Slå psykologen op! Dansk Psykolog Forening lancerer ny hjemmeside. Den skal vise vej til psykologen og levere viden om psykologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slå psykologen op! Dansk Psykolog Forening lancerer ny hjemmeside. Den skal vise vej til psykologen og levere viden om psykologi."

Transkript

1 9 16. maj årgang Dansk Psykolog Forening Slå psykologen op! Dansk Psykolog Forening lancerer ny hjemmeside. Den skal vise vej til psykologen og levere viden om psykologi. Side 3

2 Leder Psykologer uden grænser? Ni finske turister dræbt og mere end tyve såret ved en busulykke lørdag den 3. maj 2008 nær Malaga i det sydlige Spanien. En bus med 44 passagerer forulykkede på en motorvej nær lufthavnen. Ifølge avisen El Mundo frygter politiet, at der kan være endnu flere dræbte og tilskadekomne. De andalusiske sundhedsmyndigheder har oprettet et feltsygehus på ulykkesstedet Nogenlunde sådan kunne det hedde i nyhedstelegramstil. Nogen dansk nyhed er det jo ikke, men ulykkens omfang, turisternes nordiske tilhørsforhold og lokaliteten for ulykkesstedet her kommer også mange danske turister sikrer alligevel begivenheden en kort omtale i et par radioaviser, dagblade og på tekst-tv. Og så videre til de øvrige nyheder? Nej, verden er alligevel blevet en anden, og det vedkommer os på en ny måde, hvad der sker uden for landets grænser. Tsunamien i 2004 var naturligvis en langt voldsommere katastrofe, men den internationale bevågenhed på mange måder alligevel en bekræftelse på et skred i vores bevidsthed. Vores tilstedeværelse rakte ud over interessen for de mulige danske ofre for katastrofen. Grænsepælene har mindre skarpe konturer end før. Jeg blev mindet om det, da jeg hin lørdag blev ringet op af en kollega fra den spanske psykologforening. Her stod man i den låste situation at ville tilbyde krisehjælp til de overlevende finske turister, men sprogligt set være afmægtige. Der lod sig ikke opdrive en finsktalende psykolog, og de finske ulykkesofre kunne ikke begå sig på spansk eller andre store fremmedsprog. Min opgave blev derfor at formidle kontakt til formanden for den finske psykologforening og til den finske formand for vores faste udvalg for kriseintervention i den europæiske psykologsammenslutning EFPA. Herefter blev der sørget for, at finske psykologer stod klar i lufthavnen, da turisterne vendte hjem, og mellem de finske og spanske psykologer blev der fundet en udvej for hjælp til de tilskadekomne, der i første omgang måtte blive i Malaga. Pointen? Der er flere. En af dem ligger i netværket, der nok er et fortærsket begreb, men ikke desto mindre viser sin duelighed i nuet. Psykologer er en faggruppe, der er kendt for at networke (som det vist stadig hedder?), og der er for så vidt intet overraskende i den måde, kontakten mellem spanske og finske psykologer bliver knyttet på. Tilmed har vi på europæisk plan formaliseret netværket netop gennem EFPA, der altså her bekræfter sin brobyggende rolle. Det er en god og betryggende ramme En pointe mere er, at der er indhold i rammen. EFPA er en paraplyorganisa tion, men eksisterer udelukkende i kraft af sine medlemsorganisationer. På samme måde er det i høj grad i kraft af EFPA, at de enkelte organisationer opnår det tætte samarbejde. Dansk Psykolog Forening var næppe blevet bindeled, hvis ikke det havde været for den fælles paraply. Historien har dog også en side, der vækker til eftertanke og bekymring. Burde det ikke primært være en myndighedsopgave at sikre en sådan opgaves løsning? Rammen kunne være bilateral, men Spanien og Finland er begge mangeårige EU-medlemmer, og i EU-systemet findes der jo et formaliseret samarbejde, som burde være bragt i anvendelse i forbindelse med busulykken. Der ligger ingen kritik af samspillet med myndighederne, efter det oplyste har vores spanske og finske psykologkolleger fået fin opbakning, da aktionen var i gang. Midt i tilfredsheden med, hvad der i forløbet gik godt, må man dog stille spørgsmålet om, på hvis initiativ et så omfattende hjælpearbejde skal gennemføres. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 11 26/5 13/6 12 9/6 27/ /7 1/8

3 Psykologi ud til borgerne Siden 1999 har Dansk Psykolog Forening haft en hjemmeside, som henvender sig til foreningens medlemmer. Nu har foreningen én mere rettet mod borgere og virksomheder. Nyhed! Af Dorthe Nedenskov Paaske MODELFOTO: BAM/SCANPIX Den 29. april 2008 sendte Dansk Psykolog Forening en ny hjemmeside på banen. som den ny hjemmeside hedder, kan betragtes som en parallel til foreningens eksisterende hjemmeside Hvor den hidtidige hjemmeside har haft foreningens medlemmer som målgruppe og næsten kun dem retter den ny hjemmeside sig mod borgere og virksomheder. I den kreds, hvor man har arbejdet med projektet, har den nye hjemmeside derfor længe gået under navnet borgersitet. At der er behov for en borgerhenvendt hjemmeside, vidner udefrakommendes brug af om. Statistikken bekræfter, at der i årevis har været en tæt trafik omkring menupunktet Søger du psykolog og det må forklares med forventningen i befolkningen om, at man skal gå til Dansk Psykolog Forening for at finde en psykolog. Nu er der dog en endnu mere direkte vej gennem psyko- PSYKOLOG NYT

4 Den ny hjemmeside er forsynet med illustrationer og vignetter af Pia Olsen. logeridanmark.dk. Siden har en selvstændig identitet, som respekterer, at målgruppen er en anden. Men i arkitekturen er siden dog bygget op på samme måde som vores foreningsside: Man skal kunne se, at afsenderen til begge medier er den samme! Hvem præsenteres? psykologeridanmark.dk har to overordnede formål, nemlig at markedsføre selvstændige psykologer og at informere samfundet (borgerne) om psykologi. Det første formål indebærer, at der fra foreningen er udsendt brev og mail til de psykologer, der præsenteres på psykologeridanmark.dk. Det drejer sig ved lanceringen om medlemmer af Selvstændige Psykologers Sektion både kliniske psykologer og organisationspsykologer. For at blive optaget (præsenteret) på hjemmesiden skal man altså være selvstændigt praktiserende, autoriseret og have sin praksis som hovederhverv. Der ligger dog allerede en beslutning fra bestyrelsen om i næste fase at udvide gruppen med selvstændige autoriserede praktiserende psykologer og organisationspsykologer, der arbejder på deltid, samt psykologer ansat i praksis (efter aftale med deres arbejdsgiver). Disse medlemsgrupper vil blive tilbudt at komme på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Med tiden vil nye grupper komme til, så psykologeridanmark.dk bliver et dækkende billede af alle psykologer i Danmark. Præsentationerne skal gøre det muligt for borgere på en langt mere effektiv måde end gennem det nu hedengangne psykologhjaelp.dk at finde frem til en klinisk psykolog med langt mere varierede oplysninger og daglige opdateringer. Et tilsvarende redskab har ikke tidligere eksisteret for de virksomheder, der ønskede kontakt til en selvstændig organisa tionspsykolog. En pjece fra årtusindets begyndelse er for længst forældet og nu altså effektivt overhalet indenom af psykologeridanmark.dk Forberedelser og stilvalg Psykologer i Danmark har været længe undervejs. Noget begyndte for alvor at tage form i eftersommeren 2007, nemlig ideen om at udbrede kendskabet til psykologerne, deres uddannelse, kompetencer og arbejdsområder. Det skulle ske ved at gøre oplysningerne let tilgængelige for de borgere og virksomheder, der søger viden om psykologer og psykologi enten ud fra et aktuelt behov eller en generel interesse. Der blev tegnet og ikke mindst skrevet, og alt blev målt og vejet i forhold til, om det dækkede indholdet, dets formål og målgrupper godt nok. Hjemmesiden er efterfølgende blevet til gennem et samarbejde, hvor mange forskellige kræfter og kompetencer har været med. Således har fagnævn, sektioner og selskaber været inde over størstedelen af sidens indhold og vil løbende være det, i takt med at psykologeridanmark.dk videreudvikles. I erkendelse af den brede målgruppe er der valgt et lettere og mere farverigt design end på Den lyse, FAKTA Vær med fra starten Hvis du ikke allerede som medlem af Selvstændige Psykologers Sektion har modtaget et tilbud om at tilmelde dig psykologeridanmark.dk, kan du søge om at blive optaget på hjemmesiden ved at sende en mail til Dansk Psykolog Forenings medlemsafdeling, Lige så snart du har tilmeldt dig og sendt os et skriftligt samtykke, vil vi bede dig gå ind på hjemmesiden og tjekke, at du er med. Nærmere vejledning om registrering findes på > Aktuelt ( Ny hjemmeside til borgere og virksomheder ). 4 PSYKOLOG NYT

5 grønne farve skaber en naturlig blødhed, mens den mørkeblå, der går igen fra vores foreningsside, understøtter troværdigheden. De let naive illustrationer skal skabe en identifikation på et nærmest symbolsk niveau, hvor den ikke er anmassende. Klikker man sig ind på menupunktet Om os, møder man til venstre et skævt, lille hus med bløde, runde kanter og med varmt lys og liv i vinduerne. Døren står åben. Alle er velkomne. Denne bløde og lidt skæve stil er lagt ned over hele siden for at signalere imødekommenhed og for at afmystificere psykologiens verden, der for nogle stadig kan være omgærdet af noget ukendt og tabuiseret uden at troværdigheden dog bringes i fare af den grund. Den opretholdes i formen gennem en konsekvent og let gennemskuelig struktur, der hjælper brugeren med hurtigt at gå i den rigtige retning og blive ledt til de informationer, der er relevante i den konkrete brugssitua tion. Den nemme vej til Indholdsmæssigt er psykologeridanmark.dk bygget op omkring en søgning, der nemt og hurtigt skal bringe brugeren i kontakt med en relevant psykolog. Derfor er denne søgning placeret helt ude på forsiden, så brugeren ikke tvinges til at forholde sig til for mange informationer, hvis det, han ønsker, er hurtigt at finde en psykolog. Søgningen kan specificeres ud fra en række forskellige kriterier, som matcher de data, der findes i psykologernes profiler. Disse kriterier er også med til indsnævre listen over resultater til kun de mest relevante. Brugeren tilbydes endvidere en hurtig genvej til en søgning, hvor man alene søger ud fra sin egen geografiske placering. Ved denne søgning bliver man præsenteret for et kort med en angivelse af de ti psykologer, der befinder sig nærmest den geografiske placering. Alle søgeresultater linker i sidste ende til en psykologprofil, hvor brugeren finder alle relevante oplysninger om den pågældende psykolog. Brugeren tilbydes hurtige veje frem og tilbage mellem søgningerne, som hele tiden findes under den faste topmenu. Den er en oversigt over de informationer, som man kan støtte sig til i forbindelse med en søgning eller blot udforske på egen hånd. Om psykologer og psykologi Ligesom gruppen af psykologer, man vil kunne søge på siden, udvides efterhånden, vil man også med tiden kunne finde stadig flere oplysninger om psykologer og psykologi. Hjemmesiden har allerede nu et antal tekster, der beskriver arbejdsområder og faglige termer i opslagsværket Om psykologi. Men denne del af hjemmesiden skal vokse sig langt større. Hensigten er på en let tilgængelig måde at give brugeren en hurtig forståelse af et givent ord eller emne. Via links vil brugeren endvidere få mulighed for at gå til andre steder på siden eller til eksterne sider, hvor der er uddybende informa tioner eller mere hjælp at hente. På samme måde er der allerede et menupunkt om psykologens uddannelse, herunder autorisation og specialer. Også kroners-spørgsmålet finder man svar på, når man klikker ind på psykologeridanmark.dk: Hvad laver en psykolog egentlig? En formulering som nedenstående er kendetegnende for den imødekommenhed, der venter den videbegærlige bruger: ( ) Psykologer opsøges af mennesker, der fx har akutte problemer, mennesker, som har været udsat for langvarig personlig belastning, eller mennesker, der befinder sig i en livskrise. Psykologerne arbejder både med enkeltpersoner og grupper af mennesker. De hjælper deres klienter gennem rådgivning, vejledning, psykoterapi, udredning/ undersøgelse, udfærdigelse af erklæringer mv. Alle psykologer må gerne bidrage til at udbrede nyheden om det ny medie, der tager så venligt mod vores brugere! Dorthe Nedenskov Paaske, cand.it. Web-medarbejder i Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT

6 Den psykologiske hybrid Ser de fleste udefra på psykologens arbejde som enstrenget? At virkeligheden er en anden og mere varieret, kan de fleste psykologer tale med om. Vi har besøgt Ulla Viffeldt på Herlev Hospital. Variation Af Dorthe la Cour Siden 1. april 2007 har Ulla Viffeldt været ansat som psykolog i arbejdsmiljøteamet under Udviklingsafdelingen på Herlev Hospital, som har mere end ansatte. Fokus er på de ansatte i bred forstand, og hendes arbejdsopgaver dækker både det organisationspsykologiske, det krisepsykologiske og det sundhedspsykologiske. Stillingen kalder hun selv en hybrid. - På det organisatoriske plan bidrager jeg til lederudviklingen. Det kan for eksempel være et kursus til nye mellemledere om sygefravær, fravær til nærvær. Lederne får redskaber til at tage sygefraværssamtalerne med medarbejderne, og vi arbejder på, at disse samtaler ikke skal være kritiske samtaler, hvor medarbejderne føler, de skal forsvare sig, men derimod omsorgssamtaler, som kan være medvirkende til, at den ansatte får det bedre og har mindre fravær, forklarer Ulla Viffeldt. - Jeg skal betragte hospitalet i et helhedsperspektiv, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder på det strate- giske plan i forbindelse med, at hele hospitalet skal certificeres. Samtidig har jeg opgaver, hvor jeg arbejder mere klinisk, både i form af individuelle samtaler og ved gruppesupervisioner og debriefinger. Jeg har alle tænkelige facetter med i mit arbejde, og det synes jeg er et privilegium. Det er ikke alene uddannelsen som psykolog, der gør Ulla Viffeldt i stand til at løse opgaverne. Med i sin bagage har hun både ledererfaring og særlig erfaring med personale. - Jeg blev rekrutteret til en lederuddannelse i det tidligere Postgiro, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville arbejde med personale. Men i forbindelsen med fusioner og sammenlægningen til BG Bank kunne jeg se, at der blev ansat psykologer til de spændende opgaver, så jeg besluttede mig for, at jeg skulle videre. Jeg begyndte at læse, da jeg var 30 år, og sideløbende med mit studium arbejdede jeg med ledercoaching på konsulentbasis. Jeg var også i mere end tre år på Livslinien som holdleder. Senere kom jeg til et lønnet 6 PSYKOLOG NYT

7 FOTOS: NINA LEMVIGH-MÜLLER job på Falcks krisetelefon, fortæller Ulla Viffeldt, som i dag er 41 år. Da hun i 2003 blev færdiguddannet som psykolog, blev hun ansat på Revacentret i København. - Jeg var glad for mit arbejde med de langtidsledige, men jeg ville gerne bruge mine andre kompetencer. Jeg vidste ikke rigtigt, hvor man kunne bruge sådan én som mig, indtil jeg så denne stilling på Herlev Hospital. Her var det hele i én stilling! Hårdt psykisk arbejdsmiljø Efter et år i stillingen kan Ulla Viffeldt konstatere, at hun kun har afdækket toppen af et isbjerg. - Jeg oplever, at medarbejderne har fokus på meningsfuldheden i deres arbejde at de gør en reel forskel for andre, og de vil gerne arbejde med mennesker. Men der er meget lidt tid, ressourcer og fokus på omsorgssiden. - De medarbejdere, jeg møder, skal hver dag navigere mellem deres faglighed, ressourcerne eller mangel på samme, patienterne og deres pårørende og dem selv. Personalet har valgt at arbejde med mennesker, og de bruger sig selv og deres personlighed hele dagen i deres arbejde. Det slider, især fordi anerkendelse kan være en by i Rusland i det her system, og samtidig er både succeskriterierne og ambitionerne tårnhøje. Især lægerne er jo lidt i konkurrence med Gud, og det kan være vanskeligt at tale om, hvordan man har det. Prioritering er et mantra, og den menneskelige omsorg over for personalet vægtes ikke så højt. Men netop forventningen om kvalitet i de menneskelige relationer er meget ofte baggrunden for, at det sundhedsfaglige personale har valgt deres fag. I stadig stigende grad gør personalet brug af Ulla Viffeldt, og hun har både individuelle forløb og gruppesupervision. Den enkelte medarbejder kan gå til deres leder og blive visiteret til hende, hvis de for eksempel har stressproblemer. PSYKOLOG NYT

8 - To til fire gange om ugen har jeg samtaler med medarbejdere, som fx er ved at gå ned med stress. Problemet skal være arbejdsrelateret, selv om en skilsmisse, samværsproblemer og andet i privat livet naturligvis influerer på arbejdet. Men det er ikke min opgave så ville jeg have mere end potentielle klienter. Min opgave er at være vejledende og støttende, både på det individuelle og det organisatoriske plan. Når visitationen sker gennem lederne, kan jeg også efter aftale med medarbejderen melde tilbage til lederen. Det skaber mulighed for, at lederen kan bidrage til, at presset bliver taget af medarbejderen, forklarer Ulla Viffeldt. - Her er meget fokus på store grupper og på lederne, men ikke ret meget på den enkelte medarbejder, og det er en skam. I dagligdagen møder medarbejderne udfordringer, som det er vigtigt at arbejde med her og nu, og som man ikke nødvendigvis kan forebygge sig ud af. Svære patientforløb På hæmatologisk afdeling og på gynækologisk-onkologisk afdeling gennemfører Ulla Viffeldt hver anden uge gruppesupervision med sygeplejerskerne. På disse afdelinger er patienterne langvarigt syge, og det er svære patientforløb, hvor 8 PSYKOLOG NYT

9 en del af patienterne dør. På gynækologisk afdeling er der desuden en hel del unge kvinder med små børn, også i lange forløb, og det gør også et stort følelsesmæssigt indtryk på medarbejderne. - De konfronteres med, at det kunne være dem selv. Medarbejdernes udfordring er at være faglige, yde omsorg og så alligevel holde distance. Mange af patienterne dør, og medarbejderne vil jo helst have, at alle patienter bliver raske og glade men sådan er virkeligheden ikke. - Ved gruppesupervisionen får de mulighed for at reflektere over deres følelser og tanker, og de lærer af hinandens erfaringer og gode råd. Min opgave består i at give dem rum til at få luft og reflektere over forholdet imellem deres ambitioner og det, der er muligt at gøre for patienterne. Sygeplejersker er oplært til at være handlingsorienterede, og jo mere pressede de bliver, des mere vil de gerne handle. Men der er også væreopgaver dvs. situationer, hvor de alene kan lytte og ikke kan give nogle svar, men kan holde i hånd og være til stede. Ikke alle problemer kan løses, nogle må også bæres. - Jeg tror, mit arbejde er med til over for personalet at synliggøre det, de gør, og at sikre, at de holder fokus på det, de kan. Det handler ikke kun om, at patienterne skal overleve, ambitionen kan også være, at patienten dør på en ordentlig måde. Personalet skal også forholde sig til de pårørende. Lige som alle andre mennesker reagerer pårørende vidt forskelligt på alvorlig sygdom. Nogle bliver aggressive, andre bryder sammen eller er meget kede af det. - Jeg har for nylig holdt to temadage om de aggressive og vrede pårørende om hvordan en konflikt trappes op og især ned. Både læger, sygeplejersker og sekretærer er ude for både patienter og pårørende, som overtræder deres grænser, siger Ulla Viffeldt. - Vi har haft et eksempel med en sygeplejerske, som en aften skulle give en patient en behandling. Derfor bad hun de pårørende til den anden patient på stuen om at gå ud, hvorefter de kaldte hende en fucking møgkælling. - Det er vigtigt, at personalet kan sætte grænser. Jo mere erfaring de har, jo bedre er de til at optræde med sikkerhed. Jeg anbefaler, at medarbejderne sætter sig ind i reglerne på afdelingen. Her er der en regel om, at pårørende ikke må være på stuerne efter kl. 21. Havde sygeplejersken vidst det, havde det helt givet styrket hende over for de pårørende, forklarer Ulla Viffeldt. Debriefing og supervision Ulla Viffeldt står også for debriefinger, når noget usædvanlig voldsomt er sket på en af afdelingerne eller i skadestuen. Det kan være en særlig aggressiv eller psykisk syg patient, eller tilfælde, hvor personalet har gjort alt, hvad de kunne for at redde en patient, men hvor patienten alligevel dør mellem hænderne på dem. - Personalet føler ofte en stor afmagt, når de ikke kan redde en patient, og debriefingerne skaber tid og rum til, at de kan tale om det, der er sket. Det handler også om at finde ud af, hvad der egentlig skete, at få fakta på plads og dermed få et klarere billede af hændelsesforløbet. - Der er ikke tradition for blandt læger at tale om, hvad det gør ved dem, og de bliver meget hurtigt faglige. Anerkendelsen og erkendelsen af, at dette er svært, er noget nyt. De skal vide, at deres reaktioner er normale reaktioner på noget unormalt. Jeg bestræber mig på, at debriefingen ikke bliver et ævle-bævle-føle -rum, men et sted, hvor de både kan tale fagligt og personligt om deres følelser. I starten af min ansættelse deltog lægerne ikke i debriefingerne, men nu kommer de også, siger Ulla Viffeldt. En gang om måneden får Ulla Viffeldt selv supervision ved en ekstern psykolog, og i dagligdagen kan hun sparre med sin psykologkollega på onkologisk afdeling. Desuden har hun privat forbindelse med seks psykologer, som hun har læst sammen med. De mødes fast hver 6. uge en hel dag, hvor de giver hinanden supervision og bidrager til hinandens faglige udvikling. - Jeg bliver jo ikke ramt af det, personalet har oplevet. Jeg bliver ramt af deres reak tioner, af deres afmagt og af, at de faktisk ikke kan se, at de har gjort rigtig meget, selv om forløbet måske ikke endte godt for patienten. - Jeg håber, at mit arbejde kan være med til at skabe en kulturændring, som også sikrer, at der bliver sat fokus på den enkelte medarbejder. Min drøm er at få tilført flere ressourcer, så det i højere grad bliver muligt. Dorthe la Cour, journalist PSYKOLOG NYT

10 Mentalisering vejen til 10 PSYKOLOG NYT

11 sindet The mind is opaque even to its owner. På et seminar i foråret kastede de internationale berømtheder Peter Fonagy og Eia Asen lys over det uigennemsigtige det opake menneskelige sind. Mentalisering Af Irene Christiansen Eia Asen og Peter Fonagy. Foto: Nina Lemvigh-Müller. Hvad gør vi mennesker i løbet af et almindeligt liv for at leve op til visdomsordet Kend dig selv? Vi orienterer os ved hjælp af andre og erhverver vores selvopfattelse via deres sind. Kernen i al psykoterapi er for psykologens vedkommende nysgerrighed efter at forstå den andens selvopfattelse, den andens sind. Således er der tilsyneladende intet nyt under himmelen ved at bringe fænomenet mentalisering og mentaliseringsbaseret psykoterapi på banen, men måske bliver der alligevel gravet et spadestik dybere. Den psykoanalytisk, tilknytnings- og neurovidenskabeligt orienterede Peter Fonagy og systemikeren Eia Asen holdt marts 2008 seminar i Helsingør for små 100 deltagere. Bag arrangementet stod Nordic Interventions. I fornøjelige dialoger og rollespil, hvor flere deltagere medvirkede aktivt, reflekterede hovedpersonerne hele to dage over det terapeutiske potentiale i mentaliseringsbaseret individuel- og familiebehandling. Mentalisering er en imaginativ aktivitet, der sætter et menneske i stand til at opfatte og fortolke adfærd både egen og andres som udtryk for intentionelle, mentale tilstande. Behov, følelser, overbevisninger, mål eller hensigter ligger oftest til grund for disse tilstande og dermed for adfærd. Med mentalisering er der (som med alt andet) forskel på folk. Nogle mentaliserer med bravur; de reflekterer og regulerer deres PSYKOLOG NYT

12 følelser og opmærksomhed på en hensigtsmæssig måde i deres sociale samspil. Andre formår ikke at mentalisere eller gør det kun på et meget elementært niveau. En del af forklaringen på denne forskel findes i det lille barns tilknytningsmønster til sin voksne omsorgsperson. Groft sagt kan dette mønster være enten stabilt eller vakkelvornt. Den intrikate dynamik bag et dysfunktionelt mønster antages at skyldes omsorgspersonens egen manglende evne til at mentalisere og manglende færdighed til på kontingent vis at spejle barnets indre mentale tilstande. Resultatet kan blive internalisering og udvikling af et fremmed selv i barnet, hvad der kan få betydning for graden af involvering i andre mennesker senere i livet. Der kan skelnes mellem tre hierarkier af relationer: I et normalt hierarki af relationer hører fx kæreste/ægtefælle, barn/børn, bedste ven/veninde og forældre/søskende til inderkredsen, mens kolleger, bekendte fra fritidslivet osv. er mere perifere. I et distribueret hierarki af relationer er den relative afstand imellem de nævnte personer den samme; blot er der ingen, der befinder sig i inderkredsen og tæt på pågældende. Skulle nogen nærme sig, går dette relationshierarki fra at være skrøbeligt stabilt til at blive ustabilt. I et centraliseret hierarki af relationer inviteres stort set alle ukritisk ind i inderkredsen, fordi mennesker med denne måde at involvere sig på mangler indsigt i, hvad der foregår i andre menneskers sind. De har ikke evnen til at gennemgå de forskellige faser i at danne en relation, men speeder tilnærmelsesprocessen så meget op, at alle typer relationer let kan ende med at blive problematiske for dem. Hvad er det så, sådanne mennesker med et mere dysfunktionelt hierarki af relationer mangler? De evner ikke at udvise genuin interesse for andre, de kan ikke rumme såvel det sikre som det usikre i relationer, endsige reflektere nuanceret over dem. De mangler indsigt i deres egen udvikling, formår ikke at være selvkritiske og er ikke rigtigt opmærksomme på, hvordan deres følelser og eventuelle emotionelle udbrud påvirker andre. Endelig mangler de generelt set et rigt indre liv, herunder at opleve kontinuitet i tilværelsen, have solide evner til at forklare, lytte, føle sig forsigtigt frem i forhold til andre, være ydmyg i positiv forstand, have humor, kunne tilgive, udvise gensidighed, ansvarlighed og troværdighed. Det bør bemærkes, at sættes der positivt fortegn foran disse mangler, toner et billede frem af vigtige evner hos den kompetente psykolog. Et spadestik dybere At jagte efter grunde til, at mentalisering ikke finder sted hos klienten, henholdsvis at forhindre klienten i ikke at mentalisere, er en af styrkerne ved den mentaliseringsbaserede tilgang. I terapien søges der fx efter, hvorfor det er blevet så smertefuldt eller umuligt for klienten at mentalisere. Tag den voksne klient, som i sin barndom helt holdt op med at mentalisere, fordi hans alkoholiserede far i sene nattetimer urinerede på ham og hans små brødre. Både Fonagy og Asen indviede deltagerne i personlige oplevelser, der havde været skelsættende for dem på deres vej imod en faglig forståelse af mentalisering. Fonagy indså tidligt i sin karriere, at klienter i psykoanalytisk behandling havde det med blot at overtage psykologens narrativer, som ikke havde nogen egentlig forbindelse til virkelige indre oplevelser. Vi svigter vores klienter, hvis vi mentaliserer for dem og ikke udfordrer dem i forskellige situationer. Vi skal søge grunden til den manglende mentalisering på samme ihærdige måde som en skotsk terrier, der er på jagt! betonede han. At der skal udfordring til snarere end bare at stryge klienten med hårene og forære dem fortolkningerne, var også Asen enig i. Han udtalte sig skarpt om den form for anerkendelse fra psykologens side, som kan føre til, at klienten oplever sig bekræftet i tåbelige eller sågar selvdestruktive tanker og handlinger. 12 PSYKOLOG NYT

13 Ud over sådanne argumenter synes der tillige at være neurologisk belæg for sammenhængen imellem tilknytning og mentalisering. Ved såvel forældre- som romantisk kærlighed bliver visse dele af hjernen deaktiveret, når tilknytning aktiveres. Tilknytning nedsætter (midlertidigt) behovet for mentalisering barnet lægger ubetinget sit ve og vel i sine forældres hænder, og den elskende giver sig hen til sin partner. At Kærlighed gør blind viser sig således evolutionært hensigtsmæssigt, om end det samme altså ikke altid er tilfældet i forhold psykisk trivsel. Psykologen kan finde samme mekanisme, et aktiveret tilknytningssystem og et stærkt reduceret behov for at mentalisere, i de klienter, der indledningsvis er overmåde begejstrede, men som blot få uger inde i terapien viser sig absolut urimelige i deres væremåde over for psykologen. Den systemiske ingrediens Med mentaliseringsbaseret behandling i forhold til familier er opgaven set fra Asens systemiske vinkel at afdække dysfunktionelle mønstre, hvad angår familiemedlemmers indbyrdes interaktion og kommunikation, og at eksperimentere med nye mere funktionelle mønstre, som der så kan reflekteres over. Asen satte relationelle observationer i forgrunden frem for individuelle. Hvis konteksten ændres, tvinges klienten til at mentalisere. En 9 step intervention loop -metode kan illustrere Asens måde at arbejde på: 1. At komme med en observerende kommentar til en given interaktion, fx Jeg ser, at I er en familie, hvor alle taler i munden på hinanden. 2. At afprøve, om der hersker enighed i familien om denne observation, fx Er det sådan, I selv opfatter jeres måde at tale på, eller har jeg misforstået dette? 3. At spørge til, om den observerede interaktion er et problem for familien, fx Ønsker I at tale sammen på den måde? Er I tilfredse med den måde at tale sammen på? 4. At lægge op til at mentalisere indbyrdes om status quo, fx Hvordan tror I, at Peter har det lige nu? (samt lignende udforskning af familiens øvrige medlemmer). 5. At standse op, se tilbage på og tydeliggøre, fx Lad os lige gøre holdt her og repetere, hvad der foregik? Hvad falder jer ind? Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt afregningssystem, som altid er ved hånden uanset hvor du er. Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så kan du uden flere investeringer og uden teknisk bøvl bruge Equus 100 % internetbaseret, så du kan bruge det overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke på backup eller bekymre dig om computernedbrud - vi sikrer at dine data altid er der Fuld support uden yderligere betaling og uden ventetid Et årsabonnement på Equus koster kr. incl. moms og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, indrapportering til "danmark" og meget mere. Equus er naturligvis godkendt af MedCom. Afprøv Equus gratis i 3 uger. Tilmeld dig på internettet på Du får tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. Du kan anvende Equus fra Windows computere Mac computere Linux computere Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til Equus uden yderligere betaling. Ring til eller skriv til hvis du ønsker at vide mere. MIBIT Software og Analyse leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten skal være i top. PSYKOLOG NYT

14 FAKTA Fonagy og Asen på dansk Både Fonagy og Asen har fundet vej til det danske bogmarked, jf. nedenstående oversigt over udgivelser: Jens Hardy Sørensen (red.): Fonagy, Schore, Stern. Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag, Peter Fonagy: Tilknytningsteori og psykoanalyse. Akademisk Forlag, Peter Fonagy, György Gergely, Elliot L. Jurist & Mary Target: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag Anthony Bateman & Peter Fonagy: Mentaliseringsbaseret behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse. En praktisk guide. København: Akademisk Forlag, 2008 Eia Asen, Neil Dawson & Brenda McHugh: Flerfamilieterapi: nye veje i familiearbejde. Hans Reitzels Forlag, At generalisere, fx Peter siger, at han ikke føler sig hørt. Genkender I dette som noget, der også kunne foregå derhjemme? 7. At invitere til visioner, fx Hvad skulle Peter gøre, for at I andre ville lytte til ham? 8. At invitere til handlinger, fx Hvordan kunne du, Peter, tage det første skridt i den retning? Hvad forhindrer dig i at gøre det? 9. At tjekke de forskellige følelsesmæssige tilstande i familien, fx Kan jeg bede jer om at tale om, hvordan dette føles for jer alle sammen lige nu? Begrebet loop skal tages bogstaveligt, idet psykologen kan springe tilbage til tidligere niveauer, såfremt noget nyt terapeutisk materiale viser sig eller familiens indbyrdes arbejde går for trægt til at fortsætte i loopet. Specifikke mentaliseringsbaserede teknikker kan dog indpasses, som det falder naturligt i ovennævnte loop. Eksempler på teknikker er at få familiemedlemmerne til at besinde sig efter stor emotionel ophidselse eller at forstørre og dramatisere, hvor psykologen overdriver dét, der er blevet sagt, eventuelt med dramatiske undertoner. Fx påstår et familiemedlem, at psykologen spilder hele familiens tid med denne terapi, hvortil psykologen kan udbryde: Hentyder du til mig? Skulle det være mig, der spilder jeres tid?! Nota bene! Asen demonstrerede ved hjælp af adskillige videosekvenser fra familieterapi, hvordan der i systemisk mentaliseringsbaseret terapi skabes situationer, hvor terapeutens betydning nedtones, mens familiemedlemmerne indtager scenen. Materialet kommer frem fx i leg med masker, som gør det muligt at bytte identitet med andre i familien, eller ved hjælp af rollespil eller lignende. Disse simple metoder har til formål at engagere klienternes sind og få sat følelser, ikke mindst hinandens følelser, på dagsordenen. Det er selvsagt processen ikke indholdet der betyder noget. Fra sit arbejde med tunge klienter, hovedsagelig klienter med personlighedsforstyrrelser, havde Fonagy flere jordnære råd til psykologer. Mentalisering nedsætter fx klienters impulsivitet, så inden en klient for alvor kaster sig ud i selvdestruktive handlinger, bør alt sættes ind på, at klienten genvinder sin evne til at mentalisere. At udarbejde en såkaldt kriseplan, fx i forhold til den personlighedsforstyrrede og selvmordstruede klient, kan medvirke til, at klienten søger hjælp, hvis det bliver nødvendigt og at vedkommende gør sig tanker (mentaliserer) om sin egen adfærd og de mentale tilstande, som ligger til grund herfor, på forhånd. Det er vigtigt over for sådanne klienter altid at være fleksibel, men aldrig passiv, for passivitet fra psykologens side har det med at hæmme mentalisering. En aktiv handling kan fx være at bremse klienten, når han eller hun ikke længere mentaliserer her et af Fonagys favorit-eksempler den mentaliserende hånd : Hold din hånd op som tegn til at stoppe, og sig, at du ikke længere forstår. Ros klienten, når han eller hun begynder at mentalisere igen, sagde Fonagy. Det er som nævnt psykologens opgave at bringe klienten tilbage til det punkt, hvor mentalisering ophører, for at udforske dette punkt nærmere alt sammen så vidt muligt med alliancen i behold, selv om psykologen over for denne tunge klientgruppe må regne med mange gange at skulle kæmpe for at få kontakten på plads igen. Til slut må psykologen aldrig glemme at gribe i egen barm, når det kommer til egne mentaliseringsbrølere. Psykologen, der pr. automatik sidder og nikker, forstår ikke en brik og dumper i den mentaliseringsbaserede tilgang, hvis han eller hun udfylder klientens huller med sig selv og sine egne fortolkninger. Det handler om at skabe plads for klienten til at mentalisere at skabe plads for den andens uigennemsigtige sind. Irene Christiansen, cand.psych. 14 PSYKOLOG NYT

15 Nye bøger Anna Rosenbeck. Inger Thormann: Når mor og far slår. At se sine forældre skændes, slå og smide ting efter hinanden, måske selv blive såret er grænseoverskridende oplevelser for børn. Hvad skal de tænke? Hvordan skal de reagere? Der er tale om hændelser, som slår skår i børnenes oplevelse af forældrene og hjemme som en sikker base. To børnepsykologer behandler emnet i en børnebog beregnet for aldersklassen 5-10 år. Hans Reitzels Forlag, 2008, 42 sider ill., 168 kr. ib. Poula Helth. Hans Jørgen Filges: Den nødvendige samtale i arbejdslivet. Om hvordan medarbejderen gennem samtaler kan blive bedre til at sætte personlige grænser i et moderne arbejdsliv, der både beriger og udtømmer privatlivets ressourcer. Bogen indeholder et samtalesystem, som giver redskaber til ledere, fagforeninger, tillidsrepræsentanter, netværksgrupper, uddannelsessteder, den enkelte medarbejder og andre, der har brug for et redskab til samtaler på kryds og tværs i helt nye former. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 132 sider, 248 kr. Robert Thornberg: Det sociale liv i skolen. En introduktion til socialpsykologien, hvor grundlæggende teori og eksisterende forskning på området relateres til skolens verden. Forfatteren forbinder forskningsmæssig viden om socialpsykologiske processer med typiske eksempler fra hverdagen i skolen. Bogen rummer kapitler om blandt andet forskellige gruppeformer, gruppeudvikling, normer og normdannelse, gruppepres, social identitet, lærerens rolle som leder og opdrager og mobning og konflikter. Hans Reitzels Forlag, 2008, 302 sider, 328 kr. Lasse Gulstad Larsen: Egne børn. Handler om biologiske børn i familier med plejebørn de såkaldte egne børn. Området er stort set uudforsket videnskabeligt, skønt alle erfaringer viser, at det kan bidrage til bedre og mere stabile plejefamilier, hvis egne børns perspektiver inddrages. På baggrund af kvalitative interview med nuværende og tidligere egne børn og den eksisterende forskning på området giver bogen et nuanceret billede af, hvordan børn og unge oplever livet i en familie med plejebørn. Frydenlund, 2008, 136 sider, 199 kr. ib. Winnie Haarløv: Den tomme stol. En brugsbog med refleksion, forslag og praktik konkrete råd til, hvordan man som menneske kan omgås døden i forskellige sammenhænge. Hvad kan vi sige eller gøre, når mennesker omkring os mister? Hvordan kan vi hjælpe? Hvad siger man til et barn om døden? osv. Schønberg, 2008, 232 sider, 199 kr. Birgitte Seldorf: Employer branding. Manglen på arbejdskraft og stigende krav fra medarbejderne kræver, at virksomhederne nytænker deres rekrutteringsstrategi og arbejdet med at skabe en velfungerende arbejdsplads. Det drejer sig for virksomhederne om at tiltrække de medarbejdere, der både kan løfte virksomhedens forretningsstrategi og trives i virksomhedens kultur. Den proces handler employer branding om. Forfatteren er erhvervspsykolog. Børsens Forlag, 2008, 123 sider, 199 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT

16 Banebrydende Af Allan Holmgren I begyndelsen af april 2008 døde den australske socialrådgiver Michael White og dermed den person, man mere end nogen anden forbinder med narrativ terapi. Michael White har de seneste 21 år afholdt workshop, seminarer og længere undervisningsforløb i narrativ terapi i hele verden og deltaget i arbejdet med traumatiserede befolkningsgrupper i Australien, Afrika og Palæstina. I sin undervisning gav han altid eksempler på sit arbejde ved at præsentere videoer fra sine terapier. Han nøjedes ikke med at vise sin praksis, men teoretiserede og begrebsliggjorde sin praksis ved at henvise til først og fremmest den franske psykolog, filosof og professor i tankesystemernes historie Michel Foucaults arbejder om moderne magt og de subjektiveringsprocesser, der finder sted i de vestlige liberale samfund, og som producerer både lidelser og elendighed og potentialet for lokal frihed. Identitet, historier, natur og kultur Grundtanken i narrativ terapi er, at vores identitet bliver skabt gennem de historier, vi selv og andre fortæller om os relateret til de kulturelle normer, standarder og forventninger, der viser sig i disse fortællinger. Set fra den narrative terapis, den kulturelle psykologis og den poststrukturalistiske filosofis standpunkt er der ingen menneskelig natur, der skal frigøres, som eksempelvis eksistentialisterne, humanisterne og andre tilhængere af repressionshypotesen hævder; ingen psykiske mekanismer, som psykoanalytikerne hævder; ingen generelle og alment menneskelige forhold og strukturer og ingen skemaer, som de kognitive terapeuter hævder. Narrativ terapi ser det som ren og skær magtudøvelse, når psykologer, pædagoger, socialrådgivere, lærere, terapeuter og psykiatere forsøger at definere, hvem de personer er som mennesker, der søger hjælp eller bliver henvist til dem. Ordet skaber, hvad det nævner, som Grundtvig sagde. Og i en mere radikal version: Ordet skæbner, hvad det nævner. Sproget er absolut ikke uskyldigt. De ord, den diagnostiske hjælperkultur tilbyder, skaber identitet hos de mennesker, der søger hjælp, og derigennem kan hjælperkulturen være med til at fastholde en endimensional iden- 16 PSYKOLOG NYT

17 Den fraværende, MEN IMPLICITTE FOTOS: BAM/SCANPIX, JILL FREEDMAN OG PRIVATFOTOS De såkaldt videnskabelige standarder, vi som psykologer og andre hjælpeprofessionelle føler vi skal leve op til, er kulturens måde umærkeligt at disciplinere os på og installere utilstrækkelighedsfølelser i os på. Dette sker fx gennem de konkurrerende diskursive praksisser, der finder sted på næsten enhver psykologarbejdsplads, som bl.a. skaber stress og udbrændthed, fordi man sjældent føler, at man gør det godt nok, fordi man altid kunne gøre det lidt bedre. Narrativ terapi i særdeleshed og poststrukturalistisk filosofi i almindelighed forsøger at gendrive alle de dogmer og vedtagne sandheder, vi som terapeuter og psykologer har arbejdet ud fra, siden Freud og alle de andre efterfølgende konkurrerende paradigmer om den menneskelige sjæl så dagens lys for mere end 100 år siden. Narrativ terapi forsøger at etablere et alternativ til alle andre terapier ved at knytte sig stærkt til både poststruktura- Den narrative terapi er nært forbundet med sin grundlæggers navn. Michael White, der døde i sidste måned, har gennem sit arbejde sat spor blandt psykologer verden over. titet hos de mennesker, der søger hjælp, ved at favorisere bestemte historier frem for andre. Eksternalisering Michael Whites første geniale overskridelse af det traditionelle vestlige behandlersprog var gennem hans introduktion af begrebet eksternalisering og den praksis, dette begreb beskriver. Michael White opfattede problemer som selvstændige størrelser, der havde invaderet og ofte overtaget menneskers liv: Encopresen, angsten, depressionen, skizofrenien, anoreksien, bulimien, utilstrækkelighedsfølelsen etc. bliver i narrativ terapi opfattet som selvstændige størrelser installeret og internaliseret på utallige måder af kulturen i folks liv gennem konkrete hverdagspraksisser, gennem tv og blade i den lokalt levede kultur. Gennem de normer og standarder, vi føler vi skal leve op til for fx at være en god og effektiv psykolog, bliver der produceret utilstrækkelighedsfølelser. Vi tror, at vi som psykologer skal løse menneskers problemer. Det skal vi ikke. Vi skal derimod give adgang til menneskers foretrukne historier. PSYKOLOG NYT

18 listiske ideer, den amerikanske psykolog William James arbejder, til den russiske psykolog Lev Vygotskys arbejder og til den refleksive antropologis arbejder. Narrativ terapi forsøger at begrebsliggøre sin terapeutiske praksis ved at introducere en kultursensitiv metodologi, en samtaleteknologi, man vel har ventet på siden Laing og Cooper introducerede deres antipsykiatri i 1960 erne inspireret af både Michael Foucaults skrifter om galskabens, fængselsvæsenets og klinikkens historie og af Gregory Batesons kommunikationsteori om double binds og skizofreni, og som rækker ud over systemteorien. Livet er multihistorielt Grundtanken i narrativ terapi er, at der er forskel på personen og problemet. Personen er ikke fx deprimeret; depressionen har derimod fat i personen. Narrativ terapi mener, at problemer er selvstændige størrelser med egne intentioner: Depressionen har sine egne dagsordener, intentioner, tricks og fiduser i forhold til personens liv og identitet. Depressionen slår til på bestemte tidspunkter og forsøger at bilde personen alt muligt ind om personens identitet. Men depressionen rummer ikke hele personens identitet. Det er en central antagelse i narrativ terapi, at livet er multihistorielt, at der altid kan fortælles andre historier om en persons identitet end eksempelvis den historie, som depressionen forsøger at prakke personen på. Det er ikke ideen at erstatte en historie med en anden, som strategisk kommunika tionsbaseret terapi eksempelvis forsøger på. Narrativ terapi ser det som sin opgave at give personen adgang til at forvandle sine erfaringer til fortællinger om andre og mere foretrukne aspekter af sit liv, der er mere i overensstemmelse og harmoni med personens værdier erfaret i det gode liv. Det fraværende, men implicitte Hovedmetaforen i narrativ terapi har de seneste år været det fraværende, men implicitte en formulering inspireret af den franske dekonstruktionsfilosof Jacques Derrida. For at en person skal mistrives fx i sin familie eller i skolen og have dominerende følelser af skam, skyld og mistillid, kan dette kun finde sted, fordi personen må have gjort sig erfaringer med det modsatte: med tillid, opbakning og en følelse af at være god nok. Disse underordnede erfaringer har som oftest levet en underordnet skyggetilværelse; men de må have været der ellers ville personen ikke respondere på oplevelser og erfaringer, der giver skyld, skam etc. Den narrative terapi forsøger at trække disse underordnede, men foretrukne historier frem i lyset som alternativer til den dominerende historie ved at forholde sig nysgerrigt og interesseret til alle aspekter af et menneskes liv og derigennem bidrage til, at der kan fortælles mange andre historier i den terapeutiske kontekst end problemets historie. Håbet bor så at sige i problemet, men har levet et udtørret skyggeliv. Det er de narrative samtalers intention at fungere som vand til disse udtørrede historier, så de kan gro og vokse og blive til ståsteder og platforme, hvorfra personen kan komme til at se sit eget liv på nye måder. Terapeutiske kort Michael Whites ledelse af den narrative bevægelse i familieterapi hvilede ikke kun på hans intense nærvær, kreative tænkning og konstante udvikling af det terapeutiske arbejde, men også på hans inspirerende insisteren på at se det bedste i alle mennesker ikke mindst når et menneske havde mistet troen på sig selv. 18 PSYKOLOG NYT

19 Når man var sammen med Michael White, var man aldrig i tvivl om, hvor stor betydning det terapeutiske arbejde havde i hans liv, og hvor taknemlig han var over for de mennesker, der delte deres liv med ham i terapeutiske samtaler. Hans omsorg og imødekommenhed og ægte interesse var altid til stede. Hans bøger illustrerer en vedvarende bestræbelse på at beskrive og udvikle terapeutisk arbejde ved at inddrage både filosofiske, psykologiske og sociologiske perspektiver. Han udviklede de seneste år såkaldte terapeutiske kort som en beskrivelse af terapeutisk praksis og som en guide, andre terapeuter kunne bruge for at finde vej i problemernes forskellige landskaber. Men det var muligvis i koblingen mellem de overordnede poststrukturalistiske ideer og den terapeutiske praksis, hans egentlige interesse lå. En del af dette var en insisteren på altid at inddrage den historiske, den kulturelle og den politiske kontekst i terapeutisk arbejde. Han omtalte sit arbejde som politisk med lille p. Moderne magt Michael White var tidligt socialt engageret på venstrefløjen og med i det verdensomspændende studenteroprør ved at deltage i bevægelser i Adelaide i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Han deltog i videreuddannelser i familieterapi, men nærede stor skepsis over for de strukturelle og strategiske former for familieterapi. Han lagde stor afstand til systemmetaforen inden for terapeutisk arbejde også til den systemiske metafor, selv om han i sine yngre år var inspireret af Gregory Batesons arbejder. Han overskred dog den generelle kommunikationsmetafor, da han begyndte at interessere sig for den franske filosof Michel Foucault og dennes tanker om moderne magt og produktion af subjektivitet. Hvor den traditionelle magt er synlig og har et centrum, er den moderne magt usynlig og har centrum alle steder. Den opererer alle steder fra og får mennesker til at disciplinere sig selv i frihedens navn. At omsætte ellers svært tilgængelige teoretiske begreber til praktisk terapeutisk arbejde var noget, som lå ham meget på sinde, fx det allerede nævnte eksternalisering. Det var netop i arbejdet med børn, der led af encoprese, at han fandt på at eksternalisere afføringen gennem at navngive sneaky pooh, som kom bag på barnet. Michael White havde øje for den magt, som de sædvanlige og naturlige vestlige diskurser har på fabrikationen af det levede liv og på den identitet, vi udvikler som mennesker, hvis vi ikke får et sprog for denne moderne magts diskursive hærgen i og disciplinering af vores kroppe. I de senere år lagde Michael White en vis afstand til eksternaliseringspraksissen, fordi den var med til at teknificere narrativ terapi. Han foretrak at tale om eksternaliserende sprogbrug, uden at man tvangsmæssigt skulle eksternalisere et hvilket som helst problem. Navnet og begrebet Navngivningen af et problem og navngivningen af menneskers færdigheder, altså menneskers egne navne på deres problemer og på deres færdigheder, var central for Michael White. Navnet refererer til begrebsdannelsen, som Lev Vygotsky anfører. Det er ved at undersøge de navne, de begreber, som mennesker anvender om deres problemer og om deres færdigheder, at man adgang til den viden, folk kan opnår om deres liv. Michael White talte ofte om at gå fra det nære og velkendte til det, der er muligt at komme til at vide om sit liv. PSYKOLOG NYT

20 Han opdelte verden på en enkel måde i skills of living og knowledge of life. Vi kan ikke gøre noget, uden at denne gøren udtrykker både færdigheder og viden. Færdigheder og viden er ikke altid begrebsliggjort eller navngivet, men det er den narrative terapis intention at bede den person, der ønsker hjælp, om selv at finde frem til passende navne for deres tilstand, problemer og færdigheder. Ligegyldigt hvor hårdt et liv man har haft, ligegyldigt hvad man har været udsat for, har der altid været en respons. Overhovedet at være i live indebærer en respons. Det er i disse responser, at nøglen eller nøglehullet, om man vil gemmer sig til de færdigheder, en person praktiserer, og til de intentioner, værdier og principper, en person lever efter. Narrativ terapi er indimellem blevet beskyldt for at være en afart af løsningsorienteret terapi. Intet er mere forkert. Narrativ terapi er overhovedet ikke interesseret i at løse folks problemer. Der er ikke noget galt med at bidrage til, at folk kan komme videre i deres liv, men narrativ terapi er en tand mere ambitiøs ved at interessere sig for, hvad der er vigtigt i menneskers liv. Når mennesker får adgang til de historier, der udtrykker, hvad der er vigtigt i deres liv, ved de altid, hvad de skal gøre; ja, det bliver som oftest uinteressant, hvad de skal gøre i forhold til et konkret problem, når de følger sig mere forbundet med temaer, værdier og principper i deres liv. Intet måtte skjules Da Michael White senest var i Danmark, i august 2007, fortalte han om sin optagethed af dele af den svært tilgængelige franske filosof Gilles Deleuzes tanker om forskelle. Michael White havde aldrig kun en ren teoretisk interesse for ideerne. Hans sigte var hele tiden at undersøge ideernes brugbarhed i det konkrete terapeutiske arbejde og i deres anvendelighed i forhold til de mennesker, som søgte hans hjælp. Michael White vil blive husket for sit fabelagtige nærvær og for sin fascination af de mennesker, han talte med. Han kunne altid få øje på en sprække i selv de mest håbløse livshistorier. Hans geniale kreativitet skabte totalt uforudsigelige terapeutiske gennembrud og nye identitetsskabende historier hans arbejde kan bedst karakteriseres som narrativ kunst. Han var hele tiden optaget af den magt, som selve den terapeutiske setting indeholder som potentielt marginaliserende og undertrykkende for klienten. Udtrykket gennemsigtighed var derfor centralt for Michael White. Intet måtte skjules. De mennesker, som søger hjælp, skal behandles med størst mulig menneskelig respekt. Hvad kunne du tænke dig at vide om de mennesker, som er her i lokalet?, spurgte han ofte dem, der opsøgte ham. På den måde fik han de mest fantastiske ting at vide om de mennesker, der var til stede som vidner. Ekstern bevidning Et helt enestående originalt bidrag til det terapeutiske arbejde var den praksis, han havde udviklet inspireret af antropologen Barbara Myerhoffs begreber ekstern bevidning og definerende ceremonier. De, som overværer en samtale, er vidner til et andet menneskes livshistorie. Vidner skal ikke først og fremmest reflektere om klienterne, men lade sig inspirere, transportere og bevæge i forhold til sit eget liv af de historier, de ord og udtryk, klienterne fortæller. Denne praksis er højst overraskende for de fleste både klienter og professionelle på vores breddegrader. Det er ret usædvanligt og unaturligt som professionel at fortælle om sit eget livs op- og nedture, mens klienterne lytter. Men denne måde at arbejde med klienter på gør terapeutiske samtaler tre gange så meget værd, mente Michael White. Ekstern bevidning må siges at repræsentere et radikalt opgør med den sædvanligvis kanoniserede (småborgerlige) FAKTA Narrativ terapi på dansk Der er på dansk udgivet to antologier af Michael White i henholdsvis 2006 og 2008, og hans samlende hovedværk Kort over narrative landskaber er netop udkommet. Alle tre på Hans Reitzels Forlag. Desuden Michael White & Alice Morgan: Narrativ terapi med børn og deres familier, Akademisk Forlag, Interesserede i narrativ terapi kan læse videre i Shoona Russell & Maggie Carey: Narrativ terapi spørgsmål og svar, Hans Reitzels Forlag, Til juni udkommer bogen Terapifortællinger Narrativ terapi i praksis af Anette Holmgren på Dansk psykologisk Forlag. 20 PSYKOLOG NYT

Mentalisering. vejen til

Mentalisering. vejen til Mentalisering vejen til 10 PSYKOLOG NYT 9 2008 sindet The mind is opaque even to its owner. På et seminar i foråret kastede de internationale berømtheder Peter Fonagy og Eia Asen lys over det uigennemsigtige

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN. om hurtigst muligt i job

Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN. om hurtigst muligt i job Arbejdsmarked Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. Et projekt

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere