Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed"

Transkript

1 Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Det skyldes et stramt og indviklet regelsæt. Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet om de muligheder der er, kan benyttes i dit tilfælde. Der er i dag 3 muligheder for at gå på efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. De 3 ordninger kalder vi populært, 18½, 962 og 400- timers-ordningen. Under 400-timers-ordningen kan man også starte en ny bibeskæftigelse Endelig er der også mulighed for at få tilladelse til at udføre en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed. Søg i god tid Det gælder for alle ordninger, at du bør søge i god tid, så du har en afgørelse fra os inden du skal bruge den. Ellers kan du risikere at komme økonomisk i klemme. Hvis vi bliver nødt til at give afslag på din ansøgning, men du har den selvstændige virksomhed, kan du nemlig først få efterløn, når du kan dokumentere, at du er endeligt ophørt med virksomheden. Et eksempel: Et medlem vil på efterløn den 1. maj. Medlemmet søger samtidig om tilladelse til at fortsætte med sin virksomhed efter overgangen til efterløn og nedtrapper derfor virksomheden samtidig. Den 1. juli må ASE desværre give afslag på ansøgningen om at fortsætte med virksomheden efter overgang til efterløn. Den 1. september kan medlemmet dokumentere at være endelig ophørt med virksomheden. ASE kan udbetale efterløn fra 1. september men ikke i perioden fra 1. maj til og med 31. august. Medlemmet mister altså 4 måneders efterløn. Efter reglerne kan du tidligst få tilladelse med virkning fra den dag, hvor vi har modtaget din ansøgning om at drive virksomhed. Men det bliver ikke noget problem for dig, hvis du sørger for at søge så tidligt, at du har en afgørelse fra os i god tid, inden du skal bruge den. Vær ligeledes opmærksom på, at hvis du ønsker, at genoptage arbejdet på fuld tid efter afslaget, kan du ikke bruge perioden fra 1. maj til og med 31. august til opfyldelse af 2-årskravet eller til optjening af skattefri præmie. Læs mere om den skattefri præmie i vores brochure, Den skattefri præmie. Bortfald af arbejdsopgaver Du skal være opmærksom på, at du skal sandsynliggøre, at du har nedtrappet din virksomhed og at der er sket et bortfald af arbejdsopgaver. Kravene hertil er store. Det betyder blandt andet, at du ikke kan få en tilladelse til efterløn under 962-timers-ordningen ved blot at erklære, at du ikke vil arbejde mere i virksomheden, når du har arbejdet 962 timer om året. Du skal også være opmærksom på, at vi kan blive nødt til at få mange konkrete oplysninger fra dig, før vi kan træffe en afgørelse. Læs mere herom under de enkelte ordninger. Får du en tilladelse medfører arbejdet i virksomheden fradrag i efterlønnen. 18½-TIMES-ORDNINGEN Betingelser For at få efterløn på 18½-times-ordningen skal du opfylde følgende betingelser: 4822/

2 Du skal have ret til efterløn. Læs mere i vores brochure Den fleksible efterløn. Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn. Du skal have arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer om ugen i de 3 seneste, hele regnskabsår. Hvis du er kombinationsforsikret, skal du have været kombinationsforsikret de sidste 3 hele regnskabsår og have drevet virksomheden i samme tidsrum. Det skal dokumenteres, at du fremover vil arbejde nøjagtig 18½ time hver eneste uge. Arbejdstid Nedsættelse af arbejdstiden til præcis 18½ time om ugen skal dokumenteres ved ændringer i virksomheden, som er sket inden for de seneste 6 måneder inden overgangen til efterløn. Det kan fx være ansættelse af ny arbejdskraft eller indskrænkning af åbningstiden. I visse kan det også ske ved salg eller lukning af dele af virksomheden eller bortforpagtning af dele af virksomheden i hele efterlønsperioden. Det må ikke være din ægtefælle, samlever eller umyndige børn, der overtager dit arbejde. Tal med os om dokumentation for nedsættelsen af arbejdstiden. Det er en god idé, at du i forbindelse med ansøgningen beskriver dine arbejdsopgaver så deltaljeret som muligt både før og efter du ønsker at komme på efterløn. Skriv også hvor mange timer du bruger om ugen på dine forskellige arbejdsopgaver. På den måde kan vi hurtigere se hvilke arbejdsopgaver, der er tilbage og hvor mange timers arbejde, der falder bort. Et eksempel på tilladelse: Et medlem arbejder 37 timer i sin virksomhed. Medlemmets arbejdsopgaver er klart beskrevet. Det kan således konstateres, at medlemmet er beskæftiget 18½ time om ugen med ledelsesmæssige og administrative opgaver. Resten af tiden er medlemmet i produktionen. Medlemmet ansætter en ny medarbejder i produktionen til at overtage sine arbejdsopgaver. Dette fremgår af ansættelseskontrakten. Herefter er der 18½ times arbejde tilbage om ugen til medlemmet. Et andet eksempel på tilladelse: Et medlem har en frisørsalon. Åbningstiderne er tirsdag til torsdag fra , fredag fra og lørdag fra Mandag lukket. Medlemmet ønsker at indskrænke åbningstiden til tirsdag til torsdag fra kl til kl og fredag fra kl til kl Mandag og lørdag lukket. Medlemmet vil annoncere om den ændrede åbningstid. Medlemmet erklærer også, at hun vil klare alle arbejdsopgaver inden for åbningstiden, herunder også regnskab, vask og rengøring. Medlemmet har herefter 18½ times arbejde om ugen. Hvis virksomheden er afhængig af sæsonmæssige udsving, vil det stort set være umuligt at dokumentere, at arbejdstiden fremover altid vil udgøre 18½ time i hver uge. Hvis virksomheden hovedsaglig er baseret på din egen arbejdskraft, og der ikke ansættes ny arbejdskraft i virksomheden, vil det også være svært at dokumentere, at der fremover kun arbejdes 18½ time om ugen. Udbetaling Du skal hver måned indsende et efterlønskort med oplysning om den ugentlige arbejdstid. Enhver form for arbejde, der er forbundet med virksomheden, tæller med som arbejde. Dette gælder, uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på fx sønog helligdage. Du skal straks oplyse, hvis der sker ændringer i de forhold, som er grundlag for, at du har nedsat arbejdstiden. Hvis du fx har ansat ny arbejdskraft, skal du oplyse, hvis den ansatte ophører. De 18½ times arbejde om ugen medfører fradrag i efterlønnen. Du får derfor efterløn for (37-18½ )=18½ time om ugen. Det er halvdelen af den efterløn, du ville få, hvis du fik efterløn uden fradrag for arbejde. 2

3 Hvis du arbejder for meget Hvis du efter overgangen til efterløn arbejder i virksomheden i mere end 18½ time pr. uge, kan du miste retten til efterløn, så længe du har virksomheden. Som hovedregel mister du under alle omstændigheder retten til efterløn for resten af kalenderåret. I særlige tilfælde kan du dog få tilladelse til at arbejde mere end 18½ time pr. uge i en periode på højst 13 uger. Det kan fx være relevant, hvis din medarbejder bliver syg og ikke kan erstattes af en vikar. Hvis du arbejder for lidt Hvis du i en enkelt uge arbejder mindre end 18½ time, sker der blot det, at du alligevel får fradrag i efterlønnen for 18½ times arbejde. 962-TIMERS-ORDNINGEN Denne efterlønsordning er for dig, som vil nedsætte arbejdstiden og drive virksomheden videre alene. Du kan også drive virksomheden videre sammen med din ægtefælle, hvis din ægtefælle gennem længere tid har været med i virksomheden. Betingelser Du skal have ret til efterløn. Læs mere i brochuren Den fleksible efterløn. Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn. Du skal have arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer om ugen i de 3 seneste, hele regnskabsår. Hvis du er kombinationsforsikret, skal du have været kombinationsforsikret de sidste 3 hele regnskabsår og have drevet virksomheden i samme tidsrum. Du skal sandsynliggøre, at din egen arbejdstid i forbindelse med overgangen til efterløn nedsættes til højst 962 timer om året. (Se afsnittet Arbejdstid ). Som udgangspunkt skal du halvere din skattepligtige indkomst fra virksomheden.(se afsnittet, Indtægtsgrænsen ). Det skal dokumenteres, at der ikke fremover er andre, der arbejder i virksomheden. Din ægtefælle må dog godt arbejde i virksomheden, hvis din ægtefælle også har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer om ugen gennem de seneste 3 hele regnskabsår, inden du selv gik på efterløn. Arbejdstid Du må maksimalt arbejde 962 timer om året i virksomheden. Du skal sandsynliggøre at du kan overholde timegrænsen ved at dokumentere, at der er sket ændringer i virksomheden inden for de seneste 6 måneder inden overgangen til efterløn. Det afhænger af virksomhedstypen, hvilken dokumentation der kræves. Det kan være, at du har solgt eller bortforpagtet en del af din virksomhed, indskrænket åbningstiden, opsagt kunder, solgt driftsmidler, der afskærer dig fra at fortsætte med nogle bestemte arbejdsopgaver, eller lign. Det er en god idé, at du i forbindelse med ansøgningen beskriver dine arbejdsopgaver så deltaljeret som muligt både før og efter du ønsker at komme på efterløn. Skriv også hvor mange timer du bruger om ugen på dine forskellige arbejdsopgaver. På den måde kan vi hurtigere se hvilke arbejdsopgaver, der er tilbage og hvor mange timers arbejde, der falder bort. Husk at alle arbejdsopgaver tæller med, fx transport, rengøring og administration. Indtægtsgrænse Indtægten fra virksomheden, mens du er på efterløn, må ikke overstige halvdelen af indtægten fra virksomheden, inden du gik på efterløn. Til kontrol af indtægtsgrænsen beregnes derfor et sammenligningsgrundlag. Det er gennemsnittet af de 3 seneste, hele regnskabsårs over-/underskud af den selvstændige virksomhed med tillæg af renteindtægter og fradrag for renteudgifter samt med eventuelt tillæg af din ægtefælles løn. Sammenligningsgrundlaget skal være positivt. Hvis din ægtefælle fortsat arbejder i virksomheden på fuld tid, må virksomhedens opgjorte årsindtægt efter overgangen til efterløn dog være på 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Du skal udfylde en særlig blanket med oplysninger om virksomhedens indtægtsforhold i 3

4 de 3 seneste regnskabsår. Oplysningerne skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller en særlig sagkyndig landbrugskonsulent. Hvis virksomheden er drevet i selskabsform, er det selskabets skattepligtige over-/underskud med tillæg af din løn mv. og eventuelt din ægtefælles løn mv., som sammenligningsgrundlaget udregnes efter. Her er der også tale om et gennemsnit for de 3 seneste, hele regnskabsår. Det er ofte en god idé i forbindelse med ansøgningen, at opstille et budget over de fremtidige indtægter fra virksomheden. Eksempler Et eksempel på tilladelse: Et medlem driver et landbrug på 40 ha jord med korn og en besætning af malkekøer. Medlemmet ønsker at omlægge landbruget til 20 ha jord og 20 ammekøer. Medlemmet har oplyst om arbejdsopgaverne før og efter omlægningen. Det fremgår heraf, at der er bortfaldet så mange arbejdsopgaver, at der efter omlægningen er under 962 timer tilbage i virksomheden. Det fremgår også af det indsendte budget, at den forventede indtægt i landbruget vil være under ½ af den gennemsnitlige indtægt i de 3 seneste regnskabsår (sammenligningsgrundlaget). Et andet eksempel på tilladelse: Et medlem ejer et autoværksted. Han har hidtil udført alle former for reparationer. Fremover vil han kun skifte dæk og lave bremser og olieeftersyn. Medlemmet begrænser åbningstiden til 17 timer om ugen. De resterende 1½ time vil gå til administration samt indkøb af varelager. Det fremgår også af det indsendte budget, at den forventede indtægt i autoværkstedet vil være under ½ af den gennemsnitlige indtægt i de 3 seneste regnskabsår (sammenligningsgrundlaget). Overgangsårets særlige time- og indtægtsgrænser I det kalenderår, hvor du overgår til supplerende efterløn, nedsættes det antal timer, du må arbejde i virksomheden i resten af året. Hvis du overgår i januar kvartal, sker der dog ingen nedsættelse. Hvis du overgår i april kvartal, må du højst arbejde 721,5 timer. Hvis du overgår i juli kvartal, må du højst arbejde 481 timer og i oktober kvartal 240,5 timer. Hvis du går på efterløn på 962-timers-ordningen i første halvdel af et regnskabsår, må du i hele det regnskabsår kun have en indtægt på halvdelen af sammenlignings-grundlaget, hvis du vil undgå tilbagebetaling af efterløn. Der tages altså fx ikke hensyn til, at du har drevet virksomheden på fuld tid i 5 måneder og derefter på nedsat tid med supplerende efterløn i 7 måneder. Hvis du går på efterløn på 962-timers-ordningen i anden halvdel af et regnskabsår, må du i hele det regnskabsår have en indtægt på 3/4 af sammenligningsgrundlaget. Udbetaling Du skal hver måned indsende et efterlønskort med oplysning om den ugentlige arbejdstid. Enhver form for arbejde, der er forbundet med virksomheden, tæller med som arbejde. Dette gælder, uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på fx søn- og helligdage. Du skal som minimum have fradrag for 12 arbejdstimer i hver uge også selvom du slet ikke har arbejdet i den pågældende uge. Der udbetales på denne baggrund efterløn med fradrag for arbejdstimerne. For hver arbejdstime fradrages en times efterløn. Altså hvis du arbejder 5 timer en uge, fradrages der 12 timer i din efterløn. Hvis du arbejder 17 timer, fradrages 17 timer i din efterløn. Hvis du i en uge har mere end 29,6 timers arbejde, udbetales der slet ikke efterløn for den pågældende uge. Arbejder du mere end 37 timer i en uge, vil de overskydende timer medføre fradrag i den efterfølgende uge. Maksimalt 962 timers efterløn udbetalt Ordningen betyder udover at du kun må arbejde i 962 timer at du maksimalt kun kan få 962 timers efterløn udbetalt pr. år. Det vil sige, at når der i et kalenderår er udbetalt efterløn for 962 timer, kan der ikke udbetales mere efterløn i det kalenderår, medmindre du ophører endeligt med den selvstændige virksomhed. 4

5 Sker der ændringer i virksomheden, der kan få betydning for retten til supplerende efterløn, fx indskrænkninger og udvidelser, skal du straks oplyse det til ASE. Tilladelse til at få hjælp til virksomheden Der må ikke være andre ansatte i virksomheden. Arbejdsdirektoratet kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at der er en enkelt ansat i virksomheden. Tilladelsen kan fx gives ved ansættelse af vikar ved sygdom eller ansættelse af medhjælper ved høst. Du skal søge om tilladelsen hos os. Der vil kun i ganske særlige tilfælde kunne gives tilladelse til en helårsansættelse og kun i et begrænset timetal. Skal du bruge hjælp fra anden selvstændig virksomhed, fx en maskinstation, er det ikke nødvendig at indhente tilladelse fra Arbejdsdirektoratet. De arbejdstimer, som den ansatte (eller den anden selvstændige) arbejder i virksomheden, fratrækkes de 962 timer, som du selv må arbejde i virksomheden om året. Årsskema kontrol af indtægt Når du har fået tilladelse, skal der efter hvert afsluttet regnskabsår udfyldes et særligt årsskema, så det kan kontrolleres, at indtægten ikke overstiger det tilladte. Dette skema skal attesteres af en statsautoriseret/registreret revisor eller særlig sagkyndig landbrugskonsulent. Årsskemaet skal sendes til a-kassen senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Herefter foretages en opgørelse af indtægten for året, der svarer til opgørelsen af de enkelte år i sammenligningsgrundlaget. Hvis du ved opgørelsen af årsindtægten har afskrivninger, skal du være opmærksom på, at du kun kan afskrive et beløb, der svarer til de gennemsnitlige årlige afskrivninger i den samme periode, som sammenlignings-grundlaget er beregnet efter. Hvis du arbejder for meget Du må som nævnt ikke arbejde mere end 962 timer om året i virksomheden. Der skal derfor tælles arbejdstimer gennem hele året. Her er det vigtigt at huske på, at en uge som minimum tæller med 12 arbejdstimer også selvom du slet ikke har arbejdet i virksomheden. Hvis du efter overgangen til efterløn overskrider grænsen på 962 arbejdstimer i et kalenderår, kan du miste retten til efterløn, så længe du har virksomheden. Du mister under alle omstændigheder retten til efterløn på 962-timers-ordningen for resten af kalenderåret. Hvis du tjener for meget Hvis indtægten i det netop afsluttede regnskabsår overstiger halvdelen af sammenligningsgrundlaget, skal der ske tilbagebetaling af efterløn med et beløb, der svarer til overskridelsen. Det skal også vurderes, om du kan fortsætte på ordningen. Hvis sammenligningsgrundlaget er under (2012-tal) kr., er der dog forskellige fordelagtige regler for hvordan det beløb, der skal tilbagebetales, beregnes. 400-TIMERS-ORDNINGEN Betingelser For at få efterløn på 400-timers-ordningen skal følgende betingelser være opfyldt: Du skal have ret til efterløn. Læs mere i brochuren Den fleksible efterløn. Du skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden (din egen + medhjælperes) fremover vil være varigt nedsat til højst 400 timer om året. Det skal ske ved at dokumentere varige indskrænkninger af virksomheden. Du skal sandsynliggøre, at indtægten (nettoomsætning fratrukket vareforbrug) fremover ikke vil overstige kr.(i 2012) pr. regnskabsår. Du skal oplyse om virksomhedens indtægtsforhold i det seneste hele regnskabsår før overgangen til efterløn, med mindre der er tale om ny bibeskæftigelse. I nogle tilfælde skal ansøgningen være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor eller en særlig sagkyndig landbrugskonsulent. 5

