Dagsorden Uddannelsesudvalg for ernærings- og sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Dagsorden Uddannelsesudvalg for ernærings- og sundhedsuddannelsen Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Det fælles uddannelsesudvalgsmøde, lokale D002. Oplysning om lokale til mødet om Ernærings- og sundhedsuddannelsen, Ankerhus kommer senere. Dette møde starter kl Ulla Maria Mortensen, Hanne Pedersen, Helle Wagner Holm, Jette Benn, Jan Petersen, Jeanette Lefevre, Jørgen Kay, Vivi Frydendahl, Rikke Kristensen, Thorbjørn Thorbjørnsen, Birthe Petersen, Julie Fabritius, Bjarke Zinkernagel Klein, Ida Husby Afbud: Mødesekretær: Annette Qvist Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Eventuelt + næste møde /8

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes 1.3 Beslutningsreferat 2/8

3 2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling 2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Fokus er denne bl.a. på innovation. Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannelsen 2.3 Beslutningsreferat 2.4 Bilag Bilag ionspartner.pdf 3/8

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Fælles projekt om kompetencer i forhold til samarbejdet mellem de gymnasiale uddannelser og professionsbacheloruddannelser (v. Jørgen Kay) Opsamling på gennemgangen af de tre studieretninger Social- og Sundhedsuddannelsen som arbejdsområde hvilke kompetencer er centrale? Hvad kendetegner jobområdet? (v. Thorbjørn Thorbjørnsen) Sammenhængende uddannelsessystem Opsamling på 110 års jubilæet den 27. september 2012 Orientering om forsknings- og udviklingsprojekter 3.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 3.3 Beslutningsreferat 3.4 Bilag Bilag 3.1. Kort beskrivelse af projekt mellem VUC og UCSJ. Bilag 3.2. Link til redegørelse om sammenhængende uddannelsessystem Bilag 3.3. Anbefalinger til ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus formuleret ved jubilæumsarrangement den 27. september /8

5 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling Intet. 4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 4.3 Beslutningsreferat 5/8

6 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling Optagelsesstatistik 5.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 5.3 Beslutningsreferat 5.4 Bilag Bilag: 5.1. Studenterbestand (Antal studerende på uddannelsen) 6/8

7 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Evt. meddelelser skal så vidt muligt fremsendes på skrift inden mødet. PB i sundhed og arbejdsliv Kort om hverdagen på Ankerhus 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6.4 Bilag Bilag 6.1. FTFs brev vedr. professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed Bilag 6.1. Kort orientering om hverdagen på Ankerhus 7/8

8 7. Eventuelt + næste møde 7.1 Sagsfremstilling Indstilling Til orientering 7.3 Beslutningsreferat 7.4 Bilag 8/8

9 Bilag 3.1 Uddannelsesudvalgsmøde den 23. oktober 2012 Pilotprojekt om studiekompetencer Med reformerne på de gymnasiale uddannelser og de nye studieplaner for professionsbachelor uddannelserne, der på mange måder kan beskrives som et uddannelsesmæssigt paradigmeskift, er der særligt fokus på studiekompetencer i bredeste forstand. Det er vores oplevelse, at vi både på det gymnasiale niveau og på videregående uddannelsesniveau har behov for afklaring af begreber, behov for afstemning af forventninger, behov for udvikling af konkrete didaktiske tilgange til undervisning, hvad angår de uddannelsessøgendes konkrete arbejde med studiekompetencer, behov for udvikling af undervisningsmaterialer (i bredeste forstand) og i al almindelighed behov for at uddybe forståelsen for, hvad hinanden laver. Formål: Det langsigtede formål med projektet - med afsæt i uddannelsernes studieforberedende målsætning - er at styrke og målrette de gymnasiale uddannelsers arbejde med studiekompetencer i forhold til aftagerinstitutionernes eksplicitte behov, samtidig med at aftagerinstitutionernes fortsatte arbejde med studiekompetencer kan komme til at bygge videre på de studerendes allerede opnåede kompetencer, både af hensyn til de studerenes aktuelle studier og deres mulighed for videregående studier f.eks. på master niveau. Tanken er, at arbejde på at sikre kontinuitet i arbejdet med studiekompetencer fra stx/hf til og med professionsbacheloruddannelsesniveau. I projektet deltager undervisere fra både VUC og UCSJ (Ankerhus). Projektet forventes afsluttet primo 2013.

10 Ankerhus 110 års jubilæum University College Sjælland Ernæring og sundhed Ankerhus

11 Salon 1 - Innovation og fremtidens sunde fødevarer Anbefaling 1: Større evidensbaseret viden om tilberedningsmetodik Anbefaling 2: Udbyde valgfag i praktisk madlavning Ovenstående anbefalinger udspringer alle fra et ønske om større sikkerhed i den praktiske tilgang til fødevarer. Ankerhus 110 års jubilæum

12 Salon 2 Virker kost- og diætvejledning? Evidens og metoder Anbefaling 1: Kostvejledning skal fremover fokuserer på opmærksomhed Opmærksomhed fra vejleder til borger Borgerens opmærksomhed på egen adfærd Anbefaling 2: Kostvejledning skal fremover i højere grad fokuserer på tværfaglighed Ankerhus 110 års jubilæum

13 Salon 3 - Hvilke kompetencer og samarbejdsformer fremmer bæredygtig udvikling og Corporate Social Responsibility? Anbefaling 1: Videreudvikling af samarbejdet med relevante virksomheder, der inddrages løbende i undervisningen, i praktikopgaver og BA projekter, praksisnært og handlingsrettet mod bæredygtig udvikling samt etablering af Udviklingsseminar som afsæt for modulopgaver og BA projekter Anbefaling 2: Integration af bæredygtighed og CSR i alle fagområder og moduler således, at PBES styrkes i at analysere, kritisk vurdere barrierer og udvikle muligheder for bæredygtig udvikling Ankerhus 110 års jubilæum

14 Salon 4 - Et paradigmeskift? Hvordan involverer vi borgerne? At kunne nå borgeren gennem egen involvering Anbefaling 1: Mere praksisnært (som eksemplets magt - køkken/haver/dyr) samtidig med udvidelse med/af visioner Anbefaling 2: At komme ud med mere baggrundsviden til brug i praksis til at forstå modtageren. Starte med det enkle. Ankerhus 110 års jubilæum

15 Salon 5 - Måltidsfællesskaber og kulinarisk kvalitet. Fra ernæring over fødevarer til måltider tur/retur Anbefaling 1: Noget mere sammenhæng (tværfaglighed) til de andre faggrupper, som har med måltidet at gøre. Anbefaling 2: Hvordan kan kreativitet, sanselighed og værtsskaber bidrage til glade måltider og maddannelse gennem tværfaglighed Ankerhus 110 års jubilæum

16 Salon 6 - Hvad kan en uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed også lede til? Anbefaling 1: At se den manglende titel som en styrke Anbefaling 2: At skabe sammenhængskraft mellem uddannelsens enkelte elementer og efterfølgende muligheder Ankerhus 110 års jubilæum

17 Salon 7 - Hvordan kommunikerer vi om sundhed, fødevarer og udvikling? Anbefaling 1: Nye måder at kommunikere ernæring og sundhed på, mere pondus Stå fast på fagligheden Anbefaling 2: Nye måder at italesætte uddannelsen på Forstærket fokus på forskellige formidlingsformer f.eks. Journalistisk og PR Ankerhus 110 års jubilæum

18 Salon 8 - Professionsbachelor uddannelse i Ernæring og Sundhed (stadigvæk) et utraditionelt uddannelsesvalg for en mand! Anbefaling 1: - Flere praktiske elementer i uddannelsen, herunder inddragelse af motionsrum, større tilknytning til virksomheder, cases i undervisningen og kvalificering af praktikken. Anbefaling 2: - Titel : sundhedsformidler? Skarpere profil Ankerhus 110 års jubilæum

19 Salon 9 - Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet betydning for sundhed, trivsel, præstation og vægt Anbefaling 1: Fysisk aktivitet bør indgå i større udstrækning såvel teoretisk som i praksis. Anbefaling 2: -Viden og indsigt i forskellige idrætsgrene og de specifikke krav, fysiologisk og energimæssigt, og de relevante udfordringer der knyttes til sportsgrenen Ankerhus 110 års jubilæum

20 Ankerhus 110 års jubilæum University College Sjælland Ernæring og sundhed Ankerhus

21 Opgørelse af UCSJ s studerende på grunduddannelserne pr. 1. oktober 2012 Følgende indeholder en oversigt over samtlige studerende på grunduddannelserne pr. 1. oktober De studerende er opdelt på uddannelse, lokation og køn i den første tabel og på uddannelse, undervisningsform, lokation og semester i den anden oversigt. Gæstestuderende indgår ikke i oversigten. Data udtrukket fra SIS pr 8. oktober 2012 Undervisningsform (e-læring/tilstedeværelsesundervisning) er kun opdelt gennem de sidste 5 semestre. Tidligere semestre kan ikke opdeles og eventuelle e- læringsstuderende er medtalt under tilstædeværelsesundervisning. Dette gælder for uddannelserne ernæring og sundhed, sygeplejerske og pædagog. Ledelsessekretariatet 8. oktober 2012

22 Studerende på grunduddannelserne pr. 1. oktober 2012 Antal studerende Uddannelse og lokation Kvinder Mænd I alt Bioanalytiker UCSJ, Campus Næstved Ergoterapeut UCSJ, Campus Næstved Ernæring og sundhed UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) Fysioterapeut UCSJ, Campus Næstved UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) Leisure management UCSJ, Campus Roskilde (Bakkesvinget) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) Lærer UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) Pædagog UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 17) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) Socialrådgiver UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) Sygeplejerske UCSJ, Campus Næstved UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Slagelse (ingemannsvej 35) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) Meritlærer UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) Meritpædagog UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) I alt Excl. Gæstestuderende KWE

23 Indskrevne studerende pr. 1. oktober 2012 Igangværende semester Uddannelse, undervisningsform og lokation Ikke igang med et semester orlov pr. 1. oktober 2012 Bioanalytiker tilstede UCSJ, Campus Næstved e-læring UCSJ, Campus Næstved Ergoterapeut tilstede UCSJ, Campus Næstved e-læring UCSJ, Campus Næstved Ernæring og sundhed tilstede UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) e-læring UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) Fysioterapeut tilstede UCSJ, Campus Næstved UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) e-læring UCSJ, Campus Næstved Leisure management tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Bakkesvinget) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) Lærer tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) e-læring UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) Meritlærer tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) Meritpædagog tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) Pædagog tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 17) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) e-læring UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) Socialrådgiver tilstede UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) e-læring UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) Sygeplejerske tilstede UCSJ, Campus Næstved UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 35) UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) e-læring UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 35) I alt E-læring er kun registreret separat i de seneste 5 semestre. For 6. og 7. semester er e-læring medtalt sammen med tilstedeværelsesundervisning

24 Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, København Ø, jopa att. Tue Vinter-Jørgensen cc: Christian Moldt Akkreditering af PB i Arbejdsliv og Sundhed FTF vil i forbindelse med EVA s akkreditering af PB i Arbejdsliv og Sundhed gøre opmærksom på en række elementer i ansøgningen fra UC Lillebælt, som efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt belyst i det materiale, som har været genstand for ministeriets screening. FTF s henvendelse sker på foranledning af en række FTF-organisationer (Dansk Socialrådgiverforening, Ergoterapeutforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter og Danmarks Lærerforening) som finder, at uddannelsen repræsenterer en kombination af allerede kendte elementer, som findes i deres uddannelser eller efter/videreuddannelser, der også retter sig mod en række fremtidige samfundsmæssige udfordringer på beskæftigelses- og sundhedsområdet. FTF henvendelse retter sig mod følgende punkter: 1) Manglende inddragelse af centrale aktører på området gør det svært at vurdere det nationale behov for en ny grunduddannelse 2) Det er uklart, hvordan kompetencebehovene på arbejdsrehabiliteringsområdet bedst dækkes. Skal det være med en ny grunduddannelse som fx Arbejdsliv og Sundhed eller ved en landsdækkende koncentreret og hurtig efter- og videreuddannelsesindsats?. 3) Den er uklart, om der er et tilstrækkeligt arbejdsmarked for de nyuddannede i Den ny uddannelse er en specialiseret uddannelse, men består af en kombination af eksisterende uddannelser. Det er tvivlsomt om der er et arbejdsmarked for de nyuddannede, når de første er færdiguddannet, formodentlig først i Ad 1) Manglende inddragelse af nogle af de centrale aktører i screeningsprocessen FTF mener, at grunduddannelser på professionsbachelorniveau skal udvikles til et nationalt arbejdsmarked, ikke kun til et lokalt eller regionalt kompetencebehov. Det stiller nogle krav til de parter, der inddrages i forbindelse med udvikling af uddannelsen. I screeningsprocessen skal følgende bl.a. undersøges: Dækker den foreslåede uddannelse et behov, der ikke er tilstrækkelig dækket (se punkt 2) Forslaget skal være drøftet med centrale aftagere og i samarbejde med andre relevante aktører.

25 2 I relation til inddragelse af relevante aktører er aftagersiden i begrænset omfang og ret lokalt blevet inddraget. Det gælder især de offentlige arbejdsgivere. Omvendt er andre relevante aktører ikke blevet inddraget. Det fremgår af UC Lillebælts ansøgning, at den er udarbejdet i samarbejde med en række interessenter, som udgør tre kommuner i Lillebæltsområdet, BILKA, Huset Venture, som er kendt for at ansætte mennesker med nedsat arbejdsevne og PreviaSundhed, som er en virksomhed som udarbejder sundhedsløsninger til privateog offentlige virksomheder, pensions- og forsikringsselskaber og kommuner. Med henblik på en bredere vurdering af arbejdsmarkedsbehovet ville det være naturligt at fx KL og Danske Regioner havde haft lejlighed til at udtale sig direkte om uddannelsen via f.eks. interviews. Det arbejdsmarkedsbehov, der skal dækkes, er ikke et regionalt, men et nationalt, jf. nedenfor under punkt 2. Det skal her bemærkes, at UC Lillebælt ikke har inddraget de uddannelsesudvalg på professionshøjskolen, som har en særlig ekspertise på de uddannelsesområder og arbejdsmarkedsområder, som den nye uddannelse grænser op til indenfor beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det gælder f.eks. Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen, uddannelsesudvalget for ergoterapeutuddannelsen, uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen og uddannelsesudvalget for fysioterapiuddannelsen.. Det skal dog præciseres, at en sådan inddragelse ikke er en tydelig pligt for højskolen. Det skal bemærkes, at de faglige organisationer indenfor de nævnte områder heller ikke har været inddraget på anden vis. Dette giver en skævhed i repræsentationen, som betyder at uddannelsessiden alene har været dækket af undervisere og konsulenter ansat på UC Lillebælt og ikke den store uddannelsesmæssige ekspertise som er repræsenteret i f.eks. skolens uddannelsesudvalg. En større repræsentation ville have kvalificeret ansøgningen. Ad 2. Kompetencebehovene på rehabiliteringsområdet m.m. I UC Lillebælts ansøgning fremgår det, at formålet med uddannelsen er at uddanne professionsbachelorer, som med høj praksisnær, handlingsorienteret kompetence kan løse opgaver knyttet til fastholdelse og inklusion af udsatte målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet samt til sundhedsfremmende opgaver med henblik på trivsel og meningsfyldt arbejdsliv i både den private og offentlige sektor. Eller sagt på en anden måde, de studerende skal opnå kompetencer i at løse opgaver, der er forbundet med at øge og bevare udsatte målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet i et sundhedsfremmende perspektiv. Vi mener, der er to problemer med den foreslåede uddannelse, som bør indgå i de videre overvejelser om akkreditering: Er der brug for efter-/videreuddannelse eller grunduddannelse for at dække det (ny) kompetencebehov? Kommer den ny grunduddannelse for sent i forhold til de kompetencebehov, som opstår på baggrund af førtidspensions-reformen og en kommende reform på dagpengeområdet? Det er efter FTF s opfattelse evident, at der med den politiske aftale om en førtidspensionsreform og med kravene til rehabiliteringsteams i alle kommuner fra 1. januar 2013 er et udækket uddannelsesbehov. Det drejer sig f.eks. om at sikre en koordineret, tværfaglig indsats, der både går på tværs af kommunernes forvaltninger og i forhold til det regionale sundhedsvæsen, og hvor rehabiliteringsteams skal vurdere, koordinere og anbefale en indsats på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet. Da reformen træder i kraft snart er det FTF s opfattelse, at kompetencebehovene i relation til hele indsatsen bedst opfyldes ved en hurtig og landsdækkende indsats, som mest hensigtsmæssigt løses i efter- og videre-

26 3 uddannelsessystemet og ikke med en ny specialiseret grunduddannelse, som har de første færdiguddannede i De fremførte og velkendte organisatoriske udfordringer med at få integreret sundhedsfremme i den aktive beskæftigelsespolitik løses ikke med en ny grunduddannelse. Uddannelsesudbuddet inden for arbejdsrehabilitering favner allerede i dag uddannelser på professionsbachelorniveau, diplomniveau og kandidatniveau. Øget integration af viden og evidens på tværs af uddannelser både horisontalt og vertikalt præfereres frem for flere uddannelser på samme niveau. Der forventes en generel udvikling af efter- og videreuddannelse på området f.eks. har 4 professionshøjskoler og Dansk Socialrådgiverforening i samarbejde med KL taget initiativ til etablering af et nyt modul i rehabilitering til den allerede eksisterende diplomuddannelse i beskæftigelse. Uddannelsesministeren og beskæftigelsesministeren har bakket op om initiativet, og det forventes, at modulet vil blive udbudt af 4 professionshøjskoler senest i foråret Modulet har f.eks. som kernefelt at skabe viden om teorier, begreber og praksis i relation til rehabilitering samt at give kompetencer for at kunne indgå i og udvikle indsatsen i et tværprofessionelt samarbejde. På sundhedsområdet er der også fokus på målrettet kompetenceløft i forhold til arbejdsrehabilitering. Ergoterapeutuddannelsen indførte i 2008 modul 11: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Det overvejes på flere professionshøjskoler, at udbyde modulet på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Terapeuter indenfor arbejdsfeltet vælger ofte diplomuddannelsen i beskæftigelse for at supplere deres sundhedsfaglige rehabiliteringskompetencer med viden inden for beskæftigelses- og sociallovgivning. Det kan tilføjes, at de elementer om rehabilitering m.m., der indgår i PB i Ernæring og Sundhed tænkes anvendt som efteruddannelse for de fagprofessionelle på området. Ad 3. Det er tvivlsomt at der er et arbejdsmarked for nyuddannede fra uddannelsen Arbejdsliv og Sundhed i 2016 og frem Det er altid svært at spå om fremtidige arbejdsmarkedsbehov. Det er FTF s opfattelse, at den koncentrerede efter- og videreuddannelsesindsats for de erfarne fagprofessionelle indenfor beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet, som vil finde sted indenfor de næste år, vil stille uddannede med den nye Arbejdsliv og Sundhedsuddannelse i en vanskelig arbejdsmarkedssituation. En del af de emner, som den nye uddannelse rummer f.eks. : Social og arbejdsmedicin, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundhedspædagogik og sundspsykologi, individuel sundhed somatisk sygdomslære og psykisk sygdomslære, er i dag emner, der dækkes af fagprofessionelt uddannede f.eks. socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed m.m. En del af disse fagprofessionelle vil i den nærmeste tid tage en efter- og videreuddannelse indenfor de områder, som regeringens reform retter sig imod, og hvor indsatsen også har som kernefelt at klæde de uddannede på til den koordinerende og tværgående indsats, som kræves for at få reformen til at virke. Af denne grund er det svært at se et nyt arbejdsfelt for de kandidater der kommer ud med en uddannelse i Arbejdsliv og Sundhed. Dertil skal tilføjes at den nye uddannelse rummer faglige elementer indenfor et meget varieret område indenfor beskæftigelse, sundhed og uddannelse m.m. hvilket må betyde, at de færdiguddannede vil besidde en række fagligheder på et niveau under de allerede eksisterende fagprofessionelles uddannelsesmæssige kvalifikationer.

27 4 Hertil skal medtages, at det virker som om uddannelsens egentlige kernefelt er at uddanne kandidater, som skal administrere, koordinere og lede tværgående samarbejder indenfor et meget bredt felt. Det er det arbejdsfelt som formodentlig i 2016 er dækket af en række erfarne fagprofessionelle/ fagprofessionelle med erfaring fra forskellige forvaltningsområder, som ud over deres kernefaglighed indenfor sundhed, beskæftigelse, socialområdet m.m. via en systematisk efteruddannelsesindsats også er klædt på til at indgå i tværfaglige samarbejder, der f.eks. går på tværs af kommunernes forvaltninger og det regionale sundhedsvæsen. Vi er derfor bekymret for, at der vil være et meget usikkert arbejdsmarked for de færdige kandidater i Arbejdsliv og Sundhed FTF og de anførte FTF-organisationer står selvfølgelig til rådighed med uddybende kommentarer. Med venlig hilsen Jørgen Pater, konsulent

28 Aktivitetsoversigt efter- og videreuddannelse Ernærings Diplom (ED) efterår 2012 og forår Efteråret 2012 Aktivitet Diplommodul: Human ernæring og sundhedsfremme Deltagelse på valgfagshold Indhold Det obligatoriske modul human ernæring og sundhedsfremme afvikles nu som e- learning med undervisere fra Ankerhus. Vi afventer evalueringen efter modulets afslutning, og fortsætter med at udbyde e- moduler Arbejder med muligheder for at uddannede, der opfylder adgangskravene, som et led i efter- og videreuddannelse kan deltage i valgfagene på ernærings- og sundhedsuddannelsen Sammensætte tværfaglige ernærings- og sundheds diplommoduler I samarbejde med sundhedsfaglig konsulent sammensættes og markedsføre moduler der primært udbydes som e- læring / blended learning. Start forår 2013 ED- fagudvalgsmøde for alle udbydere Markedsføring af nye tiltag Dagsorden for møde den 28/9: Ernæringsdiplomen og dens vilkår på de forskellige uddannelsessteder. Tilmelding og oprettelse af hold Hvilke muligheder er der for fremadrettet samarbejde Forår 2012 Aktivitet Indhold Markedsføring Afvikling af dipommoduler Gennemførsel af moduler med små holdstørrelser og selvstuderende Nye initiativer