Vindmøller ved Sparresholm Gods. Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2018)

Transkript

1 Vindmøller ved Sparresholm Gods Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2018)

2 Vindmøller ved Sparresholm Gods Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2018) Udgiver: Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt Civilingeniør Ditte S. Haagensen og Landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning Dansk Bioconsult - Marine Observers ved Biolog Jan Durinck, Thomas W. Johansen og Elsemarie K. Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 2

3 FORORD Thomas Garth-Grüner, der ejer Sparresholm Gods, har ansøgt om opstilling af op til fire vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter i kommuneplanens vindmølleområde ved Sparresholm Gods i den østlige del af Næstved Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Næstved Kommune udarbejde kommuneplanretningslinjer med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder forslag til kommuneplantillæg såvel som VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Sparresholm Gods. Næstved Kommune vil sideløbende udsende to forslag til lokalplaner for vindmølleområdet, der giver mulighed for opstilling af henholdsvis tre vindmøller på 149,9 meter og fire vindmøller på 140 meter. 3 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

4 INDHOLDS FORTEGNELSE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE... 6 RETNINGSLINJER RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING... 7 VEDTAGELSESPÅTEGNING IKKE-TEKNISK RESUMÉ MILJØRAPPORT MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING 1. INDLEDNING Hovedforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 3.3. Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekastgener og sundhed Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegninger Bilag 2 - Støjberegning for hovedforslag (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning for alternativ (udendørs opholdsareal) Bilag 4 - Støjberegning for hovedforslag (lavfrekvent indendørs) Bilag 5 - Støjberegning for alternativ (lavfrekvent indendørs) Bilag 6 - Skyggekastberegning for hovedforslag (udendørs opholdsareal) 287 Bilag 7 - Skyggekastberegning for alternativ (udendørs opholdsareal) Bilag 8 - Skyggekastberegning for hovedforslag (vindue) Bilag 9 - Skyggekastberegning for alternativ (vindue) Bilag 10 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 11 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder Bilag Fugleregistreringer i DOF-basen

5 Vindmøller ved Sparresholm Gods Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan (april 2018) 5 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

6 Redegørelse Kommuneplantillægget fastlægger afgrænsningen af vindmølleområdet ved Sparresholm Gods svarende til arealbehovet i det konkrete projekt med tre eller fire vindmøller med tilhørende vejanlæg. Kommuneplantillægget indeholder en redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Dertil kommer bestemmelser med tilhørende kort, der omfatter de bindende retningslinjer for etablering af vindmølleanlægget og rammer for lokalplanlægningen i vindmølleområdet ved Sparresholm Gods. Baggrund og formål Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med forslag til Lokalplan nr. 092a og 092b for vindmøller ved Sparresholm Gods. Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for opstilling af tre eller fire nye, store vindmøller ved Sparresholm Gods godt 10 km øst for Næstved. Rammeområde 3 T1 blev udlagt som vindmølleområde i Tillæg nr. 9 til Kommuneplan , Vindmølleplan, og indgår i Kommuneplan Området er udlagt til tre eller fire vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 140 meter. Ændringer med tillæg nr. 6 I henhold til planloven foretages følgende ændring af Kommuneplan for Næstved Kommune: Afgrænsningen af rammeområde 3 T1 justeres svarende til arealbehovet i det konkrete projekt VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS med tre eller fire vindmøller inklusiv adgangsveje. Rammerne for lokalplanlægningen ændres, så der gives mulighed for af øge møllernes maksimale totalhøjde fra 140 meter til 149,9 meter. Der fastlægges støjkonsekvenszoner for at sikre grundlaget for opstilling af vindmøllerne. Ved opstilling af tre vindmøller fastlægges støjkonsekvenszoner som vist på kort B1, og ved opstilling af fire vindmøller fastlægges støjkonsekvenszoner som vist på kort B2. Miljørapport Det ansøgte projektforslag omfatter tre nye vindmøller, som hver især har en effekt på op til 3,45 MW og en totalhøjde på op til 149,9 meter. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en miljørapport med VVM-redegørelse for projektet og miljøvurdering af planforslagene. I miljørapporten er der desuden redegjort for et alternativ med fire mindre møller med en totalhøjde på 140 meter, som hver især har en effekt på op til 3,2 MW. Bemærkninger fra foroffentlighedsfasen, som løb fra den 25. september til den 23. oktober 2012, har indgået i planlægningen for området. Offentliggørelse Forslaget til kommuneplantillæg er i offentlig høring i perioden fra den xx. xxxxxx 2018 til og med den xx. xxxxxxx Efterfølgende vil der blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse med opsamling og vurdering af indkomne høringssvar og ske eventuelle justeringer i planforslagene som følge heraf. Derefter vil der være en afsluttende politisk behandling, og beslutning om eventuel vedtagelse vil blive offentliggjort. Ved den endelige vedtagelse vil der blive taget stilling til om der skal gives mulighed for opstilling 6 af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter eller fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Retningslinjer Der fastlægges følgende retningslinjer for anvendelsen af vindmølleområde 3 T1 ved Sparresholm Gods: Afgrænsningen af rammeområdet justeres som vist på kort A. Der kan opstilles 3 eller 4 vindmøller i området. Vindmøllernes totalhøjde kan være mellem 125 og 149,9 meter. Der fastlægges støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne som vist på kort B1 eller B2. Konsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes antal og samlede støjbidrag. Arealer indenfor konsekvensområdet tilføjes kommuneplanens opmærksomhedszoner for støj, og som hovedregel vil der ikke kunne etableres ny støjfølsom arealanvendelse inden for disse zoner i vindmøllernes levetid.

7 Rammer for lokalplanlægningen For rammeområde 3 T1 fastsættes følgende bestemmelser, som erstatter de rammer, der er angivet i Kommuneplan for Næstved Kommune: Områdets anvendelse Området er udlagt til tekniske anlæg i form af vindmøller med tilhørende elforsyningsanlæg og lign. Zoneforhold Området er beliggende i landzone, og området skal forblive i landzone. Lokalplaner indenfor rammen Lokalplan nr. 092a eller 092b for vindmøller ved Sparresholm Gods. Bebyggelsesforhold Inden for området, som er vist på kort A, kan der opstilles 3 eller 4 vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 149,9 meter. Forskel mellem navhøjde og rotordiameter (forskellen delt med navhøjden) kan være op til 28 %. Møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand. Kort A. Ny afgrænsning af rammeområde 3 T1. 7 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

8 Ny vindmølle Konsekvenszone A (37 db(a) ved 6 m/s) Konsekvenszone B (42 db(a) ved 6 m/s) 500 m VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 8 Kort B1. Støjkonsekvenszone ved opstilling af tre vindmøller.

9 Ny vindmølle Konsekvenszone A (39 db(a) ved 8 m/s) Konsekvenszone B (44 db(a) ved 8 m/s) 500 m Kort B2. Støjkonsekvenszone ved opstilling af fire vindmøller. 9 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

10 Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg Foreløbigt vedtaget af Næstved Byråd i henhold til 24 i lov om planlægning den 29. maj Carsten Rasmussen / Rie Perry Borgmester Kommunaldirektør Endeligt kommuneplantillæg Endeligt vedtaget af Næstved Byråd i henhold til 27 i lov om planlægning den XX. måned 2018 Carsten Rasmussen / Borgmester Rie Perry Kommunaldirektør VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 10

11 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Sparresholm Gods i den østlige del af Næstved Kommune. Projektet Hovedforslag og alternativ Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af tre Vestas-møller med en totalhøjde på 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Indenfor disse rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper med samme totalhøjde, men med en rotordiameter på 112 eller 113 meter. Der redegøres endvidere for et alternativ med fire Siemens-møller med en totalhøjde på 140 meter, hvor navhøjden er på 89,5 meter og rotordiameteren er på 101 meter. Indenfor disse rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper med samme totalhøjde. Alternativets fire vindmøller er i overensstemmese med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, men de nuværende rammer skal ændres for at give mulighed for at opstille de større møller i hovedforslaget. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles på en række, som er orienteret fra nordvest mod sydøst. I hovedforslaget er der en indbyrdes afstand mellem møllerne på 357 meter, mens den indbyrdes afstand mellem møllerne i alternativet er på 278 meter. Møllerækkens samlede længde er således på 714 meter i hovedforslaget og 834 meter i alternativet. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to fælles teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med relativt gode vindforhold, og de tre møller i hovedforslaget såvel som de fire møller i alternativet vil årligt kunne forsyne, hvad der svarer til godt enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand til beboelser på mere end 600 meter i hovedforslaget og 560 meter i alternativet, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Der er desuden henholdsvis 875 meter og 825 meter til Sydmotorvejen (E47/E55), som udgør den nærmeste eksisterende overordnede vej. Der vil ikke være vingeoverslag i forhold til den mindre befærdede Hestehavevej, som passerer gennem mølleområdet. I hovedforslaget forudsættes vejen omlagt, så afstanden fra nærmeste mølletårn bliver ca. 75 meter. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger midt i et komplekst dødislandskab, som dog i høj grad er skjult af skovområder, da det historisk set har været svært at opdyrke området på grund af terrænhældninger og meget varieret bonitet. Mølleområdet ligger således i en 'lomme', der er omgivet af skov mod nord, øst og syd, og lokalt er terrænet kun lettere kuperet og stiger jævnt fra nord mod syd. De store, åbne marker omkring møllerne og de udstrakte skovområder, der dækker det omkringliggende landskab, giver en fornemmelse af storskala, hvilket giver landskabet en skala, der kan bære de store vindmøller. Landskabelige interesser Mølleområdet er beliggende i et bevaringsværdigt landskab, der blandt andet er udpeget på baggrund af herregårdslandskabet omkring Sparresholm Gods. I forbindelse med udpegningen af mølleområdet er det overordnet vurderet, at netop denne type landskab kan bære et større vindmølleanlæg. Mølleområdet er desuden beliggende i et større geologisk interesseområde, der fortrinsvis omfat- 11 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

12 ter arealer i Faxe Kommune med randmoræner og dødislandskab. Vindmøllerne berører kun relativt små arealer, og de vil ikke ændre de geologiske landskabstræk eller forhindre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. Mølleområdet ligger uden for kystnærhedszonen og uden for de større sammenhængende landskaber, som er udpeget i kommuneplanerne. Møllerne vurderes derfor ikke at have større betydning for disse områder. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner i henhold til anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen, der er området indtil 4,5 km fra møllerne, omfatter blandt andet landsbyerne Vester Egede, Dysted og Everdrup samt det meste af Rønnede-Kongsted. Skovområderne omkring Sparresholm Gods fylder en del i denne zone, men i de tilfælde, hvor der er udsyn til møllerne, vil de være markante og ofte dominerende, idet de er væsentlig større end områdets andre landskabselementer. I mellemzonen (4,5 10 km), der bl.a. omfatter Toksværd, Holme-Olstrup, Haslev og Faxe vil møllerne generelt være mindre dominerende, men de vil være markante fra de områder, hvor de er synlige. Synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer. I fjernzonen (mere end 10 km fra mølleområdet) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. I fjernzonen ligger bl.a. Næstved og kystlandskaberne omkring Karrebæk Fjord og Præstø Fjord. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Øvrige vindmøller og tekniske anlæg Der er kun en enkelt eksisterende møllegruppe i nærheden af de planlagte møller ved Sparresholm Gods. Det drejer sig om tre vindmøller mod vest ved Ravnsbjerg, som vil kunne forventes nedtaget inden for 5 til 10 år. De to møllegrupper vil hovedsageligt kunne ses sammen fra områder i landskabet vest for de to anlæg, og generelt vil der være tale om to selvstændige og klart adskilte vindmølleanlæg, hvor hovedforslagets møller virker lidt mere harmoniske i samspillet med den eksisterende møllegruppe, da der her er tale om to grupper med hver tre møller. Der er ingen øvrige planlagte vindmøller i nærheden. Det visuelle samspil med øvrige tekniske anlæg, herunder højspændingsledninger og antennemaster, vurderes ikke at have større betydning. Harmoniforhold Generelt vurderes møllerækken at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip samt møllernes ensartede indbyrdes afstand. Den indbyrdes afstand mellem møllerne svarer til mellem ca. 2,8 og 3,2 gange rotordiameteren for de aktuelle mølletyper i hovedforslaget og alternativet, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer, der fastsætter en afstand på maksimalt 5 gange rotordiameteren. Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver desuden, at møllernes nav skal flugte på en ret linje i alle tre dimensioner, men at en mindre afvigelse kan accepteres på baggrund af en konkret vurdering. På grund af terrænforholdene vil der være mindre afvigelser i navhøjden i forhold til en ret linje, men på baggrund af visualiseringerne vurderes dette at være uden betydning for oplevelsen af møllerækken. 12 Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver herudover, at møllernes navhøjde og rotordiameter skal være ens, men at der kan accepteres en afvigelse på 17 %, svarende til et harmoniforhold på 1:1,17. Det vil sige, at rotordiameteren kan være op til 17 % større end vindmøllens navhøjde. De aktuelle mølletyper i hovedforslaget vil have et harmoniforhold på mellem 1:1,19 og 1:1,28 (en afvigelse på 19 til 28 %), mens mølletypen i alternativet har et harmoniforhold på 1:1,13 (en afvigelse på 13 %). I det givne landskab vurderes der ikke i praksis at være større forskel på oplevelsen af de to møllestørrelsers harmoniforhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på ca omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i selve mølleområdet, og der er kun registreret få fortidsminder i de omkringliggende land- og skovområder. Det anbefales imidlertid, at Museum Sydøstdanmark kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer, idet det ikke kan udelukkes, at der kan være skjulte fortidsminder såsom bopladsspor, begravelser og overpløjede gravhøje. Det nærmeste beskyttede dige ligger midt i mølleområdet langs et markskel nord for Hestehavevej. I den vestlige del af mølleområdet er der et beskyttet dige langs den sydlige del af Hestehavevej og på større afstand er der beskyttede diger langs dele af Sparresholmvej mod vest og

13 langs skovbrynene mod nord, øst og syd. Ingen af digerne vil blive berørt af de enkelte mølleplaceringer eller af de tilhørende arbejdsarealer og vejanlæg, herunder en omlægning af Hestehavevej på strækningen ved den midterste mølle i hovedforslaget. Der stilles dog krav om fjernelse af beplantninger inden for en radius af ca. 200 meter omkring vindmøllerne. Der kræves dispensation ved eventuel fjernelse af stød (træstubbe) eller rødder, som berører beskyttede diger. Kirker Der er fire kirker indenfor en afstand af ca. 5 km fra mølleområdet. Den nærmeste kirke er Vester Egede Kirke, der ligger ca. 2,8 km nord for mølleområdet. På grund af bebyggelse og beplantning i landsbyen omkring kirken samt skovbevoksning i det højere beliggende terræn i retning mod mølleområdet, vil vindmøllerne stort set ikke være synlige, og de vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken i landskabet. Everdrup Kirke ligger ca. 4,1 km syd for mølleområdet, mens der er større afstand til kirkerne i Kongsted mod øst og Toksværd mod vest. Møllerne vurderes heller ikke at være forstyrrende for udsyn og indblik i forhold til disse kirker på grund af afstandsforholdene og begrænset synlighed. Kulturmiljøer Området umiddelbart omkring Sparresholm Gods er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, men vindmøllerne placeres i det åbne landskab øst for det udpegede område. Møllerne vil fremstå som dominerende elementer i det lokale landskab, men de vil ikke hindre oplevelsen af det omkringliggende herregårdslandskab. De historiske bygningsanlæg ved Sparresholm Gods markerer sig ikke væsentligt i landskabet på grund af beplantning omkring bebyggelsen, og når man bevæger sig omkring i det udpegede område, vil udsigten mod de planlagte møller ofte blive afskærmet af beplantning og bygninger. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra dele af de øvrige kulturmiljøer i det omkringliggende landskab, og i nogle tilfælde vil de stå som markante elementer i landskabsbilledet, men de vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på oplevelsen af disse kulturmiljøer. Fredninger Der er ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet, hvor fredningsinteresserne kan blive påvirket. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmøllerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter i hovedforslaget og 560 meter i alternativet. Der er henholdsvis ca. 603 meter og ca. 564 meter til nærmeste nabobeboelse. Beboelsen ved Denderupvej 23, der ejes af Sparresholm Gods, forudsættes nedlagt. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved ejendommene nordøst og sydvest for mølleområdet, hvor beboelser og opholdsarealer er orienteret i retning mod møllerækken, som breder sig over en stor del af synsfeltet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke er afskærmet af beplantning eller bebyggelse. Støj I hovedforslaget er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,2 db(a) og 41,3 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den beboelse i det åbne land, som påvirkes mest. I alternativet er støjpåvirkningen generelt lidt større, og der er beregnet et samlet støjbidrag på 41,4 db(a) og 43,6 db(a) ved den beboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Grænseværdierne er henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Der er relativt stor afstand til de nærmeste byzonearealer, afgrænsede landsbyer og tilsvarende områder med støjfølsom arealanvendelse, og grænseværdierne på 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet vil kunne overholdes med stor margin. I hovedforslaget er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 16,0 db og 16,8 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den beboelse, som påvirkes mest. I alternativet er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 13,9 db og 16,5 db ved den beboelse, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Skyggekast I hovedforslaget er der beregnet et skyggekast på 15 timer og 21 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 44 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere fem nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs. I alternativet vil skyggekastet i nogle tilfælde blive øget eller reduceret ved de enkelte nabobeboelserne alt efter beliggenheden i forhold til 13 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

14 vindmøllerne. Der er beregnet et skyggekast på henholdsvis 16 timer og 15 minutter pr. år indendørs og 19 timer og 49 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved de to nabobeboelser, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere seks nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året udendørs og eventuelt indendørs. Den anbefalede grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år, og i henhold til kommuneplanen skal dette overholdes i forhold til både beboelser og udendørs opholdsarealer. Møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen naboer påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil hovedforslagets såvel som alternativets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Grundvand og drikkevandsinteresser Vindmøllerne placeres indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er godt 1,3 km til det nærmeste vandværk til almen vandforsyning, som ligger mod øst ved Svennerup, og herudover er der ca. 700 meter til et mindre ikke-alment vandværk ved Sparresholm Gods mod sydvest. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Størstedelen af de habitater samt plante- og dyrearter, der indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-habitatområder, forekommer ikke i mølleområdet. Stor vandsalamander kan forekomme i forbindelse med vandhullerne i området, men da møllerne opstilles på dyrkede marker, vil de ikke have nogen væsentlig negativ indflydelse på arten. Bredøret flagermus er registreret i området (se efterfølgende redegørelse for arter på habitatdirektivets bilag IV). Søerne omkring mølleområdet kan godt tænkes at tiltrække troldænder, men der foreligger ikke 14 data, der bekræfter, at troldand forekommer i væsentligt antal. De øvrige arter af ænder, gæs, svaner, vadefugle og terner, der indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-fuglebeskyttelses- og Ramsar-områder, har normalt ikke behov for et område, som det møllerne tænkes placeret i, og de pågældende arter forekommer ikke i væsentligt antal. Rørdrum og plettet rørvagtel er stærkt knyttet til rørskove, og deres habitatkrav er ikke opfyldt i mølleområdet. Engsnarre er ikke registreret i mølleområdet. Trane kan anvende mølleområdet til rast og fødesøgning. Der foreligger dog ikke data, der bekræfter forekomst af trane i væsentligt antal i mølleområdet. Havørn, rørhøg og vandrefalk er registreret i området, mens mølleområdet ikke synes at være velegnet til mosehornugle. Afstanden til EF-fuglebeskyttelsesområderne er på mere end 5 km, og det vurderes på denne baggrund, at møllerne ikke vil få nogen indflydelse på disse områder og fuglene deri. Fugle Umiddelbart omkring selve mølleområdet er der overvejende observeret almindeligt forekommende fuglearter, og området rummer ikke væsentlige fugleinteresser. Udover havørn, rørhøg og vandrefalk er der dog blandt andet observeret rød glente og sortspætte, der er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Der kan ske tab af rovfugle ved kollision med vindmøller, men studier har vist, at fouragerende rovfugle sjældent flyver i rotorhøjde, og at de er i stand til at opdage og afværge kollision med vindmøller. Sortspætten opholder sig mest i skov, og møllerne vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for denne art. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde.

15 Pattedyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret bredøret flagermus, brunflagermus, dværgflagermus, frynseflagermus, langøret flagermus, pipistrelflagermus, skimmelflagermus, stor museøre, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus i området. Otte af de elleve arter er forventelige at finde i området, mens stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus ikke tidligere er fundet i området. Der er gennemført omfattende undersøgelser indenfor en radius af 2 km omkring mølleområdet, og langt de fleste af flagermusene er registreret i skovene og langs skovbryn. I det åbne land omkring de planlagte møller blev flagermus typisk fundet langs levende hegn og anden høj beplantning. Vindmøller kan potentielt udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte individer. Størstedelen af de registrerede arter er forholdsvis almindelige. Bestandene vurderes derfor generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. De tre arter stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus er dog sjældne, og de to sidstnævnte er kategoriseret som sårbare. Registeringen af stor museøre formodes at omfatte et enkelt strejfende individ, og der vurderes ikke at være en lokal bestand. For at undgå drab på flagermus vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet krav om driftsstop af møllerne på nætter med vindhastigheder under 6 m/s i rotorhøjde i perioden 15. juli til 15. oktober. På baggrund af anbefalingerne fra EUROBATS er der overholdt en afstand på ca. 200 meter i forhold til de sammenhængende skovområder omkring projektområdet såvel som øvrige mindre arealer med fredskov. Herudover vil der i VVMtilladelsen til projektet blive stillet krav om, at levende hegn og vildtremiser omkring vindmøllerne fjernes i en afstand af ca. 200 meter. Der vil kunne genetableres vildtremiser på større afstand. Herved undgås, at flagermus tiltrækkes af beplantninger tæt på vindmøllerne. Områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Odder er ikke registreret i området, men den kan eventuelt med tiden etablere sig i Susåen og dermed på sigt også i Brødebæk nord for mølleområdet. Møllerne vurderes ikke at påvirke arten. Hasselmus forekommer blandt andet i Gavevænge og Leestrup Skov i området mellem Rønnede og Præstø, og i 2015 er arten desuden registreret i Denderup Vænge nord for mølleområdet. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke arten. Markfirben kan forventes at forekomme i området, men møllerne og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at have nogen effekt, da arten foretrækker udyrkede arealer. Stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø forekommer antageligt i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller eller øvrige habitater for padder. Insektarterne eremit og grøn mosaikguldsmed kan potentielt forekomme i området, men deres levesteder, der omfatter henholdsvis gamle træer og søer eller vandhuller, påvirkes ikke negativt. Beskyttede naturtyper I og omkring mølleområdet er der flere arealer med naturtyper, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. De nærmest beliggende arealer er mindre søer, men ingen af disse vil blive berørt af vindmøllerne eller de tilhørende vejanlæg. Der vil være en afstand på mindst 150 meter fra møllerne, mens adgangsvejene til møllerne placeres 5-15 meter fra to mindre søer i både hovedforslaget og alternativet. Disse søer skal indhegnes i anlægsfasen og i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen, så det er synligt, hvilke arealer, der ikke må berøres. Den ene af søerne ligger ved en vildtremise, som vil blive helt eller delvist fjernet, for at flagermus ikke ledes hen til møllerne. I forbindelse med fjernelse af beplantning omkring vindmøllerne kræves dispensation fra Næstved Kommune ved indgreb, som berører den beskyttede sø. De nærmeste større søer ligger i skovkanten syd for møllerne i en afstand af godt 200 til 300 meter, og omkring den ene af søerne i en afstand af 300 meter er der desuden en bræmme med beskyttet mose. Mod nordøst og vest i afstande af godt 300 til 600 meter ligger arealer med beskyttet eng. På grund af afstanden vil de nævnte beskyttede arealer ikke blive påvirket af aktiviteterne i forbindelse med etableringen af mølleanlægget. I skovkanten mod nord i en afstand af godt 300 til 350 meter løber et mindre tilløb til Brødebæk, der ligeledes er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Det skal undersøges, om der er dræn i nærheden af møllerne, som bør afbrydes for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke det beskyttede vandløb. 15 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

16 Øvrige naturinteresser Mølleprojektet vil ikke berøre fredskov. Den sydøstligste vindmølle i både hovedforslaget og alternativet placeres indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, der er fastlagt i forbindelse med de omkringliggende skovområder. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning, er vindmøllen omfattet af undtagelsesbestemmelser, så Næstved Kommune ikke skal søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle. Skovbrynets værdi som levested og spredningskorridor for plante- og dyrelivet vurderes ikke at blive påvirket væsentligt på grund af afstanden på ca. 200 meter i både hovedforslaget og alternativet. De omkringliggende skovområder og arealer i tilknytning hertil indgår desuden i kommuneplanens udpegning af naturbeskyttelsesområder, hvor der ikke må etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændring af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets natur. Mølleanlægget etableres uden for det udpegede naturbeskyttelsesområde og berører hovedsageligt dyrkede marker og mindre beplantninger uden særlige naturinteresser. Mølleanlægget berører heller ikke den nærmest beliggende økologiske forbindelse, som er udpeget i området vest for mølleområdet ved Sparresholm Gods. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab, idet der ikke er udpeget arealer til fritidsanlæg i umiddelbar nærhed af møllerne. Det nærmeste fritidsanlæg er aktivitetsparken Camp Adventure, der ligger i den nordlige del af skoven Hestehave nordøst for Denderup Vænge ca. 1,5 km fra mølleområdet. Vindmøllerne vil VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS særligt være synlige fra toppen af et planlagt udsigtstårn i den sydligste del af aktivitetsparken. Ved Rønnede ca. 2,5 km nordøst for mølleområdet ligger en golfbane, hvorfra udsynet til vindmøllerne vil være begrænset på grund af terrænforhold og beplantning. Herudover er der stor afstand til sommerhusområder, campingpladser, lystbådehavne mv. Mølleområdet er dog beliggende i et større indsatsområde, der er udpeget i Næstved Kommunes Grøn Plan , og der er endvidere udpeget en potentiel rekreativ forbindelse gennem mølleområdet, som skal forbinde skovområderne nord og syd for mølleområdet. Møllerne vil være særligt dominerende i forhold til den åbne del af indsatsområdet, som ligger umiddelbart omkring møllerne mellem Denderup Vænge og Storskov, hvor der udover den visuelle påvirkning vil være støj og skyggekast. Fra skovene vil udsynet til møllerne være begrænset, særligt i sommerhalvåret, når der er blade på træerne. Især skovene øst for mølleområdet er i forvejen påvirket af trafikstøj fra Sydmotorvejen, der desuden passerer gennem et friluftsområde, der er udpeget i Faxe Kommuneplan Vindmøllerne vil ikke begrænse befolkningens adgang til indsatsområdet i Næstved Kommune eller friluftsområdet i Faxe Kommune, og adgangsvejene til møllerne vil eventuelt kunne indgå i en rekreativ stiforbindelse gennem området. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som særlig værdifuldt landbrugsområde, men mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således 16 fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til råstofindvinding, skovrejsning, etablering af vådområder eller byudvikling. En planlagt opgradering af Rute 54 mellem Næstved og Rønnede omfattede bl.a. et løsningsforslag, hvor den nuværende rute i forbindelse med motorvejsafkørsel 37 blev forlagt til en sydligere linjeføring i forbindelse med en ny tilslutning til Sydmotorvejen. I dette løsningsforslag ville den nye vej blive ført gennem den nordlige del af det udlagte mølleområde ved Sparresholm Gods. Mølleplaceringerne blev tilpasset de gældende afstandskrav mellem vindmøller og overordnede veje, så de to projekter ikke ville være i konflikt med hinanden. Løsningsforslaget er imidlertid ikke længere aktuelt, da Regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om at fastlægge linjeføringen, så den etableres i forbindelse med den eksisterende motorvejsafkørsel 37 mod nord. Grusvejen Hestehavevej, der er en offentlig vej, som fører gennem mølleområdet, forudsættes omlagt i hovedforslaget til en sydligere linjeføring gennem området, så der bliver en afstand på ca. 75 meter mellem nærmeste mølletårn og vejen. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og de vil være afskærmet,

17 så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. Afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er ikke fremkommet oplysninger om radiokæder i området, og der er heller ingen naturgasledninger eller højspændingsledninger i nærheden, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko ved opstilling af møllerne. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. I både hovedforslaget og alternativet vil der kun være én nabobeboelse indenfor en afstand svarende til 6 gange møllernes totalhøjde, som ikke ejes af Sparresholm Gods. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 17 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

18 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 18

19 Vindmøller ved Sparresholm Gods Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2018) 19 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

20 1. INDLEDNING 1.1. Hovedforslag og alternativer Baggrund Thomas Garth-Grüner, der ejer Sparresholm Gods, har ansøgt om opstilling af op til fire vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Sparresholm Gods i den østlige del af Næstved Kommune. Konkret ønskes der opstillet tre vindmøller med en rotordiameter på 112 til 117 meter og en totalhøjde på 149 til 149,9 meter eller alternativt fire vindmøller med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 140 meter. De tre eller fire vindmøller opstilles på en række, der har omtrent samme orientering og udstrækning, dog er møllerækken i alternativet med fire møller ca. 120 meter længere end i hovedforslaget. Beboelsen ved Denderupvej 23, der ligesom flere af de 5 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS øvrige nabobeboelser ejes af Sparresholm Gods, forudsættes nedlagt i både hovedforslaget og alternativet, idet gældende afstandskrav ikke vil være overholdet. Bygningen kan bruges til andre formål på godset og retableres som beboelse, når vindmøllerne nedtages. I Næstved Kommuneplan er der udlagt et vindmølleområde ved Sparresholm Gods (rammeområde 3 T1 - Vindmøller på Sparresholm), hvor der kan opstilles tre til fire vindmøller med en totalhøjde på ca. 125 ca. 140 meter. I henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer skal navhøjde og rotordiameter være ens, men der kan tillades en afvigelse på op til +/- 17 %. For at muliggøre det ansøgte hovedforslag eller alternativet, skal der vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger retningslinjer for området. Afgrænsningen af rammeområdet skal endvidere ændres i forhold til det konkrete projekt, idet kun to af de ansøgte møller i alternativet placeres inden for det rammeområde, der er afgrænset i kommuneplanen, og i hovedforslaget vil de to yderste møller have vingeoverslag uden for rammeområdet. Alternativets fire vindmøller er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, men dette gælder ikke det ansøgte hovedforslag med tre større vindmøller, hvorfor kommuneplanens nuværende rammer skal ændres, så møllerne kan blive op til 149,9 meter høje. Der skal desuden gives mulighed for, at harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan afvige med op til 28 % for møllerne i området ved Sparresholm Gods. På Næstved Kommunes tekniske udvalgs møde den 10. september 2012 blev der åbnet op for muligheden for, at møllerne ved Sparresholm 20 Gods kan have en totalhøjde på op til ca. 149,9 meter, da det på baggrund af visualiseringer blev vurderet, at der ikke er stor forskel på den landskabelige påvirkning om møllerne er ca. 140 eller ca. 149,9 meter høje. En forøgelse af rotorens størrelse og højden på møllerne vil betyde en forøgelse af el-produktionen, og at det aktuelle områdes vindenergi udnyttes bedre, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede målsætning om, at de udpegede områder skal udnyttes effektivt. På denne baggrund blev det besluttet at offentliggøre et debatoplæg, der præsenterede et projekt med op til fire vindmøller med en totalhøjde på op til ca. 149,9 meter med henblik på, at de forskellige muligheder beskrives nærmere i VVM-redegørelsen for projektet. I løbet af foroffentlighedsfasen, som løb fra den 25. september til den 23. oktober 2012, blev der blandt andet fremsat generelle forslag om placering af vindmøllerne på havet. Planlægning for opstilling af vindmøller på havet er imidlertid et statsligt anliggende, og Folketinget har pålagt kommunerne at udpege vindmølleområder i kommuneplanerne for at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands. Dette er for Næstved Kommunes vedkommende sket med vedtagelsen af Tillæg 9 til Kommuneplan (Vindmølleplan), der efterfølgende er indarbejdet i Kommuneplan og videreført i den gældende Kommuneplan Heri er bl.a. området ved Sparresholm Gods udpeget til opstilling af store vindmøller på baggrund af en gennemgang af potentielle mølleområder i hele kommunen. De potentielle, uudnyttede vindmølleområder ved Nylands Mose, Trælløse og Tågeskovgård er ikke videreført i Kommuneplan

21 I foroffentlighedsfasen fremkom endvidere generelle forslag om en placering centralt på ansøgers jord, en sydligere placering, en placering i skovene ved Sparresholm Gods eller Gisselfeld Kloster samt en placering i forbindelse med eksisterende industrianlæg. De planlagte møller opstilles centralt på ansøgers jord under størst mulig hensyntagen til afstandskrav til nabobeboelser og med en optimal orientering af møllerækken i forhold til fremherskende vindretninger. En sydligere placering, hvor afstandskrav til beboelsen ved Denderupvej 23 overholdes, vil reelt indebære en reduktion i det mulige antal vindmøller, hvilket vil give en ringere udnyttelse af vindenergien i området. En opstilling af kun to møller vil ikke være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje om, at der ikke kan gennemføres projekter med et mindre antal møller end der fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, herunder kommuneplanens generelle målsætning om, at de udlagte mølleområder skal udnyttes effektivt, og at der skal være plads til minimum tre møller, så der opnås en betydelig produktion. Forslaget vurderes derfor ikke at udgøre et rimeligt alternativ og er ikke undersøgt nærmere. De generelle forslag om en placering i de omkringliggende skove eller ved eksisterende 500 m 500 m Figur 1.2. Møllernes placering i hovedforslaget. Figur 1.3. Møllernes placering i alternativet. 21 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