6 400-timers ordningen findes i 3 varianter, hvis du i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for efterløn. 1. Du kan søge om tilladelse til at neddrosle en hovedbeskæftigelse som selvstændig til bibeskæftigelse. 2. Du kan søge om tilladelse til at fortsætte en selvstændig virksomhed, som allerede drives som bibeskæftigelse. 3. Du kan søge om tilladelse til at starte ny bibeskæftigelse. For alle 3 muligheder er det vigtigt, at du i ansøgningen så præcist som muligt beskriver alle arbejdsopgaverne i den virksomhed, som du ønsker at drive. Du skal angive et timeforbrug på samtlige arbejdsopgaver pr. uge og/eller år. Ligeledes skal du så præcist som muligt opgøre den indtægt, som du forventer at opnå i virksomheden. Denne beskrivelse skal sandsynliggøre at du til en hver tid i hele efterlønsperioden vil kunne holde dig inden for grænserne af 400- timersordningen. Hvis der er tale om ændring af hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse skal du desuden give en dokumentation for nedbringelse af virksomhedens omfang og indtægt. Arbejdsopgaver Det er den samlede arbejdstid i virksomheden, der fremover skal være varigt nedsat til højst 400 timer om året. Alle arbejdsopgaver skal kunne klares inden for de 400 timer herunder fx administration, rengøring, telefontid, transport, vedligeholdelse af bygninger, redskaber, m.v. Fremmed hjælp, hjælp fra ægtefællen, maskinstation eller lign. skal også tælle med. Det er dog kun dine egne arbejdstimer, der giver fradrag i efterlønnen. Indtægtsgrænse Indtægten i virksomheden det såkaldte dækningsbidrag I (nettoomsætningen minus vareforbrug) må fremover ikke overstige kr. (i 2012) pr. regnskabsår. Vareforbrug er omkostninger, der varierer sammen med omsætningen. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der er vareforbrug. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af såsæd, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx være varer til videresalg, emballage og fragt. Opstil et budget, hvor det så præcist som muligt fremgår, hvilken indtjening du fremover forventer i virksomheden. Reduktion af virksomhed Det skal kunne sandsynliggøres, at du kan holde dig inden for 400-timers-ordningens grænser. Vær opmærksom på, at din fremtidige arbejdstid i virksomheden ikke alene må afhænge af, hvor meget du ønsker at arbejde. Det skal derfor kunne dokumenteres, at der er sket varig reduktion af virksomheden. Det kan være sket ved salg af en del af virksomheden, bortforpagtning, driftsomlægninger eller lign. Ved start af ny virksomhed skal virksomheden konstrueres så rammerne ikke overskrides. I nogle brancher er det lettere at dokumentere og sandsynliggøre, at virksomheden til en hver tid kan holdes inden for grænserne af 400-timersordningen. Kravene til dokumentationen kan derfor være forskellig fra sag til sag. Du bør sammen med din ansøgning altid sende følgende oplysninger til os: En beskrivelse af reduktionen af virksomheden, gerne dokumenteret fx ved kopi af salgskontrakt eller bortforpagtningskontrakt En præcis beskrivelse af kundegrundlaget, gerne geografisk afgrænset. En præcis angivelse af, hvor mange timer man forventer at skulle sælge, behandle klippe, fotografere m.m. Oplysning om til hvilken pris pr. styk eller pr. andet, du arbejder eller sælger. Præcise tal på forventelig omsætning og/eller dækningsbidrag. Oplysning om annoncering. Et eksempel på tilladelse: Et medlem driver et landbrug med 40 ha jord og 800 svin. Medlemmet vil stoppe svineproduktionen, sælge svinene og bortforpagte 30 ha jord. Tilbage er 10 ha jord, som han vil dyrke. Det forventede arbejde vil være ca. 100 timer årligt + ca.20 timers hjælp fra en maskinstation. Han forventer at dækningsbidrag bliver ca. 6

7 kr.(dækningsbidraget skal være inklusiv eventuelt EU-tilskud.) Et andet eksempel på tilladelse: Et medlem driver en privat frisørsalon i mere end 30 timer om ugen og arbejder herudover som frisør på et plejehjem ca. 200 timer om året. Medlemmet vil lukke salonen og forsætte med arbejdet på plejehjemmet. Medlemmet forventer et dækningsbidrag på ca kr., hvilket svarer til tidligere års indtjening fra plejehjemmet. Et tredje eksempel på tilladelse: Et medlem ønsker at fortsætte sin tidligere hovedbeskæftigelse rengøringsvirksomhed som bibeskæftigelse. Medlemmet vil arbejde hos en kunde. Der er dokumentation for ophør med samarbejdet med andre kunder. Timeforbruget er opgjort til 6 timers rengøring om ugen + 1 times transport om ugen og 15 timers regnskab om året. I alt 379 timer om året. Medlemmet forventer et dækningsbidrag på kr. Medlemmet vil ikke annoncere, og der vil ikke være nogen telefon/ åbningstid. Særligt om arbejdstimer i overgangsåret Der er særlige regler for det kalenderår, hvor du ønsker at gå på efterløn overgangsåret. Hvis du går på efterløn i januar kvartal, sker der ingen nedsættelse af de 400 timer, som du må arbejde i resten af året. Hvis du overgår i april kvartal, må man højst arbejde 300 timer i resten af året. Hvis du overgår i juli kvartal, må du højst arbejde 200 timer. Hvis du overgår i oktober kvartal, må du højst arbejde 100 timer. Individuel indtægtsgrænse i overgangsåret I det regnskabsår, hvor du går på efterløn ved reduktion af hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse kan du vælge at få udregnet en individuel indtægtsgrænse eller et såkaldt forhøjet dækningsbidrag. Dette anbefaler vi. Hvis du fx går på 400-timers-ordningen 1. august og dit regnskabsår slutter 31. december vil du have drevet sin virksomhed i sædvanligt omfang i 7 måneder og 5 måneder på 400-timers-ordningen, når regnskabsåret er slut. I overgangsåret vil den individuelle indtægtsgrænse være 7/12 af den sædvanlige indtægt + 5/12 af kr. (grænsen for 400-timers-ordningen). Husk, at du skal søge om den individuelle indtægtsgrænse samtidig med, at du søger om at komme på 400-timers-ordningen. Udbetaling Du skal hver måned indsende et efterlønskort med oplysning om den ugentlige arbejdstid. Enhver form for arbejde, der er forbundet med virksomheden, tæller med som arbejde. Dette gælder, uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på fx søn- og helligdage. Der udbetales på denne baggrund efterløn med fradrag for arbejdstimerne. For hver arbejdstime fradrages en time af efterlønnen. Hvis du i en uge har mere end 29,6 timers arbejde, udbetales der slet ikke efterløn for den pågældende uge. Arbejder du mere end 37 timer i en uge, vil de overskydende timer medføre fradrag i den efterfølgende uge. Årsskema kontrol af indtægt Når du har fået tilladelse, skal der efter hvert afsluttet regnskabsår udfyldes et særligt årsskema, så det kan kontrolleres, at dækningsbidraget ikke overstiger det tilladte. Dette skema skal attesteres af en stats-autoriseret/registreret revisor eller en særlig sagkyndig landbrugskonsulent. Årsskemaet skal sendes til ASE senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Hvis man tjener for meget Hvis dækningsbidraget er højere end det tilladte, bliver udbetalingen af efterløn standset. Du skal tilbagebetale efterløn med et beløb, der svarer til overskridelsen af indtægtsgrænsen. Det skal også vurderes om overskridelsen har været undskyldelig eller ikke undskyldelig. Hvis du kan sandsynliggøre, at du ikke var klar over, at dækningsbidraget ville overskride grænsen, og hvis der er lavet en aftale om tilbagebetalingen, kan udbetalingen af efterlønnen genoptages. En acceptabel og fornuftig forklaring på overskridelse af dækningsbidraget kan fx være, at prisen på de varer, der sælges, er steget mere end forventet. 7

