Forfatterne bag kapitlerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterne bag kapitlerne"

Transkript

1 Forfatterne bag kapitlerne Kirsten Friis Kirsten Friis er faglig og pædagogisk konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og sammen med Dorte Østergren-Olsen redaktør på denne serie Literacy og læring i fokus. Kirsten er uddannet MA i specialpædagogik, PD i læsningens didaktik og tale-/ hørespeciallærer. Hun er oprindelig læreruddannet og har undervist i såvel almensom specialundervisning, i læseklasser og i inkluderende klasser samt medvirket i flere udviklingsarbejder. Kirsten har som læsekonsulent erfaring med udvikling af elevplaner og kommunale indsatser for 0-18-årige børn og unge. Hun er forfatter til bøger og artikler om skriftsprog og læseskrivevanskeligheder i et videnskabsteoretisk og pædagogisk perspektiv. Jeg er optaget af at skabe gode rammer for alle elevers læring. Elevers læring må være præget af nysgerrighed og innovation og foregå i relationer med andre på den ene eller anden måde. Dette være sig i de enkelte fag, på tværs af fagene og i elevens hverdagsliv. Som professionelle må vi invitere eleverne ind i nye læringsprocesser, ligesom vi må være åbne og iagttagende i forhold til elevernes egne læringsinitiativer. Literacy er nært koblet med læring, og eleverne tilegner sig viden og skaber selv mening i deres viden og deres erfaringer ved at aktivere flere modaliteter i forskellige fællesskaber. Dynamiske mål (ikke statiske!) må rammesætte elevernes læring, så de kan stilladseres i deres læringsprocesser, opnå fuld legitim deltagelse i fællesskaber og udvikle deres literacylyst, handleevne og tro på egne muligheder her og nu og i fremtiden. Eva Maagerø Eva Maagerø er professor i norsk ved Høgskolen i Sørøst-Norge, Institutt for språk og litteratur. Hun arbejder især med sosialsemiotik, systemisk funkstionel lingvistik, multimodalitet, literacy og læremidler og har publicert internationalt og nationalt om disse fagfelter. Hun underviser på læreruddannelsen, og på bachelor-, master og PhD-niveau. Motivationen for at skrive om literacy er todelt. For det første er kundskabsområdet literacy vigtigere end nogensinde før, da tekstverdenen ændrer sig hurtigt og stiller nye krav til kompetancer om tekster. For det andet er det vigtigere end nogensinde tidligere, at børn og unge har kundskaber om tekster og en reflekteret og kritisk holdning til tekster i forskellige medier, sådan at de kan skelne mellem seriøst og useriøst, fakta og propaganda, muligheder og konsekvenser. Dette er en vigtig opgave i alle skolens fag. 178

2 Siv M. Gamlem Siv Måseidvåg Gamlem er førsteamanuensis i pædagogik ved Høgskolen i Volda, Norge. Gamlem har en doktorgrad i uddannelsesvidenskab, hvor hun har forsket i feedback som støtte for læring. Gamlem har udgivet en række publikationer både nationalt og internationalt om vurdering, feedback, dybdelæring og læreprosesser. Hun arbeider i læreruddannelsen, gennemfører forskning og skoleudviklingsprojekter om vurdering, feedback og dybdelæring. Gamlem har tidligere været lærer i grundskolen, både på mellemtrinnet og i udskolingen. Motivation for at gennemføre et forskningsstudie om læringsmål som resurse og at skrive dette kapitel er baseret på mit engagement i skolers arbejde med at udvikle vurderingspraksisser, der støtter elevers læring. Ved at gøre læringsmål og kriterier for målopfyldelse synlig og kendt af eleverne, vil de have bedre forudsætninger for at lære og mestre, end hvis de ikke kender og forstår målene. Dorte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen er lektor i dansk i Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun er cand.pæd. i didaktik med særlig henblik på dansk, og hun har modulet Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv på master i Børns litteratur og medier. Dorte er fagansvarlig for diplomuddannelsens danskvejlederuddannelse, og hun kompetenceudvikler lærere gennem kurser, diplom og udviklingsprojekter. Hun har været projektleder og bidragyder på flere store projekter for UVM om udvikling af vejlednings- og inspirationsmaterialer i forhold til læringsmål. Desuden samarbejder hun med skoler og kommuner vedrørende efteruddannelse af ressourcepersoner i forhold til udvikling af undervisning med fokus på elevers læring. Dorte er lærebogsforfatter og har bidraget til flere lærebøger. Min motivering for at skrive kapitlet har været at inspirere til at anvende et litteraturhistorisk blik på nutidig børnelitteratur i en undersøgende litteraturundervisning, der både viser retning og synliggør mål og formål på en inddragende og dialogisk måde. Jeg er optaget af at medvirke til på den ene side at udvikle børns literacy for at engagere dem i verden med et nuanceret og perspektivisk blik. Og på den anden side at vise veje til at undervise, hvor både læringsintention, formål og mål synliggøres, så elever og lærere kan anvende det vedkommende og meningsfuldt i en undersøgende og dialogisk litteraturundervisning. 179

3 Marianne Thomsen Adjunkt Marianne Thomsen er uddannet cand. pæd. i didaktik (matematik), cand. pæd. i pædagogisk filosofi og lærer. Hun er ansat i Videreuddannelse, Københavns Professionshøjskole og har tidligere været folkeskolelærer. Hun underviser bl.a. på diplomuddannelsen for matematikvejledere. Derudover har hun bl.a. været og er fortsat underviser og konsulent i forbindelse med flere kommunale projekter, som har fokus på læringsmål og vejledning. Hun har også deltaget som medunderviser på flere af Undervisningsministeriets seminarer om læringsmål i matematik og kulturfag. Inge Marie Olsen Inge Marie Olsen er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i didaktik (matematik). Hun er ansat på Mariendal Friskole, hvor hun primært har undervist i indskolingen og på mellemtrinnet de sidste 8 år. Derudover har hun lavet forskellige undervisningsforløb i forhold til elever i læringsvanskeligheder indenfor matematik. Vores motivation for at bidrage til denne bog er, at vi er optaget af, hvordan it-programmer kan bruges i matematikundervisning, så de understøtter elevernes matematiklæring og muligheder for at forholde sig vurderende og reflekterende til brugen af programmerne i forskellige matematikholdige situationer. Derudover er vi også optaget af, hvordan forskellige typer af læringsmål kan medvirke til, at der arbejdes ud fra et bredt matematisk literacy-begreb i matematikundervisning. Lone Nielsen Lone Nielsen er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i didaktik (dansk). Lone er ansat som adjunkt i Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (KP), hvor hun bl.a. underviser på PD-uddannelserne: Danskvejleder, Læsevejledning i grundskolen og Medier og kommunikation. Hun har skrevet specialet Multimodale tekster i spændet mellem danskfagets styredokumenter og lærernes forståelse og praksis og deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter om digitale læringsmiljøer og det digitale danskfag, senest projektet Vejledning i multimodalitet, en kobling mellem PLC og folkebibliotek. I min motivation for at skrive dette kapitel ligger ønsket om at bidrage til fortsat udvikling af en danskundervisning, der understøtter, at eleverne bliver i stand til at deltage produktivt og analytisk med de tekstkompetencer, der fordres i en verden, hvor den tidstypiske tekstsprogskultur er præget af flere og mere komplekse multimodale tekster. Kapitlets praksisnærhed er et eksempel på, hvordan der i undervisningen kan arbejdes med faglig stilladsering og et fag-/metasprog, der understøtter udviklingen af elevernes multimodale tekstkompetence. 180

4 Louise Molbæk Louise Molbæk er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd i didaktik med særlig henblik på dansk og er pt. (marts 2018) ph.d-stipendiat i uddannelsesforskning med fokus på skrive- og læreprocesser. Særlig har hun arbejdet med og interesseret sig for autenticitet, didaktisk design og et retorisk perspektiv på skriveprocesser. Motivation Jeg ønsker at formidle erfaringer fra afprøvningen af et didaktisk skrivedesign, hvor jeg blandt andet selv har ageret lærer. Jeg ønsker hermed at inspirere til tilrettelæggelsen af skriveprocesser i undervisningen, der kan bevidstgøre elever om, hvad skrivning er og gør. Debra Myhill Debra Myhill er professor i uddannelse ved universitetet i Exeter, UK. Myhill forsker i skriveundervisning herunder børn og unges fremstillingsprocesser og deres metakognitive opmærksomhed samt betydningen af deres metalingvistiske forståelse og det mundtlige sprog i skriveprocessen. Myhill er direktør for the Centre for Research in Writing, og hun er ansvarlig for uddannelse af lærere i skrivning, herunder klasserummets betydning for skriveundervisningen. Myhill modtog sammen med sit forskersteam i 2014 prisen Outstanding Impact in Society uddelt af Economic and Social Research Council. Spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi underviser i grammatik er det basale spørgsmål i literacyundervisningen. Min egen interesse handler fundamentalt om, hvordan vi kan gøre elever til tillidsfulde og stærke skrivere. En del af min forskning har fokuseret på forholdet mellem grammatik og skrivning, og hvordan skrivere kan hjælpes ved at forstå, hvordan de grammatiske valg hænger sammen med tekstens mening. Jeg glæder mig til at dele denne forskning med lærere, så de kan tænke kreativt om grammatik i skriveundervisningen. 181

5 Eva Lindhardt Eva Lindhardt har siden 2003 været ansat som lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i fagene Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab, Kristendomskundskab/Religion og Undervisning af tosprogede elever. Hun er uddannet cand.mag. i religion og dansk fra Aarhus Universitet og har derefter undervist på Dansk Flygtningehjælps Sprogcenter og på Religionsstudier på Syddansk Universitet. På læreruddannelsen har hun været med til at udvikle og undervise på Future Classroom Teacher toningen med fokus på teknologi som vilkår for den moderne skole. P.t. er hun desuden deltidsansat som læringskonsulent på Institut for Menneskerettigheder. Eva har bidraget til grundbøger til læreruddannelsen og skrevet artikler om menneskerettigheder, kulturelt og politisk medborgerskab, kulturforståelse og sprogtilegnelse. Jeg er optaget af, hvordan udvikling af skolesprog og faglighed hænger sammen, og hvordan vi som lærere kan støtte elevernes udvikling fra et hverdagssprog til et fagsprog. Min interesse udspringer af, at jeg både teoretisk og praktisk har arbejdet med undervisning af tosprogede og de seneste år særligt har haft fokus på, hvordan sprog kan tilegnes i fagundervisningen. I min undervisning på læreruddannelsen har jeg i flere sammenhænge savnet en tekst, der sætter fokus på særlige træk ved sproget i kristendomskundskab og sammentænker det med fagets didaktiske tilgange. Dén tekst har jeg ønsket at skrive med dette bidrag til antologien. Flere af eksemplerne på sproglige træk i kristendomskundskab har jeg fundet i samarbejde med lærerstuderende. Katja Vilien og Helene Thise Katja Vilien og Helene Thise er lektorer på Københavns Professionshøjskole. Her beskæftiger de sig primært med uddannelse og kompetenceudvikling for pædagoger og lærere inden for feltet dansk som andetsprog. De er optagede af sprogudvikling i tæt sammenhæng med fagligt indhold, vigtigheden af mundtlighed i læring, og flersprogethed som ressource for læring, for individ og for fællesskab. De har sammen siddet i fagredaktionen for den danske udgave af Pauline Gibbons bog Styrk sproget, styrk læringen og udviklet inspirationsmateriale til EMU-portalen omkring sprogudviklende fagundervisning i netop historiefaget. Katja og Helene er optagede af at styrke faglærerens didaktik med sprogpædagogiske tiltag, fordi sproglig og faglig udvikling er to sider af samme sag. For nogle elever er det helt afgørende, at undervisningen tilrettelægges med fokus på den fagsproglige udvikling. Historiefaget har i særlig grad vakt deres interesse pga. fagets kompleksitet og brede nuancerede sprogbrug. 182

6 Charlotte F. Reusch Charlotte F. Reusch er cand.mag. i dansk og filmvidenskab, faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og arbejder her især med projekter, der vedrører sprogligt orienteret literacypædagogik og -didaktik. Charlotte Reusch er tidligere lektor ved Professionshøjskolen Metropol. Jeg er optaget af at sætte betydningen af arbejde med sproglig udvikling på dagsordenen og på at rejse opmærksomhed omkring, at arbejde med vokabular ikke kun bør handle om introduktion og oversættelse af termer. Helle Bundgaard Svendsen Helle Bundgaard Svendsen er Ph.d. og lektor i dansk på læreruddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække haft særlig interesse for elever med skriftsprogsvanskeligheder. I hendes ph.d. afhandling Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen har hun fokus på ordblinde elevers anvendelse af læse- og skriveteknologi. I min tidligere praksis har jeg undervist unge ordblinde på hf, og de lærte mig, at anvendelsen af læseog skriveteknologi kan være en vej til øget faglighed og til uddannelse. Derfor er jeg interesseret i anvendelsen af læse- og skriveteknologi på flere uddannelsesniveauer, og i denne antologi sætter jeg fokus på mellemtrinnet. Det gør jeg gennem min ph.d. afhandling, hvis overordnede mål var at skabe nye didaktiske muligheder for ordblinde mellemtrinselevers overgang fra LST-kursus til den almene læse- og skriveundervisning. 183