o 1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014 J. nr. 750222-A Z- 0 ^ UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET
OS-02-2014- KFM 1 VJ23 : i>es S- 1 - ZO-^^O DOM afsagt den 5. februar 2014 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Lis Frost, Ulrik Jensen og Anne-Vibeke Dolleris (kst.)) i ankesag V.L. B-3159-12 FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, København) mod Ankestyrelsen (tidligere Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen Syddanmark) (Kammeradvokaten ved advokat Inge Houe, København) Retten i Sønderborg har den 14. november 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C2-1392/2011). Påstande For landsretten har FOA Fag og Arbejde som mandatar for appellanten, A principalt gentaget sin subsidiære påstand for byretten og subsidiært gentaget sin mere subsidiære påstand. Mest subsidiært har FOA Fag og Arbejde påstået hjemvisning. Indstævnte, Ankestyrelsen, har over for den principale påstand påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse. Over for den subsidiære påstand har Ankestyrelsen påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. Over for den mest subsidiære påstand har Ankestyrelsen påstået frifindelse. Forklaringer A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.
06 02 2014 KHW I KfeZS oess \-^<O^^K> A har supplerende forklaret, at hendes mor i 2010 afgik ved døden to dage efter en operation for mavesår. Operationen var ikke på forhånd vurderet til at være risikabel. Hun har altid fået at vide, at hun var "en stor pige", og i forbindelse med sine graviditeter er hun kommet op på en vægt på over 100 kg. Hun har ikke vejet under 100 kg siden 1988 eller 1989. Hun har mange gange forsøgt at tabe sig, og det er også tidligere sket, at hun i den forbindelse har reduceret sin vægt med 10 kg, men hun har altid taget dem på igen. Hun har ikke efter 2011 fået tilbud om hjælp eller støtte. Det vægtstopkursus, hun gennemgik sammen med en diætist, førte ikke til noget, hverken for hende eller for de andre på holdet. De fik udleveret nogle pjecer og blev opfordret til at dyrke motion, og det var det hele. Procedure Parteme har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten vedrørende de påstande, der er fastholdt for landsretten, og har procederet i overensstemmelse henned. Appellanten har vedrørende den mest subsidiære påstand anført, at Beskæftigelsesankenævnet var forpligtet til at træffe afgørelse om fleksjob, og har ikke gentaget anbringendet om, at sygedagpengeperioden kunne forlænges i medfør af sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Esbjerg Kommune har i sin afgørelse af 21. december 2010 vedrørende sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 4, anført, at det er uvist, om A kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at der derfor ikke er grundlag for at afklare, om hun vil være berettiget til fleksjob. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at Beskæftigelsesankenævnet ved sin afgørelse af 20. april 2011 ikke har truffet en afgørelse om visitation til fleksjob, som retten kan prøve, og at påstanden derfor er afvist. Som anført af byretten er A's diagnose diskusprolaps og fedme som følge af for stort kalorieindtag, og efter speciallæge Ulrik Merrilds forklaring for byretten må det antages, at hvis en operation kan gennemføres efter et vægttab, vil operationen med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af A's arbejdsevne, og at en operation under denne forudsætning ikke vil indebære nogen væsentligrisikofor
06-02-2011023: Sess 1-26444"? hendes liv og fødighed. Der foreligger ikke oplysninger, som peger på medicinske eller fysiologiske årsager til, at A ikke skulle kunne tabe sig, og i forløbet har hun gennemført et vægttab på 10 kg, som hun imidlertid senere har taget på igen. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at statuere, at der ikke foreligger en realistisk mulighed for et sådant vægttab, at en operation kan gennemføres. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at ingen af de betingelser, der er anført i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2 og 4, var til stede, da Beskæftigelsesankenævnet traf sin afgørelse. Herefter, og da der efter det anførte ikke er grundlag for at tage påstanden om hjemvisning til følge, stadfæster landsretten dommen. Efter sagens udfald sammenholdt med partemes påstande skal statskassen betale sagsomkostninger for landsretten til Ankestyrelsen med i alt 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til Ankestyrelsen med 100.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne fonentes efter rentelovens 8 a. Lis Frost Ulrik Jensen Anne-Vibeke Dolleris (kst.)
I o ro o Udskriften udstedes uden betaling. S Udskriftens rigtighed bekræftes. tfl 1 Vestre Landsret, 2 Viborg, den 5. februar 2014.