SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 5 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...

Transkript

1 Kvalitetsrapport Rungsted Skole Skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLEN HER OG NU... 3 OPGAVER, MEDARBEJDERE OG BRUGERE...3 STATUS OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER...3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 5 VURDERING AF AFGANGSPRØVER...5 VURDERING AF TEST...6 VURDERING AF PÆDAGOGISKE PROCESSER...7 UDDANNELSESVALG...7 ANDRE FORHOLD...7 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 SKOLENS NØGLETAL...8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER... 9 LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN...9 ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE...10 SKOLE/HJEMSAMARBEJDET...10 BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER...11 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND...11 HOLDDANNELSE...11 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG...12 UNDERSØGELSER UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OPFØLGNING SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT...15 SKOLENS EGNE MÅL...15 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSER...16 KLAGEFREKVENS...17 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLAN INDSATSER AFFØDT AF KVALITETSRAPPORTEN...18 SKOLENS EGNE MÅL...18 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSER...18

3 Skolen her og nu Opgaver, medarbejdere og brugere Rungsted Skole er en 2-sporet skole og har pr elever ( : 456 elever) fordelt på 20 klasser (gennemsnitlig klassekvotient 23,3) samt pt. 2 elever i modtageklassen på nuværende tidspunkt (i skoleåret 11/12 9 elever i modtageklasse for tosprogede). Skolen har en stor Skolefritidsordning med i alt 340 tilmeldte børn, hvoraf de 175 går i Klubben for klasse. Hertil kom 20 børn i Mini SFO i det første halvår af Skolen har i skoleåret 2011/2012 haft 55 pædagogiske medarbejdere: 36 lærere (33,29 stillinger), 2 børnehaveklasseledere (1,9 stillinger), 9 pædagoger (7,96 stillinger) og 10 pædagogmedhjælpere (6,85 stillinger). Skolens teknisk-administrative personale består af 2 sekretærer (1,5 stillinger), en serviceleder, en servicemedarbejder og tre flyvere i det fælles Flyverkorps (alle fuldtidsstillinger). Flyverkorpset er de servicemedarbejdere, som på skift tilser og lukker alle skoler og Fritidshuset om aftenen og i weekender. Flyverne hjælper desuden Musikskolen en dag om ugen og er på skift en ekstra hånd på de fire skoler i dagtimerne. Skolens ledelse består af en skoleleder og 3 afdelingsledere alle på fuld tid. Afdelingslederne er ledere af hver sin afdeling, herunder SFO tilbuddet til afdelingens børn. I hver af de to SFO afdelinger er der en pædagog, som er den daglige pædagogiske koordinator af fritidstilbuddet i et tæt samarbejde med afdelingslederen. Skolens overordnede opgave er dels at skabe et trygt lærings- og udviklingsmiljø for alle børn i et tæt samarbejde med forældrene, dels at sikre et højt fagligt niveau, så alle børn udnytter deres potentialer. Vi ser det trygge og tolerante læringsmiljø som en forudsætning for de gode faglige resultater og som et nødvendigt grundlag for inklusionen af elever med særlige behov. Status og udviklingsperspektiver Organisationen Den nye organisering af ledelse i forhold til SFO har skabt et endnu tættere samarbejde mellem skoledelen og fritidsdelen og mellem lærere og pædagoger. Afdelingslederne for henholdsvis indskoling og mellemtrin er også ledere af afdelingens fritidstilbud og formidler samarbejde og kommunikation mellem medarbejdergrupperne. Den daglige pædagogiske koordinator af SFO har ansvaret for det pædagogiske indhold og aktiviteterne i SFO i hverdagen. I det kommende skoleår har vi igen en daglig pædagogisk koordinator i hver af de to SFO afdelinger. I indskolingen deltager klassepædagogerne i udvalgte skoletimer og danner hermed den røde tråd mellem skoledelen og SFO. På mellemtrinnet er der tilknyttet en pædagog fra Klubben til hvert klassetrin. I skoleåret 11/12 har pædagogerne haft flere opgaver i skoledelen, bl.a. i form af støttefunktioner i forhold til inkluderede elever med behov for støtte, og denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. De seneste års besparelser mærkes nu tydeligt på skolen i form af færre lærere og pædagoger end tidligere. Dette betyder en større fokus på kerneydelsen, og nogle opgaver, som lærere tidligere har varetaget, flyttes til skolens teknisk administrative personale.

