Hold R08S 2. december 2008 Ret til ændringer forbeholdes
Indhold Tema og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 2... 4 Prøve... 5 Skemaer... 5 Litteratur... 5 ECTS, studietid og undervisningsformer... 5 Studieintroduktion... 7 Radiografi... 9 Førstehjælp... 12 Radiografisk billeddannelse... 14 Radiologi og patologi... 18 Strålebiologi og strålebeskyttelse... 23 Bogliste... 28 2
Tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod røntgenapparatur og billeddokumentation i radiografi. I relation til teknologien er der overvejende fokus på teori og metode til løsning af problemstillinger ved radiografisk billeddannelse, herunder minimering af skade på mennesket. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: viden om udvalgte fysiske principper som grundlag for frembringelse af røntgenstråling indsigt i røntgenstrålernes interaktion med forskellige vævsstrukturer forståelse af billeddannelse ved hjælp af røntgenstråling viden om udvalgte patologiske tilstande forståelse af hvordan udvalgte patologiske forandringer manifesterer sig på radiografiske billeder viden om og kan vælge den rette strålebeskyttelse i forhold til almindeligt forekommende undersøgelser/ behandlinger indsigt i kroppens vitale funktioner som forudsætning for førstehjælp færdigheder i at identificere patologiske forandringer på radiografiske billeder inden for udvalgte undersøgelser forudsætninger for at kunne yde førstehjælp teknikker til at anvende grundlæggende metoder til løsning af teoretiske problemer i forhold til radiografisk billeddannelse kompetence til at anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. 3
Oversigt over modul 2 uge 16/45 uge 17/46 uge 18/47 uge 19/48 uge 20/49 uge 21/50 Online individuel studieforberedelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Strålebeskyttelse uge 22/51 uge 23/1 uge 24/2 uge 25/3 uge 26/4 Radiologi og patologi Radiologi og patologi Radiologi og patologi Radiografi Radiografi Radiografi Studieintroduktion: Klinisk undervisning Studieintroduktion: Klinisk undervisning Førstehjælp Modulprøve 4
Prøve Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. Skemaer Denne plan for modul 2 er et udgangspunkt for skemalægning, men da ydre rammer (fx tilgængelige lokaler og undervisere) varierer år for år, er de konkrete ugeskemaer ikke identiske med denne plan. Konkrete ugeskemaer findes på UCN's hjemmeside for radiografuddannelsen: http://www.scvun.dk Følg stien: Information Til -> Studerende -> Find dit hold -> -> R08S. Litteratur Litteratur, der er opgivet til undervisning på de følgende sider er gældende, med mindre underviser meddeler andet på It's Learning. Ændringer til litteratur meddeles ca. én uge før undervisningen finder sted. ECTS, studietid og undervisningsformer Hvert fag omfatter et bestemt antal ECTS-points. European Credit Transfer System points er et pointsystem som anvendes i Europa for gøre det enkelt at sammenligne uddannelser med hensyn til indhold og studietid. 1 ECTS points svarer til gennemsnitligt 28 timers studier for den enkelte studerende. tilrettelægger en del af denne tid i forskellige former og kategorier af undervisning: Individuelle studier Denne kategori omfatter undervisningsmetoder, hvor den studerende læser litteratur, iagttager klinisk radiografi, søger information på internettet, læser noter som underviseren har lagt ud på nettet, anvender faglige softwareprogrammer og lign. Parvise studier Kategorien omfatter: gruppearbejde i par, en studerende vejledes af sin vejleder - ansigt til ansigt eller online, to studerende arbejder sammen omkring et softwareprogram, chat mellem to studerende vedr. en fælles opgave m.v. Studier i grupper Denne kategori rummer gruppearbejde i større grupper, projektarbejde, online diskussionsfora eller chat (asynkron og synkron kommunikation) med flere deltagere. Studier i hold I denne kategori findes forelæsninger i auditorier eller online, holdundervisning, studerende der præsenterer temaer for hinanden og lign. I denne modulbeskrivelse ses hvordan underviserne har tilrettelagt de studerendes studier med de forskellige fag og emner. Ved undervisning, der kræver fysisk tilstedeværelse af undervisere og studerende, er der afsat et bestemt timeantal. Ved de øvrige undervisningsformer, der foregår i grupper eller individuelt, er der ikke skrevet timetal, da det vil være individuelt hvor megen tid der skal anvendes for at gennemføre de forskellige aktiviteter; nogle kan nøjes med at bruge lidt 5
mindre, andre lidt mere end den gennemsnitlige tid på 28 timer pr. ECTS. Men som studerende er det vigtigt at være opmærksom på, at undervisningen er tilrettelagt i en blanding mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse, og at man skal forberede sig til og være aktiv deltager i begge dele for at nå målene for uddannelsen. 6
