Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen"

Transkript

1 Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen MAGTEN PÅ BORGEN EN ANALYSE AF BESLUTNINGSPROCESSER I STØRRE POLITISKE REFORMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda Dette materiale er udlånt via bibliotekerne udelukkende til personligt brug. Der må ikke foretages viderekopiering.

3 Magten på Borgen. En analyse af beslutningsprocesser i større politiske reformer er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2005 Tilrettelægning: Kitte Fennestad ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

4

5 INDHOLD KAPITEL 1. Magt, beslutningsprocesser og velfærdsreformer 9 Hvorfor beslutningsprocesser? 12 Policy-processer: Den langsigtede politikudvikling 16 Hvorfor velfærdsreformer? 18 Bogens plan 20 KAPITEL 2. Elementer til en teoretisk ramme 23 Magt og beslutningsprocesser svære at studere 24 Dagsordensfastsættelse 26 Meningsdannelse, institutioner og strukturering af handlemuligheder 29 Policy-processer: varianter af spor-afhængighed 34 Økonomiske begrænsninger 39 Beslutningsteorier og analyseniveauer 39 Elementer til et analyseskema 43 KAPITEL 3. Reformen, der blev gennemført, men aldrig vedtaget: dansk pensionspolitik Det danske systemskifte i pensionspolitikken 54 Hvorfor valgte Danmark ikke den nordiske vej? skibbruddet for ITP i 1960 erne erne: Aktørerne træder vande, men forbedrer basispensionen 70 Arbejdsmarkedspensionen slår igennem ernes udbygninger og tilpasninger: aflastning af staten 89 Inkrementalisme, sporafhængighed og den nødvendige politik 96 Nordisk rationalitet og dansk anarki 103 Dagsordenen, ideerne og aktørerne en tværgående analyse 107 Pensionspolitikken og den offentlige debat 117 Institutionernes magt og fremtidens pensionssystem 123 Kapitel 4. Den permanente skattereform. Dansk skattepolitik Et temmelig ændret skattesystem 131 Skattereformen 1985/ Det udbudsøkonomiske paradigmeskifte i dansk politik Skattereform II, Pinsepakken: skattereform III, Casestudie af medierne: Skatter igen på dagsordenen 161 Skattelettelserne Reformernes effekter 175 Interesser, institutioner og ideer 177 Dagsordensfastsættelse 188 Hvem bestemmer i beslutningsfasen? 190 Politikernes domæne 193

6 Kapitel 5. Arbejdsmarkedsreformerne en kontinuerlig stramning 199 Den klassiske konflikt om arbejdsmarkedspolitikken 205 Nye problemforståelser: meningsdannelsen fra 1988 til Paradigmeskifte på spinkelt grundlag 216 Hvem deltog i 1990 ernes beslutningsprocesser? 220 Vælgerne og (vælger) partiernes indirekte indflydelse 225 Den ene beslutning tager den anden. Policy-processens indre logik i 1990 erne 228 Flere i arbejde, borgerlig arbejdsmarkedspolitik og kampen om institutionerne 232 Arbejdsmarkedsreformernes aktører, præferencer og beslutningsfora 236 Kapitel 6. Efterlønsreformen: enlig svale eller symptom på moderne velfærdspolitik? 241 Den politiske strid om efterlønnen 243 Kampen om den politiske dagsorden, tiltagende udgifter og nye problemforståelser 247 Frygten for vælgerne og fagbevægelsen 251 Hulemøder og finanslovspakker 252 Elitekonsensus, frygt for vælgerne og velfærdsreformer i skjul 256 Kapitel 7. Magtens aktører: magten på borgen 260 Partiernes politikformulerende og -godkendende rolle 262 Hvad blev der af korporatismen? 263 Indirekte indflydelse 265 Mediernes rolle 266 Staten som aktør 268 EU s rolle 271 Magten på Borgen 273 Kapitel 8. Politik, magt og beslutning: magtens processer, politisk kapacitet og demokratisk debat 275 Kollektive politiske aktører 276 Ydre begrænsninger: de økonomiske udfordringer 279 Institutionernes magt 282 Definitionsmagt: ideers betydning 286 Politik på dansk 292 Beslutnings kapacitet 295 Demokratisk underskud? 297 Litteratur 302

