ROGNOSE. Tysk økonomi fortsætter med at skuffe. Danmark køber mere, end salget kan bære. Svag europæisk vækst hæmmer dansk eksport

Transkript

1 D Indsigt ROGNOSE 2. kvartal 25 Nummer maj 25 TYSK ØKONOMI BLIVER VED MED AT SKUFFE Realvækst i det private forbrug Pct Faktisk Forventet året inden Tysk økonomi fortsætter med at skuffe Den internationale økonomi er fortsat i kraftig fremgang. Men selvom væksten i verden forventes til godt 4 pct. i 23, må danske virksomheder leve med en vækst på 2 pct. på de danske eksportmarkeder. Verdens økonomiske kraftcentre ligger i Asien og Østeuropa, mens den økonomiske vækst i Vesteuropa fortsætter med at skuffe. Især tyskerne holder på pengene, så væksten på Danmarks største eksportmarked nu er helt nede på,8 pct. Side 2 OVERSKUDDET PÅ BETALINGSBALANCEN ER KRAFTIGT AFTAGENDE Mia. kr. sæsonkorrigeret halvår halvår 24 Betalingsbalance (inkl. energi) Betalingsbalance (eksl. energi) Danmark køber mere, end salget kan bære Kraftig indenlandsk vækst kombineret med svækket konkurrenceevne og en svag udvikling i dansk eksport førte i 24 til en markant forringelse af den danske handelsbalance. Den danske energieksport kombineret med de høje oliepriser styrker dog handels- og betalingsbalancen væsentligt, hvilket gør den underliggende svækkelse af betalingsbalancen mindre tydelig. Eksklusiv energi er overskuddet på betalingsbalancen stort set forsvundet i anden halvdel af 24. Side 8 LEDIGHEDOG AKTIVERING MV. Sæsonkorrigeret 1. personer Samlet ledighed Overgangsydelse og orlov fra ledighed Aktivering 1 Registreret ledighed Svag europæisk vækst hæmmer dansk eksport Den relativt høje vækst i 24 er i begyndelsen af 25 afløst af svagere vækst. Eksporten har skuffet i anden halvdel af 24 og i begyndelsen af 25. Dette skyldes i høj grad en noget nær stagnerende tysk økonomi, og at Danmark fortsat taber markedsandele. Det høje private forbrug bærer stadig dansk vækst, selvom forbrugsvæksten aftager en smule i forhold til de voldsomme stigninger i 24. Ledigheden faldt kraftigt i 1. kvartal 25 og ventes fortsat at vise en svagt faldende tendens. Side 11 indsigt.di.dk

2 Tysk økonomi fortsætter med at skuffe A F C A N D. P O L I T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k, O G C H E F Ø K O N O M K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k Den internationale økonomi er fortsat i kraftig fremgang. Men selvom væksten i verden forventes til godt 4 pct. i 23, må danske virksomheder leve med en vækst på 2 pct. på de danske eksportmarkeder. Verdens økonomiske kraftcentre ligger i Asien og Østeuropa, mens den økonomiske vækst i Vesteuropa fortsætter med at skuffe. Især tyskerne holder på pengene, så væksten på Danmarks største eksportmarked nu er helt nede på,8 pct. De økonomiske vækstudsigter for verdensøkonomien som helhed er fortsat meget lyse. Trods udsigten til en mindre nedgang i væksttempoet, i forhold til rekordåret 24, ventes verdens samlede produktion at vokse med ca. 4,3 pct. i 25 og 26. Den økonomiske vækst ventes hermed at ligge ca. et procentpoint over den gennemsnitlige vækst igennem de seneste 25 år. PROGNOSE FOR VERDENSØKONOMIEN I 25 OG 26 BNP-vægt Pct. --- Pct.vis realvækst i BNP --- Verden 1 5,1 4,3 4,3 USA 2,85 4,4 3,4 3,3 Euro-området 15,28 1,8 1,5 1,9 Tyskland 4,3 1,6,8 1,4 Øvrige Vesteuropa 4,64 2,9 2,5 2,3 Japan 6,86 2,6 1, 1,7 Emerging Markets 41,65 7,2 6,5 6,1 Kina 13,18 9,5 8,9 8, Indien 5,91 6,9 7,1 7, Rusland 2,6 7,1 5,8 5,5 Central- og Østeuropa 6,39 7,1 5,5 5,3 Anm.: Vægten er andel af verdens BNP i 24 (købekraftskorrigeret). Øvrige Vesteuropa er Storbritannien, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Emerging Markets er Rusland, Østeuropa, Kina, Sydøstasien, Indien samt udvalgte lande i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika Kilde: DI på baggrund af IMF, Consensus Economics og andre troværdige kilder De nye markeder viser vejen Kun halv kraft frem på de danske eksportmarkeder Den økonomiske vækst i verdensøkonomien drives især af kraftig fremgang på emerging markets. Knap 6 pct. af den samlede fremgang i verdensøkonomien vil i 25 kunne henføres til væksten på disse nye markeder herunder navnlig Asien. Kina og Indien ventes alene at tegne sig for godt en tredjedel af verdens samlede vækst. Men også Østeuropa og Rusland lyser op i vækstbilledet. Modsat trækker den svage udvikling i Euro-området herunder navnlig Tyskland og Japan voldsomt ned i det samlede vækstbillede. Konsekvensen af det skæve vækstbillede er, at produktionen på de danske eksportmarkeder kun forventes at vokse godt 2 pct. om året i 25 og 26 eller kun halvt så hurtigt som verdens samlede produktion. 2

3 Tysk økonomi er gået i stå Nye skuffelser i tysk økonomi Skuffelser er nu efterhånden snarere reglen end undtagelsen i tysk økonomi. I 24 udviklede det tyske privatforbrug sig således for femte år i træk dårligere end forventet. Trods omfattende reformer på arbejdsmarkedet, en ekspansiv finanspolitik og kraftig vækst i verdensøkonomien fortsætter de tyske forbrugere med at holde pengene i lommen. Intet tyder på, at dette mønster vil ændre sig i 25, og skønnene for udviklingen i det private forbrug i år er da også allerede nedjusteret siden årets begyndelse. TYSK ØKONOMI BLIVER VED MED AT SKUFFE Realvækst i det private forbrug Pct * Faktisk Forventet året inden Anm.: Skøn er baseret på OECD s prognose december året før. Faktisk værdi for 25 angiver konsensusskøn maj 25 Kilde: OECD, ECOWIN og Consensus Economics Importen faldt i første kvartal Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel i Tyskland afspejles i en tilsvarende svag udvikling i tysk import. De seneste tal for 1. kvartal 25 viser tilmed en direkte tilbagegang trods en nogenlunde fornuftig udvikling i tysk eksport. Udviklingen i importen skal hermed navnlig ses i lyset af svag udvikling i forbruget i begyndelsen af 25. Den sløje udvikling i tysk økonomi bærer hermed en del af skylden for den skuffende udvikling i dansk eksport. TYSK VAREHANDEL sæsonkorrigeret, 3 måneders gennemsnit Mia. euro, årsniveau Eksport Import Kilde: ECOWIN, sidste obs. mar. 25 Eksporten eneste lyspunkt Der er ikke umiddelbart tegn på nogen bedring af situationen i Tyskland. Ledigheden fortsætter med at stige, og der synes ikke at være udsigt til, at flere af de nødvendige reformer af tysk økonomi 3

4 bliver gennemført i den nærmeste fremtid. Alligevel regner de fleste prognosemagere med, at den positive tyske eksportudvikling med tiden vil kunne skabe en vis vækst i i forbruget, og at den svage udvikling i det tyske forbrug i begyndelsen af 25 derfor vil være midlertidig. Trods gentagne skuffelser er det også den holdning, der er lagt til grund for denne prognose 1. En ond cirkel I Italien er billedet stort set det samme som i Tyskland. Økonomien lider af et meget stift arbejdsmarked, en høj ledighed, et betydeligt omstillingsbehov men en dårlig omstillingsevne, ligesom såvel forbrugere som investorer er meget tilbageholdende. Frygt for fremtiden får forbrugerne til løbende at øge deres opsparing, mens den lave vækst gør, at investorerne er tilbageholdende med at sætte ny aktivitet i gang. Konsekvensen er hermed en ond cirkel, som er svær at bryde ud af. FORBRUGERPESSIMISME I TYSKLAND OG ITALIEN Sæsonkorrigeret indikator Pct. balance Kilde: ECOWIN Tyskland Italien Konkurrenceevnen til forskel Trods de mange ligheder er der også en række væsentlige forskelle mellem situationen i Tyskland og Italien. Den mest markante forskel er, at Tyskland igennem en årrække har forbedret konkurrenceevnen via en relativ beskeden lønstigningstakt. Denne forbedrede konkurrenceevne har ført til, at tysk eksport har udviklet sig gunstigt. Udviklingen ventes at fortsætte trods en mindre vækstpause i anden halvdel af 24. EKSPORT FRA TYSKLAND OG ITALIEN Sæsonkorrigeret mængdeindeks 1995 = Tyskland Italien Kilde: ECOWIN 4 1 Se artiklen Svag europæisk vækst hæmmer dansk eksport i dette nummer af Indsigt for en analyse af alternative vækstscenarier for tysk økonomi.

5 Produktiviteten falder i Italien Ingen tegn på bedring I Italien er konkurrenceevnen derimod forringet gennem de senere år, først og fremmest via en meget utilfredsstillende udvikling i produktiviteten. Lønstigningerne har ligget lidt over lønstigningerne hos konkurrenterne. Men mens konkurrenterne har kunnet fremvise produktivitetsstigninger på omkring 1.5 pct. om året, så er produktiviteten i Italien faldet. Den skuffende udvikling i den indenlandske efterspørgsel i Italien har derfor været ledsaget af en tilsvarende svag vækst i eksporten. Den tætte europæiske integration betyder, at den lave vækst i Tyskland og Italien smitter af på udviklingen i de øvrige europæiske lande. Den lave vækst lægger en kraftig dæmper på de øvrige europæiske landes eksport til de to markeder både direkte og indirekte igennem lavere afsætning til eksporterhverv i de øvrige lande. Mere end 2 pct. af de øvrige EU15 landes eksport går i dag til disse markeder, og Østrig er hårdest ramt med en andel på hele 37 pct. Konsekvensen af den lave vækst er hermed forholdsvis kraftig for de omkringliggende lande. Forbrugertilliden er da også overvejende negativ i samtlige centraleuropæiske lande på nær Holland, hvor den er svagt positiv. TYSKLAND OG ITALIEN TRÆKKER DET ØVRIGE EUROPA NED I GEAR Østrig Holland Belgien Frankrig Grækenland Spanien Danmark Portugal Storbritannien Sverige Finland Irland Eksport til Tyskland og Italien i pct. af samlet eksport Kilde: COMEXT Moderat vækst i Frankrig efter nogle sløje år Fortsat relativ høj vækst i Sverige og Storbritannien Trods et mindre efterspørgselstræk fra Tyskland og Italien er såvel forbrug som investeringer igen begyndt at stige i Frankrig. Forbrugertilliden befinder sig imidlertid fortsat på et lavt niveau, ligesom erhvervstilliden har været aftagende igennem årets første måneder. Der synes hermed kun at være udsigt til en moderat vækst i fransk økonomi i størrelsesordenen 2 pct. i 25 og 26. Sverige og Storbritannien oplevede i 24 en vækst på omkring 3 pct. Den gunstige udvikling ventes at fortsætte i 25 og 26. Den svenske vækstrate ventes at forblive på omkring 3 pct., mens den britiske vækst ventes at aftage til ca. 2,5 pct. Amerikansk vækst ser ud til at have toppet Efter tre år med pæn vækst ser den amerikanske vækst ud til at have toppet i 24 med en vækstrate på 4,4 pct. Væksten er blevet kraftigt stimuleret af skattelettelser samt en faldende opsparingskvote. 5

6 Forbrugertilliden er aftagende De seneste økonomiske nøgletal indikerer en vis opbremsning i den amerikanske økonomi, og forbrugertilliden har ramt det laveste niveau siden september 23. Trods den tiltagende skepsis forventes det private forbrug alligevel at vokse med 3,5 pct. i 25 og 3,1 pct. i 26. Også investeringerne ventes i pæn vækst med en forventet fremgang på henholdsvis 1,4 og 7,9 pct. i 25 og 26. Alt i alt ventes væksten i USA i 25 at blive 3,7 pct. og 3,4 pct. i 26, hvilket i store træk svarer til den gennemsnitlige vækst de seneste 1 år. 24 en enlig svale? Japan tilbage mod stagnation I Japan tegner 24 til at blive et ensomt vækstår midt i en lang række år med lav vækst. Japan nød i 24 godt af en forrygende vækst i den kinesiske import af kapitalgoder. Denne vækst har den kinesiske regering imidlertid forsøgt at dæmpe via en renteforhøjelse og restriktioner, idet væksten i investeringerne truede med at føre til overophedning af den kinesiske økonomi. Idet den japanske økonomi fortsat mangler indenlansk efterspørgselstræk, så har den lavere vækst i kinesisk import igen ført til, at Japan er vendt tilbage til noget nær stagnation. Forventningen er dog, at væksten vil tage til igen hen mod slutningen af indeværende år. I 25 og 26 ventes således en vækst på henholdsvis 1 og 1,7 pct. Fortsat kraftig vækst i Østeuropa og Asien Emerging markets fortsætter frem i lidt lavere gear Den kraftige fremgang på emerging markets ventes at fortsætte i 25 og 26, selvom væksten ret konsekvent vil blive lidt lavere end i 24. I Østeuropa ventes i 25 og 26 en vækst på omkring 5,5 pct., mens den økonomiske vækst i de førende økonomier i Asien de kommende år ventes at ligge i omegnen af 7 pct. PROGNOSE FOR EMERGING MARKETS 25 OG 26 Realvækst BNP Eksportvægt (pct.) Central- og Østeuropa 5,9 7,1 5,5 5,3 Polen 1,6 5,3 4,4 4,7 Rusland 1,3 7,1 5,8 5,5 Tjekkiet,5 4, 4, 4,1 Tyrkiet,4 8, 5,7 5,4 Emerging Asien 4,7 7,9 7,4 7, Kina 1,3 9,5 8,9 8, Hongkong 1, 8,1 4,6 4,4 Indien,4 6,9 7,1 7, Anm.: Vægten er andel af Danmarks samlede vareeksport til det pågældende land i 24 Kilde: DI på baggrund af IMF, Consensus Economics, Danmarks Statistik og andre troværdige kilder Eksport og investeringer driver væksten I Østeuropa kan væksten navnlig tilskrives en kraftig fremgang i eksport og investeringer. I mange lande ventes der imidlertid også en pæn fremgang i husholdningernes forbrug. Forbrugsfremgangen er særlig tydelig i Rusland og Ukraine, hvor der er udsigt til årlige vækstrater i forbruget i størrelsesordenen 8 9 pct. i de kommende to år. Den stærke forbrugsvækst fører til en stærk vækst i importen på omkring 2 pct. om året. 6

7 I de asiatiske vækstøkonomier er mønsteret stort set det samme, om end væksten flere steder foregår i et noget højere tempo. I Kina ventes eksporten og importen at vokse mere end 4 pct. over de kommende to år. Tilsvarende forventninger er knyttet til eksportvæksten i Indien, mens eksporten i Malaysia, Taiwan og Thailand ventes at vokse med omkring 1 pct. om året. DANSK EKSPORT FÅ OVERBLIK PÅ DI følger løbende den økonomiske udvikling på de vigtigste danske eksportmarkeder samt 3 nye markeder i Asien og Østeuropa. Find oversigten på <opinion> <økonomi og konjunkturer> 7

8 Danmark køber mere, end salget kan bære A F C A N D. P O L I T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k, O G C H E F Ø K O N O M K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k Kraftig indenlandsk vækst kombineret med svækket konkurrenceevne og en svag udvikling i dansk eksport førte i 24 til en markant forringelse af den danske handelsbalance. Den danske energieksport kombineret med de høje oliepriser styrker dog handels- og betalingsbalancen væsentligt, hvilket gør den underliggende svækkelse af betalingsbalancen mindre tydelig. Eksklusiv energi er overskuddet på betalingsbalancen stort set forsvundet i anden halvdel af 24. Konkurrenceevnen forværret De høje danske omkostningsstigninger sammenholdt med en svækket dollarkurs har igennem de seneste år ført til en markant forværring af den danske lønkonkurrenceevne. Den svage konkurrenceevne giver et massivt tab af markedsandele på såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne. Intet tyder på, at dette mønster vil ændre sig væsentligt i år og til næste år. DANMARK TABER MARKEDSANDELE Faste priser 1992 = Hjemmemarkedsandel i alt Eksportmarkedsandel, industrivarer Kilde: Danmarks Statistik og DI Handelsbalancen svækket Olien redder betalingsbalancen Konsekvensen af forværringen af den danske konkurrenceevne er, at eksporten har udviklet sig ret svagt. Samtidig har den stærke vækst i den indenlandske efterspørgsel ført til stærk vækst i importen. Dermed er overskuddet på handelsbalancen mindsket betydeligt. Fra anden halvdel af 23 til anden halvdel af 24 faldt overskuddet på betalingsbalancens løbende poster fra 52 mia. kr. til 27 mia. kr. målt som sæsonkorrigeret årsniveau. 1 Den reelle svækkelse af betalingsbalancen er imidlertid betydeligt større, end det umiddelbart ser ud til, idet de stigende priser på olie, der kendetegnede 24, forstyrrer billedet. Den danske eksport af olie, naturgas og el gav således i anden halvdel af 24 anledning til et overskud på 2 mia. kr. på energihandlen med udlandet. Eksklusiv energi er overskuddet på betalingsbalancen dermed stort set forsvundet i anden halvdel af Betalingsbalancestatistikken er omlagt pr. 1. januar 25. De nye kilder tyder foreløbigt på, at den gamle betalingsbalanceopgørelse i særlig grad overvurderede nettooverførslerne (renter mv.) til udlandet. Der må derfor forventes en revision af overskuddet på betalingsbalancen, så dette overskud vil vise sig at være større end efter den hidtidige opgørelse. Den her anvendte fremskrivning bygger på nationalregnskabet og dermed de gamle opgørelser af betalingsbalancen.

9 DANMARKS OVERSKUD PÅ BETALINGSBALANCEN KRAFTIGT AFTAGENDE Mia. kr. sæsonkorrigeret halvår halvår 24 Betalingsbalance (inkl. energi) Betalingsbalance (ekskl. energi) Kilde: Danmarks Statistik og DI Behov for større eksportvækst Hvis vi i de kommende år skal kunne opleve en fornuftig vækst uden at sætte overskuddet på betalingsbalancen over styr, er det nødvendigt at sikre en større vækst i eksporten. Vækst i den indenlandske efterspørgsel fører til vækst i importen, der på grund af globaliseringen og den øgede internationale specialisering overstiger væksten i efterspørgslen. Stadig flere goder bliver importeret i stedet for at blive produceret lokalt. Eksportvæksten skal derfor være væsentligt større end den samlede vækst for at forhindre, at betalingsbalancen går i underskud. En større vækst i eksporten stiller krav om, at væksten i Europa tiltager, og at de senere års stadige forværring af lønkonkurrenceevnen vendes til en forbedring af konkurrenceevnen. I fravær af højere europæisk vækst kan der blive behov for ret betydelige forbedringer af konkurrenceevnen for at sikre en tilstrækkelig eksportvækst, medmindre det lykkes for de danske eksportører i højere grad at nå ud på de fjernere vækstmarkeder. Danmark har fået en stor energieksport Energ ipriser Årsagen til det stærkt stigende overskud på energihandlen er, at Danmark er blevet en betydelig nettoeksportør af energi. Dertil kommer, at prisen på olie er steget betydeligt mere end prisen på kul i det seneste år. Og da kul vejer betydeligt tungere i den danske elproduktion end olie og naturgas, der til gengæld vejer tungt i energieksporten, har prisudviklingen på energimarkedet ført til en yderligere forbedring af den danske betalingsbalance. Fra 1. kvartal 24 til 1. kvartal 25 er oliepriserne steget med 5 pct., hvilket isoleret set har øget overskuddet på energihandlen med omkring 7 mia. kr. Efter endnu en kraftig stigning i oliepriserne i løbet af 1. kvartal 25 er olieprisen nu igen begyndt at falde. Den faldende tendens skal ses i lyset af, at fyringssæsonen på den nordlige halvkugle er slut, hvilket har mindsket presset på oliemarkedet. Fortsat usikkerhed omkring olieprisen Trods det faldende pres er der imidlertid nu generelt enighed om, at oliepriserne hverken på kort eller mellemlangt sigt vil vende tilbage til OPECs prismål om en pris på mellem 22 og 28 dollar pr. tønde. Dette skyldes ikke, at verden er ved at løbe tør for olie, idet 9

10 der stadig er oliereserver nok til mange års forbrug. Men det bliver stadig dyrere at udvide produktionskapaciteten, og på kort sigt er produktionskapaciteten begrænset. Den generelle vurdering blandt olieanalytikere er derfor, at olieprisen på et års sigt forventes at ligge på omkring 45 dollar pr. tønde. Olieprisen vil imidlertid være meget sårbar over for udsving i olieforsyningen. SKØN FOR OLIEPRISER PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER Olieprisen pr. maj 25 Olieprisen pr. maj 26 Vurdering pr. maj 24 Vurdering pr. maj 25 Faktisk 48,6 Konsenssusskøn 3,4 45,4 Højeste skøn 42, 55, Laveste skøn 27, 35, Anm.: Forventningerne er relateret til olietypen WTI-cushing, som i øjeblikket er 2,3 USD dyrere end den europæsike referenceolie (brent) Kilde: Consensus Economics 1

11 Svag europæisk vækst hæmmer dansk eksport A F C H E F Ø K O N O M K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k, C A N D. P O L I T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k, O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T P E R N I L L E L A N G G A A R D - L A U R I D S E N, p e d i. d k Den relativt høje vækst i 24 er i begyndelsen af 25 afløst af svagere vækst. Eksporten har skuffet i anden halvdel af 24 og i begyndelsen af 25. Dette skyldes i høj grad en noget nær stagnerende tysk økonomi, og at Danmark fortsat taber markedsandele. Det høje private forbrug bærer stadig dansk vækst, selvom forbrugsvæksten aftager en smule i forhold til de voldsomme stigninger i 24. Ledigheden faldt kraftigt i 1. kvartal 25 og ventes fortsat at vise en svagt faldende tendens. Svag eksport i begyndelsen af 25 Eksporten har udviklet sig skuffende i anden halvdel af 24. Omkring årsskiftet til 25 syntes en bedring på vej, men de seneste indikatorer tyder på, at eksporten er faldet tilbage igen oven på et par måneder med et lidt højere eksportniveau. Baggrunden for den skuffende eksportudvikling i begyndelsen af 25 er en svag vækst i Europa, hvor især Tyskland skuffer med et fald i importen i begyndelsen af 25. Lav vækst i Tyskland fører til svag dansk eksportvækst Den lave vækst på det tyske marked lægger en betydelig dæmper på udviklingen i nabolandene herunder i Danmark. 1 Selvom Tyskland har fået en relativ mindre betydning for dansk eksport, er det fortsat det klart største danske eksportmarked og dermed også den væsentligste årsag til den forholdsvis beskedne danske eksportudvikling. Forestiller man sig som et tankeeksperiment at eksporten til Tyskland de seneste ti år havde udviklet sig i samme takt som eksporten til de øvrige danske eksportmarkeder, ville eksporten til Tyskland i 24 have været 33 mia. kr. højere. Dette svarer til knap 35. arbejdspladser. TYSKLAND FÅR MINDRE BETYDNING Eksport til Tyskland i pct. af samlet dansk eksport 24 Tysklands andel af verdens samlede BNP (PPP) 6, Andel af verdensøkonomien >>> Andel af dansk eksport <<< 5,5 5, 4, , Anm.: Tal for Tysklands andel af verdensøkonomien i 25 og 26 er baseret på IMF s seneste prognose (april 25), mens tallene for Tysklands andel af dansk eksport 25 og 26 er baseret på en lineær fremskrivning af udviklingen igennem de seneste ti år Kilde: Danmarks Statistik og IMF 1 Se artiklen Tysk økonomi fortsætter med at skuffe på side 2 i dette nummer af DI Indsigt. 11

12 Betydelige tab af markedsandele Ud over den svage udvikling i Europa er dansk eksport fortsat ramt af tab af markedsandele på eksportmarkederne som følge af faldet i dollarkursen og en dansk lønudvikling, der fortsat er højere end i udlandet. I 25 forventes der et tab af markedsandele for industrieksporten på 3, procentpoint, mens der i 26 ventes et tab på 2,5 procentpoint. I 23 og 24 var der tale om markedsandelstab på henholdsvis 6,6 og 4,1 procentpoint. I alt ventes markedsandelene for industrieksporten at være faldet med 13,1 pct. fra 22 til 26. Forbruger- og erhvervstillid er på nuværende tidspunkt meget sløj i hele Europa. Men under forudsætning af en mere gunstig udvikling i Europa i anden halvdel af 25 og i 26 ventes dansk eksport at stige med 2 pct. i 25 og 3,7 pct. i Meget stærk forbrugsvækst i 4. kvartal 24 Stærk vækst i det private forbrug Det private forbrug steg med 8,3 pct. fra 2. kvartal 23 til 4. kvartal 24. Dette er den næsthøjeste vækst i det private forbrug, der i nyere tid er oplevet i løbet af blot halvandet år. Kun i 4. kvartal 1994 var der en lidt højere vækst. Dengang var væksten på 8,7 pct. på halvandet år. DET PRIVATE FORBRUG Mia. kr priser Kilde: Danmarks Statistik og DI Julehandlen var stærk i 24 Oven på den voldsomme stigning i det private forbrug i især 4. kvartal 24 kunne detailomsætningen i første kvartal 25 ikke opretholde det meget høje niveau fra julehandlen. Dette gælder også, når der korrigeres for det normale sæsonmæssige fald i detailomsætningen i første kvartal. HISTORISK HØJ JULEHANDEL Detailhandlens meromsætninng i oktober - december i forhold til årets gennnemsnit Anm.: Databrud i 2 Kilde: Danmarks Statistik og DI 12 2 I et alternativt scenarie med fortsat stagnation i tysk økonomi er der kun udsigt til en eksportvækst på henholdsvis 1,6 pct. i 25 og 2,7 pct. i 26.

13 Fald i forbruget oven på den stærke julehandel Udsigt til lavere, men fortsat høj vækst i forbruget Korrektionen i forbruget ventes dog alene at være midlertidig. En del af faldet i forbruget afspejler, at de fremrykkede skattelettelser i 25 er fordelt over hele året i stedet for over syv måneder, som det var tilfældet i 24. De disponible indkomster korrigeret for SP-bidraget er dermed blevet reduceret fra 4. kvartal 24 til 1. kvartal 25. I den resterende del af 25 og i 26 ventes forbruget at udvikle sig nogenlunde i takt med de disponible indkomster, når der korrigeres for, at SP-bidraget igen skal indbetales fra 26. Genindførelsen af SP-bidraget vil føre til et fald i forbrugskvoten. Der ventes en vækst i det private forbrug på 3,7 pct. i 25 og 2,8 pct. i 26. Stærk stigning i investeringer Gunstig udvikling i investeringerne Det danske investeringsniveau er forblevet relativt højt i 22 og 23, og det steg igen kraftigt i løbet af 24 og i begyndelsen af 25. INVESTERINGSKVOTE Materialeinvesteringer i pct. af BFI i private byerhverv Pct Faste priser Løbende priser Kilde: Danmarks Statistik og DI Det høje investeringsniveau for især materielinvesteringerne må skulle ses i lyset af det høje omkostningsniveau, der gør det nødvendigt at automatisere dansk produktion så meget som overhovedet muligt. I slutningen af 24 investerede de private byerhverv godt 18 pct. af deres bruttoindtægter i materiel. Når det samtidig erindres, at priserne på materielinvesteringerne, herunder især investeringerne i IT, er faldet betydeligt i forhold til andre priser og i forhold til lønningerne, er der tale om et meget højt investeringsomfang, jf. figuren ovenfor. Investeringsomfanget er højt og vil næppe stige ret meget yderligere Det danske investeringsniveau er så højt, at der kun ventes beskedne yderligere stigninger i investeringsomfanget i den resterende del af 25 og i 26. Den beskrevne udvikling betyder dog, at de samlede faste investeringer ekskl. skibe vil stige med 7 pct. i 25 og med godt 3 pct. i 26. Vækst på omkring 2 pct. om året Samlet set regnes der med, trods en fortsat betydelig vækst i det private forbrug, at væksten i BNP vil aftage til 1,8 pct. i

14 Dette skyldes en meget svag eksportudvikling i 25. I 26 vil væksten tage lidt til igen i takt med en forudsat højere europæisk vækst og dermed lidt højere vækst i dansk eksport. EFTERSPØRGSEL OG UDBUD I DANSK ØKONOMI Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 695,3 4,3 3,7 2,8 Offentligt forbrug 385,6,7,6,5 Faste bruttoinvesteringer 287,5 4,7 8,1 3,6 Boliginvesteringer 72,6 1,8 5, 2,1 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 182,1 4,7 7,7 3,7 Offentlige investeringer 25,1 6,6 5,9 2, Lagerinvesteringer 4,1,4 -,3 -, Indenlandsk efterspørgsel 1372,6 3,9 3,7 2,4 Eksport af varer og tjenester 629,3 4, 2, 3,7 Heraf varer 448,9 4,1 2,7 3,7 Import af varer og tjenester 555,4 7,4 6,1 4,1 Heraf varer 48,2 7,4 5,5 4,2 Bruttonationalprodukt 1446,5 2,4 1,8 2,2 Anm.: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Stor usikkerhed om udviklingen i det tyske forbrug Konsekvenser af lavere tysk vækst Som nævnt hersker der imidlertid væsentlig usikkerhed om udviklingen i europæisk og i særdeleshed i tysk økonomi. Hvis der ikke som forudsat i denne prognose kommer højere vækst i Tyskland i anden halvdel af 25 og i 26, vil dette føre til en væsentlig lavere vækst i industrieksporten i Danmark og i de øvrige nabolande. Hvis den nuværende tyske lavvækst fortsætter, vil dette indebære, at den tyske vækst kun vil blive på omkring,4 pct. om året i både 25 og i 26. Dette vil skønsmæssigt føre til, at dansk industrieksport vil stige med,6 procentpoint mindre i 25 og 1,4 procentpoint mindre i 26, end det er forudsat i prognosen. Samtidig vil turisteksporten og priserne på landbrugsprodukter stige lidt mindre. Samlet set vil dette føre til, at dansk vækst vil blive reduceret med,3 procentpoint i 26, så væksten kun bliver på 1,9 pct.for udviklingen i ledigheden vil det betyde, at faldet i ledigheden sandsynligvis vil ophøre med udgangen af 2. kvartal 25. Antagelsen om tiltagende tysk vækst er således helt afgørende for, om vi fortsat vil opleve stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Ledigheden er faldet ganske markant det seneste år Ledigheden påvirkes selvsagt af udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken men i høj grad også af udviklingen i aktiveringsomfang, orlov, overgangsydelse og ferieafholdelse. Ledigheden faldet med ca. 24. Den registrerede ledighed 15. højere Når den registrerede ledighed korrigeres for omfanget af disse, ses siden begyndelsen af 24 et ganske markant fald på i alt ca. 24. personer. Alene siden årsskiftet 25 er ledigheden opgjort på denne måde faldet med ca. 1. personer til et niveau på godt 19. personer. Den officielle, statistisk registrerede ledighed ventes at falde til et niveau på 155. personer ved udgangen af 26. Det er fortsat 15. personer over niveauet for den registrerede ledighed i begyndelsen af 22, hvor ledighedsstigningen sidst satte ind. 14

15 LEDIGHED INKL. AF-AKTIVERING MV. OG EKSKL. AF-FERIE Sæsonkorrigeret additivt samlet 1. personer Note: Ledighed plus AF-aktivering plus overgangsydelse plus orlov fra ledighed-af ferie Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet, sidste obs. mar. 25 men den samlede ledighed 3. lavere Imidlertid ventes omkring 22. færre personer i aktiveringsordninger (både AF-aktivering og kommunal aktivering), og der ventes ca. 23. færre personer på orlov fra ledighed og på overgangsydelse. Den samlede ledighed vil derfor være omkring 3. personer mindre ved udgangen af 26 end i begyndelsen af 22. LEDIGHED OG AKTIVERING MV. Sæsonkorrigeret 1. personer Samlet ledighed Overgangsydelse og orlov fra ledighed Aktivering 1 Registreret ledighed Kilde: Danmarks Statistik og DI Mellemlangt uddannede har den laveste ledighed ufaglærte har den højeste Den statistisk registrerede ledighed er faldet for alle faggrupper i perioden fra begyndelsen af Ledighedsfaldet har været relativt størst blandt faglærte og relativt mindst blandt akademikere. Ledigheden for personer med en mellemlang uddannelse ligger lavest blandt de viste faggrupper. Ledigheden for denne gruppe steg i perioden fra 22 og frem til slutningen af 23 relativt mindre end ledigheden for andre grupper, hvilket har betydet, at ledigheden for personer med en mellemlang uddannelse nu er lavere end ledigheden for akademikere, som ellers historisk har ligget lavest blandt de viste faggrupper. Ufaglærte har i alle år haft den højeste ledighed. Beskeden vækst i beskæftigelsen Beskæftigelsen i den private sektor steg ganske markant med ca. 26. personer fra 1. kvartal 24 til 3. kvartal 24 efter et fald på ca. 1. personer fra 4. kvartal 23 til 1. kvartal 24. I 4. kvartal faldt beskæftigelsen imidlertid igen med ca. 9. personer. 3 3 Der hersker betydelig usikkerhed om udviklingen i beskæftigelsen, og tallene for beskæftigelsesudviklingen viser nogle overraskende og til dels utroværdigt store udsving fra kvartal til kvartal. 15

16 Udviklingen i den private beskæftigelse gennem 24 giver en stigning i beskæftigelsen på omkring 1. personer, når årsgennemsnittet for 24 sammenlignes med årsgennemsnittet for 23. Beskeden stigning i beskæftigelsen gennem 25 Beskæftigelsen i den private sektor ventes at stige beskedent med omkring 1. personer gennem 25 for gennem 26 at forholde sig nogenlunde uændret. Beskæftigelsen i den offentlige sektor ventes at stige med ca. 3. personer i både 25 og 26. Samlet ventes beskæftigelsen i 25 og 26 under ét at stige svagt med ca. 15. personer. LEDIGHED FOR UDVALGTE FAGGRUPPER Sæsonkorrigeret Pct Ufaglærte Faglærte 6 Akademikere 4 Mellemlang uddannelse Kilde: Danmarks Statistik samt DI-beregninger, sidste obs. mar. 25 Meget moderat udvikling i arbejdsstyrken I 24 steg arbejdsstyrken med omkring 8. personer. Den positive udvikling i arbejdsstyrken skyldes hovedsagelig stigende erhvervsfrekvenser, men færre på orlov og overgangsydelse trækker også i positiv retning. I modsat retning trækker den demografiske udvikling samt øget brug af den nye barselsordning. ÆNDRINGER I ARBEJDSSTYRKEN, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktionen slut 2. maj 25 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse Årlig ændring, 1 personer Arbejdsstyrke 8-5 Beskæftigede Privat beskæftigede Offentligt beskæftigede Ledighed Ledighed 1 personer Kilde: Danmarks Statistik OG DI Den demografiske udvikling og den fortsat stigende efterlønsfrekvens vil i både 25 og 26 føre til en faldende arbejdsstyrke. Imidlertid forudsættes en stigende erhvervsfrekvens isoleret set at føre en stigning i arbejdsstyrken med sig. Erhvervsdeltagelsen stiger erfaringsmæssigt, når beskæftigelsen udvikler sig positivt. Og dertil kommer, at den nye integrationspolitik ventes at give en positiv effekt for indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet. Endvidere ventes færre i uddannelsesaktivering isoleret set at føre til en højere arbejdsstyrke i 26. Samlet ventes arbejdsstyrken at falde med 5. personer i 25 og forblive uændret i