Oversigt over faktaark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over faktaark"

Transkript

1 Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform 5. Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor 6. Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og folkepensionsalder 7. Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter 8. Tilgangen til efterløn 9. Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen 1. Hvad koster efterlønnen? 11. Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag 12. Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen 13. Erfaringer fra overgangsydelse 14. Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige 15. Ordninger for syge/nedslidte personer 16. Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension 17. Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet 18. En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft

2 1. Faktaark Gradvis afskaffelse af efterlønnen Efterlønsordningen har betydning for to store økonomiske udfordringer for Danmark: Vi skal sikre sunde offentlige finanser, og vi skal arbejde mere for at sikre vækst og velstand. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi lægger op til gradvist at afskaffe efterlønnen: - For alle, der i dag modtager efterløn eller er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre noget. - For personer under 45 år (pr. 31. december 1), foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. - For de resterende foreslår vi at ændre efterlønnen på en måde, så ændringerne bliver størst for de yngste årgange og mindst for de ældste. Regeringen vil fremlægge det konkrete udspil senere i januar måned. Af udspillet vil det fremgå, hvad forslaget præcist betyder for den enkelte. Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en samlet -plan, der blandt andet vil være bygget op om efterlønsforslaget.

3 2. Faktaark Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede Finansieringen af det danske velfærdssamfund hviler på, at en høj andel af befolkningen er i beskæftigelse. De erhvervsaktives skatter betaler for personer, der er i en fase af livet, hvor de ikke har eget forsørgelsesgrundlag, og for de, der er syge eller ledige eller af anden grund er afhængige af offentlige overførselsindkomster. Det betyder, der skal være en balance mellem dem, der er erhvervsaktive og dem, der ikke er. Med Velfærdsaftalen blev det sikret, at stigende levetid også skal medføre senere tilbagetrækning. Men det er først fra omkring 35-4, at Velfærdsaftalen får fuld effekt. Fra i dag og frem mod 3-4 ventes andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, derimod at aftage. Først fra midten af århundredet sikrer Velfærdsaftalen, at ca. halvdelen af befolkningen er i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Endvidere er andelen af befolkningen, der modtager efterløn eller folkepension, steget fra ca. 16 pct. i til ca. 18 pct. i 1. Med Velfærdsaftalen ventes den andel at stige til omkring -21 pct. i -4. Kun på meget langt sigt (efter ) reduceres den andel af befolkningen, der modtager folkepension eller efterløn, til pct. af befolkningen, jf. figur 2. Velfærdsaftalen er dermed ikke tilstrækkelig til at sikre, at der i de nærmeste årtier er nok erhvervsaktive til at forsørge dem, der ikke er erhvervsaktive. Figur 1. Figur 2. Den samlede og den ustøttede beskæftigelse Folkepensionister og efterlønnere som som andel af befolkningen andel af befolkningen, Andel Andel Andel Andel Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Folkepension og efterløn Anm: Beskæftigelsen er opgjort som i Konvergensprogram 9 suppleret med Genopretningsaftalen.

4 3. Faktaark Befolkningsudviklingen I de kommende år vil de årgange, som forlader arbejdsmarkedet, være væsentligt større end de årgange, som træder ind på arbejdsmarkedet. I 1 er der i gennemsnit 53. i hver årgang i aldersgruppen -3 år, mens der i gennemsnit er 68. i hver årgang i aldersgruppen 55-65, jf. figur 1. Det svarer til, at der er 4 personer til at tage over, hver gang 5 personer forlader arbejdsmarkedet. Der kan igen opstå rekrutteringsudfordringer i de private virksomheder og inden for flere offentlige serviceområder, herunder sundhed, pleje og undervisning. Fremover vil de ældre årgange udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, jf. figur 2. Det skyldes både de store ældreårgange, men også en generelt stigende levetid. Samtidig vil befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre udgøre en aftagende del af befolkningen. Der bliver således relativt færre til at betale folkepension, sygehuse, ældrepleje osv. til en befolkningsgruppe i vækst. Figur 1 Figur 2 Befolkningspyramide 1 1. personer 1. personer På vej ind på arbejdsmarkedet Mænd På vej ud af arbejdsmarkedet Kvinder Aldersgruppers andel af befolkningen Andel (h.akse) 65+ (h.akse) Andel

5 4. Faktaark Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform Uden nye reformer ventes det, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere frem mod 35-4, jf. figur 1. Faldet afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og levetidsindekseringen først har fuld effekt fra omkring Faldende arbejdsstyrke vil begrænse den private sektors muligheder for at rekruttere arbejdskraft, og presse virksomhedernes konkurrenceevne. Uden nye reformer ventes den private beskæftigelse strukturelt at falde med ca. 65. personer frem mod, jf. figur 2. Figur 1. Figur 2. Under halvdelen af befolkningen i beskæftigelse årtier frem Andel Andel Aftagende privat beskæftigelse frem mod 1. personer 1. personer Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Anm. Figurerne viser strukturel beskæftigelse, dvs. renset for konjunkturudsving. Kilde: Konvergensprogram 9 og Genopretningsaftalen

6 5. Faktaark Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor Mange medarbejdere i den offentlige sektor vil gå på efterløn og pension inden for det kommende årti. Gennemføres der ikke reformer, kan det blive vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det vil gøre det vanskeligere for de offentlige institutioner at løse opgaverne og levere den service, som borgerne forventer. Der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for offentlige faggrupper som fx sygeplejersker og skolelærere, jf. figur 1-2. I 9 er der ca. 2. sygeplejersker og 5. lærere, der modtager efterløn, og det antal ventes at stige de kommende år i takt med det større antal lærere og sygeplejersker i alderen 6-64 år. Figur 1 Figur 2 Udbud og efterspørgsel for sygeplejersker Udbud og efterspørgsel for skolelærere personer 1. personer Udbud Ef terspørgsel personer 1. personer Udbud Ef terspørgsel Kilde: Egne beregninger, jf. scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor, Arbejdspapir fra Finansministeriet 1.

7 6. Faktaark Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og pensionsalder Med Velfærdsaftalen fra 6 blev det aftalt, at efterlønsalderen hæves fra 6 til 62 år i årene fra med ½ år ad gangen. Det blev samtidig aftalt, at folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år i løbet af Desuden indførtes et princip om, at stigende levetid også skal medføre stigende efterløns- og pensionsalder. Stigninger i levetiden for 6-årige betyder således, at efterlønsalderen øges yderligere hvert femte år, første gang i 25, mens folkepensionsalderen i givet fald øges fem år senere, dvs. i 3. Princippet i levetidsindekseringen er, at efterlønsalderen fastsættes således, at der i gennemsnit for 6-årige vil være mulighed for ca. 19½ år med efterløn og folkepension (og ca. 14½ år med folkepension). Med den stigning i levetiden for 6-årige, som er indtruffet siden 6, hæves efterlønsalderen til 63 år i 25 og folkepensionsalderen til 68 år i 3., jf. figur 1. Med Velfærdsaftalen har de generationer, der når 6-års alderen frem mod 18 (dvs. året før efterlønsalderen øges første gang) udsigt til væsentligt flere år med efterløn og folkepension end tidligere og senere generationer, jf. figur 2. Det er først fra omkring 35, at Velfærdsaftalen får bragt det mulige antal år med efterløn og folkepension ned omkring de 19½ år, der sigtes efter i aftalen. Det er en følge af, at indekseringen af aldersgrænserne først har virkning fra 25/3, og at aldersgrænserne højst hæves med 1 år hvert 5. år. Figur 1. Figur 2. Efterløns- og folkepensionsalder samt forventet levetid for 6-årige Aldersgrænse Levetid Pension Efterløn Levetid, 6-årig (h.akse) Antal mulige år med efterløn og folkepension, År Efterlønnen indføres Med Velfærdsaftalen Uden Velfærdsaftalen År Anm: Antal mulige år i figur 2 er beregnet som middellevetiden for 6-årige fratrukket den tidligste efterlønsalder.

8 7. Faktaark Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter Danmark står over for betydelige finanspolitiske udfordringer frem mod og nogle årtier derefter. Demografisk medvind er vendt til modvind. Store generationer bliver pensionister. Og skatteindtægterne fra Nordsøen vil falde. Der er udsigt til, at de offentlige finanser svækkes med knap 1 pct. af BNP (ca. 17 mia. kr.) fra 15 til. Det afspejler netop den demografiske udvikling samt faldende indtægter fra produktionen i Nordsøen. I årene efter er der udsigt til flere årtier med stigende underskud. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Samtidig vokser antallet af pensionister med 225. personer. Danmark er dermed kommet ind i en periode, hvor demografien udgør en væsentlig udfordring for finansieringen af velfærdssamfundet. Frem mod midten af århundredet vil under halvdelen af befolkningen være i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Det afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og at det først er fra 35-4, at levetidsindekseringen har fuld effekt. Hertil kommer at statens indtægter fra Nordsøen ventes at aftage frem mod i takt med, at olie- og gasressourcerne udtømmes, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Beskæftigelsens andel af befolkningen Statens Nordsøindtægter frem mod 45 Andel Andel Pct. af BNP Pct. af BNP Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Nordsø-provenu Nordsø-provenu, strukturelt

9 8. Faktaark Tilgangen til efterløn I 9 gik cirka 33.6 personer på efterløn. Heraf kom mere end 85 pct. direkte fra beskæftigelse, mens knap 15 pct. kom fra ledighed, jf. figur 1. Det er således helt overvejende personer fra kernearbejdsstyrken, der benytter efterlønsordningen. Blandt de personer, der gik på efterløn i 9, havde omkring 78 pct. slet ikke været berørt af ledighed i det foregående år, jf. figur 2. Knap 1 pct. havde været ledige mindre end pct. af tiden i det foregående år, mens i alt godt 11 pct. havde været ledige mellem og 8 pct. af tiden. Under 1 pct. af personerne, der tilgik efterløn i 9, havde været ledige i mere end 8 pct. af det foregående år. Tilgangen til efterløn har historisk helt overvejende været bestemt af de konkrete regler for tilbagetrækning mv. Konjunkturerne har i perioder haft en vis betydning for tilgangen til efterløn, men effekterne har været små i forhold til den samlede tilbagetrækning. Der er ikke mærkbare tegn på, at de forringede jobmuligheder i forbindelse med den økonomiske krise efter 8 har øget tilgangen til efterløn. Figur 1 Figur 2 Tilgang til efterløn fra beskæftigelse og ledighed, 9 Pct. af t ilgang Beskæftigelse Ledighed Pct. af tilgang Tilgang til efterløn fordelt på ledighedsgrad i det forudgående år, 9 Pct. af t ilgang Pct. af tilgang pct pct. -39 pct pct pct. 8-1 pct

10 9. Faktaark Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen En række indikatorer peger på, at efterlønsmodtageres helbredstilstand stort set er på niveau med helbredstilstanden for beskæftigede. Det var også konklusionen i Velfærdskommissionens rapport. Derimod er førtidspensionisters helbredstilstand væsentlig dårligere end de øvrige befolkningsgruppers. Efterlønsmodtagere med den dårligste helbredstilstand vil som et alternativ til efterløn kunne blive visiteret til førtidspension. Helbredstilstanden blandt den øvrige del af efterlønsmodtagere er således bedre end gennemsnittet for den samlede gruppe af de nuværende efterlønsmodtagere. Udgifterne til medicin for 6-64-årige er eksempelvis en faktor 3 større for førtidspensionister, end for beskæftigede og efterlønsmodtagere, jf. figur 1 og 2, der viser, at mønsteret er gældende for begge køn. Efterlønsmodtagere har kun lidt større medicinudgifter, end de beskæftigede i samme aldersgruppe. Figur 1. Udgifter til medicin 6-64-årige mænd Figur 2. Udgifter til medicin 6-64-årige kvinder Indeks= Indeks= Beskæftiget Efterløn Førtidspension Indeks= Indeks= Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Medicinudgifter 7 (opgjort til ekspeditionspris). Indeks, udgifter for beskæftigede=1.

11 2 Tilsvarende er antallet af sengedage (på hospitaler) for 6-64-årige væsentligt højere for førtidspensionister end for beskæftigede og for efterlønsmodtagerne, jf. figur 3 og 4. For efterlønsmodtagere er antallet af sengedage kun lidt større end for beskæftigede. Figur 3 Figur 4 Antal sengedage for 6-64-årige mænd Antal sengedage 6-64-årige kvinder Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Beskæftiget Efterløn Førtidspension Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Antal sengedage i 6

12 1. Faktaark Hvad koster efterlønnen? Udgifterne til efterløn udgør ca. 16,3 mia. kr. i 11, jf. tabel 1. På Finansloven for 11 udgør overførslerne til efterløn knap mia. kr. Hertil kommer udgifter til den skattefrie præmie på 2 mia. kr. til personer, der helt eller delvist fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 62 år. For at opnå ret til efterløn skal man betale efterlønsbidrag ud over det almindelige a-kassekontingent. Efterlønsbidraget, der indbetales til staten via A-kasserne, udgør ca. 5,4 mia. kr. i 11. Tabel 1 Hvad koster efterlønnen? Mia. kr. 11 Overførsler til efterløn (konto ) 19,7 Skattefri præmie (konto ) 2, Efterlønsbidrag (konto ) -5,4 Nettoudgift (før skat) 16,3 Kilde: Finanslov for finansåret 11 og Økonomisk Redegørelse, december 1.

13 11. Faktaark Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag De samlede bidrag akkumulerede til efterlønsordningen for den enkelte afhænger af, hvor mange år der er indbetalt efterlønsbidrag. Da efterlønsbidraget blev indført med virkning fra 1. juli 1999, kan der ved udgangen af 1 maksimalt være indbetalt i 11½ år, svarende til indbetalte efterlønsbidrag på kr. (1-niveau), jf. tabel 1. Efter skat værdien af 11½ års indbetalinger kan opgøres til ca.39. kr. med udgangspunkt i en skatteværdi af indbetalinger på ca. 33,5 pct. De faktiske indbetalte efterlønsbidrag og udgiften efter skat er opskrevet til 1- niveau med satsreguleringen af overførsler i årene efter de faktiske indbetalinger er foretaget. Det indebærer, at de faktiske indbetalinger frem til 1 i praksis er forrentet med årets satsreguleringsprocent i perioden fra Tabel 1 Samlede efterlønsbidrag inkl. forrentning med satsreguleringsprocenten (1-niveau) Antal år med indbetaling ½ Kr. Indbetalinger inkl. forrentning Udgift efter skat Anm: Efterlønsbidraget svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats årligt for fuldtidsforsikrede i 1999 og. Fra 1 udgør bidraget 7 gange den maksimale dagpengesats årligt. Der er forudsat en skattemæssig fradragsværdi på 33,5 pct.

14 12. Faktaark Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen De 6-64-åriges erhvervsdeltagelse og beskæftigelse reduceres markant som følge af efterlønsordningen. Langt de fleste, der går på efterløn, kommer direkte fra beskæftigelse. I 9 var sandsynligheden for, at en 59-årig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, på ca. 1 pct. Dvs. at 1 ud af 1 trak sig fra arbejdsmarkedet. Sandsynligheden stiger markant til omkring 25 pct. for de 6-årige. Det afspejler netop muligheden for at gå på efterløn, jf. figur 1. Erhvervsfrekvensen i Danmark er for aldersgrupperne under 6 år klart højere end i de fleste OECD-lande, og ligger aldersgruppe for aldersgruppe omtrent på niveau med de lande i OECD, hvor flest deltager på arbejdsmarkedet. Men for de 6-64-årige er erhvervsfrekvensen kun på niveau med gennemsnittet for OECD-landene og ligger klart lavere end i bl.a. Sverige, jf. figur 2. Den primære årsag hertil er den særlige danske efterlønsordning. Figur 1 Figur 2 Sandsynlighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -, Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -,5 Erhvervsfrekvens i forskellige aldersgrupper, 9 Pct Pct Alder Gns. top 3 DNK SWE OECD Anm.: I figur 2 er de tre lande med højst erhvervsdeltagelse blandt de 6-64-årige Island, New Zealand og Sverige. Kilde: Figur 1: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 2: OECD.

15 13. Faktaark Erfaringer fra overgangsydelsen Overgangsydelsen var en ordning, der i lighed med efterlønsordningen gav mulighed for frivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen blev indført i starten af 199 erne og gav mulighed for, at langvarigt ledige mellem og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af dagpengemaksimum og fortsætte på efterløn fra det 6. år med uændret ydelse. Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen for -59-årige faldt derfor betydeligt fra midten af 199 erne, mens beskæftigelsen for andre grupper voksede. Da overgangsydelsen var på sit højeste, var op mod. personer på ordningen. Efter der blev lukket for tilgang til ydelsen i 1996, er erhvervsfrekvensen for de -59-årige vokset markant, jf. figur 1. Det viser, at de konkrete regler har stor betydning for beslutningen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 1 Figur 2 Erhvervsfrekvenser for -59-årige, Tilgang til efterløn fordelt på arbejdsmarkedsstatus, Pct. Pct. 9 Pct. Pct år år Overgangsydelse Langtidsledighed Øvrig ledighed Øvrig tilgang Anm. I figur 2 udgør Beskæftigede personer, der slet ikke har været ledige i året forud for overgang til efterløn. Andelen af personer, der årligt tilgår efterlønsordningen fra overgangsydelse eller langvarig ledighed, er reduceret kraftigt siden, jf. figur 2. Den primære forklaring på den lavere tilgang til efterløn fra langtidsledighed er, at de særlige dagpengeregler for de -59-årige er afskaffet. Den forlængede dagpengeret for de årige blev afskaffet i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 6, så hovedparten af virkningen heraf er indtrådt i de seneste år. Udviklingen i tilgangen til efterløn har betydet, at en væsentlig større andel af tilgangen end tidligere består af personer, der kommer direkte fra beskæftigelse, jf. figur 2.

16 14. Faktaark Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige Tilgangen til efterløn har forandret sig gennem de senere år, idet en mindre andel går på efterløn som 6- og 61-årige, mens en større andel går på efterløn som 62- årige, jf. figur 1. Dvs. flere vælger at udskyde overgang til efterløn til det 62. år. Samlet er andelen af 6-64-årige på efterløn faldet lidt fra til 1. Det samlede antal 6-64-årige efterlønsmodtagere er vokset frem mod 8, men er herefter aftaget og udgør i 1 knap 14. helårsmodtagere, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Tilgangsfrekvens til efterløn Pct Pct år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Antal 6-64-årige efterlønsmodtagere (primo året), personer 1. personer år 63 år 62 år 61 år 6 år Kilde: Pensionsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Tilgangsfrekvensen er beregnet som forholdet mellem bruttotilgangen og antal helårspersoner i befolkningen i aldersgruppen. Den faldende tilgang til efterløn for 6- og 61-årige skal bl.a. ses i sammenhæng med, at efterlønsreformen fra 1998 har medført en tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen, indtil den såkaldte 2-årsregel opfyldes dvs. typisk til det 62. år. Når 2-årsreglen er opfyldt, øges den maksimale efterlønsydelse fra 91 pct. til 1 pct. af den højeste dagpengesats, og der sker ikke modregning i efterlønnen af pensionsopsparing, hvis denne ikke udbetales i efterlønsperioden (en række pensionskasser tilråder derfor deres medlemmer til at udskyde overgang til efterløn til det 62. år). Endvidere er det muligt at optjene skattefri præmie ved fortsat arbejde. Stigende pensionsformuer blandt de ældre årgange kan også i samspil med 2- årsreglen have reduceret tilgangsfrekvensen blandt de 6- og 61-årige. I fravær af modregning af pensionsopsparing må øget pensionsopsparing almindeligvis påregnes at medføre tidligere tilbagetrækning.

17 15. Faktaark Ordninger for syge/nedslidte personer Gældende regler indeholder en række ordninger målrettet syge, nedslidte personer og personer med nedsat arbejdsevne: Sygedagpenge ydes til personer, der på grund af midlertidig sygdom mister arbejdsindtægten i en periode. Ydelsen udgør kr. i 11. Revalidering ydes til personer med helbredsproblemer, herunder eksempelvis mindre begrænsninger i arbejdsevnen bl.a. pga. nedslidning. Formålet med revalidering er at give den enkelte mulighed for en omskoling for dermed at kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen og give den enkelte bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Omskolingen kan ske i form af ordinær uddannelse eller i form af ansættelse på en virksomhed med løntilskud. Ydelsen udgør for personer fyldt 25 år, og kr. for personer under 25 år. Fleksjob er målrettet personer, med en begrænsning i arbejdsevnen på mellem 1/2 og 2/3. Denne gruppe har mulighed for at blive visiteret til beskæftigelse på særlige vilkår i form af et fleksjob. Personer i fleksjob modtager løn, men arbejdsgiveren bliver kompenseret for den nedsatte arbejdsevne via et løntilskud. I perioder uden job modtages ledighedsydelse, der udgør mellem kr. Førtidspension ydes til personer, som varigt har mistet en stor del af deres arbejdsevne fx pga. nedslidning. Ordningen er baseret på visitation og tildeles personer med en begrænsning i arbejdsevnen på mere end 2/3. Ydelsen udgør kr. for enlige og kr. for førtidspensionister i par. Til sammenligning udgør efterlønnen kr. for personer, der ikke opfylder 2- års-reglen, mens satsen for personer, som opfylder 2-årsreglen, er kr.

18 16. Faktaark Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension Førtidspension (ny ordning) udgør maksimalt kr. (11-niveau) årligt for enlige, jf. tabel 1. Den højeste efterlønssats for personer, som opfylder 2-årsreglen, udgør kr. (11-niveau), hvilket er på niveau med ydelsen til førtidspensionister på ny ordning. For efterlønnere, som ikke opfylder 2-års reglen, er ydelsen lavere, og der foretages derudover en modregning for værdien af fradragsberettigede pensionsordninger. Tabel 1 Årlige overførselssatser for efterløn og førtidspension (ny ordning), enlig, (11-niveau) Førtidspension Højeste efterlønssats Årlig overførselssats, enlig Anm: Angiver de maksimale ydelser til enlige ekskl. tillægsydelser. De maksimale overførselssatser for efterlønsmodtagere og førtidspensionister nedsættes delvist med supplerende indkomster, herunder udbetalinger fra pensionsordninger. Efterlønnere og førtidspensionister på den nye ordning kan afhængigt af husstandsindkomsten modtage boligsikring.

19 17. Faktaark Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Regeringens opfattelse er, at der ikke generelt bør være pligtige aldersgrænser for tilbagetrækning, hverken i lovgivningen eller i overenskomsterne. Hvornår man skal stoppe på arbejdsmarkedet, skal ikke afgøres af utidssvarende regler. Indgår man en individuel aftale med sin arbejdsgiver om at afgå ved en bestemt alder, kan denne ikke være lavere, end den grænse, som fremgår af Forskelsbehandlingsloven. Denne aldersgrænse er hævet fra 65 år til 7 år med virkning fra 1. januar 7. Regeringen har samtidig opfordret overenskomstparterne til at vurdere behovet for den fortsatte opretholdelse af eventuelle bestemmelser i de kollektive overenskomster om pligtmæssig fratræden på grund af alder før det 65. år. For så vidt angår tjenestemænd gælder, at der er lavere pligtmæssige afgangsaldre inden for bl.a. forsvaret (6 år), politiet (63 år) og kriminalforsorgen (63 år). Reglerne aftales ved overenskomstforhandlingerne. Et element i de netop igangsatte overenskomstforhandlinger er at løfte de pligtige afgangsaldre eller helt afskaffe dem. Siden 8 er der åbnet mulighed for at fravige de eksisterende regler i individuelle tilfælde.

20 18. Faktaark En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. Det vil bidrage til at øge væksten i samfundet og til finansieringen af det danske velfærdssamfund. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere fremadrettet. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Regeringen vil senere i januar fremlægge et konkret udspil til en tilbagetrækningsreform. Det vil afhængigt af den konkrete model og indfasning styrke beskæftigelsen med op til 7. personer i og op til 9. på længere sigt.

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Fakta

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn Peter Foxman Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Hvad bestemmer tilbagetrækningstidspunktet? 4 3.

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere