Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991"

Transkript

1 170 Det anses imidlertid ikke for sandsynligt, at alle EF-lande inden for en overskuelig fremtid vil kunne deltage i en valutaunion, uden at dette vil give anledning til konflikter. Specielt i Storbritannien og i de sydeuropæiske lande adskiller udviklingen sig fra udviklingen i de øvrige lande. Derimod ville den såkaldt hårde kerne inden for EF formentlig relativt hurtigt kunne etablere en valutaunion, uden at det umiddelbart ville give anledning til større spændinger. Det er dog naturligvis et åbent spørgsmål, om landenes ønsker vedrørende den fremtidige økonomiske politik er tilstrækkeligt sammenfaldende. I modsat fald kan der også opstå konflikter i en union alene bestående af kernelandene. Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991

2 Når markedet svigter Af Jørgen Birk Mortensen 1 og Peder Andersen 2 Markedet kan ikke håndtere forureningsproblemer, og regulering er nødvendig for at sikre den korrekte balance mellem økonomi og natur. Disciplinen miljø- og ressourceøkonomi giver gode svar på, hvordan markedssvigt kan håndteres. Med dannelsen af Det Miljøøkonomiske Råd i 2007 er der sket en markant forbedring af anvendt miljø- og ressourceøkonomi i Danmark. Miljø- og ressourceøkonomi som disciplin Miljø- og ressourceøkonomi er en økonomisk disciplin, der bygger på grundlæggende økonomisk teori og empiriske metoder, der anvendes i økonomi, men som er tilpasset områdets særlige problemer. Det Økonomiske Råds formandskab udsendte det første kapitel om miljø og natur i forårsrapporten Kapitlet havde titlen Miljø: Prioritering og regulering. Kapiteloverskriften peger på to vinkler på miljøpolitik, hvor det var oplagt at anvende økonomiske metoder, og som også senere hen er videreført i Det Økonomiske Råds rapporter Udviklingen af disciplinen miljø- og ressourceøkonomi var begyndt at tage fart i begyndelsen af 1970erne med inspiration fra U.S.A. Her havde frygten for miljøkatastrofer i slutningen af 1960erne foranlediget indførelse af vigtige miljølove vedrørende luftkvalitet og miljøpolitik. Senere love fra begyndelsen af 1970erne omhandlede f.eks. vandkvalitet og truede arter. 1 Lektor emeritus ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, var medlem af Det Økonomiske Råds formandskab i perioden og er nu medlem af Det Miljøøkonomiske Råd som et af 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger. 2 Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, var chef i Det Økonomiske Råd i perioden og er nu medlem af Det Miljøøkonomiske Råd som et af 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger.

3 172 Miljø- og ressourceøkonomi blev et internationalt akademisk interesseområde med oprettelsen af Association for Environmental and Resource Economists i 1978 og starten af en række internationale tidsskrifter på området. Specielt kendetegnende for miljø- og ressourceøkonomi som disciplin er, at udgangspunktet oftest er fænomener, som markedet ikke kan håndtere på hensigtsmæssig måde, eller hvor institutionelle forhold og regulering medfører en manglende hensyntagen til miljø- og ressourceforhold. Centrale overvejelser og afvejninger Miljøet eller naturen udgør grundlaget og omgivelserne for mennesker og skaber de ydre rammer omkring al menneskelig aktivitet herunder økonomisk aktivitet. At betragte miljø og natur fra en økonomisk synsvinkel er interessant af mange grunde. Naturen eller miljøet yder en række tjenester, som er afgørende for det økonomiske systems virkemåde, og hensyntagen til samspillet mellem økonomi og natur er derfor en væsentlig del af god økonomisk forvaltning. Samtidig har udviklingen i den økonomiske aktivitet ført til en række tilfælde af forureningsproblemer og overudnyttelse af naturressourcer. Hvis en sådan udvikling skal ændres, kræves en indsigt i, hvordan det økonomiske system virker og en indsigt i samspillet mellem økonomi og natur for, at der kan gribes ind på hensigtsmæssig måde. Spillereglerne i det økonomiske system skal udformes under hensyntagen til sammenhængene i naturen eller det økologiske system. Den økonomiske tilgang til forholdet mellem natur og økonomi er kendetegnet ved, at naturens betydning for menneskelige levevilkår sættes i centrum. Dette udelukker naturligvis ikke, at menneskelige beslutninger og handlinger er styret af etiske principper, som tilgodeser andre hensyn, f.eks. sikring af den biologiske mangfoldighed. Det økonomiske system og menneskelig aktivitet indgår i et kompliceret samspil med en række andre elementer i naturen og påvirker på afgørende måde en række balancer i naturen. I miljøøkonomiske modeller forsøges det økonomiske system afbildet som en del af et større system,

4 således at både økonomiens virkninger på natur og miljø og konsekvenser af ændringer i naturen for det økonomiske system kan beskrives. Den økonomiske indsigt i, hvordan et økonomisk system fungerer, kombineres så med naturvidenskabelig indsigt i, hvordan naturen og økologiske systemer fungerer. Den samlede forståelse og indsigt kan så udnyttes til at afdække mulige fremtidige forløb og muliggøre valg, som afspejler f.eks. ønsket hensyntagen til fremtidige generationer. Analyserne af samspillet stiller meget betydelige krav til viden om bl.a. biologiske, økologiske, tekniske og økonomiske sammenhænge. På grund af betydelig kompleksitet og usikkerhed omkring disse forhold bliver analyser komplicerede og beslutningstagen særdeles vanskelig. 173 Når markedet svigter Miljø- og ressourceøkonomi har brug for at udnytte viden fra en række andre discipliner. Det Økonomiske Råds arbejde afspejlede et sådant frugtbart samarbejde i rapporten fra efteråret 2004 om vand og natur. I dette kapitel blev bl.a. 4 alternative metoder til regulering af landbrugets pesticidforbrug analyseret. Analysen benyttede landbrugsøkonomiske modeller fra Fødevareøkonomisk Institut, en model for biodiversitet fra Danmarks Miljøundersøgelser samt en geologisk/hydrologisk model fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. At samkøre modeller fra så forskellige faglige miljøer viste sig at være en meget stor udfordring. Et interessant resultat af sammenligningen af tre instrumenter var, at sprøjtefri randzoner viste sig at være et omkostningseffektivt instrument, sammenlignet med pesticidskatter eller omlægning til økologisk jordbrug. Naturens ydelser og økonomi Naturens betydning for menneskelige levevilkår og for den økonomiske aktivitet kan beskrives ved hjælp af tre typer ydelser, som naturen leverer: Naturen stiller ressourcer til rådighed, som benyttes som input og omdannes i det økonomiske system Naturen yder en række rense- og nedbrydningstjenester i forbindelse med frembragte affaldsstoffer

5 174 Naturen påvirker direkte menneskelig velfærd og levevilkår (sundhedstilstand, direkte forbrug af naturydelser m.v.) og kan derfor opfattes som et forbrugsgode Et eksempel på økonomiske modeller, der er udvidet til at omfatte både økonomisk aktivitet, brug af ressourcer (f. eks. fossile brændsler) og emissioner fra den økonomiske aktivitet finder man i de store klimamodeller, som forsøger at afbilde det komplekse samspil. Ud fra økonomisk tankegang kan naturressourcer opfattes som formue eller kapitalgoder, der som andre kapitalgoder frembringer en række ydelser. På baggrund af betydningen af naturkapitalen for det økonomiske system bør forvaltning og pleje af denne type kapital være en væsentlig opgave, herunder at registrere ændringer med henblik på at der kan tilrettelægges politik. Det er et væsentligt bidrag fra miljø- og ressourceøkonomi, at man får indrettet det økonomiske system på en sådan måde, at beslutninger om produktion og forbrug sker under hensyntagen til natur- og miljøkonsekvenserne, dvs. at konsekvenserne for naturen bliver synlige for beslutningstagerne. Økonomiske forklaringer på forringelse af naturkvalitet og naturressourcer bidrager med indsigt til at virkeliggøre dette. Markedssvigt Miljø- og ressourceproblemer er ofte karakteriseret ved forhold, som bevirker, at markedssystemet ikke fungerer på ønskværdig måde. For at markedssystemet skal fungere, må de nødvendige markeder rent faktisk eksistere, således at ønskværdige tilstande fremkommer som resultat af afstemte og gensidigt fordelagtige transaktioner. Dette kræver f. eks, at der eksisterer markeder for affaldsprodukter og markeder for fremtidige leverancer, der kan afstemme planer med langsigtede konsekvenser, hvilket kun sjældent er tilfældet. Endvidere er natur og miljøområdet præget af kollektive goder og eksterne effekter (eksternaliteter). Begge fænomener giver som bekendt problemer for markedssystemets evne til at frembringe ønskværdige tilstande. En smuk natur er et kollektivt gode, hvor en persons forbrug ikke reducerer andre personers muligheder for forbrug af samme gode, når man ser bort fra trængsel og nedslidning. I et

6 markedssystem er det vanskeligt at få information om borgernes vurdering af kollektive goder og dermed sikre, at man frembringer dem i rette omfang. For den enkelte vil der være et incitament til ikke at afsløre sin interesse i disse goder, idet man dermed håber at komme til at betale en mindre andel af omkostningerne ved at frembringe goderne. Eksterne effekter foreligger, når en producent eller forbruger ved sine handlinger påvirker andre producenters eller forbrugeres produktionseller forbrugsmuligheder uden om markedssystemet. Eksterne effekter kan have både negative og positive konsekvenser for dem, der påvirkes heraf. Forurening er et væsentligt eksempel på en negativ ekstern effekt. Det er ofte vanskeligt at opkræve betaling for sådanne effekter, og der opstår derfor ikke et marked. Når der ikke opkræves betaling for eksterne effekter, vil disse ikke indgå i omkostninger og priser, og en række beslutninger vil derfor blive taget på et forkert grundlag. 175 Når markedet svigter Manglende specifikation af ejendomsret eller offentlig gode karakteren af mange miljøgoder kan være baggrunden for, at et passende marked ikke opstår eller kan fungere på sædvanlig vis. Der er derfor på miljø- og ressourceområdet en række argumenter for en eller anden form for offentligt indgreb for at korrigere tilstanden. Manglende prissætning af miljøgoder og miljøskader og dermed manglende krav om betaling kan ofte være grunden til, at en række uhensigtsmæssige beslutninger tages. Det viser sig f.eks. i form af overudnyttelse af de ydelser, som miljøet eller naturen stiller gratis til rådighed for det økonomiske system. Eller i form forringelser af naturkapitalen. Det er derfor en oplagt ide i miljøpolitikken at forsøge at korrigere markedssystemet, f.eks. ved vat indføre en passende form for prissætning og evt. betaling på goder og effekter, som hidtil ikke har været prissat. På denne måde kommer disse effekter til at indgå i beslutningstagernes overvejelser. Tilsvarende kan politiske beslutninger om indgreb, indretning af institutioner og udformning af regler bidrage til skabelsen af natur- og miljøproblemer. Sådanne politikfejl skyldes ofte indgreb, som er rettet mod andre mål og områder, hvor natur- og miljøeffekterne ikke er blevet inddraget på passende vis.

7 176 Eksempler på ikke-trivielle reguleringsproblemer Markedet svigter, når der er eksternaliteter, og markedspriser giver dermed fejlagtige informationer til samfundet. Når der er forurening, der ikke tages hånd om på den korrekte måde, vil priserne for varer, der er produceret med forurening som biprodukt, ganske enkelt ud fra en samfundsøkonomisk vurdering være for lave. Der bliver produceret for meget, og der er ikke korrekte signaler til markedet om at tage hånd om forureningen. Dette er også baggrunden for standardsvaret, nemlig at pålægge producenterne forureningsafgifter, således at de negative effekter internaliseres. Mekanismen er i princippet såre simpel. Der skal pålægges en afgift på produktionen, der afspejler det samfundsøkonomiske tab ved forureningen. Dette kan gøres på flere måder, men ideen er, at afgiften skal sikre, at der sker en tilpasning af produktionsomfang og produktionsmetode, således at resultatet er, at den marginale skade ved forureningen svarer til den marginale gevinst ved den produktion, der forårsager forureningen. Konklusionen er således, at i en simpel verden med fuld viden og uden regulerings- og håndhævelsesomkostninger er et økonomisk styringsinstrument som en forureningsafgift en effektiv metode til at frembringe en samfundsøkonomisk optimal tilstand. Med afgifterne sikres, at den samlede produktion bliver fordelt på en effektiv måde mellem alle producenter, der bedst og billigst kan håndtere forureningsproblemet. I begejstringen over at have fundet en metode til at sikre det optimale forureningsniveau glemmes ofte, at en række andre reguleringsmetoder under samme ideale forhold, som skitseret ovenfor, også kan sikre optimale løsninger. Hvis der bruges omsættelige forureningskvoter, hvor den samlede mængde af forureningskvoter svarer til den optimale forurening, vil handlen med kvoterne sikre samme efficiente løsning som afgifter. Det gælder også, at hvis den regulerende myndighed har fuld information, og der kan ses bort fra regulerings- og håndhævelsesomkostninger (eller at de er ens ved alle former for regulering), vil individuelle kvoter uden omsættelighed også kunne sikre efficiente løsninger. Og i en række situationer vil forbud og påbud gennemført på korrekt vis tilsvarende kunne sikre efficiente løsninger.

8 Udfordringerne kommer, når den reguleringsmæssige virkelighed består af usikkerhed, ufuldkommen viden, asymmetrisk information mellem den regulerende myndighed og virksomhederne og andre ufuldkommenheder som f.eks. regulerings- og håndhævelsesomkostninger. Det er også tit her, økonomers tilgang har vanskelig ved at blive accepteret mere bredt. Et interessant eksempel er spørgsmålet om valg af styringsinstrument under manglende viden om forureningens skadelige virkning. Den normale reaktion vil her være, at det er bedst at bruge en forureningskvote, idet der så er kontrol over den samlede forurening, medens dette ikke vil være tilfældet, hvis der reguleres med en forureningsafgift. En nærmere analyse viser imidlertid, at hvis den eneste usikkerhed, der er, er knyttet til skadevirkningen, er der ud fra en efficiens synsvinkel ingen forskel på de to metoder. Forklaringen er, at når virksomheder alene reagerer ud fra de marginale omkostninger ved at forhindre forureningen, vil usikkerhed om de marginale skader ikke ændre forureningsomfang. Dette betyder, at når den regulerende myndighed har lagt sig fast på det forventede forureningsomfang og fastsat en forureningsafgift, der afspejler dette, vil dette ikke påvirke virksomhedernes adfærd, at det ex post viser sig, at skaderne ved forurening blev større eller mindre end forventet. 177 Når markedet svigter Situationen er imidlertid ganske anderledes, hvis der er ex ante er usikkerhed om de marginale omkostninger ved at reducere forureningen. Hvis den regulerende myndighed her fastsætter afgift og forureningsomfang med udgangspunkt i de forventede marginale omkostninger ved at reducere forureningen, men virksomhederne reagerer på de faktiske omkostninger, vil den realiserede forurening ikke blive identisk med den planlagte/forventede. I dette tilfælde er der ikke en entydig løsning på, om det er bedst at bruge afgifter eller kvoter. Lidt populært kan man sige, at hvis de samfundsøkonomiske skader ved at afvige fra det optimale er store, taler det for at bruge kvoter, hvorimod afgifter er samfundsøkonomisk bedre at bruge, hvis skaderne ved at afvige er forholdsvis små. Det handler om at afveje omkostninger ved i nogle tilfælde at få for lidt forurening over for de samfundsmæssige skader ved i nogle tilfælde at få for megen forurening. Et andet interessant eksempel er situationen, hvor der er (store) regulerings- og håndhævelsesomkostninger. Hvis der ses bort fra disse, og det

9 178 optimale forureningsomfang er fastlagt, som om verdenen var perfekt, dvs. at ingen vil forsøge at unddrage sig reguleringen, vil forureningsniveauet blive for lavt. Forklaringen er den enkle, at regulerings- og håndhævelsesomkostningerne ikke er medtaget i de samlede samfundsøkonomiske produktionsomkostninger. Regulerings- og håndhævelsesomkostninger spiller i fastlæggelse af det optimale forureningsomfang samme rolle som de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere forureningen. Implikationen af dette er således også, at det er samfundsøkonomisk optimalt at tillade et vist omfang af ulovligheder. Det centrale spørgsmål er, hvad der er afgørende for omfanget af ulovligheder. Som nævnt gælder, at hvis der ikke er omkostninger ved at kontrollere, håndhæve og retsforfølge miljøforbrydere, vil det være optimalt at forhindre enhver overtrædelse af miljøreguleringen. Hvis det på den anden side er meget vanskeligt og dermed meget omkostningstungt at kontrollere miljøovertrædelser, vil det være samfundsøkonomisk optimalt at tillade et stort omfang af ulovligheder. Graden af ulovligheder kan forenklet deles op i to komponenter. Hvis vi antager, at en virksomheds målsætning er at maksimere den forventede profit inklusiv den forventede bøde ved afsløring af en ulovlighed, vil profitten være påvirket af sandsynligheden for at blive afsløret i en ulovlighed og af bødens størrelse. Den forventede bøde er således sandsynligheden for afsløring multipliceret med bødens størrelse. Dette giver myndighederne to styringsinstrumenter. Sandsynligheden for afsløring afhænger af kontrolindsatsen, og denne vil være omkostningskrævende. Derfor gælder det, at ved en given bøde ved afsløring vil der skulle ske en afvejning mellem omkostningerne til kontrol og den samfundsøkonomiske gevinst ved at reducere forureningen. Omvendt gælder det også, at hvis indsatsen bliver mere effektiv, således at sandsynligheden for afsløring stiger, vil øget kontrol være optimalt. På samme måde gælder, at hvis bøden fastsættes højere, kan samme omfang af ulovlighed sikres ved en mindre kontrolindsats. Et resultat af dette er derfor også, at samfundet kan sikre samme grad af ulovlighed og samtidigt reducere offentlige udgifter til miljøkontrol, hvis bøderammerne udvides. Miljøregulering indeholder en række andre spændende analysevinkler, herunder diskussionen af, om ikke-økonomiske styringsinstrumenter kan være økonomiske styringsinstrumenter overlegne. Dette gælder i en række tilfælde. Der er en omfattende diskussion om bl.a. effektivite-

10 ten ved at bruge frivillige aftaler. Hvis myndighederne indgår frivillige aftaler, kan dette vise sig at være en gevinst for såvel virksomheder som myndigheder, idet myndighederne kan få mere viden og dermed have et bedre grundlag for at fastlægge et optimalt forureningsomfang, virksomhederne kan undgå meget omkostningskrævende reguleringer, og det samlede resultat kan blive bedre end ved brug af de klassiske reguleringsmetoder. Men desværre er det ikke så enkelt. Der kan i høj grad være asymmetrisk information, og der er derfor en risiko for, at myndighederne reelt bliver snydt ved indgåelse af aftalerne. Derfor er det nødvendigt at overveje, hvad der skal ske, hvis aftalerne ikke bliver overholdt, eller det viser sig, at præmisserne for indgåelse af aftalerne viser sig at være forkerte. 179 Når markedet svigter Generel økonomisk teori og reguleringsteori inden for miljø og natur har i usædvanlig grad gået hånd i hånd i de seneste årtier. Dette har også haft en tydelig indflydelse på politikovervejelser, og økonomers forslag om nye veje for at løse problemet Når markedet svigter har tydeligvis sat sig spor såvel internationalt som nationalt. Men når teoretisk interessante nye veje skal omsættes til praktiske reguleringer, er empiriske analyser vigtige. Også på dette område er det sket tydelige fremskridt, selv om problemer med data og datakvalitet, naturvidenskabelige sikre sammenhænge og værdisætningsmetoderne giver ganske store udfordringer. Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort potentiale inden for empiriske analyser, og der er et betydeligt behov for empiriske analyser, da disse kan være med til at forbedre beslutningsgrundlaget forud for store initiativer inden for det miljøøkonomiske område. Markant danske skridt inden for anvendt miljø- og ressourceøkonomi Det Økonomiske Råd tog de første initiativer til at analysere samspillet mellem økonomi og natur for 20 år siden, og udviklingen blev forstærket med en ændring af loven om Det Økonomiske Råd i I den nye lov blev det præciseret, at analyser fra formandskabet skal omfatte samspillet mellem økonomi og natur. Samtidigt blev det besluttet, at et af de særligt sagkyndige medlemmer af Rådet skulle have kendskab til samspillet mellem økonomi og natur. Frem til 2006 kom der jævnligt

11 180 empirisk og policy-orienterede analyser med fokus på miljø- og ressourceøkonomi i vismandsrapporterne. Den store, markante opprioritering af området kom i 2007, da Det Økonomisk Råd blev ændret til De Økonomisk Råd, bestående af Det Økonomisk Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Lovændringen betød en ændring af mandatet, idet Det Miljøøkonomiske Råd har til opgave at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen. Desuden blev det besluttet, at formandskabet for De Økonomiske Råd, dvs. Det Økonomiske Råd og Det miljøøkonomiske Råd skal bestå af 4 nationaløkonomiske kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Lovændringen har betydet, at der hvert år nu kommer en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, som markant sætter fokus på en række væsentlige emner inden for samspillet mellem økonomi og natur. Analyserne er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i miljø- og ressourceøkonomisk teori og med den platform at gennemføre empiriske og policy orienterede analyser inden for det brede felt, der i fagøkonomiske kredse går under betegnelsen miljø- og ressourceøkonomi. De første 5 rapporter fra Det Miljøøkonomiske Råd viser både diversitet, dybde og risikovillighed i analyseemner og tilgange og ikke mindst en tydelig fokus på policy-relevans. Betydningen for dansk anvendt miljø- og ressourceøkonomi ved dannelsen af Det Miljøøkonomisk Råd er blevet forstærket af den årlige konference, som Det Miljøøkonomiske Råd afholder. Samlet har dette givet en stærk markering af anvendt miljø- og ressourceøkonomi bl.a. inden for klimapolitik, energipolitik, grønne afgifter, bæredygtighed og ægte opsparing, rekreative værdier og biodiversitet.

12 181 Når markedet svigter

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Valg af styringsinstrumenter i miljø- og naturpolitikken Kendskab til egenskaber ved forskellige styringsinstrumenter er vigtig, når der skal vælges instrumenter til at realisere målsætninger på miljø-

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

EY s overtagelse af KPMG Danmark Det kontrafaktiske scenarie. 18. maj 2015

EY s overtagelse af KPMG Danmark Det kontrafaktiske scenarie. 18. maj 2015 EY s overtagelse af KPMG Danmark Det kontrafaktiske scenarie Baggrund EY og KPMG DK s aftale om at kombinere de danske aktiviteter indgået 18. november 2013 Fusionen anmeldt endeligt 7. februar 2014 Kort

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kort CV Cand oecon, lic. oecon, lektor, institutbestyrer, Aarhus

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtighed, økonomi og velfærd

Bæredygtighed, økonomi og velfærd Introduktion Bæredygtighed, økonomi og velfærd Peder Andersen, Jørgen Birk Mortensen og Helle Ørsted Nielsen (red.) Det Strategiske Miljøforskningsprogram 2001 Bæredygtighed, økonomi og velfærd Bæredygtighed,

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Workshoppens mål og forløb

Læs mere

Rettevejledning til: Økonomisk kandidateksamen 2004I(1) Prioritering & Styring

Rettevejledning til: Økonomisk kandidateksamen 2004I(1) Prioritering & Styring Rettevejledning til: Økonomisk kandidateksamen 2004I(1) Prioritering & Styring Ad (1): Hvordan status quo virker. Hvis studenterne ikke er informeret om evalueringen, så kan den enkelte lærer give denne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø

Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø 1 Temaer 1. Passivitet 2. Retlig lovliggørelse 3. 3 4. Dispensationer 2 2 Passivitet/indrettelsessynspunktet 3 Indrettelse/passivitet NKO 334: Det er dog i

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv

Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv 5S Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv. 2013 Lean Akademiet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

SAMMENFATNING AF AFHANDLING

SAMMENFATNING AF AFHANDLING SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1)

Bekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1) BEK nr 652 af 26/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1440-00006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere