Elevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer
|
|
- Ellen Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer Munkebjerg Konference Lektor,
2 Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling fra hverdagssprog til fagsprog Læseforberedende og ordforrådsudviklende aktiviteter hjælper eleverne til at blive stærke læsere Lærerens interaktion med eleverne har stor betydning for udvikling af fagsprog Inspiration til praksis baseret på forsknings- og udviklingsprojekter
3 Fra hverdagssprog til fagsprog
4 Sproglig udvikling i skolen - hverdagssprog og fagsprog Hverdagssprog Mundtligt Konkret Kontekstbundent Sprog som konstruktion Sprog ledsaget til handling Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret
5 Hvad laver eleverne i de fire sprogbrugssituationer? Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s
6 Fra hverdagssprog til fagsprog Tekst 1 ELEVER SAMTALER UNDER FORSØG Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 ELEV FREMLÆGGER EFTER FORSØG Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 ELEVENS SKREVNE TEKST Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 LÆSER ET BØRNELEKSIKON En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får det til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s
7 Didaktisk strategi: Sæt eleverne i sprogbrugssituationer med progression fra hverdagssprog mod fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion - fagtekst
8 Fra emu.dk Sproglig udvikling er et tværgående tema og fokusområde i de nye Fælles Mål og er som sådan indskrevet i alle obligatoriske fag. Sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog ( ) Dansk som andetsprog som dimension i fagene er i det omfang der er tosprogede elever i klassen også en væsentlig del af sproglig udvikling i den almindelige undervisning er (det) faglærerens opgave at indtænke, hvordan eleverne lærer sprog gennem fag og fag gennem sprog.
9 Omfattende inspirations- og vejledningsmateriale ift. at sikre sprogudviklende undervisning i fagene. Der er udviklet fagrettede materialer i dansk, matematik, historie, idræt, natur/teknologi etc, samt et særskilt materiale henvendt til alle faglærere, resursepersoner på skolerne, skoleledelse og forvaltning. Vi skal senere se et eksempel fra N/T: Hvad gør du med affaldet? Følg med på emu.dk
10 Læseforberedende og ordforrådsudviklende aktiviteter
11 Byg bro til læsning med in-the-head-knowledge! Pauline Gibbons: The more high-level the text, the more schema / inthe-head-knowledge you need (Konference, 2013) Forberedelse til faglig læsning i historie, 5.klasse Mål: At aktivere elevernes hverdagssprog og lede dem mod fagsproget for at de kan indholdslæse en fagtekst. Aktiviteten er opbygget via visualisering og elevernes hverdagssprog Visualisering og dialog skaber in-the-head-knowledge
12
13 Elevers bud: Lærer skriver: Danmarks forskellige dele Delt op Forskellige stykker af Danmark Regioner samtale landsdele
14 Elevers bud: Lærer skriver: Der er krig De gemmer sig De venter på at angribe De vil overraske fjenden samtale baghold
15 Elevers bud: Lærer skriver: De slås mod hinanden De kommer fra samme land De har forskellige flag, hvorfor? samtale borgerkrig Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,
16 Fra hverdagssprog til fagsprog Lærerne har udvalgt centrale begreber i teksten og fundet visuelle ressourcer der leder eleverne mod disse begreber Læreren lader eleverne tale ud fra billederne (hverdagssprog) og leder dem hen imod tekstens sprog (fagsprog), Læreren fastholder både hverdagssprog og fagsprog på tavlen BONUS: eleverne lærer ikke kun fokusordene, men optager meget bedre andre nye ord fordi de har etableret in-the-head-knowledge at læse med.
17 Både direkte og indirekte ordforrådsarbejde Indirekte tilgang: meget og varieret input fremmer ordforrådstilegnelsen. Nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Direkte tilgang: metasprogligt fokus, øvelser. Eksplicit fokus på ord mere effektivt medfører kognitiv dybdebearbejdning. Interaktiv betydningsafklaring effektivt for produktivt ordforråd. Stenius Stæhr 2015
18 Den sprogbevidste lærer arbejder systematisk med ordforråd 1. Opstilling af sproglige mål 2. Interaktion eleverne skal bruge det udvalgte ordforråd i meningsfulde sammenhænge 3. Arbejde inden for semantiske netværk
19 Opstilling af sproglige mål ud fra de faglige mål Ordforråd Dansk, 6.kl: Eleverne kan beskrive gyserbilleder nuanceret dunkel, dyster, foruroligende, truende, ulmende, skræmmende, sitrende, hårrejsende mere end mindre end Sproghandlinger Eleven kan beskrive gyserbilleder med nuancerede adjektiver Eleven kan sammenligne billederne Pushed output
20 Forhandling om betydning effektivt for sprogudviklingen! Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,
21 Kategorisering i dansk, 9.kl Læringsmål: Eleverne kender og kan anvende centralt fagligt ordforråd inden for avisgenren. Eleverne får hver et ordkort, forklarer ordet for andre elever. spalte, faktaboks, erfaringskilde, leder, klumme, identifikation, aktualitet, byline, kolofon Eleverne placerer sig herefter i grupper på gulvet forhandling og diskussion. Tre elever er usikre på deres ords placering argumentation og forhandling med lærer om placeringen. Lærer samler op og definerer. Layout Avisgenrer Nyhedskriterier Kildetyper Eksempel fra aktionslæringsprojekt, Frederiksberg,
22 Lærer-elev samtale: Mikrostilladsering Tydelighed i definitioner og feedback
23 Interaktionen i klasserummet lærerens rolle og ansvar Med udgangspunkt i Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom Anna-Vera Meidell Sigsgaard phd, 2013
24 Forløb i historie /dansk som andetsprog, 5.kl.: Sat ud
25 Forskningsspørgsmål (et blandt flere) Hvordan understøtter eller modvirker lærer-elev interaktionerne i undervisningen elevernes potentiale for den dansksproglige og historiefaglige udvikling som er i fokus under emnets forløb?
26 Sat ud
27 - kunne ikke betale husleje* - smidt ud af huset(?) - sat ud af en gruppe* - ikke plads nok*
28 Observationer Gennemgående interaktionsstruktur: IRF (Initiering Respons Feedback) Lærerens feedback: Stiller nye spørgsmål i stedet for at give feedback Forskellen mellem hvilke svar lærerne værdsætter og hvilke de anser for ukorrekte er ikke eksplicit Kropssprog og intonation stemmer ikke altid overens med indholdet (smilen, nikken)
29 Fortæl med dine egne ord: fattiggården Lærer: Fortæl med nogle andre ord hvad fattiggård betyder Samyra prøver sig frem, læreren svarer ikke bekræftende. Samyra: Lærer: der Ved du det egentlig? Ja, jeg ved godt hvad det er men det er ikke bare en gård hvor bor en fattig bondemand. Lærer forsøger at få Samyra til at gengive hvordan ordet bruges i materialet
30 Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: De aaah - han sagde I kan bare gå i fattiggården og så kan din ø barn også din svigermor bo der [peger] og så sagde han hvad med min kone og dem? Og så kan jeg ikke huske mer. OK, så de kan gå hen og bo i en fattiggård? Ja? Hvad er det så for et sted? Så de kan hjælpe, det ved jeg ik', han sagde bare sådan. Hvad tror I det er for et sted hvis man bor der? Samyra: (****) Lærer: Samyra: Lærer: Der kan komme folk hen og bo der når de er fattige Ahh, ligesom hoteeel! Som et hotel?!
31 Lærer: Hvorfor, hvorfor? nej hvorfor?.. Prøv at hør, dengang hvorfor ville man ikke bo der? Samyra: Lærer: Samyra: (***) Saima: Samyra: Lærer: Samyra: Hakeem*: Samyra: Det var øø det var ik så luksus. [Peger på skærmen] (som i) deres eget hus Hvad tror I folk synes om èn når man bor der? Ligesom sigøjnere De tror de er sigøjnere Hvordan er det sigøjnere er? Jeg ved det ikke. Der er daaa... de kommer altid i Tyrkiet. De sælger alle mulige dyre (***) [gående forbi] Ad, sigøjnere! Ja, og de laver sådan de har alle mulige huller i tøjene. Det har de bare (**)
32 37 check K1 Lærer Øøøm. Altså fattiggården, ik`? Det er rigtig hvad I siger (og sådan noget). Det ER sådan et sted når man, når man IKKE har flere penge. Så kommer man der hen og så bor man RIGTIG dårligt. Og der er ikke så meget plads. Og man får.. DÅRlig mad.. og man skal arbejde. Man er nærmest det er nærmest.. tæt på at være slave man er. (og) man (hvad hedder det) man har ik' nogen penge og man har ikke sådan rettigheder. Det er virkelig ikke noget godt sted at bo. clrq:nv Samyra: [tager sin blyant i hånden og kigger på sit papir] cfrq Lærer: Okay? 38 A2 K1 K2f Samyra: Lærer: Samyra: Hvad skal vi så skrive? Jamen, mange af de ting I sagde var rigtige rigtig
33 39 K1:nv Samyra: (****) [viser at malke en ko] K2f Lærer: Ja. Men det er ik, det er, altsåø Det er ikke altid, det er ikke altid at det er en GÅRD altså. Det behøves ikke altid være en gård. 40 A2 Samyra: [visker ud hvad hun har skrevet] Hvad skal vi skrive? K1 Lærer: Det bare, det HEDDER bare fattiggården. Nogen gange er det bare.. er det øø, er det bare sådan et hus inde i byen hvor at øø hvor der ikke er køer og sådan noget. Det hedder bare fattiggården. A2f:nv Samyra: [banker let på skrivebordet med sin blyant] K1f Lærer: det HEDDER det altså!
34 41 A2:ls[K2] Samyra: Jeg kan ikke huske, hvad, hvad er det vi så skal skrive? [børster viskelædersmuld af sit papir]. Jeg har glemt det 42 Dk1 K2 Lærer: Samyra: Hvad var det, hvad var det vi snakkede om det var I ku skrive? Øøø dårlig (****) = De bor= 17 minutters interaktion omkring dette begreb
35 Vi kan konkludere 1. Samyra har ikke de nødvendige sproglige resurser til at opsummere og omformulere den viden hun har indsamlet via materialet og samtale med lærer. 2. Læreren var ikke forberedt på at skulle definere begreberne for eleverne; - var tilbageholdende med at give nøglebegreber, definitioner; - reagerede på elevers usikkerhed med flere spørgsmål
36 Hvad skal man kunne, når man skal bruge sine egne ord? 1. Forstå (kontekstafhængige) begreber som bliver præsenteret i en ny og ofte for eleven ukendt kontekst, 2. prioritere i forskellige typer af informationer og vælge de vigtigste af disse i forhold til det overordnede emne, 3. omsætte ordets betydning til en ny kontekst (som gerne afspejler hendes hverdag), eller gøre brug af andre ord der viser at hun har forstået begrebernes betydning, og derefter 4. konstruere en meningsfuld, grammatisk korrekt sætning med disse andre ord. Anna-Vera Meidell Sigsgaard 2013
37 Et alternativ: lærerens mikrostilladsering af eleven Handler om at støtte elevernes sprogtilegnelse i enkelte ytringer og samtalesekvenser At blive ved eleven i flere sekvenser (ikke kun IRF) Give tænketid Optage og anvende /omformulere elevens udsagn (bygge videre) Bevidst brug af feedbackformer (implicit /eksplicit negativ positiv, anerkendende) Gibbons 2016 (dansk oversættelse)
38 Lærer: Så vi får et mere præcist resultat. Gibbons 2010, s.203 Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC Eksempel på lærers mikrostilladsering optage og omformulere elevernes udsagn Elev 1: De må gøre det mange gange så de kan se om der er nogen ændringer. Lærer: Ja, de vil se om de får lignende resultater. Elev 2: Og se om myten holder. Den holdt, men de blev ved indtil de beviste det modsatte. Lærer: De gentog altså forsøget mange gange. Jeres metode skal også indebære at I gentager forsøget et antal gange så I kan drage mere præcise konklusioner. Det kaldes replikation af et forsøg de gentog altså forsøget mange gange. Elev 3: De blev ved med det. Lærer: De blev ved med det. Og det skal I også gøre i jeres forsøg. I skal replicere jeres forsøg; i skal gentage det mange gange, replicere det. Og hvorfor skal man gøre det? Så vi får? Elev 2: Et præcist?
39 Udfordringer i fagsproget Semantisk tæthed Semantisk tyngde Maton (2013) Undervisningens indhold karakteriseret ved høj semantisk tæthed og lav semantisk tyngde
40 Semantisk tyngde semantisk tæthed fattiggård i Sat Ud I fattiggården skulle børnene arbejde hårdt hele dagen Man kommer på fattiggården når man ikke kan betale sin husleje og skylder penge. sigøjnere (Maton, 2013)
41 Semantic development crosses the imaginary borders of language codes Andetsprog Modersmål Fremmedsprog
42 Den sprogbevidste lærer bygger bro til fagsproget Forbereder undervisningen med et sprogligt fokus på det faglige indhold: Hvilke betydningsforbindelser skal eleverne danne sig? (semantisk tæthed) Inden for hvilke kontekster (semantisk tyngde)? Muligheder for at bruge og udvikle skriftsprogsnære talefærdigheder
43 N/T 3. klasse: Hvad gør du med affaldet? Kommer snart på emu.dk! Omsatte læringsmål: Eleverne kan kategorisere affald efter hvilke stoffer og materialer, det indeholder Eleverne kan undersøge nedbrydning af affald i naturen Eleven kan beskrive nedbrydning af affald Eleven kan anvende fagord og fagbegreber fra emnet Eleven kan producere en beskrivende tekst om nedbrydning af affald
44 Sproglig udvikling i undervisningen via sprogbaserede aktiviteter Handling: undersøgelse af nedbrydning af forskellige typer affald; interview Rekonstruktion: mundtlig beretning om oplevelser; fælles skrivning af berettende tekst Transformation: kategorisering af affald; lytteaktivitet (fokuseret lytning); fagordbog; forsøg med nedbrydningstid; producere plancher Konstruktion: producere tekster om affald: først en lille film (fælles), herefter en informerende beskrivende tekst (individuel) Refleksion: egen læreproces fra at vide og bruge sproget på en hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde
45 Fokus på ordforråd i forløbet nedbryde, nedbrydning, nedbrydningstid, nedbrydelig, let nedbrydeligt/svært nedbrydeligt Kompostbunke Organisk, uorganisk affald, affaldssortering, grønt affald, henkastet affald Farligt affald, ufarligt affald Brænde, forbrænding genbruge, genbrug, genbrugsstation
46 6 handlekompetencer for den sprogbevidste lærer Basis er stilladsering fra hverdagssprog til fagsprog 1. Inddragelse af flersproglige resurser 2. Sproglig aktivering af eleverne 3. Mikrostilladsering at give feedback og støtte i elevernes sprogudvikling på samtaleniveau 4. Systematisk ordforrådsarbejde: sproglige mål interaktion semantiske netværk 5. Formidlingsoverflod: at tilbyde varieret input 6. Modellering: at vise eleverne hvordan opgaver løses Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Målrettet undervisning i det flersprogede klasseværelse, KvaN 106, 2016
47 De tre pointer Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling fra hverdagssprog til fagsprog Læseforberedende og ordforrådsudviklende aktiviteter hjælper eleverne til at blive stærke læsere Lærerens interaktion med eleverne har stor betydning for udvikling af fagsprog
48 Litteratur Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Målrettet undervisning i det flersprogede klasseværelse. I: KvaN nr 106, 2016 (udkommer i december 2016) Katja Vilien m.fl: Styrk sproget, styrk læringen. Dansk oversættelse af Pauline Gibbons: Scaffolding language, scaffolding learning. Samfundslitteratur 2016 Birgit Henriksen: Det oversete ordforråd I: Sprogfag i forandring. Samfundslitteratur, 2015, 2. udgave Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og testning af ordforråd. I: Sprogfag i forandring. Samfundslitteratur, 2015, 2. udgave Anna-Vera Meidell Sigsgaard: Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom. PhD, KU 2013
49 Litteratur Derewianka, Beverly (oversat af Mette-Maria Rydén): Vilde med sten indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog. I: Bock, K. m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Hans Reitzels Forlag, Mulvad, Ruth Kan det være sjovt at skrive om havdyr? I Madsbjerg og Friis (red): Skrivelyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag, 2011.
50 Links
Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog
Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog CFU Sjælland, 19.januar 2017 Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget: Læreren er helt central Når læreren tilrettelægger undervisningen som et kontinuum
Læs mereDen sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring
Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereEt sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læs mereSig det med nogle andre
Sig det med nogle andre ord - Om at støtte tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i den almene undervisning Anna-Vera Meidell Sigsgaard, ph.d Forskning, udvikling og internationalisering. avms@ucc.dk
Læs mereUlla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Mail:uk@ucc.dk 0045 61260907 Den fælles oplevelse som udgangspunkt for sproglæring Ulla Kofoed Reykjavík den 4.-8.8. 2016 Efter-/videreuddannelse i udvikling Diplomuddannelsen
Læs mereHandling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Læs mereMålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm
Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereSPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereForældre som ressource for børns læring
Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereTemadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser
Læs mereOverskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereDagsorden for workshop
Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereUdvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser
Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes
Læs mereTemagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen
Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereIntroduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
Læs mereFlersprogethed og sprogets betydning for læring
Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereSPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, helt@kp.dk Helene Thise helt@kp.dk Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereFLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?
FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? METTE GINMAN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC OG MARIA NEUMANN LARSEN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC. BEGGE SKRIBENTER ARBEJDER
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mereHistorieundervisning og sproglig udvikling
Historieundervisning og sproglig udvikling NoFa 6 konference 29.-31. maj 2017 Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen UCC Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereFlersproget læring i skolen
Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereUDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3
Læs mereModtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereSÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN
SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER,
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereSprogbaseret pædagogik genrepædagogik
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik Genrepædagogik har længe været et hot emne inden for undervisningsverdenen i Danmark (Nationalt Videncenter for Læsning 2016). Termen genrepædagogik er udbredt og
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereModersmålets betydning for tosprogede familiers identitet
Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Juni Söderberg Arnfast, INSS Konference om integration, kultur og identitet Hotel Fåborg Fjord, 29.-30. maj 2017 20-06-2017 2 Hvad kommer jeg omkring
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereSproglig udvikling: skrivning i skolen Sprog tekster læring
Gør tanke til handling VIA University College Sproglig udvikling: skrivning i skolen Sprog tekster læring Mette Vedsgaard Christensen mvc@via.dk 1 Plan for oplæg Opdateret skriveundervisning (Bud på) aktuelle
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereForældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:
Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Uk@ucc.dk Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse!
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereFRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
Læs mereIdrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mere»Brug dine egne ord!«
åbne sider»brug dine egne ord!«hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? I de seneste år har der været meget fokus på, hvordan skolen kan og skal skabe bedre resultater for tosprogede
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereNyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019
Nyt fra UVM Fælles Mål Læseplan og undervisningsvejledning Skrivegruppe har afleveret, internt arbejde er i gang nu i ministeriet Hvornår gælder de fra Ikrafttræden fra medio maj Opmærksomhedspunkterne
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereMatematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015
Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereWorkshop D: Den gode modtageundervisning
Workshop D: Den gode modtageundervisning Multikulturelle skoler 2016 Helene Thise Türkmen, helt@ucc.dk og Maria Neumann Larsen, mnl@ucc.dk, Professionshøjskolen UCC Program 1. Oplæg / 20 min: Kriterier
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereAt knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed
Kapittel 7 At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.): Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt
Læs mereMatematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mere