4 Den pædagogiske udvikling Elevernes læringsmiljø har været det overordnede tema for skolens pædagogiske udvikling de seneste år med særligt fokus på læreren/pædagogen som tydelig leder af læringsmiljøet. Skolen har desuden arbejdet målrettet med at etablere et stærkt og rummeligt fællesskab på årgangene og i afdelingerne både mellem børn og forældre alt sammen med det formål at skabe en skole- og klassekultur, der kan inkludere alle børn i fællesskabet. Vi ser nu resultatet af dette arbejde i en generel ro og god stemning omkring skolen og meget få konflikter i hverdagen. Skolens Resursecenter, som yder støtte og vejledni ng til børn og voksne, tager udgangspunkt i normalundervisningen og støtter dels medarbejdere i den daglige undervisning, dels børn med særlige behov eller forudsætninger. I det kommende skoleår er hovedparten af skolens ressourcer til holddeling og specialundervisning organiseret som holdundervisning i dansk og matematik. På alle klassetrin knyttes en 3. faglærer til to klasser, således at klasserne deles i tre hold i 4-6 ugentlige lektioner. Dermed er der skabt bedre rammer for en mere differentieret undervisning. Skolens bygninger og udendørs rammer Med bygning af ny hal ved Rungsted Skole og de deraf følgende renoveringer er alle skolens faglokaler (bortset fra musiklokalet) moderniseret inden for de seneste år. I løbet af efteråret vil indeklimaet i klasselokalerne på mellemtrin og udskoling blive forbedret med hjælp fra kvalitetsfondsmidler. Skolen er desuden i gang med at modernisere de udendørs arealer, både skolegårdene og de grønne områder omkring hallen. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Rungsted Skole har et højt fagligt niveau vurderet på baggrund af både interne test, nationale test og afgangsprøver. Ved afgangsprøverne i 2011 placerede skolen sig 0,7 karakter bedre end forventet, når der tages højde for socioøkonomiske faktorer (jf. opgørelse fra Undervisningsministeriet), og prøverne i 2012 blev gennemført med et endnu højere resultat. Kun tre elever fra 9. klasse gik ikke direkte videre på en gymnasial uddannelse. To elever valgte 10. klasse og en et udlandsophold, og alle tre er vurderet egnede til gymnasiet. Det er skolens vurdering, at elevernes gode faglige resultater bl.a. skyldes At skolen prioriterer linjefagsuddannede lærere højt i alle fag At skolen har en dygtig og erfaren lærergruppe, som samarbejder struktureret og professionelt i hverdagen, og som er ambitiøse på elevernes vegne At det er lykkedes at skabe en ambitiøs kultur blandt eleverne (der er prestige i at være dygtig og gøre sig umage) At elevernes sygefravær er nedsat til det halve over de sidste to år At skolen og forældregruppen har et åbent og tillidsfuldt samarbejde At skolehverdagen er præget af gode relationer børnene imellem og mellem børn og voksne

5 Termometerundersøgelsen (spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om deres læringsmiljø) viste en generel tilfredshed med skolen og de allerfleste elever oplever et godt og trygt læringsmiljø med passende faglige udfordringer. Undersøgelsen viser dog også, at skolens fortsat skal have fokus på de sociale relationer mellem børnene i indskolingen. Der er over det sidste år løbende kommet en del nye elever i indskolingen, og det kræver ressourcer hos både børn, medarbejdere og forældre at inkludere disse børn i klassefællesskaberne. Nogle af skolens udfordringer de kommende år vil blive inklusion og digitaliseringen. Vi skal fortsat arbejde på at styrke fællesskaberne i børnegrupperne, blive endnu dygtigere til at differentiere undervisningen og give rum og plads til forskellighed også i forældrenes optik. I den digitale udvikling vil vi blive udfordret både på teknisk udstyr og på brugen af de nye teknologier som en integreret del af den daglige undervisning Der er en stor interesse i medarbejdergruppen for at tage denne udfordring op. Resultater Vurdering af afgangsprøver Over de sidste 3 år har skolen haft stabile, høje resultater til afgangsprøverne, og når resultaterne korrigeres for de socioøkonomiske faktorer, hvilket Undervisningsministeriet gør op hvert år, så er resultaterne stadig over, hvad der forventes i samtlige prøver. I flere af prøverne er forskellen sågar signifikant bedre end forventet. Ved afgangsprøverne i 2010/2011 var skolens gennemsnit (i henhold til ministeriets systematik) 8,1 i både de obligatoriske fag og i udtræksfagene, og dette resultat var 0,4 højere end forventet. Resultatet af afgangsprøverne i 2012 er igen på et højt niveau det højeste efter 7-trinsskalaens indførelse hvorfor skolen også i år regner med, at resultaterne er markant højere end hvad der forventes, når man korrigerer for de socioøkonomiske faktorer. Afgangsprøve efter 9. klasse prøvetermin maj/juni 2012 Rungsted Skole Obligatoriske fag Dansk, skriftlig 8,59 7,55 7,89 Dansk, mundtligt 9,33 9,52 8,87 Dansk, læsning 8,63 7,32 8,00 Dansk, retskrivning 9,43 8,66 8,62 Dansk, orden 8,41 7,34 8,40 Engelsk, mundtligt 9,15 9,39 9,29 Matematik, færdigheder 9,02 8,45 8,89 Matematik, problemløsning 7,43 6,84 9,09 Fysik/kemi, mundtligt 6,59 7,34 7,50 Gennemsnit obl. fag 8,51 8,05 *

6 Rungsted Skole Udtræksfag Samfundsfag, mundtlig - 9,73 7,67 Engelsk, skriftlig 10, Tysk mundtlig Tysk, skriftlig - 8,00 - Fransk, mundtlig 12,00 7,00 9,20 Fransk, skriftlig 7,40 7,00 8,60 Biologi, skriftlig 8,48 8,45 8,67 Geografi, skriftlig 8,30 8,14 10,79 Kristendom, mundtlig 7, Historie, mundtlig - - 9,42 Obligatorisk projektopgave 9,37 8,49 9,00 Gennemsnit inkl. udtræksfag 8,92 8,12 * * I 2010 gjorde skolen kun det samlede karaktergennemsnit op (obligatoriske og udtræksfag). Dette gennemsnit var 8,69. Vurdering af test Testresultaterne viser, at skolens elever har et højt fagligt niveau. Skolens årelange målrettede læseindsats i indskolingen bærer frugt i form af gode, stabile læseresultater ved afslutningen af indskolingen. Desuden bevarer eleverne motivationen og arbejdsvanerne, når de bliver ældre, og præsterer dermed også fine resultater i test på mellemtrin og i udskoling. Læsetesten 3. klasse Rungsted Skole A B A+B C Ø I alt Antal elever Antal i % hele tal Gennemsnit Hørsholm % Landsgennemsnit DK % Nationale test Der er gennemført nationale test i forskellige fag på alle klassetrin, og disse test bekræfter det overordnede billede af, at skolens elever har et højt fagligt niveau. I de fleste test placerer elevernes gennemsnit sig et pænt stykke over middel, og jo ældre eleverne bliver jo bedre bliver resultaterne. Andre Test Rungsted Skole gennemfører standardiserede test i dansk og matematik på alle klassetrin som et internt arbejdsredskab. Resultaterne bruges af lærerne i planlægningen af undervisningen med hjælp og sparring fra skolens læse- og matematikvejledere. Desuden bruger Resursecenteret resultaterne til at sikre sig, at de børn som har brug for faglig støtte i en periode, får denne støtte.

7 Vurdering af pædagogiske processer Igennem de seneste år har skolens ledelse, lærere og pædagoger i fællesskab italesat og udviklet en fælles pædagogisk platform og en fælles forståelse af god undervisning og godt læringsmiljø. Der er en høj grad af konsensus i hele medarbejdergruppen, og dette giver et godt udgangspunkt for skolens dagligdag og pædagogiske udvikling. Det er langt hen ad vejen lykkedes at etablere fællesskaber på skolen (i klassen, årgangen, afdelingen og på hele skolen), som bygger på en positiv tilgang og en anerkendende kommunikation vi ser altid potentialer og ikke fejl. Undervisningen differentieres i den daglige undervisning ved hjælp af bl.a. forskellige metoder og materialer samt ved brug af holdtimer, og Resursecenteret tilbyder støtte og vejledning til både elever og lærere. Undervisningsdifferentiering er dog stadig en stor udfordring med de høje klassekvotienter skolen generelt har, kombineret med de forholdsvis få puljetimer, der er tilbage efter besparelserne. Derfor prioriteres nogle af skolens specialundervisningsressourcer til holddeling i den daglige undervisning, og denne udvikling vil fortsætte med den seneste ændring i Folkeskoleloven. Samarbejdet mellem skolen og hjemmene tager altid udgangspunkt i en gensidig respekt og en anerkendende kommunikation. Skole-hjemsamarbejdet bliver gradvist mere differentieret, således at der etableres en tæt og hyppig dialog med deltagelse af afdelingsleder i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Som eksempel kan nævnes Familieklassen, som er blevet et godt nyt tiltag det seneste år. Kommunikationen om den daglige undervisning baseres i høj grad på skolens intranetsystem, både internt mellem medarbejderne og mellem skole og hjem, og denne mulighed har betydet et kvalitetsløft. Uddannelsesvalg Uddannelsesønske efter 9. klasse Efter 9. klasse % Samlet 10. klasse 4,3% Samlet erhvervsuddannelser 0% Samlet alle gymnasiale udd. 93,6% Andet 1 2,1% Total antal elever 9. klasse 46 Kilde: UU Sjælsø Andre forhold Skolen har den grundholdning, at forudsætningen for elevernes gode faglige resultater er et godt læringsmiljø i det daglige, et læringsmiljø som er kendetegnet ved tryghed, gensidig respekt og gode relationer mellem alle parter i skolens hverdag. Termometerundersøgelsen blandt eleverne bekræfter billedet af, at skolen har et godt læringsmiljø, og dette er efter skolens vurdering en væsentlig forklaring på de gode faglige resultater. 1 Andet dækker over eksempelvis valg som produktionsskole og udlandsophold

8 Skolens rammebetingelser Skolens nøgletal Struktur Antal klassetrin og spor normalklasser klassetrin Bh Spor Antal elever heraf elever i specialklasser 2 Gennemsnit antal elever pr. normalklasse 23,35 (klassekvotient) Andel af elever i SFO - Procentdel af børn klasse 100% - Procentdel af børn klasse 77% Elever pr. normerede lærerstilling (lærere/elevratio) 12,79 Andel af elevfravær i % 6% - heraf sygdom 4% Antal lærere/børnehavekl. Ledere 39 Undervisningstimer Andel (%)af lærernes (normaltimer) arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner i h.t. styrelsesvedtægt Det udvidede undervisningsbegreb Samlet undervisningstid (timer) pr. lærer - afklaring 33% 32,8% I løbet af de seneste to år er det lykkedes at nedsætte elevernes sygefravær markant. I 2011 havde eleverne et fravær på 10,8%, og heraf var 7.2% på grund af sygdom I 2010 var tallene henholdsvis 12,8% og 9,3%. De seneste to år har skolen opgjort elevfraværet to gange om året, og hvis elever har haft 10% fravær eller mere, har afdelingslederne sendt et brev til forældrene og påpeget det bekymrende høje fravær. Planlagte undervisningstimer 16, pr. klasse Klassetrin Bh Årlige tmer Gennemførte (%) undervisningstimer 99,18% Antal lærere med linjefagsuddannelse samlet % 94,5% - indskoling 93,5% - mellemtrin 94,0% - udskoling 95,5% Skolen prioriterer en høj linjefagsdækning i alle fag, og kun i kristendom er linjefagsdækningen under 90%. Denne prioritering bevirker, at de enkelte klasser har flere forskellige lærere, hvilket stiller større krav til teamsamarbejde, end hvis der havde været færre lærere omkring de enkelte klasser. Udgiftsniveau Efteruddannelse - anvendte midler anvendt antal timer 800

9 Gennemsnitlig udgift alle pr. elev Undervisningsmidler gennemsnit pr. elev (kr.) 1552 Antal elever pr. PC 4,74 Skolens ressourcer til efteruddannelse er over de seneste år faldet med ca. 1/3 i forhold til tidligere niveau. Dette skyldes især de besparelser, som er gennemført på skolerne de seneste år, og som har betydet, at lærernes anden tid især bruges til undervisningsrelaterede opgaver. Det betyder bl.a. at det er meget svært at finde timer og penge til at gennemføre en pædagogisk weekend og andre pædagogiske møder, som omhandler skolens overordnede pædagogiske udvikling. Det er desuden svært at imødekomme de enkelte medarbejderes ønsker til efteruddannelse. Skolen prioriterer sine ressourcer til uddannelse af vejledere, og dette er omkostningstunge kurser, som må gennemføres over en årrække. Specialpædagogisk bistand Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 3 Timer afsat til specialpædagogisk bistand 1323 t. ( 20.1 og 20.2) (lærer) 1284 t. (pæd.) Timer afsat til da2 undervisning 182 t. Specialpædagogisk bistand Omfang af uddannelse af specialundervisningslærere i % 82,2% Dansk som andet sprog Omfang af uddannelse i dansk som andet sprog i % 100% Skolens Resursecenter har været under udvikling de seneste år, og strategien har været at flytte ressourcer fra specialundervisning til enkeltelever hen imod støtte til holdundervisning, vejledning af lærere og pædagoger og forebyggende aktiviteter. Derfor er der i skoleåret brugt færre timer til 20.1 undervisning i traditionel forstand. Desuden har vi knyttet nogle af skolens pædagoger til Resursecenteret som støtte til elever og klasser i udvikling af børnenes sociale kompetencer. De pædagogiske processer Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Der anvendes en bred vifte af evalueringsmetoder i den daglige undervisning - fra test, observationer og samtaler til at elevpræsentationer og elevprodukter. Ud over de nationale obligatoriske test gennemfører Rungsted Skole årlige test af alle elever i dansk og matematik. Testresultaterne opsamles af skolens læse- og matematikvejledere, som efterfølgende afholder en opfølgningskonference med klassetrinnets faglærere med vejledning og videndeling. I den daglige undervisning benyttes i stigende grad web-baserede evalueringsværktøjer samt værktøjer, som er tilgængelige på skolens Intranet. Resultaterne og øvrige observationer opsamles i intranettets klasselog, som klassens team har adgang til, og disse danner baggrund for dialogen med elever og forældre om elevens faglige og personlige udvikling og nye mål.

10 Elevsamtalerne (mellem lærer og den enkelte elev) afholdes systematisk, og her inddrages eleven i fastsættelse af egne nye mål (personlige og faglige). Herudover foregår en løbende dialog mellem lærere og de enkelte elever, fx i differentierede undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. I hele arbejdet med den løbende evaluering er det vigtigt, at målene er tydelige, og at de er kendte af eleven. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne inddrages i planlægning af undervisningen inden for de rammer, som læreren opstiller og i stigende omfang i forhold til deres alder. I indskolingen kan eleverne f.eks. vælge mellem flere opgaver, på mellemtrinnet kan eleven f.eks. vælge et særligt tema og en bestemt fremlæggelsesform inden for et fælles emne. I udskolingen bliver elevernes indflydelse større. Eleverne er medinddragede, når der skal laves opgivelser til afgangsprøverne. I samme forbindelse udarbejder eleverne synopser til dansk og sprogfag som udgangspunkt for prøverne hermed har de stor indflydelse på, hvad de skal eksamineres i. I den daglige undervisning har eleverne i flere fag haft indflydelse på afleveringsform, fx fremlæggelse, rapport, power-point, photo-story.osv. Det bliver mere og mere udbredt, at eleverne har indflydelse på de i undervisningen anvendte arbejdsformer, herunder ikke mindst hvordan temaerne afsluttes og evalueres. I 6. og 7. klasse kan eleverne vælge mellem en række praktisk-musiske fag og i klasse udbyder skolen et antal valgfag i kortere perioder af året. Skole/hjemsamarbejdet Dette samarbejde fungerer på tre niveauer. Der er det overordnede samarbejde, hvor skolens ledelse og bestyrelse samarbejder med 2 kontaktforældre fra hver klasse. Her debatteres overordnede temaer for skolens udvikling, børnenes hverdag og samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Desuden er der samarbejde omkring den enkelte klasse, hvor skolen og forældregruppen samarbejder om klassens undervisning og især om at styrke fællesskabet i og omkring klassen. Et stærkt og tolerant fællesskab i og omkring den enkelte klasse er grundlaget for elevernes trivsel og for inklusion, og her har forældrene en stor rolle. Skolen er tydelig i sine forventninger til forældrenes rolle i denne sammenhæng, og i de enkelte klasser gennemføres mange arrangementer til styrkelse af fællesskabet. Endelig er der samarbejdet omkring det enkelte barn, hvor alle forældre inviteres til 2 skolehjemsamtaler. Rungsted Skole har valgt at fastholde to årlige samtaler trods sidste års besparelser, men forældrene møder færre lærere til skole-hjemsamtalerne end tidligere, og forårets samtale har fokus på elevens personlige og sociale udvikling. Herudover er der en løbende dialog mellem skolen og hjemmet oftest via Forældreintra og beskedsystemet her, men dette medie egner sig kun til gensidig orientering. Hvis der er behov for en dialog, taler sammen enten på telefon eller på et møde, og den overvejende del af skole-hjemsamarbejdet foregår gennem dialog.

11 I alle klasser bruges Forældreintra, herunder den elektroniske kontaktbog, og dette har kvalificeret skole-hjemsamarbejdet. Alle forældre orienteres om den daglige undervisning via ugeplaner og evt. nyhedsbreve. Skole-hjemsamarbejdet bliver gradvist mere differentieret, således at der etableres en tæt og hyppig dialog med deltagelse af afdelingsleder i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Samarbejdet mellem skolen og hjemmene tager altid udgangspunkt i en gensidig respekt og en anerkendende kommunikation. Beslutninger om anvendelse af elevplaner Efter besparelserne er det besluttet, at eleverne modtager én årlig elevplan, som udkommer i maj måned. Dermed får elevplanen i højere grad karakter af en statusbeskrivelse af både elevens faglige og personlige/sociale udvikling, og de mål, der opstilles bliver mere overordnede. I løbet af skoleåret 11/12 er der udviklet en ny elevplan for skolen, og denne er afprøvet i en enkelt klasse og tilrettet på baggrund af tilbagemeldinger fra lærere og forældre. Elevplanen består fortsat af en personlig/social del og en faglig del. I den faglige del tages udgangspunkt i fagenes overordnede områder, sådan som de er beskrevet i lovgivningen, og disse områder evalueres af faglærerne ofte i samarbejde med eleverne. Den specialpædagogiske bistand Skolens Resursecenter prioriterer den forebyggende og foregribende indsats i forhold til elevernes normalundervisning både hvad angår børnenes faglige og personlige/ sociale udvikling. Desuden fungerer lærere og pædagoger fra Resursecenteret som vejledere for kolleger og forældre. I det forløbne år er Familieklassen blevet et fast tilbud til elever og forældre i indskolingen, og resultaterne er gode. Den faglige specialundervisning har især været organiseret som holdundervisning eller som supplerende undervisning efter elevernes undervisning. Denne udvikling fortsætter - også med baggrund i de nye bestemmelser om specialundervisning. Holddannelse Holddannelse som en metode til undervisningsdifferentiering foregår i den daglige undervisning, både inden for klassens normale ressourcer, hvor lærere har en pulje timer målrettet til holddeling og med ekstra ressourcer i form af en holdlærer/pædagog eller en lærer fra Resursecenteret. Holddeling foregår oftest på årgangen, således at man på tværs af to klasser har etableret tre hold efter forskellige principper. Denne udvikling fortsætter det kommende skoleår, hvor der er sat ressourcer af til alle klassetrin til ugentlig holddeling i dansk og matematik. Udviklingen af denne målrettede holddeling vil blive løbende evalueret og erfaringerne systematisk opsamlet.

12 Undervisningen i dansk som andetsprog Rungsted Skole rummer kommunens modtageklasse, hvor børn med et andet modersmål end dansk får intensiv undervisning i en kortere periode og herefter sluses ud i en normalklasse i eget skoledistrikt. I løbet af barnets tid i modtageklassen knyttes barnet til en af Rungsted skoles klasser og følger gradvist mere undervisning i den pågældende klasse med støtte fra læreren fra modtageklassen. Herudover har skolen et par enkelte elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning, som især fokuserer på begrebsdannelsen, foregår uden for elevens normalskema. Undersøgelser Undervisningsmiljøvurdering 2012 I juni gennemførte skolen en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i klasse om elevernes vurdering af undervisningsmiljøet i skolen og i Klubben (Termometerundersøgelsen). Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af elevernes oplevelse af deres undervisningsmiljø og kan sammen med andre undersøgelser og observationer give et billede af skolens læringsmiljø. 90% af de 370 deltagende elever besvarede det elektroniske spørgeskema i Klubben var der dog kun 41 (ud af ca. 200) børn, der svarede på undersøgelsen. Spørgeskemaet består af 62 spørgsmål, og det viste sig at være svært for indskolingsbørnene at forholde sig til så mange spørgsmål. Herunder kan man se de overordnede resultater af undersøgelsen og sammenligne disse med en tilsvarende undersøgelse fra 2008 (her deltog dog kun klasse) og I de kommende måneder vil der blive arbejdet med undersøgelsen i klasserne og i afdelingerne, og der vil blive lavet handleplaner på de områder, hvor undersøgelsen peger på et behov. Skolens vurdering af Termometerundersøgelsens resultater Undersøgelsen bekræfter, at Rungsted Skole generelt set har et godt læringsmiljø, og at næsten alle børn trives i deres skolehverdag. Vi skal fortsat arbejde med børnenes sociale kompetencer og med at udvikle tolerante og inkluderende klassefællesskaber i en tid, som er præget af en høj grad af individualisme. I de seneste år har vi haft relativt små klasser i indskolingen og gradvist fået flere nye elever undervejs end tidligere. Når nye elever skal integreres i et klassefællesskab kræver det ekstra ressourcer hos både børn, medarbejdere og forældre, og det er skolens vurdering, at dette inklusionsarbejde sætter klassens sociale klima under pres, og at det kan aflæses i undersøgelsen. De fleste elever vurderer, at det faglige niveau i undervisningen er passende, og at de klarer sig godt.

13 Generel tilfredshed Indskoling kl. SFO RU 2012 RU 2010 RU 2008 Skolens elever er glade for at gå i skole og glade for deres lærere og pædagoger. Dog er en elev ikke glad for at gå i skole, og to elever har det ikke så godt med deres lærere. De allerfleste er ligeledes glade for deres klasse (kun 5 svarer nej til dette). Klassen og kammeraterne RU 2012 RU 2010 RU 2008 Indskoling kl. SFO De fleste elever oplever at have gode venner i skolen (8 svarer dog negativt i forhold til klassen). Når eleverne bliver spurgt, om de tror, at de andre kammerater kan lide dem, svarer 30 % i indskolingen, at de ikke ved det. I 4.-8.klasse svarer 88%, at de føler, de andre klassekammerater altid eller for det meste kan lide dem, som de er.

14 Det sociale klima Indskoling kl. SFO RU 2012 RU 2010 RU 2008 Antallet af børn, der aldrig føler sig drillet eller mobbet, er for indskolingen 41% og i klasse 83%. Når eleverne her bliver spurgt, om de føler sig drillet eller mobbet svarer 6% i indskolingen, at det tit sker. I 4.-8.klasse svarer 2%, at det er sket mange gange inden for de sidste måneder. Når eleverne på mellemtrin og i udskolingen bliver spurgt, om de har gjort noget for at stoppe mobningen, svarer 64% ja, og 75% har haft lyst til at gøre noget. Når eleverne bliver spurgt, hvordan drilleriet kommer til udtryk, svarer flest, at det sker med grimme ord eller udelukkelse. 9% af eleverne synes faktisk, at de altid eller for det meste taler grimt til hinanden i klassen 55% synes det sker en gang imellem. 10 Timerne og undervisningen Indskoling kl. SFO RU 2012 RU 2010 RU 2008

15 Synes du, du lærer noget i skolen lyder et af spørgsmålene. Her svarer 77% af børnene i indskolingen ja, meget og 18% nogle gange. I klasse 93% altid eller for det meste og 5% sommetider. Eleverne er også blevet spurgt, om de synes undervisningen ligger på et passende niveau. I indskolingen svarer 3%, at det, de skal lave i timerne er for svært, og 10% at det er for let. I klasse synes 8% af eleverne, at kravene er for store, og 4% at de er for små. Eleverne på mellemtrin og i udskolingen bliver også spurgt om, hvordan de klarer sig fagligt. Her svarer 57% at de er blandt de bedste i klassen og at der er nogle få, som er bedre end dem. Og 51% mener, at klasselæreren er enig i denne vurdering. Må du være med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne lyder et andet spørgsmål. Her svarer 50% af indskolingsbørnene og 10% fra mellemtrin og udskoling "sjældent" eller "aldrig" Opfølgning Sidste års kvalitetsrapport Mål Udvikle elevernes digitale kompetence Evaluering På 4.-7.klassetrin er der uddannet IT-eksperter blandt eleverne. På fagudvalgsmøderne videndeles om forskellige metoder til undervisningsdifferentiering. Især anvendelsen af undervisningsportaler og brug af smartboard er i fokus. PSC har afholdt kurser for eleverne i 6. og 7.kl. med fokus på at udvikle elevernes kompetence i forhold til søgning og validering af indhold på internettet. Skolens egne mål Mål Modernisering og opgradering af skolens udearealer 1. de grønne områder ved hallen 2. den lille skolegård 3. den store gård og klassernes små gårde Evaluering De grønne områder ved hallen er blevet genetableret efter bygning af hallen. I den forbindelse er der blevet etableret bålområde med bålhus og udeaktivitetshytte. Skolen har ansat en udepædagog som i samarbejde med SFO ens koordinator har igangsat mange spændende pædagogiske tiltag, især i SFO-tid. Udvikling og udbygning af udendørs lærings- og bevægelsesrum fortsætter i indeværende skoleår.

16 I forbindelse med en nyligt afholdt featureuge har eleverne været inddraget i at sætte fokus på forskønnelse af skolens gårde. Her blev udtjente legeredskaber fjernet, og der er blevet etableret forskellige spil, baner og udsmykninger. Eleverne producerede tegninger over større indretningsforslag. Elevrådet arbejder videre med projekterne. Større økonomiske ønsker har det endnu ikke været muligt af indfri. Kommunalt besluttede indsatser Økonomiske mål Udfyldes ikke (det omhandler budgetaftalens mål, men i år er de ikke på "skoleniveau") Organisatoriske mål Medarbejdertrivsel Mål 1. At medarbejderne oplever en større grad af anerkendelse af og tilbagemelding på deres professionelle indsats end målt i Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling (mere specifikt end generelt). Evaluering Afdelingslederne deltager i indeværende skoleår 2 gange i den enkelte lærers undervisning. Besøget er tilrettelagt med udgangspunkt i Skolelederforeningens Observation og vurdering. Afdelingslederne evaluerer i samarbejde med den enkelte pædagog pædagogens værkstedsaktivitet i forhold til SFO læreplaner. Derudover indarbejdes punktet ved den årlige US. På alle LMU-møder behandles trivelselsforbedringer (store som små), og ønskerne imødekommes i det omfang, det er muligt; økonomisk, arkitektonisk, praktisk og lign. En øget fokusering på specifik efteruddannelse har ikke været mulig i indeværende skoleår på grund af det stramme budget. Skolen fortsætter med at uddanne få og nødvendige vejledere indenfor dansk- og medie-området. Det vil forhåbentlig være muligt at se konkrete forbedringer ved næste Trivselsundersøgelse, som gennemføres i Innovation Mål Udvikle elevernes nysgerrighed og innovative kompetencer Evaluering I januar blev gennemført en innovationsuge i udskolingen, hvor resultatet var forskellige innovative forløb og produkter, som blev fremvist og vurderet til en messe på skolen. Udbyttet var en større bevidsthed om innovation og entreprenørskab samt en større lyst til at arbejde således. Eleverne i 7.klasse skal i løbet af efteråret 2012 gennemføre 2 innovative forløb ialt gennemføres 5 forskellige innovative forløb.

17 I den daglige undervisning er der efter arbejdet med klasseledelse større bevidsthed om at planlægge undervisningen således at nysgerrigheden stimuleres. Faglige mål Mål At skabe inkluderende læringsmiljøer Evaluering Skolens Resursecenter har i skoleåret 11/12 prioriteret sit arbejde, således at ressourcerne i høj grad har været målrettet normalundervisningen. Normalundervisningen er blevet støttet gennem vejledning og sparring med lærerteam, holddeling for grupper af elever og støtte til enkeltelever i klassens fællesskab. Kun få børn har modtaget faglig støtte uden for klassens fællesskab. I skoleåret 12/13 er skolens puljetimer prioriteret til holddeling i dansk og matematik på alle klassetrin. I skolens grundskema lægges et antal dansk- og matematiktimer på en årgang parallelt, og der knyttes en RC lærer eller en erfaren dansk/matematiklærer årgangen som holdlærer. Undervisningen planlægges i fællesskab af de 3 lærere og klasserne deles i tre hold på tværs af de to stamklasser, og lærerne afprøver og udvikler forskellige former for holddeling for at fremme inklusion og differentiering. Der er planlagt 5 videndelingsmøder mellem skoleledelsen og holdlærerne i dansk og matematik hen over skoleåret. På det første møde i august fremlagde alle holdlærere årgangens planer for holddelingen, og der kom mange spændende ideer og tanker til fælles inspiration. I løbet af skoleåret 12/13 vil alle erfaringer blive opsamlet og delt bredt i den samlede lærergruppe. Klagefrekvens Der har ikke været klager over skolen i 2012.

18 Udviklings- og handleplan 2011 Indsatser affødt af kvalitetsrapporten Skolens egne mål Kommunalt besluttede indsatser Økonomiske mål Organisatoriske mål Faglige mål