7 FORORD Da Magtudredningen blev igangsat i 1998, var analyser af politiske beslutningsprocesser på nationalt plan endnu temmelig sjældne i dansk politologi, og området var heller ikke dyrket i de øvrige nordiske magtudredninger. Det var bl.a. på den baggrund, beslutningsprocesser blev gjort til et af den danske magtudrednings fokusområder. Det er der siden kommet en stribe publikationer ud af, med ganske forskellige studieobjekter og tilgangsvinkler. Nærværende publikation sætter fokus på større reformer inden for pensions-, skatte- og arbejdsmarkedspolitikken. Bogen viser bl.a., at forholdsvis små og gradvise reformer kan føre til store ændringer. Også selv om der ofte handles meget kortsigtet og sjældent ud fra nogen langsigtet plan. Bogen tegner også et billede af, at ledende politikere i regeringen har en ganske afgørende indflydelse. Organisationerne inddrages mere efter forgodtbefindende, og medierne og dermed offentligheden holdes i væsentlig grad ude. Medierne forekommer i øvrigt også at forholde sig overraskende passivt. Partiorganisationerne synes heller ikke at spille nogen væsentlig politikformulerende eller -godkendende rolle. Og EU s betydning indskrænker sig på disse områder mest til lidt retorik i årene omkring Det er derfor, vi har kaldt bogen Magten på Borgen. Forstået på den måde, at magten ligger på Christiansborg og de tilstødende ministerier, hvilket vidner om, at det repræsentative demokrati er i live. Samtidig signalerer titlen, at de repræsenterede uden for Borgen er henvist til at være tilskuere til et politisk system, der producerer sine egne dagsordener, problemforståelser og løsningsalternativer. Det var oprindelig håbet, at udenlandske samarbejdspartnere kunne gennemføre lignende undersøgelser i andre lande, men dette blev desværre skrinlagt på grund af manglende finansiering. Nogle meget summariske sammenligninger tyder dog på, at dansk politik adskiller sig ved en større lukkethed i beslutningsprocessen og en mindre inddragelse af partierne, bl.a.

8 fordi mange af de afgørende beslutningsprocesser i dansk politik går hurtigt. Endog meget hurtigt. Det er ikke just handlingslammelse, der kendetegner dansk politik. Men der er stærkt behov for komparative undersøgelser, der kunne stille dansk politik i relief. Vi tror, feltet vil ekspandere. Det viser sig også at have appel til vækstlaget. Bl.a. er der skrevet en række specialeafhandlinger af studerende ved Aalborg Universitet, som det har været en stor fornøjelse at kunne inddrage i dele af bogen her. Det gælder bl.a. afhandlinger af Morten Kallestrup, Peter Houlberg Nielsen, Jesper Ræbild og Holger Spangsberg Kristiansen samt (fra Aarhus Universitet) Henning Kjær Rasmussen. Bogen er et produkt af et godt og frugtbart samarbejde, men en vis arbejdsdeling har været nødvendig. Pensionsområdet er afdækket i fællesskab, mens arbejdsmarkeds- og efterlønsområdet primært er afdækket af Christian Albrekt Larsen. Jørgen Goul Andersen har afdækket skatteområdet og været pennefører på de to indledende og afsluttende kapitler. To studentermedhjælpere, Thor Andreas Nielsen og Mette Højgård Pedersen, har med stor dygtighed hjulpet os med indsamling af dokumenter. Også en stor tak til vores interviewpersoner, der har været åbne og imødekommende over for projektet, samt Beskæftigelses-, Finans- og Statsministeriet, der har ladet os kigge i deres arkiver. Endelig en tak til Peter Munk Christiansen, der har kommenteret arbejdet, og til Annette Bruun Andersen, der har bistået med opsætning og bearbejdning af manuskriptet. Fejl og mangler står selvfølgelig stadig for vores regning. Aalborg, oktober 2004 Jørgen Goul Andersen og Christian Albrekt Larsen

9 KAPITEL 1 MAGT, BESLUTNINGSPROCESSER OG VELFÆRDSREFORMER Denne bog studerer magt og indflydelse på beslutningsprocesserne i forbindelse med en serie store velfærdsreformer i det danske samfund: arbejdsmarkedsreformerne fra 1993 til 2003, efterlønsindgrebet i 1998, skattereformerne fra 1985 til 2003/2004 samt pensionsreformen eller -reformerne, der startede allerede i 1960 erne og kulminerede med indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne på LO-området i 1990 erne. Sidstnævnte er ofte slet ikke bemærket som en reform, for den blev ikke vedtaget i Folketinget. Men arbejdsmarkedspensionerne betyder sammen med en lang række andre større og mindre ændringer, at der er sket et grundlæggende systemskifte i det danske pensionssystem. De øvrige reformer er også omfattende. Arbejdsmarkedsreformerne betød gennemgribende ændringer i politikken over for arbejdsløsheden og de ledige. Skattereformerne betød bl.a. en fradragssanering, som de færreste havde troet mulig og tilløb til endnu større ændringer. Arbejdsmarkeds- og skattereformerne i 1990 erne betød også en institutionalisering af stærkt ændrede problemopfattelser. Efterlønsreformen havde knapt så stor rækkevidde, men gav anledning til nogle af de mest voldsomme vælgerreaktioner, man har set i dansk politisk historie, hvor Socialdemokratiet på blot ét år efter 1998-valget fik kappet op mod halvdelen af sin vælgertilslutning. Allerede i selve udvælgelsen af disse reformer ligger en punktering af en af de udbredte myter om dansk politik: Nemlig at det stort set er umuligt at lave større ændringer på grund af frygt for vælgerne eller andre blokeringer mod forandring. Faktisk har kun få lande gennemført så omfattende reformer som netop Danmark på de her nævnte områder. Vi skal i denne bog se nærmere på, hvordan det var muligt, og hvem og hvad der var drivkræfterne i de beslutningsprocesser, der førte til disse reformer. Analyser af beslutningsprocesser har indtil for nylig været temmelig sjældne i nordisk politologi, herunder også i tidligere norske og svenske magtudredninger. Egentlig er det lidt underligt. Hvis man spørger, hvor- 9

10 dan man kan belyse magt og indflydelse i samfundet, er det intuitivt mest nærliggende svar, at man må undersøge, hvem der er i stand til at bestemme udfaldet af vigtige politiske beslutninger. Klarere kriterium for, hvem der har magt og indf lydelse, findes næppe. Det var også vurderingen hos Robert A. Dahl, der på lokalt plan har gennemført den nok mest berømte studie af magt og indf lydelse overhovedet: Who Governs? (1961). Bogen var led i 1960 ernes store interesse for at analysere magt og indflydelse, og den kom på et tidspunkt, hvor netop studiet af beslutningsprocesser vandt frem i politologien som en reaktion mod at studere formelle institutioner: Man måtte studere aktører og deres adfærd i politiske processer: Hvem er i det hele taget med, hvilke modstridende ønsker og krav har de, hvordan prøver de at få dem tilgodeset og hvem får sin vilje? Bogen blev en klassiker. Men den blev egentlig ikke startskud til omfattende studier. I Danmark fandtes indtil for nylig kun få sådanne analyser. Bl.a. kan nævnes Bent Flyvbjergs (1991) Magt og rationalitet, der ironisk nok er uden forbindelse til de klassiske studier, men faktisk kan læses som en opdatering. Hertil kom analyser af særlige typer af lidt kaotiske og oftest mediedrevne beslutningsprocesser, såkaldte skraldespandsbeslutninger (Riiskjær, 1988; Albæk, 1991; 1999; Skou Andersen & Hansen, 1991). Først i de seneste år, herunder i regi af Magtudredningen, er der for alvor kommet gang i analyser af beslutningsprocesser i dansk politik. 1 Ellers har interessen traditionelt mere samlet sig om analyser af samspilsmønstre (f.eks. korporatisme, netværksstudier) eller studier af bestemte aktører og institutioner (f.eks. parlamenter, politiske partier, interesseorganisationer, medier). Det er der flere grunde til. Den vigtigste er, at det alligevel ikke er så ligetil at studere politiske beslutningsprocesser. Blandt andet er der mange former for indflydelse, som det er svært at måle; desuden kan politik ikke reduceres til ren interessekamp, men indeholder også elementer af problemløsning; og effekter af ideer og institutioner kan ikke altid formuleres i termer af aktørers interesser og magt. Disse problemer vender vi tilbage til i kapitel 2, der dels behandler teoretiske og metodiske problemer omkring studiet af politiske beslutningsprocesser, dels diskuterer forskellige teoretiske tilgange til analysen af velfærdsreformer herunder også nogle, der vil hævde, at ensidig fokus på beslutningsprocesser indirekte fører til en overvurdering af spillerummet for sådanne beslutninger af den politiske handlefrihed. På nogle områder er der angiveligt tale om en mere bunden opgave, hævder nogle, mens andre 10