22 industrianlæg ligger uden for rammerne for miljørapporten, der omhandler det udpegede mølleområde ved Sparresholm Gods. På grund af de omkringliggende skovområder er det vigtigt, at møllernes rotorer placeres i størst mulig højde over terræn, så der undgås væsentlige gener med turbulens fra skovene, som kan beskadige møllerne. Dette krav vil kunne opfyldes af hovedforslagets mølletyper med en rotordiameter på 112 til 117 meter og en totalhøjde på op til 149,9 meter såvel som af alternativets mølletype med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 140 meter. Vejledende produktionsberegninger, som er udarbejdet i forbindelse med miljø rapporten, har imidlertid også vist, at det ikke vil være muligt at benytte hovedforslagets større og mere effektive mølletyper i en opstilling med fire møller ligesom i alternativet. Dette skyldes, at den indbyrdes afstand mellem møllerne herved bliver for lille, idet mølletyperne med større rotordiameter forudsætter en større afstand mellem møllerne for at undgå skadelig turbulens. I alternativet forventes der at være behov for, at hver anden mølle stoppes ved bestemte vindretninger og vindhastigheder, for at møllerne ikke beskadiges på grund af den relativt lille indbyrdes afstand. Dette vil medføre en reduktion i møllernes samlede produktion. Dette er baggrunden for, at hovedforslaget kun består af tre vindmøller, som dog samlet set vil kunne opnå næsten samme produktion som alternativets fire mindre møller. Bygherren har overvejet muligheden for at udnytte vindenergien i området mere optimalt med alternativer, hvor vindmøllerne opstilles i to parallelle rækker med hver to eller eventuelt tre møller, men disse alternativer er ikke undersøgt nærmere. Dels vil det særligt ved opstilling af seks vindmøller være nødvendigt at støjdæmpe VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS møllerne væsentligt eller at nedlægge flere af de omkringliggende nabobeboelser, som ejes af Sparresholm Gods, og dels fastlægger kommuneplanens generelle retningslinjer, at vindmøllerne skal opstilles på en ret linje. Det er således Næstved Kommunes vurdering, at en opstilling med vindmøller på en række fremstår mere rolig og harmonisk i landskabet, idet dette opstillingsmønster er lettest at opfatte. Som det er redegjort for i det ovenstående, er det Næstved Kommunes vurdering, at højden på møllerne ikke medfører større forskel på den landskabelige påvirkning. Desuden har den generelle udvikling indenfor vindudnyttelse ført til højere og mere effektive møller, som udnytter vindressourcerne mere optimalt end mindre møller. En opstilling af fire vindmøller med en højde på 140 meter vil være i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende rammer for området ved Sparresholm Gods, men herudover er det Næstved Kommunes vurdering, at tre højere vindmøller på op til ca. 149,9 meter vil kunne sikre en mere optimal udnyttelse af vindressourcerne i området uden væsentlige miljøkonsekvenser for omgivelserne. På denne baggrund er det besluttet at vurdere nedenstående hovedforslag og alternativ, idet det vurderes, at der ikke i foroffentlighedsfasen er fremkommet forslag til øvrige alternativer, som bør indgå i vurderingen. Mølleplaceringerne i både hovedforslaget og alternativet er undervejs blevet justeret, idet Vejdirektoratet i slutningen af 2012 offentliggjorde en forundersøgelse for en opgradering af Rute 54 mellem Rønnede og Næstved. Heri indgik fire alternative linjeføringer for den planlagte motorvej, herunder en sydlig korridor E, som fører gennem 22 den nordlige del af det udlagte vindmølleområde ved Sparresholm Gods. I 2014 blev det besluttet at igangsætte en VVM-undersøgelse, og i denne forbindelse blev de fire forslag til linjeføringer for motorvejen fastlagt nærmere. Mølleplaceringerne blev justeret, så vindmøllerne ville kunne overholde de forventede afstandskrav til den planlagte motorvej, såfremt placeringen i den sydlige korridor ved Sparresholm Gods skulle blive valgt. VVM-redegørelsen for motorvejen blev sendt i offentlig høring i perioden 21. november 2016 til 20. januar På baggrund af VVM-redegørelsen og de indkomne høringssvar indstillede Vejdirektoratet, at forslag A i den nordlige korridor sammen med mindre ændringer i forlængelse af høringen blev lagt til grund for beslutning om at udbygge Rute 54 til motorvej. Den 19. april 2017 indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget aftale om at følge Vejdirektoratets indstilling for linjeføring for den kommende motorvej. For så vidt angår mølleområdet ved Sparresholm Gods er det valgt at fastholde mølleplaceringerne, som blandt andet er fastlagt under hensyntagen til den mulige placering af motorvejen, selvom denne ikke længere er aktuel. Inden for de beskrevne rammer for hovedforslaget og alternativet vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper. Herudover skal der redegøres for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Hovedforslag Hovedforslaget tager udgangspunkt i tre Vestasmøller med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på 149,9 meter til vingespids i topstilling. Indenfor disse rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper af andet fabrikat med samme totalhøjde. De tre møller opstilles

23 på en ret linje med en indbyrdes afstand på 357 meter, og møllerækkens samlede længde er 714 meter. Alternativ Alternativet tager udgangspunkt i fire Siemensmøller med en navhøjde på 89,5 meter over terræn, en rotordiameter på 101 meter og dermed en totalhøjde på 140 meter til vingespids i topstilling. Indenfor disse rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper af andet fabrikat med samme totalhøjde. De fire møller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 278 meter, og møllerækkens samlede længde er 834 meter. 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, og der sker der ingen påvirkning af området ved Sparresholm Gods. Der sker ingen desuden reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm reducerer behovet for strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et forslag til kommuneplantillæg og et ikke-teknisk resumé af miljørapporten. Selve miljørapporten indeholder 7 kapitler - en VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder og fugleobservationer fra Dansk Ornitologisk Forenings database (DOF-basen) Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. 23 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

24 Kommuneplanen Vindmølleplanlægning Området ved Sparresholm Gods er i Kommuneplan for Næstved Kommune udpeget som vindmølleområde, hvor der kan opstilles store vindmøller. Området er omfattet af retningslinjerne for rammeområde 3 T1 - Vindmøller på Sparresholm, der fastlægger, at der kan opstilles tre til fire vindmøller med en totalhøjde på mellem ca. 125 og ca. 140 meter. For at virkeliggøre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og indbyrdes afstand af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Rammeområdets afgrænsning vil desuden blive fastlagt i 500 m Figur 1.4. Møllernes placering i forhold til rammeområdet i Kommuneplan VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS forhold til de konkrete mølleplaceringer og det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Kun to af de planlagte fire vindmøller i alternativet placeres inden for den ellipse, som i Kommuneplan afgrænser rammeområdet, og de to yderste af hovedforslagets tre vindmøller har vingeoverslag uden for ellipsen. Det ansøgte hovedforslag omfatter tre vindmøller på op til 149,9 meter, hvilket indebærer, at kommuneplanens nuværende rammer for lokalplanlægningen skal ændres, så møllernes højde kan øges fra 140 til 149,9 meter. Desuden skal kommuneplanens generelle retningslinje om forholdet mellem navhøjde og rotordiameter ændres fra at tillade en afvigelse på op til 17 % til at tillade en afvigelse på op til 28 % i området ved Sparresholm Gods. Det ansøgte alternativ med fire møller på 140 meter er i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende rammer for lokalplanlægningen og forudsætter således ikke ændringer. Det fremgår af referatet fra Teknisk Udvalgs møde den 10. september 2012, hvor der blev fremlagt visualiseringer af fire vindmøller på 149,9 meter ved Sparresholm Gods, at: Det fremsendte ansøgningsmateriale viser blandt andet, at der ikke er stor forskel på påvirkningen af landskabet, om man vælger møller på ca. 140 meter eller møller på ca. 150 meter. Center for Plan og Erhverv vurderer, at den landskabelige indvirkning ved at øge møllernes højde er begrænset, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at debatoplægget tager udgangspunkt i et projekt, der udnytter områdets potentiale for produktion af vindenergi bedst muligt. Der kan alternativt vælges at udsende et debatoplæg, som ligger inden for vindmølleplanens rammer, der tager udgangspunkt i et projekt med 4 møller på en totalhøjde på 140 m. Debatoplægget tænkes sendt 24 i høring den 25. september 2012 jf. VVM-reglerne og i en periode på 4 uger, hvor borgere og andre interesserede kan stille spørgsmål og komme med bemærkninger. Den efterfølgende VVMredegørelse skal indeholde alternativer og kan derfor udføres, så den belyser eksempelvis opstilling af møller med en mindre højde eller et mindre antal. Med for-offentlighedsfasen og udsendelse af debatoplægget træffes således ikke beslutning om endeligt antal møller og størrelse. På denne baggrund vurderes en ændring af rammerne for mølleområdet ved Sparresholm Gods, hvor der gives mulighed for at forøge højden på vindmøllerne, at være i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede målsætning for vindmølleplanlægningen. På grund af diverse afstandskrav og naturhensyn har det dog efterfølgende vist sig, at det i praksis kun er muligt at opstille tre vindmøller, hvis totalhøjden øges fra 140 meter til 149,9 meter. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Sparresholm Gods offentliggøres to forslag til lokalplaner for området, der giver mulighed for opstilling af henholdsvis tre vindmøller på 149,9 meter og fire vindmøller på 140 meter. I lokalplanforslagene fastlægges mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse. Kun ét af lokalplanforslagene kan vedtages endeligt. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Næstved Kommune har indkaldt ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold inden ikrafttrædelsestidspunktet for 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)' (LBK nr. 448 af 10/05/2017).

25 Projektet er derfor omfattet af overgangsbestemmelserne i lovbekendtgørelsens 57, stk. 8, nr. 2. Planlægningen for vindmøllerne ved Sparresholm Gods sker således med udgangspunkt i de hidtil gældende regler i 11 g-11 i i lov om planlægning (LBK nr af 23/11/2015), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 16/12/2015). Jævnfør denne bekendtgørelses 17, stk 2, er det dog den tidligere BEK nr af 15/12/2010, der finder anvendelse, da den skriftlige anmeldelse af projektet er indgivet før den 1. januar Bekendtgørelsen fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller (punkt 38 på bekendtgørelsens bilag 1, der omfatter anlæg med VVM-pligt), skal udarbejdes kommuneplanretningslinjer for anlægget med tilhørende redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVMredegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af projekt/alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af projekt/alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Næstved Kommune har påbegyndt miljøvurderingen i forbindelse med tilvejebringelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet inden ikrafttrædelsestidspunktet for 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)' (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Miljøvurderingen af planforslagene er derfor omfattet af overgangsbestemmelserne i lovbekendtgørelsens 57, stk. 3, hvoraf det fremgår, at de hidtil gældende regler finder anvendelse. Disse fremgår af 'Lov om miljøvurdering af planer og programmer' (LBK nr af 10/12/2015), som fastsætter, at der skal udarbejdes en miljøvurdering ved tilvejebringelse af planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Projektet er omfattet af bilag 4, punkt 3i: Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljø- 25 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

26 vurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse vil blive tilgængelig på Næstved Kommunes hjemmeside. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Der må kun fastsættes retningslinjer for områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på 150 meter eller derover, hvis vindmøllerne er til forsøgsformål. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav, idet en VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS beboelse, der ejes af godset, forudsættes nedlagt. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Bestemmelsen gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter. Der findes en eksisterende møllegruppe på tre vindmøller ved Ravnsbjerg ca. 3,2 km vest for mølleområdet. Afstanden til alle øvrige eksisterende, større vindmøller er mere end 4,2 km, hvilket svarer til 28 gange totalhøjden for de 149,9 meter høje vindmøller i hovedforslaget ved Sparresholm Gods. Herudover er der udlagt et mølleområde ved Tågeskovgård godt 2 km mod syd, hvor kommuneplanens rammer giver mulighed for opstilling af tre vindmøller på 125 meter. Der er ansøgt om opstilling af to vindmøller på 125 meter, men projektet er ikke nærmere afklaret. Der er redegjort for det landskabelige samspil med de eksisterende møller ved Ravnsbjerg i kapitel 3 og for forholdet til det ansøgte projekt ved Tågeskovgård i bilag 16. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7. Det fremgår heraf, at der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året ved enkelte nabobeboelser. Det forudsættes derfor, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, så den anbefalede grænseværdi på 10 timer kan overholdes ved alle nabobeboelser. 26 Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstandskravet til veje og jernbaner er efterfølgende ændret, så udgangspunktet er 1 gange møllens totalhøjde. Afstandskravet kan dog være på op til 1,7 gange møllens totalhøjde, hvis Vejdirektoratet eller Banestyrelsen i helt konkrete tilfælde vurderer, at der kan være sikkerhedsmæssige problemer. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 119 af 09/02/2018). Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for miljøkonsekvensrapporten skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energistyrelsen redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energistyrelsen inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af bebeboelsesejendomme, som er beliggende

27 i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. I det aktuelle tilfælde ved Sparresholm Gods er der kun én nabobeboelse indenfor en afstand af 6 gange møllehøjden, som ikke ejes af mølleopstilleren. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Tidligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energistyrelsen. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energistyrelsen. Ordningen giver byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Den grønne ordning gælder imidlertid ikke for vindmøller, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018, og de planlagte vindmøller ved Sparresholm Gods vil derfor ikke være opfattet af ordningen. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 21/12/2015). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støj følsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs. Dette gælder både ved nabobeboelser i det åbne land og i områder med støjfølsom arealanvendelse, og både ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk certificeringsordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013), herunder bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr af 27/09/2015), fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

28 22. Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der foreligger et gyldigt projektcertifikat senest 3 måneder efter alle vindmøllerne omfattet af projektet har leveret elektricitet til elforsyningsnettet. Projektcertifikatet skal være udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til stamdataregisteret for vindmøller hos Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 934 af 27/06/2017) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt byggeog beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder flagermus, odder, markfirben, padder m. fl. I hovedforslaget med tre møller såvel som alternativet med fire møller vil den sydøstligste af møllerne blive placeret indenfor skovbyggelinjen. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning efter planlovens 15, stk. 4, med hensyn til landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1, er vindmøllen omfattet af undtagelsesbestemmelser i henhold til naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. Næstved Kommune skal derfor ikke søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 966 af 23/06/2017) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr af 10/12/2015) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 28 Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må på begyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum (i det aktuelle tilfælde Museum Sydøstdanmark), som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal Museum Sydøstdanmark foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museum Sydøstdanmark fremkommer efter den arkivalske kontrol

29 og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra Landbrugsstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden Landbrugsstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 27 af 04/01/2017). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (LOV nr af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Næstved Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr af 13/10/2017) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafik-, Bygge, og Boligstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Vindmøllernes opstilling på en lige række fremstår gennemgående som en tydelig og enkel struktur i landskabet. Hovedforslagets og alternativets forskelle i møllestørrelser og -antal vurderes generelt kun at have mindre betydning for oplevelsen af mølleanlægget. Særligt på tættere hold vurderes alternativet med fire møller dog at være lidt mere dominerende på grund af den ekstra mølle selvom møllerne er lidt mindre. De anvendte mølletyper, herunder møllerne i hovedforslaget, som har en relativt stor rotordiameter i forhold til navhøjden, vurderes generelt at fremstå harmoniske i landskabet. De store møller vil fremstå som meget markante elementer i området omkring Sparresholm Gods, men de store, åbne marker omkring møllerne og de udstrakte omkringliggende skovområder giver landskabet en skala, der vurderes at kunne bære opstillingen af de store møller. Når man færdes på Hestehavevej, der krydser gennem mølleområdet, kommer man helt tæt på møllerne, der vil fremstå meget dominerende. Vindmøllerne vil kun have begrænset betydning for oplevelsen af skovene, men de nærmeste dele vil være påvirket visuelt og støjmæssigt af møllerne. Den sydøstligste mølle i både hovedforslaget og alternativet placeres indenfor skovbyggelinjen. Fra de omkringliggende samlede bebyggelser i det åbne land vil møllerne fremstå markante, men ofte vil udsynet være begrænset af bebyggelse og beplantning, herunder de udstrakte skovområder. Fra Sydmotorvejen knap 1 km øst for mølleområdet vil dele af møllerne være 29 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

30 synlige henover skovene på visse strækninger, dog afskærmes udsynet af skovbeplantningen på strækningen, hvor man passerer tættest forbi mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlige på mellem og stor afstand. Fra nogle vinkler vil de være skjult af bebyggelse, beplantning samt terrænforhold, mens de fra andre vinkler vil være synlige især fra højereliggende placeringer. Her vil møllerne rejse sig over de udstrakte skove. Møllerne vil passe ind skalamæssigt, men samtidig give det skovklædte højdedrag et teknisk præg. Generelt fremstår de nye møller som et selvstændigt anlæg, da det visuelle samspil med højspændingsledninger og antennemaster ikke vurderes at have større betydning, og der er kun en enkelt eksisterende møllegruppe i nærheden. Samspillet med de tre møller i denne møllegruppe, der står ved Ravnsbjerg ca. 3,2 km mod vest, vurderes at virke lidt mere harmonisk i hovedforslaget, hvor der ligeledes opstilles tre vindmøller. Der er ikke planlagt for yderligere vindmøller i nærheden. Møllerne vil kun i begrænset omfang kunne være synlige fra kirkerne i Vester Egede og Kongsted, mens møllerne ikke vil være synlige fra kirkerne i Everdrup og Toksværd. Oplevelsen af kirkerne i landskabet vurderes generelt ikke at blive påvirket. Fra en kort vejstrækning syd for Everdrup Kirke vil man dog kunne se mindre dele af vingerne henover beplantningen omkring Everdrup Kirke, men på grund af afstandsforholdene og den begrænsede synlighed af møllerne, vurderes de ikke at være særlig forstyrrende for oplevelsen af kirken. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Mølleanlægget vil være markant synligt i det lokale herregårdslandskab omkring Sparresholm Gods. De historiske bygningsanlæg ved Sparresholm Gods, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, markerer sig imidlertid ikke væsentligt i landskabet, og fra det udpegede område vil udsynet til møllerne i det åbne land mod øst ofte være afskærmet af beplantning og bebyggelse. Den visuelle påvirkning af øvrige udpegede værdifulde kulturmiljøer i det omkringliggende landskab vil være begrænset, og tilsvarende gælder for de fredede områder. Der er ingen beskyttede fortidsminder i mølleområdet, men det anbefales, at Museum Sydøstdanmark kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er kun enkelte beskyttede diger i projektområdet, og disse forventes ikke at blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med møllernes opstilling og etablering af de tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje. Der stilles dog krav om fjernelse af beplantninger inden for en radius af ca. 200 meter omkring vindmøllerne. Der kræves dispensation ved eventuel fjernelse af stød (træstubbe) eller rødder, som berører beskyttede diger. Påvirkning af nabobeboelser De nærmeste nabobeboelser ligger øst og vest for vindmøllerne i hovedforslaget og alternativet i en afstand af henholdsvis godt 600 og godt 560 meter. Dermed er afstandskravet på fire gange møllehøjden overholdt for hovedforslagets op til 149,9 meter høje møller og alternativets 140 meter høje møller. Beboelsen ved Denderupvej 23, der ejes af Sparresholm Gods, forudsættes nedlagt og brugt til andre formål. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at 30 være mest markante ved ejendommene nordøst for mølleområdet og ved flere af nabobeboelserne ved Sparresholm Gods sydvest for projektområdet, hvor møllerækken breder sig over en stor del af synsfeltet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor udsynet til møllerne ikke afskærmes af beplantning eller bebyggelse. Beregningerne viser, at møllerne i både hovedforslaget og i alternativet kan overholde de fastsatte støjgrænser på 42,0/44,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land såvel som støjgrænserne på 37,0/39,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for områder til støjfølsom arealanvendelse. Den fastsatte grænseværdi på 20,0 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s for indendørs lavfrekvent støj kan ligeledes overholdes med stor margin ved alle beboelser. Der vil ikke være væsentlig forskel på støjpåvirkningen, men samlet set vil de fire møller i alternativet umiddelbart medføre et lidt højere støjniveau end de tre møller i hovedforslaget. Ved flere af nabobeboelserne beliggende øst og sydvest for møllerækken er der beregnet et skyggekast på mere 10 timer pr. år, hvilket er grænseværdien i henhold til kommuneplanen. Det forudsættes derfor, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til 10 timer ved de nabobeboelser, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra vingerne.

31 Andre miljømæssige påvirkninger Vindmøllerne i hovedforslaget såvel som alternativet vil kunne forsyne, hvad der svarer til godt enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Møllerne vil herved yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af udledningen af CO 2 og luftforureningen samt reducere mængden af affaldsstoffer fra kraftværker i Danmark. Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er lav, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Påvirkning af natur og friluftsliv Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, og der er ingen væsentlige fugleinteresser i området. Der er registreret flagermus i området, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte individer. Størstedelen af de registrerede arter er dog forholdsvis almindelige. Bestandene vurderes derfor generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Der er dog registreret en høj aktivitet og mange arter, herunder de tre sjældne arter stor museøre, bredøret flagermus og frynseflagermus, hvoraf de to sidstnævnte er kategoriseret som sårbare. Registeringen af stor museøre formodes at omfatte et enkelt strejfende individ, og der vurderes ikke at være en lokal bestand. For at undgå drab på flagermus vil der blive stillet krav om driftsstop af møllerne på nætter med vindhastigheder under 6 m/s i rotorhøjde i perioden 15. juli til 15. oktober. På baggrund af anbefalingerne fra EUROBATS er der overholdt en afstand på ca. 200 meter i forhold til de sammenhængende skovområder omkring projektområdet såvel som øvrige mindre arealer med fredskov. Herudover vil der blive stillet krav om, at levende hegn og vildtremiser omkring vindmøllerne fjernes i en afstand af ca. 200 meter. Der vil kunne genetableres vildtremiser på større afstand. Herved undgås, at flagermus tiltrækkes af beplantninger tæt på vindmøllerne. Områdets økologiske funktionalitet for flagermus vurderes ikke at blive påvirket. Bilag IV arterne hasselmus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, eremit og grøn mosaikguldsmed kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne vurderes ikke at påvirke disse arter negativt. Ingen af de planlagte møller, arbejdsarealer og veje medfører indgreb i arealer, som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det skal dog undersøges om der er dræn i nærheden af møllerne, som bør afbrydes for at sikre, at Brødebæk ikke ved et uheld kan blive påvirket af skadelige stoffer. De to nærmest beliggende søer skal desuden indhegnes i anlægsfasen og i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen, så det er synligt, hvilke arealer, der ikke må berøres. Den ene af søerne ligger ved en vildtremise, som vil blive helt eller delvist fjernet, og i forbindelse med fjernelse af beplantning kræves dispensation fra Næstved Kommune ved indgreb, som berører den beskyttede sø. Den sydøstligste mølle i både hovedforslaget og alternativet opstilles indenfor skovbyggelinjen på 300 meter omkring Spangs Tykke mod øst og Storskov mod syd. Da lokalplanen for mølleområdet har såkaldt bonusvirkning, er vindmøllerne omfattet af undtagelsesbestemmelser, så Næstved Kommune ikke skal søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle. Mølleprojektet ved Sparresholm Gods etableres uden for de udpegede naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Mølleanlægget berører hovedsageligt dyrkede marker uden særlige naturinteresser, og møllerne vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet i forbindelse med de omkringliggende naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Vindmøllerne vurderes ikke i væsentlig grad at være i konflikt med rekreative interesser i det omkringliggende landskab, idet der ikke i kommuneplanerne er udlagt arealer til friitidsanlæg i umiddelbar nærhed. Det nærmeste fritidsanlæg er aktivitetsparken Camp Adventure, der ligger i den nordlige del af skoven Hestehave nordøst for Denderup Vænge ca. 1,5 km fra mølleområdet. Vindmøllerne vil særligt være synlige fra toppen af et planlagt udsigtstårn i den sydligste del af aktivitetsparken. Mølleområdet er herudover beliggende i et større indsatsområde, der er udpeget i Næstved Kommunes Grøn Plan , og i kommuneplanen er der udpeget en potentiel rekreativ forbindelse gennem mølleområdet. Vindmøllerne vil være særligt dominerende i det åbne land omkring møllerne og i forhold til de nærmeste dele af de omkringliggende skove Denderup Vænge, Spangs Tykke og Storskov, men møllerne vil ikke på nogen måde begrænse befolkningens adgang til området, og adgangsvejene til møllerne vil eventuelt kunne indgå i en rekreativ stiforbindelse mellem skovområderne 31 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

32 nord og syd for mølleområdet. Andre forhold Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med øvrige arealanvendelsesinteresser, herunder råstofindvinding, skovrejsning, etablering af vådområder eller planlagt byudvikling og planlagte overordnede veje, herunder den planlagte opgradering af Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal møllerne afmærkes med lavintensivt fast rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler, hvilket ikke vurderes at medføre væsentlige gener for de omkringboende Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) samt lokalplan nr. 092a og 092b Vindmølleområde ved Sparresholm Gods, der giver mulighed for opstilling af henholdsvis tre vindmøller på 149,9 meter og fire vindmøller på 140 meter, fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en foroffentlighedsfase i perioden fra den 25. september til den 23. oktober 2012, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag og komme med ideer og forslag til planlægningsarbejdet. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med foroffentlighedsfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. I foroffentlighedsfasen indkom der bemærkninger fra enkelte offentlige myndigheder og interesseorganisationer samt flere indsigelser og bemærkninger fra områdets beboere, herunder en underskriftsindsamling, der omfatter i alt 131 borgere med bopæl eller ejendom indenfor en radius af 3 km, som protesterer mod projektet med henvisning til, at der findes andre muligheder for vedvarende energi. De indkomne bemærkninger kan overordnet opsummeres til følgende ønsker om: 1) Vurdering af de landskabelige og kulturhistoriske værdier 2) Visualiseringer, der viser konsekvenserne fra områder i Faxe Kommune 3) Vurdering af påvirkningen af naboer, herunder støj (især lavfrekvent støj) og skyggekast 4) Vurdering af påvirkningen på naturen og på fugle- og dyrelivet, herunder særligt rovfugle og flagermus samt øvrige særligt beskyttede arter 5) Vurdering af påvirkningen på rekreative interesser i området 6) Vurdering af påvirkningen af ejendomsværdi Ovenstående ønsker fra offentligheden har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Punkt 1 og 2 behandles i kapitel 3, 32 punkt 3 behandles i kapitel 4 og 7, punkt 4 og 5 behandles i kapitel 5. Punkt 6 er der redegjort for i afsnit 1.4 for så vidt angår de lovgivningsmæssige forudsætninger for værditabsordningen i medfør af lov om fremme af vedvarende energi. Bemærkninger til lovgivning og planlægningsmæssige forhold er inddraget i relevant omfang, hvorimod overordnede energipolitiske overvejelser ligger udenfor rammerne for miljø rapporten, der omhandler det konkret udlagte mølleområde ved Sparresholm Gods, og der vurderes ikke at være indkommet forslag til rimelige alternativer, som skal vurderes nærmere i miljørapporten. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Kun ét af de to fremlagte forslag til lokalplaner vil kunne vedtages endeligt, og Byrådet skal derfor tage stilling til om der skal gives mulighed for opstilling af tre vindmøller på 149,9 meter eller fire vindmøller på 140 meter. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. For-

33 slag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. Retlige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan kan påklages til Planklagenævnet, og VVMtilladelsen kan påklages til Miljø-og Fødevareklagenævnet. 33 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

34 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortene (figur 2.1) viser, vil området ved Sparresholm Gods være et vindområde under middel, når møllernes navhøjde ligger omkring 70 meter over terræn, mens området ligger omkring middel, når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter over terræn. Landskabet omkring Sparresholm Gods hører til blandt de højest beliggende områder på Sjælland, og mølleområdet ligger således højt i terrænet med relativt gode vindforhold. EMD (Energi- og Miljødata) har estimeret en middelvind-hastighed på ca. 6,5 meter pr. sekund i ca. 90 meters højde svarende til navhøjden for vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativet. 70 meter 100 meter Figur 2.1. Vindressourcekort i henholdsvis 70 og 100 meters højde angivet i W/m 2. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 34

35 2.2. Anlægget Møllernes udseende Hovedforslag Hovedforslaget tager udgangspunkt i opstilling af tre Vestas-møller med en navhøjde på 91,5 meter og en rotordiameter på 117 meter, hvilket i praksis svarer til en samlet totalhøjde på 149,9 meter over terræn, da rotoren hælder en anelse i forhold til det lodrette plan. Vindmøllerne har mindre navhøjde end rotordiameter, og harmoniforholdet er 1:1,28, hvilket betyder, at der er en afvigelse på 28 %. I hovedforslaget er der mulighed for at opstille en tilsvarende mølletype fra Vestas, som har en rotordiameter på 112 meter og en navhøjde på 94 meter, hvilket svarer til en samlet totalhøjde på 149,9 meter. Harmoniforholdet er 1:1,19, hvilket betyder, at afvigelsen mellem navhøjde og rotordiameter er på 19 %. Der kan desuden opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens, som har en rotordiameter på 113 meter og en navhøjde på 92,5 meter, hvilket svarer til en samlet totalhøjde på 149 meter. Harmoniforholdet er 1:1,22, hvilket betyder, at afvigelsen mellem navhøjde og rotordiameter er på 22 %. De tre mølletyper er stort set ens, og der vurderes kun at være mindre forskelle med hensyn til produktion og miljøpåvirkning. De efterfølgende beskrivelser tager udgangspunkt i Vestas-møllerne med den største rotor på 117 meter, og der redegøres kun nærmere for de to alternative mølletyper fra Vestas og Siemens såfremt der vurderes at være væsentlige forskelle. I henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller er udgangspunktet, at navhøjde og rotordiameter skal være ens, men at der kan tillades en afvigelse på +/- 17 %. Det forudsættes derfor, at der gives mulighed for en afvigelse på op til 28 % for vindmøllerne i området ved Sparresholm Gods. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er vurderet nærmere på baggrund af visualiseringer i miljørapportens kapitel 3. Kommuneplanens rammer for mølleområdet ved Sparresholm Gods giver desuden kun mulighed for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter, og det forudsættes derfor, at rammerne ændres, så der gives mulighed for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte med et glanstal på ca. 30. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6,2 til 17,7 omdrejninger pr. minut for Vestas-møllene med 117 eller 112 meter rotor, mens de tilsvarende Siemens-møller med 113 meter rotor har mellem 4 og 16,5 omdrejninger pr. minut. Dette er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller, og dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at møllerne skal forsynes med lysafmærkning i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at nacellen (generatorhuset) på hver mølle får monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. De to lyskilder skal sikre, at lyset altid er synligt i et vandret plan uanset vingernes position. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Møllerækkens længde er 714 meter, idet hovedforslagets tre møller opstilles med en indbyrdes afstand på 357 meter, hvilket svarer til ca. 3,0 gange rotordiameteren for Vestas-møllerne med 117 meter rotor og ca. 3,2 gange rotordiameteren for Vestas-møllerne med 112 meter rotor og Siemens-møllerne med 113 meter rotor. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller, der angiver, at afstanden mellem vindmøllerne maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Fabrikat Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Effekt pr. mølle Årlig produktion Hovedforslag Vestas 3 91,5 m 117,0 m 149,9 m 28 % 4,0 MW ca. 30,2 mio. kwh Vestas 3 91,5 m 117,0 m 149,9 m 28 % 3,45 MW ca. 29,0 mio. kwh Vestas 3 94,0 m 112,0 m 149,9 m 19 % 3,45 MW ca. 27,2 mio. kwh Siemens 3 92,5 m 113,0 m 149,0 m 22 % 3,2 MW ca. 28,0 mio. kwh Alternativ Siemens 4 89,5 m 101,0 m 140,0 m 13 % 3,2 MW ca. 30,1 mio. kwh Figur 2.2. Møllestørrelser og -antal samt samlet produktion pr. år. 35 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

36 Mølleområdet er placeret i et let bakket terræn, og hovedforslagets tre møller opstilles i henholdsvis kote 105, 110 og 112. I henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller, skal møllernes nav ligge på en ret linje i alle tre dimensioner. En mindre afvigelse i forhold til den rette linje kan accepteres efter en konkret vurdering. Denne vurdering fremgår af miljørapportens kapitel 3, hvor der er foretaget en vurdering på baggrund af visualiseringer. Normalt vurderes en indbyrdes forskel i navhøjde på ca. 5 meter i forhold til nabomøller ikke at være synlig [2a]. Ved opstilling af Siemens-møller med 113 meter rotor vil der være mulighed for at hæve sokkelkoten med op til ca. 1 meter over terræn ved den nordvestligste mølle (mølle 1) under forudsætning af, at den samlede totalhøjde ikke overstiger 149,9 meter over terræn. Herved vil det være muligt at minimere den indbyrdes forskel i navhøjde mellem nabomøller og tilnærme, at møllernes nav placeres på en ret linje. Alternativ Alternativet tager udgangspunkt i opstilling af fire Siemens-møller med en navhøjde på 89,5 meter og en rotordiameter på 101 meter, hvilket svarer til en samlet totalhøjde på 140 meter over terræn. Harmoniforholdet er 1:1,13, hvilket betyder, at afvigelsen mellem navhøjde og rotordiameter er på 13 %. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller. Møllernes antal og højde er ligeledes i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for mølleområdet ved Sparresholm Gods. Der vil eventuelt kunne opstilles tilsvarende mølletyper af andet fabrikat. Vindmøllerne har en rotorhastighed, der varierer mellem 4 og 18 omdrejninger pr. minut. Dette VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS afviger ikke væsentligt fra vindmølletyperne i hovedforslaget, og rotorhastigheden er således betydeligt langsommere end på ældre, mindre vindmøller. Møllerækkens placering og orientering er omtrent identisk med hovedforslaget, men alternativets møllerække strækker sig lidt længere mod nordvest og sydøst. Møllerækkens længde er 834 meter, idet alternativets fire møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand på 278 meter. Dette svarer til ca. 2,8 gange rotordiameteren, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for store vindmøller. Alternativets fire møller opstilles i henholdsvis kote 105, 106, 109 og 111. Møllernes nav vil dermed tilnærmelsesvis ligge på en ret linje i et skråt plan, som er svagt stigende fra nordvest mod sydøst ligesom i hovedforslaget. Den indbyrdes forskel i navhøjde i forhold til nabomøller vil være mindre end de ca. 5 meter, der normalt vurderes som acceptabel [2a]. Der vil være mulighed for at hæve sokkelkoten på mølle 2 fra nordvest og foretage mindre terrænreguleringer i forbindelse med udgravningen til møllens fundament. Herved vil det være muligt at minimere den indbyrdes forskel i navhøjde mellem nabomøller, så møllernes nav placeres på en ret linje. En konkret vurdering på baggrund af visualiseringerne fremgår af miljørapportens kapitel 3. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om 36 møllernes opstillingsform og eventuel støjdæmpning giver mulighed for en fornuftig produktion. Den beregnede årsproduktion for hovedforslagets tre møller og for alternativets fire møller er angivet i figur 2.2. I produktionsberegningerne for møllerne i alternativet indgår et forventet produktionstab på ca. 3 %. Dette skyldes, at det vil være nødvendigt at stoppe hver anden mølle ved vindhastigheder over 13 m/s, når vinden kommer fra nordvest eller sydøst, idet den indbyrdes afstand mellem møllerne i alternativet er relativt lille. I både hovedforslaget og alternativet vil der herudover være begrænsede produktionstab ved stop af vindmøllerne af hensyn til reduktion af skyggekast ved nabobeboelser samt af hensyn til flagermus ved lave vindhastigheder om natten i visse perioder af året (se nærmere herom i henholdsvis afsnit 4.3 og afsnit 5.4). Mølletypen fra Vestas med 117 meter rotor er løbende blevet udviklet og forbedret de seneste år, så den installerede effekt er opgraderet fra 3,3 MW pr. mølle til 3,45 MW eller 3,6 MW i såkaldt 'power-mode', hvor møllen kører uden støjdæmpning. Senest er der i 2017 introduceret en støjsvag variant på 4,0 MW eller 4,2 MW. Der er beregnet en samlet årsproduktion for hovedforslagets tre Vestas-møller med 117 meter rotor på op til godt 30 mio. kwh, hvilket svarer til årsforbruget af el i ca enfamilieshuse med et gennemsnitligt elforbrug på ca kwh. Det vil sige, at møllerne i hovedforslaget kan producere en strøm-mængde, der svarer til forbruget i knap en femtedel af kommunens husstande. I henhold til Danmarks Statistik havde Næstved Kommune husstande pr. 1. januar 2018 [2b]. Sammenlignet med hovedforslagets tre vindmøller med 117 meter rotor vil årsproduktionen for de alternative mølletyper med 112 eller 113 meter

37 rotor, der har en installeret effekt på henholdsvis 3,45 MW og 3,2 MW pr. mølle, dog være lidt mindre. Den samlede årsproduktion for alternativets fire Siemens-møller med 101 meter rotor, der har en installeret effekt på 3,2 MW pr. mølle, er ligeledes beregnet til godt 30 mio. kwh. Der vil således ikke være væsentlig forskel på den samlede produktion for hovedforslagets tre vindmøller og alternativets fire vindmøller, idet de større vindmøller i hovedforslaget vil kunne producere op til omkring en tredjedel mere strøm pr. mølle. 1 Hestehavevej Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 20 m 2 svarende til arealet af møllens tårn, der har en diameter på knap 5 meter. Fundamentet har en diameter på ca. 27 meter i hovedforslaget og ca. 22 meter i alternativet. Fundamentet etableres med bunden ca. 3,0-4,0 meter under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejds areal omkring hver mølle under anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter. Den største del af disse arbejdsarealer, som ikke indgår i de permanente kranpladser, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Langs vejene afrettes kanterne med den afgravede jord, således at den samlede 200 m Figur 2.3. Kort med mølleplaceringer, kranpladser (blå) og adgangsveje (rød) samt princip for omlægning af Hestehavevej (grøn) i hovedforslaget VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 3

38 1 Hestehavevej anlægs bredde inklusiv rabatter kan komme op på 10 meter. De permanente græsrabatter på hver side af vejen vil dog typisk være på ca. 0,5 meter. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten eller andet godkendt materiale. De eksisterende tilkørsels veje skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne Adgang fra offentlig vej sker fra grusvejen Hestehavevej, der er en mindre kommunevej, som fører gennem mølleområdet. Der er tinglyst en byggelinje på 12,5 meter på hver side af den eksisterende vej. I hovedforslaget placeres den midterste af de tre møller ca. 50 meter nord for den eksisterende vej, og det forudsættes, at vejen forlægges til en sydligere linjeføring på strækningen gennem mølleområdet, som vist på figur 2.3. Herved øges afstanden til ca. 75 meter, så der ikke vil kunne forekomme vingeoverslag i forhold til hverken vejen eller den tilhørende byggelinje. Den eksisterende del af Hestehavevej, som omlægges, vil eventuelt kunne opretholdes i anlægsfasen. I alternativet vil der ikke være behov for at omlægge den offentlige vej, idet den eksisterende vej vil være placeret omtrent midt mellem de to midterste af de i alt fire møller, som vist på figur 2.4, i en afstand af henholdsvis ca. 75 meter og ca. 115 meter. Figur 2.4. Kort med mølleplaceringer, kranpladser (blå) og adgangsveje (rød) i alternativet. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS m Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om

39 nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé, indhentning af gravetilladelse, dispensationsansøgning ved eventuel berøring af 3-arealer og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for to fælles teknik- og kabelskure med et areal på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne udarbejdet af det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indhold af olie mv. I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. I hver af Vestas-møllerne i hovedforslaget er der ca liter gearolie, ca. 250 liter hydraulikolie og ca liter kølervæske. Siemens-møllerne i både hovedforslaget og alternativet har en direkte drevet generator uden gear, men krøjegear indeholder ca liter olie. Der er ca liter hydraulikolie/nitrogen og ca liter kølervæske. Herudover kan Siemens-møllerne være forsynet med et svingningsdæmpningsmodul, som indeholder ca. 200 liter kølervæske, og transformeren i bunden af tårnet indeholder ca liter olie. Transformeren på Vestas-møllerne indeholder ikke olie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. i forbindelse med møllernes drift. Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskrevet i afsnit Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landinspektørens opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene i området og fastlæggelse af møllernes nøjagtige placering i forhold til de nærmeste nabobeboelser. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 2-3 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og de nye til kø r sels veje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer for at undersøge, om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 2-3 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet forstærkes eksisterende veje, og nye veje og kranpladser etableres efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlæggene har den fornødne bæreevne til transport med tunge køretøjer og opstilling af kraner. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og med græsrabatter på ca. 0,5 meter i hver side. Vejføringerne er vist på figur 2.3 og 2.4. Først rømmes ca cm jordlag af som lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles for til sidst af få pålagt ca. 20 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Overskuds jord fordeles langs vejene og kan eventuelt anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. I hovedforslaget, hvor den offentlige vej Hestehavevej omlægges, skal flytning af jord bort fra det anvendte areal anmeldes til Næstved Kommune i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen (BEK 1452 af 17/12/2015). Etablering af veje vil vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter I forbindelse med udgravning til fundamenterne i ca. 3,0-4,0 meters dybde kan det blive nødvendigt at bortlede oppumpet grundvand. Det oppumpede vand skal analyseres for okker-indhold, og eventuel bortledning vil kræve en tilladelse fra Næstved Kommune. Herefter støbes fundamenterne på stedet. Den bortgravede jord deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne, og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hvert møllefundament, hvilket resulterer i en del aktivitet fra lastbiler. 39 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

40 Levering og opsætning af møllerne Transport af møllekomponenterne fra fabrikken via det offentlige vejnet til mølleområdet fastlægges, når valg af mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale rute bliver udvalgt i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved skarpere sving og indsnævringer vil skilte og refleksstandere mv. blive midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren i samarbejde med politiet og vejmyndigheden, og områderne retableres umiddelbart efter endt transport. I selve mølleområdet udvides de permanente vejes svingbaner eventuelt midlertidigt med grus eller jernplader for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne midlertidigt med grus eller jernplader til oplagring af møllekomponenterne, så de er klar til opstilling, når hovedkranen ankommer til området. Mølletårne, nacelle (generatorhus) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2-4 uger monterer møllerne på fundamenterne. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Der forventes ingen væ sent lige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 20 last vognlæs. Det forventes, at ca lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3-4 møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Fjernelse af beplantning I forbindelse med vindmølleprojektet skal beplantninger med træer og buske inden for en radius af ca. 200 meter omkring vindmøllerne fjernes i henhold til vilkår i VVM-tilladelsen for at flagermus ikke ledes hen til møllerne. Det drejer sig dels om beplantning i forbindelse med to levende hegn, hvoraf det ene er placeret ved et beskyttet dige, og dels om beplantning i forbindelse med tre vildtremiser, hvoraf den ene er beliggende ved en mindre sø, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 (se nærmere herom i henholdsvis afsnit 3.2 og afsnit 5.4). Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne forventes generelt at foregå på hverdage inden for normal arbejdstid, men eksempelvis ved støbning af fundamenter vil der være behov for at kunne udvide arbejdstiden, så 40 der ikke opstår pauser i støbeprocessen. I visse perioder af anlægsfasen vil der være intens trafik med lastbiler i forbindelse med transporter til og fra projektområdet, som vurderes at ville udgøre den væsentligste støjkilde for naboerne i anlægsfasen. Aktiviteter med entreprenørmateriel, herunder gravemaskiner og kraner, vil fortrinsvis foregå umiddelbart omkring mølleplaceringerne, og på grund af afstanden til nabobeboelser forventes ingen væsentlige støjgener i forbindelse med disse aktiviteter. I tørre perioder og i perioder med megen blæst kan grusveje og arbejdsarealer sprinkles for at begrænse støvgener i forbindelse med transport og anlægsarbejder. Midlertidige støv-, støj- eller vibrationsfrembringende aktiviteter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal senest 14 dage i forvejen anmeldes til Næstved Kommune i henhold til bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 844 af 23/06/2017). Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som foretages for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. Affald skal håndteres i henhold til gældende regulativer Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn fra mølleproducenten, som er ansvarlig for opstillingen. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde

41 afhænger af vejrforholdene og strækker sig over mindst 3 uger. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden, hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spild-sæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale, som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. Da mølleområdet gennemskæres af Hestehavevej, der har status som offentlig kommunevej, skal der tages særlige hensyn til den øvrige trafik i forbindelse med aktiviteter tæt på vejen i anlægsfasen, og der skal udvises særlig agtpågivenhed ved krydsning af den offentlige vej. Tilsvarende hensyn vil kunne være aktuelle i forbindelse med eventuelle større vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen. Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt spild-sæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Der er almindeligvis ikke behov for udskiftning af den olie, som findes i transfor- 41 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

42 merne i bunden af tårnet på Siemens-møllerne, men udskiftning af olie mv. i øvrige systemer, herunder gearkassen på møllerne fra Vestas, sker typisk med intervaller på 3 til 7 år. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Havari I perioden 2010 til 2015 er der i alt registreret 94 hændelser med vindmøller i Danmark [2c]. I 31 tilfælde har der været tale om totalhavarier, og i henholdsvis 31 og 7 tilfælde har der været tale om nedfaldne vinger eller nedfaldne vingedele. I 12 tilfælde har der været tale om brand. De resterende 13 tilfælde er registreret som 'øvrige', der omfatter stop eller indgreb af sikkerhedsmæssige årsager. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Der er en stor stigning i antallet af registrerede havarier i 2013, hvor der blev registreret 32 havarier, mens der de foregående tre år kun blev registreret 3 til 8 havarier pr. år. Det er især husstandsmøller, der bidrager til stigningen i 2013, hvor disse mindre møller udgjorde 60 % af havarierne, mens kun en enkelt stor vindmølle på 2 MW havarerede, og de resterende havarier omfattede ældre møller på 150 til 750 kw. Årsagen hertil er dels det usædvanligt hårde vejr i slutningen af 2013 med stormene Allan og Bodil i henholdsvis oktober og december, og dels en øget indsats for at gøre mølleejere, servicefirmaer og fabrikanter opmærksomme på gældende krav om indberetning af større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning [2d]. Hertil kommer, at opstillingen af husstandsmøller for alvor tog fat i 2011, og halvdelen af de totale havarier er relativt nye husstandsmøller under 10 kw. I 2014 blev der registreret 19 hændelser, hvoraf 5 omfattede husstandsmøller og 4 omfattede møller på 2 MW eller derover. I 2015 blev der registreret 27 hændelser, hvoraf 12 omfattede husstandsmøller og én hændelse omfattede en stor mølle på 2,3 MW [2c]. Havarierne skyldes undertiden manglende vedligeholdelse, og i de seneste år er lovgivningens krav til service og vedligeholdelse blevet skærpet. Der stilles herunder krav om særlig inspektion ved udløb af møllernes designlevetid (typisk 20 år). Moderne vindmøller overvåges elektronisk og ved uregelmæssigheder stoppes møllerne automatisk, så risikoen for havari minimeres. Isafkast Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser. Dels er afstanden til de nærmeste beboelser 42 mere end 600 meter i hovedforslaget og mere end 560 meter i alternativet, og dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Hestehavevej, der passerer gennem mølleområdet, er en mindre befærdet, offentlig vej, og i hovedforslaget vil vejen blive omlagt, så afstanden fra mølletårnet bliver ca. 75 meter. I alternativet vil der være en afstand på ca. 75 meter til den eksisterende vej. Der vil dermed ikke forekomme vingeoverslag i hverken hovedforslaget eller i alternativet. På denne baggrund vurderes der ikke at være væsentlig risiko for isnedfald på vejen. Møllerne er desuden forsynet med forskellige sikkerhedsfunktioner, som via sensorer og automatisk overvågning almindeligvis stopper møllerne i tilfælde af overisning. Overisning er ikke et generelt problem under danske klimaforhold. I gennemsnit forekommer overisning med isstykker større end 3 mm 0,175 gange pr. år i Danmark, og isstykker vurderes at skulle have en tykkelse på minimum 2 cm for at kunne kastes over større afstande uden at gå i mindre stykker, og samtidig kunne gøre skade på et forbikørende køretøj [2e]. Trafiksikkerhed Gældende afstandskrav til overordnede veje og jernbaner er dels fastsat på baggrund af en vurdering af risici og konsekvenser i forbindelse med eventuelt havari eller nedblæsning af is og dels af hensyn til trafiksikkerheden ved distraktion af trafikanter og lokoførere. Afstandskravet er som udgangspunkt 1 gange møllehøjden. Indenfor en planlægningszone på 1 til 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. Det

43 kan eksempelvis dreje sig om strækninger, hvor trafikanters opmærksomhed bør være fuldt rettet mod hastighedsskift, indfletninger, krydsningsområder, færdselstavler, vejvisning og signaler, samt lokoføreres mulighed for at se signaler og signalgivning. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden i forhold til overordnede veje og jernbaner [2e]. Dette svarer til en afstand på ca. 255 meter for møllerne i hovedforslaget og ca. 238 meter for møllerne i alternativet. Der er ingen jernbaner i nærheden af de planlagte vindmøller ved Sparresholm Gods, og den nærmeste eksisterende overordnede vej er Motorvej E47/E55 øst for mølleområdet i en afstand af henholdsvis ca. 875 meter fra hovedforslaget og ca. 825 meter fra alternativet. På grund af afstanden og placeringen af skovene mellem mølleområdet og motorvejen vurderes møllerne ikke at udgøre nogen væsentlig distaktionsfaktor med betydning for trafiksikkerheden. På en forholdsvis kort strækning omkring Tågeskovgård mod syd vil den sydøstligste af møllerne (særligt i hovedforslaget) delvist være placeret i sigtelinjen for vejen. Der er dog relativt stor afstand til møllen på denne strækning (ca. 2,5-3,5 km), og den nederste del af møllen skjules af Storskov og Svennerup Skov, hvilket tydeligt adskiller møllen fra vejforløbet. Hertil kommer, at der ikke er færdselstavler, indfletninger eller lignende, som kræver trafikanternes fulde opmærksomhed på den pågældende strækning. Der henvises endvidere til visualiseringerne fra motorvejen med tilhørende beskrivelser i kapitel 3 om landskabelig påvirkning samt afsnit 6.1 om planlagte veje i området Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne ophører, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Nedlæggelse af veje kan dog forudsætte tilladelse fra kommunen i henhold til naturbeskyttelseslovens 26a. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. 43 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

44 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Mølleområdet og de omgivende områder ligger i højt terræn, i et ret kuperet morænelandskab. Terrænet, som strækker sig mod Rønnede i nordøst, Everdrup i syd og Toksværd i vest, er et såkaldt dødis-landskab. I en periode omkring afslutningen på den sidste istid, Weichsel-istiden, er større gletsjer-formationer blevet efterladt her, efter hovedisen har trukket sig tilbage, og den lidt tilfældige afsmeltning af de lokale, isolerede gletsjere har efterladt et kuperet og nogle steder ret kaotisk terræn med markante bakkeformationer og højtliggende smeltevandsøer, som der i dag ses en del af i området omkring Sparresholm Gods. Store dele af det komplekse terræn er dog i dag skjult af udstrakte skovområder, og mølleområdet ligger således i en 'lomme' i landskabet, omgivet af skov på tre sider. På længere afstand ses andre komplekse variationer af morænelandskabet fra sidste istid. Mod nord, omkring Bregentved Gods, ses som i området ved Sparresholm Gods også et højtliggende kuperet dødis-landskab med en række højtliggende søer mellem de markante bakketoppe. Mod nordvest, i området mellem Haslev og Fensmark, ses store stræk af et betydeligt mere lavtliggende og udjævnet terræn. Meget af smeltevandet fra de omkringliggende gletsjere har ikke kunnet finde andre veje mod havet og er i stedet løbet mod det lavereliggende område her. Vandet VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Figur 3.1. Landskabskort over Sydsjælland med mølleområdet markeret med en rød cirkel [3a]. 44

45 har på et tidspunkt skabt større søområder her, og aflejringer fra vandet har efterhånden jævnet sig ud over søbunden og skabt en mere plan flade, hvor kun mindre morænebakker her og der rager lidt op over det øvrige terræn. Over tid er vandet langsomt sivet via vandløb og åer ud mod havet, og området er blevet tørt og en del af det øvrige åbne land. Mod sydvest ses mere markante smeltevandsdale. En stor del af regionens smeltevand er ved istidens afslutning løbet forbi her, dels igennem Suså- og Fladså systemerne mod Karrebæk og Dybsø Fjord i sydvest, og dels mod Præstø Fjord i sydøst. I dag har smeltevandsdalene kun mindre vandløb i bunden omgivet af relativt stejlt og højt terræn på begge sider, som det ses både langs Susåens løb mod Næstved fra søerne i nord og langs Hulebæk ved Tappernøje. En undtagelse er ved Mogenstrup, hvor aflejringerne fra en tidligere, meget stor smeltevandsdal gennem gletsjersystemet har skabt en meget markant ås, der i dag ses som et markant langstrakt bakkeparti mellem Næstved og Mogenstrup. Åsen er delvist fredet, men gennem tiden er store dele af åsen afgravet i forbindelse med råstofindvinding. Længere mod øst, omkring Fakse og mod kysten til Fakse Bugt, ses et mere roligt, let bakket morænelandskab, i et lidt lavereliggende terræn og uden markante bakkepartier, som rager højt op over det øvrige landskab. På længere afstand, mod Præstø Fjord i sydøst og særligt ved Karrebæk og Dybsø Fjord i sydvest, flader terrænet ud i et mere lavtliggende kystlandskab, hvor terrænet gennemgående er ret fladt og åbent Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Selve anlægsarealerne for de nye vindmøller anvendes i dag til agerbrug, med intensivt dyrkede markarealer, men der ligger også en række isolerede krat- og skovbeplantninger omkring småsøer, vandhuller eller småplantager i og omkring mølleområdet. Nærområdet omkring Sparresholm Gods og mod sydvest er præget af agerbrug, men mølleområdet ligger samtidig omgivet af skov mod både nord, syd og øst. Både mod syd og nord ligger større sammenhængende skovområder med skovbrug omkring henholdsvis Storskov og Svennerup Skov i syd samt Denderup Vænge og Hesede Skov i nord. I øst ligger et mindre stykke åbent land med dyrkede arealer omkring motorvejen ved Svennerup mellem skovområderne, men ellers er der også her skov hen til syd for Rønnede. Også i det åbne land vest for mølleområdet ses en del mindre, spredte skovstykker, og generelt fylder skovene og skovbruget meget mellem landbrugsarealerne i de nære landskaber omkring det nye vindmølleanlæg. De rekreative interesser omkring Sparresholm Gods er relativt begrænsede. Der knytter sig dog rekreative interesser og natur oplevelser til skovene omkring mølleområdet, som indgår i henholdsvis et større indsatsområde i henhold til Næstved Kommunes 'Grøn Plan ' og et friluftsområde, der er udpeget i Faxe Kommuneplan De rekreative interesser er nærmere beskrevet i miljørapportens afsnit 5.5 om friluftsliv. Aktivitetsparken Camp Adventure ligger i skoven Hestehave nordøst for Denderup Vænge godt 1,5 km fra mølleområdet, og ca. 2,5 km mod nordøst ligger Rønnede Golfklub, men herudover ligger de nærmeste egentlige turist- og ferieområder på lang afstand af det nye mølleanlæg, hvor der kun i begrænset omfang vil kunne forekomme en visuel påvirkning, som ikke vil have betydning for de rekreative interesser: Dels ca. 6 km mod vest ved Holme-Olstrup (BonBon Land), dels mere end 8 km mod sydøst, ud mod Præstø Fjord og Fakse Bugt, dels mere end 10 km mod sydvest, i Næstved og omkring Karrebæk Fjord. Bevaringsværdige landskaber i Næstved Kommune I Næstved Kommuneplan er der udpeget bevaringsværdige landskaber, hvor der skal tages særlige hensyn til landskabelige og kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige landskaber er udpeget på baggrund af en landskabsanalyse, som er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Kommuneplan , hvor landskaberne i kommunen inddeles i henholdsvis jordbrugsområder og bevaringsværdige landskaber. Udpegningerne af bevaringsværdige landskaber erstatter den hidtidige udpegning af beskyttelsesområder, der var baseret på udpegninger fra de tidligere amter. De bevaringsværdige landskaber omfatter blandt andet større områder i den østlige del af kommunen, hvor mølleområdet er placeret. Mølleområdet er beliggende i den nordøstligste del af delområde 5b, Sparresholm Gods, der blandt andet omfatter kulturmiljøet umiddelbart mod vest omkring Sparresholm Gods samt de omkringliggende skov- og landområder op til kommunegrænsen, hvor herregårdslandskabet draperer sig over er kuperet terræn. Mod syd indgår Storskov og den mindre herregård Rådegård i delområdet, og mod vest ligger blandt andet landsbyen 45 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

46 Dysted, der ligesom Sparresholm Gods er udpeget som kulturmiljø, og bebyggelsen Hovkrog. I landskabsanalysen beskrives delområdet som et højtliggende, storbakket herregårdslandskab med store markflader og udstrakte skove mod nord, øst og sydøst. Der er gode udsigtsmuligheder over det lavereliggende landskab mod sydvest, som sammen med selve herregården med dets bygningsanlæg giver visuelle oplevelsesmuligheder. Øst for Sparresholm Gods, hvor møllerne planlægges opstillet, er landskabet mere lukket, idet skovene er markante og rumdannende. Det vurderes, at delområdet skalamæssigt kan bære høje tekniske anlæg, og at der ved den rigtige placering og indpasning kan etableres større arealkrævende tekniske anlæg. Det bevaringsværdige landskab omkring Sparresholm Gods er således primært udpeget på grund af herregårdslandskabet, og i forbindelse med udpegningen af vindmølleområdet i tillæg nr. 9 til Kommuneplan (Vindmølleplan), hvor området havde status som beskyttelsesområde, blev det vurderet, at netop herregårdslandskaber med store markenheder og få levende hegn ofte kan bære større anlæg. Det blev derfor overordnet vurderet, at opførelsen af vindmøller primært vil have betydning for oplevelsen af skovene og herregårdslandskabet, som har en styrke og sammenhæng, der gør, at miljøpåvirkningen er acceptabel. Det blev vurderet, at oplevelsen af kulturmiljøet omkring Sparresholm Gods ikke vil blive påvirket nævneværdigt på grund af afstanden samt de klart definerede og adskilte anlæg. Det bemærkes dog, at der i forbindelse med VVM-redegørelsen skal foretages en konkret vurdering i forhold til naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje og for naturindholdet i området. Der er redegjort nærmere for naturbeskyttelsesinteresserne i afsnit 5.4. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 2 km Figur 3.2. Bevaringsværdige landskaber i Næstved Kommuneplan og særligt bevaringsværdige landskaber i Faxe Kommuneplan

47 Det nye mølleanlæg vil have en betydelig synlighed og landskabelig påvirkning af de nære områder, men også på større afstande vil vindmøllerne have betydning for oplevelsen af skovene som dominerende landskabselementer. Den visuelle påvirkning af det omgivende bevaringsværdige landskab er belyst nærmere gennem analyse, besigtigelser og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Særligt bevaringsværdige landskaber i Faxe Kommune I Faxe Kommuneplan 2013 er der udpeget særligt bevaringsværdige landskaber, hvor der skal tages særlige hensyn til de landskabelige interesser. De udpegede områder omfatter blandt andet det skovklædte landbrugslandskab øst for mølleområdet i retning mod Rønnede, og dødisog herregårdslandskabet nord for mølleområdet omkring Denderup Vænge, Hesede Skov og videre mod nordøst omkring Gisselfeld Kloster og Bregentved syd for Haslev. I forbindelse med de særligt bevaringsværdige landskaber er der desuden udpeget oplevelsesområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, herunder vigtige udsigter. Der må ikke opføres byggeri, som hindrer udsynet fra de udpegede områder. Det nærmeste oplevelsesområde ligger sydøst for Rønnede/ Kongsted, hvorfra der er udpeget udsigter mod øst og nordøst. De nærmeste udpegede udsigter er således orienteret i modsat retning af mølleområdet. De særligt bevaringsværdige landskaber i Faxe Kommune er ligesom de bevaringsværdige landskaber i Næstved Kommune belyst nærmere gennem analyse, besigtigelser og visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Større sammenhængende landskab Kystnærhedszone 2 km Figur 3.3. Større sammenhængende landskaber i Faxe Kommuneplan 2013 samt kystnærhedszone. 47 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

48 Større sammenhængende landskaber I Faxe Kommuneplan 2013 er der udpeget et større sammenhængende landskab, som omfatter højlandet langs grænsen til Næstved Kommune. Højlandet strækker sig fra området omkring Hesede Skov til kystlandet omkring Præst Fjord, der ligeledes er udpeget som et større sammenhængende landskab. Det fremgår af kommuneplanens redegørelse, at kernen af højlandet primært ligger i Næstved Kommune. I de større sammenhængende landskaber skal der tages særlige hensyn til de landskabelige interesser, herunder udsigtskiler og karakteristiske landskabselementer. De udpegede landskabsområder skal så vidt muligt friholdes for nye større tekniske anlæg. Det fremgår dog af kommuneplanens redegørelse, at de større sammenhængende landskaber som udgangspunkt er robuste over for større forandringer, da de er et direkte resultat af naturgrundlaget (henholdsvis de geologiske kalkflager i undergrunden under højlandet og kysten). Oplevelsen med de lange udsigter kan imidlertid være truet af tekniske anlæg eller markant nybyggeri. Størstedelen af det udpegede sammenhængende landskab i højlandet indgår i udpegningen af de særligt bevaringsværdige landskaber. I Næstved Kommuneplan er der ligeledes udpeget større sammenhængende landskaber, hvor der blandt andet ikke må opføres vindmøller. Udpegningerne omfatter henholdsvis landskabet syd for Næstved omkring Dybsø Fjord ca. 13 km mod sydvest og landskaberne i den nordvestlige del af kommunen omkring Tystrup- Bavelse Søerne ca. 17 km fra mølleområdet. På grund af afstandsforholdene vil de planlagte vindmøller ikke have betydning for oplevelsen af VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 2 km Figur 3.4. Geologisk interesseområde. 48

49 disse landskaber. Kystnærhedszonen I henhold til planloven er der fastlagt særlige restriktioner for kystnær lokalisering af anlæg i landzone. Vindmølleanlægget er ikke omfattet af bestemmelserne, idet projektområdet ligger ca. 4 km fra den nærmeste del af kystnærhedszonen ved Præstø Fjord mere end 8 km mod sydøst. Påvirkningen af kystlandskabet er dog beskrevet og vurderet i miljørapporten på baggrund af analyse, besigtigelser og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Geologiske interesseområder Der må ikke etableres byggeri og tekniske anlæg mv., der kan sløre landskabets dannelsesformer indenfor arealer, der er udpeget som nationale eller regionale geologiske interesseområder. Vindmølleområdet er beliggende i den sydvestlige del af et større regionalt interesseområde, der fortrinsvis er beliggende i Faxe Kommune, og som strækker sig mod øst til Rønnede og mod nord til området omkring Nielstrup. Området er udpeget på grundlag af randmoræner og dødislandskab med opskubbede kalkflager. Store dele af dødislandskabet er dækket af skov, hvilket især skyldes, at det historisk set har været svært at opdyrke området på grund af hældninger i terrænet og meget varierende bonitet. Vindmøllerne berører kun relativt små arealer, og de vil ikke ændre de geologiske landskabstræk. Derudover placeres vindmøllerne i et åbent og forholdsvis fladt område, som ikke i særlig grad bærer præg af det geologiske interessante dødislandskab, idet de mest markante af de karakteristiske afløbsløse lavninger med småsøer og moser overvejende findes i forbindelse med de skovklædte arealer nord og syd for området. Vindmøllerne placeres således i en lomme i landskabet, der er adskilt fra den øvrige del af det geologiske interesseområde. Vindmøllerne vil have en markant visuel påvirkning på det åbne landskab, mens oplevelsen af møllerne fra de omkringliggende skovområder vil være meget begrænset. Møllerne vil dermed ikke have nogen væsentlig indflydelse på oplevelsen af de dele af det geologiske interesseområde, som er dækket af skovarealerne. På den anden side af skovene vil møllerne være delvist skjult af beplantningen, og møllerne vil i takt med den stigende afstand have en faldende visuel dominans. Møllerne vil således kun have en begrænset indvirkning på landskabsoplevelsen i disse dele af det geologiske interesseområde, og de vil ikke forhindre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. Beplantning Omkring selve mølleområdet ligger store åbne markstykker side om side, som flere steder er opdelt af nyere, tætte læhegnsbeplantninger. I flere af læhegnene ses også rester af ældre beplantninger i form af højere, ældre træer, eller træerne står alene langs veje og i markskel. Flere nyere, halvåbne allébeplantninger langs vejene omkring Sparresholm Gods bryder til dels med den åbne markstruktur, og det samme gør de mange isolerede kratbeplantninger, der ligger frit i det åbne land omkring små lokale naturarealer, særligt lavtliggende arealer med vandhuller og moser. Læhegn og anden beplantning inden for 200 meter af vindmøllerne skal fjernes i forbindelse med projektet. Store dele af de omgivende områder er dækket af tæt og høj skov af blandede løvtræer, og landskabet får skalamæssigt et større præg, fordi de udstrakte skovområder skjuler det omkringliggende mere komplekse småskalalandskab. Skovmassiverne 'spiller op' mod de store vindmøller og giver en vis skalamæssig overensstemmelse. Set fra store dele af de nære, omgivende landskaber mod både nord, syd og øst er udsynet mod mølleområdet blokeret af de foranliggende skovområder. Også i det åbne land vest for Sparresholm Gods ligger en del spredte skovstykker mellem de store, åbne marker, der ellers præger landskabet længere mod vest, i retning af Næstved. Skovbyggelinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der fastlagt en skovbyggelinje på 300 meter omkring det store sammenhængende skovområde, som omgiver mølleområdet med Denderup Vænge mod nord, Spangs Tykke mod øst og Storskov mod syd. Der må ikke placeres bebyggelse inden for skovbyggelinjen. Den nordvestligste vindmølle i både hovedforslaget og alternativet opstilles uden for skovbyggelinjen, som er fastlagt omkring Denderup Vænge mod nord, idet afstanden til skovbrynet er henholdsvis ca. 360 meter i hovedforslaget og ca. 320 meter i alternativet. Den sydøstligste af vindmøllerne opstilles relativt tæt på skovbrynene mod syd og øst, hvorfra skovbyggelinjen er fastlagt. Der er således en afstand til skovbrynet ved Storskov syd for den sydøstligste mølle på ca. 200 meter i både hovedforslaget og alternativet. Afstanden til skovbrynet ved Spangs Tykke mod øst er henholdsvis ca. 280 meter i hovedforslaget og ca. 230 meter i alternativet. Møllernes placering fastlægges i lokalplanen for vindmølleområdet ved Sparresholm Gods, og lokalplanen har såkaldt bonusvirkning efter planlovens 15, stk. 4, med hensyn til landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1. Den 49 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

50 sydøstligste af vindmøllerne er dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelser i henhold til 17, stk. 2, nr. 5. Næstved Kommune skal derfor ikke søges om dispensation til opstilling af den pågældende vindmølle inden for skovbyggelinjen m Figur 3.5. Skovbyggelinje. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Formålet med skovbyggelinjen er dels at sikre det frie udsyn til skoven for at bevare skovbrynene som væsentlige landskabselementer og dels at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Vindmøllerne vurderes i kraft af deres højde at fremstå dominerende i forhold til de omkringliggende skovområder, men møllerne begrænser ikke udsynet til skovene. Skovområderne med det lange, sammenhængende skovbryn, der omgiver mølleområdet mod nord, øst og syd, fremstår som et markant, selvstændigt landskabselement, som på grund af udstrækningen vil udgøre et godt modstykke til vindmøllerne. Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af plante- og dyrelivet i afsnit 5.4. Bebyggelse Nærmeste naboer Sparresholm Gods mod sydvest er en af de nærmeste nabobebyggelser omkring det nye mølleanlæg. Afstanden fra hovedbygningen til den nærmeste vindmølle i den nordvestlige del af møllerækken er henholdsvis ca. 750 meter i hovedforslaget og ca. 700 meter i alternativet. Ved Sparresholm Gods ligger yderligere fire beboelser i en afstand af mellem ca. 560 og ca. 900 meter. Herudover ligger enkelte naboejendomme rundt i skovkanten omkring mølleområdet, dels mod vest på omkring 800 meters afstand, dels mod øst og nordøst på godt 560 meters afstand og dels mod syd på godt 1 km's afstand. Hertil kommer en beboelse ved Denderupvej 23 umiddelbart vest for den nordvestligste af de planlagte vindmøller,

51 der ejes af Sparresholm Gods. Denne beboelse forudsættes nedlagt ved opstilling af møllerne, idet der kun vil være en afstand på ca. 485 meter i hovedforslaget og ca. 400 meter i alternativet, hvilket er mindre end afstandskravet på 4 x møllehøjden. De visuelle forhold er undersøgt med visualiseringer i afsnit 3.4 (fotopunkt 1 og 3), og der er redegjort nærmere for påvirkningen af de nærmeste nabobeboelser i kapitel 4. Der vil være udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og de primære udendørs opholdsarealer i haverne ved flere af de nærmeste naboer, hvor møllerne vil fremstå dominerende, men de omkringliggende skovområder begrænser møllernes visuelle påvirkning i forhold til flere af nabobeboelserne, herunder den nærmeste nabobeboelse, der ligger mod øst i Spangs Tykke, og nabobeboelserne på lidt større afstand, herunder beboelserne mod øst i det mindre stykke åbent land ud mod Sydmotorvejen på den anden side af Spangs Tykke. Samlede bebyggelser Udover en samling landejendomme ved Hovkrog, som ligger sydvest for Sparresholm Gods i en afstand af ca. 1,4 km fra møllerne, og Svennerup som ligger øst for Sparresholm Gods i en afstand af ca. 1,5 km fra møllerne, ligger Kongsted-Borup som den nærmeste landsby i forhold til det nye mølleanlæg på ca. 2,1 km's afstand mod nordøst på østsiden af Sydmotorvejen. Mod nord i en afstand af ca. 2,6 km ligger landsbyen Vester Egede, og mod sydvest ca. 2,4 km fra møllerne ligger landsbyen Dysted. I det åbne land mod vest ligger desuden mindre samlinger af landejendomme ved Sørup og Ravnsbjerg i en afstand af henholdsvis ca. 2 km og ca. 3 km fra møllerne. Fra Kongsted-Borup og Vester Egede, der ligger nord og nordøst for mølleområdet, vil udsynet til vindmøllerne være stærkt begrænset på grund af de terrænmæssige forhold og skovene på de højere beliggende arealer mellem de to landsbyer og mølleområdet. Fra Svennerup vil store dele af møllerne ligeledes være skjult af skovbeplantning, men de nærmeste møller vil dog være markant synlige og præge landskabet. Fra bebyggelserne i det højere beliggende og åbne landskab sydvest for mølleområdet vil der være mere frit udsyn til vindmøllerne, og særligt fra Hovkrog vil møllerne kunne være markant synlige og dominerende. Fra udkanten af Dysted længere mod sydvest vil vindmøllerne ligeledes være klart synlige, men fra størstedelen af landsbyen vil den tætte struktur af bygninger og beplantning afskærme udsynet. I afsnit 3.4 er der gengivet visualiseringer fra flere af de nævnte bebyggelser eller fra deres nærmeste omgivelser, hvor den visuelle påvirkning er vurderet nærmere (fotopunkt 2, 4, 5, 9 og 14). Byer På længere afstand ligger Rønnede og Kongsted godt 3-4 km mod nordøst, Everdrup ca. 3,6 km mod syd og Toksværd ca. 4,8 km mod vest. En stor del af parcelhuskvartererne i Rønnede og Kongsted ligger på en sydvestlig skråning med ret markante udsigter, særligt mod syd og sydvest mod det åbne land og de nærmeste skovområder her, men fra mange steder er der også udsigt længere mod vest i retning mod det nye mølleanlæg. Vindmøllerne vil kun være delvist synlige hen over skovene, og på grund af afstandsforholdene vurderes de skalamæssigt at passe ind i landskabet uden at virke dominerende. Fra Everdrup og Toksværd vil møllerne stort set ikke være synlige pga. det højereliggende terræn og beplantning henholdsvis øst og nord for disse byer. Der er nærmere redegjort for den visuelle påvirkning i forbindelse med visualiseringer i afsnit 3.4 (fotopunkt 7, 8, 12, 13 og 15). Næstved, der er det største bysamfund i området, ligger på lang afstand. Der er knap 11 km fra mølleområdet til den østlige udkant af byen. De nye vindmøller vil stort set ikke være synlige eller have visuel betydning fra byområderne, men de vil dog kunne ses fra åsen i den østlige del af byen. Der er ligeledes stor afstand til de større byer Haslev og Faxe, der begge ligger mere end 8 km fra vindmøllerne, som ikke vil have visuel betydning for disse byområder. I afsnit 3.4 er der visualiseringer fra Næstved og området vest for Faxe (fotopunkt 19 og 33). Infrastruktur Den lille kommunevej Hestehavevej, der fra Sparresholm Gods fører gennem skoven og under motorvejen frem til Rønnede mod øst, løber som grusvej tværs gennem mølleområdet, og når man passerer forbi på vejen, vil det nye mølleanlæg opleves helt tæt på. Den midterste mølle i hovedforslaget med tre møller placeres ca. 50 meter fra den eksisterende vej, men som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2, vil vejens forløb gennem mølleområdet blive justeret, så afstanden til nærmeste mølle bliver ca. 75 meter. I alternativet med fire møller passerer den eksisterende vej omtrent midt mellem de to midterste møller i en afstand af ca. 75 meter fra nærmeste mølle. Sikkerhedsforhold i forhold til vejen behandles i projektbeskrivelsens afsnit 2.5. Mod øst løber Motorvej E47/E55 i nord-sydgående retning forbi skovene Hestehave og Spangs Tykke og videre mod syd gennem Storskov og Svennerup Skov. På strækningen, hvor motorvejen passerer tættest forbi mølleområdet, er der en afstand fra vejen til den nærmeste mølle på henholdsvis ca. 875 meter i hovedforslaget og ca. 825 meter i alternativet, men på næsten hele arealet mellem de to anlæg er der tæt, høj 51 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

52 skov. Særligt fra nord vil de nye vindmøller være synlige og fremstå ret markante henover skovene i landskabet forude, set fra højdedragene omkring afkørsel 36 ved Olstrup og gennem det åbne land frem mod afkørsel 37 ved Rønnede. Efter afkørslen vil dele af rotorerne på møllerne ligeledes kunne være synlige henover skovene ude mod højre. På strækningen, hvor motorvejen passerer tættest forbi mølleområdet, vil møllerne derimod ikke være synlige, da skovene her støder op til motorvejen, og længere mod syd kører man i tæt skov gennem Storskov og Svennerup Skov på en omtrent 2 km lang strækning. Fra syd vil møllernes synlighed set fra motorvejen være mere begrænset. Møllerne vil primært være synlige henover skovene på en kortere strækning på et par km fra Tågeskovgård og frem mod Storskov og Svennerup Skov godt 1,5 km fra mølleområdet. Der er redegjort nærmere for møllernes synlighed fra motorvejen i forbindelse med visualiseringer i afsnit 3.4 (fotopunkt 6 og 11). Det nærmeste tracé af højspændingsmaster er en 50 kv luftledning ved Dysted ca. 3,5 km sydvest for mølleområdet, og herudover er der en 132 kv luftledning længere mod sydvest ved Nørre Tvede i en afstand af ca. 5,6 km fra mølleområdet samt en 50 kv luftledning ved Leestrup ca. 4,7 km sydøst for mølleområdet. Der er endvidere flere antennemaster i det omkringliggende landskab, herunder en mast ved Svennerup ca. 1,5 km mod øst, en mast ved Sørup Løjed ca. 1,9 km mod nordvest og en mast ved Hovkrog ca. 1,7 km mod sydvest. Vindmøller, højspændingsledninger og antennemaster kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3c], at samspillet mellem vindmøller og højspændingsledninger generelt får lille visuel indflydelse, hvis afstanden mellem anlæggene som minimum svarer til nærzonen, dvs. 4,5 km i det aktuelle tilfælde. Det visuelle samspil vurderes overordnet set ikke at have større betydning, da der er relativt stor afstand til de nærmeste højspændingsledninger og antennemaster omkring mølleområdet ved Sparresholm Gods. Kun den mindre 50 kv luftledning ved Dysted ligger indenfor den angivne afstand på 4,5 km, og de nærmeste antennemaster er ligeledes mindre anlæg af ret begrænset størrelse og udstrækning set i forhold til de nye vindmøller. Der redegøres nærmere for de planlagte vindmøllers visuelle og landskabelige samspil med højspændingsledninger og antennemaster i afsnit 3.4, hvor samspillet fremgår af flere visualiseringer (fotopunkt 11, 14, 21, 26 og 29). Andre vindmøller Der er enkelte eksisterende vindmøller i landskabet omkring det nye mølleanlæg. De nærmeste er en gruppe på tre 750 kw vindmøller med en højde på 69 meter ved Ravnsbjerg ca. 3,2 km mod vest samt to husstandsmøller på henholdsvis 6 og 11 kw ved Toksværd ca. 4,0 km og ca. 4,4 km mod nordvest. Herudover er der opstillet en husstandsmølle på 25 kw ved Eskilstrup syd for Kongsted i Faxe Kommune ca. 4,4 km mod øst. Husstandsmøllerne har en højde på under 25 meter. Alle øvrige eksisterende vindmøller står på relativ lang afstand, mere end 5 km, fra de nye vindmøller ved Sparresholm Gods. 52 De udlagte mølleområder i Næstved Kommune, hvor der kan planlægges for opstilling af nye store vindmøller, ligger alle langt fra det nye mølleanlæg ved Sparresholm Gods. De nærmeste områder ligger på mere end 8 km's afstand ved henholdsvis Store Røttinge mod syd, hvor der i 2015 er opstillet tre vindmøller på 3,3 MW med en højde på 149,9 meter, og mellem Fensmark og Holme-Olstrup mod nordvest, hvor der kan planlægges for tre vindmøller med en højde på ca. 125 meter, som skal erstatte fire eksisterende møller i området, som har en højde på mellem 42 og 69 meter. Det tidligere udlagte vindmølleområde ved Tågeskovgård godt 2 km syd for Sparresholm Gods er ikke videreført i den gældende Kommuneplan Det nærmeste udlagte mølleområde i Faxe Kommune ligger ca. 6,4 km mod nordøst ved Olstrup nord for Rønnede, hvor kommuneplanens rammer giver mulighed for, at to eksisterende møller med en højde på 69 meter kan udskiftes med to lidt større møller på ca. 100 meter. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for det nye mølleanlæg ved Sparresholm Gods svarer til 4,2 km ved opstilling af de op til 149,9 meter høje vindmøller. Inden for denne afstand findes, som ovenfor beskrevet, kun den eksisterende gruppe med tre vindmøller ved Ravnsbjerg, når der ses bort fra den nærmeste af husstandsmøllerne ved Toksværd. Møllerne ved Ravnsbjerg er opstillet i 1999 og må forventes

53 at have en restlevetid på 5 til 10 år. Det visuelle samspil mellem de nye vindmøller ved Sparresholm Gods og de eksisterende møller i det omkringliggende landskab, der hovedsageligt omfatter møllegruppen ved Ravnsbjerg, er undersøgt gennem besigtigelser, herunder gennem valg af fotopunkter til de udarbejdede visualiseringer. Visualiseringerne er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 15, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 33), hvor der er redegjort nærmere for det visuelle sammenspil. Der er relativt stor afstand til de 69 meter høje eksisterende møller ved Ravnsbjerg, og på baggrund af visualiseringerne vurderes de to møllegrupper generelt at fremstå som selvstændige og klart adskilte anlæg i landskabet. Begge møllegrupper er primært synlige i det samme landskabsbillede fra punkter i landskabet mod vest, og samspillet med det tre eksisterende møller ved Ravnsbjerg vurderes at være mest harmonisk i hovedforslaget, hvor der ligeledes er tre møller. Fra enkelte vejstrækninger i området mellem Holme-Olstrup og Kalby på godt 7,5 km's afstand, vil man kunne se møllerne ved Sparresholm Gods bag de eksisterende møller ved Ravnsbjerg, og på grund af afstandsforholdene til de to mølleområder, vil møllerne i de to grupper visuelt fremstå med omtrent samme størrelse. På den forholdsvis store afstand har møllerne dog kun mindre betydning for landskabsoplevelsen. Figur 3.6. Eksisterende vindmøller omkring projektområdet. Hovedforslag Alternativ Eksisterende mølle 1 km 3.3. Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling Der er stort set ingen oldtidsminder i de nære områder omkring mølleområdet. Fra gammel tid har landskabet her været dækket af tæt skov, og området har formentlig været svært fremkommeligt med det højtliggende, kuperede terræn og de mange spredte småsøer og våde områder. 53 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

54 Gennem lokale rydninger er der dog efterhånden alligevel opstået små, spredte landsbysamfund, hvor bebyggelser ved Sørup, Boserup og Svennerup ligger i dag. Gennem middelalderen får både de ryddede arealer og placeringen af de små landsbysamfund efterhånden mere fast karakter. Det sker blandt gennem kirkebyggerier i tallet, som landsbyerne siden har samlet sig omkring - for eksempel i Vester Egede, Everdrup og Kongsted. Næsten helt op til nyere tid er Næstved langt mod vest det eneste lidt større bysamfund. Med sin naturlige havn og gode placering centralt ved vandvejene, fjorden og åen udvikler byen sig til regionens klart væsentligste bysamfund og knudepunkt for trafik og handel. I det feudale middelaldersamfund kontrollerer herregårde som Sparresholm Gods det meste af besiddelserne i det åbne land omkring sig, herunder fortsatte rydninger af skoven og inddragelse af landbrugsjord i de lerede og frugtbare, men også dyrkningsmæssigt noget besværlige arealer omkring mølleområdet. Stor skovhugst sætter skovarealerne over hele landet under pres gennem tallet, men det stopper med fredskovsforordningen i Afgrænsningerne af de store omgivende skovområder Storskov, Denderup Vænge og Hesede Skov har stort set ikke flyttet sig siden da og har mange hundreder års historie bag sig. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Med landboreformerne fra sidst i 1700-tallet begynder en radikal ændring af strukturen i det åbne land. Det gamle feudale system med fæstebønder ophører, landsbyfællesskaberne opløses, og i stedet begynder selvejerbønder at flytte ud i solitære gårde i det åbne land. Landskabet ændrer sig til en blanding af små landsbyer med eller uden landbrug og udflyttergårde, som spreder sig ud i det åbne land, typisk langs det allerede eksisterende vejnet, sådan som det stort set stadig ser ud i området i dag. Den spirende industrialisering fra midt i 1800 tallet får enorm betydning for byudviklingen, ikke mindst hvor købstæderne og de små landsbyer kobles på jernbanenettet. Næstved er i forvejen en hovedby i regionen, men med udvidelsen af havnefaciliteterne i 1800-tallet og etableringen af jernbanelinjer i 1870 erne vokser indbyggertallet fra under indbyggere midt i 1800-tallet til næsten indbyggere i For havnens vedkommende skete den store industrielle udvikling efter 1938, hvor den nye havn, kanalen fra Karrebæk Fjord og broen i Karrebæksminde indvies. Også andre landsbyer omkring de nye stationer vokser til langt større bysamfund, som for eksempel Haslev og Faxe. Industri- og byudviklingen fortsætter med endnu større kraft efter 2. Verdenskrig, og en by som Rønnede vokser ud af næsten ingenting til en større provinsby, klart opdelt i henholdsvis erhvervs- og boligområde efter den nye tids idealer. Den industrielle udvikling får også stor betydning i landbruget. Med nye redskaber til dræning og opdyrkning lægger de dyrkede arealer sig efterhånden som et tæt net over alle dele af det åbne land, undtagen hvor der allerede findes skov eller skal gøres plads til ny by eller infrastruktur. I det gamle herregårdslandskab omkring Sparresholm Gods bliver mange af de små, spredte naturarealer dog friholdt, så der i dag findes mange små krat- og skovstykker omkring lokale småsøer, vandhuller og andre naturarealer, frit ude mellem de store åbne markarealer. Strukturændringer i landbruget tager fart efter 2. Verdenskrig, hvor mange små brug bliver til få, store landbrug. I stedet er de mange tidligere gård- og husmandsbrug i dag blevet til boliger for pendlere med job 54 andetsteds, som et alternativ til de større landsbyer og parcelhuskvarterer. Kulturmiljøer i Næstved Kommune I Næstved Kommuneplan er der udpeget værdifulde kulturmiljøer, hvoraf en del ligger tæt på, eller i nærheden af mølleområdet ved Sparresholm Gods. De udpegede kulturmiljøer og de kriterier, der ligger til grund for disse, fremgår af rapporten '100 kulturmiljøer i Næstved Kommune', som er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan Gennemgående har udpegningerne til hensigt, at sikre bevarelse af kulturhistoriske elementer og miljøer, og der er fastlagt konkrete retningslinjer for planlægning og beskyttelse af de enkelte kulturmiljøer. Kulturmiljøerne er vist på figur 3.8, hvor de anførte numre henviser til betegnelserne i rapporten '100 kulturmiljøer i Næstved Kommune'. Med deres størrelse og synlighed kan de nye vindmøller have visuel betydning for de nærliggende kulturmiljøer og dermed påvirke oplevelsen af disse områder. Det gælder særligt for de kulturmiljøer, hvor der indgår markante bygningsanlæg, som fungerer som pejlemærker i landskabet. Sparresholm Gods Sparresholm Gods har rødder tilbage til 1200-tallet, men herregårdens hovedbygning omfatter en hovedfløj i renæssance-stil fra 1609 og to sidefløje fra 1703, mens de store avlsbygninger er fra Bygningsanlægget fremstår som en ret samlet enhed omkring en central, åben akse, der ligger noget afgrænset fra mølleområdet af beplantning, men fra den østlige del af den åbne akse mod sydøst, vil særlig den sydøstligste af møllerne kunne være synlig i det åbne land. Hovedbygningen med hovedfløjen og de to sidefløje er fredet efter bygningsfredningsloven, men

55 bygningerne nedbrændte i juni 2013 efter et lynnedslag. Genopbygningen af hovedbygningen er påbegyndt i 2015 og forventes afsluttet omkring Mølleprojektet vil ikke have nogen indflydelse på fredningsinteresserne. Området omkring Sparresholm Gods er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, men de planlagte vindmøller opstilles godt 300 meter øst for det afgrænsede område, der kun omfatter arealerne umiddelbart omkring hovedbygningen og ladegårdsanlægget samt området mod syd, hvor der tidligere har ligget et teglværk. Sparresholm Gods er således et eksempel på, at der tidligere ofte har ligget anlæg af industriel karakter ved godserne, og set i dette lys udgør vindmøllerne kun i mindre grad et fremmedelement. Det fremgår af rapporten '100 kulturmiljøer i Næstved Kommune', at bygningsanlægget ved Sparresholm Gods Figur 3.7. Sparresholm Gods før branden i er sårbart over for væsentlige ændringer i det arkitektoniske udtryk samt markant omlægning af naturområdet omkring anlægget. De store skovarealer og alléerne i det omkringliggende landskab er endvidere sårbare over for funktionstømning og fældning, ligesom de mindre ejendomme som eksempelvis tjenesteboliger er sårbare overfor funktionstømning, manglende vedligeholdelse og nedrivning. Disse forhold påvirkes ikke direkte af mølleprojektet, men vindmøllerne vil medføre en markant visuel påvirkning af det omkringliggende herregårdslandskab. Den visuelle påvirkning er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringer fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 1, 2 og 3). Beboelsen ved ejendommen Denderupvej 23, der er en arbejderbolig fra 1938, som hører under Sparresholm Gods, forudsættes nedlagt som beboelse af hensyn til overholdelse af afstandskrav til nabobeboelser (se afsnit 4.1 i kapitel 4 om forhold ved naboer). Bygningen er den del af det omkringliggende herregårdslandskab, men den ligger ikke i det afgrænsede kulturmiljø. Bygningen vil kunne bevares og anvendes til andre formål, samt retableres som beboelse, når vindmøllerne nedtages. Sørup Fattiggård På lidt længere afstand af mølleområdet er der udpeget et værdifuldt kulturmiljø omkring Sørup Fattiggård godt 1,4 km mod vest. Gården markerer sig ikke væsentligt i landskabet, og udsynet i retning mod mølleområdet er ret begrænset på grund af bebyggelse og beplantning langs Sørupvej. Landsbyer Landsbyerne Dysted ca. 2,6 km mod sydvest, Everdrup ca. 3,5 km mod syd og Gødstrup ca. 5 km mod nordvest er ligeledes udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Landsbyerne er generelt sårbare overfor strukturelle ændringer af vejforløb og de nære omgivelser samt funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige bygningsændringer. Disse forhold påvirkes ikke, men møllerne vil kunne være synlige fra udkanten af Dysted, hvilket er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med en visualisering fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 14). På grund af afstanden og de topografiske forhold vurderes der ikke at være nogen nævneværdig visuel påvirkning i forhold til Everdrup og Gødstrup, hvilket bl.a. fremgår af visualiseringerne i forbindelse med Everdrup Kirke, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 12, 22 og 23). Øvrige kulturmiljøer Omkring 3,3 km mod nordvest er der udpeget 55 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

56 et værdifuldt kulturmiljø omkring den spredte gårdbebyggelse Klokkergårde, og omkring 4,8 km mod vest er der udpeget et kulturmiljø omkring Bruunsminde Fortsættelsesskole, der ligger i Toksværd umiddelbart nord for Toksværd Kirke. De nye vindmøllers synlighed fra disse områder vil være meget begrænset, hvilket er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringer fra områderne, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 15 og 27). Mod sydøst er der udpeget et større værdifuldt kulturmiljø omkring herregården Bækkeskov og statshusmandsudstykningerne Bækkeskov Stræde, Tyrehule og Nyprøve. Der er knap 6 km til selve herregården Bækkeskov, mens området omkring Nyprøve og Tyrehule, der udgør den nærmeste del af kulturmiljøet, ligger ca. 3,7 km fra mølleområdet. Vindmøllerne vurderes ikke at have betydning for oplevelsen af kulturmiljøet, da kun mindre dele af møllevingerne vil kunne være synlige, hvilket bl.a. fremgår af visualiseringerne fra Stavnstrup og Leestrup, der ligger lidt længere mod øst. Disse visualiseringer er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 10 og 21). Der er mere end 5 km til de øvrige kulturmiljøer i Næstved Kommune, herunder Fiskebæk Mølle og den nedlagte jernbane mellem Næstved-Præstø- Mern mod sydvest, samt den nærmeste del af jernbanen mellem Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund og kulturmiljøet omkring Holmegårds Mose og Porsmose mod nordvest. På grund af afstanden vurderes vindmøllerne ikke at have betydning for oplevelsen af disse kulturmiljøer. Kulturmiljøer i Faxe Kommune Gisselfeld Kloster I Faxe Kommuneplan 2013 er der udpeget et kulturmiljø omkring Gisselfeld Kloster med tilhø- VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS km Figur 3.8. Kulturmiljøer omkring projektområdet. Numre jævnfør '100 kulturmiljøer i Næstved Kommune' Gisselfeld 48 8 Vester Egede Nielstrup 40 Rønnede Kro Kongsted 3 Holmegårds Mose og Porsmose 7 Dysted 8 Everdrup 11 Gødstrup 35 Klokkergårde 40 Bækkeskov og statshusmandsudstykningerne Bækkeskov Stræde, Tyrehule og Nyprøve 48 Sparresholm Gods og teglværk 56 Fiskebæk Mølle 67 Roskilde-Køge- Næstved-Masnedsund-banen 69 Næstved-Præstø- Mern-banen 83 Bruunsminde Fortsættelsesskole 88 Sørup fattiggård

57 rende karpedamme, alléer og portnerbolig samt Hesede Herregård og Villa Galina i Hesede Skov, hvoraf den nærmeste del ligger godt 3,5 km fra mølleområdet. Herfra vil vindmøllerne ikke være synlige på grund af skovområdet, men den visuelle påvirkning af det åbne herregårdslandskab på større afstand vest for Gisselfeld Kloster er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med en visualisering fra området, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 16). Landsbyer Landsbyen Vester Egede ca. 2,6 km mod nord er ligeledes udpeget som kulturmiljø ligesom landsbyerne Nielstrup og Ulse noget længere mod nordøst i en afstand af henholdsvis ca. 5,2 km og ca. 6,5 km. Udsynet til vindmøllerne vil være meget begrænset fra Vester Egede på grund af terrænforholdene samt bebyggelse og beplantning, og møllerne vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af kulturmiljøet. Fra Nielstrup og Ulse er der derimod udsyn hen over landskabet i retning mod vindmøllerne, som tydeligt vil markere sig, men på grund af den relativt store afstand vurderes de ikke at have større betydning for oplevelsen af landsbyerens kulturmiljø. Vindmøllerens synlighed er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringer fra landsbyerne, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 4, 5, 17 og 18). Øvrige kulturmiljøer I Rønnede er der udpeget kulturmiljøer omkring Rønnede Kro i den nordvestlige del af byen ca. 3,9 km fra mølleområdet og omkring den tidligere landsby ved Kongsted Kirke i den sydlige del af byområdet ca. 4,3 km øst for møllerne. På grund af bebyggelse omkring kroen er der ikke udsyn i retning mod mølleområdet, og tilsvarende vil møllerne kun i meget begrænset omfang kunne ses fra kulturmiljøet omkring landsbykirken, hvilket fremgår af visualiseringen i forbindelse med Kongsted Kirke, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 20). I Faxe Kommuneplan 2013 omtales herudover kulturmiljøer i form af blandt andet infrastrukturanlæg, som har haft afgørende betydning for udviklingen, herunder Sydmotorvejen (E47/E55), der passerer mølleområdet ca meter mod øst. Vindmøllernes synlighed og visuelle samspil med motorvejsanlægget er nærmere undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4 (fotopunkt 6 og 11). Beskyttede fortidsminder og arkæologiske fund Jævnfør Slots- og Kulturstyrelsens database 'Fund og Fortidsminder' [3b] er der ikke registreret beskyttede fortidsminder i selve anlægsområdet, som vist på figur 3.9, men Padeborg Voldsted ved Sparresholm Gods omkring 700 meter sydvest for de planlagte vindmøller er beskyttet som fortidsminde i henhold til museumsloven og omfattet af en beskyttelseslinje på 100 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. På grund af afstanden vil mølleanlægget, herunder de nye adgangsveje og arbejdsarealer, ikke berøre arealer inden for beskyttelseslinjen. Herudover findes der stort set ikke registrerede fortidsminder i land- og skovområderne omkring mølleområdet. I skoven Hestehave nordøst for vindmøllerne er der registreret en sagnsten 'Kulsoens sten' og en mølledæmning i en afstand af henholdsvis ca. 1,4 km og ca. 2,3 km, og i Dysted ca. 2,9 km sydvest for mølleområdet er der registreret en stenblok med skåltegn fra bronzealderen. Den nærmeste beskyttede gravhøj ligger nord for Vester Egede ca. 3,4 km fra mølleområdet, og herudover er der mere end 4 km til øvrige beskyttede gravhøje, herunder en gruppe af høje længere mod nord ved Gisselfeld samt en gruppe af høje ved Krømlinge mod sydvest og en enkelt gravhøj i Rønnede mod nordøst. Det fremgår herudover af Slots- og Kulturstyrelsens database [3b], at der er registreret enkelte ikke-beskyttede fortidsminder i det omkringliggende landskab. De nærmeste fund omfatter to vrag af stammebåde vest for Sparresholm Gods i en afstand af godt 800 meter fra møllerne. Længere mod vest i en afstand af henholdsvis ca. 1,3 og ca. 1,5 km fra møllerne er der fundet flækker og afslag fra stenalderen samt en træplanke. Hertil kommer et gennemboret ravstykke fundet ved Svennerup ca. 1,2 km øst for møllerne. Der er desuden udpeget kulturarvsarealer, som er kulturhistoriske interesseområder med skjulte fortidsminder [3b]. Disse områder er ikke i sig selv beskyttede, men kan godt indeholde beskyttede fortidsminder. De nærmeste områder ligger på stor afstand ved Gødstrup mere end 4 km nordvest for mølleområdet og ved Kongsted Lyng mere end 5 km øst for mølleområdet. Næstved Museum har oplyst, at selvom der ikke er registreret fortidsminder i projektområdet, kan det ikke udelukkes, at der kan være skjulte fortidsminder såsom bopladsspor, begravelser og overpløjede gravhøje. Områdets højdepunkter kunne således være ideelle steder for placering af gravhøje, og de store flade plateauer kunne meget vel rumme spor efter oldtidens bopladser. Det anbefales, at bygherren forud for anlægsarbejdernes opstart indhenter en udtalelse jf. museumslovens 25. Der kan i denne forbindelse foretages en prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle 57 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

58 Beskyttet fortidsminde 100 m beskyttelseslinje Beskyttet jord- og stendige 400 m Figur 3.9. Beskyttede fortidsminder og beskyttede diger nær mølleområdet. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS 58 jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale museum (Museum Sydøstdanmark, Fagcenter for arkæologi) kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.4. Beskyttede diger Omkring mølleområdet ligger flere diger, der er beskyttede i henhold til museumsloven, som vist på figur 3.9. Det nærmeste dige ligger centralt i mølleområdet, langs et markskel ned mod Hestehavevej, ca. 60 meter nord for den midterste af de tre møller i hovedforslaget og mellem de to midterste mølleplaceringer i alternativet med fire møller, hvor der vil være omkring 125 meter fra diget til nærmeste mølle. Diget vil ikke blive berørt af de enkelte mølleplaceringer eller af de tilhørende arbejdsarealer og etablering af nye adgangsveje. En omlægning af Hestehavevej i hovedforslaget, hvor vejen forlægges mod syd, vil heller ikke berøre diget. Som det fremgår af afsnit 5.4 om naturbeskyttelse, vil der i VVM-tilladelsen til projektet blive stillet krav om, at beplantning i forbindelse med det beskyttede dige fjernes, så flagermus ikke ledes hen til vindmøllerne. Traditionel beskæring eller fældning af træer og buske ved afsavning ved roden betragtes ikke som en tilstandsændring og kræver derfor ikke dispensation i henhold til museumsloven. Der kræves dog dispensation såfremt der fjernes stød (træstubbe) eller rødder, som berører det beskyttede dige. Der ligger også et beskyttet dige langs den østligste del af Hestehavevej på strækningen, hvorfra der vil være adgang til den nordvestligste af møllerne. Diget ligger syd for vejen og vil således ikke blive berørt.

59 Herudover er der beskyttede diger langs dele af Sparresholmvej vest for mølleområdet og langs skovbrynene nord, øst og syd for mølleområdet. Disse diger vil heller ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med mølleprojektet. Kirker Kirker er ofte væsentlige lokale kulturarvselementer i landskabet, og kirkerne i sig selv er beskyttede i henhold til folkekirkeloven. I henhold til naturbeskyttelseslovens 19 er kirkerne beskyttet af en kirkebyggelinje på 300 meter, og de nære omgivelser er desuden ofte omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger. Herudover er der i kommuneplanerne udpeget større beskyttelsesområder (kirkeomgivelser), som omfatter større områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske pejlemærker i landskabet. Der må kun placeres eksempelvis tekniske anlæg på arealer, der er udpeget som kirkeomgivelser, hvis oplevelsen af kirken eller landsbymiljøet ikke visuelt sløres eller forringes. Udstrækningen af de udpegede kirkeomgivelser er vist på figur 3.10, hvoraf det fremgår, at områderne ikke berøres af de planlagte vindmøller. I henhold til vejledningen om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller skal den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn, så vidt muligt belyses for kirker og andre særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer nærmere end 28 gange møllehøjden, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 4,2 km for vindmøllerne i hovedforslaget. Der findes kun to kirker inden for denne afstand. Inden for en afstand af ca. 5 km fra de planlagte vindmøller er der herudover yderligere to kirker. 2 km Figur Kirker omkring projektområdet vist med udpegede kirkeomgivelser. 59 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

60 Vester Egede Kirke, der ligger ca. 2,8 km nord for mølleområdet, er oprindeligt en romansk landsbykirke fra 1100-tallet. Kirken i røde teglsten er præget af væsentlige ombygninger i 1870 erne i en stil, der har både sengotiske og renæssancelignende træk med markante takkede gavle. Kirken har en vis synlighed fra Rute 54 mod syd og fra det åbne land øst for byen, men den er ikke synlig fra Gisselfeldvej nord for byen. De udpegede kirkeomgivelser ligger primært øst for kirken, og den nærmeste del af kirkeomgivelserne ligger ca. 2,4 km fra de planlagte møller. Udsynet fra kirken i retning mod mølleområdet er dels afskærmet af bebyggelse og beplantning i den sydlige del af landsbyen og dels af de terrænmæssige forhold, herunder skovbeplantning i det højereliggende terræn syd for landsbyen. De planlagte vindmøller ved Sparresholm Gods vil stort set ikke være synlige, og de vurderes derfor ikke at have indflydelse på oplevelsen af Vester Egede Kirke. Udsynet fra kirken er undersøgt og vurderet i forbindelse med en visualisering i afsnit 3.4 (fotopunkt 5). Everdrup Kirke, der ligger ca. 4,1 km syd for mølleområdet, er en romansk landsbykirke fra omkring Kirken har været gennem flere om- og tilbygninger gennem tiderne, men præges udefra stadig af de oprindelige romanske træk med murværk i en kombination af kampesten og hvidkalket tegl. Kirken ligger omgivet af bebyggelser på alle sider, og den visuelle kontakt med de omgivende landskaber er meget begrænset. Udsynet fra kirken i retning mod mølleområdet er således afskærmet af bebyggelse såvel som beplantning. De udpegede kirkeomgivelser omfatter kun et mindre område syd for kirken. Set herfra vil møllerne være placeret i landskabet bag kirken, og på en kort strækning af Snesere Torpvej ca. 450 meter syd for kirken vil mindre dele af møllernes vinger kunne være synlige henover beplantningen omkring kirken og landsbyens øvrige bebyggelse. På grund af den relativt store afstand på ca. 4,5 km til mølleområdet ved Sparresholm Gods og møllernes begrænsede synlighed, vurderes de planlagte møller ikke at have nogen særlig forstyrrende visuel indflydelse på oplevelsen af Everdrup Kirke. Udsyn og indblik til kirken er undersøgt og vurderet i forbindelse med visualiseringer i afsnit 3.4 (fotopunkt 12, 22 og 23). Toksværd Kirke, der ligger ca. 4,8 km vest for mølleområdet, er ligeledes en gammel landsbykirke, men med noget større skib og højere tårn end de to tidligere nævnte kirker. Den hvidkalkede kirke med rødt tegltag fremstår i dag som et Figur Vester Egede Kirke. VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS Figur Everdrup Kirke. 60 Figur Toksværd Kirke

61 nogenlunde helstøbt romansk anlæg med sengotiske træk. Kirken ligger i den sydlige udkant af byen og har med sin størrelse en vis synlige fra de omgivende landskaber mod syd og øst. De udpegede kirkeomgivelser ligger således primært syd og øst for kirken, og kun i mindre omfang vest for kirken. Den nærmeste del af kirkeomgivelserne ligger ca. 4,2 km fra de planlagte møller. Udsynet fra kirkeområdet ud over det åbne land i retning mod mølleområdet ved Sparresholm Gods er ret begrænset pga. beplantninger i det højereliggende terræn øst for byen. Vingerne på de eksisterende møller ved Ravnsbjerg, der blot er placeret ca. 1,6 km øst for kirken, er således kun delvist synlige over beplantningerne. De planlagte vindmøller ved Sparresholm Gods vil ikke være synlige, og de vurderes ikke have indflydelse på oplevelsen af Toksværd Kirke. Udsynet fra kirken er undersøgt og vurderet i forbindel- 1 km Figur Kongsted Kirke. Figur Fredede områder omkring mølleområdet. 61 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS

62 se med en visualisering i afsnit 3.4 (fotopunkt 27). Kongsted Kirke, der ligger ca. 4,5 km øst for mølleområdet, er også oprindeligt en landsbykirke fra omkring 1200, men kirken har gennemgået mange om- og tilbygninger gennem tiden og står i dag som en blanding af forskellige murværk og stilarter. Kirken ligger omgivet af tæt bebyggelse til alle sider uden egentlig visuel kontakt fra kirkeområdet til de omgivende landområder, herunder til mølleområdet mod vest, hvor kun mindre del af vingerne på enkelte af møllerne vil kunne være synlige henover bebyggelsen og beplantningen. Til gengæld er særligt kirketårnet markant synligt fra de nære landskaber mod nord og vest. De udpegede kirkeomgivelser omfatter primært et stort område nord for kirken og et lidt mindre område sydvest for kirken, hvoraf den nærmeste del ligger ca. 3,9 km fra de planlagte møller. De planlagte vindmøller vurderes ikke at have indflydelse på oplevelsen af Kongsted Kirke. Udsynet fra kirken er undersøgt og vurderet i forbindelse med en visualisering i afsnit 3.4 (fotopunkt 20). Fredede områder Udover arealer ved kirkerne er en række særlige landskaber og kulturelementer fredede i henhold til naturbeskyttelsesloven eller den tidligere naturfredningslov. Fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, der kan forringe kvaliteten af de natur- og kulturhistoriske værdier. Der er ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Udover Exner-fredningerne ved kirkerne ligger det nærmeste større fredede område omkring Bækkeskov Gods omtrent 4 km mod sydøst, som vist på figur Et mindre VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS område sydøst for Svennerup Skov i en afstand af ca. 2,9 km fra mølleområdet indgår i denne fredning. På grund af afstanden og den megen skovbeplantning i dette område, vurderes de nye vindmøller ikke at have nogen egentlig visuel eller landskabelig betydning for fredningsinteresserne. Omkring 3,4 km mod sydvest er der herudover en fredning af et mindre område omkring Atterbakke syd for Dysted, der har til formål at sikre bakken som udsigtspunkt med offentlig adgang. Møllerne vil være synlige fra udsigtspunktet, men herudover påvirkes fredningsinteresserne ikke Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller med en totalhøjde på ,9 meter vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne, og de kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 149,9 meter totalhøjde fremgår af rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3c]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, for vindmøller på op til 149,9 meters totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Omkring Sparresholm Gods fylder skovene en stor del af denne zone, 62 men indenfor området ligger også landsbyerne Vester Egede mod nord, Dysted mod sydvest og Everdrup mod syd samt det meste af Rønnede- Kongsted mod nordøst. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Toksværd og Holme-Olstrup og på lidt længere afstand Haslev og Faxe. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet Næstved og kystlandskaberne omkring Karrebæk Fjord mod sydvest og Præstø Fjord mod sydøst. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Sparresholm Gods er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i hø-

63 jereliggende og åbne områder eller ved større søeller kystområder med lange udsigtsmuligheder henover vandet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der er medtaget enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 10 kilometers afstand. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod lang- Figur Visualisering af mølletypen i hovedforslaget med totalhøjde på 149,9 meter. Rotordiameteren på 117 meter er markeret med rød cirkel og vises sammen med rotordiametre på 112 og 113 meter. Figur Visualisering af mølletypen i alternativet med totalhøjde på 140 meter. Rotordiameteren på 101 meter er markeret med blå cirkel. 63 VINDMØLLER VED SPARRESHOLM GODS