Ni ud af ti kan syvtabellen!

Transkript

1 Af Sussie Eva Pedersen Lerche Hovedvejleder: Tifli Lerche Afleveret: 23. maj 2014 Bivejledere: Claus Bjerre og Dorthe Fiona Petersen Anslag: Uddannelse: E-Design Kan offentliggøres Opgave til afsluttende eksamen for ED12 på KEA 1

2 Indhold 01. Opsummering 02. Indledning 03. Problemformulering 05. Antagelser og afgrænsning 07. Teori 12. Kritik af nudging 14. Læring 16. Metode 22. Nudgingprincipper 26. Design 28. Pilotprojekt 30. Præsentation 31. Design på de 3 skoler 33. Testresultat 36. Reaktioner 38. Kritik af pilotprojekt 40. Perspektivering 43. Kilder 45.Bilag 2

3 Opsummering I skolerne er det ikke populært at terpe. Men der er andre måder at styrke paratviden på; man kan give et blidt puf, eller rettere: et nudge. Denne rapport beskriver, hvordan jeg har lavet et nudge i 3 skoler på Frederiksberg ved at sætte syvtabellen op på en trappe. Jeg tager en generel diskussion omkring nudging, og beskriver hvilke nudgingprincipper, jeg bringer i anvendelse i mit nudge. For at undersøge effekten af mit nudge laver jeg en quiz med eleverne før og efter den uge, hvor mit nudge er oppe. Af quizzen, og af den dialog jeg i øvrigt har med skolerne, fremgår det at jeg opnår den ønskede effekt af mit nudge: Eleverne bliver rent faktisk bedre til syvtabellen, samtidig med at skolen introduceres til et ny og frisk værktøj i læringen. 1

4 Indledning Om baggrunden for mit valg af emne Jeg har i en del år, før jeg kom på KEA, gennem mit tidligere job som visuel merchandiser arbejdet med forbrugeradfærd. Her gjaldt det om at få forbrugerne til at købe produkter ved passivt salg. Min interesse har siden bevæget sig mod at ønske at påvirke menneskers adfærd, oplevelser og læring, snarere end kommercielle handlinger. Jeg har også flyttet mit fokus fra en målgruppe af købekraftige voksne imod det yngre publikum. E-Design har vist mig en lang række spændende teorier. Nudging er den disciplin, som nok har fanget mig mest, og som jeg synes taler mest til mine evner. Da jeg begyndte at tænke på emne for min hovedopgave, kredsede jeg altså allerede omkring børn og unge, og omkring nudging. Nyhederne har i nogen tid haft fokus på folkeskolen og de danske elevers færdigheder i forhold til andre lande. Ikke mindst er paratviden blevet udpeget som en svaghed for Danmark. Der blev for nylig offentliggjort endnu en PISA-undersøgelse, som viser at danske elever på 9. klasses-niveau er blevet dårligere i færdighedsregning. Samtidig ligger lande som Kina, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og Singapore klart i toppen. Dette er lande med fokus på udenadslære og på at terpe paratviden 1. Vi har i en årrække haft stor opmærksomhed på at lære vores børn kompetencer (Scenario 2 ), som f. eks at søge den nødvendige viden de rigtige steder. Det er fordi vi har indset at den tilgængeligt viden vokser hastigt, og vi kan ikke nå at lære alt. Vores teknologi hjælper os med at holde styr på informationerne; men hvis 1 GB Times, Thursday, October 10, :00 Kinas engelskkundskaber halter stadig trods regeringens fokus, af Tim Frederick 2 Scenario S. 54 ( ) Undervisningen vendt på hovedet af Klaus Æ. Mogensen vi ikke har en idé om, hvornår informationerne er rigtige, kan vi heller ikke agere kritisk. Noget paratviden skal derfor stadig læres. Min egen store datter har selv haft udfordringer med matematik, og det har været tydeligt, at noget af det, der holdt hende tilbage var, at de små tabeller og lignende lavpraktiske færdigheder manglede. Det er svært at løse komplekse ligninger og udføre beviser, når der samtidig skal kæmpes med simple gangestykker. Det var med denne baggrund, at jeg begyndte at nærme mig min problemformulering. Kilde: OECD Grafik Herskind

5 Problemformulering Mit udgangspunkt var altså at bruge nudging til læring i folkeskolen på det matematiske felt. Forsker Morten Misfeldt fremlagde i sin publikation Fremtidens Læring nogle pointer omkring færdighedsregning, som svarede til mine egne oplevelser, som beskrevet i indledningen. I forhold til nogle af de meget beregningstunge områder, som for eksempel statistik eller division af store tal, kan computeren spare os for en masse tid. Det er ikke længere nødvendigt at eleverne kan udfører en bestemt procedure hurtigt og effektivt og så gentage proceduren en masse gange. Det giver derfor ingen mening at træne proceduren hovedløst. Det klares på computeren. Til gengæld skal man forstå principperne bag procedurerne og de forskellige matematiske sammenhænge. Hvad er division, hvad er en brøk, og hvad er statistiske informationer i virkeligheden udtryk for? Computeren kan på den måde frigøre noget energi, som vi kan bruge på at arbejde med den begrebsmæssige del af matematikken. Man er faktisk blevet lidt skuffet, for det har vist sig, at det åbenbart er rigtig svært at lære matematik uden at kunne regne. 3 Der er altså et behov for basale færdigheder inden for regning. Der findes mange metoder for at lære. En af dem er leg. Det er en god måde at få lært stoffet på, men problemet med leg er, at der skal være en facilitator - mange lege lagt an på læring har nemlig regler, der er udtænkt af voksne, som først skal læres. Nudging har en fordel i forhold til leg med læring som målet, fordi nudging aktiverer det automatiske system og man gør det bare. Elever på en skole skal man ofte bevæge sig fra et klasseværelset til et andet. Dette foregår ad lange trapper og gange. I industriens tid blev disse bevægelseszoner lavet så kedelige som muligt ud fra den tanke, at det ikke var et sted eleverne 3 Forsker i kognition Morten Misfeldt i Fremtidens læring fra 2009, Artikel af Marie Fugl 3

6 skulle opholde sig og at de skulle bevæge sig hurtigt fra A til B. Gangene var rationelle og brede for at flytte flest børn hurtigst muligt. 4 Holdningen er ændret siden da. Det er ikke længere meningen, at arkitekturen skal styre mennesket - mennesket skal i stedet være en del af arkitekturen. Skolerne står altså med tusinder af døde kvadratmeter - så hvorfor ikke bruge dem til endnu mere læring? Og gerne på en måde som lyser lidt op og skaber lidt farve. Med nudging som metode ønsker jeg at danne et supplement til læringen i klasselokalet og lektielæsningen derhjemme. Læringen i klasselokalet er en meget eksplicit læring eleverne ved, at de er ved at lære noget, og de forsøger bevidst at forstå og huske det, som er pointen. Det samme gælder lektielæsningen. Det er ikke en sådan en eksplicit læring, jeg kan håbe at opnå med nudging. Jeg vil gå efter en ubevidst læring, hvor eleven sandsynligvis ikke tænker: Her er en læringssituation og en pointe jeg skal huske. Som sådan kan jeg tage udgangspunkt i nedenstående problemformulering: Hvordan kan jeg ved hjælp af nudging principper skabe mulighed for indlæring på skolen udenfor klasseværelset for børn på klassetrinet klasse? Jeg får desuden en række underspørgsmål for at kunne besvare problemformuleringen: 1. Hvordan kan jeg skabe kontakt til skoler og lærere, og få dannet aftaler om at jeg kan afprøve mit nudge? 2. Hvilke af de eksisterende metoder under nudging kan jeg bringe i anvendelse? 3. Hvordan kan jeg måle, om mit nudge virker? 4. Hvordan reagerer lærere og elever på nudging? 5. Hvordan kan jeg formidle mine resultater? Jeg vil undervejs i teksten fremhæve med fed, når jeg tager særligt fat i et underspørgsmål og besvarer det. 4 Video Publiceret 8. april 2011, opdateret 28. november 2012 arkitekt Dorte Mandrup 4

7 Antagelser og afgrænsning I at jeg allerede har valgt nudging som metode, afgrænser jeg mig fra en række designmæssige muligheder. Der er en række værktøjer, som jeg lærte i forbindelse med trendspotting, prototypning og markedsføring, som ikke kan være drivende i mit arbejde med at bidrage til læringen på skolerne. Imidlertid er der praktiske udfordringer i løbet af min hovedopgave, hvor jeg stadig kan bruge nogle af disse metoder eksempelvis når jeg skal tage kontakt til skolerne. Jeg antager, at de lærere og elever, som jeg møder omkring mit nudge, er repræsentative for klasser i Danmark. Der er muligt at traditionerne omkring læring er anderledes fx i dele af Jylland i forholdt til København; men Danmark er så homogent, at jeg ikke forventer at forskellene er store nok til, at mine konklusioner bliver ubrugelige for visse egne. På den anden side vil jeg ikke kunne besvare, om min metode vil kunne bruges i fx Kina. Jeg antog tidligt i mit forløb, at der var et behov i de tidlige klasser for at lære i hvert fald den lille tabel, og at lærerne ville sætte pris på en hjælpende hånd med det. Denne antagelse fik jeg siden bekræftet i mine samtaler med lærerne. Mine tests bestyrkede min fornemmelse af, at tabellerne i hvert fald hos en stor del af eleverne ikke sidder godt fast. 5

8 6

9 Teori 7

10 Teori I det følgende vil jeg give en introduktion til metoden nudging, og komme ind på den kritik, der findes af metoden. Jeg befinder mig her på det generelle plan, og kommer først senere i opgaven ind på det konkrete nudge, jeg vil lave i skolerne. Dernæst vil jeg komme ind på det syn og begrebssæt på læring, som jeg baserer mig på. Under mit metodeafsnit vil jeg gå ind i de forskellige nudgingprincipper så som priming, matching osv., og for hvert enkelt princip tage stilling til hvordan jeg kan bringe det i anvendelse svarende til mit underspørgsmål 3 ( hvilke metoder ). Titlen på min opgave er Ni ud af ti kan syvtabellen. Fik du lyst til at kunne den? Sad du og repeterede i hovedet for at se om du kunne, uden at vide hvorfor? Det, som fik dig til at gøre det, kaldes et nudge, og jeg kommer tilbage til hvorfor du reagerede på det. Nudge betyder at give et lille kærligt skub i den rigtige retning. Nudging er at ændre eller påvirke menneskets adfærd til en forudsigelig retning uden at fratage dem valgmuligheder og ud fra at benytte sig af incitamentsstyring som belønning, frihedsberøvelse, socialpression eller økonomiske incitamenter 5. De grønne fodspor, som Hold Danmark Rent har benyttet er et eksempel på, hvordan vi får lyst til at følge dem og bruge skraldespanden. 5 Artikel fra onsdag d. 26. oktober 2011, Strategi er: Nudge, nudge af Robin Engelhardt, skribent 8

11 Interventionsstigen Når en stat eller myndighed ønsker at ændre adfærd hos en gruppe mennesker, kan myndigheden bruge en række forskellige greb. Dette illustreres af interventionsstigen, som det ses nedenfor. Problemet med denne type indgreb er, at de ofte rammer alle borgere. I modsætning her til vil et nudge kun ramme de mennesker, der i situationen har den adfærd, der ønskes ændret. Den skotske filosof David Hume 6 var tilhænger af empirismen, det vil sige han mente at al sand erkendelse 6 om verden kom fra erfaringen. Med afsæt i denne filosofi har Richard Thaler og Cass Sunstein skrevet bogen Nudge. Heri skriver de, at det er nemmere at ændre adfærd end at stoppe den. Udgangspunktet for nudging, er at mennesket er godt og ønsker at gøre det rigtige. Det er en indgangsvinkel som stemmer godt overens med mit eget menneskesyn, og én af grundene til at jeg holder af metoden. Mennesket har to systemer i hjernen der får os til at træffe valg: det reflektive og det automatiske system. Det reflektive system er det, der gør, at vi tænker over tingene, som når vi skal løse komplicerede opgaver. Det er det reflektive system eleverne bruger, når de lærer noget i klasseværelset. Det er også det reflektive system, vi generelt forventer, at vi bruger hele tiden. Det forholder sig imidlertid ikke sådan. At bruge vores reflektive system koster energi. Derfor er der placeret slik lige ved kassen i supermarkedet. Når vi står trætte og med lavt blodsukker, melder lysten sig til noget sødt, og det koster ikke så mange kræfter at sige ja 7. Da er det vores automatiske system der slår til. 7 Sille Krukow, foredrag om Nudge, 3.semester 9

12 Det automatiske system styrer intuitive og automatiske handlinger, og ligger i eksempelvis vaner og aflæsning af følelser og stemninger. Situationsfornemmelse er en del af det automatiske system. Vi ved, at den adfærd vi kunne vise på et diskotek ikke ville gå, når vi sidder i lægens venteværelse. De færreste tænker vel: Nå jeg må lige huske at her i venteværelset, er det ikke normalt at danse og drikke cocktails. Ligeledes er det automatiske system i spil, når vi kører på en motorvej vi følger vejens sving uden at tænke: så nu kommer der en kurve, så skal jeg altså dreje rattet 30 grader mod venstre. (men måske tænkte vi sådan, da vi allerførst lærte at køre bil). Robin Engelhardt beskriver omkring baggrunden for den stigende erkendelse af det automatiske system: for sig selv. 8 Engelhardt fortsætter for at konkludere, at når der efterhånden er så stor viden om hvad der kan påvirke mennesker i det automatiske domæne, så er det på tide at bruge denne viden mere konstruktivt i samfundet, i stedet for at overlade den til propaganda- og reklameindustrien alene. Siden vi var hulemennesker har det været nødvendigt at reagere instinktivt for at overleve. Men det er som om 8 Artikel fra onsdag d. 26. oktober 2011, Strategi er: Nudge, nudge af Robin Engelhardt, skribent vores evolution ikke har fulgt med det samfund vi lever i. Som hulemennesker var vi programmerede til at spise, når der var mad - for det var ikke altid, at der var noget. I dag er vi omgivet af mad, og overspisning og fedme er et kæmpeproblem i en stor del af verdenen. Dette er psykologiske eller kognitive bias (fejl) og det er dem der spænder ben for, hvad vi burde gøre. Det automatiske system kan påvirkes. Det er i høj grad styret af lyst, behov og situation. Her er det, at valgarkitekter 9 kan gøre en forskel. 9 Nudge, Thaler og Sunstein Thaler og Sunsteins arbejde kan ses som en videreførelse af nobelpristagerne Daniel Kahneman og Amos Tverskys banebrydende arbejde fra 1973, hvor de viste, at mennesket netop ikke er en rationel maskine denne Homo Economicus, der altid er den bedste til at vælge optimalt Nudging - det kærlige puf - symboliseres ofte med en mor og barn elefanter. 10

13 Behaviorisme Eksempelvis blev der udført et forsøg på en skole med at stille sund kantinemad i øjenhøjde. Dette fik eleverne til at vælge den sunde mad frem for den usunde. Hvis tallerknerne ved buffeten er mindre, har vi en tendens til at spise mindre. Og får vi valget mellem fire forskellige størrelser krus - ja så vælger vi det næststørste. Nudging drejer sig overordnet ikke om du er mand, kvinde, gammel eller ung. Det handler om vores adfærd. Hvis vi ønsker at ændre en gruppe menneskers uhensigtsmæssige adfærd, så skal valgarkitekten observere hele gruppen. Dette er læren om behaviorisme, og metoden med nudging læner sig op ad B. S. Skinners lære om: Stimulans Objekt Respons. Behaviorisme, som den er formuleret af B. S. Skinner ( ) og Ivan Pawlow ( ), står i skarp kontrast til psykoanalysen. Den behavioristiske analyses interesse er ikke de ubevidste processer og følelser, men udelukkende adfærd, især den synlige adfærd. Behaviorisme interesserer sig for, hvilke rolle bestemte stimuli har på adfærden, dvs. på menneskets reaktioner. 10 Små nudges kan huske folk på ting, som de godt ved, men ikke lige tænker over. For eksempel kan man ved at placere en flue i bunden af et pissoir få mænd til at gøre det 10 Arkitekturpsykologi idrætsrum som med- og modspiller artikel af Kirsten Kaya Roessler fra 2003 (hentet ) til en sport at ramme fluen,og på den måde undgå at der tisses ved siden af. Eller ved at sætte nedtælling på trafiklys, for at få folk til at vente på det bliver grønt og ikke gå over for rødt. Der er en lang række principper inden for nudging, så som Priming, Follow the Herd eller Framing. Principperne er forskellige greb, man kan benytte som designer inden for nudging. Jeg vil præsentere disse principper, men først vil jeg komme med en kritik af nudging overordnet set, og komme nærmere ind på hvordan jeg vil gribe min problemformulering an. Dernæst vil jeg i min omtale af principperne se dem i forhold til netop min problemstilling. 11

14 Kritik af nudging Thaler og Sunstein kalder nudging liberal paternalisme, og en del kritik af nudging går på, om mennesker reelt har et frit valg, når der formidles til det automatiske system, og på hvis interesse, der egentlig varetages, når der nudges. Nudging er i nogle sammenhænge blevet stemplet som manipulation. Fordi nudging påvirker vores automatiske system, bliver vores forsvarssystem ikke tændt, og vi har ikke en real chance til at vælge fra. I et nudge er der sjældent en tydelig afsender, så vi ved ikke om afsenderen når det kommer til stykket vil os det bedste, uden tanke for egen vinding. Der er altså en reelt mangel af transparens. Det er som regel stat eller myndigheder, der benytter sig af nudges, og varetager rollen som forældre, når der skal regulæreres på vores adfærd omkring f. eks. sundhed. Det er derfor vigtigt at befolkningen har tillid til de magthavere, der forsøger at styre os hen imod, hvad de mener, er godt for os. På den anden side er nudges som regel heller ikke mere hemmelige end at modtageren kunne vælge at løfte dem op i det reflektive system. I nudget med fluen i urina let kan subjektet observere sig selv og konstatere: hov jeg får lyst til at ramme fluen gad vide om det er fordi restauratøren helt ikke have jeg rammer gulvet? Vi kender også nudging fra politik. Eksempelvis er princippet priming anvendt her: Først er der i medierne et par artikler om, hvor stort et problem et givent emne er. Så offentliggøres nogle statistikker på hvor dyrt problemet er, og pludselig kommer regering eller et parti med et lovforslag på netop dette emne. Vi er blevet primet til at synes noget bestemt og den pågældende sag. Nedenfor er et eksempel på manipulation fra en stat til sin befolkning. Under anden verdenskrig fik den østrigske befolkning mulighed for at stemme om, hvorvidt de ville indlemmes i Hitlertyskland. Det er ikke svært at se i dag, hvad hensigten var med stemmesedlen. Svaret ja har fået den største cirkel og står i midten, og er derfor den mest indbydende svarmulighed, i modsætning til den lille nej -cirkel ude til højre. 12

15 Kritik af nudging I Danmark begynder stemmesedlerne til folketingsvalg med liste A øverst. Den omstændighed at fx Socialdemokratiet har valgt at være liste A viser, at det kan have indflydelse på folks valg, hvem som står øverst 11. Et andet nudge: er at når befolkningen i Storbritannien skal afleverer deres selvangivelse, gør de det ved at udfylde en fysisk blanket. Her skal de starte med at skrive under på at de følgende tal er rigtige. Ved at sætte underskriften først fremmer myndighederne folks ærlighed. Min egen holdning er, at nudging som så mange andre værktøjer kan bruges til både gode og onde formål. Da Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, skabte han et værktøj som kunne mangfoldiggøre både bøger med skønne og lærerige tekster, og et værktøj som kunne skabe bøger fulde af had og modbydelige ideer. tiske system, og ikke umiddelbart kan bruge sin fornuft til at forsvare sig imod et nudge, som vil bevæge ham i en retning han ikke bryder sig om. Fordi læring er så centralt i mit nudge, har jeg søgt ind i forskningen om læring for finde teori til støtte læringssiden i mit nudge. I forskningsfeltet omkring læringsstile ( learning styles ) opfattes det således, at alle kan lære, og at enhver har sin egen måde at lære på 12. Læringen sker bedst, når læreren henvendes sig på en måde, som matcher modtagerens læringsstil og_dunn-modellen hentet Jeg ser ikke noget grundlæggende forkert i nudgingen, men jeg mener at den som udfører et nudge har et særligt ansvar, fordi modtageren rammes i det automa- 11 Eksistens, DR radio udsendelse Manipulation er vejen til de rette valg med med Pelle Guldborg Hansen sendt 06. februar 2012 kl. 14:03 på P1 13

16 Læring Det amerikanske forskerægtepar Dunn og Dunn s læringsteori præsenterer fire perceptuelle forcer, som meget kort gengivet er: Kinæstetisk læring igennem bevægelse Taktil læring igennem berøring Visuel man lærer ved at se Auditivt man lærer ved at høre Ved at tænke de perceptuelle forcer 13 ind i mit nudge som læringsredskab, kan jeg bedre formidle mit budskab til børnene på skolerne. Dunn og Dunn anbefaler, at undervisning rettes imod så mange af disse læringsstile som muligt, så alle har en chance for at være med. Dunn og Dunn er gode i min sammenhæng, fordi det giver mig hele fire vinkler at designe imod læringen fra. Sille Krukow har i vores valgfag på 3. semester vist os en metode til at udføre nudging. Det er denne metode jeg vil bruge til at styre min proces omkring mit nudge. Ifølge Krukows metode skal jeg først definere, hvad problemet er, og hvorfor min målgruppe har den adfærd, den har. Dernæst skal jeg skal diagnosticere hvad for en adfærd har min målgruppe; hvad for en adfærd ville jeg ønske at de havde; hvilke barrierer er der for den ønskede adfærd, og hvad for en kontekst befinder de sig i. Endeligt skal løsningen designes, og det skal testes om den virker. Krukow har præsenteret sin metode på så forskellige situationer som affald på strande (mål for nudge: affaldssortering til skraldespande) og unge menneskers håndtering af skat (mål: juster forskudsopgørelse m.v.). Krukows metode har altså en bredde som gør en anvendelig for mig. Samtidig har Krukows metode et meget bredt syn på processen omkring et nudge, den starter helt fra begyndelsen Om læringsstile hentet

17 15

18 Metode 16

19 Metode Definition Det første skridt i Krukows metode er at definere den ønskede adfærd, eller rettere i mit tilfælde den ønskede læring. Her er jeg ved mit underspørgsmål 2 Hvad skal læres. Hvilken paratviden er aktuel? Mine interviews med lærerne på de skoler, jeg skabte kontakt til, bekræftede min oprindelige antagelse om, at der var et behov for at hjælpe eleverne til at blive bedre til syvtabellen i et af tilfældene var syvtabellen for ambitiøs, og det blev tretabellen i stedet. (Jeg kommer senere i opgaven ind på hvordan jeg fik kontakt til skolerne.) Matematiklærer Jane Tørnblad på Kaptajn Johnsens Skole fortalte, at syvtabellen var en af de tabeller, som børnene i hendes klasse har sværest ved noget jeg genkender fra mig selv. Lærerne bruger en del energi på at give eleverne viden om den lille tabel eksempelvis havde én af lærerne indledt år 2014 ved at eleverne skulle lære den tabel som svarede til det aktuelle ugenummer et 17

20 system som havde en svaghed i at uge 7 er den store vinterferieuge. Jeg talte med eleverne, navnlig i forbindelse med mine tests, og fik igennem dem bekræftet, at tabellerne i de fleste tilfælde ikke sidder på rygraden, i hvert fald på så små klassetrin som klasse. Således var svaret underspørgsmål 2. Hvad skal mit nudge forsøge at lære eleverne? at syvtabellen, alternativt tretabellen, var det de skulle lære. Diagnose Diagnosticeringen i mit nudge sker et langt stykke ad vejen på den enkelte skole. De 3 skoler, jeg fik kontakt med, er selvsagt forskellige i deres indretning og den måde, hvorpå børnene bevæger sig gennem rum og gange. I min mapping vil jeg fokusere på bevægelseszoner og på hvem der har ejerskab af rummet. Dermed vil jeg søge de steder, hvor mit nudge kan få størst mulig effekt. Med skolen, og specifikt børnenes vandren og ophold uden for klasseværelset som kontekst, observerede jeg børnene og hvordan de bevægede sig omkring. Både gangarealer, gårdarealer, trapper og toiletter er steder, hvor børnene cirkulerer. Jeg prøvede at have et åbent sind og overveje mulighederne for nudging på alle disse steder. Gangarealer her kommer alle børn, og de er her meget, og de er vant til at se ting på væggene. Jeg kunne sagtens Man er faktisk blevet lidt skuffet, for det har vist sig, at det åbenbart er rigtig svært at lære matematik uden at kunne regne. Forsker Morten Misfeldt 18

21 lave et nudge i gangarealerne, men der ville være en udfordring i at der er meget information og mange synsindtryk i gangene. Gårdarealer her er børnene også meget, og der er utroligt mange muligheder også fordi gårdarealer er mere til ophold i længere tid end gangene er. En barriere for et nudge i et gårdareal ville dog være, at nudget skulle kunne holde til vejr og vind, samtidig med at det ville skulle kunne tages ned, når mit forsøg var færdigt. Trapper her kommer alle børn også forbi. Trapperne bliver ikke brugt helt så meget til at give information, som gangene gør. Samtidig er tempoet navnlig opad - en smule lavere, når børnene går på trapperne. Toiletterne her kommer børnene også meget, og toiletter kan være et rigtigt godt sted at nudge. En ulempe ville være at der er så mange toiletter, så jeg ville skulle installere et nudge virkeligt mange steder på en skole for at ramme bredt. Yderligere ville jeg kunne få udfordringer med de steder, hvor der var kønsopdelte toiletter. Baseret på denne mapning valgte jeg at fokusere mit nudge på trapperne i min design. Barrierer Barrierer for ønsket adfærd altså indlæring af syvtabellen var vanskelige at observere i skolen. En klar barriere er, at det er kedeligt at sidde og lære tabeller udenad i en bevist handling i der reflektive system. Dette bekræfter, at det giver mening at forsøge et nudge. Pre-test og test Det næste skridt i Krukows metode er test. Krukow anfører, at der skal være både en pre-test og en test efter at nudget er implementeret, således at ændringen/effekten kan måles. Her er jeg ved mit underspørgsmål 4 måle effekt. Mine krav til min test var følgende: Min test skulle kunne måle også moderate forbedringer i elevernes evne til at kunne syvtabellen. Min test skulle ikke alt for tydeligt dreje sig om syvtabellen 19

22 hvis der kom en effekt af hvad jeg gjorde på skolerne, skulle det være mit nudge, som havde effekt ikke at jeg fik drejet opmærksomhed hen imod syvtabellen ved min test. Min test skulle kunne foretages af mig snarere end læreren af hensyn til at jeg måtte love skolelederne ikke at bruge for meget af lærernes tid. Alene kravet om at kunne måle moderate forbedringer fik mig til at vælge en form hvor jeg havde eleverne efter tur på tomandshånd og stillede dem spørgsmål. Jeg forestillede mig, at børnene altid ville kunne regne sig frem til det rigtige svar hvis de sad med en quiz for sig selv. Hvis børnene fik alle svar rigtige både før og efter, ville jeg ikke være blevet meget klogere på om effekten af mit nudge. Børnene skulle have forholdsvis kort tid til at svare uden brug af hjælpemidler 14, og hvis de ikke kan svaret skal de bare svare pas. Da paratviden er noget, der ligger i vores automatiske system, er svartiden en vigtig faktor. Der er derfor mulighed for at notere dette på mit testskema. Ved tomandshånd kunne jeg også sikre mig, at de i svarene trak på deres paratviden og ikke i virkeligheden regnede sig frem til løsningen. Ved valg af tomandshånd sparede jeg også lærerens tid. For at sløre formålet med testen lagde jeg også spørgsmål ind om at lægge sammen og trække fra, og om geografi, historie og almen viden. I alt havde quizzen 11 spørgsmål, hvoraf kun 3 var omkring syvtabellen. Hver test tog 5 minutter. Se her til højre min quiz som jeg brugte i de første klasser hvor jeg nudgede på syvtabellen. Den første test var, ud over regnestykkerne, lidt svær, så jeg lavede dem lidt nemmere til næste skole. Det gjorde jeg for at børnene ville føle sig bedre tilpas, når de fik nogle succesoplevelser og derfor turde svare på mere. Jeg regnede besvarelserne sammen sådan at jeg for alle spørgsmål vedrørende syvtabellen lagde sammen hvor mange sekunder eleven var om at nå det rigtige svar. For forkert eller intet svar lagde jeg et fast højt antal sekunder til. På den måde ville jeg også kunne måle effekten, hvis eleverne blev hurtige til at svare, men svarede rigtigt lige mange gange. Jeg var i min kommunikation med børnene i forbindelse med testen direkte og lagde vægt på at det var dem, der hjalp mig

23 Jeg startede med at fortælle børnene om at det var en quiz og det ikke gjorde noget at de svarede forkert, men at de meget gerne måtte svare også selvom de ikke var helt sikre på svaret. Således var svaret underspørgsmål 4. Hvordan kan jeg måle, om mit nudge virker? at lave en quiz før og efter nudget på tomandshånd med 11 spørgsmål hvoraf 3 var på syvtabellen, og at notere hvor lang tid hvert svar tog. Se bilag 1 Nudgingquiz Syvtabel 21

24 Nudgingprincipper Design Det fjerde skridt i Krukows metode er designet. At lave et nudge som dette, er løsningsorienteret design en designproces på baggrund af en konkret problemstilling. I designet af mit nudge på syvtabellen vil nu beskrive nudgingprincipperne og den indflydelse de har på mit design. På denne måde bliver dette afsnit også en forlængelse af mit tidligere afsnit om teori. Fordi det er første gang i min opgave, jeg går i dybden med nudgingprincipperne, vil jeg i passager hæve mig op på et mere generelt niveau, for så siden at vende tilbage til mit konkrete nudge i forhold til det aktuelle nudgingprincip. Herved kan jeg besvare mit underspørgsmål 3 hvilke nudging-principper. Når jeg har gennemgået nudgingprincipperne, vil jeg yderligere se på mit nudge fra perspektivet af Dunn og Dunn s læringsstile. Endelig benytter jeg naturligvis det jeg fik ud af Krukows diagnosticerings-fase. På denne måde bliver mit nudge et bindeled mellem arkitekturen (som diagnosticeret) og didaktik (Dunn og Dunn). Jeg søger et nudge, som kan gøre eleverne bedre til syvta- bellen. Dette skal ske ved at de hver dag ser syvtabellen og kombinerer det ved en hverdagsbevægelse. Priming Når duften af rengøringsartikler får os til at efterlade toilettet pænt eller duften af friske jordbær i frugt og grønt-afdelingen hos Føtex får os til at købe en bakke jordbær med hjem, er det fordi vi reagerer på de indtryk vi får. Dette er nudgingprincippet priming. Ligesom duft kan der også bruges lyd. Støj kan gøre os aggressive, eller elevatormusik kan få os til at slappe af, og når butikkerne spiller høj techno i fashionstores, er det for at vi skal leve os ind i deres univers og være modtagelige for køb. Vi påvirkes af vores omgivelser. Tænk på hvordan stemningen i en kirke kan få os til at føle glæde eller sorg. I en opgave var jeg med i et nudging der skulle få flok til at lade være med at smide skodder. Løsningen var en stickerkampagne med sjove skilte. Her brugte vi humor og løftede et negativt budskab med glæde. Vi primede folk vi plantede et budskab. Hovedprincippet herved er, at folk kan nudges ved hjælp af opstilling af små og simple indflydelser på det automatiske system. Selve konsistensen af et prime kan variere fra ordassociationer til sanseindtryk; da en gruppe amerikanere eksempelvis blev spurgt, om de ville stemme aftenen før et valg, 22

25 steg stemmeprocenten med op til 25% (Thaler & Sunstein 2008:76-77). Disse primes finder primært sted i sociale situationer, og kan samles under Thaler og Sunsteins definition; Sometimes, the merest hint of an idea or concept will trigger an association that can stimulate action. (Thaler & Sunstein 2008:76). Det er altså et prime, Københavns Kommune benytter sig af i deres kampagne ved REN kærlighed til KBH. Jeg vil bruge priming i mit nudge og plante syvtabellen hos eleverne som en ting, der er en del af hverdagen. Hvis eleverne ser syvtabellen dagligt, på trapperne, er de primet for syvtabellen næste gang læreren i klasseværelset taler om den, eller næste gang de står i en situation, som kunne løses med syvtabellen. Matching Princippet matching er når systemer og design passer sammen. Dette kan bruges til et regne-nudge, hvor det gælder om at sætte to ting op mod hinanden - for eksempel brøker og decimaltal, hvor 1/3 er det samme som 0,333. Det kan understreges med ens farve og form, og sættes op med et omrids af en hånd, således at børnene får lyst til at sætte en hånd på hver af de to, matchende figurer. På den måde får eleverne både bevægelse og det visuelle til at spille sammen. Matching kan bestemt bruges som nudge på syvtabellen. Gangestykkerne (7x1, 7x2, 7x3 ) kan sættes op til at skulle matches med deres resultater (7, 14, 21 ). Det kan oven i købet styrke elevernes evne til at kunne syvtabellen uden at den ligger i deres paratviden som en remse eller en liste. I det nudge, jeg implementerede på de tre skoler, brugte jeg ikke matching, jeg brugte et lidt simplere nudge. Hvis jeg skulle have lavet to på hinanden følgende nudges, havde jeg brugt et matching-nudge som det andet nudge. Oplevet nærvær I forbindelse med kommunikationen omkring mit nudge skal jeg tænke på at bruge Vores skole. Det giver modtageren oplevet nærvær. Vi i København kender det fra skraldespandene, hvor budskabet er Ren kærlighed til Kbh. Vi er en del af fællesskabet og opfordrer os til at være Pro social. I forbindelse med syv-tabellen er det svært at få aktiveret nærvær. Det lykkedes mig ikke at komme på en overbevisende anvendelse af dette nudging-princip. Status Quo bias Inderst inde vil vi mennesker helst ikke miste noget eller lave om på det eksisterende. F. eks er der mange af os, der helst ikke vil tage stilling til om vi skal være organdonorer. Vi vil helst udskyde valget. Det er en bias, en fejl i vores automatiske system. Det er nudgingprincippet Status Quo bias. Det er, at vi lader stå til. Det er også det, der gør det svært at sælge min nye nudging-idé ind til skolerne. Mit nudge er midlertidigt; det skal kun være der en uge. Men i den uge vænner eleverne sig til at tænke på syvtabellen, når de går op eller ned ad trappen. På baggrund af status quo bias forventer jeg, at de også efter tallene er fjernet vil tænke på syvtabellen på vej ned. Måske vil de endda blive ved med at associere bestemte trin med et bestemt trin i syvtabellen. Det kunne være interessant at vide hvor stærk og hvor langvarig en sådan effekt vil være, det vil jeg desværre ikke kunne undersøge i denne omgang. Framing Når jeg kalder de elleve spørgsmål en quiz i stedet for en test, så det lyder mere indbydende bruger 23

26 jeg princippet Framing. Det bruges ofte i politik for at få en vælger til at tage stilling til, hvordan ordet lyder mere end hvad ordet betyder. Tænk for eksempel på da den danske regering i sin tid indførte arbejdsmarkedsbidrag. Det er reelt en ekstraskat, men når det kaldes et bidrag, lyder det frivilligt. Jeg bruger framing omkring min quiz. På selve syvtabellen er det mindre oplagt at give den et positivt spin. Jeg kunne lægge billeder af noget jeg er sikker på børnene ville kunne lide ind i nudget. Elementer fra en populær film eller bog kunne bruges, så som Pippi Langstrømpe. Men det er svært at få Pippi Langstrømpe til at sige 7x7 = 49 på en overbevisende måde. Der er også en risiko for at udvande budskabet. Endelig ville den grafiske udfordring overstige mine ressourcer. Derfor bruger jeg ikke framing i selve nudget. Broken Window Skrald og vandalisme er et stort problem alle steder, hvor der færdes mange mennesker. Det starter med et lille skod eller en lille tushtegning og pludselig er der skrald og graffiti alle vegne. Det er Broken Window. Dette vil jeg prøve at undgå, for hvis først den selvklæbende folie ødelægges lidt vil flere børn få lyst til at krasse i det, og så fjernes fokus fra det oprindelige som var syvtabellen. Jeg skal derfor tilse mit nudge et par gange, mens det er sat op. Make it easy Make it easy tilsiger ganske enkelt at det som er let at gøre bliver gjort. Det kan være, at der altid parkeres cykler hulter til bulter i gården, så alle falder over den, og måske kan dette bare løses ved at der placeres et cykelstativ. Make it easy princippet bruger jeg ved at implementere mit nudge på trappen. Børnene skal alligevel op ad trappen, og de skal ikke anstrenge sig for at se syvtabellen. Go with the flow Det er nemmere at ændre på folks adfærd end at stoppe den. Der kan dog også vælges at Go with the flow, at acceptere en adfærd. I et stisystem, hvor stier lavet af fliser eller asfalt krydser hinanden på en græsplæne, og folk skal til højre eller venstre, så skråer de hjørner, så græsset slides af ind mod krydset. Go with the flow siger, at i den situation kan man lige så godt lave belægningen på den måde, folk vil gå. Go with the flow passer ikke i forhold til min problemstilling. Following the Herd Under overskriften Following the Herd tager vi her et spring tilbage til, hvorfor du repeterede syvtabellen, da du læste titlen på min opgave. Vi har en naturlig trang til at tilhøre gruppen. Vi ønsker at være en af de ni, der kan syvtabellen. Ni ud af ti syvtabellen! her er mit nudge brugt rigtigt, der må ikke bruges negation som: Mange kan ikke syv-tabellen. Vi ønsker at tilhøre flertallet. Hvis der er mange der gør det, må det være det rigtige. Det knytter sig til de øverste tre trin i Marslows behovspyramide selvrealisering, påskønnelse og sociale behov. Following the Herd eller spejle andres adfærd er noget, som kan sker på de trapper hvor jeg sætter mit nudge op: Hvis først ét barn siger syvtabellen, når han/ hun går op ad trappen, får andre børn lyst til det samme. Denne mulighed bekræfter mig i, at det er et godt valg at lave mit nudge på trappen. Jeg observerede, da jeg satte mit nudge op, at børnene netop gjorde det. De gør det nok ikke hver gang, men hvis de bare gør det en gang 24

27 imellem, vil det have en god effekt. Empowered En stor fordel ved at bruge nudging i forbindelse med en bevægelse, børnene alligevel laver, er at børnene er empowered i situationen. Hvordan de siger tallene, hopper op ad trinene eller går to trin op og et tilbage er ligegyldigt de bestemmer selv. Gamification Sidst er der diskussionen om gamification/fun theory tivolifikation 15. Der har været forsøgt med at lave trappen i en metro til et stort klaver. Visuelt blev trinene malet som tangenter og der kom lyd i hvert trin. Når metrogængerne gik på trinene kunne de spille en melodi. Dette blev gjort for at få folk til at bruge trappen i stedet for rulletrappen, for at fremme folks sundhed 16. Forsøget gik godt i starten, men ganske kort tid efter havde det den modsatte effekt. Folk gad ikke høre på larmen, så de valgte rulletrappen. Jeg vil i mit nudge ikke 15 dk, tirsdag d. 28. maj 2013 Nok af nudging? artikel af Brian Due Ph.d. Chefkonsulent og Timme Bisgaard Munk Ph.d., Redaktør okt kl Svenskerne vågnede op til klavertrin i metroen artikel af Peter Jørgensen, journalist benytte mig af sjove lyde og blinkende lamper. Nudgingprincipper i mit nudge Jeg har nu gennemgået de nudgingprincipper, jeg har modtaget undervisning i på KEA. Således er svaret underspørgsmål 3. Hvilke af de eksisterende metoder under nudging kan jeg bringe i anvendelse? at lave et nudge, som baserer sig på priming, status quo bias, broken window, make it easy, following the herd, og empowered. Jeg har yderligere en idé om et nudge baseret på matching. Læringsstile i forhold til mit nudge. Jeg vil også se på Dunn og Dunn s fire perceptuelle forcer i forhold til mit nudge: Kinæstetisk = bevægelse Børnene bevæger sig, når de går op ad trappen, og så ser de tabellen. Disse bør har som regel sværest ved at modtage almindelig undervisning, så her kan mit nudge være med til at styrke netop denne gruppe. Taktil = berøring Børnene træder på tallene og nogle holder i gelænderet. Hvis de gik på bare tærer, og hvis tallene var i et andet materiale end trappens overflade, f.eks. hvis jeg havde valgt at klippe tal af gulvtæppe og resten af trappen var af linoleum, ville disse børn ifølge denne teori huske læringen bedre. Dette er i midlertidig ikke muligt i dette pilotprojekt, da alle børn har sko på i skolerne. Visuel = se Jeg har valgt tydelig og enkle grafiske tal i gul, så det ses. Der er også en gentagelse på hvert trin, og en visuel volumen i nudget s størrelse. Auditivt = høre Under mine observationer lagde jeg mærke til at nogle af børnene læser og siger tallene højt. Det er med til at styrke de børn, der lærer auditivt i deres læring. 25

28 Design Fysiske designkrav I løbet af min gennemgang af nudging-principper og læring har jeg truffet en lang række beslutninger om mit nudge. Nedenstående supplerer med en række designkrav, som mere betinget af forholdene i skolerne og er udmøntninger af mine beslutninger: 26

29 27

30 Pilotprojekt 28

31 Pilotprojekt Kontakt til skolerne Krukows metode lægger som nævnt vægt på at teste effekten af nudget. For at få en stærkere test, valgte jeg at implementere mit nudge i tre skoler. Dette gav også en god mulighed for at implementere de grundlæggende ideer om mit nudge under forskellige forhold. Det krævede også en metodisk tilgang til mit underspørgsmål 1 kontakt til skoler, som jeg besvarer her nedenfor: Der var mange aktører på en skolen, der skulle overbevises, når jeg tog kontakt væsentligst skolelederen og den enkelte lærer. Min salgsstrategi af ideen var følgende: 1. Ring til skolen og find ud af hvem det første lag af beslutningstagere er typisk skolelederen. 2. Ring til skolelederen og introducer ideen og prøv at få lov til at sende en præsentation i PDF, som forklarer projektet. Læg vægt på at ideen er læringsmæssig interessant, ikke koste resurser som penge eller tid fra undervisning eller ekstraarbejde for læreren. 3. Ring eller skriv tilbage til skolelederen, få navne på relevante lærere, og få lov til at kontakte lærerne. 4. Tag ud til skolen og mød lærerne. Dette gjorde jeg som regel uden at have aftalt en tid om at mødes. Skolerne lå i overskuelig afstand fra mit hjem, og jeg havde ikke så meget tid at give af, så jeg kunne ikke tillade mig at lade dagevis gå på at træffe en aftale med en lærer. På den måde kunne lærerne også se mit engagement og min seriøsitet omkring projekt. Jeg blev heldigvis godt modtaget, når jeg gjorde dette. 5. Præsenter ideen for lærerne, få dem med på ideen og aftale detaljerne. 6. Giv lærerne en kort tekst, de kan give til forældrene, når de skal informere dem om projektet. På denne måde fik jeg to folkeskoler og en privatskole med til projektet. 29

32 Præsentation Den PDF jeg sendte som præsentation, byggede jeg op efter AIDA-modellen. Attention: Et billede af min datter, som svarer til elevernes aldersgruppe, der leger; og en fangende titel, som kunne vække lærernes interesse. Interest: Hurtigt kommer jeg til sagen og fortæller, hvad det drejer sig om. Desire: Jeg lagede også vægt på, hvor lidt det krævede af dem for at være med. Action: Og til sidst har jeg sat min blogadresse på, hvis der er mere de ville kigge på. Jeg lagde vægt på at vækket lærernes nysgerrighed, fordi mit projekt er målbart. Resultatet af nudget vil blive offentliggjort på min hjemmeside og de involverede lærer og forældre vil kunne læse om det der. Se bilag 2 Udfordringer i kontakten Min timing var uheldig på den måde, at kommuneskolerne står overfor den gennemgribende Skolereform. Det var langt fra alle, der havde tid mange af skolelederne virkede pressede. Jeg kan ikke kaste mere efter mine lærere lige nu. var budskabet i flere tilfælde. De første skoler jeg uden held forsøgte mig med, lå i Københavns Kommune. På Frederiksberg var der mere held. Muligvis var der mere overskud på de skoler, muligvis var jeg blevet mere rutineret i at sælge mit projekt. 30

33 Design på de 3 skoler Jeg har i det ovenstående skrevet meget om designet af mig nudge. I dette afsnit vil jeg kort beskrive nogle af de konkrete udfordringer og valg der var med at tilpasse mit design på de tre skoler. Kaptajn Johnsens Skole KJS er en forholds lille privatskole i gamle lokaler med tilbygninger. Skolen er indrettet fine gamle lokaler med stuk og i nogle tilfælde ganske store rum. Der er mange trapper omkring på hele skolen. Den trappe, som ville være mest oplagt for mig at bruge, drejede 180 grader. Jeg valgt at lægge de tre første stykker af syvtabellen på de nederst tre trin før drejet, og så resten den svære del af tabellen på den længere del af trappen efter drejet. Derved nåede børnene at opfatte nudget. Trappen var noget mørkere, end jeg ville have foretrukket, men mine gule tal var dog store og klare nok til at blive set. Den dag, jeg skulle interviewe børnene, fik jeg børnenes klasselokale, som var et gammel herskabslejligheds-rum med pejs og karnap. Det var heldigt, at jeg kunne lave min quiz et sted hvor børnene følte sig hjemme. Skolen på Nyelandsvej SPN er en større kommuneskole. Lokalerne ligner noget fra 60 erne på trods af at en stor del er fra 80 erne. Der er store brede gange overalt, og skolen er lettere labyrintisk. Igen er den sidste trappe på ruten fra skolegården til klasselokalet det oplagte sted at lægge mit nudge. Her er mere lys. Trappen er lang, og jeg overvejer at lægge syvtabellens stykker på hvert andet trin, men holder mig til hvert trin, da min målgruppe i 2. klasse har korte ben. Jeg quizzer med børnene på den samme trappe, hvor jeg senere installerer mit nudge. Riddersalen på Kaptajn Johnson Skole Skolen på Nyelandsvej 31

34 Frederiksbergs Ny Skole FNS er en mellemstor kommuneskole i en gammel bygning i 4 etager. Der er her én hovedtrappe, og det er en udfordring at alle børn går på den det giver risiko for slid på nudge, der er større risiko for at nogen af børnene fx bytter om på nogen af tallene i mit nudge, og der er risiko for at børnene ikke ser mit nudge fordi der er så mange på trappen når det ringer ud og ind. Jeg overvejede at bruge et gangareal i stedet for; men det ville have haft omtrent det samme sæt af udfordringer. Yderligere er trappen af granit, hvilket gør det sværere for folien at sidde fast. Når forældrene henter deres børn, bruger de tit trappen til at sætte dem på, mens de får tøj på. Jeg lægger mit nudge ude til højre, hvor der ikke så tit er børn under påklædning. På FNS mener læreren at syvtabellen er for svær for børnenes niveau, og vi vælger tretabellen i stedet for. ret forskellige, bl.a. med hvor de er henne mht. matematikkundskaberne, så det er interessant for mig med FNS at få dækket flere klasser på én gang. Til gengæld er 3 elever fra hver klasse et lidt lavt tal i statistisk sammenhæng. Hvis jeg lige rammer 3 elever som kan tabellerne perfekt eller som er meget langt fra at lære dem, får jeg ikke målt nogen effekt. Afsenderen på nudget Jeg nævnte under teori, at afsenderen på et nudge sjældent er kendt for modtageren. Med mine syvtabel-nudges er jeg imidlertid meget klar som afsender, fordi eleverne ligefrem taler med mig. Jeg siger ikke at jeg vil sætte tal op, men jeg er ret sikker på at børnene gennemskuer, at det er mig. Læreren lader mig quizze 3 børn fra 3 klasser - fra 0.klasse til 2.klasse - i alt 9 børn. Dermed bliver FNS anderledes end KJS og SPN, hvor jeg hvert sted quizzer én hel klasse. Klasser kan være Tretabel på Frederiksberg Ny Skole 32

35 Testresultat I udførelsen af mit nudge er det nu tid at vende tilbage til det trin i Krukows metode, som er pre-test og test. Jeg vil beskrive både testresultaterne og de reaktioner jeg i øvrigt modtog på skolerne. Hermed får jeg besvaret mit underspørgsmål 5 reaktioner hos lærere og elever. Testresultater Min quiz viste på alle tre skoler en mærkbar forbedring, som det fremgår nedenfor af min sammenvejning af rigtige og forkerte svar. Skalaen er et gennemsnit af elever, hvor en elev får 0 points for at svare lynhurtigt på alle 3 tabel-spørgsmål, og får 99 points for at svare forkert på dem alle. 33

36 Testresultat Denne tabel viser resultaterne i tal KJS SPN FNS Pre-test Test En anden måde at opstille resultaterne er en gruppering efter hvor mange procent som kan svare rigtigt på alle spørgsmål, hvor mange som svarer rigtigt på kun nogle, og hvor mange som svarer helt forkert. Som det fremgår, er der en klar forskydning imod en højere grad af rigtige svar. 34

37 Testresultat På FNS gav lærerne mig 3 elever fra hver årgang fra 0. til 2. at teste. Eleverne fra 0. klasse var for uprøvede inden for matematik til at mit nudge kan have haft effekt; desværre var jeg ikke i min pre-test opmærksom på forholdet og fik ikke noteret hvem som var fra hvilket trin. Samtidig er antallet af elever som jeg tester på FNS meget lavt i forhold til statistisk usikkerhed. Jeg skal derfor være meget forsigtig med at drage konklusioner over FNS. Det er interessant at effekten er nogenlunde den samme for KJS og SPN, selv om niveauet i udgangspunktet er meget forskelligt ved at SPN-eleverne simpelt hen var meget længere i at lære tabeller end KJS-eleverne. Jeg mener, at er vigtigt hvilket niveau af kendskab til tabeller, undervisningen i klasselokalet har bragt eleverne til. I det mindste forventer jeg at eleverne skal have en grundlæggende forståelse for multiplikation for at få et ordentligt udbytte af mit nudget. Men mine resultater peger imod, at nudging har en god effekt både på børn som er forholdsvis godt inde i tabeller og på børn med mere beskedne færdigheder. En kontrol af mine resultater ligger i de matematikspørgsmål fra min quiz, som ikke drejede sig om den tabel, som jeg nudgede på. Her er der en vis forbedring på KJS og SPN, men den er noget mindre end tilfældet på den nudgede tabel. På FNS er der ligefrem en forværring. Denne tabel viser regning generelt -resultaterne i tal KJS SPN FNS Pre-test Test Disse resultater bekræfter, at jeg med mit nudge har fået den læring jeg stræbte efter i min problemformulering. Men resultaterne viser også en vis usikkerhed i min målemetode. Ideelt set skulle tallene for regning generelt ikke ændre sig fra før til efter. Heldigvis har jeg anden feedback fra skolen at støtte mig til. 35

38 Reaktioner Reaktioner fra skoleledelse Skoleledelsen på de tre skoler var meget positive. De kunne overskue størrelsen af projektet, og de kunne se mulighederne i det. De kunne lide, at der er en synlig signalværdi i det for skolen: Lærerne bliver involveret og bestemmer selv om de vil deltage, og forældrene kan se at der er gang i initiativer af flere arter for læring af deres børn. De pædagogiske ledere roste at tabellen blev leget ind i kroppen. Reaktioner fra lærere Lærerne synes generelt at det var en god idé - også de der ikke havde tid til at deltage. Da jeg var i gang med at sætte folien op, kom der lærere forbi med kommentarer som: Det ser godt ud og det skal vi da have på alle trapper!. Nogle havde idéer til, hvordan jeg kunne lave en mere permanent løsning. Jeg er dog ikke sikker på at det ville være godt med en permanent installation - hvis det er noget, der sidder på altid, så bliver den vane, ses ikke, og effekten daler. undervisning, de selv stod for. Ligeledes var det en måde at synliggøre den innovative tilgang til undervisningen for forældrene, som måske var bekymrede om deres børn lærte nok. Reaktioner fra elever Eleverne var glade for tallene på trapperne. De så noget nyt, og de tog det straks til sig. Jeg oplevede, at de i flere tilfælde sagde tallene højt, når de gik frem og tilbage på trinene de gav mit nudge sit eget liv! Der var også ærgrelse, da jeg fjernede det igen. Eleverne på FNS bekræftede min opfattelse af, at der skal et vist niveau af forhåndsviden om tabellerne til. Jeg spurgte, efter at børnene havde svaret på testen, om de havde set tallene på trappen i sidste uge. Det havde de alle sammen og på spørgsmålet om de vidste, hvad tallene var, svarede de børn, der går i 1.-2 klasse, at det var tretabellen. Børnene i 0. klasse viste det ikke det var også dem der havde sværest ved gange stykkerne. Opsummering på reaktioner Svaret på underspørgsmål 5. Hvordan reagerer lærere og elever på nudging? må på denne baggrund være, at nudget virker der er en målbar forbedring på den tabel, jeg nudger på. Alt i alt var det meget positivt at arbejde med de skoler, som valgte at deltage. Skolerne syntes mit nudge var grafisk flot, ville gerne have det på flere trapper, og kunne se ideen i det. Jeg glæder mig til at dele resultaterne af quizzen med dem. Det man hører, glemmer man Det man ser, husker man Det man gør, kan man Kinesisk ordsprog På FNS talte jeg med læreren Majbritt. Hun syntes at det var en god idé og i tråd med den 36