11 påpeger de begrænsninger, der ligger i allerede vedtagne beslutninger, eller i fremherskende forestillinger om problemernes nærmere beskaffenhed. Inden disse emner diskuteres nærmere i kapitel 2, præsenterer dette kapitel begrundelsen for netop at studere beslutningsprocesser til at belyse magt og indflydelse i det danske samfund og for at vælge velfærdsreformer som område. Allerførst skal det dog præciseres, at beslutningsprocesser ovenfor er brugt i to forskellige betydninger: Dels om studiet af processerne i forbindelse med de enkelte beslutninger, dels om længere kæder af beslutningsprocesser inden for et politikområde, der tilsammen kan tegne et bestemt spor for politikkens udvikling. For at undgå forveksling skal vi i det følgende bruge termen beslutningsprocesser om enkeltbeslutninger, hvorimod vi af mangel på bedre bruger betegnelsen policy-processer om de længere kæder af beslutninger, der skaber politikudviklingen på et område over en længere periode, 2 jf. figur 1.1. Det er specielt sådanne længere kæder af beslutninger, der er emnet for bogen her, men vi ser også nærmere på en række enkeltbeslutninger. Endnu en præcisering er, at den enkelte beslutningsproces ikke er begrænset til selve beslutningsfasen. Forud for beslutningsprocessen går to delvist sammenhængende faser, som har påkaldt sig mere og mere opmærksomhed: meningsdannelse (dannelse af problemopfattelser og præferencer) og dagsordensfastsættelse (hvilke problemer defineres som problemer og kommer på den politiske dagsorden?). Og beslutningsprocessen slutter ikke med vedtagelsen af en lov: Der er ofte mange trin i implementerings- og forvaltningsfasen, før den pågældende lov får virkning i forhold til borgerne hvis den overhovedet gør det. F.eks. er en bestemmelse om, at ledige kan anvises job, der indebærer fire timers daglig transporttid, kun af symbolsk betydning, hvis den enkelte AF-medarbejder i praksis kun anviser jobs, der kan nås inden for en time eller to. 3 Sådanne faser skal forstås mere som en logisk end en faktisk kronologi: Dels kan de ikke altid adskilles, dels er der en feedback-effekt fra erfaring med resultaterne til problemopfattelse og dagsordensfastsættelse. Politiske beslutningstagere lærer af deres erfaringer. En sidste præcisering skal også foretages indledningsvist: Vi skelner ikke i bogen her mellem begreberne magt og indflydelse. Det har ofte været forsøgt, f.eks. ved at forbinde indflydelse med overtalelse og magt med trussel om sanktioner (Lukes, 1974) eller ved at bruge ordet magt endnu mere snævert som en ud fra nærmere angivne kriterier illegitim form for påvirkning (Thomsen, 2000). Vi finder disse sondringer mindre hensigtsmæssige 11

12 FIGUR 1.1. Den enkelte beslutningsproces forskellige faser og kæder af beslutninger POLICY-PROCES/POLICY-UDVIKLING (KÆDE AF BESLUTNINGSPROCESSER) forrige BP beslutningsproces næste BP meningsdannelse dagsordenfastsættelse beslutningsfasen implementering og svære at opretholde i dag. Det er endda nærliggende at forestille sig, at bløde påvirkningsformer i nogen grad afløser de hårde at trusler om sanktioner i stigende grad afløses af overtalelse, herunder af forsøget på at sælge problemdefinitioner. I hvert fald er det sidste iøjnefaldende i dag. F.eks. har både DA og LO investeret i nyhedsmedier med analytisk tyngde (hhv. Arbejdsmarkedspolitisk Agenda og A4), fordi det er en vigtig kilde til indflydelse at være veludrustet med analyser og argumenter i forhold til offentligheden. Den rå magt må kunne påberåbe sig legitimitet. Man kan måske endda formulere det derhen, at bogen her i højere grad handler om indflydelse end om magt i den anførte snævre forstand. HVORFOR BESLUTNINGSPROCESSER? Hvad kan en analyse af beslutningsprocesser så sige noget om, og hvad skal den indeholde? Vi præciserer i det følgende kort nogle af de vigtigste elementer, som udbygges i det følgende kapitel efter en lidt nærmere diskussion af nogle teoretiske og metodiske problemer. Hvem er med? Allerede det helt elementære spørgsmål om, hvem der deltager, bidrager til at besvare mange centrale spørgsmål om magt og indflydelse i samfundet: Hvor kommer initiativet fra? Hvilken rolle spiller medierne? Er der en offentlig debat om beslutningerne, eller foregår de lukket og hvorfor? Diskuteres store reformudspil forudgående i partierne har partiorgani - 12

13 sationerne nogen politikformulerende rolle, som det er almindeligt i mange andre lande? Hvilken rolle spiller interesseorganisationerne er de overhovedet med, når de store beslutninger træffes? Har embedsmændene i centraladministrationen en selvstændig rolle? Hvor meget betyder eksperter som ideleverandører? Indgår hensynet til EU i beslutningsprocesserne? Ved at gå forholdsvis systematisk til værks og lave en liste over samtlige mulige aktører, der kunne være med og påvirke beslutningsprocessen, er det forholdsvis enkelt at undersøge, hvem der overhovedet deltager, hvilke præferencer de har, og om de får deres vilje eller må bøje af, jf. det overordnede analyseskema i figur 1.2. Nogle af disse emner kan også belyses på anden vis end ved at studere beslutningsprocesser. Eksempelvis kan man lave systematiske undersøgelser af mediernes rolle, dels når de driver kampagnejournalistik, dels med fokus på den daglige udvælgelse og prioritering ud fra nyhedskriterier og -rutiner (Lund, 2002). Men det giver andre indfaldsvinkler og rejser nye spørgsmål at tage udgangspunkt i de tunge beslutninger: Spiller medierne overhovedet nogen rolle med hensyn til at sætte disse sager på dagsordenen? Og er der beslutninger eller dele af beslutningsprocessen, som medierne slet ikke opfanger eller bevidst er holdt ude fra? Man kan også systematisk undersøge FIGUR 1.2. Overordnet analyseskema SELVE BESLUTNINGSPROCESSEN: WHO GOVERNS? Hvem deltager: Hvilke aktører er med, og hvilke er ikke med? Hvilke ønsker (præferencer) har de, og hvordan forfølger de dem? Hvem får sin vilje? FØR OG EFTER BESLUTNING: WHO & WHAT GOVERNS? SAMME SPØRGSMÅL TIL: Meningsdannelse: Hvor kommer aktørernes virkelighedsbillede fra? Og hvad betyder det? Dagsordenfastsættelse: Hvem og hvad sætter sagerne på dagsordenen? Implementering: (Hvordan) føres beslutningerne ud i livet? BEGRÆNSNINGER, SOM AKTØRERNE HANDLER INDEN FOR: WHAT (& WHO) GOVERNS? Kæder af beslutninger: institutionelle spor (path dependence) Diskurser som institutioner Eksterne pres på velfærdsstaten DEN SAMLEDE PROCES: MÅDEN AT TRÆFFE BESLUTNINGER PÅ: HOW GOVERNANCE? 13

14 f.eks. kontakten mellem interesseorganisationer og centraladministrationen og andre aktører (Christiansen & Nørgaard, 2003), eller man kan lave studier af f.eks. ideers og eksperters rolle med udgangspunkt i systematiske opgørelser over sådanne gruppers ageren (Albæk et al., 2002; Albæk, 2004). Men igen tilføjer det vigtig ny viden, når man prøver at spore, hvor ideerne stammer fra i forbindelse med vigtige konkrete beslutningsprocesser. Det er dog vigtigt at understrege, at de forskellige tilgange ikke udelukker, men tværtimod supplerer hinanden, så vi skal undervejs i bogen også inddrage resultater fra nogle af de ovenstående typer af undersøgelser. Implementering Som nævnt er der flere faser af beslutningsprocessen, som næsten kunne analyseres som selvstændige processer: Meningsdannelse og dagsordensfastsættelse forud for beslutninger, implementering og forvaltning efter beslutningerne. Blandt de sagområder, der indgår i undersøgelsen her, er det dog kun arbejdsmarkedspolitikken, der involverer større implementeringsproblemer. De er til gengæld omfattende og det ville være et projekt i sig selv at give en blot nogenlunde dækkende analyse af implementeringen (for delstudier, se f.eks. Larsen et al., 1996; Larsen et al., 2001; Larsen & Stamhus, 2000; Arbejdsministeriet, 2000; Bredgaard et al., 2004). Det er dog vigtigt at holde implementeringen in mente, også i analysen af de faser, der går forud. Som Pressman og Wildavsky (1973) pegede på, ligger en stor del af den samlede beslutningsproces efter den formelle beslutning. Især arbejdsmarkedspolitikken kan involvere talrige aktører og beslutninger på mange niveauer (Winter, 1985), inden reglerne får virkning eller netop ikke får virkning for borgerne. En del af de oprindelige intentioner går tabt i hvert led af implementeringsprocessen, som først slutter, hvor frontlinjebureaukraten møder brugerne eller klienterne. Som nævnt er det ikke sikkert, at AF-medarbejderen i praksis udnytter de anvisnings- og sanktionsmuligheder, lovgivningen hjemler. Dét er vigtigt at huske på, når man skal foretage en samlet vurdering: Selv om interesseorganisationers indflydelse på selve beslutningen kan være lille, kan de have et så godt greb om implementeringen, at de kan blokere uønskede konsekvenser. Eller politiske beslutningstagere kan give indrømmelser, som på papiret ser voldsomme ud, vel vidende at den forvaltningsmæssige praksis næppe ændrer sig voldsomt. Omvendt kan praksis undertiden ændre sig som reaktion på politiske signaler, uden at der sker 14

15 formelle ændringer i regelsættet. Som påpeget af Barbier (2004) er det i forbindelse med vurderingen af aktiveringsindsatsen i de europæiske lande afgørende at kende implementeringen: Er der tale om en disciplinerende workfare (som også dele af den danske lovgivning lægger op til), eller er der i praksis tale om en understøttende indsats, der styrker de lediges rettigheder (som f.eks. reglerne om individuelle handlingsplaner lægger op til)? jf. de stærkt forskellige vurderinger hos Loftager (2002; 2004) og Jensen (1999). Hvem og hvad sætter dagsordenen og hvor kommer ideerne fra? Som sagt vil implementeringen kun indirekte indgå i analysen. Til gengæld vier analysen betydeligt større opmærksomhed til de faser, der går forud for selve beslutningsfasen, nemlig meningsdannelsen og dagsordensfastsættelsen. Hvornår og hvorfor kommer sagerne overhovedet på dagsordenen? Sker det som følge af bestemte aktørers målrettede indsats og hvilke aktører taler vi om? Er det de ledende politikere i regeringen? Er det medierne, der udløser et handlingspres? Er det organisationerne, der presser på? Er det eventuelt et sammenfald mellem flere strømme af problemer, løsninger og politiske muligheder, der skal til, før sager kortvarigt kan komme fra den generelle politiske dagsorden til den egentlige beslutningsdagsorden (Kingdon, 1995)? Sådanne spørgsmål kan næsten kun studeres med udgangspunkt i konkrete sager. Det gælder også meningsdannelsen, som ligger endnu længere tilbage i den logiske kronologi: Hvor kommer ideerne fra, og hvordan virker de på aktørerne? Vi tænker her først og fremmest på meningsdannelsen på eliteniveau og vi tænker navnlig på de underliggende virkeligheds- eller problemopfattelser, der trækker et sæt af mulige løsninger med sig. Strengt taget bliver et problem først et problem, når nogen definerer det som et problem (Halvorsen, 2002). En særlig interesse knytter sig naturligvis til grundlæggende skift i problemopfattelser eller i opfattelser af mulige løsninger såsom ændringer i opfattelsen af arbejdsløshedens natur, årsager og konsekvenser. Hvor kommer sådanne nye ideer fra? Er det via partierne og de ledende politikere? Hvilken rolle spiller embedsmænd og eksperter? Og hvad med internationale tænketanke a la OECD, Verdensbanken eller EU? Hvis ideers oprindelse da overhovedet kan spores? 4 Hvordan spiller sådanne problemopfattelser sammen med aktørernes interesser (Campbell, 2001), 15

16 og hvad skal der til, for at bestemte problemopfattelser sejrer? Hvordan er koblingen mellem problemer og løsninger (Zahariadis, 1999) er det problemer, der søger en løsning, eller er det lige så ofte løsninger, der søger problemer? Har problemopfattelser deres eget liv, eller bruges de mest af politiske aktører som et taktisk middel til at legitimere deres interesser? At ideer har betydning ja endog, at løsninger søger problemer er måske ikke noget nyt. Den rolle har politiske ideologier i en vis forstand altid haft. Det har de også stadig, selv om partierne nok har fået et mere fleksibelt forhold til de store fortællinger, og selv om ideologierne ikke slår så godt til over for mere komplekse problemer og lige så kompliceret regulering. Men allerede ved den første danske socialreform i 1891 var ideologien ikke tilstrækkelig som vejledning. Politikerne var i vildrede, hvilket bl.a. fik Venstre til at stemme for en pensionslovgivning, som man ret hurtigt kom til at fortryde, jf. kapitel 3. Det er også karakteristisk, at de første europæiske socialreformer ofte blev skabt af eksperter, der studerede lovgivningen i andre lande. POLICY-PROCESSER: DEN LANGSIGTEDE POLITIKUDVIKLING Indtil nu har vi stort set opereret med forestillingen om, at de politiske beslutningers udfald bestemmes af interesser og ideer hos de aktører, der deltager i beslutningsprocessen. Men er det en realistisk forestilling? Hvor stor handlefrihed har aktører egentlig, når de træffer beslutninger? Der er navnlig to-tre typer af begrænsninger (constraints), som bliver tydelige, når man betragter længere kæder af beslutningsprocesser: Den første er institutionelle begrænsninger, der følger af tidligere trufne beslutninger (se nærmere om institutionsbegrebet i kapitel 2). I kraft af tidligere beslutninger vil der ofte være lagt nogle spor for den fremtidige politik, som man er mere eller mindre tvunget til at følge i den forstand, at det vil have betydelige omkostninger (praktisk-administrativt eller politisk) ikke at gøre det. Uanset om man i Tyskland måtte vurdere, at de danske pensionsordninger var de tyske overlegne eller vice versa, ville det være så godt som umuligt at skifte fra et tysk til et dansk pensionssystem eller omvendt: Sporene binder. Traditionelt har man navnlig hæftet sig ved de mekanismer, der forhindrer forandring. Men som vi skal se i de følgende kapitler, kan mekanismen også være den, at man begiver sig ind på et spor, der mere eller mindre tvinger til yderligere forandring. Et klassisk eksempel er den offentlige børne- 16

17 pasning i Danmark, som de færreste oprindeligt forestillede sig, skulle være et tilbud til alle, men som allerede i 1970 erne passerede et punkt (point of no return), hvor en række mekanismer gjorde det næsten uundgåeligt, at børnepasningen på sigt måtte nærme sig de 100 pct. Denne diskussion om sporafhængighed (path dependence) udbygges også i kapitel 2. En ganske anden type begrænsning er den økonomiske det udefra kommende (eksogene) pres på velfærdsstaten: Politiske beslutninger træffes ikke i et vakuum. Der er ofte økonomiske problemer, der trænger sig på, og der er ikke total valgfrihed med hensyn til løsninger. Nogle vil endda mene, at handlingsrummet i hvert fald set i fugleperspektiv er temmelig begrænset, så det i virkeligheden bliver vildledende at analysere beslutningsprocesser, som om der var fuld handlefrihed. Udefra kommende begrænsninger på velfærdspolitikken kan både komme fra de internationale og nationale samfundsmæssige omgivelser: Globalisering, europæisering og ældrebyrde er i begyndelsen af 2000-årene de mest omdiskuterede eksempler på sådanne begrænsninger. Også her er det selvsagt relevant at studere politikken over lidt længere forløb. Tilpasningen kan i givet fald netop forventes at ske gennem en længere kæde af beslutninger, der også kan involvere trial and error og læring af erfaringen. Men ofte hersker der betydelig usikkerhed om sådanne begrænsninger, så det umiddelbart mere kan være selve diskursen f.eks. forestillingen om globalisering der udgør en begrænsning. Sådanne diskursive begrænsninger kan fungere på samme måde som institutioner med hensyn til at strukturere valgmulighederne (Kjær & Pedersen, 2001; Torfing, 2001). Selv om de er knap så håndfaste, sætter de begrænsninger på, hvilke politikker der overhovedet kan overvejes. Den faste kronekurs eller synet på ledighed som et strukturproblem er eksempler på, hvordan sådanne diskurser strukturerer handlemulighederne. Diskurser er ikke uafhængige af institutioner de indgår i et gensidigt forstærkende samspil, hvor diskurserne også er vigtige for den læring, der er mulig: Erfaringer vil naturligvis blive tolket i lyset af eksisterende diskurser, f.eks. således at hvad der udefra kan ses som et tegn på politikkens manglende effektivitet, kan tolkes indefra som tegn på, at doseringen tværtimod skal forstærkes. Selv om vi også i en række tilfælde skal gå i detaljen og vende hver en sten, så er det de mere langsigtede processer, der er hovedinteressen i bogen her. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det billede, der tegner sig af drivkræfterne bag politikkens tilblivelse, kan være ret så forskelligt, alt efter om man ser med lup på de enkelte beslutninger eller man 17

18 ser længere processer som en helhed. Der kan næppe være tvivl om, at aktørernes drivkræfter i de enkelte detail-beslutninger i meget betydelig grad er varetagelse af meget snævre interesser politiske og ikke mindst politisk-taktiske for partiernes vedkommende, snævre egeninteresser for organisationernes (måske af og til endda mere selve organisationens interesser end medlemmernes). Det er rationelle aktører (der handler under en vis usikkerhed), vi har at gøre med. Zoomer vi ud, tegner der sig ofte et noget andet billede, hvor (skiftende) problemopfattelser, (oplevede) begrænsninger af valgmuligheder eller ændrede præferencer spiller en afgørende rolle. Der kan tegne sig skjulte drivkræfter, som mere eller mindre sætter sig igennem bag aktørernes ryg, f.eks. at bestemte typer problemer bestandigt trænger sig på, at bestemte problemopfattelser pludselig tages for givne, at nogle løsninger ikke længere er mulige, eller at bestemte løsninger er uddefineret og ikke længere er gangbare. F.eks. synes det i første halvdel af 2000-årene ikke muligt at foreslå en sænkning af mindstelønnen eller omfordeling af arbejdet som middel til at få flere i arbejde, selv om disse forslag var udbredte i første halvdel af 1990 erne. Højere skat er heller ikke en løsning på fremtidens demografiske udfordringer, og sådan kunne man blive ved. Både institutionelle begrænsninger og ikke mindst skiftende problemopfattelser vil stå forholdsvis centralt i analysen her, fordi de strukturerer (forholdsvis rationelle) aktørers handlemuligheder. I en vis forstand drejer det sig om på én gang at leve sig ind i og sætte sig ud over beslutningstagernes situation. I ovenstående ligger også, at man kan operere med delvist forskellige forklaringer på det korte og lange perspektiv. Man havner næsten i det uløselige problem om forholdet mellem strukturer og aktører, der har været til evig debat inden for samfundsvidenskaberne. Det er der næppe anden løsning på end at studere empirisk, hvordan aktører handler i konkrete beslutningsprocesser under de begrænsninger, som strukturerne sætter og gøre det over en længere periode. HVORFOR VELFÆRDSREFORMER? Denne bog omhandler som nævnt en serie store beslutninger på velfærdsog skatteområdet i 1980 erne og 1990 erne. Begrundelserne for denne udvælgelse er f lere: 18

19 Der er tale om meget tunge politikområder og store reformer. De er velegnede til at belyse forskellige aktørers rolle. De er velegnede til at belyse betydningen af interesser og ideer. Der er mulighed for at studere længere forløb, sporafhængighed og sporskifter. De giver anledning til at diskutere betydningen af eksogene begrænsninger. Komparativ velfærdsstatsforskning tilbyder begreber for politikkens indhold, begreber for forandring og komparationsmuligheder. At der er tale om tunge områder, er et vigtigt udgangspunkt, når man skal sammenligne med andre typer undersøgelser. Det gælder f.eks. i spørgsmålet om interesseorganisationernes eller erhvervslivets rolle: Ét er systematisk at undersøge omfanget af institutionaliserede eller uformelle kontakter; et andet er at vurdere indflydelsen, når det gælder de store beslutninger. Noget lignende kan siges om partiorganisationerne: Ét er at studere subjektive vurderinger af indflydelse, f.eks. hos partimedlemmerne men i hvor høj grad bliver partiorganisationerne involveret i de store beslutninger? Og allermest gælder det måske medierne: Normalt vil man studere medierne med udgangspunkt i mediernes handlinger. Hvilket ofte fører til, at medierne tilskrives en meget vigtig rolle, undertiden endda så meget, at der tales om det medievredne samfund. Men det kunne jo også tænkes, at medierne i nogle henseender slet ikke spiller så stor en rolle, som vi almindeligvis tror. I hvert fald har vi her mulighed for også at påpege mediernes eventuelle fravær spiller medierne overhovedet nogen rolle, f.eks. med hensyn til at sætte dagsordenen, når det gælder de store velfærdsbeslutninger? Er de overhovedet i nærheden, når de store spørgsmål diskuteres? Giver de et vindue, så interesserede borgere har mulighed for at følge med? Også muligheden for at inddrage elementer fra komparativ velfærdsforskning er væsentlig. Formålet her er naturligvis ikke at forklare velfærdsstatens udvikling, men at undersøge magt- og demokratiteoretiske problemstillinger med velfærdsreformer som case. Det er imidlertid ofte vanskeligt at forstå reformer og deres rækkevidde uden sagkundskab om det pågældende policy-område. For at tage en ganske sigende illustration: Uden baggrund i velfærdsstatsforskningen ville man måske slet ikke have opdaget den gennemgribende reform af pensionssystemet, der er sket i Danmark! I hvert fald ville en tilgang, der f.eks. tog udgangspunkt i de fremsatte eller vedtagne 19

20 lovforslag, slet ikke fange indførelsen af arbejdsmarkedspensioner skønt den vel nok er den mest omfattende reform, der er sket på velfærdsområdet siden indførelsen af folkepensionen. Arbejdsmarkedspensionerne blev nemlig indført via overenskomsterne. Men de ændrede helt afgørende det velfærdsmiks, der netop er den afhængige variabel set ud fra et velfærdsforskningsperspektiv. Selv når det gælder de rent offentlige tiltag, er det først i et sådant perspektiv, man får en målestok for, hvor stor rækkevidde forandringerne har. Den komparative vinkel ville vi gerne have dyrket noget længere, end der har været mulighed for her, både når det gælder de politiske processer, og når det gælder ændringerne i velfærdssystemerne. Navnlig det første har været uoverkommeligt, fordi det ville kræve lige så detaljerede analyser for de politiske processer i andre lande. Derimod kan man trække på en omfattende litteratur, når det gælder velfærdssystemer. I begge tilfælde rækker alene det komparative perspektiv dog til at udpege en række forhold, som man måske ellers ville tage for givne. Det valgte fokus på velfærdsreformer i bred forstand (herunder skattereformer) giver til gengæld nogle begrænsninger, med hensyn til hvor langt man kan generalisere ud fra undersøgelsens resultater. Det skal i øvrigt understreges, at der ikke i det valgte design ligger nogen ambition om systematisk at sammenligne sagområderne på tværs, f.eks. ud fra et most similar eller most different design. Der er snarere tale om et most important design, og selv om man naturligvis må notere sig politikområdernes forskellighed (f.eks. interesseorganisationers forskellige rolle på det skattepolitiske og arbejdsmarkedspolitiske område), så er det ikke den forskel, der har den teoretiske interesse her. Interessen er i stedet at kunne sige noget om de virkelig tunge områder med de begrænsninger, det giver. BOGENS PLAN Policy-analysens og velfærdsstatsforskningens bidrag uddybes i det efterfølgende kapitel 2, der endvidere diskuterer en række teoretiske og metodiske problemer ved at studere magt og beslutningsprocesser og hvordan disse kan håndteres med henblik på netop nærværende studie. Kapitlet afsluttes med et mere detaljeret analyseskema, der præciserer nogle af de spørgsmål, der så systematisk som muligt kan rejses til de udvalgte cases. Formålet er ikke at opstille nogen teori og knap nok en sammenhængende teoretisk ramme, men først og fremmest at specificere, hvad man bør lede efter. 20

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere