Sproglig udvikling: skrivning i skolen Sprog tekster læring

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Sproglig udvikling: skrivning i skolen Sprog tekster læring Mette Vedsgaard Christensen mvc@via.dk 1

2 Plan for oplæg Opdateret skriveundervisning (Bud på) aktuelle sproglige udfordringer (Bud på) svar på aktuelle udfordringer Sproglig udvikling og skrivning i alle fag hvordan? Udvikling af vejledning- og inspirationsmaterialer til det tværgående tema sproglig udvikling Nye genrer, nye færdigheder og kompetencer: Kvalificerede meninger om Paradise Hotel i 7.A. Erfaringer fra et udviklingsprojekt om skrivning og sociale medier i 7. klasse 2

3 Bring ideas to life VIA University College Aktuelle udfordringer Faglige resultater 3

4 Nationale test (Beuchert og Nandrup 2014) 18. november

5 Nationale test (Beuchert og Nandrup 2014) 5

6 Sprog i undervisning (Christensen 2014) Donatus: Ars Grammatica (ca 400 f.kr.) 6

7 Læse ældre tekster 18. november 2016

8

9 Skrivning i skolen 9Eksempel citeret i Christensen 2014: 120

10 Skrivning i skolen Eksempler fra Christensen 2014b, side 76

11 11

12 Bring ideas to life VIA University College Sproglig udvikling Tværgående tema 12

13 13

14 18. november

15 18. november

16 18. november

17 18. november

18 18

19 Faglæreren skal Kende til generelle træk ved fagsprog, faglig læsning og skrivning Have indgående kendskab til specifikke træk ved tekster i eget fag Have indgående kendskab til specifikke træk ved sproget i eget fag Kende til læseforståelsesstrategier Kende til strategier til sproglig udvikling 19

20 Ordkendskab Betydning: fagord Kende til generelle og træk ved fagsprog, faglig rolle læsning og skrivning førfaglige ord Have indgående kendskab til specifikke træk ved tekster i eget fag Levevilkårsundersøgelse Have indgående kendskab til specifikke træk ved sproget i eget fag Kende til læseforståelsesstrategier Historielæreren kan fx støtte eleverne ved at give dem indsigt i, hvilken information morfemerne i ordet bidrager med til forståelsen af det samlede ord Kende til strategier til sproglig udvikling Morfologi og syntaktisk Hvordan ord læres og huskes 20

21 Tekster Betydning og Kende til generelle træk ved fagsprog, faglig læsning og brug skrivning i faget Have indgående kendskab til specifikke træk ved tekster i eget fag Historiske fortællinger Have indgående kendskab til specifikke træk ved sproget i eget fag Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver samt have viden om faglige teksttypers formål og struktur. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Kende til læseforståelsesstrategier Kende til strategier til sproglig udvikling Formål og struktur Hvordan tekster læses og forstås 21

22 Bring ideas to life VIA University College 18. november

23 Hvem? Gør tanke til handling VIA University College Mette Vedsgaard (PL) Mette Ginman (LPL) Dorte Østergren-Olsen Inger Maibom Udviklingsgruppe Birgitte Henriksen Linde Breum Andersen Kirsten Spahn Karen Drejer Inger Maibom Susanne Arne- Hansen Dorte Østergren- Olsen Katja Vilien Helene Thise Türkmen Leon Dalgas Ulla Kofoed Inger Regnarsson Ruth Mulvad Ole Goldbech Stine Knudsen Nina Hauge Mette Vedsgaard Christensen Lone Wulff Mette Ginman Matematik Dansk Historie Idræt N/T Særlige mat

24 De faglige materialer Dansk Indskoling Mellemtrin Udskoling Sprogforståelse og fagtekster Billedbeskrivelse af kunstbilleder Matematik Fortolkning af flertydige tekster Indskoling Mellemtrin Udskoling Regnestrategier: multiplikation og division Hvor stor er chancen? Om statistik og sandsynlighed Trigonometri: Arkitektur og ligedannethed 24

25 De faglige materialer Idræt Indskoling Mellemtrin Udskoling Idrætskulturer og samarbejde - boldspil Idrætskulturer og samarbejde: Akrobatik Idrætskulturer og samarbejde: Gymnastiske positioner Historie Indskoling Mellemtrin Udskoling Udvikling af børns legefællesskaber Jernalderen i Norden Demokratiets 25 begyndelse i Danmark

26 De faglige materialer Natur/Teknologi Indskoling Affald og genbrug 26

27 Det særlige materiale Til faglærere i alle fag, forvaltningsfolk, skoleledere, fagteams og resursepersoner (vejledere) Sproglig udvikling i fagene for tosprogede elever Viden om sproglig udvikling og sprog, fag og læring Opgaver for forvaltning og skoleledere Opgaver for vejledere, fagteams, resursepersoner Med det formål at støtte arbejdet med sproglig udvikling i fag 27

28 Hvad ved vi? (Nordenbom.fl. 2008; Hattie2013; Blesesm.fl. 2013) Gør tanke til handling VIA University College Hvilke faktorer betyder noget for elevers læring i almindelighed og for tosprogede eleveres sproglige udvikling i særdelshed (herunder læsning)? Almene lærerkompetencer og relationelle kompetencer: respekt for elevers forskellighed, anerkendelse, positive forventninger, ikke brug af etiketter, udgangspunkt i elevers potentialer Lærertydelighed: eksplicitte mål og formål, direkte instruktion, modelleringer og demonstrationer, understøttende øvelser, tydelig feedback, løbende vurdering af den enkelte elev færdigheder og udbytte af undervisning Undervisningens indhold: Systematisk arbejde med ordforråd og ordkendskab i både bredden (kende mange ord) og i dybden (vide meget om de enkelte ord). Arbejde med strategier og metakognition Kollaborative arbejdsformer

29 Sprog og læring Gør tanke til handling VIA University College Fagets tekster Læsestr ategier Fagets ord og begrebe r Strategier til sproglig udvikling i faget

30 Stilladsering Gør tanke til handling VIA University College You can teach any child any subject at any age or stage of development in an intellectually honest way. (Bruner 1960, s. 33)

31 Makrostilladsering Aktiviteter, der aktiverer hverdagssprog og hverdagserfaringer Aktiviteter, der kvalificerer hverdagssprog Aktiviteter, som fordrer brug af fagsprog Aktiviteter, der kræver brug af præcist fagsprog Hverdagssprog, mundtlig kode Fagsprog, skriftlig kode

32 Sneglehusmodellen (Derewianka2016; Nationalt Videncenterfor læsning og Utterslev Skole) 32

33 Sneglehusmodellen (Derewianka2016; Nationalt Videncenterfor læsning og Utterslev Skole) Refleksion over ny viden og nye færdigheder Oplevelse, erfaring, hverdagsviden, hverdagssprog Fastholdelse og begyndende faglig og fagsproglig præcision Viden og sprog konsolideres og systematiseres Begyndende generalisering af viden og sprog, som nu bruges i nye situationer 33

34 Mikrostilladsering (Gibbons 2009) IRF-interaktion Læreren Initierer: Hvad kalder man en muskel, der er hård? Eleven Responderer: Spændt? Læreren giver Feedback: Rigtigt! Stilladserende interaktion (Idræt, mellemtrinnet) Lærer: Hvordan var det vi gjorde da vi lavede gasten? Elev 1: der var en der stod oven på den andens lår Lærer: og den ene der stod ovenpå hvilken rolle havde hun? Elev 1: (og flere på samme tid): hun var top Elev 2: og den anden var bund og skulle spænde ballerne Elev 3: skulle spænde musklerne i ballerne Lærer: nemlig, det er vigtigt at spænde spænding af musklerne, her sædemusklerne, for, hvad sker det det ikke sker? Elev: men i vores gruppe kunne vi ikke holde balancen osv. osv.

35 Mikrostilladsering Eleverne arbejder i med kategoriseringsøvelse. 4 elever to piger (elev a og elev b) og to drenge (elev c og elev d) arbejder sammen. De skiftes til at vende et stykke affald. En pige (elev a) har netop vendt en brik med batterier. Læreren sætter sig ned ved gruppens bord Elev c: Er det let affald eller er det svært affald? (henvendt til elev a) Elev a: Det er svært. Lærer: Hvad sagde du? (henvendt til elev c) Let affald eller svært? Taler du om hvor meget det vejer? Elev c: Nej Lærer: Nej. Hvad taler du så om? Elev c: Jeg taler om det er nemt at smelte Lærer: Hvis man smelter noget, så varmer man det op. Jeg ved godt hvad du mener. Prøv at kigge hen på den der tavle om der er nogen af de ord du leder efter (henvendt til elev c. opfordring til at bruge fagordene der hænger i klassen.) (Larm svært at høre om elev c svarer)

36 Mikrostilladsering Lærer: Nedbryde. Er det let nedbrydeligt eller svært? Var det det du spurgte om (henvendt til elev c). Hvad betyder det om det er let nedbrydeligt eller svært nedbrydeligt? Elev b: Nedbryde Lærer: Nedbryde. Hør hvad x (elev b) siger. Hvad betyder det x siger? (henvendt til elev a) Lærer: Så det er naturen der nedbryder noget. Var det det du mente? (henvendt til elev c). Elev c: Ja Lærer: Hvad svarer du til det? (henvendt til elev a) Elev a: Jeg tror det er svært Lærer: Så hvis man smider sådan en på jorden, hvad ville der så ske? (henvendt til elev a) Elev a: Det ville være svært nedbrydeligt Lærer: Ja, det ville tage meget lang tid om at blive nedbrudt, ikke? Elev d: (siger noget der er utydeligt)

37 Mikrostilladsering (Gibbons 2009) IRF-interaktion Kontrollerer og evaluerer viden og forståelse Har forholdsvis begrænsede deltagelsesmuligheder for eleven Stilladserende interaktion Spørger ikke (kun) kontrollerende, men giver flere deltagelsesmuligheder Læreren lytter Præciserer og genbruger elevers bidrag stiller flere sproglige resurser til rådighed Sætter tempoet ned og giver elever tid til at tænke og formulere sig Har potentiale som sprogudviklende aktivitet Bygger bro til skriftsprog og fagsprog stiller sproglige resurser til rådighed

38 Mikrostilladsering Vis eleverne at de kan begynde sætninger sådan her når de skal instruere og guide på en empatisk måde Hvis du. så Prøv at. Har du selv et forslag til.. Først du sådan her så sådan her Prøv at se på mig når jeg gør det her: hvad ser du?... Billede: Clioonlie

39 Mikrostilladsering Læreren modellerer løsningsstrategier 39

40 Skrivning og sproglig udvikling Rydén 2016

41 Historie mellemtrin Jernalderen i Norden Refleksion over ny viden og nye færdigheder Aktivering af erfaringer med og oplevelser af brud Forståelse af brud og kontinuitet som historiefaglige fænomener Brud forklaret teoretisk Jernalderen som brud - faktorer og forklaringer 41

42

43 Historie indskoling Udvikling af børns legefællesskaber Refleksion over ny viden og nye færdigheder Fælles legeoplevelser og erfaringer Begyndende kategorisering af lege Synteser, generaliseringer og kategoriseringer Indsamling af viden om lege gennem tiden 43

44 Ligheder Sammenligning Forskelle han leger. OG (det gør jeg/ hun) OGSÅ det er det samme som. I lighed med Det har til fælles med. Vi synes begge to at. Sådan er det også med. Både og. MEN.. IKKE Det er ikke det samme som Til forskel fra Det er anderledes end Vi er ikke enige om. Hun synes men jeg synes (noget andet) Sådan er det ikke med Derimod Lige som Det er typisk for drenge at Generalisering Traditionelt legede pigerne Det var almindeligt for drenge/piger at I gamle dage legede drengene/ pigerne tit Nu leger børn mere 44

45 Sprog og læring Hvad? Fagets tekster Hvordan? Læsestra tegier Fagets ord og begreber Generelt indhold Generelle modeller og anvisninger Sprog og læring er parallelt Fagspecifikt indhold Fagspecifikke modeller og anvisninger Sammenfletning Billede: via.dk Strategier til sproglig udvikling i faget

46 Sprog og læring Hvad? Fagets tekster Hvordan? Læsestra tegier Fagets ord og begreber Generelt indhold Generelle modeller og anvisninger Sprog og læring er parallelt Fagspecifikt indhold Fagspecifikke modeller og anvisninger Sammenfletning Billede: via.dk Strategier til sproglig udvikling i faget

47 Bring ideas to life VIA University College Skrivning og sociale medier Kvalificerede meninger om Paradise Hotel i 7.A. (Christensen 2016) 47

48 Sprog og sociale medier 48

49 Sprog og sociale medier 49

50 Skrivning i sociale medier Kommunikation på de sociale medier er (Hougaard 2014; 2015; 2016): Under indflydelse af hastighed - dialogisk Relationskommunikation (mere end indholdskommunikation?) Holdningsgengivende - ekspressivt

51 51

52 18. november

53 18. november

54 54

55

56 Sneglehusmodellen (Derewianka2016; Nationalt Videncenterfor læsning og Utterslev Skole) Refleksion over ny viden og nye færdigheder Er reality virkelighed? Filmiske virkemidler i Paradise Hotel Vurdering af Paradise Hotel Hvad handler Paradise Hotel om? 56

57 Er Paradise Hotel virkelighed? 57

58 Er Paradise Hotel et eventyr? 58

59 Holdninger til Paradise Hotel 59

60 Holdninger til Paradise Hotel

61 61

62

63 63

64

65 65

66

67 Holdninger til Paradise Hotel

68 Evaluerende sprog YouTube Følelser: umiddelbare udtryk Bedømmelse: Dumhed/klogskab (homoseksualitet?) Vurdering (fylder ikke så meget): Godt TV replikker gentages (måske med en tilføjelse som OMG Graduering: Skruet helt op eller ned (fucking) - Store bogstaver ortografiske virkemidler tegnsætning, 68

69 69

70 70

71 71

72 Holdninger til Paradise Hotel

73 Evaluerende sprog YouTube Følelser: umiddelbare udtryk Bedømmelse: Dumhed/klogskab (homoseksualitet?) Vurdering (fylder ikke så meget): Godt TV replikker gentages (måske med en tilføjelse som OMG Graduering: Skruet helt op eller ned (fucking) - Store bogstaver ortografiske virkemidler tegnsætning, Anmeldelse/videnskabelig artikel Følelser: fylder mindre, men er til stede Bedømmelse: af personerne som figurer i spillet, deres sproglige færdigheder, temperament, personlige egenskaber Vurdering: sagligt og mere fagsprogligt filmsproget, konstruktionen af spillet og narrativen bag Graduering er mere nuanceret og skal trække på en række sproglige resurser 73

74 74

75 En opdateret skrivepædagogik? 75

76 Bring ideas to life VIA University College Tak for opmærksomheden 76

77 Referencer Beuchert, L. V & Nandrup, A. B The Danish National tests practical guide.economic Working Papers Department of Economics and Business, Aarhus University. Bleses, D., & Højen, A En systematisk forskningskortlægning af pædagogiske indsatser overfor tosprogede elever. Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning Bruner, J.S The Prcessof Education. Cambridge: Harvard University Press. Christensen, Mette Vedsgaard Kvalificerede meninger om ParadiseHotel i 7.A. I: Bock, K. m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse-og skriveundervisningen. Hans Reitzel. Christensen, Mette Vedsgaard 2014a. Sprog i dansk farveløse grønne ideer?. I: Mølgaard, N. og B.B. Carlsen (red.): Lærerprofiler i dansk. nye mål og kompetencer. Bind 2. København: Samfundslitteratur. Side Christensen, Mette Vedsgaard 2014b. Skrivning i skolen undervisning i tekster og kommunikation. I: Mølgaard, N. og B.B. Carlsen (red.): Lærerprofiler i dansk. nye mål og kompetencer. Bind 3. København: Samfundslitteratur. Side Derewianka, Beverly Sten i hovedet. I: Bock, K. m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse-og skriveundervisningen. Hans Reitzel. Gibbons, Pauline English LearnersAcademciLiteracyand Thinking. Heinemann. Hattie, J Synlig læring. Dafolo. Hougaard, Tina Thode Oplæg om sprog og sociale medier, oktober 2016, VIA University College. Hougaard, Tina Thode #hashtags #metakommunikerende #nøgleord I: Inger SchoonderbeekHansen og Tina Thode Hougaard (udg.): 15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 201 Hougaard, Tina Thode: Sproglige forandringer i de sociale medier. I: NYS 46..Dansk sprognævn. Kledal, A & B. Fischer-Hansen Parat start 1. Substantiver, Pronominer, adjektiver. Arbejdshæfte til Basisgrammatikken. Herning: Specialpædagogisk Forlag. Nordenbo, Sv. E. et al. (2008) Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. Copenhagen: Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Mulvad, R Sprog i skole. København: Alinea. Rydén, Mette-Maria Loft til kip og andre ekspertudtryk i dansk. I: Bock, K. m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse-og skriveundervisningen. Hans Reitzel. Sejr-Nørgaard, S Badebæster gør livet surt for hinanden og fedt for os februar Vygotsky, L.S Mind in Society: The developmentof higherpsychologicalprocesses. Cambridge: Harvard University press. Wood, D, J. Bruner og G. Ross The roleof tutoringin problem solving. Journal of Child Psychologyand Psychiatry, 17 (2):