Mobilitetspolitik. Januar 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilitetspolitik. Januar 2015"

Transkript

1 Mobilitetspolitik Januar

2 Indledning Byrådet har i juni 2014 vedtaget Vision For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 12 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik. På baggrund heraf er der udarbejdet en ny Mobilitetspolitik Politikken er en udbygning af den tidligere godkendte Mobilitetspolitik En visionspolitik skal konkretisere de politiske målsætninger og strategier for hvordan Byrådet vil nå målene i visionen. Visionspolitikkens formål er at være retningsgivende for beslutninger om indsatsområder, handlinger og prioriteringer inden for politikkens område. Visionspolitikken danner baggrund for de budgetmæssige prioriteringer. I Mobilitetspolitikken skal der opstilles forslag til, hvordan man kan forbedre samspillet mellem de forskellige transportformer. Der skal fokuseres på transportens miljøbelastning med henblik på at nedsætte denne, f.eks. ved at reducere transportbehovet eller ved at overflytte transport til mere miljømæssige transportformer. Fremtidens trafik- og transportsystemer skal etableres på sådan måde at der tages hensyn til en reduktion af den miljømæssige belastning fra trafikken, befolkningens sundhed og emissioner af CO2, partikler m.v. Mobilitetspolitikken skal indeholdes den overordnede politik og det overordnede grundlag for udarbejdelse/revision af andre sektorplaner, infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan m.v. 2

3 Formål og vision Mobilitetspolitikken indeholder den overordnede politik og det overordnede grundlag for udarbejdelse/revision af andre planer inden for vej- og trafikområdet infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan m.v. Byrådet har i Vision 2021 vedtaget følgende punkter, der skal indarbejdes i Mobilitetspolitikken: Randers Kommune arbejder offensivt for godt vejnet og optimale busforbindelser for borgerne i de mindre samfund Randers Kommune sikrer trygge transportløsninger for borgerne i udsatte positioner Borgerne i lokalområderne etablerer fællesskaber/smartløsninger, der sikrer fælles transportmuligheder på alle måder. Randers er eksperimentarium på området Det kommunale cykelstinet (udbygget med 100 km i forhold til 2014) er suppleret med 50 km nyt cykelnet mellem landsbyerne Østbroen som betalingsbro er etableret Borgere og gæster, der kommer med kollektiv trafik oplever, at der er en let og smidig sammenhæng til bycentrum og boligområder Letbanen til Randers indgår i den statslige/regionale planlægning Randers kommune er en offensiv aktør i sikring af en bæredygtig Aarhus Lufthavn Randers kommune er en offensiv aktør i forhold til den Kattegatbro, der er på det nationale investeringsprogram Vision 2021 indeholder tillige en række punkter, der er primære i andre politikker, men også har betydning for Mobilitetspolitikken: Bycentrum er blevet udvidet med forbindelse til overdækket center fra busterminalen til Slotscentret Sløjfen er bilfri Randers kommune ligger i den øverste tredjedel i regionens sundhedsundersøgelse I Randers er det attraktivt at drive virksomhed Indsatsområder Med udgangspunkt i ovennævnte visionspunkter er der i det følgende beskrevet 6 indsatsområder (i uprioriteret rækkefølge): 1. Sundhed, livskvalitet og klima 2. Samspil mellem trafikarter 3

4 3. Kollektiv trafik 4. Cykel og gangtrafik 5. Biltrafik m.v. 6. Havnen 4

5 Indsatsområde 1 - Sundhed, livskvalitet og klima Den måde vi transporterer os på har stor betydning for klimaet, livskvalitet og sundhed. Derfor tænker vi sundhed og klima sammen med mobilitet. Mennesker har godt af at bevæge sig ved egen drift. Daglig fysisk aktivitet forebygger hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og sygdomme i bevægeapparatet. En nem måde at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen er at have mulighed for at cykle til skole eller arbejde. Det skal være nemt at være cyklist, så cykling er et reelt alternativ til bil og bus. Det betyder, at vi skal have gode cykelveje uden forhindringer, sikre cykelstier til skole og sport, oplyste cykelstier hvor det er nødvendigt, bycykler og ladestationer til el-cykler. Randers by har en størrelse hvor cykelafstand mellem de fleste mål er under 30 minutter. Det skal være lettere at kombinere cykel med offentlige transportmidler. Der skal være fokus på transportløsninger for alle borgere herunder også borgere i udsatte positioner. For at begrænse partikelforurening og støj skal kommunen gå forrest og investere i hybridog elbiler, når udviklingen har nået et acceptabelt stade. Vi skal tilgodese cyklister, elbiler, delebiler og hybridbiler. Trafikstøjen kan reduceres ved at anvende støjreducerende asfalt og ved at reducere antallet af biler specielt lastbiler. Det skal være attraktivt at færdes som fodgænger og cyklist i midtbyen. Derfor er der behov for at biltrafikken reduceres specielt i den ensrettede city-sløjfe (Slotsgade- Rådhusstræde Torvegade Sct. Mortensgade Burschesgade). Der skal etableres et overdækket butikscenter ved rutebilstationen for yderligere at forbedre midtbyens attraktion. Det vil vi Vi vil arbejde for at reducere generne fra biltrafikken ved anvendelse af støjreducerende asfalt og ved nærmere at vurdere, hvor man kan reducere omfanget af den gennemkørende trafik især den tunge trafik Vi vil arbejde for at reducere biltrafikken i midtbyen og etablering af et overdækket butikscenter på rutebilstationen. Vi vil gøre sløjfen bilfri Følge udviklingen i forurening i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af forureningen 5

6 Vurdere alle mobilitetstiltag i forhold til påvirkningerne på borgerens sundhed med henblik på at Randers kommune skal ligge i den øverste tredjedel i regionens folkesundhedsundersøgelse. Følge udviklingen i trafikstøj i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af trafikstøjen Alle skoler har udarbejdet en trafikpolitik senest ved udgangen af

7 Indsatsområde 2 - Samspil mellem trafikarter. For at etablere et bæredygtigt trafiksystem er det vigtigt at sikre, at mest mulig trafik overflyttes fra de mere miljøbelastende områder biltrafik - til de mere miljøvenlige områder kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. Der skal derfor arbejdes for et godt samspil mellem de forskellige trafikarter, således at trafikanterne tilskyndes til at benytte de mere miljøvenlige transportformer, hvor det er muligt. Specielt skal der fokuseres på overflytning til gang- og cykeltrafik, som både er miljøvenlig og resulterer i mere motion og frisk luft alt i alt en forbedring af befolkningens sundhed. Omstigningsmuligheder Det skal være nemt og attraktivt at skifte mellem de forskellige trafikarter. Det betyder at der ved større omstigningssteder skal etableres parkeringsmuligheder for cykler og andre faciliteter, ligesom stinettet skal indrettes således at der er god forbindelse til disse knudepunkter. Knudepunkterne omfatter først og fremmest rutebilstationen og banegårdene i Randers og Langå, men også større omstigningssteder for bybusser og rutebiler. Der skal arbejdes på at etablere gode parkeringspladser i periferien af Randers by. Pladserne skal forbindes med centrum med direkte cykelruter og busser. Dette kan medvirke til at reducere trafikken i centrum. Disse pladser kan også bruges i forbindelse med samkørsel. Der er i dag etableret 3 samkørselspladser ved motorvejens tilslutninger, men der er behov for yderligere pladser. På internettet er der etableret tjenester hvor man kan søge partnere til samkørsel. Randers kommune vil støtte udviklingen og udbrede kendskabet til disse tjenester. Randers kommune vil endvidere opfordre til, at der i lokalområder kan etableres fællesskaber/smartløsninger, der sikrer fælles transportmuligheder. Planlægning I kommuneplanen fastlægges placering af nye boligområder, erhvervs- og serviceområder samt nye veje og stisystemer. Placeringen heraf har stor betydning for brugen af transportmidler. Ved planlægningen af nye områder skal der tages hensyn til at der gives mulighed for at transporten til og fra nye bolig- og erhvervsområder kan tilrettelægges på en sådan måde at de mest miljøvenlige transportformer kan benyttes. Ved omdannelse af ældre områder fra erhverv til beboelse skal der også være fokus på god tilgængelighed via stisystemer og kollektiv trafik 7

8 Virksomhedsplaner Større virksomheder kan gå aktivt ind i en planlægning af trafikken til og fra virksomheden, således at trafikkens miljøbelastning minimeres. Der er også mulighed for at der kan laves en samlet planlægning for et større antal virksomheder i et erhvervsområde. Randers kommune vil gennemføre kampagner for at opfordre virksomhederne til at have fokus på sagen og gå aktivt ind i et samarbejde med relevante virksomheder. Randers kommune vil understøtte virksomhedernes behov for god mobilitet for at medvirke til, at det er attraktivt at drive virksomhed i Randers. Det vil vi: Vi vil gennemføre en koordineret planlægning, hvor vi sikrer at der skabes sammenhæng i trafiksystemerne så der sikres omstigningsmuligheder Vi vil samarbejde med staten og Midttrafik med henblik på udvikling af banegårdene i Randers og Langå samt busterminalen Vi vil arbejde for at forbedre mulighederne for samkørsel og opfordre til, at der i lokalområderne etableres fællesskaber/smartløsninger for at sikre fælles transportmuligheder Vi vil i arealplanlægningen have fokus på mulighederne for at trafikbetjeningen kan etableres på en miljørigtig måde Vi vil samarbejde med virksomheder om at tilrettelægge trafikken og transporten til de enkelte virksomheder på en miljørigtig måde og understøtte virksomhedernes behov for mobilitet 8

9 Indsatsområde 3 - Kollektiv trafik Busser Byrådet vedtog i 2009 en Kollektiv trafikplan for Randers Kommune. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Midttrafik, beskriver 4 indsatsområder, som skal være styrende for de prioriteringer, der foretages i den kollektive trafik: servicemål, fremkommelighed, miljø og information. Bustrafikken er rygraden i den kollektive transport i Randers. Bustrafikken skal tilrettelægges således at alle bysamfund i kommunen tilbydes en ensartet service, som opfylder nogle minimumsstandarder for betjeningen afhængig af byernes størrelse. Bustrafikken skal gøres mere attraktiv ved at der inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed, arbejdes med prispolitik, frekvens og sammenhæng i bussystemet. Hvor der er mange pendlere skal der f. eks. oprettes direkte ruter. Busserne skal prioriteres frem for den øvrige trafik på vejnettet. Dette kan gøres ved at der i større lyssignalanlæg indbygges busprioritering og ved at etablere busbaner på indfaldsvejene f. eks. Århusvej. På Århusvej kan busbanerne eventuelt etableres som en forløber for en kommende letbane eller alternative løsninger. I dag foregår 4% af de ture, som beboerne i Randers foretager sig, med kollektiv trafik. Målsætningerne er, at denne andel stiger til 6 % i 2016 og 8 % i 2020 Letbane m.v. En vigtig del af den kollektive trafikbetjening i den østjyske region er etablering af en letbane. Det er besluttet at etablere en 1. etape af letbanen i Århus. Denne etape er færdig i 2017 og omfatter en ny strækning fra Århus H via Skejby til Lystrup, som skaber forbindelse med de eksisterende jernbaner til Odder og Grenå. I de kommende år forventes de næste etaper af letbanen at blive etableret mod Brabrand og Hinnerup. På sigt er det ønskeligt, at der etableres yderligere etaper bl. a. til Randers. Som alternativ til en letbane til Randers kan andre muligheder overvejes f. eks. en BRT-løsning. I Randers forventes letbanen eller alternative løsninger primært etableret som en nordsyd-gående forbindelse til Århus. Internt i Randers kan der dog også etableres en østvest-gående forbindelse fra Hornbæk til Dronningborg via banegården. Jernbaner I 2009 indgik et stort flertal af folketingets partier aftalen En grøn transportpolitik. Heri indgår at togtrafikken skal opgraderes ved bl.a. at indføre en timemodel for togtrafikken mellem København og Aalborg dvs. en transporttid på 1 time mellem hhv. København- Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Det er ikke kun på den østjyske længdebane, det er aktuelt med en opgradering, som tillader højere hastighed. På 9

10 sidebanerne f. eks. Langå-Struer er det også muligt at opgradere banen, således at man kan opnå højere hastighed og kortere rejsetid. I forbindelse med den politiske aftale om Togfonden i 2013 blev der afsat midler til implementering af Timemodellen inklusiv en beslutning om at Randers indgår som et stop på timemodel-ruten, hvilket gør det endnu mere attraktivt at benytte toget til og fra Randers. Timemodellens implementering betyder bl.a. at strækningen Fredericia-Lindholm skal elektrificeres og hastighedsopgraderes. Den indledende projektering er gået i gang med henblik på at planlægningen kan være færdiggjort i 2016/2017, hvorefter etableringen kan påbegyndes Det vil vi: Vi vil arbejde for, at den kollektive transport styrkes således at den bliver et bedre alternativ til biltrafikken, jf. de fire indsatsområder i den kollektive trafikplan Vi vil arbejde for optimale busforbindelser til de mindre samfund Vi vil arbejde for, at andelen af ture med kollektiv trafik stiger fra 4% i 2012 til 6% i 2016 og 8% i 2020 Vi vil sørge for at sikre plangrundlaget og mulighederne for at der etableres letbane eller alternative løsninger fra Århus til Randers samt internt i Randers by Vi vil samarbejde med staten om en god togbetjening af Randers og Langå herunder elektrificering og opgradering af jernbanen med henblik på højere hastighed Vi vil i samarbejde med Midttrafik og staten arbejde for, at trafikforholdene tilpasses de ændrede vilkår som følge af letbanen i Aarhus og gennemførelse af timemodellen Vi vil arbejde for, at der fortsat vil være mulighed for afvikling af godstrafik på jernbanenettet 10

11 Indsatsområde 4 - Cykel og gangtrafik Byrådet har i 2010 vedtaget en cykel- og stipolitik samt en cykel- og stiplan. Heri er der beskrevet 5 indsatsområder, som sætter rammerne for de aktiviteter og tiltag, der skal få flere borgere til at bevæge sig mere og til at benytte de eksisterende og nye faciliteter. Formålet med politikken er at gøre cyklen til borgernes primære transportmiddel på alle ture under 5 km samt skabe trygge forhold til alle der benytter stierne både i forbindelse med transport til og fra arbejde/skole og i forbindelse med fritidsaktiviteter. I cykel- og stipolitikken er der inden for de 5 indsatsområder opstillet resultatmål primært med mål for hvad der skal der være opnået i 2016 og Endvidere er der i Vision 2021 opstillet mål for udbygning af cykelstinettet frem til Dette kræver, at der sker en udbygning og en fortsat forbedring af stinettet både stier langs eksisterende veje og selvstændige stier. I cykel- og stiplanen er der skitseret hvordan stinettet og rutenettet kan udbygges, så der kommer bedre sammenhæng og der er redegjort for hvordan kvaliteten, trygheden og trafiksikkerheden kan forbedres på stierne. Randers kommune har igangsat mange initiativer bl. a. Randers Cykelby, hvor der har været speciel fokus på Hornbæk og Dronningborg. I forbindelse med projektet er der etableret nye stier og der er gennemført mange kampagner og arrangementer for at sætte fokus på cykling. Der vil tillige i forbindelse med Randers cykelby også blive indført bycykler og pendlercykler. Frivilligt arbejde og lokal medfinansiering kan medvirke til realisering af projekter, især inden for stier og trafiksikkerhed. Randers kommune vil aktivt støtte frivillige initiativer. Det vil vi: Vi vil arbejde for at initiativerne og projekterne i cykel- og stiplanen gennemføres Vi vil arbejde efter de resultatmål, der er vedtaget i cykel- og stipolitikken, f. eks at andelen af alle korte ture med cykel øges fra 18% i 2009 til 25% i 2016 og 30% i Vi vil supplere det kommunale cykelstinet (udbygget med 100 km i forhold til 2014) med 50 km cykelnet mellem landsbyerne 11

12 Vi vil fortsat søge at få tilskud fra div. puljer til at udbrede ideerne og initiativerne i Randers cykelby i kommunen Vi vil støtte frivillige initiativer til forbedring af forholdene for cykel- og gangtrafik 12

13 Indsatsområde 5 - Biltrafik Infrastrukturplan I Infrastrukturplan for Randers kommune (2008) er der redegjort for hvilke nye veje, der skal bygges, og hvilke eksisterende veje, der skal udbygges inden Planen indeholder også forslag til hvilke veje staten bør etablere herunder en østlig Randers fjord forbindelse. Selv om der arbejdes mod at overflytte trafik til kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik vil biltrafikken fortsat være vigtig. Der skal derfor fortsat arbejdes på at vejnettet udbygges så fremkommelighed og kapacitet opretholdes. Investeringsoversigten i Infrastrukturplanen er udarbejdet på grundlag af de forventninger man i 2008 havde til trafikvækst og byudvikling. Trafikudviklingen har siden 2008 været mindre end forventet og der er også i dag andre forventninger til byudviklingen. Der vil derfor være behov for at opdatere infrastrukturplanlægningen. I første halvdel af 2015 gennemføres en foranalyse Byen til vandet. I denne foranalyse forventes det, at der vil blive peget på yderligere forslag til ændringer af infrastrukturen omkring midtbyen. Statsvejene Statsvejvejnettet er en vigtig del af det samlede vejnet. Det er vigtigt at staten udbygger den nationale del af vejnettet, så det er nemt at komme til og fra Randers. En opgradering af E45 i form af udvidelse til 6 spor på strækningen syd for Randers har derfor høj prioritet. Randers kommune støtter tillige, at der arbejdes videre med planerne om en Kattegatforbindelse for at forbedre forbindelsen mellem den nordlige del af Jylland og Sjælland. Infrastrukturplanen peger endvidere på udbygning af det statslige vejnet i og omkring Randers. Ringvej Syd er etableret og åbnet for trafik i september Randers kommune arbejder for at der skabes mulighed for at etablere en østlig Randers Fjordforbindelse. Infrastrukturplanen peger endvidere på en udbygning af Viborgvej. Dette er vigtigt for at skabe en god forbindelse mellem E45 og trafikmål i Randers by. ITS (Intelligente Transport Systemer) Det er ikke realistisk, at man i fremtiden kan fortsætte med en udbygning af vejnettet for at tilgodese en stigende biltrafik. Der skal derfor arbejdes på at udnytte det eksisterende vejnet bedre ved brug af elektroniske løsninger. Der skal fortsat arbejdes med at skabe en bedre sammenhæng og trafikstyring af lyssignalanlæg for at øge kapaciteten. Der er i dag etableret et elektronisk vejvisningssystem til parkeringspladser i Randers by. Der kan også arbejdes med andre elektroniske vejvisningssystemer, som adviserer og vejviser trafikanterne, hvis der er kødannelser på vejnettet. Der sker i dag en hurtig udvikling af 13

14 mange elektroniske systemer (ITS), og Randers kommune vil følge udviklingen tæt med henblik på at afprøve og implementere nye systemer. Aarhus Lufthavn Randers kommune er medejer af Aarhus Lufthavn. Det er vigtigt at lufthavnen fortsat kan eksistere på et bæredygtigt grundlag for at sikre gode flyforbindelser fra den østjyske region Det vil vi: Vi vil arbejde for at projekterne i Infrastrukturplanen gennemføres, når der er behov for dem herunder også projekter, der vil blive peget på i foranalysen Byen til Vandet Vi vil samarbejde med staten med henblik på etablering af en østlig Randers Fjord forbindelse Vi vil arbejde for, at der etableres en Kattegatbro Vi vil aktivt arbejde for, at der indføres de nyeste elektroniske løsninger til styring af trafikken på vejnettet Vi vil i 2014/2015 udarbejde en ny Mobilitetsplan, der baserer sig på en trafikvækst, der tager hensyn til overflytning af trafik til andre transportformer, og indarbejder projekter til elektronisk styring af trafikken Vi vil arbejde for, at Århus Lufthavn kan opretholdes på et bæredygtigt grundlag 14

15 Indsatsområde 6 - Havnen Havnen er en vigtig del af infrastrukturen. Transport af gods via søvejen er mere miljøvenlig end transport med lastbiler. Byrådet har i 2009 vedtaget at havnen skal udflyttes til en placering syd for fjorden øst for den eksisterende havn, og der er reserveret arealer til havneudvidelsen i kommuneplanen. Udflytningen åbner mulighed for en forbedring af de trafikale forhold i midtbyen. Planlægningen af den nye havn er langt fremme og der er udarbejdet et forslag til VVMredegørelse for den nye havn. I forbindelse med etablering af den nye havn er der planlagt en ny vejforbindelse fra Grenåvej, således at den tunge trafik kan ledes uden om centrum. VVM-redegørelsen med tilhørende kommuneplantillæg er vedtaget i november 2014 Det vil vi: Vi vil medvirke til bl. a. ved at søge tilskud fra div. puljer - at etablere en ny vej til havnen Vi vil fortsætte samarbejdet med Randers havn om udbygningen og udviklingen af havnen 15

BILAG MOBILITETSPLAN RANDERS KOMMUNE RAMMER OG BAGGRUND

BILAG MOBILITETSPLAN RANDERS KOMMUNE RAMMER OG BAGGRUND BILAG MOBILITETSPLAN 2015-2018 RANDERS KOMMUNE RAMMER OG BAGGRUND BILAG Mobilitetsplan 2015-2018 2 BILAG Mobilitetsplan 2015-2018 INDHOLD Rammer og baggrund for mobilitetsindsatsen i Mobilitetspolitik

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Forslag til Infrastrukturpolitik

Forslag til Infrastrukturpolitik Forslag til Infrastrukturpolitik Indledning Vision 2016 I for ret 2007 vedtog Randers Byr d en vision for udviklingen af Randers Kommune frem til 2016, Vision 2016 (se bilag). Visionerne angiver retningen

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder) 2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder) For budget 2014 har Miljø- og Teknikudvalget valgt at fokusere indsatsen i Miljø og Teknik på to områder, nemlig mobilitet og borgerdeltagelse. 2.1 Mobilitet Der skal

Læs mere

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 1 ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN Formål Formålet med Trafik- og Mobilitetsplanen er bl.a. at: Sikre mobiliteten i Esbjerg frem mod 2030 Gøre transporten

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Godkendt 5. marts 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi... 1 Godkendt 5. marts 2015... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst 19. december 2008 Aalborg Motorvej E45 Areal til nyt sygehus Region Nordjylland har bedt COWI om kortfattet at vurdere hvordan Aalborg Kommunes planer om

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik BILAG 2: Forslag til behandling af høringssvar vedørende Mobilitetsplan Nr. Fra Indsatsområde Indhold Forslag til behandling 1 Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, 8983 Gjerlev 2 Tebbestrup Kær beboerforening

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kommune

Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kommune Kollektiv trafikplan - Mål og strategi for busserne i Randers Kommune 2009 1 Forord I Randers Kommune bruger mere end 8.000 personer hver dag den kollektive transport, heraf bruger de fleste bus. Mange

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

HERNING ER MOBILITET FOR ALLE

HERNING ER MOBILITET FOR ALLE HERNING ER MOBILITET FOR ALLE MOBILITETSSTRATEGI INDHOLD Vision, mål og værdigrundlag.... 4 Mobilitet for alle - med mobilisten i fokus... 5 SEKS TEMAER Fremkommelighed for alle... 6 Transportmulighed

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 14:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes

Læs mere

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand.

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand. Dagsorden Dato: 07-01-2014 15:00:00 Udvalg: Miljø- og Planudvalget Sted: Mødelokale 8, Skanderborg 1 Valg af formand Sagsnr.: 14/32 Miljø- og Planudvalget er nedsat i henhold til Styrelsesvedtægten for

Læs mere