Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens"

Transkript

1 Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark skal være finanspolitisk holdbar er det forudsat, at nye strukturpolitiske reformer skal styrke den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP årligt svarende til godt 14 mia. kr. Dette krav skal indfries via initiativer, der øger den strukturelle beskæftigelse og den gennemsnitlige arbejdstid i forhold til det niveau, som man vil kunne forvente på baggrund af den demografiske udvikling og tidligere gennemførte reformer. Det er Arbejdsmarkedskommissionens opgave at komme med forslag til nye initiativer, der kan indfri kravet til forbedring af holdbarheden planen Fremskrivningerne i regeringens 2015-plan bygger på en række antagelser, prioriteringer og krav, som samlet set indebærer, at finanspolitikken er holdbar, dvs. at den finanspolitiske holdbarhedsindikator er nul, jf. tabel 1. Tabel 1 Marginalindvirkninger på finanspolitisk holdbarhed af prioriteringer og krav frem mod 2015 Holdbarhedsindikator (pct. af BNP) 1. Finanspolitik ekskl. prioriteringer og krav 0,0 2. Prioriteringer i alt -0,8 3. Krav i alt 0,8 Heraf fx.: - Varigt løft i den strukturelle beskæftigelse på personer 0,3 - Uændret arbejdstid frem mod ,5 Eller: - Varigt løft i den strukturelle beskæftigelse på personer 0, forløb i alt inkl. prioriteringer og krav (1+2+3) 0,0 Kilde: Finansministeriet Ifølge Finansministeriet var finanspolitikken som udgangspunkt holdbar, givet demografi, finanspolitiske beslutninger og prioriteringer i 2010-planen (herunder skattestop indtil 2010), men ekskl. nye finanspolitiske prioriteringer og krav (jf. tabel 1 række 1).

2 Side 2 af 17 Nye finanspolitiske prioriteringer i 2015-planen - herunder kvalitetsfonden til offentlige investeringer, forbedret offentlig service, forlængelse af skattestoppet til 2015, skatteaftalen af 3. september samt klimastrategien skønnes samlet set at indebære en forringelse af den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP (tabel 1 række 2). For at sikre en holdbar finanspolitik kræves derfor, at der samtidig gennemføres reformer, som samlet set styrker den finanspolitiske holdbarhed med (mindst) 0,8 pct. af BNP (tabel 1 række 3). I 2015-planen er lagt til grund, at den nødvendige forbedring af holdbarheden sikres gennem to krav, som også er nævnt i Arbejdsmarkedskommissionens kommissorium: Nye initiativer skal føre til en forøgelse af den strukturelle (ustøttede) beskæftigelse med personer svarende til en isoleret forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,3 pct. af BNP. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget må ikke falde frem mod 2015 svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,5 pct. af BNP (set i forhold til en situation, hvor arbejdstiden udvikler sig som forventet, givet den demografiske udvikling og udviklingen i den støttede beskæftigelse). Det afgørende for udmøntningen af disse strukturpolitiske krav er den samlede virkning på holdbarheden af de offentlige finanser. En stigning i den ustøttede beskæftigelse på mere end personer kan således indebære et mindre krav til arbejdstiden og omvendt. De forudsatte konkrete ændringer i beskæftigelsen og i arbejdstiden i 2015-planen er altså ikke mål i sig selv. Kravet om en forøgelse af den ustøttede beskæftigelse med personer er fastlagt beregningsteknisk på baggrund af den forbedring af holdbarheden, som opnås, når en overførselsmodtager med gennemsnitlig overførselsindkomst kommer i beskæftigelse med gennemsnitlig løn. Bidraget til den offentlige økonomi består af både øgede skatteindtægter og reducerede udgifter til overførsler. Modtager de nye beskæftigede personer ikke (fuldtids)overførsler, inden de finder beskæftigelse hvis det fx er hjemmegående uden indkomsterstattende overførsel eller udenlandsk rekrutteret arbejdskraft er den opnåede forbedring af holdbarheden mindre end det teknisk forudsatte, og kravet om stigningen i den strukturelle beskæftigelse vil da være højere end personer. Tilsvarende vil gevinsten for den offentlige økonomi ved en forøgelse af beskæftigelsen med personer være mindre end forudsat i 2015-planen, hvis de ekstra beskæftigede modtager løntilskud, har en lavere arbejdstid end gennemsnittet eller kun kan opnå en lavere løn end gennemsnittet. Det samme er tilfældet, hvis der er omkostninger forbundet med at bringe folk i beskæftigelse eksempelvis udgifter til opkvalificering eller skatterabatter.

3 Side 3 af 17 I så fald kræves en markant større stigning i beskæftigelsen end personer for at opnå en effekt på holdbarheden af de offentlige finanser, som i 2015-planen er forudsat at komme fra stigende beskæftigelse. I tilfælde af at kravene alene indfries, ved at en større del af befolkningen arbejder, vil det kræve, at beskæftigelsen øges med personer samtidig med, at antallet af overførselsmodtagere reduceres med personer. Med andre ord modsvarer kravet om en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 0,8 pct. af BNP en samlet forøgelse af beskæftigelsen med mindst personer. Den økonomiske gevinst ved at få flere i arbejde regneeksempler For at få et indtryk af den økonomiske gevinst ved at få forskellige personer i arbejde, er der gennemført en række familietypeberegninger. Familietypeberegningerne viser den økonomiske virkning for en specifik (konstrueret) type overførselsmodtager, som kommer i beskæftigelse. Beregningen viser derimod ikke den gennemsnitlige virkning af, at et større antal personer overgår fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Tabel 2 viser en oversigt over, hvordan de enkelte eksempler påvirker de offentlige kasser gennem sparede overførsler og øgede skatteindtægter mv.

4 Side 4 af 17 Tabel 2 Regneeksempler på gevinsten ved at få forskellige personer i beskæftigelse. Fra Til Grundscenarie Ordinær beskæftigelse med gennemsnitlig løn Eksempel 1 Ordinær beskæftigelse med lav løn Eksempel 2 Dagpenge Deltidsjob med supplerende dagpenge -Kr. (2008-niveau) - Eksempel 3 Gennemsnitlig overførselsindkomst Kontanthjælp Førtidspension Fleksjob (2/3 løntilskud) Eksempel 4 Efterløn Beskæftigelse med skattenedslag for 64- årige Sparede overførsler Øget skat Samlet bidrag til offentlig økonomi Antal personer - Antal personer, der skal til for at løse holdbarhedsproblemet Kilde Egne beregninger på baggrund af Finansministeriet familietypemodel. Anm. I skønnet over samlet bidrag til de offentlige finanser er der ikke taget højde for afledte virkninger af beskæftigelse, dvs. at højere beskæftigelse giver større produktion, som igen vil give udslag i øget økonomisk aktivitet og flere skatteindtægter. I skønnet over antal personer, der skal til for at løse holdbarhedsproblemet, er der derimod taget højde for afledte effekter af øget beskæftigelse. Der er regnet på et grundscenarie, som kan bruges til sammenligningsgrundlag. Grundscenariet er et konstrueret eksempel, som illustrerer et forløb, hvor en overførselsmodtager kommer direkte i ordinær beskæftigelse. Som overførselsmodtager har personen en gennemsnitlig overførselsindkomst, og når personen er kommet i beskæftigelse, har personen en løn svarende til den gennemsnitlige løn for alle andre beskæftigede. I dette grundscenarie vil hver ekstra overførselsmodtager i beskæftigelse betyde en gevinst på kr. om året for det offentlige, når der ikke tages højde for afledte effekter af øget beskæftigelse. I større økonomisk målestok betyder højere beskæftigelse større produktion, som igen vil give udslag i øget økonomisk aktivitet og flere skatteindtægter. Eksempel-

5 Side 5 af 17 vis vil større produktion, skabt af den øgede beskæftigelse, betyde en ekstra indtægt fra selskabsskatten. Når der tages højde for dette, vil det i grundscenariet kræve at godt overførselsmodtagere overgår til beskæftigelse, for at de offentlige finanser forbedres med 0,8 pct. af BNP og dermed bliver holdbare hvis dette mål skal realiseres alene gennem en forøgelse af beskæftigelsen. Grundscenariet afspejler forudsætningerne i 2015 vedrørende effekten af at øge beskæftigelsen og nedbringe antallet af overførselsmodtagere. Der er derudover regnet på fire forskellige eksempler, hvor forskellige typer overførselsmodtagere kommer i beskæftigelse: 1. En kontanthjælpsmodtager som kommer i fuldtidsbeskæftigelse med relativ lav løn 2. En dagpengemodtager som kommer i deltidsjob med supplerende dagpenge 3. En førtidspensionist som kommer i fleksjob med 2/3 løntilskud 4. En efterlønsmodtager som kommer i beskæftigelse med skattenedslag for 64- årige (efter de nye regler i Jobplanen) Beregningerne er alle baseret på den optimistiske antagelse, at overførselsmodtagerne kommer direkte i beskæftigelse, uden at der er udgifter til eksempelvis vejledning eller opkvalificering. Af eksempel 1 fremgår, at det offentlige får en gevinst på kr. for hver kontanthjælpsmodtager, som forlader passiv forsørgelse og kommer i ordinær beskæftigelse. Der skal i eksemplet kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse for at løse holdbarhedsproblemet. Gevinsten er kr. årligt hver gang antallet af dagpengemodtagere nedbringes og en ekstra person kommer i deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge, jf. eksempel 2. I dette tilfælde skal dagpengemodtagere i beskæftigelse for at løse holdbarhedsproblemet. Nedbringes antallet af førtidspensionister samtidig med at antallet af fleksjob øges, giver det en årlig gevinst for det offentlige på kr. pr. person, jf. eksempel 3. At gevinsten ikke er større, skyldes primært, at det offentlige har en udgift til fleksjobberen på 2/3 af personens løn førtidspensionister skal i fleksjob for at løse holdbarhedsproblemet. Gevinsten ved at få en efterlønsmodtager i beskæftigelse med skattenedslag for 64-årige er kun omkring kr. om året jf. eksempel 3. Det skyldes, at der er medregnet et skattenedslag for alle 64-årige, som opnår et sådant, også dem der ville have arbejdet under alle omstændigheder (jf. boks 1). Holdbarhedsproblemet kan i dette teoretiske eksempel løses ved, at efterlønsmodtagere kommer i beskæftigelse. Initiativet vurderes i Jobplanen at være omtrent neutralt for de offentlige finanser.

6 Side 6 af 17 Der henvises til appendiks A for en gennemgang af de præcise beregningsforudsætninger i regneeksemplerne. Boks 1 Beregning af gevinst ved at en efterlønsmodtager er i beskæftigelse som følge af skattenedslag for 64-årige (Jobplanen) I forbindelse med Jobplanen er det vedtaget at indføre et skattenedslag på op til kr. for 64-årige, som har arbejdet på fuld tid, siden de var 60 år. Forslaget vil være fuldt indfaset i Forslaget skønnes - med betydelig usikkerhed - at få omkring (fuldtids)personer til at fravælge efterlønsordningen. Skattenedslaget gives efter det 64. år, men det er uvist, hvor længe de personer alternativt ville have valgt at arbejde. Det er derfor også uvist, hvad der er det retvisende antal år at fordele skattenedslaget på. I beregningseksemplet er den årlige gevinst beregnet ved, at en 64-årig er i arbejde frem for at være gået på efterløn som 62-årig. I eksemplet vedrører personens skattenedslag altså årene, hvor personen er hhv. 62, 63 og 64 og er derfor fordelt hen over 3 år (godt kr. årligt). Ligeledes er den skattefri efterlønspræmie, som også udbetales ved det fyldte 65. år, fordelt over 3 år ( kr. pr. år, 2008-niveau). Det er valgt at lave eksemplet ud fra situationen for en 62-årig, da andre regler i efterlønsordningen allerede gør det fordelagtigt at arbejde til det 62. år. Samtidig ligger tidspunktet midt i efterlønsperioden og kommer tættere på det gennemsnitlige efterlønstidspunkt end fx det 60. år. Der er i eksemplet indregnet en ekstra udgift, som skyldes, at det offentliges samlede skattegrundlag mindskes, da der gives skattenedslag til en række personer, som ville have forsat med at arbejde, selvom de ikke modtager skattenedslag (dødvægtstabet). I 2012, hvor ordningen vil være fuldt indfaset, skønnes det at godt årige vil opfylde betingelserne for at få skattenedslaget. Skattenedslaget vil i gennemsnit udgøre kr. (2008-niveau) 1. Forslaget betyder derfor umiddelbart en ekstra udgift for det offentlige på godt og vel 0,8 mia. kr. hvert år. Den ekstra udgift er indregnet i beregningseksemplet ved at fordele udgifterne på de ca personer, der som følge af forslaget vælger at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Det offentliges udgift bliver hermed godt kr. om året pr. person. Eksemplet kunne alternativt være gennemregnet for 64-årige, som er i arbejde frem for at være gået på efterløn som 60-årig. I dette tilfælde skal skattenedslaget, og den skattefri efterlønspræmie fordeles på 5 år. I forhold til det gennemførte regneeksempel giver det en større gevinst for det offentlige. Initiativet vurderes i Jobplanen at være omtrent neutralt for de offentlige finanser, jf. En jobplan af 28. februar Skattenedslaget udgør ikke præcist kr., da det er muligt at overholde kravet om fuldtidsbeskæftigelse samtidig med, at man i et enkelt år ikke indbetaler fuldt arbejdsmarkedsbidrag (hvor i skattenedslaget modregnes).

7 Side 7 af 17 Overenskomst 2008 på det offentlige område - betydning for arbejdstiden Der indgår følgende elementer i overenskomstaftalerne på statens område med betydning for arbejdstiden: Ret til fravær med løn på barnets 2. sygedag Udvidelse af forældreorlov med løn, hvor begge forældre er ansat i staten Bedre forhold for seniorer (seniorbonus/fridage) Mulighed for at aftale fast ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer (plustid) Der er endnu ikke indgået endelig aftale på det kommunale og regionale område. Der er imidlertid indgået delforlig indeholdende omtrent tilsvarende rettigheder. Samlet set skønnes tiltagene at reducere arbejdstiden i hele den offentlige sektor svarende til ca årsværk, jf. tabel 3. Muligheden for at aftale arbejdstid på mere end 37 timer ugentligt er ikke medtaget i beregningen, da effekten heraf er meget usikker. Tabel 3 Overenskomst 2008 på det offentlige område betydning for arbejdstid, opgjort i årsværk Årsværk Stat Kommuner Regioner I alt Antal ansatte Fravær på barnets 2. sygedag m/løn Udvidelse af forældreorlov m/løn Bedre forhold for seniorer Højere ugentlig arbejdstid I alt Anm.: Grundet afrundinger summer alle totaler ikke. Egen effektvurdering af seniorordninger. Kilde: Personalestyrelsen, KL, Danske Regioner og egne beregninger. I det følgende gennemgås initiativerne mere detaljeret. Ret til fravær med løn på barnets 2. sygedag Staten: Personalestyrelsen skønner, at 75 pct. af de personer, der i dag holder barnets 1. sygedag med løn, ligeledes vil afholde barnets 2. sygedag med løn. Det samlede fravær i staten som følge af barnets 1. sygedag udgør ca. 330 årsværk. Dermed øges fraværet i staten med ca. 250 årsværk (0,14 pct. mere fravær). Kommunerne: KL skønner, at ret til fravær på barnets 2. sygedag indebærer 0,15 pct. mere fravær på KTO-området (ca. 95 pct. er kommunalt ansatte, resten er ansat under sundhedskartellet). Der er ca fuldtidsansatte i kommunerne. 0,15 pct. heraf svarer til ca. 650 årsværk.

8 Side 8 af 17 Regionerne: Danske regioner skønner, at ret til fravær på barnets 2. sygedag indebærer ca. 0,18 pct. mere fravær (0,16/0,20 pct. mere fravær blandt hhv. KTO- og sundhedsansatte). I alt skønnes fraværet øget med ca. 200 årsværk. Udvidelse af forældreorlov med løn Staten: Hidtil har ansatte i staten haft ret til 10 ugers forældreorlov med løn pr. barn. De 10 uger gjaldt uafhængigt af, hvorvidt begge eller kun den ene var ansat i staten. De nye regler indebærer, at par, hvor begge er ansat i staten, får ret til 18 ugers forældreorlov med løn (inkl. de gældende 2 ugers særlig fædreorlov). Personalestyrelsen skønner, at forslaget medfører merfravær på ca. 25 årsværk. Når tallet ikke er større, skyldes det, at kun mænd ventes påvirket af forslaget. Kommuner og regioner: Den udvidede ret til forældreorlov med løn gælder også her kun par, hvor begge er ansat i kommunerne hhv. regionerne. Langt de fleste ansatte i kommuner og regioner er kvinder, som i forvejen typisk afholder en del ulønnet forældreorlov. KL og Danske Regioner skønner på den baggrund, at forslaget ikke påvirker fraværet (men naturligvis lønsummen). Bedre forhold for seniorer (seniorbonus/fridage) I forbindelse med trepartsaftalen fra juni 2007 blev der afsat penge til en styrket indsats for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Staten: På statens område er midlerne udmøntet som en seniorbonus, der udgør ca. 3 pct. af lønnen pr. år. Tidspunktet for ikrafttrædelse afhænger af uddannelsen. Akademikere er først berettiget til bonus fra det 64. år, mens faglærte og de fleste ufaglærte er berettiget fra det 62. år. Enkelte ufaglærte er berettiget fra det 60. år. Bonussen kan veksles til et antal fridage (men ikke fuldt ud). Regioner: På det regionale område er der aftalt en bonus på mellem 0,8 og 1,6 pct. af lønnen pr. år, der fuldt ud kan veksles til et antal fridage. De fleste er berettiget til bonus fra det 60. år. Ca. en tredjedel er berettiget fra det 58. år. Kommuner: På kommunernes område er aftalt fridage, der kan veksles til bonus. Flertallet er berettiget til fridage fra det 58. år. De resterende grupper er berettiget fra det 60. år. For væsentlige grupper ligger fridagene før det gennemsnitlige tilbagetrækningstidspunkt. Effektberegning: Effekten på arbejdstiden er sammensat af to dele. Dels tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet for at opnå adgang til bonus/fridage (adfærdseffekt), dels et dødvægtstab, idet personer, der alligevel fastsætter på arbejdet, også får adgang hertil. Dødvægtstabet er størst i kommuner, hvor flertallet får adgang til ekstra fridage allerede fra det 58. år, og mindst i staten, hvor bonussen falder senest og ikke fuldt

9 Side 9 af 17 ud kan veksles til fridage. Seniorordningerne skønnes at medføre et dødvægtstab på ca. 580 årsværk, jf. tabel 4. Adfærdseffekten er beregnet på baggrund af standardforudsætninger om sammenhængen mellem løn og erhvervsdeltagelse. Seniorordningerne skønnes at fastholde medarbejdere svarende til ca. 160 årsværk. Samlet set skønnes seniorordningerne dermed at føre til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid svarende til ca. 420 årsværk. Tabel 4 Effekt på arbejdstid som følge af seniorordninger i det offentlige opgjort i årsværk Årsværk Omfattede Dødvægstab 1 Adfærdseffekt 2 Samlet effekt Staten Kommuner Regioner I alt ) Det er forudsat, at den samlede ret til bonus/seniordage afregnes som ekstra fridage i stat, regioner og kommuner med hhv. 50 pct., 65 pct. og 75 pct. Den resterende del udbetales som løn. 2) Højere løn i form af bonus eller betalte fridage giver anledning til et fald i kompensationsgraden (opgjort som efterløn i pct. af den nuværende løn). Det er antaget, at et fald i kompensationsgraden på 1 pct. medfører en stigning i erhvervsdeltagelsen på 0,1 pct. enhed, jf. Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter, 2002 (side 309). Beregningerne forudsætter, at effekten på erhvervsdeltagelsen for hver årgang fordeler sig på sektorer i forhold til sektorernes samlede andel af beskæftigelsen i årgangen. Da de omfattede personer i forvejen er i beskæftigelse, er det forudsat, at effekten på beskæftigelse/arbejdstid svarer til effekten på erhvervsdeltagelsen. Kilde: Egne beregninger.

10 Side 10 af 17 Bilag A. Tekniske antagelser i regneeksempler Familietypeberegninger viser den økonomisk situation for familier med bestemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, løn, bolig, børn og lignende. Er en person i arbejde, er der fx gjort antagelser om lønnen, hvorefter familietypeberegningen kan vise, hvor meget personen betaler i skat. Er personen i passiv forsørgelse, kan familietypeberegningen blandt andet vise, hvad personen modtager i overførselsindkomst fra det offentlige. Sammenlignes to familietyper, hvor den eneste forskel er, at et familiemedlem er i beskæftigelse i stedet for passiv forsørgelse (eksempelvis kontanthjælp), belyser beregningen den umiddelbare økonomiske virkning på det offentliges indtægter og udgifter af at få en person i arbejde. Den økonomiske gevinst for de offentlige kasser ved at få en overførselsmodtager i arbejde vil på en ene side bestå af sparede udgifter til udbetalte ydelser og på den anden side af øget skattebetaling mv., når personen begynder at arbejde. I beregning af de sparede overførsler ved overgang til beskæftigelse indgår følgende: Størrelsen af indkomstoverførslen Bortfald eller reduktion af boligsikringen Sparede udgifter til dele af ATP-indbetalingen for overførselsmodtagere (det offentlige betaler arbejdsgiverdelen af ATP-indbetalingen for overførselsmodtagere) I eksemplet, hvor en førtidspensionist kommer i fleksjob (eksempel 3), er arbejdsgiverens løntilskud indregnet som en overførselsindkomst, selvom den i praksis udbetales til arbejdsgiveren Det er i beregningen antaget, at der udbetales ca. 10 sygedagpengedage til de beskæftigede. Da det ligger inden for perioden, som betales af arbejdsgiveren, indgår de som del af overførselsudbetalingen fra det offentlige. I beregningen af den øgede skattebetaling mv. som følge af overgangen til beskæftigelse indgår følgende: Skatteindtægt som følge af lønindkomst, eventuelt modregnet skat betalt af overførselsindkomsten. Øgede forbrugsafgifter på grund af højere disponibel indkomst 2 Fremtidig beskatning af pensionsudbetalinger, da overgang til beskæftigelse medfører pensionsindbetaling, som sidenhen beskattes 3 2 Der er indregnet en gennemsnitlig forbrugsafgift på 25,4 pct. af den disponible indkomst efter huslejeudgifter. 3 Pensionen er forsimplet beskattet med den marginalskat som indgår i eksemplet. Det antages, at der indbetales 12 pct. af lønnen i pension.

11 Side 11 af 17 I eksemplet med efterlønsmodtageren, som kommer i beskæftigelse med skattenedslag (eksempel 4), er inkluderet en ekstra udgift, som følge af at alle 64-årige får et skattenedslag, også dem der ville arbejde uden skattenedslag (jf. boks 1). Antagelse om løn i beskæftigelse Det offentliges gevinst ved at få en ekstra i beskæftigelse vil blandt andet afhænge af, hvad personen kommer til at tjene og dermed af skatteindtægterne heraf. Beregningerne i tabel 2 vil derfor være påvirket af, hvilke lønninger som benyttes. Tabel A1 Oversigt over anvendte lønninger Kr. (2008-niveau) Årsløn (kr.) inkl. ATP, ekskl. pension Grundlag Grundscenariet Gennemsnitlig løn for alle beskæftigede Eksempel 1, Kontanthjælpsmodtager I beskæftigelse med lav indkomst Grundløn for en LOarbejder reduceret med 25 pct. Eksempel 2. Dagpengemodtager I deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge Grundløn LO-arbejder reduceret til 60 pct. pga. deltidsbeskæftigelse Eksempel 3. Førtidspensionist I fleksjob Beregnet gennemsnitlig løn for fleksjobbere I fuldtidsbeskæftigelse Eksempel 4. Efterlønsmodtager I beskæftigelse med skattenedslag for 64-årige Grundløn for LO-arbejder Kilde. Finansministeriets Familietypemodel. I grundscenariet er anvendt en løn på kr. om året, hvilket omtrent svarer til gennemsnitslønnen for beskæftigede, jf. tabel A1. I regneeksemplerne er som udgangspunkt anvendt en løn på ca kr. om året, svarende til lønnen for en privat ansat LO-arbejder. Lønnen er herefter justeret i de enkelte eksempler. I det første eksempel, hvor en kontanthjælpsmodtager kommer i beskæftigelse med lav indkomst, er det antaget, at personen får en løn svarende til gennemsnitslønnen for en LO-arbejder reduceret med 25 pct. Det er valgt at nedjustere lønnen, så eksemplet kan belyse det offentliges gevinst ved at få en person med lav indkomst i arbejde. Dette skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige løn for en LOarbejder formentlig er højere, end hvad mange kontanthjælpsmodtagere kommer til at tjene, når de kommer i arbejde.

12 Side 12 af 17 I det andet eksempel, hvor en dagpengemodtager kommer i deltidsarbejde med supplerende dagpenge, benyttes lønnen for en LO-arbejder, reduceret så den svarer til 60 pct. beskæftigelse 4. I eksemplet vedrørende fleksjob er som i det første eksempel brugt en lavere løn. Der er i eksemplet benyttet en løn på kr., hvilket svarer til den årlige gennemsnitlige løn for fleksjobbere i fuldtidsbeskæftigelse 5. 4 Lønnen svarer ikke præcist til 60 pct. af de kr., da satsen for ATP-indbetaling ændres ved deltidsbeskæftigelse. 5 Udregnet på baggrund af data fra Finansministeriets Lovmodel for 2005 og fremskrevet med lønindeks for LO-arbejdere.

13 Side 13 af 17 Tabel A2. Grundscenarie En gennemsnits overførselsmodtager til ordinær beskæftigelse (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Overførselsindkomst Beskæftigelse Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Overførselsindkomst Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance

14 Side 14 af 17 Tabel A.3 Eksempel 1. Fra kontanthjælp til beskæftigelse med lav løn (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Kontanthjælp Beskæftigelse Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Kontanthjælp / starthjælp Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance

15 Side 15 af 17 Tabel A.4 Eksempel 2. Fra dagpenge til deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge (enlig uden børn, lejebolig Kr. (2008-niveau) Dagpenge Deltidsbeskæftigelse (60 pct.) med supplerende dagpenge Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn A-dagpenge Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance

16 Side 16 af 17 Tabel A.5 Eksempel 3. Fra førtidspension (ny ordning) til fleksjob (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Førtidspension Fleksjob (2/3 løntilskud) Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn Social pension Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Disponibel indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Disponibel indkomst efter boligudgift Forbrugsafgifter Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Offentligt regnskab Ydelser Skat Offentlig balance

17 Side 17 af 17 Tabel A.6 Eksempel 4. Fra efterløn til beskæftigelse med skattenedslag (enlig uden børn, lejebolig) Kr. (2008-niveau) Efterløn Beskæftigelse (skattenedslag) Forskel Lønindkomst (ekskl. ATP og arb.markedspension) Sygedagpenge arb.markedspension, brutto Bruttoløn A-dagpenge Boligstøtte Overførselsindkomst Kapitalindkomst (renteindtægter) Samlet indkomst Fagforeningskontingent A-kassekontingent Efterlønsbidrag arb.markedspension, netto Særlig pensionsopsparing Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat Indkomst før boligudgift Boligudgift for lejere Indkomst efter boligudgift, før efterlønspræmie og skattenedslag Beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger Udgift til efterlønspræmie Udgift til skattenedslag Udgift af skattenedslag for beskæftigede som ville arbejde alligevel Forbrugsafgifter Offentligt regnskab Ydelser (samt efterlønspræmie) Skat (inkl. tab sfa. skattenedslag) Offentlig balance

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Lavere skat på arbejdsindkomst

Lavere skat på arbejdsindkomst Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.

Til Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. J.nr. 2008-311-0016 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. L 161 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven.

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere