Skolereformen - Vedbæk Skole. Juni 2015 år 2

Transkript

1 Skolereformen - Vedbæk Skole Juni 2015 år 2 Vi har nu været i gang med den nye skolereform i godt og vel et skoleår. Vi har allesammen gjort vores erfaringer og fået evalueret løbende på de mange nye spændende tiltag. Evalueringerne og de løbende tiltag er beskrevet i vores nyhedsbrev for december måned 2014 og marts måned Med denne beskrivelse vil ledelsen fortælle, hvilke tiltag vi ud fra erfaringerne fra år 1 vil prioritere i skoleåret Hvad betyder reformen for den enkelte elev? Vi lever i et videnssamfund, der er i løbende udvikling og forandring. Vores børn skal lære at navigere i denne foranderlighed, ved at sidde for bordenden af deres egen læringsproces og lære at lære. Et af de mest afgørende områder i reformen er den meget klare præcisering af betydningen af at sætte tydelige mål for elevernes læring og for undervisningen. Eleverne skal vide, hvor de er, hvor de er på vej hen og hvad det næste skridt er. Eleverne skal altid vide, hvorfor de laver det, de gør, og eleverne skal arbejde med kompetencer i stedet for viden. Det er elevens fremskridt i stedet for standpunkt, der bliver det nye fokus, så eleven arbejder med progressionsmål. Synlig læring Næste skoleår starter vi på et fire-kommune-samarbejde, som vi kalder synlig læring. Synlig læring vil først have sit endemål om 5-7 år, og vi tager ét skridt ad gangen. Synlig læring bygger på et meget stort forskningsarbejde, som mange teoretikere har været med til at præge heriblandt John Hattie, James Nottingham, Vivian Robinson m.fl. Essensen i forskningsarbejdet er at opgøre, hvad der er mest effektfuldt i undervisningen, når det gælder børn og læring. I synlig læring er der fokus på 4 områder, som virker bedst og som tilsammen bliver udmøntet i en synligt lærende skole: 1

2 Den synligt lærende elev Det er en elev, som kan svare på følgende tre spørgsmål i sin læringsproces: Hvad er mit mål, hvor er jeg i læringsprocessen og hvad er næste skridt på vej mod den endelige målopfyldelse? Kend din virkning Dette betyder, at lærens valg i undervisningen træffes på baggrund af forskning og det, læreren ved virker. Inspirerende og passionerede undervisere Dette er undervisere som ved, hvordan de bedst kan præsentere faget, de underviser i. Det er lærere, som skaber et optimalt klasserumsmiljø for læring. Effektiv Feedback Feedback er den rigtige information, til den enkelte elev leveret på det tidspunkt eleven har brug for den, og når den gør mest nytte. Ledelsen vil i det nye skoleår løbende kommunikere mere ud om projektet, og vi glæder os meget til at komme i gang med det. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at eleverne skal trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag. Nye elementer i skoledagen er fortsat: Skoledagens længde Bemærk, at træning og fordybelse kan blive obligatorisk efter folketingsvalget. Den obligatoriske skoledag er for 0.klasse-3.klasse 30 timer om ugen, hvoraf 2 timer er til frivillig træning og fordybelse, som ligger inden for undervisningstiden klasse skal have 33 timer om ugen, hvoraf 3 timer er til træning og fordybelse og 7.-9.klasse skal have 35 timer om ugen, hvoraf 2 timer er til træning og fordybelse også inden for undervisningstiden. Efter den obligatoriske skoledag er der SFO og SFK for 0.-5.kl. Lærere og pædagogers samarbejde Lærerne og pædagogerne skal arbejde tættere sammen omkring elevernes læring. Med en længere obligatorisk skoledag bliver en del af pædagogernes arbejdstid lagt i undervisningen som understøttende undervisning i tæt samarbejde med lærerne. I det kommende år skal lærerne og pædagogerne sammen finde et fælles fagligt sprog. Ledelsen sætter rammerne for, at lærerne og pædagogerne får fast mødetid, så de kan definere opgaverne, de er fælles om samt finde ud af, hvordan opgavene løses bedst muligt og dermed mest kvalificeret. 2

