Indholdsfortegnelse. Sammenfatning af skolen her og nu 3

Transkript

1 Kvalitetsrapport Rungsted Skole Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af skolen her og nu 3 Skolens profil 3 Status og udviklingsperspektiver 3 Særlige indsatsområder for Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 4 Vurdering af skolens faglige niveau 4 Vurdering af test 4 Vurdering af afgangsprøver 4 Vurdering af de pædagogiske processer 5 Andre forhold 5 Skolens rammebetingelser 5 Skolens nøgletal 5 De pædagogiske processer 6 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 6 Skole/hjemsamarbejdet, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner 7 Undervisningen i dansk som andetsprog 8 Målopfølgning og resultater 8 Opfølgning på det kommunale indsatsområde 8 Opfølgning på mål affødt af sidste års kvalitetsrapport 8 Opfølgning på årsplansmål Skolens egne mål 8 Tværgående mål 10 Politiske mål 13 Resultater 13 Karakterer fra afgangsprøver 13 Læsetest 3. klasse 14 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne 14 Skolens undervisningsmiljøvurderinger 15 Brugerundersøgelse blandt forældrene 21 Skolens arbejdspladsvurderinger 29 Klagefrekvens 30

3 Sammenfatning af skolen her og nu Skolens profil Opgaver, medarbejdere og brugere Rungsted Skole er en 2-sporet skole og har (pr ) 451 elever fordelt på 20 klasser (gennemsnitlig klassekvotient 22,55) samt 6 elever i modtageklasse for tosprogede. Skolen har en stor Skolefritidsordning med i alt 340 tilmeldte børn, hvoraf de 185 går i Klubben for klasse. Hertil kom 17 børn i Mini SFO i det første halvår af Skolen har 63 pædagogiske medarbejdere: 41 lærere (36,43 stillinger), 2 børnehaveklasseledere (1,9 stillinger), 10 pædagoger (8,9 stillinger), 10 pædagogmedhjælpere (7,1 stilling), samt en ledelse bestående af skoleleder og 3 afdelingsledere. Skolens teknisk-administrative personale består af 2 sekretærer (1,5 stillinger), en serviceleder, en servicemedarbejder og tre flyvere i det fælles Flyverkorps (alle fuldtidsstillinger). Flyverkorpset er de servicemedarbejdere, som på skift tilser og lukker alle skoler om aftenen og i weekender. Flyverne hjælper desuden Musikskolen en dag om ugen og er på skift en ekstra hånd på de fire skoler i dagtimerne. Skolen har et højt ambitionsniveau både blandt ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne, og skolens forældregruppe stiller store krav og yder også en stor støtte og opbakning til skolen. De tilfredshedsmålinger, som er lavet blandt forældre og elever i løbet af de sidste to år, viser en stor tilfredshed med skolen. Status og udviklingsperspektiver Organisationen Rungsted Skole arbejder for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Skolens team af lærere og pædagoger arbejder med en fleksibel organisering af undervisningen, og afdelingsledernes rolle ændrer sig i disse år i retning af en projektlederrolle med fokus på opfølgning og sparring til teamene. Vi har knyttet skoledelen og SFO-delen tættere sammen bl.a. gennem en ændring i ledelsesstrukturen, og bestyrelsen har valgt at fastholde den hidtidige indskolingsordning med lærere i 0.klasse og skolepædagoger i 1. og 2. klasse. Den pædagogiske udvikling Den store og svære udfordring er at tilpasse undervisningen til den enkelte elev samtidig med at fællesskabet bevares. Skolen arbejder målrettet med holddannelse, bl. a. ved at tilrettelægge undervisning på tværs af klasser. Resursecenteret inspirerer og støtter lærere og elever, og vi har stor succes med vores tilbud til de særligt begavede elever. Denne udvikling fortsætter og specialundervisningen (herunder trivselsarbejdet) integreres i stadigt stigende omfang i den daglige undervisning i klasserne. Samtidig sker der en opkvalificering af lærere og pædagoger i forhold til klasseledelse og ledelse af pædagogiske processer gennem uddannelse, videndeling og fælles refleksion. Side 3

4 Skolens bygninger Der opføres en ny idrætshal ved Rungsted Skole, og denne forventes færdig i maj Samtidig renoveres den sidste del af skolens ældste bygninger, og dette giver bedre lokaler til indskolingen. Med denne renovering er alle skolens faglokaler samt indskolingsfløjen blevet moderniseret inden for de seneste år. Den kommende udfordring på dette område bliver indeklimaet i klasserne på mellemtrin og udskoling, hvor skolen også har meget høje klassekvotienter. Herudover vil der blive behov for en modernisering af skolens udearealer (skoilegårde og grønne områder). Særlige indsatsområder for 2011 Udfyldes til januar Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Vurdering af skolens faglige niveau En af skolens overordnede målsætninger er, at det faglige niveau skal være højt, og vurderingen er, at skolen i høj grad lever op til dette. Denne vurdering baserer sig på elevernes resultater i afgangsprøver og test (både nationale og interne) og stemmer i øvrigt overens med den løbende evaluering, der finder sted i alle klasser. Det høje faglige niveau skyldes bl.a. at både skolen og forældrene har høje forventninger til elevernes præstationer og resultater, og at skolen har en dygtig medarbejdergruppe, hvor 91% af timerne i fagene læses af lærere med liniefagsuddannelse i faget. Skolen har desuden prioriteret medarbejdernes efteruddannelse højt, både i form af interne udviklings- og kursusforløb for alle pædagogiske medarbejdere og i form af større uddannelsesforløb for enkelte særlige spydspidser (læsevejleder, AKT medarbejdere o.lign.) Vurdering af test I foråret 2010 blev der gennemført nationale test på 6 af skolens klassetrin. På trods af nogle tekniske problemer undervejs klarede eleverne testene fint, og resultaterne placerer sig i den øverste tredjedel i forhold til et landsgennemsnit. Skolen har et omfattende testsystem, hvor alle elever årligt testes i dansk og matematik ved hjælp af standardiserede prøver. Hovedparten af skolens elever klarer sig fint i testene (med bedømmelser fra middel og opefter). De elever, som har dårligere resultater får hjælp fra Resursecenteret i form af periodevis støtte i klassen, holdundervisning eller i særlige tilfælde periodevis individuel undervisning i nogle timer om ugen. Vurdering af afgangsprøver Skolens samlede gennemsnit for afgangsprøverne 2010 er 8,64, hvilket er særdeles Side 4

5 tilfredsstillende og bedre end de to seneste år, hvor gennemsnittet har været ca. 8. Der er derfor grund til at forvente, at Rungsted skole vil placere sig blandt de 10 skoler med de højeste afgangsprøvekarakterer, hvilket stemmer overens med skolens mål om altid at være i top 50. Samtidig glæder vi os over, at 97% af karaktererne er fra 4 og derover. Vurdering af de pædagogiske processer Det daglige pædagogiske arbejde foregår i et tæt teamsamarbejde mellem de lærere og pædagoger, der er tilknyttet den enkelte klasse og den enkelte afdeling. Undervisningen tager i stigende grad udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer med både fælles mål for klassen og individuelle mål. Målene evalueres løbende, opsamles i stigende omfang i klasseloggen på intranettet og i elevplanen, og danner baggrund for nye mål. De enkelte team henter rådgivning og sparring i Resursecenteret, som også deltager som en holdressource i udvalgte undervisningsforløb. Andre forhold Den tilfredshedsundersøgelse, som blev gennemført blandt skolens elever i juni 2010 viser, at eleverne generelt set er glade for at gå i skole (mere end 90%). Skolens rammebetingelser Skolens nøgletal Struktur Antal klassetrin og spor - normalklasser klassetrin Bh Spor Antal elever heraf elever i specialklasser 3 Gennemsnit antal elever pr. normalklasse (klassekvotient) 23,00 Antal elever i SFO Procentdel af børn klasse 100% - Procentdel af børn klasse 77% Elever pr. normerede lærerstilling (lærere/elevratio) 12,47 Andel af elevfravær i % 12,8% - heraf sygdom 9,3% Antal lærere/børnehavekl. ledere 43,91 Undervisningstimer Andel (%)af lærernes (normaltimer) arbejdstid, der anvendes til undervisning og 31% planlagte lektioner i h.t. styrelsesvedtægt Side 5

6 Det udvidede undervisningsbegreb Samlet undervisningstid (timer) pr. lærer 35% Planlagte undervisningstimer 16, pr. klasse Klassetrin Bh Årlige tmer Gennemførte (%) undervisningstimer 99,1 Antal lærere med linjefagsuddannelse samlet % 91% - indskoling 78% - mellemtrin 92% - udskoling 98% Udgiftsniveau Efteruddannelse - anvendte midler anvendt antal timer Gennemsnitlig udgift alle pr. elev Undervisningsmidler gennemsnit pr. elev (kr.) Antal elever pr. PC 5,79 Specialpædagogisk bistand Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 2 Timer afsat til specialpædagogisk bistand 3232 ( 20.1 og 20.2) Timer afsat til da2 undervisning 210 Specialpædagogisk bistand Omfang af uddannelse af specialundervisningslærere i % 90% Dansk som andet sprog Omfang af uddannelse i dansk som andet sprog i % 84% De pædagogiske processer Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Rungsted Skole gennemfører årlige test af alle elever i dansk og matematik. I skoleåret 09/10 er alle test blevet rettet af skolens testlærer, som efterfølgende har rådgivet lærerne i forhold til de enkelte elevers resultater. I den daglige undervisning benyttes i stigende grad de evalueringsværktøjer, som er tilgængelige på skolens personaleintranet. Resultaterne og øvrige observationer opsamles i intranettets klasselog, som klassens team har adgang til, og disse danner baggrund for Side 6

7 dialogen med elever og forældre om elevens faglige og personlige udvikling og nye mål. Elevsamtalerne (mellem lærer og den enkelte elev) afholdes systematisk før elevplan og skole-hjemsamtale, og her inddrages eleven i fastsættelse af egne nye mål (personlige og faglige). Herudover foregår en løbende dialog mellem lærere og de enkelte elever, fx i differentierede undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Eleverne har især været inddraget i planlægningen og organiseringen af undervisningen i de tværfaglige forløb, og inddragelsen er stigende i forhold til elevernes alder. Skole/hjemsamarbejdet, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner I alle klasser bruges nu Forældreintra, og dette har kvalificeret skole-hjemsamarbejdet. Alle forældre orienteres om den daglige undervisning via ugeplaner eller lignende, og de halvårlige elevplaner er velfungerende som statusredskab og et godt udgangspunkt for skole/hjem samtalerne. Elevplanerne tjener et godt formål som statusredskab i forhold til forældrene, dog har vi ikke fundet en ensartet brugbar model med fokus på udviklingspotentialer og dermed i tråd med den anerkendende pædagogik, som er fremherskende på skolen. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Skolens Resursecenter er nu etableret, og her er de økonomiske midler (primært specialundervisningstimer) og særlige medarbejderkompetencer samlet. Medarbejderne i Resursecenteret har desuden gennemført både fælles og individuelle efteruddannelsesforløb. Arbejdsgange og kommunikation er systematiseret og professionaliseret således at den nødvendige prioritering kan ske på et mere kvalificeret grundlag. Målet med denne omorganisering og faglige opkvalificering er at gøre skolen parat til at håndtere forventningerne om en større inklusion. Vi oplever, at forskelle og spændvidde mellem skolens elever, både fagligt og personligt er blevet større, og dette stiller ekstra krav til skolens differentiering. En stor del af Resursecenterets arbejde er forebyggende i form af faglige kurser, holddeling i klasserne, AKT forløb samt støtte og vejledning til lærere og pædagoger. Resursecenterets foregribende og indgribende aktiviteter (når problemer af faglig eller trivselsmæssig karakter opstår) sker i et tæt samarbejde med klassens lærerteam, og kun i særlige tilfælde tilbydes specialundervisning parallelt med klassens undervisning. Skolens øvrige holdtimer (puljetimer) bruges især til undervisningsdifferentiering ved at danne hold i den enkelte klasse (især i klasser med en høj klassekvotient) eller hold på tværs af klasser. Skolen har valgt at fastholde indskolingsordningen ved brug af puljetimer, ogii flere klasser har klassepædagogen haft til opgave at inkludere og støtte de svage elever i klassen. Fastholdelse af klassepædagoger i 1. og 2. klasse har kvalificeret denne indsats. AKT- indsats er især blevet brugt forebyggende, og det har været muligt at forlænge arbejdet i SFO-tiden, da indskolingens AKT-funktion varetages af en pædagog. 2. klassetrin har fået tildelt projektklasseressourcer, således at det har været muligt at Side 7

8 niveaudele også med fokus på de dygtigste elever på tværs af de to 2. klasser (i alt 40 lektioner). I en kortere periode var der tilknyttet både en projektklasselærer og en speciallærer samt de to matematiklærer. Dette gav mulighed for 4 hold, hvert med forskelligt fagligt niveau. Undervisningen i dansk som andetsprog Rungsted Skole rummer kommunens modtageklasse, hvor børn med et andet modersmål end dansk får intensiv undervisning i en kortere periode og herefter sluses ud i en normalklasse i eget skoledistrikt. I løbet af barnets tid i modtageklassen knyttes barnet til en af Rungsted skoles klasser og følger gradvist mere undervisning i den pågældende klasse med støtte fra læreren fra modtageklassen. Herudover har skolen et par enkelte elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning, som især fokuserer på begrebsdannelsen, foregår oftest uden for elevens normalskema. Målopfølgning og resultater Opfølgning på det kommunale indsatsområde Se opfølgning på skolens egne mål Opfølgning på mål affødt af sidste års kvalitetsrapport Se opfølgning på skolens egne mål Opfølgning på årsplansmål 2010 Skolens egne mål Mål Videreudvikle integrering af IT i den daglige undervisning Målopfølgning Alle lærere gennemfører i efteråret 2010 smartboardkurser. Den reviderede medieplan implementeres i efteråret 2010, og evalueringen er elevernes IT-kundskaber vil indgå i teamsamtalerne mellem afdelingsleder og lærerteam. Smartboards bliver brugt i alle klasser. Der er en tendens til, at det bliver brugt mere og mere jo ældre børnene er. Mål Færre og bedre vikartimer Målopfølgning Antallet af vikartimer er marginalt nedbragt. Der arbejdes målrettet med, at lærernes planlagte fravær i højere grad dækkes internt, således at vikartimerne hovedsageligt bruges i tilfælde af sygdom. Side 8

9 Der har været få og stabile vikarer, hvilket vurderes at have givet et bedre indhold i vikartimerne. Mål Forbedret rengørings- og vedligeholdelsesstandard Målopfølgning Der sker en løbende opfølgning på rengøringsstandarden gennem månedlige møder mellem skolen og rengøringsfirmaet for at højne den daglige kvalitet. Det er skolens vurdering, at rengøringsstandarden generelt set er i orden. Mht. vedligehold af skolens bygninger er der i det forløbne år fokuseret på mellemtrin og udskoling. Efter ombygning og lokalerokeringer vil fokus være på en opgradering af indskolingsfløjen. Mål Nedbringelse af elevfravær Målopfølgning Med klasselærernes hjælp har vi fået mere præcise indberetninger vedr. elevernes fravær, således at vi nu kan stole på tallene i kvalitetsrapporten. Desværre viser de aktuelle tal, at der stadig er et foruroligende højt elevfravær, nemlig et sygefravær på 9,3% og et samlet elevfravær på 12% I det kommende år vil arbejdet med at nedbringe dette tal fortsætte. Mål At udvikle en fælles forståelse og forpligtelse i forhold til klasseledelse som en forudsætning for god undervisning. Målopfølgning Med udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater er der udviklet og beskrevet en intern efteruddannelse, som alle pædagogiske medarbejdere deltager i i skoleåret 2010/2011. Efteruddannelsen omhandler bl.a. en fælles forståelsesramme, videndeling i afdelinger og team, en fælles pædagogisk lørdag og forskellige kursusforløb. Målet er en opkvalificering af alle pædagogiske medarbejdere samt et kodex for skolen omkring klasseledelse/ledelse af pædagogiske processer ( Sådan gør vi på Rungsted Skole. ) Mål Videreudvikle sammenhængen og samarbejdet mellem skoledelen og SFO-delen Målopfølgning Den nye ledelsesstruktur har gjort, at SFO/Klub er mere synlig i hele organisationen, samt at der er øget fokus fra ledelsen og medarbejderne på samarbejdet mellem SFO/Klub og skoledelen. I indskolingen (skole og SFO) fortsætter klassepædagogernes deltagelse i undervisningen i kl. Både pædagoger og lærere deltager i teamsamarbejdet samt Side 9

10 skole/hjemsamarbejdet omkring den enkelte klasse. Alle klasseteam fra 3. klasse og opefter har en fast pædagog tilknyttet klasseteamet. Der er et bredere samarbejde omkring tværfaglige forløb både i indskolingen og på mellemtrinnet samt samarbejde omkring skolens konfliktknuzere. Pædagogerne har arrangeret frikvarterslege, og enkelte lærere har i perioder stået for SFOaktiviteter. I et samarbejde mellem ledelsen og personalegruppen er der blevet udarbejdet og igangsat en strategi for et fælles pædagogisk grundlag for SFO og Klub, med fokus på ledelse af pædagogiske processer samt en samlet strategi for efteruddannelse af pædagoger og lærere under overskriften inklusion. Mål Udvikling af lederrollen Målopfølgning Afdelingslederne har involveret sig mere i den daglige undervisning, bl.a. gennem en tættere dialog med medarbejderne i den enkelte afdeling. I det forløbne år er frekvenser af afdelingsmøder hævet, og afdelingslederne udvikler deres rolle i retning af en projektlederrolle med fokus på sparring og støtte til medarbejderne. Tværgående mål Mål Sundhedsfremmende tiltag på skolerne herunder styrkelsen af idrætten Målopfølgning I perioden fra sommerferien til efterårsferien 2010 afprøves det, at eleverne fra 4.-9.kl. løber 2,5 km. om formiddagen tre gange ugentligt, mens eleverne i 0.-3.kl. løber 2-3 km to gange ugentligt. Elevernes engagement i løbet og motionens betydning for elevernes læring senere på dagen evalueres efterfølgende. Mål Mindsket sygefravær blandt medarbejderne Målopfølgning Der er lavet retningslinjer for afholdelse af omsorgssamtaler, og responsen fra de involverede parter både medarbejdere og ledere - har været positiv. Skolens sygefravær er faldet fra 4,6% i 2008/09 til 3,9% i 2009/10. Mål Styrket ekstern kommunikation Målopfølgning Skolens skriftlige kommunikation med forældrekredsen er blevet udbygget gennem et systematisk brug af Forældreintra. Side 10

11 Skolens hjemmeside, som henvender sig til kommende forældre, medarbejdere og andre eksterne interesserede har været svær at vedligeholde, da platformen ikke hænger sammen med skolens Intranet, og den er svær at arbejde i. Rungsted Skole har haft mange gode historier i den lokale presse og en enkelt i en landsdækkende morgenavis. Ugebladet: 7 artikler Frederiksborg Amtsavis: 2 artikler Folkeskolen: 1 artikel Berlingske Tidende: 1 artikel Mål Kvalitetsudvikling Holdtimer prioriteres til undervisningsdifferentiering Målopfølgning Indskoling I flere klasser har klassepædagogen haft til opgave at inkludere og støtte de svage elever i klassen. Fastholdelse af klassepædagoger i 1. og 2. klasse har kvalificeret denne indsats. 2. klassetrin har fået tildelt projektklasseressourcer, således at det har været muligt at niveaudele også med fokus på de dygtigste elever på tværs af de to 2. klasser (i alt 40 lektioner). I en kortere periode var der tilknyttet både en projektklasselærer og en speciallærer samt de to matematiklærer. Dette gav mulighed for 4 hold, hvert med forskelligt fagligt niveau. Mellemtrin Cooperative learning er blevet anvendt i nogle klasseteams med udgangspunkt i holddannelse på tværs af klassen. Strukturen har givet mulighed for at højne standarten af en differentieret undervisning, hvor alle elever har et medansvar for egen læring. Klasser med store klassekvotienter har gennem hele året været delt i dansk og matematik. Den mindre holdstørrelse har givet mulighed for en bedre differentiering. I projektuger har mellemtrinnet arbejdet med forskellige opdelinger af hold på tværs af afdelingen. Bla har eleverne i en projektuge i foråret været opdelt i pige/dreng på tværs af mellemtrinnet, hvilket var en succes for begge køn. Udskoling I sprogfagene har der i perioder været anvendt holddannelse, hvor eleverne har været delt i et stort og et lille hold. Princippet har været størrelsen af holdet, således at det lille hold har arbejdet med det mundtlige. I de naturvidenskabelige fag har der fast været 2 ugentlige lektioner med kønsdeling af eleverne, hvilket har været en stor succes, idet motivationen og arbejdsformen hos pigerne ofte er anderledes end hos drengene i puberteten. Desuden vurderes det at have en betydning, at der ikke er pubertetsspil kønnene imellem. Især pigerne har haft stor glæde af det, hvilket har afspejlet sig i deres resultater til FSA. Side 11

12 Der har i kortere perioder været arbejdet med holddannelse i flere fag, hvor 2 parallelklasser har haft 3 lærere. Der er lavet 3 niveaudelte hold, der har haft det samme overordnede emne, men på 3 forskellige niveauer. Implementering af Resursecenteret og dets børne- og læringssyn i hele organisationen Målopfølgning Resursecenteret er nu fuldt implementeret og i løbet af efteråret færdiggøres en beskrivelse af RC (Værd at vide om Resursecenteret). Samarbejdsstrukturerne og kommunikationen mellem lærere/pædagoger i den normale undervisning og resursecenteret er aftalt og igangsat. Resursecenterets arbejde har i stadig stigende grad fokus på forebyggende tiltag, både i forhold til børn med faglige vanskeligheder og børn/grupper med behov for bedre trivsel. RC bygger sit arbejde på en anerkendende og inkluderende tilgang til alle børn, og på den pædagogiske lørdag i januar arbejder alle skolens pædagogiske medarbejdere med inklusionsbegrebet som grundlag for skolens dagligdag. Udvikling af læsning Målopfølgning Hen over året er der på afdelingsmøder og på dansk-fagudvalgsmøder blevet videndelt og debatteret udvikling af læsestrategier for indskolingen. Ligeledes har danskfaglige indskolingslærere deltaget i et kommunalt kursus vedr. sprogscreening og grundlag for læseudvikling i indskolingen. For eleverne på mellemtrin og i udskoling er der gennemført fire ugers undervisning med fokus på læsning en time om dagen (læsebånd). Målet med læsebåndet er at fastholde elevernes motivation for at læse samt at træne læsehastighed, og klasserne konkurrerer om flest læste sider. Sideløbende med læsebåndet afholdes kurser i de enkelte klasser med fokus på faglig læsning. Side 12

13 Politiske mål Mål Som følge af forskydning i tidspunktet for etablering af Science-huset på Rungsted skole, fjernes det afsatte driftsbudget. Budgettet reduceres således med kr. årligt i 2010 og Målopfølgning Der er etableret en Komiteen for etablering af Sciencehuset, og denne arbejder på at skaffe midler til realisering af projektet. Det er endnu ikke lykkedes at skaffe sponsorer til Sciencehuset. Mål Aftaleparterne ønsker at etablere et støtteforløb i kommunens SFO-tilbud. Der afsættes til dette formål kr. årligt fra 2010 og frem. Det nye mål finansieres af en tilsvarende reduktion af det afsatte driftsbudget på skoleområdet. Målopfølgning Det er besluttet, at denne omplacering af midler træder i kraft fra skoleåret 2010/2011 Resultater Karakterer fra afgangsprøver Afgangsprøve efter 9. klasse prøvetermin maj/juni 2010 Skolens gennemsnit Obligatoriske fag Dansk, skriftlig fremstilling 7,89 Dansk, mundtligt 8,87 Dansk, læsning 8,00 Dansk, retskrivning 8,62 Dansk, orden 8,4 Engelsk, mundtligt 9,29 Matematik, færdigheder 8,89 Matematik, problemløsning 9,09 Fysik/kemi, mundtligt 7,5 Projektopgave 9,00 Udtræksfag Samfundsfag, mundtligt 7,67 Historie 9,42 Biologi 8,67 Geografi 10,79 Valgfag Fransk, mundtligt 9,2 Fransk, skriftligt 8,6 Side 13

14 Skolens samlede karaktergennemsnit beregnes til 8,69 Læsetest 3. klasse Stillelæseprøve SL 60 Rungsted Skole - 3. klasse maj 2009 A B C D-F I alt Antal i % afrundet til hele tal Landsgennemsnit DK Samlet antal elever 47 A: Hurtig læser, få eller ingen fejl D: Hurtig læser, mange fejl B: God læser, få eller ingen fejl E: Langsom læser, mange fejl C: Langsom læser, få eller ingen fejl F: Hurtig læser, dårlig forståelse Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Uddannelsesønske 9. klasse % Samlet 10. klasse 11,4 Samlet erhvervsuddannelser 2,3 Samlet Social- og sundhedsudd. 0 Samlet alle gymnasiale udd. 86,4 Øvrige uddannelser 0 Andet 0 Total antal elever 44 Side 14

15 Skolens undervisningsmiljøvurderinger I juni gennemførte skolen en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i klasse om elevernes vurdering af undervisningsmiljøet i skolen og i SFO (Termometerundersøgelsen). 90 % af de 350 deltagende elever besvarede det elektroniske spørgeskema i Klubben var besvarelsesprocenten dog ca. 50 %. Herunder kan man se de overordnede resultater af undersøgelsen og sammenligne disse med en tilsvarende undersøgelse fra 2008 (her deltog dog kun klasse), og man kan sammenligne skolens resultat med et landsgennemsnit. Generel tilfredshed ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Klassen og kammeraterne ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Side 15

16 Det sociale klima (mobning og drilleri) ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Konflikter ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Klasselæreren ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Side 16

17 Timerne og undervisningen/aktiviteter i SFO og klub ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Stress ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ Rammer 1 (lokaler, toiletter og legeplads) ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Side 17

18 Aktivitetsmuligheder ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Rammer 2 (møbler og indeklima) ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Sikkerhed ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Side 18

19 Kost og rygning ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Helbred og generelt velbefindende ΣΦΟ Ινδσκολινγ Μελλεµτριν ογ υδσκολινγ Λανδσγεννεµσνιτ 2010 Generel tilfredshed Overordnet set er skolens elever glade for at gå i skole og glade for deres lærere og pædagoger (kun i alt 2 svarer nej til disse spørgsmål). De allerfleste er ligeledes glade for deres klasse kun 5 svarer nej til dette. Klassen og kammeraterne De allerfleste elever oplever at have gode venner i skolen og i SFO (3 svarer negativt i forhold til klassen og 4 i forhold til SFO) Når eleverne bliver spurgt om de tror, at de andre kammerater kan lide dem, svarer 20-25% i indskolingen og i SFO, at de ikke ved det. På mellemtrin og udskoling svarer 90% at de føler, de andre klassekammerater kan lide dem, som de er. Side 19

20 Det sociale klima (mobning og drilleri) Når eleverne her bliver spurgt, om de føler sig drillet eller mobbet svarer 6% i indskolingen, at det tit sker (i SFO kun 0,6%). På mellem mellemtrin og udskoling svarer 2% at det er sket mange gange inden for de sidste måneder. Antallet af børn, der aldrig føler sig drillet eller mobbet, er for indskolingen 60%, i SFO 77% og på mellemtrin og udskoling 83%. Når eleverne bliver spurgt, hvordan drilleriet kommer til udtryk, svarer flest, at det sker med grimme ord eller hånlige kommentarer. 12% af eleverne på mellemtrin og udskoling synes faktisk, at de altid eller for det meste taler grimt til hinanden i klassen 64 % synes det sker en gang imellem. Timerne og undervisningen/aktiviteter i SFO og Klub Synes du, du lærer noget i skolen lyder et af spørgsmålene. Her svarer 78 % af børnene i indskolingen ja, meget og 20% nogle gange. På mellemtrin og udskoling svarer 86 altid eller for det meste og 10% sommetider. Eleverne er også blevet spurgt, om de synes undervisningen ligger på et passende niveau. I indskolingen svarer 1,6%, at det, de skal lave i timerne er for svært, og 9,6% at det er for let. På mellemtrin og udskoling synes 11% af eleverne, at kravene er for store, og 5% at de er for små, og 70% mener, at lektiemængden er passende. Må du være med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne lyder et andet spørgsmål. Her svarer 55% af indskolingsbørnene og 64% fra mellemtrin og udskoling Ja, tit eller Nogle gange. For SFO tiden bliver børnene spurgt, om der sker spændende ting i SFO. Her svarer 70% ja, for det meste og 27% nogle gange. De fysiske rammer Eleverne synes generelt, at lokalerne og udearealerne er i orden, og 87% svarer, at adgangen til computere er i orden. Men kun 27% i indskolingen og 31% på mellemtrin og udskoling synes, toiletterne er i orden, og en del oplever rengøringen som utilstrækkelig. På spørgsmålene om aktivitetsmuligheder svarer 77%, at de er gode udendørs, mens 50% oplever gode aktivitetsmuligheder indendørs. Med hensyn til indeklimaet peger eleverne på mellemtrin og udskoling på disse områder: larm og støj (52%), rengøring (47%), ventilation og udluftning (45%) og temperatur (35%). Ud af en række muligheder vælger eleverne især disse ord, når de skal beskrive skolen: hyggelig, rar, lys og velholdt. I de kommende måneder vil der blive arbejdet med undersøgelsen i klasserne, i afdelingerne og i elevrådet, og der vil blive lavet handleplaner på de områder, hvor undersøgelsen peger på et behov. Side 20

21 Brugerundersøgelse blandt forældrene Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der hvert andet år skal gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt skolernes forældre, og den første undersøgelse blev gennemført via Forældreintra i maj/juni Besvarelsesprocent: På Rungsted Skole fik vi 360 besvarelser, hvilket er en svarprocent på 78% Besvarelsesprocent indskoling: 92% Besvarelsesprocent mellemtrin: Besvarelsesprocent udskoling: 60% Overordnede konklusioner På Rungsted Skole glæder vi os især over: At børnene er glade for at gå i skole og har det godt med kammeraterne At forældrene oplever, at der er en god relation mellem børn og voksne At forældrene generelt set er tilfredse med det faglige niveau På Rungsted Skole skal vi navnlig arbejde mere med: Rengøringsstandarden Skolens vedligeholdelse Skolens udvikling inden for IT At undervisningen i højere grad tilpasses den enkelte elev De vigtigste resultater fra alle kommunen fire skoler er samlet nedenfor under disse overskrifter: Barnet Undervisningen Skole-hjemsamarbejdet SFO Lokaler Side 21

22 Barnet 100% 96% Jeg er tilfreds med mit barns skole 91% 90% 92% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ 100% 98% Mit barn er generelt glad for at gå i skole 93% 94% 96% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Rungsted Skole er meget glad for den generelle tilfredshed med skolen, som forældrene her har givet udtryk for. Næsten alle børn er generelt set glade for at gå i skole, og de allerfleste forældre er tilfredse med Rungsted Skole. Side 22

23 Jeg oplever, at mit barn har det godt socialt i klassen 100% 93% 90% 90% 92% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Jeg oplever, at der generelt er en god relation mellem elever og lærere 100% 98% 93% 94% 96% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Side 23

24 Jeg oplever, at mit barn har en passende medindflydelse på skolehverdagen 100% 88% 83% 79% 84% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Rungsted Skole har igennem en årrække arbejdet målrettet med skolens sociale klima, bl.a. under overskriften Samvær og gensidig respekt. Ny forskning bekræfter vores formodning om, at børnenes trivsel i skolen er en forudsætning for den faglige læring. Forskning viser nu, at læringsmiljøet har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og at den enkeltfaktor, som har den største betydning, er relationen mellem eleven og læreren. Derfor glæder vi os især over den meget positive vurdering, de fleste forældre giver udtryk for her. Vi noterer os dog også, at en del forældre ønsker, at børnene skal have en større medindflydelse i hverdagen. Dette gør sig især gældende i indskolingen. Undervisningen Jeg oplever, at undervisningen er på et passende fagligt niveau 100% 94% 90% 92% 92% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Side 24

25 Jeg oplever, at den daglige undervisning i høj grad er tilpasset mit barns behov og forudsætninger 100% 84% 81% 78% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ De fleste forældre på Rungsted Skole oplever, at undervisningen har et passende fagligt niveau: For de humanistiske fag 96%, for de naturvidenskabelige fag 96% og for de praktiskmusiske fag 90%. En af de store udfordringer for skolen i dag er kravet om at tilpasse undervisningen til det enkelte barn samtidig med at forskning viser, at børn lærer bedst inden for fællesskabet. Det er glædeligt at se, at der i forældregruppen er en høj grad af tilfredshed med skolens arbejde, men der er fortsat behov for, at vi udvikler strategier, redskaber og metoder på dette område. Dette arbejde vil dels blive forankret i skolens Resursecenter, som vil blive en stadig mere integreret del af den daglige undervisning med holddeling både for elever med særlige behov og elever med særlige forudsætninger. Jeg oplever, skolen råder over tilstrækkeligt IT-udstyr 100% 76% 79% 87% 91% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Side 25

26 Jeg oplever, at IT bliver integreret i den daglige undervisning 100% 77% 85% 89% 97% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ IT er et stadigt vigtigere redskab i skolens dagligdag, og ca. ¼ af Rungsted Skoles forældre forældrene vurderer, at skolens udstyr ikke er tilstrækkeligt, og at brugen af IT kan integreres bedre i den daglige undervisning. Det skal bemærkes, at IT udstyr til skolerne koordineres centralt, og at alle skoler stort set råder over den samme mængde hardware. Men integration af IT i den daglige undervisning er et område, som skolen skal analysere nærmere og derefter udarbejde konkrete handlingsplaner for over de kommende år. Jeg oplever, at mit børns bøger og andre undervisningsmidler er tidsvarende 100% 91% 91% 87% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Side 26

27 Skole-hjem-samarbejde Jeg er tilfreds med skole-hjem-samarbejdet 100% 93% 91% 90% 89% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Skolen og skolebestyrelsen har til stadighed fokus på skole/hjem-samarbejdet, da dette jo er fundamentet for en god skole, og vi glæder os naturligvis over forældrenes positive tilbagemelding. SFO Jeg er tilfreds med SFO på mit barns skole 100% 82% 88% 75% 90% 60% 40% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Et stort flertal af forældre til børn, der benytter SFO, er tilfredse med fritidstilbuddet, men der er også en del forældre, som efterspørger en højere kvalitet især i Regnbuen (SFO for klasse). En nærmere analyse af tallene viser, at det især er pigeforældrene, der er tilfredse med fritidstilbudet i Regnbuen. Der er allerede i forbindelse med skolens organisationsændring sat et arbejde i gang i SFO for indskolingen med udvikling af kvaliteten i fritidstilbudet og en bedre kommunikation med forældrene. Side 27

28 De fleste forældre vurderer, at der er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og i lyset af vores arbejde med en sammenhængende indskolingsordning er dette meget tilfredsstillende. Lokaler Jeg oplever at skolen har tidsvarende klasselokaler 100% 92% 70% 60% 40% 56% 47% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Jeg oplever, at skolen bliver vedligeholdt tilfredsstillende 100% 60% 40% 57% 61% 36% 78% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ Noget tyder på, at forældrenes oplevelse af skolens bygninger har sammenhæng med skolens alder også i en sammenligning med de øvrige skoler. Det er især indskolingsforældre, som oplever klasselokalerne som utidssvarende (46%) og vedligeholdelse som utilfredsstillende (56%). Det er skolens mål, at de kommende ombygninger i forbindelse med bygning af ny hal, kan give en modernisering af indskolingsfløjen, som er den ældste del af skolen. Side 28

29 Jeg oplever, at skolens rengøringsstandard er tilfredsstillende 100% 60% 40% 39% 36% 27% 49% Ηελτ ενιγ/ενιγ Υενιγ/ηελτ υενιγ 20% 0% Ρυνγστεδ ςαλλερ δ Η ρσηολµ Υσσερ δ På spørgsmålet om skolens rengøringsstandard, er forældrenes oplevelse markant anderledes end i resten af undersøgelsen. Blandt forældre i indskolingen oplever kun 29% en tilfredsstillende standard (på mellemtrinnet 41%, i udskolingen 55%). I kommentarerne er der en del bemærkninger om toiletforholdene i indskolingen, og i forbindelse med de kommende ombygninger i bl.a. indskolingen, vil der blive etableret nye toiletter. Rengøringsstandarden har været et tilbagevendende problem på skolen de sidste år, især i indskolingsbygningen. Bygningen rummer mange børn og mange materialer, og det intense brug af lokalerne dagen igennem både vanskeliggør og forøger behovet for rengøring. Skolen holder månedlige opfølgningsmøder med rengøringsselskab og den kommunela koordinator for rengøringen, og dette har vist sig at have en positiv effekt, men både forældre og medarbejdere (i skolens Arbejdspladsvurdering) vurderer rengøringsstandarden som mangelfuld. Skolens arbejdspladsvurderinger I maj 2009 gennemførte skolen en elektronisk arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle skolens medarbejdere. Svarprocenten på undersøgelsen var for lærere 83%, for pædagogisk personale i SFO 43% og for det teknisk administrative personale 12%. Den forholdsvis lave svarprocent blandt nogle grupper kan skyldes, at den tekniske løsning i forhold til at finde spørgeskemaet var meget besværlig for eksterne medarbejdere uden kommunal internetadresse. Resultatet af APV en viste, at den generelle tilfredshed var på 75%. Det er især værd at bemærke at på områder, hvor vi har lagt en særlig indsats de sidste år (anerkendelse og Side 29

30 indflydelse) scorer vi højt. LMU (skolens samarbejdsudvalg) har på baggrund af resultatet af APV en udvalgt følgende fokusområder: Voksenmøbler i undervisningsdelen og fritidsdelen Rengøring Lys både sollys og elektrisk lys Stresshåndtering LMU har i 2010 arbejdet med disse fokusområder. Lærermøblerne i klasserne er blevet gennemgået og de ældste er blevet fornyet. Voksenmøbler i SFO afventer nyindretning efter igangværende ombygning. De månedlige møder med rengøringsselskab kombineret med godt og stabile rengøringsmedarbejdere har givet en bedre kvalitet. Der er skiftet gardiner i klasserne på mellemtrins- og udskolingsgang over de seneste år, og de nye gardiner tager en stor del af sollyset, men temperatur og luftkvalitet er stadig et problem i klasserne, især i de klasser, hvor der er mange elever. For at hjælpe med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet har skolen det seneste år haft en fast ugentlig mødedag for alle lærere til teammøder og afdelingsmøder. Også møderne i SFO har en fast struktur. Klagefrekvens Der har ikke været klager over skolen til kommunalbestyrelsen. Side 30