Studieintroduktion Hensigt Hensigt med studieintroduktion er at støtte den studerende i at udvikle sin kompetence til at anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. Plan for indhold Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 18/47 torsdag UCN: 1 lektion uge 23/1 fredag It's Learning Individuel aktivitet og studiegruppeaktivitet uge 24/2 tirsdag UCN: 1 lektion uge 24/2 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 307 eller 312 eller 362 uge 24/2 fredag UCN: 1 lektion uge 24/2 fredag UCN: 2 lektioner Emne Introduktion til intern prøve på modul 2 Forberedelse til introduktion til klinisk undervisning: LÆS gældende plan for klinisk undervisning i radiografuddannelsen (tilgængelig på It's Learning og på UCN's intra- og internet) Formulér individuelle forudsætninger og læg dem i eportfolio Hver studiegruppe tildeles et emne i relation til klinisk undervisning og forbereder præsentation om emnet for resten af holdet. Præsentationen gennemføres ved efterfølgende tilstedeværelse på UCN. Introduktion til Foreningen af Radiografer i Danmark Introduktion til klinisk undervisning, modul 3 og 4: Undervisningsplan, forudsætningssamtale, refleksion, refleksionsøvelser, prøver. Deltager registrering. Internationalisering - introduktion til studieaktivitet i udlandet. Bekæmpelse af brand. Obligatorisk Underviser Astrid Vedsted FRD / Patricia Svendsen Astrid Vedsted Nina Bengtsen, Susanne Hjorth Hansen Ekstern: Ib René Posborg 7
Studieintroduktion Litteratur og materialer University College Nordjylland, Gældende Eksamensreglement ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Nordjylland. Lokaliseret 29-08-2008 på http://erfyaalsrv02.udd.sembsc.dk/scvua/files.nsf/sysoakfil/generelle%20info%20til%20studeren de Eksamensreglement/$File/Eksamensreglement_200800822.pdf University College Nordjylland: Gældende Plan for klinisk undervisning, radiografuddannelsen. Lokaliseret 19-03-2008 på http://erfyaalsrv02.udd.sembsc.dk/scvua/files.nsf/sysoakfil/ Plan%20for% 20klinisk%20undervisning/$File/Plan%20for%20klinisk%20undervisning.doc University College Nordjylland: Gældende Studieordning for radiografuddannelsen. Lokaliseret 29-08-2008 på http://erfyaalsrv02.udd.sembsc.dk/scvua/files.nsf/sysoakfil/ Studieordning _radiografuddannelsen%20gældende%20fra%20august%202008/$file/radiografstudieordning% 20juni08.pdf Gældende Bekendtgørelse om radiografuddannelsen. BEK nr??? af??/??/200?. 8
Radiografi 1,5 teoretiske ECTS Hensigt Hensigten med studier af faget er, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, human og samfundsvidenskabelige områder, således at den studerende er i stand til at forene og anvende dette i radiografi faglige udfordringer. Centrale Temaer Udvalgte patologiske forandringers manifestation på radiografiske billeder. Undersøgelsesteknik i forhold til udvalgte undersøgelser. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Hvordan udvalgte patologiske forandringer manifesterer sig på radiografiske billeder. Radiografi som et samspil mellem menneske og teknologi ved billeddiagnostik og behandling. Den studerende har udviklet færdigheder i at identificere, analysere og begrunde patientens behov for omsorg/pleje i tilknytning til radiografi faglige problemstillinger Den studerende har udviklet kompetence til At turde anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. 9
Radiografi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 23/1 torsdag It's Learning uge 24/2, mandag UCN: 3 lektioner Lokale 362 og 4 grupperum uge 25/3 mandag It's Learning uge 25/3, tirsdag UCN: 2 lektioner Lokale 362 og 4 grupperum Emne Radiografi i forhold til patienter med lidelse i bevægeapparatet. Hensigt: At radiografstuderende får forståelse for, hvordan radiografen kombinerer kundskab om menneske og kundskab om teknik i forhold til undersøgelse af patienter med lidelse i bevægeapparatet. At radiografstuderende arbejder med grundlæggende begreber i radiografi At radiografstuderende får viden om og forståelse for undersøgelsesteknikker ved almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. Indhold og undervisningsform: Studiegruppearbejde om lidelse i bevægeapparatet og røntgenundersøgelse af bevægeapparatet. Litteratur: Bontrager (2005) Røntgenundersøgelse af bevægeapparat Hensigt: At radiografstuderende får forståelse for, hvordan radiografen kombinerer kundskab om menneske og kundskab om teknik i forhold til undersøgelse af patienter med lidelse i bevægeapparatet. At radiografstuderende arbejder med grundlæggende begreber i radiografi At radiografstuderende får viden om og forståelse for undersøgelsesteknikker ved almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. Indhold og undervisningsform: Kort oplæg omkring lidelse i bevægeapparatet og gruppearbejdet. Gruppearbejde omkring selvvalgt røntgenundersøgelse af bevægeapparatet / tænk også lidelse i bevægeapparatet ind. Litteratur: Bontrager (2005). (2003) kapitel 29 & 30. Al øvrig litteratur på semesteret indtil nu er også relevant. Radiografi i forhold til patienter med lidelse i luftveje og hjerte. Studiegruppearbejde: Radiografi i forhold til patienter med lidelse i luftveje og hjerte; identifikation af patientens behov for pleje og omsorg samt særlige forhold vedrørende kommunikation med patienten. Litteratur: (2003) kapitel 20 og 21, Bontrager (2005) kapitel 3 Røntgenundersøgelse af thorax Holdet deler sig i grupper. Ud fra studiespørgsmål, Bontrager og praktiske øvelser arbejdes der med undersøgelsen røntgen af thorax. Litteratur: Bontrager (2005) kapitel 2 og 3, (2003) kapitel 20 og 21 Underviser Michael Fravn og Kristian Vejle Michael Fravn og Kristian Vejle Michael Fravn og Kristian Vejle Michael Fravn og Kristian Vejle 10
Radiografi Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 25/3 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 362 og to lokaler med brikse eller senge bookes Emne Måling og observation: Pulsfrekvens og blodtryk Oplæg (ca. 1 lektion): Observationer generelt samt måling af puls og blodtryk: Hvad er der generelt at observere hos patienter. Pulsfrekvens - steder for pulspalpering. Blodtryk - fremgangsmåder ved måling af blodtryk (Auskultatorisk- eller palpatorisk måling). Øvelser i måling af puls og blodtryk (2 lektioner): Holdet deler sig i 6-8 grupper. Lav et skema (ternet papir) hvor i plotter nedenstående værdier ind for hvert gruppemedlem: Alle deltagere i hver gruppe øver pulstagning på hinanden (hvilepuls) på følgende arterier: A. radialis og A. carotis. evt.( A. femoralis, A. temporalis, A. dorsalis pedis, A. tibialis posterior, A. poplitea, A. brachialis og A. facialis). Måling af blodtryk på hinanden med BT-app. Med manometer, både auskultatorisk (+stetoskob) og palpatorisk. Prøv herefter at måle BT og puls med det digitale app. Hvordan måles orthostatisk blodtryk? Prøv det! Hvilken pt. gruppe er udsat for dette på rtg.? Er i friske - så find ud af hvilken betydning en hurtig tur på skolens trapper har i forhold til puls og blodtryk?. Litteratur: (2003) kap.? Underviser Kristian Vejle og Michael Fravn Litteratur Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005). Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 6. ed. St. Louis: Elsevier Mosby Kjøllesdal, Astrid (1998). Teknologi. I: Moesmand, Anna Marie & Kjøllesdal, Astrid. Å være akutt kritisk syk. Oslo: Universitetsforlaget, kapitel 4 (kopi), Birthe Kamp & Knutstad, Unni (red.) (2003). Sygeplejebogen 2. Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København: Gad. 11
Førstehjælp 1 teoretisk ECTS Hensigt Hensigten er at give den studerende et teoretisk og praktisk kendskab til basal livreddende førstehjælp, så de bliver i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter en ulykken er sket, eller pludselig sygdom/komplikation er opstået, indtil en læge eller redningsmandskabet overtager ansvaret. Centrale temaer Introduktion. Med fokus på førstehjælp privat samt et begyndende kendskab til professionel førstehjælp. Førstehjælpens fire hovedpunkter - Stands ulykken - livreddende førstehjælp - tilkald den nødvendige hjælp - almindelig førstehjælp. Trinvise førstehjælp, observation af den tilskadekomne/syge. Den relevante anatomi/topografisk anatomi og fysiologi til forståelse for førstehjælpsbaggrunden til den basale livreddende førstehjælp. Sikring af de frie luftveje - fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene - lejring - kunstigt åndedræt. Standsning af blødninger - shock forebyggelse - hjerte-lunge-redning. Øvelser i nødflytning, lejring, shock forebyggelse samt hjerte-lunge-redning til børn og voksne. Øvelse i brugen af ventilationsmaske og ventilationspose samt hjertestarter. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Den relevante anatomi og fysiologi som baggrund for udførelse af den korrekte førstehjælp, samt forståelse for anvendelse af de forskellige førstehjælpsmæssige håndgreb, i de første livsvigtige minutter. Årsag, virkning og symptomer i forbindelse med livreddende førstehjælp. Den studerende har udviklet færdigheder i At udføre den trinvise førstehjælp, lejring, shock forebyggelse, samt hjerte lunge redning til børn og voksne. At kunne anvende ventilationsmaske og ventilationspose samt hjertestarter. Den studerende har udviklet kompetence til At kunne vurdere og igangsætte den nødvendige førstehjælp i de første vigtige minutter efter ulykken er sket, pludselig sygdom/komplikation er opstået. 12
Førstehjælp Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 25/3 mandag It's Learning uge 25/3 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 307 eller 312 eller 362 uge 25/3 onsdag It's Learning uge 25/3 torsdag UCN: 3 lektioner formiddag: studiegruppe 4-5 eftermiddag: studiegruppe 1-3 Lokale 123 (gymnastiksal) bookes Individuel forberedelse: Førstehjælp Litteratur:? Emne Introduktion med fokus på førstehjælp privat samt et begyndende kendskab til professionel førstehjælp. Førstehjælpens fire hovedpunkter Stands ulykken livreddende førstehjælp tilkald den nødvendige hjælp almindelig førstehjælp. Den trinvise førstehjælp, observation af den tilskadekomne/syge. Den relevant anatomi/topografisk anatomi og fysiologi til forståelse for førstehjælpsbaggrunden til den basale livreddende førstehjælp. Sikring af de frie luftveje fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene lejring kunstig åndedræt. Standsning af blødninger shock forebyggelse hjertemassage. Individuel forberedelse: Førstehjælp Litteratur:? Tre workshop hvor grupperne øver følgende: 1. Grupperne træner trinvis førstehjælp og aflåst sideleje samt kunstig åndedræt og hjertemassage til børn og voksne. 2. Førstehjælps træning ved hjælp af interaktiv CD-Rom. 3. De studerende bliver tjekket enkeltvis i udførelsen af kunstig åndedræt og hjertemassage til børn og voksne her bliver de også introduceret til brugen af ventilationsmaske og ventilationspose. Obligatorisk Underviser Kristian Vejle Kristian Vejle Kristian Vejle Kristian Vejle Litteratur Kirk, Uffe (2007). Førstehjælp. 6. udg. København: Dansk Røde Kors Relevante hjemmesider http: www.genoplivning.dk http: www.redliv.dk http: http://drk.dk/sw26180.asp http: www.hjerteforeningen.dk http: www.brs.dk/laereboeger [Lokaliseret 11. september 2008] 13
Radiografisk billeddannelse 7,5 teoretiske ECTS Hensigt At den radiografstuderende opnår viden om og forståelse af anvendte teorier, der danner baggrund for opbygningen og funktionen af de forskellige modaliteter. Faget skaber forudsætning for at kunne udføre radiografiske procedurer. Og deraf skabe grundlag for refleksion over teknologien... Centrale temaer Røntgen røret Røntgen strålers vej gennem objektet Billeddokumentation Billedkvalitet Arkivering af billeder Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden og forståelse af og kan reflektere over udvalgte fysiske principper som grundlag for frembringelse af ioniserende stråling den ioniserende/ elektromagnetiske strålings interaktion med forskellige vævsstrukturer. billeddannelse ved hjælp af elektromagnetisk stråling til almindelig forekommende undersøgelser/behandlinger. grundlæggende digital teknik. Den studerende har udviklet færdigheder i At anvende grundlæggende metoder til løsning af teoretiske problemer i faget radiografisk billeddannelse. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden og færdigheder i forhold til grundlæggende problemstillinger. 14
Radiografisk billeddannelse Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 17/46 mandag Its Learning Uge 17/46 tirsdag inden kl. 12 00 Its Learning Uge 17/46 onsdag Its Learning Uge 17/46 torsdag UCN: 3 lektioner Uge 17/46 torsdag UCN: 3 lektioner Uge 17/46 fredag Its Learning Uge 18/47 mandag its learning Uge 18/47 tirsdag its learning Uge 18/47 onsdag its learning Uge 18/47 torsdag UCN: 4 lektioner Lokale 312 Uge 18/47 torsdag its learning Emne Røntgenrøret De studerende skal i studiegrupper udarbejde en test i It's Learning, der omfatter formulere 10 multiple choice spørgsmål og 4 svar muligheder til hvert (fx røntgenstråler opstår ved 1) opbremsning af fotoner i anoden, 2) opbremsning af elektroner i anoden, 3) opbremsning af elektroner i katoden, 4) opbremsning af fotoner i katoden.). Litteratur: Carlton(2006) kap. 2, 3, 5, 6 og 7 Alle studerende gennemfører individuelt alle studiegruppers tests om røntgenrøret på its learning. Læsning som forberedelse til næste tema om røntgenstrålers vej gennem objektet. (fotoners vekselvirkning i stof, compton spredning, fotoelektrisk effekt og afstandskvadratloven) Litteratur: Carlton (2006) kap 12 Bushberg side 31-52 Seminar: Holddiskussion om røntgenrøret ud fra besvarelser af multiple choice spørgsmål. Røntgenstrålers vej gennem objektet Forelæsning om fotoners vekselvirkning i stof, Compton spredning og fotoelektrisk effekt, Afstandskvadrat loven. Litteratur: Carlton (2006) kap 12 Bushberg side 31-52 Studerende arbejder individuelt ud fra studiespørgsmål, illustrationer mv. om røntgenrøret og røntgenstrålers vej gennem objektet. Besvarelser med kildehenvisninger lægges på its learning. Studerende arbejder i studiegrupper. Studiegrupperne arbejder ud fra det materiale omkring røntgenstrålers vej gennem objekt, der er lagt ud i fredags. Forhandlinger om bedste svar som lægges på its learning Studerende arbejder individuelt med røntgenstrålers vej gennem objekt. Alle studerende læser alle besvarelser Studerende arbejder individuelt med forberedelse til det digitale billede, binære tal, ADC/DAC og PACS. Det digitale billede, binære tal, ADC/DAC og PACS Litteratur: Bushberg (2002) s. 61-69 og 82-93 Carlton:(2006) s 343 (analog and digital computers) Oakley (2003) s. 8-13 og s.36-39 Studiegruppearbejde om det digitale billede, binære tal, ADC/DAC og PACS Litteratur: Bushberg (2002) s. 61-69 og 82-93 Carlton:(2006) s 343 (analog and digital computers) Oakley (2003) s. 8-13 og s.36-39 Billeddokumentation Underviser Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted og Dorthe Harritz kommenterer besvarelser Astrid Vedsted 15
Radiografisk billeddannelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 18/47 fredag Its Learning OG Uge 19/48 tirsdag Its Learning Uge 19/48 onsdag Its Learning Uge 19/48 torsdag Its Learning Uge 19/48 fredag. Its Learning Uge 20/49 mandag-onsdag Uge 20/49 mandag-onsdag Its Learning Uge 20/49 torsdag UCN: 3 lektioner Lokale 312 Uge 20/49 torsdag UCN: 4 lektioner Lokale 312 Uge 20/49 fredag Its Learning Emne Studerende arbejder i studiegrupper ud fra studiespørgsmål, illustrationer mv. 3 studiegrupper arbejder med CR, opbygning, reader og PACS. Litteratur: CR: Litteratur: Bushberg (2002) s. 293-297 og s 639-644 Oakley (2003) s.39-43(til digital radiography) Carlton (2006) s. 355-367: PACS: Bushberg (2002) s. 307-308 (inkl hard copy vs. soft ), s. 565-568, 571-579, 582-585. Supplerende litteratur: Carlton (2006) s. 388-398, s.377-380 og s.382-386. 3 studiegrupper arbejder med DR direkte og indirekte og PACS Litteratur: DR: Bushberg (2002) s. 300-304 Oakley (2003) s 43-46(Til digital scanners) Supplerende litteratur: Carlton (2006) s. 371-375 PACS: Bushberg (2002) s. 307-308 (inkl hard copy vs. soft ), s. 565-568, 571-579, 582-585. Supplerende litteratur: Carlton (2006) s. 388-398, s.377-380 og s.382-386 Studiegrupper samler arbejdet med DR og CR i et dokument som lægges på its learning. Studiegrupper kvalificerer hinandens dokumenter. Studiegrupperne bytter dokumenter og kvalificerer hinandens arbejde ved at uddybe uklare områder. Gruppe 1 kvalificerer gruppe 2 s dokument, gruppe 3 kvalificerer gruppe 3 s dokument og gruppe 3 kvalificerer gruppe 1 s dokument. Studiegrupper kvalificerer hinandens dokumenter. Gruppe 1 ser på gruppe 3 s, gruppe 2 ser på gruppe 1 s og gruppe 3 på ser på gruppe 2 s. Astrid Vedsted og læser de endelige dokumenter om billeddokumentation og giver korte skriftlige tilbagemeldinger Billedkvalitet Studerende arbejder individuelt. Læsning af litteratur ud fra studiespørgsmål om eksponeringsfaktorer, raster, bucky og røntgenbilledets basiskvalitet (densitet og kontrast). Litteratur til hele temaet omkring billedkvalitet: Carlton (2006): Kap. 10, 11, 15, 16, 18, 28, 29, 30, 31, 34 og 37. Seminar: Face 2 Face undervisning om CR og DR systemer. (Temaet er BILLEDDOKUMENTATION) Seminar: Eksponeringsfaktorer, raster og bucky. Seminar og Hands on Easy Viz om basis billedkvalitet Parvist arbejde med cases med skilleveje om basis billedkvalitet, anode hæleffekt og eksponeringskontrol, kapacitor og ionkammer. Underviser Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted og Dorthe Harritz Astrid Vedsted, Astrid Vedsted Astrid Vedsted, 16
Radiografisk billeddannelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 21/50 mandag-onsdag Its Learning Uge 21/50 torsdag Its Learning Uge21/50 fredag UCN: 6 lektioner Lokale 312 Emne Parvist arbejde med cases med skilleveje om basis billedkvalitet, anode hæleffekt og eksponeringskontrol (manuel og automatisk eksponering). ASV og DHN fungerer som vejledere, der kigger ind, kommenterer og stiller uddybende spørgsmål når nødvendigt (nærmere uddybning af tidsfastsat vejledning ved ASV og DHN). Studerende arbejder parvist. Alle besvarelser af cases med skilleveje lægges på its learning senest kl. 08 15. Parrene forholder sig til hinandens besvarelser og forbereder spørgsmål (ASV og DHN strukturerer processen og angiver hvem der forholder sig til hvilke andre bearbejdninger). Studiegrupper udarbejder spørgsmål, som ønskes diskuteret ved fredagens seminar. Seminar: Face 2 face diskussion styret af ASV og DHN. ASV og DHN vil i den foregående 5 ugers periode have dannet sig et indtryk af hvilke diskussions emner der er centrale og kræver særlig opmærksomhed. Spørgsmål fra studiegrupper diskuteres i plenum. (Eventuelt kort evaluering omkring forløbet) Underviser Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Astrid Vedsted, Litteratur Bushberg, J T et al. 2002, The essential physics of medical imaging. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins Carlton, R R & Adler, A M 2006, Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning Supplerende litteratur Oakley, J 2003, Digital Imaging: a primer for radiographers, radiologists and health care professionals. London: Greenwich Medical Media 17
Radiologi og patologi Radiologi: 2,5 teoretiske ECTS Patologi: 1 teoretisk ECTS Hensigt Radiologi: At den radiografstuderende får indblik i og opnår viden om og forståelse af diagnosticering og behandling ud fra billedmateriale, samt den beslutningsproces, der fører til en radiologisk diagnose og eller behandling. At den radiografstuderende opnår forudsætninger for at kunne udføre radiografiske procedurer i en kvalitet, så radiologen har optimale muligheder for at stille radiologiske diagnoser. At den radiografstuderende udvikler kritisk blik til vurdering af billedmateriale med henblik på kunne reducere fejlkilder. Patologi: Hensigt med studier af faget er, at den studerende udvikler viden om og forståelse for sygdomsprocesser i menneskets krop. Centrale temaer Radiologi: Normal radiologisk anatomi og normale anatomiske variationer ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Patologiske tilstandes karakteristika ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Radiologiske krav til billedmaterialet ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Patologi: Eksemplariske sygdomstilstande i forbindelse med almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. 18
Radiologi og patologi Læringsudbytte Radiologi: Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over den normale anatomi og normale anatomiske variationer, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser de faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser patologiske tilstandes karakteristika, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. radiologiske krav til billedmaterialet, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser Den studerende har udviklet færdigheder i at anvende viden om den normale anatomi og variationer herfor, ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser anvende viden om de faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale, ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser fremstille patologiske tilstandes karakteristika, ved udførelsen af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Planlægge, uføre og vurdere de almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser under hensyntagen til de radiologiske krav til billedmaterialet. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende radiologisk viden og færdigheder ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser så den radiologiske problemstilling fremstilles bedst muligt. Være undrende, refleksiv og opsøgende i forhold til at indhente ny viden og udfordre egne evner i forhold til at planlægge, udføre og vurdere almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser Patologi: Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over patologiske processer i den menneskelige organisme i forhold til udvalgte områder sammenhængen mellem patologiske processer og deres radiografiske manifestationer på billedmateriale. 19
Radiologi og patologi Den studerende har udviklet færdigheder i at identificere udvalgte patologiske processer på radiografisk billedmateriale. Den studerende har udviklet kompetence til selvstændigt at kunne kombinere opnået viden og færdigheder i patologiske processer i den menneskelige organisme i forhold til radiografisk billedmateriale. Undervisere Michael Fravn, Göran Zetterberg, Kristian Vejle Henrik Gregersen, radiolog Aalborg Sygehus Billeddiagnostisk afdeling Radiologi og patologi: Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 22/51 mandag UCN: 1 lektion uge 22/51 mandag UCN: 3 lektioner uge 22/51 mandag-tirsdag It's Learning uge 22/51 onsdag It's Learning uge 22/51 torsdag UCN: 4 lektioner uge 22/51 torsdag og fredag It's Learning uge 23/1 mandag-onsdag It's Learning Emne Introducerende forelæsning: Studieformer i fagene radiologi og patologi. Mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Oversigtsforelæsninger i forhold til lungesygdomme og thoraxdiagnostik. Baggrundslitteraturen fra modul 1: Fasting, U et al. 2007, Fysiologi og anatomi - det levende menneske kap. 11 samt thorax i Köpf-Maier, P (ed.) 2004, Wolf-Heidegger's Atlas of Human Anatomy vol. 2 Litteratur: Jacobsen, D et al. 2001 kap. 3 Individuelle studier studiespørgsmål/opgaver på it s learning Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik. Litteratur: Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005) kap. 3 fortæller bla. noget om radiografens arbejde. Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København kan bruges som opslagsbog. Som supplerende læsning: Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme i PDF Individuelle studier Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen (2001), s. 511-539 og kap. 11 Forelæsning om sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen (2001), s. 511-539 og kap. 11 Individuelle studier Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen (2001), s. 511-539 og kap. 11 Individuelle studier om Lungesygdomme og thoraxdiagnostik tænkt som forberedelse til den opsamlende forelæsning i uge 2. Litteratur: Jacobsen, D et al. 2001 kap. 3 og Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. Og Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme Underviser Göran Zetterberg Kristian Vejle Kristian Vejle Michael Fravn Michael Fravn Michael Fravn Kristian Vejle 20
Radiologi og patologi Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 24/2 mandag UCN: 4 lektioner Lokale 312 og 4 grupperum uge 24/2 tirsdag UCN: 3 lektioner uge 24/2 tirsdag-onsdag It's Learning uge 24/2 torsdag UCN: 4 lektioner uge 24/2 torsdag UCN: 4 lektioner Lokale 312 og 4 grupperum uge 24/2 fredag UCN: 3 lektioner Emne Studiegrupper mødes for at arbejde med simple cases på baggrund af billedmateriale (EasyViz). En case kan i denne sammenhæng fx bestå i et billede med kontekst/sygehistorie. Gruppens opgave er at vurdere billedmaterialet samt foreslå mulige diagnoser og differentialdiagnoser Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik Opsamlende forelæsning baseret på spørgsmål, som studerende og/eller studiegrupper har bedt om at få repeteret eller opklaret. Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik Individuelle studier Emne: frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen (2001), s. 511-539 og kap. 11 Forelæsning om frakturdiagnostik og diagnostik ved reumatologiske sygdomme Litteratur: Studiegrupper mødes for samarbejde ud fra simple cases på baggrund af billedmateriale (EasyViz). En case kan i denne sammenhæng fx bestå i et billede med kontekst/sygehistorie. Gruppens opgave er at vurdere billedmaterialet og muligheder for digital billedbehandling samt foreslå mulige diagnoser og differentialdiagnoser (bevægeapparat, fraktur, abdomen). Forelæsning med vægt på ryglidelser og evt. spørgsmål, som individuelle studerende og/eller studiegrupper har bedt om at få repeteret eller opklaret indenfor bevægeapparatets sygdomme. Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, ryglidelser Litteratur: Jacobsen (2001) s. 444-450 Underviser Göran Zetterberg Kristian Vejle Kristian Vejle MIF Henrik Gregersen Radiolog, Aalborg Sygehus Michael Fravn Göran Zetterberg Michael Fravn Radiologi: Litteratur Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005). Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 6. ed. St. Louis: Elsevier Mosby Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi - bevægeapparatet. FADL, København Radiologi: Supplerende litteratur Nordling, J. et al 2005, Nefrourologi, basisbog, 5. udg. Munksgaard, København Søltoft, J. & Hart Hansen, O 2002, Mave- og tarmsygdomme, basisbog, 5. udg. Munksgaard, København 21
Radiologi og patologi Litteratur Jacobsen, D et al. 2001, Sykdomslære: indremedisin, kirurgi og anestesi. Gyldendal, Oslo Lund, B & Jørgensen, U 2001, Ortopædkirurgi, basisbog. 4. udg. Munksgaard, København Patologi: Supplerende litteratur Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi bevægeapparatet. FADL, København Schultze, S & Schroeder, T V (red.) 2005, Basisbog i sygdomslære. Munksgaard, København Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme, basisbog. 3. udg. Munksgaard, København 22
Strålebiologi og strålebeskyttelse 1 teoretisk ECTS Hensigt At den studerende udvikler kompetence til at træffe kvalificerede valg vedrørende strålebeskyttelse ved anvendelse af ioniserende stråling inden for det radiograffaglige felt. Den studerende udvikler viden om og forståelse for biologisk effekt af vekselvirkning mellem røntgenstråling og den menneskelige krop samt hvordan skadevirkninger af denne biologiske effekt begrænses. Den studerende udvikler viden om hvilke organisationer som beskæftiger sig med strålebeskyttelse, det lovmæssige grundlag samt den praktiske udøvelse af strålebeskyttelse. Den studerende udvikler færdighed i at vælge og anvende relevant strålebeskyttende principper i forbindelse med grundlæggende undersøgelser. Centrale temaer Strålebeskyttelse af mennesket indenfor medicinsk anvendelse af ioniserende stråling ved almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. Ioniserende strålings egenskaber Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide Lovgivning Grundlæggende dosisbegreber Dosisgrænser Stokastiske og deterministiske skader. 23
Strålebiologi og strålebeskyttelse Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over: Den ioniserende strålings egenskaber Den grundlæggende genetik, mutationer i DNA og kromosomer og kroppens reparationsmekanisme Grundlæggende strålebeskyttelsesprincipper for patienter og personale Dansk lovgivning af relevans for udøvelse af grundlæggende radiografi Grundlæggende dosisbegreber og dosisgrænser Stokastiske og deterministiske skader. Den studerende har udviklet færdigheder i At vælge og anvende relevant strålebeskyttende principper i forbindelse med almindeligt forekommende undersøgelser At informerer patienter og pårørende om valget af strålebeskyttelse. Den studerende har udviklet kompetence til At identificerer eget læringsbehov i fht. Grundlæggende Strålebeskyttelse. At vurderer strålebeskyttende principper i forbindelse med grundlæggende undersøgelser. 24
Strålebiologi og strålebeskyttelse Undervisere Merethe Juhl Hollen og Michael Fravn Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Strålebeskyttelse principper: Emne Underviser Uge 19/48 mandag It's Learning Individuel aktivitet og studiegruppeaktivitet Uge 19/48 tirsdag It's Learning Individuel aktivitet og studiegruppeaktivitet Historisk udvikling. Naturlige og menneskeskabte kilder til stråling. Faktorer som ligger til grund for de strålehygiejniske principper. Organisationer som beskæftiger sig med strålehygiejne Litteratur: Bushberg (2002) kapitel 23 (s. 739-747, 755-769, 771, 780-781, 789-792) og/eller Carlton (2006) kapitel 8, 9, 10, 11, 12, 13. Supplerende litteratur: Thompson (1994) kap. 19 (s. 444-445) Dosisbegreber, dosisenheder og dosismåling. Persondosimetri. Litteratur: Bushberg (2002) kapitel 3 og 20 Strålebiologi: Ioniserende strålings interaktion med biomolekyler. Molekylære og cellulære effekter af ioniserende stråling. Cellers og organers strålefølsomhed. Biologiske effekter af ioniserende stråling (somatisk / genetisk / beskadigelse af foster). Litteratur: Bushberg 2002 kapitel 25 Lovgivning: Lovgivningen om strålebeskyttelse samt brug af aktuelle bekendtgørelser i forbindelse med arbejdet med ioniserende stråler. Litteratur: Bekendtgørelse nr. 708, bekendtgørelse nr. 823, bekendtgørelse nr. 975, Børnedoser i radiologien, Graviditet og røntgenstråler Findes på www.sis.dk Studiegrupperne arbejder med studiespørgsmål der indeholder spørgsmål fra alle temaerne i faget. Spørgsmålene ligger på it s learning. Studiegrupperne skal oploade deres svar på it s learning inden dagen er omme. Merethe Juhl Hollen Michael Fravn Merethe Juhl Hollen Michael Fravn 25
Strålebiologi og strålebeskyttelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Onsdag i uge 19/48 Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Individuel aktivitet og studiegruppeaktivitet uge 19/48 torsdag UCN: 6 lektioner Emne Underviserne melder de studerende hvilke studiegrupper der skal samle op med hvilket tema. Grupperne bliver ansvarlig for at samle alle spørgsmålene for hvert tema og forberede en præsentation af væsentlige aspekter i temaet. Underviserne er online tilgængelige via. Adobe Acrobat Connet onsdag i uge 48 kl. 09.00-11.00 Michael svar på spørgsmål indenfor: Ioniserende strålings egenskaber Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Grundlæggende dosisbegreber Stokastiske og deterministiske skader. Merethe svare på spørgsmål indenfor: Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide Lovgivning Dosisgrænse Studiegrupperne fremlæggere deres præsentation af temaet Opsamlende forelæsninger på temaerne i plenum af studerendes spørgsmål Send gerne mails til Michael mif@ucn.dk og Merethe mjh@ucn.dk onsdag kl. 12 i uge 19/48, hvad I synes er svært, hvad I gerne vil have, uddybende, afklarende osv. Underviser Merethe Juhl Hollen Michael Fravn Merethe Juhl Hollen Michael Fravn Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Ioniserende strålings egenskaber Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Stokastiske og deterministiske skader. Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Lovgivning Grundlæggende dosisbegreber Dosisgrænser Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide 26
Strålebiologi og strålebeskyttelse Litteratur Bushberg, Jerrold T. et al. (2002). The essential physics of medical imaging. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins Carlton, Richard R. & Adler, Arlene McKenna (2006): Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1997, Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling, BEK nr 823 af 31/10/ 1997. Lokaliseret 7. marts 2008 på http://www.sst.dk/upload/bekendtg_823_ocr.pdf Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1998, Bekendtgørelse om brugen af røntgenanlæg m.v., BEK nr 708 af 29/09/1998. Lokaliseret 7. marts 2008 på http://www.retsinfo.dk/_getdoc_/accn/b19980070805 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1998, Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, BEK nr 975 af 16/12/1998. Lokaliseret 7. marts 2008 på http://www.sst.dk/upload/bekg975.pdf Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005, Graviditet og røntgenstråling. Lokaliseret 7. marts 2008 på http://www.sst.dk/publ/publ2005/sis/graviditet_roentgen/graviditet_roentgen.pdf Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, BEK nr 1090 af 03/09/2007. Lokaliseret 7. marts 2008 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11438 Sundhedsstyrelsen, marts 2006, Børnedoser ved radiologi http://www.sst.dk/publ/publ2006/sis/boernedoser/boernedoser_radiologi.pdf 27
Bogliste Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København. ISBN 87-7749-304-4 (Anvendes fra uge 22/51) Bushberg, J T et al. 2002, The essential physics of medical imaging. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. ISBN 0-683-30118-7 (Anvendes fra uge 17/46) Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005). Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 6. ed. St. Louis: Elsevier Mosby. ISBN: 0323025072 (Anvendes fra uge 24/2) Carlton, R R & Adler, A M 2006, Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning. ISBN 1-4018-7194-1 (Anvendes fra uge 17/46) Jacobsen, D et al. 2001, Sykdomslære: indremedisin, kirurgi og anestesi. Gyldendal, Oslo (Anvendes fra uge 22/51) Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi - bevægeapparatet. FADL, København. ISBN 87-7749- 355-9 (Anvendes fra uge 22/51) Kirk, Uffe (2007). Førstehjælp. 6. udg. København: Dansk Røde Kors. ISBN 87-85026-85-9 (Anvendes fra uge 24/2) Lund, B & Jørgensen, U 2001, Ortopædkirurgi, basisbog. 4. udg. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0236-4 (Anvendes fra uge 22/51), B. K. & Knutstad, U. (red) 2003, Sygeplejebogen 2 del 1- Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. G.E.C Gad, København. ISBN: 87-12-04112-2 (del 1) ISBN: 87-12-04113-0 (del 2) ISBN: 97-12-03718-4 (komplet) (Anvendes fra uge 24/2) Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme, basisbog. 3. udg. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0240-2 (Anvendes fra uge 22/51) 28