3 Skolens faglige fag Skolens fag er i store træk de fag, som I kender i dag. Dog vil der ligesom i år være engelsk fra 1. klasse, tysk fra 5. klasse og mulighed for at vælge fransk på 7.klassetrin i stedet for et valgfag. Et nyt fag som startede på 4. årgang var håndværk & design, som afløste sløjd og håndarbejde fra august Vi har i år arbejdet med elementer indenfor håndværk og design på 4. årgang med gode erfaringer, og derfor fortsætter vi med det på 4. og 5. årgang næste skoleår. Vi prioriterer efteruddannelse for vores lærere i håndværk og design næste skoleår, så de kan blive inspireret og få gode ideer. Håndværk og design udbyder vi også som valgfag på 7.årgang. Madkundskab, som tidligere hed hjemkundskab har man nu på 5. og 6.klassetrin. Det kan også vælges som valgfag på 7. årgang. De gamle undervisningsmål er blevet erstattet af nye forenklede kompetencemål. Kompetencemålene brydes ned i videns- og færdigheds-målpar, som omsættes til konkrete læringsmål for eleverne. Det er elevernes udvikling, der skal definere hvilke mål der arbejdes med i undervisningen, så læringsmålene bliver styrende for undervisningens indhold. Der er lavet nye fælles mål for alle fag i skolen. Disse kan ses på følgende link: Der vil løbende i fagene blive evalueret på elevernes delmål. Dette vil typisk laves i evalueringsdelen i Meebook. Derudover får alle lærerne tid til at lave mere dybdegående samtaler med eleverne, hvor de kan komme ind på den enkelte elevs læringsstrategier på det faglige-, sociale- og personlige plan. Understøttende undervisning Et element i skoledagen er den understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagfaglige undervisning. Den lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning, og vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer. Både i afdeling 1 og 2 består den understøttende undervisning af 3 elementer - elevpauser, Understøttende Undervisning og træning og fordybelse, som er kendte fra i år. Som noget nyt vil vi næste år tage et pædagogisk element ind i den understøttende undervisning, som vi kalder Vær nysgerrig og hop højt, som i øvrigt understøtter skolens værdier. Her vil eleverne kunne arbejde med selvvalgte emner, som de selv lærer at sætte mål for. De skal stille sig de tre spørgsmål: Hvad vil jeg lære, hvor er jeg i læreprocessen og hvad er mit næste skridt? Det er målet at eleverne bliver selvstyrende i egne projekter og skal arbejde med selvstændige læringsmål. Årgangene er opdelt således, at de typisk arbejder sammen to og to i to sammenhængende lektioner pr. uge. Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen. Der vil være fokus på læring, læring om læring og fokus på proces. Forløbet vil sætte spot på følgende: 3

4 Elevens mulighed for en gang om ugen, at arbejde med det, eleven selv er interesseret i Elevens mulighed for at forfølge sine interesser. Elevens mulighed for at kunne undre sig over noget i elevens hverdag. Elevens mulighed for at kunne blive meget bedre til noget selvvalgt. Eleven skal evaluere sin læringsproces og dele den med andre. Processen for forløbene: Der vil være 4 forløb af 10 uger pr. gang 1. Café Eleverne vil af de voksne blive præsenteret for 5-6 overordnede emner. 2. Refleksion Eleverne vil sammen reflektere over, hvilke muligheder der er under de 5-6 forskellige emner. 3. Aflevering af ønske Ud fra ovenstående refleksioner ønsker eleverne et specifikt emne/område, som de vil arbejde med. 4. Udfyldning af læringskontrakt Når eleverne kender deres emne/område skal eleven lave en læringskontrakt. Hvad ved jeg? Hvad vil jeg blive bedre til? Hvordan skal min arbejdsproces være? 5. Arbejde/vejledning/dokumentation Eleverne skal arbejde med eget emne. De voksne er vejledere, og hjælper og støtter eleverne i deres læringsproces. Hver gang skal de udfylde deres refleksionsark, så både eleven og den voksne kan se, hvor de er henne i læringsforløbet. Refleksionsarket vil bestå af følgende ting: Mål Selv vælge arbejdsform Læringslogbog/Meebook Vise hvad du har lært 6. Nysgerrighedsbazar Eleverne skal fremlægge deres emne/område for deres egen klasse. 4

