Handling (To lektioner)
|
|
- Kaj Paulsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget, og eleverne formidler deres hypoteser i et hverdagsnært sprog under klassesamtale. Læreren igangsætter en undersøgelse af nedbrydning af forskellige typer affald. Læreren har udvalgt fem forskellige typer affald: Et afgnavet kyllingeben, en plastpose, kartoffelskræller, et stykke pap, og et brugt batteri. Eleverne undersøger med lup de fem forskellige stykker affald, inden de graver dem ned i fem store urtepotter fyldt med god havejord. Potterne stilles fx ved bagvæggen i klassen. I to ens rengjorte rødbede-, agurke- eller andre glas lægger eleverne i det ene glas en banan, hvor skrællen er åbnet på halvdelen af bananen, i det andet glas et par skefulde god havejord og en banan magen til den i første glas. Lågene skrues på og glassene kan fx stilles på en hylde i klassen. Læreren inddeler eleverne i seks grupper, der hver får én type affald, de er særligt ansvarlige overfor. Alle elever skal nu give deres bud på, hvad der sker med de forskellige typer affald i løbet af en uge i de fem urtepotter og i de to glas. Efter en klassesamtale, hvor eleverne med lærerens sproglige støtte giver deres bud, skriver eleverne enkeltvis eller i par deres bud (Arbejdsark 1: Gæt, hvad der sker med affaldet). Her er ikke krav om brug af et præcist fagsprog. Læreren giver eleverne et mere præcist sprog. Det kan hun fx gøre ved at gentage elevernes bud, men gerne med et mere præcist sprog, hvor der er brug for det. Hvis eleven fx siger: Jeg tror den banan den går ned i jorden med det samme, så gentager læreren: så du tror, at bananer har en kort nedbrydningstid. Eleverne kan også opfordres til at tegne, hvis det kan støtte deres fastholdelse af deres hypoteser. 2 Undersøgelse 2: Lærer og elever udarbejder spørgeguide til interview om affaldssortering. Eleverne anvender et hverdagsnært talesprog og kan også anvende andre sprog end dansk. Eleverne og læreren udarbejder i fællesskab en spørgeguide til interview om affaldssortering af en person, de kender (evt. med udgangspunkt i Arbejdsark 2: Interview om affald). Målet med interviewet er, at eleverne bliver opmærksomme på affaldssortering ved at tale om emnet. I denne samtale kan eleverne bruge det sprog, der er mest naturligt for dem. Det betyder, at eleverne
2 opfordres til at trække på deres samlede sproglige kompetence. Hvis eleven har andre modermål end dansk, kan disse således inddrages. Den følgende undervisningsgang laver læreren i samarbejde med eleverne en samlet oversigt over de svar, eleverne har indsamlet i deres interviews om affald. Oversigten hænges op i klassen. Denne oversigt kan anvendes i konstruktionsfasen, hvor eleverne har brug for relevante informationer til deres mundtlige og skriftlige tekstproduktion. Hver undervisningsgang afsluttes med, at eleverne skriver i deres fagordbøger. Her skriver eleverne bl.a. deres egne forklaringer på fagordenes betydning (se Arbejdsark 3: Min fagordbog og Eksempel A) Rekonstruktion (to lektioner) 3-4 Eleverne gengiver mundtligt og skriftligt, hvad de oplevede og erfarede i de første lektioner i fasen Handling. Sproget er stadigt hverdagsnært, men med lærerstøtte skrives en faglig, berettende tekst. Sproget bruges nu til at fastholde og ordne erfaringerne om affald. Eleverne beretter med egne ord mundtligt i klassen, hvad det var de så og oplevede i fasen Handling. I denne sammenhæng kan foto og videooptagelser være et godt hjælpemiddel. Fx kan en øvelse være at eleverne lægger fotos i rækkefølge, så det støtter dem til at fortælle en sammenhængende, berettende tekst. Eleverne har måske lagt mærke til nye fagord. Det er derfor muligt, at elevernes sprog vil være præget af et hverdagssprog med enkelte fagord. Men læreren skal ikke lige nu korrigere, men blot støtte og opmuntre eleverne, så alle kommer til at fortælle en sammenhængende berettende tekst (Arbejdsark 4: Skabelon til berettende tekst). Næste del er konstruktion af en fælles skriftlig berettende tekst, som samler de fleste af de pointer, der kom frem i den mundtlige del. Læreren støtter eleverne sprogligt og fagligt, og kravene til den berettende tekst synliggøres for klassen. Det forudsættes, at eleverne kender teksttypen, men har brug for at blive mindet om tekstens struktur og sproglige kendetegn. Læreren fungerer som sekretær og modellør ved at skrive klassens fælles berettende tekst på tavlen eller pc. Pointen er, at den oplevelse, eleverne fik i de første undervisningstimer, fastholdes, bearbejdes og synliggøres gennem en teksttype, den berettende tekst, som eleverne er fortrolige med. Den berettende tekst er en station på vejen mod den informerende tekst, som er den tekst, alle elever skal producere skriftligt i konstruktionen, som er afslutningen på forløbet. Læreren skriver beretningen fx på pc, så alle kan følge med, og den kan gemmes. Det er vigtigt, at der i beretningen indgår en beskrivelse af de
3 undersøgelsesmetoder, eleverne benytter, fx brug af lup for at kunne se flere detaljer. Det er vigtigt, at de får en erkendelse af, at de kan finde ud af noget ved at udføre en systematisk undersøgelse, hvor de på forhånd gætter på udfaldet og ser efter, om de gættede rigtigt (de opstiller en hypotese, som deres undersøgelse kan be- eller afkræfte). Transformation (fire-seks lektioner) 5-6 Sorteringsaktivitet: I transformationen skal eleverne med støtte fra læreren udvikle et mere præcist fagligt sprog, der er knyttet til trinnets sprogbrugssituationer. Transformationsdelen rummer tre aktiviteter: Sortering af affald, Henkastet affald og Forsøg med nedbrydningstid. Transformationen handler om at gøre et hverdagssprog mere fagligt og præcist. Aktiviteterne er meget centrale for udviklingen af forløbets fagspecifikke sprog og er derfor det trin, der er afsat mest tid til. Aktivitet 1. Sortering af affald. Kategoriseringsaktivitet. Mundtlige aktiviteter (skriftsproget som støtte, produktion af planche). Aktiviteten organiseres som gruppearbejde (med støtte fra læreren) med ca. 4 elever i hver gruppe. Hver gruppe får de samme 20 brikker med foto af affald som de skal kategorisere (Arbejdsark 5: Kategoriseringsøvelse). Formålet er at eleverne bliver styrket i forhold til deres viden og sprog om forskellige typer affald, og at de kan sortere affald alt efter hvilket materiale, affaldet er lavet af. Et andet formål er at få alle elever interesserede i at deltage aktivt, fordi de i aktiviteten har brug for at lytte og tale med hinanden. Læreren støtter eleverne til at bruge det fagsprog, de har mødt i begyndelsen af undervisningsforløbet (Arbejdsark 8: Oversigt over fagord i forløbet). En indledende aktivitet, der kan stilladsere elevernes arbejde med kategorisering af affald er: Skab system i køkkenskuffen!. I denne aktivitet præsenterer læreren en køkkenskuffe med et større antal køkkenredskaber og bestik. Eleverne og læreren kategoriserer sammen indholdet i skuffen efter forskellige kriterier, fx hvad er de lavet af? Hvilken farve har de? Eller hvad anvendes de til? Efter denne fælles samtale på klassen, kan kategoriseringsaktiviteten om affald gå i gang. Læreren inddeler eleverne i grupper og beder i første omgang eleverne om blot at sortere i kategorier, dvs. de vælger deres egne kriterier for kategorisering. Senere i sorteringsarbejdet kan læreren gå ind og støtte eleverne i valg af kategorier, der støtter deres forståelse af, at affald kan sorteres efter hvilke stoffer, det indeholder. Eleverne trækker på skift en brik (Arbejdsark 5: Kategoriseringsøvelse) og fortæller om det affald, der er på brikken. A fortæller om affaldet, B stiller spørgsmål til det, A har fortalt. Læreren går rundt
4 mellem grupperne og støtter deres inddeling i kategorier og støtter med et mere præcist fagsprog. Se eksempel på lærerstilladseret dialog under mikrostilladsering i dette forløb. Jo flere brikker, jo flere kategorier, og eleverne skal opfordres til at lave nye kategorier og ændringer undervejs. Grupperne producerer undervejs en planche og udvikler den (ændrer kategorier) undervejs (se Eksempel B for en planche produceret af elever). Eleverne er på besøg hos hinanden i grupperne og kommer med et bud på, hvorfor den anden gruppe har kategoriseret brikkerne som de har. En gruppe fremlægger deres forslag til kategorier, mens resten af klassen kommenterer denne kategorisering og kommer med forslag til nye/andre kategoriseringer. Læreren støtter samtalen og fastholder og kvalificerer med fagligt sprog. Læreren støtter eleverne i at bruge et generaliserende sprog fra kartoflen på billedet til kartoflen som en reference til hele sorten. Læreren fastholder kategoriseringen med overbegreber og underbegreber og de centrale faglige ord ved at skrive dem på tavlen. Eleverne opfordres til at skrive dem i deres fagordbog (Arbejdsark 3: Min fagordbog). De skal også bruge dem, når de senere i forløbet skal revidere deres planche i de enkelte grupper ud fra den nye faglige og sproglige viden. Fastholdelse og synliggørelse af kategoriseringer i klassen: Grupperne reviderer ved hjælp af ordene fra tavlen/i deres fagordbøger deres plancher, hænger dem op i klassen og præsenterer dem for en ny gruppe. 7-8 Lytteaktivitet: Film med og uden lyd. Mundtlige aktiviteter (skriftsproget som støtte, produktion af planche) aktivitet 2. Henkastet affald. Eleverne arbejder med en kort film om henkastet affald på Filmen sætter fokus på henkastet affald på gaden og i naturen og fortæller bl.a. om affaldets nedbrydningstid. Formålet med denne aktivitet er, at eleverne får udbygget deres viden om emnet affald og genbrug samt en større viden om henkastet affald og om affaldets nedbrydningstid, fx at affaldet kan inddeles i farligt og ufarligt affald, og at dette bl.a. hænger sammen med affaldets nedbrydningstid. Aktiviteten er inddelt i tre faser: Før-, Under- og Efter filmen (Arbejdsark 6: Spørgsmål til film om affald). Læreren forbereder eleverne på filmen ved at arbejde med spørgsmål, der aktiverer elevernes nysgerrighed (Før-fasen). Herefter ser eleverne filmen to gange, først uden lyd, derefter med lyd (Under-fasen). Først ser eleverne filmen uden lyd for at give mulighed for at gætte på, hvad de tror, der bliver fortalt i filmens lydspor. Lytning er en aktiv proces, der kan styrkes, og i denne aktivitet er det et sprogligt mål at støtte eleverne til at lytte fokuseret. Spørgsmål til filmen støtter elevernes
5 fokuserede lytning (Arbejdsark 6: Spørgsmål til film om affald). Det betyder, at de ikke skal forstå alle detaljer i lydsporet (intensiv lytning), men derimod lytte efter noget bestemt (fokuseret lytning). Første gang de ser filmen (uden lyd) opfordrer læreren eleverne til at bruge andre strategier til at forstå, fx de billeder og de overskrifter, som de bliver præsenteret for i filmen. Anden gang ser eleverne filmen (med lyd). Nu er eleverne opmærksomme på, at de skal lytte efter bestemte svar (fokuseret lytning). Måske kender eleverne til at læse med forskellige formål og med forskellige strategier. Her er der fokus på, at også lytning er en aktiv proces, og en proces, man kan bruge til at lære nyt og lære nye ord. Herunder uddybes de tre faser, før, under efter: Før-fasen Eleverne arbejder i første omgang to og to, da så mange elever som muligt skal have mulighed for at bruge sproget. Eleverne skal svare på spørgsmålene (Arbejdsark 6: Spørgsmål til film om affald), og de bliver opfordret til at bruge de nye fagord, der har været fokus på i undervisningen, og til at bruge ordene, der hænger i klassen (Arbejdsark 8: Oversigt over fagord i forløbet). Herefter følger en fælles opsamling på klassen. Et makkerpar opfordres til at fortælle, hvad de har talt om i pararbejdet. Læreren støtter samtalen mundtligt og fastholder ved at gentage centrale faglige begreber og ved at skrive dem på tavlen, eleverne skriver i deres fagordbog (Arbejdsark 3: Min fagordbog). Under-fasen (først uden lyd, så med lyd) Eleverne ser filmen, der handler om henkastet affald uden og med lyd. Eleverne har fokus på at finde svar på spørgsmålene på arbejdsarket, men de har forskellige lytteformål. Nogle skal fx lytte for at få en viden om tyggegummi og glas, andre om plasticposer og cigaretskod. Læreren fortæller, hvad de skal forsøge at finde svar på, mens de ser filmen uden lyd (Arbejdsark 6: Spørgsmål til film om affald). Her er det oplagt, at læreren taler med eleverne om, hvad det er for strategier, de tager i brug for at forstå teksten uden lyd. På denne måde bliver eleverne opmærksomme på hvilke lyttestrategier, de kan bruge for at lære sprog. Anden gang ser eleverne filmen med lyd (fokuseret lytning). Læreren stopper filmen undervejs, og eleverne får afkræftet eller bekræftet de hypoteser, de har dannet fagligt og sprogligt. Efter-fasen Aktiviteten afsluttes med, at eleverne taler om filmen ud fra spørgsmålene på Arbejdsark 6 ud fra den viden, de har fået i forløbet. Eleverne har i deres fokuserede lytning haft forskellige lytteformål. Nogle har fx lyttet for at få en viden om glas, andre om tyggegummi. Det betyder, at de nu kan dele viden og ud fra deres fælles viden om forskellige affaldstypers nedbrydningstider, skal de nu med fælles hjælp og viden producere en grafisk model (se Eksempel C: Grafisk model til aktiviteten om henkastet affald).
6 9-10 Planche: Produktion af oversigtsplanche over forskellige affaldstypers nedbrydningstider (skriftsproget som støtte, produktion af planche) aktivitet 3. Forsøg i forhold til nedbrydningstid. Eleverne graver de forskellige typer affald op og undersøger det nøje med lup. De kommenterer affaldet i forhold til de hypoteser om affaldets nedbrydningstid, som de opstillede i begyndelsen af forløbet, i Handling (hypoteserne er fastholdt, se Arbejdsark 1: Gæt hvad der sker med affaldet). Herefter følger en lærerstilladseret samtale, hvor elevernes hypoteser i forhold til nedbrydningstid afeller bekræftes. Ud fra den viden eleverne nu har om nedbrydningstider, producerer grupperne en planche, der viser forskellen i nedbrydningstider på deres eget affald, altså det affald de gravede ned i fasen Handling, og én anden type affald. Alternativt kan eleverne i fællesskab producere en fælles oversigt over alle de forskellige typer affalds nedbrydningstider. Eleverne skal bruge deres plancher (den første om sortering af affald og den anden om affaldets nedbrydningstider) i næste fase Konstruktion, hvor de skal producere tekster. Plancherne skal derfor være synlige for alle i klassen. Konstruktion (To lektioner) Affaldets nedbrydningstider (beskrivende tekst): Fra filmproduktion/mundtlig i grupper (informerende beskrivende tekst) til individuel skriftlig tekst (informerende, beskrivende tekst). Trinnet går ud på, at eleverne først laver to tekster: en lille mundtlig tekst i form af en film om affald en tekst om affald Film: Læreren har evt. et eksempel på en film/en modeltekst med, der viser en mundtlig fremstilling om to udvalgte typer affalds nedbrydning. I filmen bruges naturligvis fagord som fx organisk, nedbrydelig,
7 sortering, genbrug, forbrænding, men i et mundtligt mere fortællende sprog. Læreren laver i fællesskab med eleverne et støtteark med kriterier for, hvad en god film om affald er. Det kunne fx være: Brug af fagord, omtale en ting ad gangen, tale generelt om affald. Støttearket kunne fx se ud som Arbejdsark 7A: Lav en film om affald. Derefter producerer klassen med støtte fra læreren en fælles mundtlig tekst (en slags filmmanuskript) med udgangspunkt i støttearket og den viden, eleverne har fået tidligere i forløbet. Eleverne skal nu i grupper selvstændigt producere en film om deres affald, og én anden type affald med udgangspunkt i den erhvervede viden. Filmen skal opfylde de opstillede kriterier. Støttearket (som ligner arbejdsark 7A) med synlige krav til produktionen, som klassen i fællesskab har lavet, støtter elevernes arbejde og husker dem bl.a. på, at teksten, de nu arbejder med, kræver et mere generaliserende fagsprog. Tekst: Nu læser klassen i fællesskab en eksemplarisk tekst (en informerende beskrivelse) om affald. Eleverne finder med støtte fra læreren de særlige strukturelle og fagsproglige træk ved teksten (Arbejdsark 7B: Skriv en tekst om affald). Ud fra den mundtlige produktion (filmen) og den viden, eleverne har fået bl.a. ved at læse en modeltekst i fællesskab på klassen, fremstiller klassen i fællesskab en fagtekst omhandlende affald, nedbrydning og genbrug med udgangspunkt i de affaldstyper, der er blevet arbejdet med. Læreren støtter sprogligt, og kravene til den informerende beskrivende tekst synliggøres for klassen. Læreren fungerer som igangsætter, sekretær og modellør ved at skrive klassens fælles tekst på tavlen eller pc. Det er vigtigt at huske eleverne på, at kravet til de to tekster (filmen og teksten) er forskellige, at der i skriftsproget forventes større præcisering end i det mundtlige sprog. Der afsluttes med, at eleverne vælger en affaldstype og individuelt udarbejder en informerende beskrivende tekst. Refleksion (To lektioner) Den sproglige udvikling: Eleverne reflekterer over deres sproglige og faglige udvikling i forløbet. Eleverne bruger nu sproget til at tale om sprog og læring. Refleksionen foregår løbende igennem forløbet, men der er særskilt fokus på den i denne fase. Eleverne kigger tilbage på forløbet fra et helikopterperspektiv: Hvad har de lært, og hvordan har de lært det igennem forløbets forskellige sprogbrugssituationer: Fra at vide og bruge sproget på en
8 hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde. Det skal eleverne have bevidsthed om. Eleverne læser og giver respons på hinandens afsluttende tekster (informerende beskrivelse af affald) ud fra de synlige krav til tekstproduktionen, de opstillede i fællesskab med læreren (Arbejdsark 7B). Ud over at eleverne forholder sig til slutproduktet, kan det anbefales at bruge tid på at få eleverne til at reflektere over deres læring gennem hele forløbet. Her et par eksempler: Tekster og film deles med parallelklassen eller andre autentiske modtagere. Eleverne sættes til at reflektere over, hvordan deres film virker på modtagerne, og hvorfor. Eleverne fortæller hinanden, hvad de har lavet i de forskellige aktiviteter. De skal i grupper overveje: Hvad har vi lært fagligt, og hvad har vi lært om sprog i N/T? Hvad for noget sprog skulle vi bruge i de forskellige sprogbrugssituationer? Læreren får dem til at overveje, hvorfor man fx skal bruge et mere hverdagsagtigt sprog, når man graver affald ned i urtepotter, og hvorfor det skal være et mere fagligt sprog, når man skal lave en informerende film om emnet. De supplerende arbejdsark kan indgå her, fordi eleverne i disse aktiviteter repeterer ordforråd og sprog om affald. Læreren får herved feedback på elevernes sprogbrug og kan reflektere over deres læring (Se Supplerende Arbejdsark 1 og Supplerende Arbejdsark 2). Læreren kan helt oplagt studere elevernes afsluttende tekster og overveje, om eleverne har været stilladseret nok undervejs, eller om produkterne viser, at nogle kunne have brug for mere støtte for at løse opgaven.
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereSPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, helt@kp.dk Helene Thise helt@kp.dk Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereLærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 4. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs merefra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj
I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereÅrsplan for dansk 3. klasse 2011/2012
Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereIntroduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUndervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem
FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereMaterialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø
4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereInden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget.
Besøget er et supplement til undervisningen i emnerne affald, bæredygtighed, genbrug, klima og miljø. ARC vil igennem dialog og hands-on oplevelser give eleverne en forståelse af, hvorfor det er vigtigt
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereJob-kendskab/karrierelæring
UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereTrin - og slutmål for faget Tysk
Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereLærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen
Lærervejledning Besøg på genbrugspladsen for 0.-4. klasse Om besøg på genbrugspladsen Elever i grundskolens 0.-4. klasse inviteres til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender
Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereEngelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse
Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereIld en farlig ven. Lærervejledning. Indholdsfortegnelse. 1.0 Om Ild en farlig ven... s Timeforbrug... s Pædagogik... s.
Ild en farlig ven Lærervejledning Indholdsfortegnelse 1.0 Om Ild en farlig ven... s.2 2.0 Timeforbrug... s.2 3.0 Pædagogik... s.2 4.0 Gruppedynamik... s.2 5.0 Undervisningsmateriale... s.3 6.0 Trinmål
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereLærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
Læs mereFormula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.
Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster
Læs mereGENEREL LÆRERVEJLEDNING www.mindthetrash.dk
GENEREL LÆRERVEJLEDNING www.mindthetrash.dk Indhold Introduktion... Kredsløbsforståelse og nye begreber... Vælg et forløb... Tid og fleksibilitet... Hvad er eleverne optaget af?... Differentiering... Faglighed
Læs mereAffald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43
AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser
Læs mereLærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune Foråret 2017 Genbrugskørekortet Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 4. klassernes deltagelse
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus
Læs mere