Moderat vækst trods forrygende forbrug

Transkript

1 D Indsigt Nummer februar 2005 Moderat vækst trods forrygende forbrug A F C H E F K O N S U L E N T S Ø R E N B J E R R E G A A R D s b d i. d k O G K O N S U L E N T P E R N I L L E L A N G G A A R D - L A U R I D S E N, p e d i. d k 8 13 Stor stigning i importen dæmper væksten I 2004 steg importen usædvanlig kraftigt. Det stærkt stigende forbrug gav derfor kun et beskedent bidrag til den økonomiske vækst i Danmark. Også eksporten viste fornyet fremgang, men er fortsat præget af en svækket dansk konkurrenceevne. Stærk fremgang uden for Europa USA, Kina samt Rusland og Østeuropa har i 2004 trukket væksten i den internationale økonomi op på det højeste niveau i næsten 30 år. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2005 og Alene Kina ventes at stå for knap en fjerdedel af den samlede vækst i verdensøkonomien i Væksten i dansk økonomi har siden 3. kvartal 2003 været drevet af en stærk investeringslyst og på det seneste et boom i forbruget. Men den indenlandske efterspørgsel har i uventet høj grad været rettet mod import og i mindre grad mod dansk produktion. Samtidig har eksporten udviklet sig skuffende. Væksten i dansk økonomi forbliver omkring 2 pct. i år og i Beskæftigelsen ventes at stige med ca personer frem til Privatforbruget er accelereret i andet halvår 2004, og navnlig forbruget op til jul har været meget højt. Forbrugsfremgangen afspejles i de foreliggende indikatorer. Forbrugertilliden er steget betydeligt og ligger i øjeblikket på det højeste niveau siden Pinsepakken i Detailomsætningen steg voldsomt i de sidste måneder af 2004, og indikerer en fremgang i privatforbruget fra 3. til 4. kvartal 2004 på 21 2 pct., når der er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. Man skal tilbage til 4. kvartal 1997 hvor beskæftigelsen steg voldsomt eller opsvinget i 1994 for at finde en tilsvarende forbrugsfremgang. DETAILOMSÆTNINGEN Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. dec 2004 Der ventes en modgående reaktion i privatforbruget i 1. kvartal 2005 oven på den voldsomme forbrugsfremgang i kvartalet forinden. Det vil kræve en betydelig kraftanstrengelse bare at fastholde forbrugsniveauet fra 4. kvartal 2004, korrigeret for sæsonudsving. Trods den midlertidige opbremsning i forbruget i 1. kvartal 2005 er der udsigt til forbrugsvækst på 3,4 pct. for hele indeværende år. Fremgangen i forbruget har fulgt fremgangen i de disponible indkomster. Skattelettelserne har derfor bidraget til forbrugsfremindsigt.di.dk 1

2 Svagt stigende forbrugskvote i 2005 gangen. Mulighederne for mere fleksibel lånetilrettelæggelse og de stigende private boligformuer har også understøttet privatforbruget. Det ventes, at privatforbruget i år vil stige lidt hastigere end de disponible indkomster. Dermed er der udsigt til en svagt voksende forbrugskvote, hvilket er normalt, når beskæftigelsen stiger. Til gengæld ventes forbrugskvoten at falde i 1. kvartal af 2006, når den midlertidige suspension af det særlige pensionsbidrag på 1 pct. af bruttolønnen ophører. ET ANDET VÆKSTFORLØB: FORMUEGEVINSTER OG FORBRUGET Der er sket en betydelige fremgang i danskernes formuer i det seneste år boligformuer såvel som finansielle formuer. Voksende formuer har normalt en afsmittende virkning på forbruget, om end effekten er underlagt større usikkerhed end virkningen af stigende disponible indkomster. Formueeffekten på privatforbruget er medregnet forholdsvist forsigtigt i denne prognose. Blandt andet skønnes årets store udbytter i investeringsforeningerne i overvejende grad at blive geninvesteret og kun i mindre omfang at udmønte sig i forbrug. Hvis der alternativt lægges til grund, at formuefremgangen har normalt gennemslag i forbruget, vil forbrugskvoten stige med ca. 1 2 pct.point i 2005 og anslået 1 pct.point i 2006, hvorved forbrugsvæksten vil blive ca. 4 pct. i år og ca. 3 pct. i Dette vil medføre ca. 1 4 pct.point højere vækst i dansk økonomi i 2005 og 2006, anslået færre ledige i 2006 og en styrkelse af de offentlige finanser via øgede skattebetalinger. Den private opsparing vil dog svækkes betydelig og overskuddet på betalingsbalancen i 2006 vil være 4 mia. kr. mindre end de 24 mia. kr., der skønnes i DI-prognosen VIRKNING AF STØRRE FORMUEGENNEMSLAG I PRIVATFORBRUG Ændringer i f.t. DI-prognose Real BNP vækst (pct.point) +0,25 +0,25 Ledighed (antal personer) Betalingsbalance (mia.kr.) -2-4 Offentlig saldo (mia.kr.) Stigende import af produktionsudstyr Omtrent uændret investeringskvote Større væg t på ny teknolog i i investeringerne Erhvervenes materielinvesteringer steg markant i 2. og 3. kvartal 2004 efter en svag udvikling i 1. kvartal De foreliggende indikatorer tyder på, at den positive udvikling er fortsat ind i 4. kvartal Importen af kapitaludstyr viste stærk fremgang i oktober og november 2004, og der er en overvægt af industrivirksomheder, der har udvidet de fremtidige investeringsplaner i 4. kvartal Materielinvesteringernes andel af produktionen i de private byerhverv forventes at kunne fastholdes på sit nuværende niveau igennem 2005, for derefter at falde svagt når væksten aftager i Virksomhederne satser fortsat i betydeligt omfang på ny teknologi 2

3 via nyt produktionsudstyr, software mv. Denne satsning er afgørende for at kunne fastholde væksten i produktiviteten og dermed virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne. Også erhvervsbyggeriet ser omsider ud til at have nået bunden og udviser en svagt stigende tendens i anden halvdel af Igennem årtier har byggeinvesteringerne imidlertid spillet en stadig mindre rolle i erhvervenes samlede investeringer, og denne trend ventes at fortsætte fremover. Pilen peger opad for boligbyggeriet Boliginvesteringerne ser også ud til at vokse i år, hvilket bekræftes af fremgangen i parcelhusbyggeriet. De høje boligpriser, de lave finansieringsomkostninger og fremgangen i de disponible indkomster vil understøtte boligbyggeriet i år og ind i INVESTERINGSKVOTE Materielinvesteringer i pct. af BFI i private byerhverv Kilde: DI prognose Lagerne skal nedbringes Importen vokser kraftigt Moderat vækst trods stærk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel stiger i år med 3,3 pct. i år som følge af forbrugs- og investeringsvæksten. Virksomhederne har imidlertid opbygget meget store varelagre i slutningen af 2004, som skal nedbringes til et mere normalt niveau i løbet af i år. Denne naturlige lagerreduktion skønnes at reducere væksten med 0,3 pct.point i år. I 2004 steg den samlede efterspørgsel med omkring 4 pct. Under normale omstændigheder ville en vækst i efterspørgslen i denne størrelsesorden skabe op mod 3 pct. produktionsvækst i dansk økonomi forudsat der ikke er kapacitetsproblemer. Men efterspørgslen har igennem 2004 i overraskende høj grad været rettet mod importerede varer og i mindre grad mod dansk producerede varer. Det er lagt til grund for DI-prognosen, at trendvæksten i importkvoten vil fortsætte igennem 2005 og Det betyder, at importen stiger med 61 2 pct. i 2005 og med ca. 4 pct. i 2006, jf. Stor stigning i importen dæmper væksten i dette nummer af DI-Indsigt. Eksporten lagde i 1. og 2. kvartal 2004 ud med forrygende fremgang, men er siden bremset helt op. Med udsigt til, at væksten på vore vigtigste eksportmarkeder er gået ned i gear, ventes eksporten ikke at stige med mere end 4 pct. i 2005 og 2006, jf. Stærk frem- 3

4 gang uden for Europa i dette nummer af DI-Indsigt. Her er der lagt til grund, at Danmark fortløbende taber markedsandele på eksportmarkederne som følge af eurostyrkelsen samt en hastigere dansk omkostningsudvikling sammenholdt med konkurrenterne inden for euro-området. EFTERSPØRGSEL OG UDBUD I DANSK ØKONOMI Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 659,3 4,1 3,4 2,1 Offentligt forbrug 371,8 0,1 0,6 0,5 Faste bruttoinvesteringer 280,4 4,1 7,4 3,4 Boliginvesteringer 65,3 6,3 3,7 2,5 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 181,2 5,4 7,2 2,9 Offentlige investeringer 23,8 7,2 2,5 3,2 Lagerinvesteringer -1,0 0,6-0,3 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 1310,5 3,7 3,3 2,0 Eksport af varer og tjenester 594,8 4,2 3,9 3,8 Heraf varer 424,5 3,5 3,2 4,1 Import af varer og tjenester 508,7 7,9 6,5 4,1 Heraf varer 374,3 8,2 6,8 4,4 Bruttonationalprodukt 1396,6 2,1 2,1 1,9 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i foregående år Kilde: DI og Danmarks Statistik Markant lavere overskud på betalingsbalancen Makroøkonomiske balancer Med den hastige importudvikling og en noget lavere eksportvækst er der udsigt til et fald i overskuddet på betalingsbalancen fra 34 mia. kr. i 2004 til 19 mia. kr. i år og 24 mia. kr. i I forrige DIprognose blev betalingsbalanceoverskuddet vurderet til ca. 34 mia. kr. i begge år. Nedjusteringen af skønnet skyldes større importmængder, mens bytteforholdet i udenrigshandlen stadig vurderes at blive forbedret i de kommende år. Det er navnlig de vedvarende prisfald på importerede elektronikprodukter, der sikrer forbedringen af bytteforholdet. BALANCER I DANSK ØKONOMI Offentlige finanser (mia kr.) 12, I pct. af BNP 0,9 2,9 2,7 2,1 Betalingsbalancen (mia kr.) 45, I pct. af BNP 3,3 2,3 1,2 1,6 Kilde: DI og Danmarks statistik Overskuddet på de offentlige finanser steg markant i 2004, blandt andet da selskabsskatterne og pensionsafkastet blev omkring 15 mia. kr. højere end vurderet af Finansministeriet i december Det ventes, at overskuddet på de offentlige finanser forbliver på omkring 40 mia. kr. i 2005, hvilket dækker over et fortsat højt 4

5 niveau for selskabsskatterne, der dog er notorisk vanskelige at prognosticere. Beskæftigelsen er begyndt at vokse Ledigheden faldt kraftigt efter Opsvinget i 1990 erne og den nuværende situation Udviklingen i dansk økonomi vendte ved overgangen til 3. kvartal I perioden frem til 4. kvartal 2004 er produktionen målt ved BNP steget med knap 4 pct. Ledigheden fortsatte med at stige til årsskiftet 2003/4 og faldt derefter, men er stadig højere end i midten af Beskæftigelsen er dog vokset i løbet af de seks kvartaler, som det nuværende moderate opsving har varet. Opsvinget, der satte ind i midten af 1993, var betydeligt kraftigere. Seks kvartaler efter konjunkturvendepunktet var produktionen steget med over 8 pct. og den registrerede ledighed var nedbragt med personer. UDVIKLING I BNP I 1993/1994 OG 2003/2004 Kilde: DI og Danmarks Statistik UDVIKLING I LEDIGHED I 1993/1994 OG 2003/2004 Kilde: DI og Danmarks Statistik... i kraft af massiv passivisering Beskæftigelsen har indtil videre udviklet sig mere gunstigt under de nuværende moderate konjunkturer end i 1990erne. Seks kvartaler efter konjunkturvendepunktet i 1993 var beskæftigelsen faldet med personer. Og seks kvartaler efter vendepunktet 5

6 i 2003 er beskæftigelsen steget med personer. Den store fremgang i beskæftigelsen under forrige opsving fandt således sted forholdsvist sent i konjunkturforløbet, hvilket gav anledning til megen debat om jobløse vækstforløb, der viste sig ikke at have hold i virkeligheden. Det store fald i den registrerede ledighed i 1994 skyldes udelukkende orlovsordningerne og overgangsydelsen, der nok reducerede den statistiske, men ikke den reelle ledighed. UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN I 1993/1994 OG 2003/2004 Kilde: DI og Danmarks Statistik Færre ledige og flere i arbejde Udviklingen på arbejdsmarkedet har været gunstig Udviklingen på arbejdsmarkedet er gået i den rigtige retning i Ledighedsfaldet satte ind i begyndelsen af 2004, og ledigheden er faldet med ca frem til december Ændringerne i den statistisk registrerede ledighed har dog været kraftigt påvirket af ændringer i aktiveringssystemet og af et ændret mønster for afholdelse af ferie. Der er dog ingen tvivl om, at ledigheden entydigt har været på vej ned i LEDIGHED OG AKTIVERING MV. Sæsonkorrigeret Kilde: DI og Danmarks statistik Beskæftigelsen er steget ganske markant med personer fra 1. kvartal til 3. kvartal Beskæftigelsen ventes at vokse med personer i 4. kvartal. Til gengæld er der udsigt til lavere vækst i beskæftigelsen igennem 2005 og 2006, hvor produktionen kun forventes at vokse marginalt mere end produktiviteten. 6

7 Den reelle ledighed er faldet siden 2003 Den statistisk registrerede ledighed ventes at falde til omkring personer i Dette statistiske ledighedsniveau er omkring personer højere end ledighedsniveauet i 2002, hvor ledigheden nåede det laveste niveau i nyere tid. Imidlertid ventes antallet af personer i aktivering og ledige på orlov at være betydeligt lavere i 2006 end i Den samlede ledighed vil således reelt være omkring personer lavere i 2006 end i Konjunkturerne øger arbejdsstyrken Arbejdsstyrken er steget markant med ca personer fra begyndelsen af 2003 og frem til 3. kvartal Stigende arbejdsstyrke er normalt under et opsving. Mens beskæftigelsen nu er på niveau med beskæftigelsen i begyndelsen af 2003, er den statistisk registrerede ledighed højere. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes primært bedringen i jobsituationen på arbejdsmarkedet. Det spiller også ind, at der er sket en reduktion i brugen af uddannelsesorlov samt afviklingen af de gamle orlovsordninger. Til gengæld trækker den udvidede barselsorlov og den demografiske udvikling i modsat retning. ÆNDRINGER I ARBEJDSSTYRKEN, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED Årlige ændringer, 1000 personer Arbejdsstyrkeudvikling - heraf demografisk udvikling - heraf efterlønsfrekvens Beskæftigede - Privat beskæftigelse - Offentlig beskæftigelse Ledighed Ledighed 1000 personer Kilde:Danmarks Statistik og DI Konjunkturbestemt fremgang i arbejdsstyrke Arbejdsstyrken ventes også at stige med personer i Fremgangen i arbejdsstyrken er et rent konjunkturfænomen, der skygger for underliggende nedadgående tendens i arbejdsudbuddet. Demografi og efterløn trækker i retning af lavere arbejdsstyrke, mens den nye integrationspolitik ventes at give en positiv effekt for indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet. Nedsat folkepensionsalder giver færre på efterløn Efterlønsfrekvensen forventes at stige med i underkanten af 1 procentpoint pr. år i årene Det vil øge afgangen fra arbejdsstyrken som følge af tilgangen til efterløn, og i perioden fra 2003 og frem til 2006 vil dette isoleret set medføre en nedgang i arbejdsstyrken på omkring personer. Imidlertid bliver der samlet set ikke flere personer på efterløn, da folkepensionsalderen er nedsat til 65 år. Antallet af efterlønsmodtagere i aldersgruppen år vil dermed forsvinde helt fra 2007 og umiddelbart føre et fald i antallet af efterlønsmodtagere med sig. Imidlertid er det ikke et udtryk for, at flere vil deltage på arbejdsmarkedet, idet langt de fleste 65- og 66-årige vil være folkepensionister i stedet for efterlønsmodtagere. Antallet af årige efterlønsmodtagere ventes at være i fortsat vækst. 7

8 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Stor stigning i importen dæmper væksten A F C H E F K O N S U L E N T K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k Der har i de senere år været betydelige udsving i im- og eksporten. I 2003 oplevede vi et sjældent fald i både im- og eksport. I 2004 steg importen usædvanlig kraftigt. Det stærkt stigende forbrug gav derfor kun et beskedent bidrag til den økonomiske vækst. Også eksporten viste fornyet fremgang, men er fortsat præget af en svækket dansk konkurrenceevne. Eksporten præget af svækkelsen af dollar Dollaren, og dermed også kursen på en række asiatiske og østeuropæiske valutaer, blev svækket med omkring 30 pct. i løbet af Den deraf afledte betydelige svækkelse af dansk konkurrenceevne medførte, at den samlede danske eksport for første gang i 10 år viste tilbagegang i EKSPORTUDVIKLINGEN Faste priser 15 Årlig vækst i pct '75 '80 '85 '90 '95 '00 '05 Kilde: DI s prognose og Danmarks Statistik Stærk fremgang i verdenshandelen Mere beskeden vækst i Europa, hvor importkvoten dog stiger I 2004 kom der fornyet vækst i dansk eksport på grund af den meget høje vækst på verdensmarkedet. Den samlede verdenshandel skønnes således at være steget med knap 9 pct. i Væksten på Danmarks afsætningsmarkeder var imidlertid noget mere beskeden end væksten i den samlede verdenshandel, idet væksten på de vigtige nærmarkeder var langt mere beskeden end væksten i andre dele af verden. Dette er fortsat tilfældet, men vækstforskellene mellem nærmarkederne og de mere fjerne markeder ventes at blive indsnævret i løbet af indeværende og næste år. Det har også betydning, at importen stiger relativt meget i de europæiske lande, der har fået styrket deres valutaer, mens importen stiger relativt beskedent i USA og Asien. Dermed er der udsigt til svagt tiltagende vækst i importen på vores afsætningsmarkeder, selv om der er udsigt til lavere vækst i verdensøkonomien som helhed. 8

9 Betydelige tab af markedsandele Væksten i dansk eksport halter imidlertid langt efter væksten i efterspørgslen. Svækkelsen af dollaren har ført til betydelige tab af markedsandele til især asiatiske, amerikanske og østeuropæiske virksomheder. Desuden er der tegn på, at vi eksportmæssigt også er begyndt at halte efter eurolandene. Især tysk eksport udvikler sig langt mere gunstigt end dansk eksport, selv om tyskerne er ramt af den samme styrkelse af valutakursen som Danmark. TAB AF MARKEDSANDELE HÆMMER DANSK EKSPORT Kilde: DI, OECD, Consensus Economics og WTO Tab af markedsandele vil fortsat dæmpe eksporten i 2005 og 2006 Voldsom importvækst i 2004 Dansk produktion fortrænges Tabene af markedsandele må forventes at fortsætte i betydeligt omfang i indeværende og til næste år. Virkningen af svækkelsen af den amerikanske dollar igennem 2002 og 2003 vil efterhånden blive mindre. Men væksten i det danske omkostningsniveau er fortsat væsentligt højere end væksten i eurolandenes omkostningsniveau, hvorfor vi i stigende grad må forvente at tabe markedsandele til vores europæiske konkurrenter. Der ventes således en vækst i dansk eksport på omkring 4 pct. om året i indeværende og til næste år. Stærkt stigende impor t Importen steg dramatisk fra 1. til 3. kvartal 2004, hvor der var tale om en mængdemæssig vækst på hele 8,7 pct. i den samlede import. Sammenholdt med en vækst i BNP på 0,4 pct. i samme periode var der tale om en overraskende stor fremgang i importen. Den stærke vækst i importen betød, at produktionen i de private byerhverv faldt i 2. og 3. kvartal 2004 trods stærk fremgang i stort set alle dele af efterspørgslen. Dette må betegnes som usædvanligt. Mere end hele fremgangen i den indenlandske efterspørgsel rettede sig mod import. Sjældent er dansk produktion blevet fortrængt i så hastigt et tempo. Ses udviklingen i et lidt længere perspektiv bliver det dog klart, at det på mange måder var det lave importniveau i udgangspunktet i 2003 og 1. kvartal 2004, der var usædvanligt. Set over en længere periode var væksten i importen ikke usædvanlig. 9

10 IMPORTKVOTE OG TREND Import relativ til vejet efterspørgsel, eksl. energi Kilde: DI s prognose og Danmarks Statistik Lavt importindhold i 2003 Andelen af efterspørgslen, der rettede sig mod importvarer, faldt overraskende i 1. kvartal 2003 og holdt sig frem til 1. kvartal 2004 på et lavt niveau. Normalt retter en stadig stigende del af efterspørgslen sig mod importvarer, idet der i alle lande sker en stigende specialisering i produktionen. Dette er baggrunden for, at importen og eksporten normalt stiger væsentligt hurtigere end den indenlandske efterspørgsel. I 2003 burde man i særlig grad forvente, at en større del af efterspørgslen rettede sig mod import, idet dollaren faldt betydeligt i 2002 og fortsatte faldet igennem Dollarfaldet førte til, at import fra Asien, USA og en række andre lande blev væsentligt billigere, hvilket normalt skulle give anledning til et stigende køb af importerede goder. Kapacitetsudnyttelsen synes at påvirke importindholdet Importen vendte i 2004 brat tilbage til et normalt niveau Fortsat høj vækst i importen i 2005 og 2006 Det står ikke klart, hvorfor importkvoten befandt sig på et lavt niveau i 2003 og i 1. kvartal Der synes dog at være en tendens til, at lav vækst holder importkvoten nede. Således steg importkvoten langsomt i lavvækstperioden i begyndelsen af 1990 erne og udviste et fald i forbindelse med tilbageslaget i Derefter steg den brat igen, da fornyet vækst satte ind. Det er samme mønster, der gentager sig i 2003 og Der er således meget, der tyder på, at en lav kapacitetsudnyttelse i virksomhederne sænker importkvoten, mens høj kapacitetsudnyttelse får den til at stige. Den meget stærke vækst i importen i 2. og 3. kvartal 2004 kan således betragtes som en om end noget brat tilbagevenden til et mere normalt niveau for importkvoten.på årsbasis steg importen i 2004 med knap 8 pct. Dette er baggrunden for, at BNP kun steg med godt 2 pct., selv om både den indenlandske efterspørgsel og eksporten steg med omkring 4 pct. I indeværende og til næste år forudsættes importkvoten at stige nogenlunde svarende til den trendmæssige stigning, der har kunnet observeres siden På denne baggrund forventes den samlede økonomiske vækst at forblive på omkring 2 pct. om året. Dette sker, selv om der er udsigt til en klart lavere vækst i efterspørgslen end i

11 Stor forbrugsefterspørgsel efter importerede goder Impor tindholdet afgørende for væksten Det nuværende opsving beskrives ofte som et forbrugsdrevet opsving. Dette er det i høj grad også, men vækstbidraget fra forbruget kan langt fra forklare hele væksten i 2004, idet en meget stor del af forbrugsfremgangen har rettet sig mod importerede goder. Opgjort på traditionel vis svarer fremgangen i det private forbrug til omkring 2 pct. af BNP i Forbruget leverer således et vækstbidrag stort set svarende til den samlede økonomiske vækst. Her er der dog ikke taget højde for, at importen af forbrugsgoder er steget væsentligt. Det skønnes, at importen af forbrugsgoder er steget med godt 11 pct. i Væksten i forbruget har kun givet et beskedent bidrag til dansk vækst Korrigeres der for importindholdet medfører den store importstigning, at vækstbidraget fra det private forbrug reduceres fra 2 til 1 pct. Væksten i det private forbrug forklarer således kun knap halvdelen af den økonomiske fremgang i Eksporten, investeringerne og lagrene gav også anledning til væsentlige vækstbidrag. Eksporten bidrag med 0,4 procentpoint til væksten, de faste investeringer og lagrene bidrog hver med 0,3 procentpoint. Importen kan ved hjælp af input-output beregninger fordeles på den forårsagende anvendelse. Alle efterspørgselskomponenter giver anledning til direkte køb i udlandet. Dertil kommer den import, som dansk produktion giver anledning til. Dette indirekte importindhold i anvendelserne kan ved hjælp af input-output matricerne beregnes. Der foreligger dog på nuværende tidspunkt data frem til 2000, som derefter fremskrives til Fremskrivningen er foretaget med udgangspunkt i ADAM s leverancekoefficienter frem til For 2004 baserer fremskrivningen sig på udenrigshandelsstatistikken. Traditionelle opgørelser af vækstbidrag overvurderer forbrugets betydning Når der opstår store ændringer i efterspørgslens importindhold, kan de traditionelle mål for vækstbidrag nemt blive misvisende. Og generelt er der stor fare for at overvurdere betydningen af den indenlandske efterspørgsel, når der alene ses på traditionelle opgørelser af vækstbidrag. Traditionel opgørelse af vækstbidrag for perioden fra 1990 til 2004 Bidrag til årlig vækst i procentpoint Privat forbrug 0,9 Offentligt forbrug 0,5 Faste investeringer 0,9 Eksport -0,2 Andet (lagre mv. og afrundinger) -0,1 Vækst i BNP i pct. pr. år 2,0 Vækstbidrag bør importkorrigeres En opgørelse som ovenfor giver indtryk af, at udenrigshandelen er stort set uden betydning for den økonomiske vækst. Dette indtryk er helt forkert og fremkommer alene, fordi det er valgt at trække den import, som væksten i den indenlandske efterspørgsel har givet anledning til, fra eksporten. Det bliver langt mere retvisende, hvis man korrigerer de enkelte efterspørgselskomponenter for deres importindhold. 11

12 Importkorrigerede vækstbidrag for perioden fra 1990 til 2004 Bidrag til årlig vækst i procentpoint Privat forbrug 0,5 Offentligt forbrug 0,5 Faste investeringer 0,4 Eksport 0,9 Andet (lagre mv. og afrundinger) -0,3 Vækst i BNP i pct. pr. år 2,0 Eksporten er helt afgørende for den økonomiske vækst og giver et langt større bidrag til væksten end forbruget Opgørelsen ovenfor viser, at eksporten korrigeret for eksportens importindhold giver et væsentligt større vækstbidrag end det private forbrug. Vækstbidraget fra det private forbrug og fra investeringerne reduceres derimod drastisk, når der tages højde for, at en væsentlig del af væksten i disse efterspørgselskomponenter ikke giver anledning til dansk produktion, men derimod til øget import. Vækstbidraget fra det offentlige forbrug reduceres naturligvis også (fra 0,53 til 0,45 pct.), men i mindre grad end for det private forbrug og for investeringerne. Importindholdet i det offentlige forbrug er relativt beskedent. ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIGGØRES I DI INDSIGT. 12

13 Stærk fremgang uden for Europa A F C A N D. P O L I T. H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T M E T T E R O S E S K A K S E N, m r d i. d k Vesteuropa i tomgang Den økonomiske udvikling i Vesteuropa er fortsat i et betydeligt lavere gear end i USA og Asien. Især USA, Kina samt Rusland og Østeuropa har i 2004 trukket væksten i den internationale økonomi op på det højeste niveau i næsten 30 år. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2005 og Kina alene ventes at stå for knap en fjerdedel af den samlede vækst i verdensøkonomien i Tilvæksten i kinesisk økonomi svarer til størrelsen af den svenske økonomi. Vesteuropas økonomi har udviklet sig skuffende igennem de seneste år. En stagnerende efterspørgsel i en række Vest- og Centraleuropæiske lande sammenholdt med en svag konkurrenceevne som følge af dollarsvækkelsen betyder, at europæisk økonomi de seneste år er vokset markant langsommere end verdensøkonomien som helhed. Trods et stigende efterspørgselstræk fra Østeuropa tyder intet på, at dette mønster vil ændre sig i de kommende år 1. SLØJ ØKONOMISK ØKOMONISK UDVIKLING I VESTEUROPA I 2005 Kilde: OECD, Consensus Economics og DI 1. Læs mere om internationale vækstudsigter på opinion.di.dk > økonomi&konjunkturer. 13

14 2004 var et rekordår Verdensøkonomien lidt ned i gear På trods af den sløje udvikling i Vesteuropa var verdensøkonomien i 2004 præget af historisk høj vækst. Det økonomiske opsving i USA samt en voldsom vækst i en række asiatiske lande gav anledning til den største velstandsfremgang i 30 år. Den økonomiske fremgang ventes at fortsætte i 2005 og 2006, omend tempoet bliver lavere. PROGNOSE FOR VERDENSØKONOMIEN I 2005 OG 2006 BNP-vægt pct. --- Pct.vis realvækst i BNP --- Verden 100,0 5,0 4,2 4,1 USA 21,1 4,4 3,6 3,4 Euro-området 15,7 1,8 1,7 2,0 - Tyskland 4,4 1,7 1,2 1,6 Øvrige Vesteuropa 4,8 3,1 2,5 2,3 Japan 7,1 2,9 1,1 1,9 Emerging Markets - Kina 12,6 9,3 8,2 7,8 - Indien 5,7 6,4 6,5 6,6 - Rusland 2,6 7,0 6,0 5,0 - Østeuropa 2,3 6,6 5,3 4,8 Anm.: Vægten er andel af verdens BNP i 2003 (købekraftskorrigeret). Øvrige Vesteuropa er Storbritannien, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Emerging Markets er Rusland, Østeuropa, Kina, Sydøstasien, Indien samt udvalgte lande i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika. Vækstskønnene er baseret IMF, OECD, Consensus Economics m.fl. Kilde: DI på baggrund af IMF, OECD og Consensus Economies Det har været kendetegnende for den økonomiske udvikling igennem de seneste år, at de europæiske lande kun i begrænset omfang har bidraget til fremgangen. Knap 10 pct. af væksten i verdensøkonomien ventes i 2005 at kunne henføres til udviklingen i EU15. Kina spiller en stadig vigtigere rolle Kina ventes til sammenligning at stå for knap en fjerdedel af den samlede vækst i verdensøkonomien i Dette svarer til, at den årlige vækst i den kinesiske økonomi har samme størrelse som den samlede svenske økonomi. 14

15 DE ØKONOMISKE KRÆFTER KONCENTRERET I USA OG ASIEN Kilde: DI og IMF Kraftig udvikling i privatforbruget Tempoet i USA er for tsat højt Amerikansk økonomi har igennem de seneste år været stimuleret af en meget ekspansiv økonomisk politik og et historisk lavt renteniveau. De omfattende skattelettelser har medført en kraftig stigning i husholdningernes disponible indkomster, mens rentefaldet har tilskyndet til lånefinansieret forbrug. Konsekvensen af den økonomiske politik har derfor været en betydelig fremgang i det private forbrug. Skattelettelserne har efterhånden udspillet deres rolle som vækstskabende faktor, men der ventes fortsat pæn udvikling i privatforbruget blandt andet som følge af fremgang i beskæftigelsen. Amerikansk eksportvækst Den lave dollar har især svækket de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og Europa har da også gennem de senere år tabt markedsandele til USA og andre lande, der har knyttet deres valuta til dollaren. Den amerikanske eksport har derfor haft kraftig medvind det seneste år. Det ventes, at eksporten vil vokse med ca. 9 pct. i indeværende år. Denne kraftige eksportvækst ventes at fortsætte ind i Der vil dog fortsat være tale om betydelige amerikanske handelsunderskud, som følge af en fortsat massiv import til USA. Fortsat stigende rente Et vigtigt tema i amerikansk økonomi i 2005 bliver uden tvivl inflationen og Federal Reserve s rentepolitik. Der er klare indikationer af, at inflationen er på vej op. Det må derfor ventes, at Federal Reserve vil fortsætte kursen fra sidste halvdel af 2004 og lade renten stige gennem

16 DEN AMERIKANSKE RENTE ER BEGYNDT AT STIGE Den europæiske centralbank Den amerikanske centralbank Kilde: Ecowin Underskuddet skal halveres Tysk eksport i fremgang Eksporten er eneste lyspunkt Underskuddet på de offentlige budgetter voksede stærkt under præsident Bush første regeringsperiode. Bush har nu varslet, at han ønsker at halvere underskuddet på statsbudgettet inden I den forbindelse blev der varslet større besparelser på finansloven for Dette kan dæmpe den indenlandske aktivitet i de kommende år. Tyskland uden dynamik Tysk eksport har udviklet sig overraskende gunstigt siden midten af Trods en opbremsning i 3. kvartal 2004 er eksporten af varer og tjenester i 2004 steget med 8,2 pct. i forhold til samme periode året før. Dette er mere end den skønnede vækst i efterspørgslen på eksportmarkederne, hvilket er overraskende i betragtning af den betydelige styrkelse af euroen i 2002 og Væksten i eksporten har fået den samlede økonomiske vækst til at tiltage i Tyskland. Men eksporten er den eneste efterspørgselskomponent, der viser fremgang. Der er fortsat tilbagegang i investeringerne, især inden for byggeri og i det private forbrug. Den samlede vækst er derfor forblevet beskeden, trods den betydelige fremgang i eksporten. Problemer på arbejdsmarked Det er især situationen på arbejdsmarkedet, som sætter sit præg på den tyske økonomi. Trods en række gennemførte reformer er den ordinære beskæftigelse endnu ikke begyndt at stige. I januar rundede ledigheden 5 mio. personer (sæsonkorrigeret svarer det til ca. 4,5 mio.) og en arbejdsløshed på 12,1 procent. Dette er det højeste antal arbejdsløse siden 1930 erne. 16

17 DEN TYSKE LEDIGHED FORTSÆTTER MED AT STIGE Kilde: Ecowin Svag vækst i tysk økonomi Mere optimisme i Nord- og Østeuropa Im- og eksportboom i Kina Den svage udvikling på arbejdsmarkedet lægger alt andet lige en dæmper på den indenlandske efterspørgsel, hvilket er en af forklaringerne på, at væksten i tysk økonomi fortsat er lav. Dertil kommer, at udsigten til en aftagende vækst på verdensmarkedet sammenholdt med en svag europæisk konkurrenceevne som følge af dollarsvækkelsen vil trække yderligere luft ud af den tyske økonomi i Væksten ventes på denne baggrund at aftage fra 1,7 pct. i 2004 til 1,2 pct. i De økonomiske vækstudsigter for Nord- og Østeuropa er præget af en betydelig større optimisme. I Sverige, Norge og Finland ventes BNP i år at vokse med ca. 3 pct., mens de seneste prognoser for de østeuropæiske lande forventer en velstandsfremgang på godt 5 pct. i 2005 og Den kraftige vækst i Asien ventes at fortsætte Den kinesiske industrialiseringsproces har igennem de seneste år været en af de primære vækstmotorer i verdensøkonomien. Industrialiseringen har affødt en meget omfattende investeringsaktivitet, og eksportorienteringen i kinesisk erhvervsliv har øget behovet for tidssvarende produktionsudstyr fra udlandet. Helt konkret afspejles denne udvikling i en eksplosiv vækst i både den kinesiske import og eksport. KINAS POSITION I VERDENSØKONOMIEN STYRKES Kilde: Consensus Economics 17

18 Erhvervsinvesteringerne er mere end fordoblet siden 2000 samtidig med, at de offentlige investeringer i infrastruktur er steget kraftigt. Dette har ført til meget høj import af kapitaludstyr m.v. På tilsvarende vis er eksporten af de kinesiske produkter også steget ganske kraftigt gennem de seneste par år. Dette er udtryk for den centrale rolle, Kina spiller i den globale arbejdsdeling, hvor flere og flere virksomheder har valgt at placere dele af deres produktion i Kina. I 2005 og 2006 forventes en stabilisering på et et lidt lavere, om end fortsat, højt niveau for væksten i eksporten og importen. Fortsat høj vækst i Kina De kinesiske myndigheder har ved flere lejligheder forsøgt at dæmpe væksten i investeringerne - blandt andet via kreditrestriktioner i de statsejede banker og en mindre renteforhøjelse. Det er sket for»at tage toppen af«den kinesiske vækst, hvor stigende inflation gennem 2004 kunne antyde, at man var tæt på at nå økonomiens kapacitetsgrænse. Bestræbelserne har indtil videre været uden større succes, og trods udsigten til en lavere investeringsvækst i 2005 ventes den samlede økonomi fortsat at storme frem i de kommende år med vækstrater omkring 8 pct. Træg udvikling i Japan Den økonomiske udvikling i starten af 2004 skabte håb om, at Japan var ved at komme ud af mange års økonomisk stilstand. De seneste tal for japansk økonomi har imidlertid vist, at det japanske opsving fortsat er meget skrøbeligt. Den indenlandske efterspørgsel udvikler sig stadig trægt, og økonomien er fortsat meget følsom over for skift i de internationale konjunkturer. Med udsigt til lavere vækst i verdensøkonomien - herunder Kina, som er en central samhandelspartner for Japan - ventes det, at den japanske eksport vil bidrage mindre til væksten i Beskæftigelsen er dog inde i en god udvikling, hvorfor udsigterne for privatforbruget ser lysere ud. Væsentlig usikkerhedsfaktor Olieprisen forventes at aftage en smule i 2005 En kraftig vækst i verdensøkonomien sammenholdt med en frygt for den kortsigtede forsyningssikkerhed førte i 2004 til en kraftig stigning i olieprisen. Gennem de seneste måneder har olieprisen dog udvist en faldende tendens, og det ventes, at denne tendens vil fortsætte i de kommende år. Prisen vil dog fortsat ligge et godt stykke over OPEC s officielle prismål på USD/bbl. 18

19 OILEPRISEN VENTES AT FALDE EN SMULE Brent Crude oil futures ( USD pr. tønde) Kilde: Ecowin Udviklingen på oliemarkedet er imidlertid præget af en betydelig usikkerhed. Pludselige skift i forsyningssikkerheden vil hurtigt kunne drive priserne på olie i vejret igen. Udviklingen på oliemarkedet vil derfor fortsat være en væsentlig usikkerhedsfaktor for udviklingen i verdensøkonomien. 19

20 DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, Redaktionen slut 14. februar 2005 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 20