5 Fordelingen af timerne vil være, som I kan se i nedenstående skema. Timer Fagtimer Understøttende Pause Nysgerrig Hop højt UUtimer Faglig fordybelse 0. årg 30 18,75 11,25 5 1,5 2, årg 30 18,75 11,25 5 1,5 2, årg 30 18,75 11,25 5 1,5 2, årg 30 19,5 10,50 5 1, årg 33 22,5 10,50 5 1, årg 33 23,25 9,75 5 1,5 0, årg 33 23,25 9,75 5 1,5 0, årg ,5 2, årg 35 25,25 9,75 5 1,5 1, årg ,5 2,5 2 Den hvide kolonne er det samlede timetal som består af fagtimer og understøttende undervisning. Den understøttende undervisning består af pauser, nysgerrighed/hop højt, UU-timer og træning og fordybelse. Tiden til den understøttende undervisning(uu) skal bidrage til At eleverne møder flere forskellige måder at lære på At eleverne har tid til mere faglig fordybelse At eleverne får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Konkrete tiltag kunne være: Kreative ting der understøtter den faglige undervisning, ex. gange gangespil, 120 ord - ordtagfat Motion og bevægelse Arbejde på ipad, optage en film, lave en bog mm Male kulisser, øve replikker Dans, teater, musik De timeløse fag: Trafik, UEA, seksualundervisning Konstruktion Den bæredygtige skole I afdeling 1 er det både SFO-personale og lærere, der varetager UU-tiden og i afdeling 2 vil det være hovedsageligt være lærerne, der varetager timerne. Den åbne skole Grundtanken med den åbne skole er, at folkeskolen skal åbne sig mere op over for det omkringliggende samfund. Med fokus på den åbne skole er der åbnet op for, at særlige fagligheder og særlig viden kan blive en del af folkeskolen. Den åbne skole kan styrke elevernes læring, trivsel og sundhed bl.a. gennem mødet med foreninger, kulturinstitutioner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i løbet af skoledagen. 5

6 Som forældre kan I også være aktive medspillere i denne udvikling, idet I ofte selv har kontakter eller en særlig faglig indsigt, som kan være relevant at trække på. I Rudersdal Kommune har man mange års erfaring med samarbejde mellem foreninger og skole bl.a. gennem samarbejde med SFK, hvor der årligt er mere end 100 samarbejdsaftaler, men også på en lang række andre områder. Det er bl.a. erfaringerne fra disse samarbejder, som man vil trække på og udbygge yderligere i det videre samarbejde, som åben skole skaber muligheden for. Udgangspunktet for samarbejdet er elevernes behov og læringsmål, som eksterne samarbejdspartnere kan sætte perspektiver på og kvalificere gennem deres særlige viden og kompetencer. Vi vil i næste skoleår gøre os nogle erfaringer med om, hvordan vi kan få den åbne skole ind i skoledelen. Vi skal gøre os klart, hvornår samarbejdet giver mest mening på egen skole. Vi skal definere, hvem vi vil samarbejde med. I første omgang vil lærere, pædagoger og ledelse finde ud af, hvilke muligheder der ligger i konceptet og ikke mindst, hvordan der kan arbejdes med læringsmål i den åbne skole. I slutningen af maj åbnede hjemmesiden Her er alle samarbejdstilbuddene præsenteret. Forud for fællesmødet i juni har lærerne og pædagoger haft mulighed for at forberede sig på de forskellige tilbud, som alle vil kunne bruges til bl.a at gøre den længere skoledag mere varieret og spændende for eleverne. Konkrete ideer kunne være: Input til elevernes projektopgave Input til motion og bevægelse Input til håndværk og design Input til eventdage Input til fagenes forskellige discipliner Lærere/pædagoger laver en ønskeliste til skolens forældre, når årsplanen er lavet. Træning og fordybelse Erfaringerne fra i år har vist, at der er brug for en større bevidsthed om terminologien og definitionerne, når vi taler om træning og fordybelse. Træning og fordybelse er indtil videre frivillig. Vi afventer, hvad der sker efter folketingsvalget, hvor det kan blive obligatorisk. Træning og fordybelse ligger i undervisningstiden, og vi vil opfordre jer til at bruge denne tid. Vi vil sørge for ligesom i år, at eleverne skal melde fra til denne aktivitet i stedet for at melde sig til. Rambøll har lavet forskning om faglig fordybelse og udvalgte råd til virkningsfuld faglig fordybelse kunne bl.a. være: 6

7 Matchende sværhedsgrad Tydeligt formål og tydelige forventninger Variation i form og indhold Elever skal have feedback på lektier Forberedelse af lektier er afgørende Lektier skal kobles til hjemme/udenfor skolen Med andre ord er træning og fordybelse målrettet den enkelte elevs behov og faglige niveau, samt direkte koblet til indholdet i undervisningen. Det er læreren/pædagogen, der i sin planlægning medtænker, hvordan undervisningen kan blive fulgt op efterfølgende i træning og fordybelse. Det er klart, at alle ovenstående tiltag ikke kan sættes i værk fra dag et, men det er tiltag, vi vil begynde at få indarbejdet i træning og fordybelse. Træning og fordybelse kan også handle om at fremme udviklingen af elevernes sociale kompetencer, trivsel og selvtillid fx via mentorordninger og rollemodeller. Fordelene ved den faglige fordybelse på skolerne har vist sig at være: Det giver tid og ro til koncentration og fordybelse Det kan i perioder tage presset fra elever og forældre, der ikke magter faglig træning Der skabes et godt socialt miljø, hvor eleverne hjælper hinanden Det giver øget motivation med afsmitning De fagligt stærke og fagligt udfordrede elever udfordres Det giver mulighed for at dyrke individuelle interesser Det styrker sociale relationer på tværs af klassetrin, hvis man vælger en sådan model. Faglig fordybelse i de forskellige fag kan bestå af mange elementer: Færdiggørelse af ting fra den faglige undervisning Fordybelse i forløb så fagligt udfordrede elever får en forforståelse Super-matematik, super-engelsk, super-dansk Preview forberede sig på et forløb inden det starter På 0. til og med 3. klasse varetages træning og fordybelsestimerne af både lærere og pædagoger. Fra 4. til og med 9. årgang er det kun lærere, som varetager træning og faglig fordybelse. Man kan ikke forvente, at alle lektier er lavet i skolen. I afdeling 1 er det fortsat vigtigt med 15 minutters daglig læsning der hjemme samt få lavet de øvrige lektier, der ikke er færdiggjorte i skolen, og i afdeling 2 er der fortsat større afleveringer i de enkelte fag samt daglig opfølgning å ugeplanen. 7

8 Elevpauser I begge afdelinger har vi valgt at holde fast i de 15 minutters frikvarter om formiddagen, da vi mener, det er vigtigt for eleverne at have noget socialt sammen også i løbet af dagen. Eleverne får et fælles stort spisefrikvarter midt på dagen til at spise og holde pause i. For afd. 1 vil der i pausen være tilbud om organiseret leg udbudt af vores pædagoger. Om eftermiddagen indlægges små pauser, hvor det vurderes nødvendigt, og hvor det ikke bliver forstyrrende for undervisningen. Det er SFO/SFK, der står for spisningen og tilsynet i alle pauserne. Dog vil vi næste skoleår også sætte nogle af lærerne på, hvor det giver mening Eksempel på et skema for 0.-3.klasse kan være: 8

9 Et eksempel på et skema for 4.-5.klasse kan være: Motion og bevægelse Erfaringer har vist, at man lærer bedst, når man har en afvekslende skoledag og har mulighed for at bevæge sig. Eleverne skal have 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen inklusiv idræt og svømning. Den øvrige bevægelse bliver lagt ind i fagene og den understøttende undervisning. Det er teamet omkring klassen, der i deres planlægning tager højde for, at der foregår bevægelse i løbet af dagen og ugen. Bevægelse kan være mange ting. Det spænder fra aktive pauser såkaldte brain-breaks til fysisk træning og bevægelse i selve undervisningen med henholdsvis lav og høj intensitet. Nogle elever har en større kinæstetisk sans end andre, og erfaringerne i år har vist, at disse elever styrkes faglig af at få mere motion og bevægelse ind i undervisningen. Vi vil fortsætte med at integrere motion og bevægelse i den daglige læring, da vi kan se, at det gør en positiv forskel for vores elever. Lærerne/pædagogerne skal blive bedre til at lave en struktureret videndeling om motion og bevægelse, så det kommer på dagsordenen i årgangs-, fagteam- og afdelingsmøderne. Desuden skal eleverne inddrages i større omfang i forhold til også at komme med gode ideer og input til motion og bevægelsesdelen. Afdeling 2 Efter at have evalueret vores projektdag, har vi besluttet at gribe det anderledes an i år 2. Projektarbejdsformen er stadig en vigtig del af elevernes læring. Vi har haft gode erfarin- 9

10 ger med projektdagen, men vi har manglet det flow, der er i et projektarbejde, når det er samlet på en uge. Derfor vil vi næste skoleår arbejde med fire projektuger fordelt over skoleåret. Det betyder, at eleverne i 6-9. klasse vil have fire projektuger/forløb fordelt ud over skoleåret. Det er stadig vigtigt, at eleverne lærer delelementerne i projektarbejdsformen, men de vil nu være inkorporeret i de forskellige projektuger/forløb. Man vælger, hvor man i et givent forløb lægger sit fokus ud fra følgende dele: Problemformulering planlægning af projekt Dataindsamling faglitteratur, udarbejde egne undersøgelser/empiri Bearbejdning af data statistisk arbejde med egen empiri Præsentation og formidling Det kreative produkt Evaluering og metodekritik og logbog Projektugerne/forløbene vil arbejde under forskellige overordnede rammer. Dette kan fx være: - Internationalisering - Naturfag - Innovation og entreprenørship - Etc. Valgfag Alle elever på årgang skal have to lektioner om ugen. Følgende valgfag udbydes: Idræt, drama, håndværk og design, billedkunst, madkundskab, IT, innovation og robotteknologi, skoleband og fransk. Valgfagene udbydes som 1-årige forløb. For fransk gælder, at det er et treårigt fag, der afsluttes med afgangsprøve. For at fransk kan blive et prøvefag skal man have to lektioner om ugen i 7. klasse og tre lektioner om ugen i 8. og 9. klasse. Da kommende 9. klasse ikke har haft fransk på 7. årgang, vil der være en overgangsordning med 4 lektioner på 9. årgang. 10

11 Et eksempel på skema på 6. årgang: Et eksempel på et klasseskema for 8. årgang: 11

12 Et eksempel på et klasseskema på 7.-9.årgang: Fleksibelt skema I begge afdelinger vil vi arbejde med fleksibelt skema. Det betyder, at der vil være fem skemaperioder i løbet af året. Når lærerne er på efteruddannelse byttes der timer lærerne imellem i det omfang, det er muligt, så de lærere der ikke er afsted kan undervise deres egne fag. Det vil give færre vikartimer, og pædagogikken vil styre skemaet og ikke omvendt. IT Ruderdal Kommune har besluttet, at hver elev fra 3. 8.klasse skal have en personlig ipad stillet til rådighed til brug i undervisningen. På kl. sørger Vedbæk Skole for, at der er et klassesæt til rådighed på hver årgang. På 9. årgang har kommunen valgt modellen bring your own device. Skulle nogle af 9.klasses eleverne komme i klemme på dette, finder vi selvfølgelig en løsning på det. På Vedbæk Skole er vi i fuld gang med at integrere it i fagene. Det er gået over al forventning, og eleverne er meget glade for deres i-pads og ikke mindst alle de nye apps, de er blevet præsenteret for i fagene. Det giver helt nye muligheder for at lave motiverende og differentierede læringsforløb og dermed læringsmål for eleverne. Et rigtig godt hjælpemiddel til dette er bl.a. værktøjet Meebook. Meebook kan bidrage med at skabe overblik over elevernes progression og være et værktøj, der kan understøtte arbejdet med synlig læring. 12

13 Der er meget stor forskel på, hvor vores lærere er i brugen af dette nye værktøj. I næste skoleår vil ledelsen sætte mål og rammer for brugen af Meebook, så vi langsomt og i den rette progression kan få alle ansatte til at bruge dette værktøj. Efterfølgende vil vi også tilbyde en workshop for jer forældre i brugen af mulighederne i Meebook. Yderligere information om reformen Undervisningsministeriet har lavet en informationsside på deres hjemmeside, se : Ruderdal Kommune har lavet en blog, der hedder Skolespring, se: 13