Oversigt over faktaark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over faktaark"

Transkript

1 Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform 5. Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor 6. Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og folkepensionsalder 7. Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter 8. Tilgangen til efterløn 9. Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen 1. Hvad koster efterlønnen? 11. Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag 12. Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen 13. Erfaringer fra overgangsydelse 14. Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige 15. Ordninger for syge/nedslidte personer 16. Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension 17. Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet 18. En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft

2 1. Faktaark Gradvis afskaffelse af efterlønnen Efterlønsordningen har betydning for to store økonomiske udfordringer for Danmark: Vi skal sikre sunde offentlige finanser, og vi skal arbejde mere for at sikre vækst og velstand. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi lægger op til gradvist at afskaffe efterlønnen: - For alle, der i dag modtager efterløn eller er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre noget. - For personer under 45 år (pr. 31. december 1), foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. - For de resterende foreslår vi at ændre efterlønnen på en måde, så ændringerne bliver størst for de yngste årgange og mindst for de ældste. Regeringen vil fremlægge det konkrete udspil senere i januar måned. Af udspillet vil det fremgå, hvad forslaget præcist betyder for den enkelte. Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en samlet -plan, der blandt andet vil være bygget op om efterlønsforslaget.

3 2. Faktaark Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede Finansieringen af det danske velfærdssamfund hviler på, at en høj andel af befolkningen er i beskæftigelse. De erhvervsaktives skatter betaler for personer, der er i en fase af livet, hvor de ikke har eget forsørgelsesgrundlag, og for de, der er syge eller ledige eller af anden grund er afhængige af offentlige overførselsindkomster. Det betyder, der skal være en balance mellem dem, der er erhvervsaktive og dem, der ikke er. Med Velfærdsaftalen blev det sikret, at stigende levetid også skal medføre senere tilbagetrækning. Men det er først fra omkring 35-4, at Velfærdsaftalen får fuld effekt. Fra i dag og frem mod 3-4 ventes andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, derimod at aftage. Først fra midten af århundredet sikrer Velfærdsaftalen, at ca. halvdelen af befolkningen er i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Endvidere er andelen af befolkningen, der modtager efterløn eller folkepension, steget fra ca. 16 pct. i til ca. 18 pct. i 1. Med Velfærdsaftalen ventes den andel at stige til omkring -21 pct. i -4. Kun på meget langt sigt (efter ) reduceres den andel af befolkningen, der modtager folkepension eller efterløn, til pct. af befolkningen, jf. figur 2. Velfærdsaftalen er dermed ikke tilstrækkelig til at sikre, at der i de nærmeste årtier er nok erhvervsaktive til at forsørge dem, der ikke er erhvervsaktive. Figur 1. Figur 2. Den samlede og den ustøttede beskæftigelse Folkepensionister og efterlønnere som som andel af befolkningen andel af befolkningen, Andel Andel Andel Andel Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Folkepension og efterløn Anm: Beskæftigelsen er opgjort som i Konvergensprogram 9 suppleret med Genopretningsaftalen.

4 3. Faktaark Befolkningsudviklingen I de kommende år vil de årgange, som forlader arbejdsmarkedet, være væsentligt større end de årgange, som træder ind på arbejdsmarkedet. I 1 er der i gennemsnit 53. i hver årgang i aldersgruppen -3 år, mens der i gennemsnit er 68. i hver årgang i aldersgruppen 55-65, jf. figur 1. Det svarer til, at der er 4 personer til at tage over, hver gang 5 personer forlader arbejdsmarkedet. Der kan igen opstå rekrutteringsudfordringer i de private virksomheder og inden for flere offentlige serviceområder, herunder sundhed, pleje og undervisning. Fremover vil de ældre årgange udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, jf. figur 2. Det skyldes både de store ældreårgange, men også en generelt stigende levetid. Samtidig vil befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre udgøre en aftagende del af befolkningen. Der bliver således relativt færre til at betale folkepension, sygehuse, ældrepleje osv. til en befolkningsgruppe i vækst. Figur 1 Figur 2 Befolkningspyramide 1 1. personer 1. personer På vej ind på arbejdsmarkedet Mænd På vej ud af arbejdsmarkedet Kvinder Aldersgruppers andel af befolkningen Andel (h.akse) 65+ (h.akse) Andel

5 4. Faktaark Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform Uden nye reformer ventes det, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere frem mod 35-4, jf. figur 1. Faldet afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og levetidsindekseringen først har fuld effekt fra omkring Faldende arbejdsstyrke vil begrænse den private sektors muligheder for at rekruttere arbejdskraft, og presse virksomhedernes konkurrenceevne. Uden nye reformer ventes den private beskæftigelse strukturelt at falde med ca. 65. personer frem mod, jf. figur 2. Figur 1. Figur 2. Under halvdelen af befolkningen i beskæftigelse årtier frem Andel Andel Aftagende privat beskæftigelse frem mod 1. personer 1. personer Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Anm. Figurerne viser strukturel beskæftigelse, dvs. renset for konjunkturudsving. Kilde: Konvergensprogram 9 og Genopretningsaftalen

6 5. Faktaark Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor Mange medarbejdere i den offentlige sektor vil gå på efterløn og pension inden for det kommende årti. Gennemføres der ikke reformer, kan det blive vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det vil gøre det vanskeligere for de offentlige institutioner at løse opgaverne og levere den service, som borgerne forventer. Der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for offentlige faggrupper som fx sygeplejersker og skolelærere, jf. figur 1-2. I 9 er der ca. 2. sygeplejersker og 5. lærere, der modtager efterløn, og det antal ventes at stige de kommende år i takt med det større antal lærere og sygeplejersker i alderen 6-64 år. Figur 1 Figur 2 Udbud og efterspørgsel for sygeplejersker Udbud og efterspørgsel for skolelærere personer 1. personer Udbud Ef terspørgsel personer 1. personer Udbud Ef terspørgsel Kilde: Egne beregninger, jf. scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor, Arbejdspapir fra Finansministeriet 1.

7 6. Faktaark Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og pensionsalder Med Velfærdsaftalen fra 6 blev det aftalt, at efterlønsalderen hæves fra 6 til 62 år i årene fra med ½ år ad gangen. Det blev samtidig aftalt, at folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år i løbet af Desuden indførtes et princip om, at stigende levetid også skal medføre stigende efterløns- og pensionsalder. Stigninger i levetiden for 6-årige betyder således, at efterlønsalderen øges yderligere hvert femte år, første gang i 25, mens folkepensionsalderen i givet fald øges fem år senere, dvs. i 3. Princippet i levetidsindekseringen er, at efterlønsalderen fastsættes således, at der i gennemsnit for 6-årige vil være mulighed for ca. 19½ år med efterløn og folkepension (og ca. 14½ år med folkepension). Med den stigning i levetiden for 6-årige, som er indtruffet siden 6, hæves efterlønsalderen til 63 år i 25 og folkepensionsalderen til 68 år i 3., jf. figur 1. Med Velfærdsaftalen har de generationer, der når 6-års alderen frem mod 18 (dvs. året før efterlønsalderen øges første gang) udsigt til væsentligt flere år med efterløn og folkepension end tidligere og senere generationer, jf. figur 2. Det er først fra omkring 35, at Velfærdsaftalen får bragt det mulige antal år med efterløn og folkepension ned omkring de 19½ år, der sigtes efter i aftalen. Det er en følge af, at indekseringen af aldersgrænserne først har virkning fra 25/3, og at aldersgrænserne højst hæves med 1 år hvert 5. år. Figur 1. Figur 2. Efterløns- og folkepensionsalder samt forventet levetid for 6-årige Aldersgrænse Levetid Pension Efterløn Levetid, 6-årig (h.akse) Antal mulige år med efterløn og folkepension, År Efterlønnen indføres Med Velfærdsaftalen Uden Velfærdsaftalen År Anm: Antal mulige år i figur 2 er beregnet som middellevetiden for 6-årige fratrukket den tidligste efterlønsalder.

8 7. Faktaark Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter Danmark står over for betydelige finanspolitiske udfordringer frem mod og nogle årtier derefter. Demografisk medvind er vendt til modvind. Store generationer bliver pensionister. Og skatteindtægterne fra Nordsøen vil falde. Der er udsigt til, at de offentlige finanser svækkes med knap 1 pct. af BNP (ca. 17 mia. kr.) fra 15 til. Det afspejler netop den demografiske udvikling samt faldende indtægter fra produktionen i Nordsøen. I årene efter er der udsigt til flere årtier med stigende underskud. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Samtidig vokser antallet af pensionister med 225. personer. Danmark er dermed kommet ind i en periode, hvor demografien udgør en væsentlig udfordring for finansieringen af velfærdssamfundet. Frem mod midten af århundredet vil under halvdelen af befolkningen være i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Det afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og at det først er fra 35-4, at levetidsindekseringen har fuld effekt. Hertil kommer at statens indtægter fra Nordsøen ventes at aftage frem mod i takt med, at olie- og gasressourcerne udtømmes, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Beskæftigelsens andel af befolkningen Statens Nordsøindtægter frem mod 45 Andel Andel Pct. af BNP Pct. af BNP Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Nordsø-provenu Nordsø-provenu, strukturelt

9 8. Faktaark Tilgangen til efterløn I 9 gik cirka 33.6 personer på efterløn. Heraf kom mere end 85 pct. direkte fra beskæftigelse, mens knap 15 pct. kom fra ledighed, jf. figur 1. Det er således helt overvejende personer fra kernearbejdsstyrken, der benytter efterlønsordningen. Blandt de personer, der gik på efterløn i 9, havde omkring 78 pct. slet ikke været berørt af ledighed i det foregående år, jf. figur 2. Knap 1 pct. havde været ledige mindre end pct. af tiden i det foregående år, mens i alt godt 11 pct. havde været ledige mellem og 8 pct. af tiden. Under 1 pct. af personerne, der tilgik efterløn i 9, havde været ledige i mere end 8 pct. af det foregående år. Tilgangen til efterløn har historisk helt overvejende været bestemt af de konkrete regler for tilbagetrækning mv. Konjunkturerne har i perioder haft en vis betydning for tilgangen til efterløn, men effekterne har været små i forhold til den samlede tilbagetrækning. Der er ikke mærkbare tegn på, at de forringede jobmuligheder i forbindelse med den økonomiske krise efter 8 har øget tilgangen til efterløn. Figur 1 Figur 2 Tilgang til efterløn fra beskæftigelse og ledighed, 9 Pct. af t ilgang Beskæftigelse Ledighed Pct. af tilgang Tilgang til efterløn fordelt på ledighedsgrad i det forudgående år, 9 Pct. af t ilgang Pct. af tilgang pct pct. -39 pct pct pct. 8-1 pct

10 9. Faktaark Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen En række indikatorer peger på, at efterlønsmodtageres helbredstilstand stort set er på niveau med helbredstilstanden for beskæftigede. Det var også konklusionen i Velfærdskommissionens rapport. Derimod er førtidspensionisters helbredstilstand væsentlig dårligere end de øvrige befolkningsgruppers. Efterlønsmodtagere med den dårligste helbredstilstand vil som et alternativ til efterløn kunne blive visiteret til førtidspension. Helbredstilstanden blandt den øvrige del af efterlønsmodtagere er således bedre end gennemsnittet for den samlede gruppe af de nuværende efterlønsmodtagere. Udgifterne til medicin for 6-64-årige er eksempelvis en faktor 3 større for førtidspensionister, end for beskæftigede og efterlønsmodtagere, jf. figur 1 og 2, der viser, at mønsteret er gældende for begge køn. Efterlønsmodtagere har kun lidt større medicinudgifter, end de beskæftigede i samme aldersgruppe. Figur 1. Udgifter til medicin 6-64-årige mænd Figur 2. Udgifter til medicin 6-64-årige kvinder Indeks= Indeks= Beskæftiget Efterløn Førtidspension Indeks= Indeks= Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Medicinudgifter 7 (opgjort til ekspeditionspris). Indeks, udgifter for beskæftigede=1.

11 2 Tilsvarende er antallet af sengedage (på hospitaler) for 6-64-årige væsentligt højere for førtidspensionister end for beskæftigede og for efterlønsmodtagerne, jf. figur 3 og 4. For efterlønsmodtagere er antallet af sengedage kun lidt større end for beskæftigede. Figur 3 Figur 4 Antal sengedage for 6-64-årige mænd Antal sengedage 6-64-årige kvinder Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Gnst. antal sengedage Beskæftiget Efterløn Førtidspension Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Antal sengedage i 6

12 1. Faktaark Hvad koster efterlønnen? Udgifterne til efterløn udgør ca. 16,3 mia. kr. i 11, jf. tabel 1. På Finansloven for 11 udgør overførslerne til efterløn knap mia. kr. Hertil kommer udgifter til den skattefrie præmie på 2 mia. kr. til personer, der helt eller delvist fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 62 år. For at opnå ret til efterløn skal man betale efterlønsbidrag ud over det almindelige a-kassekontingent. Efterlønsbidraget, der indbetales til staten via A-kasserne, udgør ca. 5,4 mia. kr. i 11. Tabel 1 Hvad koster efterlønnen? Mia. kr. 11 Overførsler til efterløn (konto ) 19,7 Skattefri præmie (konto ) 2, Efterlønsbidrag (konto ) -5,4 Nettoudgift (før skat) 16,3 Kilde: Finanslov for finansåret 11 og Økonomisk Redegørelse, december 1.

13 11. Faktaark Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag De samlede bidrag akkumulerede til efterlønsordningen for den enkelte afhænger af, hvor mange år der er indbetalt efterlønsbidrag. Da efterlønsbidraget blev indført med virkning fra 1. juli 1999, kan der ved udgangen af 1 maksimalt være indbetalt i 11½ år, svarende til indbetalte efterlønsbidrag på kr. (1-niveau), jf. tabel 1. Efter skat værdien af 11½ års indbetalinger kan opgøres til ca.39. kr. med udgangspunkt i en skatteværdi af indbetalinger på ca. 33,5 pct. De faktiske indbetalte efterlønsbidrag og udgiften efter skat er opskrevet til 1- niveau med satsreguleringen af overførsler i årene efter de faktiske indbetalinger er foretaget. Det indebærer, at de faktiske indbetalinger frem til 1 i praksis er forrentet med årets satsreguleringsprocent i perioden fra Tabel 1 Samlede efterlønsbidrag inkl. forrentning med satsreguleringsprocenten (1-niveau) Antal år med indbetaling ½ Kr. Indbetalinger inkl. forrentning Udgift efter skat Anm: Efterlønsbidraget svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats årligt for fuldtidsforsikrede i 1999 og. Fra 1 udgør bidraget 7 gange den maksimale dagpengesats årligt. Der er forudsat en skattemæssig fradragsværdi på 33,5 pct.

14 12. Faktaark Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen De 6-64-åriges erhvervsdeltagelse og beskæftigelse reduceres markant som følge af efterlønsordningen. Langt de fleste, der går på efterløn, kommer direkte fra beskæftigelse. I 9 var sandsynligheden for, at en 59-årig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, på ca. 1 pct. Dvs. at 1 ud af 1 trak sig fra arbejdsmarkedet. Sandsynligheden stiger markant til omkring 25 pct. for de 6-årige. Det afspejler netop muligheden for at gå på efterløn, jf. figur 1. Erhvervsfrekvensen i Danmark er for aldersgrupperne under 6 år klart højere end i de fleste OECD-lande, og ligger aldersgruppe for aldersgruppe omtrent på niveau med de lande i OECD, hvor flest deltager på arbejdsmarkedet. Men for de 6-64-årige er erhvervsfrekvensen kun på niveau med gennemsnittet for OECD-landene og ligger klart lavere end i bl.a. Sverige, jf. figur 2. Den primære årsag hertil er den særlige danske efterlønsordning. Figur 1 Figur 2 Sandsynlighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -, Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -,5 Erhvervsfrekvens i forskellige aldersgrupper, 9 Pct Pct Alder Gns. top 3 DNK SWE OECD Anm.: I figur 2 er de tre lande med højst erhvervsdeltagelse blandt de 6-64-årige Island, New Zealand og Sverige. Kilde: Figur 1: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 2: OECD.

15 13. Faktaark Erfaringer fra overgangsydelsen Overgangsydelsen var en ordning, der i lighed med efterlønsordningen gav mulighed for frivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen blev indført i starten af 199 erne og gav mulighed for, at langvarigt ledige mellem og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af dagpengemaksimum og fortsætte på efterløn fra det 6. år med uændret ydelse. Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen for -59-årige faldt derfor betydeligt fra midten af 199 erne, mens beskæftigelsen for andre grupper voksede. Da overgangsydelsen var på sit højeste, var op mod. personer på ordningen. Efter der blev lukket for tilgang til ydelsen i 1996, er erhvervsfrekvensen for de -59-årige vokset markant, jf. figur 1. Det viser, at de konkrete regler har stor betydning for beslutningen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 1 Figur 2 Erhvervsfrekvenser for -59-årige, Tilgang til efterløn fordelt på arbejdsmarkedsstatus, Pct. Pct. 9 Pct. Pct år år Overgangsydelse Langtidsledighed Øvrig ledighed Øvrig tilgang Anm. I figur 2 udgør Beskæftigede personer, der slet ikke har været ledige i året forud for overgang til efterløn. Andelen af personer, der årligt tilgår efterlønsordningen fra overgangsydelse eller langvarig ledighed, er reduceret kraftigt siden, jf. figur 2. Den primære forklaring på den lavere tilgang til efterløn fra langtidsledighed er, at de særlige dagpengeregler for de -59-årige er afskaffet. Den forlængede dagpengeret for de årige blev afskaffet i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 6, så hovedparten af virkningen heraf er indtrådt i de seneste år. Udviklingen i tilgangen til efterløn har betydet, at en væsentlig større andel af tilgangen end tidligere består af personer, der kommer direkte fra beskæftigelse, jf. figur 2.

16 14. Faktaark Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige Tilgangen til efterløn har forandret sig gennem de senere år, idet en mindre andel går på efterløn som 6- og 61-årige, mens en større andel går på efterløn som 62- årige, jf. figur 1. Dvs. flere vælger at udskyde overgang til efterløn til det 62. år. Samlet er andelen af 6-64-årige på efterløn faldet lidt fra til 1. Det samlede antal 6-64-årige efterlønsmodtagere er vokset frem mod 8, men er herefter aftaget og udgør i 1 knap 14. helårsmodtagere, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Tilgangsfrekvens til efterløn Pct Pct år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Antal 6-64-årige efterlønsmodtagere (primo året), personer 1. personer år 63 år 62 år 61 år 6 år Kilde: Pensionsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Tilgangsfrekvensen er beregnet som forholdet mellem bruttotilgangen og antal helårspersoner i befolkningen i aldersgruppen. Den faldende tilgang til efterløn for 6- og 61-årige skal bl.a. ses i sammenhæng med, at efterlønsreformen fra 1998 har medført en tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen, indtil den såkaldte 2-årsregel opfyldes dvs. typisk til det 62. år. Når 2-årsreglen er opfyldt, øges den maksimale efterlønsydelse fra 91 pct. til 1 pct. af den højeste dagpengesats, og der sker ikke modregning i efterlønnen af pensionsopsparing, hvis denne ikke udbetales i efterlønsperioden (en række pensionskasser tilråder derfor deres medlemmer til at udskyde overgang til efterløn til det 62. år). Endvidere er det muligt at optjene skattefri præmie ved fortsat arbejde. Stigende pensionsformuer blandt de ældre årgange kan også i samspil med 2- årsreglen have reduceret tilgangsfrekvensen blandt de 6- og 61-årige. I fravær af modregning af pensionsopsparing må øget pensionsopsparing almindeligvis påregnes at medføre tidligere tilbagetrækning.

17 15. Faktaark Ordninger for syge/nedslidte personer Gældende regler indeholder en række ordninger målrettet syge, nedslidte personer og personer med nedsat arbejdsevne: Sygedagpenge ydes til personer, der på grund af midlertidig sygdom mister arbejdsindtægten i en periode. Ydelsen udgør kr. i 11. Revalidering ydes til personer med helbredsproblemer, herunder eksempelvis mindre begrænsninger i arbejdsevnen bl.a. pga. nedslidning. Formålet med revalidering er at give den enkelte mulighed for en omskoling for dermed at kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen og give den enkelte bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Omskolingen kan ske i form af ordinær uddannelse eller i form af ansættelse på en virksomhed med løntilskud. Ydelsen udgør for personer fyldt 25 år, og kr. for personer under 25 år. Fleksjob er målrettet personer, med en begrænsning i arbejdsevnen på mellem 1/2 og 2/3. Denne gruppe har mulighed for at blive visiteret til beskæftigelse på særlige vilkår i form af et fleksjob. Personer i fleksjob modtager løn, men arbejdsgiveren bliver kompenseret for den nedsatte arbejdsevne via et løntilskud. I perioder uden job modtages ledighedsydelse, der udgør mellem kr. Førtidspension ydes til personer, som varigt har mistet en stor del af deres arbejdsevne fx pga. nedslidning. Ordningen er baseret på visitation og tildeles personer med en begrænsning i arbejdsevnen på mere end 2/3. Ydelsen udgør kr. for enlige og kr. for førtidspensionister i par. Til sammenligning udgør efterlønnen kr. for personer, der ikke opfylder 2- års-reglen, mens satsen for personer, som opfylder 2-årsreglen, er kr.

18 16. Faktaark Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension Førtidspension (ny ordning) udgør maksimalt kr. (11-niveau) årligt for enlige, jf. tabel 1. Den højeste efterlønssats for personer, som opfylder 2-årsreglen, udgør kr. (11-niveau), hvilket er på niveau med ydelsen til førtidspensionister på ny ordning. For efterlønnere, som ikke opfylder 2-års reglen, er ydelsen lavere, og der foretages derudover en modregning for værdien af fradragsberettigede pensionsordninger. Tabel 1 Årlige overførselssatser for efterløn og førtidspension (ny ordning), enlig, (11-niveau) Førtidspension Højeste efterlønssats Årlig overførselssats, enlig Anm: Angiver de maksimale ydelser til enlige ekskl. tillægsydelser. De maksimale overførselssatser for efterlønsmodtagere og førtidspensionister nedsættes delvist med supplerende indkomster, herunder udbetalinger fra pensionsordninger. Efterlønnere og førtidspensionister på den nye ordning kan afhængigt af husstandsindkomsten modtage boligsikring.

19 17. Faktaark Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Regeringens opfattelse er, at der ikke generelt bør være pligtige aldersgrænser for tilbagetrækning, hverken i lovgivningen eller i overenskomsterne. Hvornår man skal stoppe på arbejdsmarkedet, skal ikke afgøres af utidssvarende regler. Indgår man en individuel aftale med sin arbejdsgiver om at afgå ved en bestemt alder, kan denne ikke være lavere, end den grænse, som fremgår af Forskelsbehandlingsloven. Denne aldersgrænse er hævet fra 65 år til 7 år med virkning fra 1. januar 7. Regeringen har samtidig opfordret overenskomstparterne til at vurdere behovet for den fortsatte opretholdelse af eventuelle bestemmelser i de kollektive overenskomster om pligtmæssig fratræden på grund af alder før det 65. år. For så vidt angår tjenestemænd gælder, at der er lavere pligtmæssige afgangsaldre inden for bl.a. forsvaret (6 år), politiet (63 år) og kriminalforsorgen (63 år). Reglerne aftales ved overenskomstforhandlingerne. Et element i de netop igangsatte overenskomstforhandlinger er at løfte de pligtige afgangsaldre eller helt afskaffe dem. Siden 8 er der åbnet mulighed for at fravige de eksisterende regler i individuelle tilfælde.

20 18. Faktaark En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. Det vil bidrage til at øge væksten i samfundet og til finansieringen af det danske velfærdssamfund. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere fremadrettet. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Regeringen vil senere i januar fremlægge et konkret udspil til en tilbagetrækningsreform. Det vil afhængigt af den konkrete model og indfasning styrke beskæftigelsen med op til 7. personer i og op til 9. på længere sigt.

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt årige

Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt årige Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt -9- årige Sammenfatning Siden starten af 198 erne har -9-årige haft en markant merledighed i forhold til yngre aldersgrupper. Fra begyndelsen af 7 er denne

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere