Cyklister i gågader. Titel: Forfatter: Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig
|
|
- Vibeke Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Cyklister i gågader Forfatter: Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Når bymidten fredeliggøres Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed er nødvendige faktorer både for at fremme cyklismen i Danmark, men også for at holde cyklister på den rigtige side af loven. I takt med at flere og flere større byer rundt omkring i landet har eller planlægger en fredeliggørelse af bymidten, og der etableres gågader - glemmes eller tilsidesættes cyklisterne ofte. Cyklisterne tvinges væk fra de oprindelige og mest naturlige færdselsårer gennem bymidten. Ofte har de tidligere færdedes i mindre gader i bymidten, hvor hastigheden på biler var lav, og derfor kunne færdes på mere ligeværdig basis. Når disse gader/sivegader omlægges til gågader, tvinges cyklisterne ud på det mere overordnede vejnet. Dette medfører dels omvejskørsel for cyklister, men der er også risiko for, at de tvinges ud på en rute, der er mere utryg og sikkerhedsmæssigt uheldig. Såfremt der ikke etableres gode forhold for cyklister på det omkringliggende vejnet, hvilket måske endda ikke er muligt pga. vejnettets fritrumsprofil, så risikerer man, at ellers gode intentioner om sikring af lette trafikanter falder uheldigt ud. Cyklisterne bringes herved over for et valg mellem tryghed, sikkerhed og fremkommelighed mod valget at køre ulovligt gennem vore gågader. Cyklister er havnet i en gråzone hvor de hverken betragtes som lette eller hårde trafikanter. Men cyklister er og må betragtes som lette trafikanter, og bør behandles på lige vilkår med fodgængere. Dette fører til en generel debat om, hvorvidt cyklister skal tillades i gågaderne. Om vi skal anlægge cykelstier, generelt tillade cykler i gågader uden særlige foranstaltninger eller tillade differentieret kørsel for cyklister i gågaderne. Cyklisters adfærd bevidst eller ubevidst? Konsulentfirmaet Cogita har lavet undersøgelse for Odense Kommune og Politi med henblik på cyklisters trafikale adfærd og kendskab til færdselsreglerne. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de hyppigste forseelser, som cyklister laver: Manglende tegngivning, kørsel i fodgængerfelter i kryds, kørsel til højre for rødt, kørsel mod færdselsretningen på cykelstier og kørsel i gågaden. Undersøgelsen viser, at den hyppigste forseelse blandt cyklisterne er at cykle i gågaden uden for butikkernes åbningstid. Hele 53 % af mændene og 35 % af kvinderne cykler altid eller ofte i gågaden uden for butikkernes åbningstid. Færdselsreglen, som forbyder dette uden særlig skiltning, er dog også den mest omstridte, idet kun 75 % kender reglen og kun 30 % synes, at reglen er nødvendig. Begrundelserne er, at der ingen risiko er forbundet med færdsel i gågaden uden for butikkernes åbningstid. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Det er alle trafikanters pligt at gøre sig bekendt med færdselslovens regler, og oftest vil man gennem den almindelige skolegang være oplyst om de mest generelle regler for adfærd. Det burde derfor ikke komme bag på mange, at cykling i gågader ikke er tilladt, med mindre dette er skiltet. Undersøgelsen rører dog ved det faktum, at mange ikke kan se nødvendigheden for at reglen opretholdes uden for butikkernes åbningstid. Cykelplan i Slagelse Ønsket om en målrettet indsats mod forbedring af vilkårene for cyklister i bymidten fik Slagelse Kommune til at få udarbejdet en cykelplan. I cykelplanen redegøres for eksisterende forhold for cyklister i bymidten, både ved klassificering af cykelstinettet ud fra sikkerhed, udformning og kvalitet samt registrering af manglende faciliteter. Ud fra forskellige ønsker og planer for bymidtens fremtidige trafikstruktur og med en gradvis fredeliggørelse af bymidten, er cykelplanen med til at klarlægge problemer og eventuelle tiltag for sikring af såvel fodgængere og cyklister. I cykelplanen indgår en stillingtagen til dels cykelstinettets fremtidige struktur, en fredeliggørelse af bymidten samt hensynet til fortsatte muligheder for vareindlevering til bymidtens butikker. Planen giver desuden en konkret handlingsplan for tiltag på de enkelte strækninger i hele bymidten med fokus på tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Planen viser et behov for at tillade cykling i nogle gågader eller omlægning af eksisterende gader til bilfrie gader med separat bane for dobbeltrettet cykeltrafik. Dette medførte et behov for en analyse af erfaringer fra lignende løsninger. I forbindelse med udarbejdelse af planen, er der derfor foretaget en undersøgelse og sammenligning af resultater og erfaringer fra andre lignende byer, hvor der tillades cyklister i gågader. Erfaringer fra forskellige byer I flere byer er der i dag indført gågader med tilladelse til færdsel på cykel i og uden for butikkernes åbningstider samt tidsrummet for vareindlevering. Andre har forsøgt sig med bilfrie gader med dobbeltrettet cykeltrafik i separate stier. Fælles for undersøgelsen er, at mange byer i dag fungerer godt med blandingen af cyklister og gående. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Odense Odense har i mange år været kendt som Danmarks cykelby, idet man på mange måder har arbejdet målrettet for at fremme vilkårene for cyklister. Odense er interessant, fordi man over en årrække har forsøgt sig med implementering af forskellige løsninger i gader med kombination af fodgængere og cyklister. I Odense har man i en årrække afprøvet en kombination af bilfri gade med brede gangarealer og decideret cykelsti, hvor fodgængere havde vigepligten for cyklister. Formålet har været bedre fremkommelighed for cyklister, men Odense har valgt at nedlægge denne løsning, idet det viste sig, at der var for mange konflikter enten pga. manglende erkendelse af vigepligt for fodgængere eller uopmærksomhed. I stedet har Odense nu indført rene gågader, hvor der tillades cykler uden for butikkernes åbningstid fra kl Det har vist sig at fungere udmærket. Overgade i Odense Dobbeltrettet cykelsti gennem midtbyen. Roskilde På Algade i Roskilde, som i en årrække har fungeret som gågade, har man i det sidste 1½ år kunnet færdes som cyklist på de gåendes præmisser. Ligesom Odense er Roskilde interessant, idet man i Algade nu er inde i en 2. generations ombygning. Algade var oprindelig en ensrettet sivegade med asfalteret midterareal og gangbånd i siderne. Med udgangspunkt i trafikplanen besluttede Roskilde Kommune at gennemføre en fredeliggørelse af bymidten med gågade i Algade. På grund af tvivl om placering af skyldsspørgsmål ved uheld blev projektet i samråd med Politiet ændret. Sivegaden blev omlagt til dobbeltrettet cykelsti med varekørsel tilladt. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Den dobbeltrettede sti forbedrede dermed vilkårene for cyklisterne. Dette gav imidlertid problemer og rigtig mange henvendelser - da fodgængerne mente, at cyklisterne kørte, som ejede de hele gaden. Dette er til trods for, at cykelstien var udlagt i asfalt, og visuelt skilte sig ud fra gangarealerne, og fodgængere faktisk havde vigepligten over for cyklister. Kommunen arbejdede derefter videre med ideen om at lave Algade til en gågade med cykling tilladt i stedet for. Dette gik politiet med til for 1½ år siden, og Algade blev lavet om til gågade med cykling tilladt hele døgnet. Som supplement til ændringen blev der etableret foranstaltninger med træer og inventar til at bryde vejens lange og lige forløb. Roskilde Kommune, som selv har forestået planlægning og ombygning, har i den efterfølgende periode ikke modtaget nogen klager eller politirapporterede uheld efter ombygningen. I samme forbindelse som omlægning af Algade til gågade, har man tilladt cykling i Skomagergade, der også før var udlagt som almindelig gågade. Tilladelsen er dog tidsbegrænset fra 21-9, idet der på grund af gadens smalle profil ikke er plads til både fodgængere og cyklister i dagtimerne. Der har hverken været henvendelser til kommunen eller politirapporterede uheld siden ombygningen, og kommunen vil meget gerne anbefale denne løsning. Allerød I Allerød er M.D. Madsens Vej i dag udlagt som gågade med cykling tilladt hele døgnet. Gågaden er oprindelig udlagt som sivegade med et midterareal i en mørk belægningssten og lyse sten i siderne. Problemer med parkerende og holdende biler fik Kommunen til at ændre status på vejen, så denne blev til gågade med varekørsel i formiddagstimerne. Gågaden fungerer i dag meget godt, og der har ikke været registreret uheld. Gågaden betjener en del cyklister, som fortrinsvis er fordelt på morgen og eftermiddags-/aftentrafik, og fungerer som en primær rute til stationen. Om morgen er der kun få fodgængere, og det fungerer derfor uden konflikter. Om eftermiddagen, hvor der er mange handlende, fungerer strækningen primært på fodgængernes præmisser, hvor cyklister må køre lidt langsommere. At der i dette tidsrum ikke er konflikter skyldes måske, at cyklisterne ikke har lige så travlt som om morgenen, og måske tilmed selv har ærinder. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 M. D. Madsens Vej, Allerød Gågade med cykler tilladt. Herning I Herning Kommune har man i forlængelse af gågade omlagt en strækning, hvor færdsel kun er tilladt for fodgængere og cyklister med undtagelse af kortere tidsrum for vareindlevering. På denne strækning er der etableret dobbeltrettet cykelsti i eget tracé med afgræsning af træer og inventar mod gangarealerne. Strækningen fungerer efter hensigten, og dette skyldes måske den synlige opdeling af gaderummet, hvorved fodgængere gøres særligt opmærksomme på cykelstien. Den øvrige strækning var tidligere almindelig gågade, men med politiets accept blev der på forsøgsbasis lavet en ordning, hvor cykler blev tilladt i tidsrummet 21-9, og det har nu fungeret i ca. 1½ - 2 år. Efter implementeringen har der ikke været henvendelser fra hverken de erhvervsdrivende eller borgerne. Dette gælder både positive og negative tilkendegivelser. Det vurderes derfor, at det bare er blevet accepteret, at cyklisterne nu må færdes i gågaden. Der har i den mellemliggende periode heller ikke været nogle politirapporterede uheld. Lund i Sverige Lilla Fiskaregatan i Lund er i dag udlagt som gågade med dobbeltrettet cykelsti i midten. Det er vigtigt at slå fast, at efter dansk lovgivning kan en gade ikke være en gågade, såfremt der anlægges cykelstier i separate baner, men er at betragte som bilfri gade. Studerende Roger Santmiquel ved Lund Universitet skrev i 2004 afgangsprojekt om gaden med henblik på analyse af konflikter mellem cyklister og Trafikdage på Aalborg Universitet
7 gående i gaden. Generelt fastslår analysen, at løsningen er god, og der kun er observeret et mindre antal kritiske konflikter og endvidere, at disse ikke er af alvorlig karakter. De fleste konflikter opstår, når fodgængere uforvarende eller uden omtanke ikke overholder deres vigepligt. Dette kan dels skyldes manglende omtanke, når gadens karakter uden biler for mange opfattes som almindelig gågade, men kan også til dels skyldes en uheldig udformning eller manglende synliggørelse af cykelstien i gadeforløbet. Cykelstien udgøres af et bredt chausséstensbelagt midterareal, som mangler en del synliggørelse gennem skiltning og afmærkning. Lilla Fiskaregatan i Lund, Sverige I forbindelse med projektet blev der foretaget en spørgeanalyse, hvor henholdsvis gående og cyklende blev adspurgt omkring løsningen. Cyklisterne var generelt positive til gadens udformning, mens der for de gåendes vedkommende var flere negative kommentarer imod cyklisternes manglende hensynsfuldhed. Paradoksalt viser det sig i undersøgelsen, at de fleste konflikter er opstået, fordi fodgængere ikke har overholdt deres vigepligt. Hen imod 20% af fodgængerne færdes i myldretiden på cykelstien, som var den en del af gågaden. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Men hvad siger loven? Færdselsreglerne siger, at kørsel i gågader kun må ske med meget lav hastighed, og de kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Vejreglerne foreskriver endvidere, at hvis cykling tillades i gågade, er det vigtigt, at man ved udformning, valg af belægning m.m. gør, hvad man kan for at tilgodese fodgængerens sikkerhed og tryghed, og få cyklisterne til at udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for fodgængere. Loven forbyder ikke tilladelse til cykeltrafik i gågader. I midlertidigt er vigtigt at skelne mellem almindelige gågader, hvor cykler helt eller delvis tillades hen over døgnet eller gader, hvor biltrafik forbydes. Den store forskel ligger i placering af skyldsmålet, når en eventuel ulykke opstår. I gågader skal al færdsel foregå på de gåendes præmisser, og andre trafikanter har ubetinget vigepligt. I sådanne løsninger vil cykler kunne færdes i hele gaden og hele bredden. I bilfrie gader bør materialevalg og udformning afspejle, at fodgængere her har vigepligt for cykler. Her har cyklister fortrinsret i deres eget areal, men må ikke cykle uden for dette. Denne udformning tilgodeser fremkommelighed for cyklisterne. Fremkommenligheden betyder også en højere rejsehastighed, og hermed højere uheldsrisiko ved eventuelle konflikter. Det rigtige design til den rigtige gade Valg af løsning og design afhænger i høj grad af både antal af fodgængere og cyklister, men også det tilrådehavende fritrumsprofil. Forsøgsordningerne i flere byer rundt omkring i landet viser, at løsninger med cykler i gågader uden for butikkernes åbningstid umiddelbart har været meget positive. Nogle har endda udvidet tidsrummet til hele døgnet, uden dette har medført gener. Den enkelte strækning bør naturlivis udvælges med omhu, og vurderes med henblik på tryghed, sikkerhed, fremkommelighed og æstetik. I gader med smalt profil og med mange gående bør der almindeligvis ikke tillades cyklister. Tilladelse uden for butikkers åbningstid bør ligeledes vurderes og kun gives, såfremt det med stor sandsynlighed ikke vil mindske sikkerheden. Sikkerhed og tryghed må ikke forveksles, idet sammenblanding af trafikanterne givetvis vil medføre større utryghed, og specielt for ældre. Det kan virke forkert at arbejde med utryghed i gågader som et sikkerhedsfremmende middel. Men paradoksalt nok kan utrygheden være med til en skærpelse af opmærksomheden, og hermed til øget agtpågivenhed og hensynsfuldhed. Et andet aspekt er social sikkerhed, og det har vist sig ved, at tillades cykler i tyndtbefolkede gågader i aftentimerne, øges tryghedsfølelsen for gående. Man kan gennem materialevalg og udformning tilskynde cyklisterne til at færdes i en bestemt korridor. Denne bør dog ikke indrettes af sådan karakter, at cyklisterne Trafikdage på Aalborg Universitet
9 begynder at opfatte arealet som deres. Det er vigtigt at fastholde gadens karakter af gågade enten via belægning eller gadeinventar. Flere af eksemplerne med bilfrie gader med cykelstier har vist, at selv relativ tydelig markering af cykelstien enten uforvarende eller bevist opfattes som en del af en gågade. Markeringen af disse, gennem formgivning, materialevalg, skiltning og afmærkning, bør tilsigtes at være meget tydelig. Dette kan nogle gange være svært forenelig med den ønskede æstetik for gadebilledet, som ofte spiller en stor rolle i valg af design ved fredeliggørelsen af bymidten. Løsninger med gågader, vil derfor ofte være det letteste valg med henblik på opnåelse af et æstetisk udtryk. Eksemplerne fra forskellige byer viser, at der ikke er væsentlig risiko ved at tillade cykler i gågaderne uden for lukketiden. Afhængig af tætheden af fodgængere kan tidsrummet udvides. Umiddelbart er der flere konflikter forbundet med etablering af cykelstier, da der ofte skabes tvivl om vigepligt. Enhver strækning vil dog være forskellig, og bør vurderes ud fra profil, funktion, trafikmængde samt muligheder i det øvrige vejnet. Et æstetisk udtryk er altid ønskeligt, men bør vælges med omhu med henblik på tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Trafikdage på Aalborg Universitet
BILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger
AALBORG KOMMUNE EVALUERING CYKLING I GÅGADER ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9 Aalborg TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Undersøgelserne 2 3 Omfang af gående
Læs mereSivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereOplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed
Oplæg til forbedringer af fremkommelighed og sikkerhed Ordnede forhold for cyklister er en fordel for alle trafikanter: Der opstår færre usikre situationer, og trafikken kan afvikles mere flydende Cyklistforbundets
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereMarts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY
FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mere3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle
Færdselstavler Oplysningstavler Ophængt pilafmærkning E 92 Teksttavle Præcisering af tilladte tavletyper som variable tavler står i bilag 1 Vognbaner ved kryds E 16 Vognbaneforløb/-skift A 43 bruges ikke
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereCYKELTRAFIK PÅ RÅDHUSPLADSEN RAPPORT 17. AUGUST 2010
CYKELTRAFIK PÅ RÅDHUSPLADSEN RAPPORT 17. AUGUST 2010 2 INDHOLD Indledning... 3 Eksisterende forhold...4 Kortlægning af rejsemønstret... 6 Vurdering af eksisterende fysiske forhold...8 Forslag til cykelforbindelser...
Læs mereEvaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken
Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereBilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog
BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt,
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereTrafikpolitik. på Frederiksborg Byskole
Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole Trafikpolitik Frederiksborg Byskole ønsker, at skolens elever kan færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen arbejder for, at alle elever er selvtransporterende til
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mereTrafikdage på AAU, 2002
Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national
Læs mereLiz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon 7235 4505 E-mail: ltj@furesoe.
Tilbud - Williams Plads Page 1 of 3 Liz T. Johannesen Fra: Bjørn Weitemeier (BJW) [BJW@nyvig.dk] Sendt: 24. april 2007 17:04 Til: Jytte Olander Jensen Emne: RE: Tilbud - Williams Plads Vedhæftede filer:
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereRudersdal Kommune Birkerød Bymidte Synlighed og tilgængelighed
Birkerød Bymidte Synlighed og tilgængelighed NOTAT 25. marts 2014 STS/JVL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 1.1 Eksisterende forhold... 2 2 Vurdering af forslag fra interessenter... 3 3 Forslag til samlet
Læs mereFOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.
Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme
Læs mereTVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller
TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2017-2020 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2017-2020 Tema1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 TRAFIK- ADFÆRD OG HASTIGHED FREMTIDENS TRAFIKANT PARKERING CYKEL- TRAFIK TILGÆNGE- LIGHED Beskrivelse af
Læs mereErfaringsopsamling Der er indsamlet erfaringer med tilladt modstrøms cykling på ensrettede gader både fra Danmark og udlandet.
CYKLING MOD ENSRETNINGEN I KØBENHAVN Civilingeniør Morten Agerlin, Rambøll Nyvig, map@nyvig.dk Landskabsarkitekt Niels Jensen, Københavns Kommune, Center for Trafik, niejen@tmf.kk.dk I København har man,
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereDialogmøde med Dansk Cyklistforbund
Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Vi har fra cyklistforbundet i Randers anmodet om et dialogmøde med Miljø og teknik. Dette møde bliver den 22. august. Selvom Randers Cykelby har fået flere til at bruge
Læs mereSkiltningen er i uge 43 justeret på baggrund af erfaringer med cyklisters adfærd.
NOTAT Midlertidig omlægning af Den Grønne Sti ved Frederiksberg Centret 28. oktober 2014 Sagsbehandler: BR Dok.nr.: 2014/0031369-1 Vej- og Parkafdelingen Baggrund for notat Den Grønne Sti er i øjeblikket
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereUDKAST. Bascon. 1 Indledning. Sofieskolen, Bosted på Damsagervej. 1.1 Damsagervej. Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO
UDKAST Bascon Trafikanalyse NOTAT 22. januar 2016 TVO 1 Indledning Bascon har anmodet Via Trafik om at vurdere de trafikale konsekvenser af at udvide bostedet på Damsagervej fra 9 til 18 lejligheder. Herudover
Læs mere10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier
Teknik og Miljø Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C Side 1 af 6 10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier Dansk Folkeparti har i en henvendelse dateret den 6.
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereIshøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Læs mereTrafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereNotat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:
Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereTrafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje
Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed
Læs merePå ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereHVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereFærdsel - Kørende (fl 14-40)
Færdsel - Kørende (fl 14-40) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 9.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 27.12.2016 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Gladsaxe Kommune NOTAT 31. maj 2010 TVO/PSA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Kryds 1: Klausdalsbrovej/Hillerødmotorvejen... 2 2.1 Analyse... 3 2.1.1 Trafiktælling... 3 2.1.2 Observationer...
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereNOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej
NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til
Læs mere