De danske klubber er fortsat under et stort økonomisk pres

Transkript

1 A N A L Y S E A F P R O F E S S I O N E L S P O R T I D A N M A R K S K R E V E T A F : S O F I E A A G A A R D J E N S E N De danske klubber er fortsat under et stort økonomisk pres Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - JULI 2014

2 Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2 / 14

3 Analyse af den økonomiske situation i branchen for professionel sport i Danmark I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af professionel sport i Danmark omfatter 59 selskaber. Udvælgelsen er foretaget med udgangspunkt i de danske sportsklubber som har offentligt tilgængelige regnskaber. De udvalgte virksomheder, repræsenterer de virksomheder, i branchen, som har tre års tilgængelige regnskaber. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3 / 14 Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen.

4 O P S U M M E R I N G De danske sportsklubber har været under stort økonomiskpres i de seneste år. Det viser Berlingske Researchs undersøgelse, der har forsøgt at klarlægge udviklingen i den professionelle sport i Danmark. Analysen har samlet alle danske sportsklubber med offentlige tilgængelige regnskaber på tværs af sportsgrene og køn. De repræsenterede klubber har aktivitet inden for fodbold, håndbold, ishockey, basketball samt cykling. Brancheudsnittet er primært domineret af Parken Sport & Entertainment der udgør hele 57 procent af det samlede udsnit målt på aktivmasse. Det skal bemærkes, at Parken foruden sportsaktivitet har drift af Lalandia, Fitness DK samt kontorejendomme som en del af deres forrentning. Af andre større aktører kan nævnes Silkeborg IF, Brøndby, Odense Sport & Event samt F.C. Nordsjælland der udgør henholdsvis otte, syv og tre procent af det samlede udsnit. Derudover findes der et større antal mindre klubber. De 35 mindste, målt på aktivmasse, har alle aktiver for mindre end seks millioner kroner. Aktivmassen kan dog i den forbindelse være misvisende som indikator for klubbernes størrelse. Det skyldes, at der er stor forskel på hvad klubberne selv ejer. Nogle klubber lejer sig ind i haller og på stadions, mens andre ejer dem selv. De klubber med den største aktivmasse er dog ligeledes dem, der har realiseret den højeste omsætning. Overordnet set er der store udfordringer i branchen, der er præget af mange røde tal på bundlinjen. Mere end halvdelen af klubberne har i hvert af de seneste tre år realiseret et underskud på bundlinjen. Det ser dog ud til, at der er bedring i sigte. I 2013 havde 30 af de 59 analyserede selskaber underskud på bundlinjen. Det var en forbedring på henholdsvis tre og fire klubber til sammenligning med 2011 og 2012, hvor der var 31 og 34 klubber med underskud. De negative resultater er ikke relateret til en bestemt sportsgren, men fordelt på tværs af sportsgrene. Der er dog nogle sportsgrene der overordnet set klarer sig bedre end andre. Hvis der ses bort for Parken Sport & Entertainment er håndbold den sportsgren som har det største gennemsnitlige overskud på bundlinjen i Ishockeyklubberne skal også fremhæves i denne sammenhæng. I 2013 havde samtlige af de analyserede ishockeyklubber et positivt resultat på bundlinjen. Det samme gælder for de to øvrige analyseår, med en enkelt undtagelse i 2012, hvor én af klubberne havde et negativt årsresultat. Der er til gengæld en svag overrepræsentation blandt de største klubber, målt på aktivmasse, der udviser underskud i analysens to første år. I 2011 og 2012 havde 13 af de 20 største selskaber underskud, mens kun ni af de 20 største udviste underskud i Dermed er det samtidig blandt de 20 største klubber, at de har formået at vende deres negative årsresultat til et positivt, mens de mindre klubber ikke har oplevet den store fremgang i perioden. Det er ikke kun i antallet af klubber med overskud at der ses en fremgang. Brancheudsnittets samlede bundlinjeresultat er blevet væsentligt forbedret i den seneste regnskabsperiode fra minus 306 millioner kroner i 2012 til positivt resultat på 111 millioner kroner i Virksomhederne har dermed formået at levere en samlet fremgang i årets resultat på 417 millioner kroner. Klubberne har siden finanskrisen været hård pressede økonomisk. Ifølge en tidligere udtagelse til Berlingske fra Jesper Jørgensen, fodboldøkonom, skyldes det blandt andet faldende sponsorindtægter. Det har resulteret i, at spillerkontrakterne ikke længere har stemt overens med klubbernes indtægter. Mange klubber har derfor i de seneste år siddet inde med spillere på alt for dyre spillerkontrakter i forhold til klubbernes indtægter, hvilket altså har resulteret i mange røde tal på bundlinjen. Samtidig viser DTU's tilskuerstatistikker, at tilskuertallene har været stødt faldende over de seneste år. Det har naturligvis været med til at sætte yderligere pres på klubbernes økonomi. I den forbindelse har vi i Berlingske Research spurgt Berlingskes MediaPanel om hvad der skal til for at lokke dem tilbage på lægterne. Ud af de besvarelser svarede 36 pct. at billigere billetter vil få dem til i større omfang at se deres klub ude på stadions og i hallerne. Andre forhold der ligeledes har stor indflydelse er adgangsforhold og faciliteter. 20 procent pointerer, at bedre parkeringsforhold og kortere køtider vil være en afgørende faktor. Mens 12 procent siger, at flere moderne faciliteter som loungeområder, gratis wi-fi, tv-skærme fordelt på stadions til langsom gengivelse mm. vil kunne lokke dem op af sofaen og ud på stadions og i hallerne. Siden finanskrisen har klubberne været under et stort økonomiskpres 4 / 14

5 Der viser sig samtidig en tendens til, at de seneste års øgede tvdækning af den professionelle sport, er en af synderne bag det branche, fra 2011 til 2013 på henholdsvis -0,7 procent, -3,9 Ses der på afkastningsgraden ligger den, for den samlede faldende tilskuertal. Selvom størstedelen af MediaPanelet svarer, at procent og +4,4 procent. Parken Sport & Entertainment har her tv-dækningen ikke har nogen betydning for hvor ofte de kommer på en markant påvirkning på det samlede udsnits afkast. Ses der stadion, svarer 12 pct. samtidig, at en øget tv-dækning vil betyde, at bort fra Parken er afkastningsgraderne på et endnu lavere de vil komme sjældnere på stadion. Den tendens underbygges af et niveau med et gennemsnit på -8,6 pct. i analyseperioden. nyt studie publiceret i Journal of Sport Finans, af nordmændene Positivt skal nævnes at der er en fremgang fra på 11,5 Harry Solberg og Inder Mehus. Studiet viser ligeledes, at tv'et kan procentpoint, så afkastet i 2013 blot er -2,9 procent. Selvom der have en negativ indflydelse på tilskuertallet i klubberne. har været stigende afkastningsgrader de seneste tre år, ligger de alligevel på et meget beskedent niveau. Til sammenligning ligger de tilsvarende nøgletal i Berlingskes GULD1000, der repræsenterer de største virksomheder i Danmark fordelt på omsætning, i gennemsnit på 6,7 procent i 2011 og 2012, tallet fra 2013 er endnu ikke tilgængeligt. 21 af de analyserede 59 virksomheder formåede af levere et gennemsnitligt positivt afkast i perioden, deraf leverede de otte bedste alle afkast højere end det tilsvarende gennemsnit i GULD1000. Omkring halvdelen af klubberne havde underskud i 2013, men det er en fremgang i forhold til de seneste år Specielt de fans som har interesse for international fodbold lægger sjældent vejen forbi stadions, mens de fans som har en tæt tilknytning til deres lokale hold i større omfang viser sig på lægterne. Samme billede tegner sig blandt besvarelserne i MediaPanelet, hvor flere svarer, at afstanden til stadion og haller har indflydelse på hvor ofte de kommer for at se deres hold spille. Selvom der som sagt findes en del klubber som er hårdt presset, viser analysen samtidig, at der er flere succes klubber, der har formået at levere et rigtig stærkt resultat, til trods for de svære forudsætninger der hersker i branchen. 12 af klubberne har leverede positive resultater i samtlige analyseår. De største der i blandt er Parken Sport & Entertainment samt FC Nordsjælland, men også flere af de mindre klubber har klaret sig fint, med pæne resultater på bundlinjen. I følge Jesper Jørgensens tidligere udtagelse til Berlingske, vil klubberne i den nærmeste fremtid begynde at komme af med en række af deres dyre spillere, der har haft stor indflydelse på klubbernes økonomi. Dermed ser det ud som om, at den fremgang der er sket mellem 2012 og 2013 kan forventes at fortsætte. Hvis klubberne samtidig i højere grad formår at få deres fans ud på lægterne, vil det se endnu bedre ud for klubbernes fremtidige økonomi. Som tidligere omtalt var det for deltagerne i MediaPanelet afgørende, at faciliteterne og adgangsforholdende er i orden. Den professionelle sport i Danmark kan dermed forhåbentlig se fremad mod lidt mindre pressede tider i de kommende år. Der er bedring i sigt for den professionelle sport Danmark - flere tendenser peger i den rigtige retning 5 / 14

6 O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. 3% 7% 8% 11% 13% 58% Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Soliditet eksl. markedsleder Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Afkast eksl. markedsleder Nøgletalsoverblik Parken Sport & Entertainment A/S Silkeborg IF Invest A/S Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S Odense Sport & Event A/S FC Nordsjælland A/S Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse Branchekoncentration 1,6% 1,1% -0,5% Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration 40,0% 40,9% Ikke offentliggjort målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de 34,1% 28,6% 35,8% fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om 38,3% 25,4% 32,1% en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det 7,1% 6,3% Ikke offentliggjort har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, -0,7% -3,9% 4,4% stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem -8,8% -14,4% -2,9% største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Udvikling % 16% 1% N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A % 2% -3% % 28% 2% 34,1% 28,6% 35,8% -5,5 % point 7,2 % point 1,7 % point -0,7% -3,9% 4,4% -3,2 % point 8,3 % point 5,1 % point -8,3% -18,6% 7,6% -10,2 % point 26,2 % point 15,9 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

7 A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -1% -9% 34% Afkastningsgrad Soliditet 38% -4% -14% 29% 25% 4% -3% % 32% Afkast eksl. markedsleder Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Soliditet eksl. markedsleder Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Soliditet (sene este regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 22,0 pct. 8,5 pct. 61,0 pct. 8,5 pct. I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Afkastningesgraderne er negative i samtlige analyseår 7 / 14

8 A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 HIK Professionel Fodbold ApS 175,9% N/A -110,1% FC Nordsjælland A/S 60,9% 98,4% 61,5% Esbjerg Forenede Boldklubber Elitefodbold A/S 26,1% 88,0% 36,0% Djursland Fodbold Club Elite A/S ,1% 38,9% 58,0% Team Tvis Holstebro Damer A/S ,4% 28,1% 50,5% Hvidovre Fodbold A/S 7,5% N/A -97,0% Skovbakken Elitefodbold ApS ,0% -4,8% 47,9% Parken Sport & Entertainment A/S 6,9% 15,3% 34,7% Ringkøbing Håndbold ApS ,6% 16,9% 53,2% Mighty Bulls ApS ,5% N/A -125,0% Næstved Boldklub A/S ,1% N/A -26,4% Thisted Fodbold Club Elite A/S 3,6% 5,6% 22,0% Elite Nord Frederikshavn A/S ,9% 10,6% 35,9% Silkeborg IF Invest A/S 2,9% -0,6% 30,2% Sønderjyske Herrehåndbold A/S ,9% 10,5% 24,3% Sønderjyske Ishockey A/S ,8% 12,1% 24,9% Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S ,7% 5,9% 51,4% Mors-Thy Håndbold A/S ,5% 9,9% 23,5% Blue Fox - Herning A/S ,8% 2,9% 11,2% Aarhus Fremad Fodbold A/S 1,7% N/A -398,5% Sønderjyske Fodbold A/S ,7% N/A -18,9% Team Esbjerg Elitehåndbold A/S ,9% -905,0% 16,5% Fodboldalliancen AC Horsens A/S -2,4% -3,6% 61,1% Elite 3000, Helsingør A/S -2,5% -5,7% 47,5% SSE Basket A/S ,8% N/A -14,8% HB Køge A/S ,2% -10,2% 43,3% Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S ,8% -10,6% 33,7% Skjern Håndbold A/S ,5% -7,3% 63,9% Tinkoff Sport A/S -6,4% -68,4% 6,4% Aalborg Håndbold A/S ,6% 5,7% 47,9% Lyngby Boldklub A/S ,3% -198,5% 0,5% SFB Elite ApS ,4% -40,9% 21,3% Odense Sport & Event A/S -8,4% -48,8% 18,5% Aalborg Boldspilklub A/S -8,5% -744,1% -14,1% Vejle Boldklub Kolding Holding A/S -11,8% -50,7% 6,8% Skive Idræts Klub Elite A/S -13,9% -22,4% 58,9% FC Midtjylland A/S ,0% -114,6% 12,5% Randers FC A/S ,0% -39,1% 34,2% Team Tvis Holstebro Herrer A/S ,0% -30,0% 57,7% Aarhus Elite A/S ,2% -28,9% 52,1% Sønderjyske Damehåndbold A/S ,1% N/A -33,4% Randers HK A/S ,4% -32,4% 58,0% AB A/S -21,0% N/A -245,2% Nordsjælland Håndbold ApS ,3% -133,2% 7,3% Viborg Håndbold Klub A/S ,6% -39,9% 49,0% Vendsyssel FF ApS ,6% N/A -0,6% FC Roskilde A/S ,3% N/A -41,9% Nykøbing FC ApS -31,5% -96,4% 40,2% KIF Håndbold Elite A/S ,0% N/A -19,5% Brønshøj Boldklubs Professionelle Fodboldselskab ApS -35,4% N/A -64,1% Bakken Bears ApS ,1% N/A -90,9% Ribe-Esbjerg HH A/S ,1% -69,5% 55,1% Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S -42,3% -89,9% 47,4% Fodbold Club Fredericia 1991 ApS -42,7% -71,4% 43,7% FCM Håndbold A/S ,1% N/A -7,9% B93 Kontrakt Fodbold ApS -48,7% -85,3% 55,4% Århus Håndbold A/S ,5% N/A -271,2% FCS 2008 A/S ,2% -2518,2% 13,5% Brabrand Kontraktfodbold A/S -175,4% N/A 59,4% 59 0 Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling

9 I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 20% 10% 8% 4% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 0% -10% -20% -30% -40% -50% -60% -8% -28% -1% -9% -19% -50% -4% -14% -18% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentning eksl. markedsleder Afkastningsgrad Afkastningsgrad eksl. markedsleder -3% Resultat Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad Resultater for branchen Resultater eksl. markedsleder Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat Bruttofortjeneste eksl. markedsleder Driftsresultat eksl. markedsleder Årets resultat eksl. markedsleder -63 GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

10 B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Odense Sport & Event A/S Tinkoff Sport A/S Lyngby Boldklub A/S Vejle Boldklub Kolding Holding A/S N/A N/A 5 KIF Håndbold Elite A/S Aalborg Håndbold A/S Skjern Håndbold A/S Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S Team Tvis Holstebro Herrer A/S HB Køge A/S Fodbold Club Fredericia 1991 ApS Randers HK A/S AB A/S FCM Håndbold A/S Mors-Thy Håndbold A/S Elite Nord Frederikshavn A/S FCS 2008 A/S Team Esbjerg Elitehåndbold A/S Team Tvis Holstebro Damer A/S Vendsyssel FF ApS FC Roskilde A/S Skive Idræts Klub Elite A/S Århus Håndbold A/S Ribe-Esbjerg HH A/S Hvidovre Fodbold A/S Bakken Bears ApS Nordsjælland Håndbold ApS Thisted Fodbold Club Elite A/S Næstved Boldklub A/S Blue Fox - Herning A/S Brønshøj Boldklubs Professionelle Fodboldselskab ApS Ringkøbing Håndbold ApS Mighty Bulls ApS SSE Basket A/S Nykøbing FC ApS Aarhus Fremad Fodbold A/S Djursland Fodbold Club Elite A/S B93 Kontrakt Fodbold ApS N/A N/A 39 Skovbakken Elitefodbold ApS HIK Professionel Fodbold ApS Elite 3000, Helsingør A/S Brabrand Kontraktfodbold A/S SFB Elite ApS Aarhus Elite A/S N/A N/A 45 FC Midtjylland A/S Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter burttofortjeneste. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 10 / 14

11 V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Regnskabstal Udvikling i procent i tusind kr. Bruttofortjeneste 1,5% kr Primært resultat N/A kr Resultat før skat N/A kr Årets resultat N/A kr Aktivmasse -2,6% kr Egenkapitalmasse 2,2% kr Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Færre virksomheder har underskud i 2013 sammenlignet med de to foregående år 11 / 14

12 R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

13 Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

14 INGSKE EARCH BERLI RESE Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak EARCHBerlingske Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde København K Tlf.: research@berlingske.dk 14 / 14