8 Hvis der ikke er en fornuftig forklaring, og vi vurderer, at du har været klar over, at grænsen ville blive overskredet, skal efterlønnen betales tilbage fra det tidspunkt, hvor du blev klar over overskridelsen. Udbetalingen af efterlønnen vil ikke blive genoptaget, før virksomheden eventuelt er ophørt. Hvis man arbejder for meget Antallet af arbejdstimer tælles gennem hele året ved hjælp af de efterlønskort, du skal sende ind til ASE. Hvis timetallet ved virksomheden overstiger 400 timer inden kalenderårets udgang, skal udbetalingen af efterløn indstilles. Dette gælder, uanset hvornår i kalenderåret timegrænsen er overskredet. Du skal tilbagebetale al den efterløn, der er udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen blev overskredet. Samtidig skal vi vurdere, om grænsen på de 400 timer pr. kalenderår kan overholdes i de kommende år. Hvis virksomheden fx har fået flere kunder end forventet, er der en formodning for, at der stadig vil blive brugt flere timer i virksomheden. Du kan så risikere at miste efterlønnen, indtil du eventuelt ophører med virksomheden. KORT FORTALT FORDELE OG ULEMPER VED ORDNINGERNE 18½-times-ordningen Der er ikke nogen indtjeningsgrænse. Til gengæld er indskrænket åbningstid eller ansættelse af ny arbejdskraft ofte den eneste måde du kan dokumentere at din arbejdstid nedsættes. Du skal desuden arbejde 18½ time hver uge, hvilket gør arbejdsugen temmelig ufleksibel. 400-timers-ordningen Ordningen er velegnet til sæsonvirksomhed og den lille virksomhed. Du kan lægge dine arbejdstimer som du vil og du får kun fradrag for de timer du arbejder. Til gengæld kan kravene til dokumentation ofte virke ret omfattende, og indtægtsgrænsen opleves af mange som meget lav. 962-timers-ordningen En slags kombination af de to andre ordninger. Giver større fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet end 18½-timesordningen. Til gengæld må der ikke være ansatte i virksomheden, du får fradrag på 12 timer hver uge i efterlønnen og indtægtsgrænsen kan i nogen situationer være svær at overholde. ENKELTSTÅENDE OPGAVE SOM SELVSTÆNDIG Betingelser For at kunne udføre en enkeltstående opgave som selvstændig, mens du er på efterløn, skal følgende betingelser være opfyldt: Opgaven skal klart fremstå som enkeltstående. Du skal sandsynliggøre, at opgaven højst vil tage 400 timer. Du skal sandsynliggøre, at opgaven kan færdiggøres inden for 6 måneder. Du skal have fået ASEs tilladelse, inden du begynder på opgaven. For at opfylde disse betingelser skal du så klart som muligt beskrive arbejdsopgaven, gerne med en aftalt timegrænse med den du skal udføre arbejdet for. Vær opmærksom på, at hvis der skal købes driftsmidler, indrettes lokaler eller lign., vil opgaven ikke kunne anses for enkeltstående. Flere opgaver inden for en kortere periode vil heller ikke kunne anses for enkeltstående. Endelig vil opgaver inden for tidligere hovedbeskæftigelse ofte blive anset for genoptagelse af selvstændig virksomhed af mere vedvarende karakter. I disse tilfælde bør du i stedet overveje en 400- timers-ordning eller muligheden for at blive ansat som lønmodtager på almindelige løn - og ansættelsesvilkår. Et eksempel på tilladelse: Et medlem havde før han gik på efterløn en elinstallations virksomhed. Han havde sideløbende med dette en erfaring i at reparere kirkealtre. En 8

9 kirke henvendte sig til medlemmet med ønske om færdiggørelse af et alter. Det var aftalt mellem kirken og medlemmet, at arbejdet skulle tage 320 timer. Udbetaling Du skal hver måned indsende et efterlønskort med oplysning om den ugentlige arbejdstid. Enhver form for arbejde, der er forbundet med opgaven, tæller med som arbejde. Det gælder, uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på fx søn- og helligdage. Der udbetales på denne baggrund efterløn med fradrag for arbejdstimerne. For hver arbejdstime fradrages en times efterløn. Hvis du i en uge har mere end 29,6 timers arbejde, udbetales der slet ikke efterløn for den pågældende uge. Arbejder du mere end 37 timer i en uge, vil de overskydende timer medføre fradrag i den efterfølgende uge. Hvis du arbejder for meget eller for længe Hvis du arbejder ud over de 400 timer, standses udbetalingen af efterløn. Udbetalingen af efterlønnen genoptages først, når opgaven er færdig. Hvis opgaven varer ud over de 6 måneder, standses udbetalingen af efterløn, når de 6 måneder er gået. Udbetalingen af efterlønnen genoptages først, når opgaven er afsluttet. Optjener du skattefri præmie på ordningerne Hvis du har opfyldt 2-års-reglen, inden du overgår til efterløn med nedtrappet virksomhed, vil arbejdstimerne tælle med til opgørelse af den skattefri præmie. Læs mere i vores brochure Den skattefri præmie. Hent ansøgningsblanket AR 284 på eller kontakt os på 9

10 10

11 11

12 12

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2015 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Oktober 2003 Pjecen fortæller i hovedpunkter om de muligheder, du har for at opstarte eller fortsætte en selvstændig virksomhed

Læs mere

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn 4 3. Selvstændig virksomhed

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG

Læs mere

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Maj 1999 Pjecen fortæller i hovedpunkter om de muligheder, du har for at fortsætte eller starte en selvstændig

Læs mere

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål? Hvorfor hænger A-kassen sig i detaljer? Hvorfor spørger A-kassen om noget, der virker

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Rundskrivelse nr. 07/07

Rundskrivelse nr. 07/07 Rundskrivelse nr. 07/07 8. februar 2007 Afgørelser om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer eller enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed, i efterlønsperioden.

Læs mere

VÆRD AT VIDE - om efterløn

VÆRD AT VIDE - om efterløn VÆRD AT VIDE - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

VÆRD. at vide. - om efterløn

VÆRD. at vide. - om efterløn VÆRD at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Denne pjece er nr. 3 i serien A-kasseinformation fra PROSAs a-kasse. Forbundet af IT-professionelle. Nr. 1. Værd at vide om ledighed

Denne pjece er nr. 3 i serien A-kasseinformation fra PROSAs a-kasse. Forbundet af IT-professionelle. Nr. 1. Værd at vide om ledighed Forbundet af IT-professionelle København Hovedkontor og A-kasse Ahlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K. Kontortid: alle hverdage kl. 10-15 Tlf.: 3336 4141 fax: 3391 9044 E-mail: akasse-kbh@prosa.dk, formand@prosa.dk

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du på visse betingelser få supplerende dagpenge som medlem af a-kassen. Her kan

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Selvstændig virksomhed og efterløn

Selvstændig virksomhed og efterløn Selvstændig virksomhed og efterløn Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Eva Hansen og Mette Wiederholt Pedersen Illustration: Bob Katzenlson Dato: December 2011 Når man går på efterløn, kan

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse. Selvstændig virksomhed og dagpenge

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse. Selvstændig virksomhed og dagpenge A-kasseinformation Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse Selvstændig virksomhed og dagpenge Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Information til ledige med selvstændig virksomhed Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed Foto: Jakob Carlsen GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed INDHOLD: Jeg vil starte selvstændig virksomhed.. 3 Er din virksomhed din hovedeller bibeskæftigelse?.6 Fordele og ulemper ved selvstændig

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være kunde i Krifa Erhverv Hvornår er jeg selvstændig? Arbejde

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være medlem i Krifa Erhverv Hvornår er jeg

Læs mere

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 2 DAGPENGEREGLER Udgivet af Socialpædagogerne, juni 2017 Foto: Colourbox FRA 1. JULI 2017 3 Nye regler om dagpenge og efterløn I denne pjece kan du læse om de vigtigste

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. juni 2011 22. juni 2011. Nr. 678. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed I medfør af 57, stk. 3 og 6, 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 2 DAGPENGEREGLER Udgivet af Socialpædagogerne, juni 2017 Foto: Colourbox FRA 1. JULI 2017 3 Nye regler om dagpenge og efterløn I denne pjece kan du læse om de vigtigste

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Rundskrivelse nr. 77/06

Rundskrivelse nr. 77/06 Rundskrivelse nr. 77/06 15. december 2006 Ny bekendtgørelse og vejledning om fleksibel efterløn Hermed udsendes i endelig korrektur ny bekendtgørelse og vejledning om fleksibel efterløn. Ændringerne er

Læs mere

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Indholds- fortegnelse Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Endeligt ophør med virksomhed 8 Beregning af sats 20 Kontakt ASE ASE

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

effektiv sikring af selvstændige

effektiv sikring af selvstændige effektiv sikring af selvstændige information om dagpenge og efterløn Forord Driver du, eller har du drevet selvstændig virksomhed, kan du godt få udbetalt ydelser fra DSA, men du skal være opmærksom på,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at blive

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed INDHOLDSFORTEGNELSE Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Ophør hva nu? Der kan være mange årsager til, at du er ophørt med selvstændig

Læs mere

Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse A-kassen LH 6 udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse... 3 3. Offentlige

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF MIN A-KASSE: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015/2016 1 Hvad er en lønforsikring? En lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Oktober 2001 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen,

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Redegørelse for vejledende svar på spørgsmål vedrørende reglerne om ophør ved bortforpagtning i relation til EU-reformen

Redegørelse for vejledende svar på spørgsmål vedrørende reglerne om ophør ved bortforpagtning i relation til EU-reformen Rundskrivelse nr. 03/05 18. januar 2005 Redegørelse for vejledende svar på spørgsmål vedrørende reglerne om ophør ved bortforpagtning i relation til EU-reformen Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Den nye dagpengereform

Den nye dagpengereform Den nye dagpengereform A-kassen Fødevareforbundet NNFs a-kasse Den nye dagpengereform - et tryggere dagpengesystem Maj 2017 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forlæng din periode med dagpenge...5 Dagpenge

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere