Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her!
Hvad er det for en verden vi er i? Globalisering Øget frihandel Lavere transportomkostninger Bevidste forbrugere
Hvad efterspørges? Trends: Lidt - men godt, mere hjemmelavet mad, mere protein og fokus på sundhed Hardcore krav: Sporbarhed, sikkerhed, dokumentation, PRIS
Produktivitetsvækst Gennemsnitlig årlig real vækst i timeproduktiviteten fra 2000-2014 6 110 4 105 2 100 Pct. Indeks, 2000=100 Sverige Sverige Danmark EU28 Tyskland 0 95-2 90-4 85-6 Tyskland USA OECD UK Holland Holland EU28 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Danmark UK Årlig realvækst i timeproduktiviteten Pct. Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland 0 1 Fødevarer 0,5 Fremstilling, 2 generelt1 3 1,5 4 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Eurostat
Skattetrykket er højt - samlede skatteindtægter som andel af BNP i 2013 Pct. Indeks, 2000=100 6 Pct. 110 60 4 105 50 Sverige Sverige Danmark 2 100 40 0 30 95-2 20 90-4 10 85-6 0 EU28 Tyskland Tyskland USA OECD UK Holland Holland EU28 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Danmark UK Årlig realvækst i timeproduktiviteten Pct. Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland Danmark 0 Sverige 1 Fødevarer 0,5 Tyskland Fremstilling, 2 Holland generelt1 UK 3 USA 1,5 4 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. OECD
Høje lønninger i landbruget - Direkte løn og omkostninger i forbindelse med sygdom, ferie, pension, bonus mm. 2012 Pct. Indeks, 2000=100 6 Euro i timen 110 30 4 105 25 Sverige Sverige Danmark 2 100 20 0 15 95-2 10 90-4 855-6 0 EU28 Tyskland Tyskland USA OECD UK Holland Holland EU28 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Danmark UK Årlig realvækst i timeproduktiviteten Pct. Danmark Holland EU28 UK Sverige Tyskland Belgien 0 Holland 1 Fødevarer 0,5Frankrig Fremstilling, 2 UK generelt1 Sverige 3 Danmark 1,5 4 Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. af rapporten Employment in European Agriculture
Mælk produceret for at købe for 500 kr. varer i supermarkedet 300 Kg. mælk 250 200 +29 +90 +57 150 100 50 0 Danmark Sverige UK Tyskland Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Eurostats prisstatistik og nationale mælkestatistiker 500 kr. indkøbsvogn i det pågældende land med de priser m.m. som findes der
Rammevilkår - stopklodser Overimplementering af EU-regler sætter os tilbage i den internationale konkurrence PSO afgifter Finansiering og generationsskifte
Nutidens løsninger og vinduer Målrettet og individuel miljøregulering Færre politisk bestemte omkostninger Færre administrative byrder og bedre service fra offentlige myndigheder Bedre vilkår for generationsskifte Generelt fokus på konkurrenceevne
Opgør med overimplementering
Protein i korn siden 1988
Dansk overimplementering i en nøddeskal 30 % reduktion ift. 2005 udledningen 25 20 15 10 5 0 Reduktionsmål 2020 i Gøteborgprotokollen
Konsekvenser tab af konkurrenceevne 14
Overimplementeringsomkostninger for de to dyreste direktiver Direktiv Overimplementering Tab for erhvervet Mio. kr. pr. år Nitratdirektivet Undergødskning 2.200 Nitratdirektivet Efterafgrøder 200 Rammedirektiv for pesticider Afgifter 660 I alt 3.060 Note: Omkostninger til undergødskning er revideret i januar 2015. Kilde: Landbrug & Fødevarer (2014).
Overimplementering
Mere med mindre 140 Indeks, 1990=100 120 100 80 60 40 20 0 Produktion Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Drivhusgasser Kilder: DCE rapporter nr. 53 og 74, 2013 og nr. 101, 2014; cdr.eionet.europa og Danmarks Statistiks Nationalregnskab
Udledning siden 1990 Udledningen er faldet fra over 100.000 ton kvælstof til 55-60.000 ton fra 1990-2012. Vandmiljø og Natur 2012, Naturstyrelsen
PSO
Omkostninger til PSO på vej mod 10 milliarder kroner? Mio. kr. 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Samlede PSO-omkostninger Kilder: Tal t.o.m 2014: Energistyrelsen. Tal 2015, 2016: Energinet.dk (fremskrivning af 9. september 2015) Tal for 2017-2020: Landbrug & Fødevarers fremskrivning baseret på tal fra Energistyrelsen og Energinet.dk Samlet omkostning i fødevareklyngen 248 mio. kr. i 2011 Samlet omkostning i fødevareklyngen 730 mio. kr. i 2015 Samlet omkostning i fødevareklyngen 900 mio. kr. i 2020? Eneste farbare løsning => PSO-systemet på finansloven
PSO-omkostninger per slagtesvin 2015 18,00 PSO i kr./slagtesvin 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 Omkostninger i værdikæden, 2015 Foderproduktion 2,5 kr./svin Smågriseproduktion (op til 30 kg): 4,0 kr./svin Slagtesvineproduktion (efter 30 kg): 4,0 kr./svin Slagteri: 4,0 kr./svin Frysehuse: 2,3 kr./svin 4,00 2,00 0,00 2011 2014 2015 Foderproduktion Smågriseproduktion Slagtesvineproduktion Slagteri Frysehuse Total Stigning siden 2011: 16,9 kr./svin 189 procent Kilder: Egne beregninger på baggrund af tal fra konkrete bedrifter, Danish Crown, DLG og Claus Sørensen A/S. Bemærk, at der kan ses betydelige variationer i forbrug og dermed i omkostning.
Generationsskifte
Alle aktører skal spille sammen
Initiativforslag Køber Lempelse af tinglysningsafgiften ved førstegangsetablering Lempelse af bo og gaveafgiften for erhvervsaktiver Lempelse af reglerne for succession Sælger Udskydelse af beskatningen af ejendomsavancen ved sælgerfinansiering Overvejelse af nye overdragelsesmuligheder Finansiering Fastholdelse af Vækstfondens ordninger og tilførsel af nye midler Brug af ordningerne i den Europæiske Investeringsbank Rating af nyetablerede landmænd Reduktion af sagsbehandlingstiden i Landbrugets Finansieringsbank Rådgivning Udvikling af rådgivningskoncepter Rådgivning i nye finansierings- og selskabsformer Udvidet etableringsrådgivning Afklaringsforløb og afprøvning foran graduate board Udvidet ejerskiftekonference for afgående landmænd plus rådgiver
Hvordan kan forskningen hjælpe? "Forskningen skal bidrage til udvikling af teknologier til reduktion af energiforbruget, fastholdelse og recirkulation af næringsstoffer og reduktion af landbrugets luftforurening samt styrke det metode og datamæssige grundlag for opgørelse og modellering af landbrugets miljø- og klimapåvirkning. Forskningen kan dels fremme en rentabel og bæredygtig proteinproduktion baseret på både egentlige proteinafgrøder samt udnyttelse af nye muligheder for proteinekstraktion fra andre afgrøder Aftale om Fordeling af forskningsreserven i 2016
Hvad gør vi selv? Forandringsvilje og dialogsøgende Klyngebetragtning Tæt samspil ml. forskning og landmand Nye ejerformer
Tak for ordet