Status på Uddannelsesvejledningen

Transkript

1 Status på Uddannelsesvejledningen Baggrund for tilblivelsen af uddannelsesvejledningen I Halsnæs Kommune er der en stor andel af de unge, der ikke tager en uddannelse. Det er derfor en væsentlig og højt prioriteret opgave i Halsnæs Kommune at understøtte, at flere unge påbegynder og fastholder uddannelse. Indtil 2014 var indsatsen for ledige unge under 30 år placeret i jobcentret. For at imødekomme et øget uddannelsesfokus, flyttede ungeindsatsen i februar 2014 fysisk ud af jobcentret og den decentrale ungeenhed Uddannelsesvejledningen (UV) blev etableret. Visionen med Uddannelsesvejledningen var og er at skabe en ungeindsats for årige, der understøtter, at flere unge får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Decentraliseringen af ungeindsatsen foregik samtidig med implementering af kontanthjælpsreformen i 2014, som satte særlig fokus på uddannelse for unge. Reformen medførte blandt andet, at unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse ikke længere kunne modtage kontanthjælp, men i stedet uddannelseshjælp. Reformen lagde samtidig op til, at kommunernes ungeindsats skulle foregå tæt på ungdomsuddannelserne. Halsnæs Kommune havde ikke en erhvervsskole, og Uddannelsesvejledningen blev derfor et ungehus med fokus på uddannelse og et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne/ ungdomsuddannelserne i de omkringliggende kommuner. I forbindelse med tilblivelsen af Uddannelsesvejledningen udarbejdede jobcentret en strategi for jobcenterets ungeindsats. Strategien indeholdete følgende indsatsmål, der blev godkendt af Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme og det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) fra 16 maj 2013: 1. At skabe et uddannelsesmiljø 2. At skabe et ungehus, hvor de unge har lyst til at komme og være 3. At opkvalificere medarbejderne, skabe en fælles professionel tilgang, samt styrke samarbejdet med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) 4. At fremme samarbejdet og motivationen hos den unge gennem anvendelsen af sanktion. 5. At UV indeholder gruppetilbud/vejledning 6. At UV understøtter en forebyggende indsats 7. At flere unge påbegynder og fastholder en ungdomsuddannelse. I dag, 4 år senere, er den overordnede konklusion, at UV i høj grad lever op til de fastsatte indsatsmål. Den centrale placering og de fysiske lokaliteter har medvirket til at skabe et uddannelsesmiljø, hvor de unge har lyst til at være. UV har et tæt samarbejde med UU, med fokus på både en forebyggende indsats og fastholdelse i uddannelse. Medarbejderne i UV er specialiserede inden for uddannelse og har udviklet nye måder at arbejde med den enkelte unge. Sanktioner bliver anvendt som et af flere metodiske redskaber, og UV har en bred vifte af individuelle og gruppeorienterede tilbud og mulighed for, at den unge kan komme i UV direkte fra gaden og modtage råd og vejledning. Det er fortsat en udfordring at få de unge til at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse. 1

2 Målgruppen i Uddannelsesvejledningen Målgruppen i UV er unge mellem år uden en kompetencegivende ungdomsuddannelse. De unge, der er 18 år og opefter modtager uddannelseshjælp, som svarer til kontanthjælp på SUniveau. UV rummer tre målgrupper i beskæftigelsesindsatsloven: Åbenlyst uddannelsesparate, som er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsesparate, som er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor cirka et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Aktivitetsparate, som er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Unge, der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Størstedelen af den samlede målgruppe har faglige udfordringer, hvilket ses i resultaterne fra de læse-/skrive-/regne-test, som de unge lovpligtigt gennemgår, når de søger uddannelseshjælp. Testene viser, at ca. 80 pct. af de unge har behov for dansk og/eller matematikundervisning. Udover faglige udfordringer, er målgruppen i UV bred, men fælles for dem alle er, at de har sociale og personlige udfordringer af forskellig grad; lige fra gymnasieelever der oplever depression eller angst, unge der ikke har bestået folkeskolen, unge med belastede familiebaggrunde, til unge med misbrug eller psykiske diagnoser som ADHD, borderline, skizofreni, PTSD eller autisme. Figur 1 viser udviklingen i antallet af unge i Halsnæs og på landsplan der modtager uddannelseshjælp i perioden fra Figuren viser generelt en positiv udvikling; antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp er faldende. Dette på trods af, at den samlede population af unge år er stigende. Tendensen gælder dog ikke blot i Halsnæs, men i hele landet. Figur 1: Andel af befolkningen, der modtager uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) 10.0% 9.0% 8.0% 7.0% 6.0% 5.0% 4.0% 3.0% 2.0% 1.0% 0.0% 8.4% 7.3% 6.9% 6.8% 5.0% 4.8% 4.4% 4.1% Andel af befolkningen på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) - DK Andel af befolkningen på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) - Halsnæs Kilde: jobindsats og Danmarks statistik 2

3 Udover de unge, der er tilknyttet UV grundet deres ydelse og tilhørende forløb, rummer huset ligeledes unge under 18 år. Hver mdr. er vi ca. i kontakt med 70 unge under 18 år, fordelt på indsatser via LAB-loven 1 (Sammen om ny velfærd, Brobygning, Pitstop) eller via UU vejledernes indsatser. Evaluering af indsatsmål for jobcentrets ungeindsats I det følgende evalueres de enkelte indsatsmål, der blev fastsat i 2014 for jobcenterets ungeindsats. 1. Indsatsmål: At skabe et uddannelsesmiljø UV skaber rammerne for en tværgående og sammenhængende indsats for målgruppen, som understøtter, at flere unge med komplekse problemstillinger får en tidlig, koordineret indsats, som er målrettet uddannelse. Udflytningen af ungeindsatsen har betydet, at forudsætningerne for at møde de unge med et uddannelsesperspektiv frem for udelukkende et jobperspektiv er styrket. UV er centralt placeret i Frederiksværk, tæt på stationen, Gymnasiet og VUC. Samtidig er UV en del af det nye ungecampusområde, hvor UKC er ved at etablere lokaler. Lokalerne i UV er bygget op omkring en Lounge, hvor de unge får råd og vejledning. Der er computere tilgængelige, hvor de unge eksempelvis søger om SU, mens andre deltager i CV- og ansøgningsværksteder. De unge kan komme ind fra gaden uden tidsbestilling, hvilket gør, at sagsbehandlingen i højere grad tilpasses den unges behov, samtidig med, at de unge ikke klientgøres. Den fysiske placering af UV og de tilhørende lokaler har givet mulighed for at skabe et uddannelsesmiljø, samtidig med at rammerne muliggør et specialiseret fagfokus. I UV mødes de unge med positive forventninger om, at de kan klare en uddannelse. Uddannelsesfokusset er indbygget i det tværfaglige samarbejde mellem husets UU-vejledere, rådgivere, mentorer, ydelsessagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og eksterne virksomheder, skoler og frivillige mentorer. I en spørgeskemaundersøgelse fra november svarer de unge følgende, på spørgsmålet om, hvad de oplever at få hjælp til i UV: De ting man har brug for at få hjælp til Uddannelse Jeg oplever, at jeg får hjælp til at blive motiveret til at komme i uddannelse og med mine problemer i hverdagen Min dagligdag, fremtid og nutid. Job og uddannelse Jeg får hjælp til at komme videre med mit liv I det store og hele støtte til at komme videre i livet og motivation dertil 2. Indsatsmål: At skabe et ungehus, hvor de unge har lyst til at komme og være. 1 Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 2 Undersøgelse af brugeroplevelsen i UV er ikke en videnskabelig undersøgelse, men er derimod foretaget i forbindelse med en temadag i UV. De udvalgte citater er repræsentative for den generelle tilbagemelding fra ungegruppen i forbindelse med undersøgelsen. 3

4 Samarbejdet med ungegruppen viste sig før udflytningen af jobcentrets ungeindsats at være besværet af deres nervøsitet over at skulle møde op i Jobcenteret og den stigmatisering, som de oplevede i disse omgivelser. Med opførelsen af UV har målet været at skabe rammer og en tilgang, hvor de unge ikke bliver klientgjorte. I november 2017 foretog Uddannelsesvejledningen en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt 40 unge deltagere i Pitstop omkring deres oplevelser af UV. Flere af de unge gav til kende, at de oplever UV som et sted, hvor de unge har lyst til at komme og være: Virker meget mere venligt og velkommende, at man bare går hen og snakker ansigt til ansigt. Jeg føler mig mere tryg her. Kan godt lide at det er lidt mindre og der ikke er nær så mange mennesker, som man skal forholde sig til det kan nemlig gøre det svære at møde op fx hvis man har angst el ikke er helt afklaret med sig selv. Personligt virker det rart at komme et fast sted med hyggelige rammer Det er personligt og nærværende Man føler sig meget velkommen og bliver ikke set ned på. 3. Indsatsmål: At opkvalificere medarbejderne, skabe en fælles professionel tilgang, samt styrke samarbejdet med UU. Personalet i UV består foruden teamleder af 17 medarbejdere med en bred vifte af fagligheder: Ydelsessagsbehandler; varetager de unges ydelse Beskæftigelsesrådgivere; myndighed, der varetager de unges sagsbehandling og står for udarbejdelsen af uddannelsesplanen (jf. LAB) i samarbejde med de unge. Mentorer; udøver støtte til målgruppen i forhold til at opnå de individuelle mål i uddannelsesplanen - både i form af individuelle og gruppebaserede forløb. UU-vejledere; Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv. UU udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde med den unge (jf. Vejledningsloven). Virksomhedskonsulenter; forestår matchet mellem virksomheder og de unge, når de unge skal i praktikker, løntilskud m.m. Administrativ medarbejder; administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med modtagelsen af nye unge. Til trods for, at UV indeholder mange af de samme fagligheder som i Jobcentret generelt, har organiseringen i en tværfaglig enhed gjort det muligt at bygge ovenpå deres eksisterende faglighed. Medarbejderne i UV er specialiserede i uddannelsessystemet, og har tilegnet sig stor erfaring med samarbejdet omkring udsatte unges vej til og igennem netop uddannelsessystemet. Samarbejdet med UU er desuden styrket ved, at UU i dag er fysisk placeret i UV. Der har skabt et tættere samarbejde gennem tilkøbte undervisningsopgaver, udarbejdelse af uddannelsesplaner og vejledning til +25-årige, samtidig med at den forebyggende indsats for unge under 18 år er styrket. 4

5 UV har skabt en fælles metodisk tilgang til målgruppen psykologisk ilt der har fokus på individets ressourcer. Ressourcesynet i UV afspejles eksempelvis i brugen af en virksomhedsrettet indsats, jf. tabel 1 I Halsnæs Kommune får en langt større andel af de unge en virksomhedsrettet indsats end på klynge- og landsplan. I 2017 var der især flere aktivitetsparate unge, der blev aktiveret end gennemsnittet for klyngen og landet, men også flere uddannelsesparate blev aktiveret i Halsnæs. Aktiveringsgraden afspejler, at forløbene for de uddannelsesparate er af lidt kortere varighed end gennemsnittet i klyngen og på landsplan. Tabel 1: Aktiveringsberørte samt aktiveringsgrad, 2017 (pct.) Andel aktiveringsberørte Aktiveringsgrad i aktiveringsperioden Uddannelsesparate Aktivitetsparat Uddannelsesparate Aktivitetsparat Halsnæs 38,7 44,7 69,1 70,0 Klyngen 32,35 27,66 71,27 63,35 Hele landet 31,6 28,3 75,8 69,8 Kilde: Jobindsats.dk Tabellen illustrerer dermed, at UV investerer lidt mere i de aktivitetsparate. Aktiveringsforløbene afspejler et ressourcesyn, der tager udgangspunkt i en tro på, at den enkelte godt kan. UV arbejder henimod selvmestring, dog kræver det en investering, særligt over for de aktivitetsparate, da der kan være en længere vej for den aktivitetsparate unge til at blive i stand til at starte på en uddannelse eller få et job. 4. Indsatsmål: At fremme samarbejdet og motivationen hos den unge gennem anvendelsen af sanktion UV anvender aktivlovens sanktionsregler som et pædagogisk redskab, der fremmer samarbejdet og motivationen hos den unge for at deltage aktivt i deres ledighedsforløb. Som det fremgår af tabellen nedenfor, anvender UV sanktioner i højere grad end både klyngen og hele landet over for de åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate. UV ligger også over klyngegennemsnittet hvad angår sanktioner af aktivitetsparate unge, dog under landsgennemsnittet, jf. tabel 2. Tabel 2: Sanktionerede unge, 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 (pct.) Alle uddannelsesparate Aktivitetsparate Halsnæs 31,1 9,8 Klynge 27,8 8,3 Hele landet 30,3 11,8 Kilde: jobindsats.dk Anvendelsen af sanktioner knyttes til UV s ressourcesyn og tilgang til aktivering. I UV er der en gruppe af unge, der ikke møder i deres tilbud eller er ustabile i fremmødet. Her anvendes sanktioner som redskab til at fremme mødestabilitet, som supplement til motiverende samtaler og støtte via mentor. En grundtanke i UV er, at vi ikke kan skabe udvikling hos unge, der ikke møder op i deres tilbud/indsats. Erfaringen er, at motivation skabes, når den unge er i indsatsen/tilbuddet. De unge har oftest behov for tydelige motivationsfaktorer, som f.eks. penge. En sanktion kan virke motiverende ved udeblivelse, da den unge hermed oplever en konsekvens og dermed en motivation 5

6 for at deltage i tilbuddet/indsatsen. Erfaringen viser desuden, at selvom motivationen hos den unge i starten knytter sig de økonomiske forhold, øges og flyttes motivation gradvist fra pengene til det sociale samvær, læringen og mestring af opgaver i tilbuddet/indsatsen. Man kan dermed sige at sanktionen kickstarter den unges udvikling. 5. Indsatsmål: At UV indeholder gruppetilbud/vejledning UV har udviklet to mestringsforløb; Pitstop & Reboot. Pitstop er et 4 ugers mestringsforløb for uddannelsesparate, samt unge under 18 år, hvor fokus er at udarbejde en realistisk uddannelsesplan. Ca. 120 unge gennemfører Pitstop om året. De unge kommer igennem temaer såsom; sundhed, økonomi/budget, misbrug/forbrug, hverdagen med en diagnose, hjælpemidler, konflikthåndtering m.m. Alle temaerne er bygget op omkring målgruppens fælles udfordringer og fremmer refleksion hos den unge over eget liv og hvordan hverdagen skal tilrettelægges, hvis uddannelsesmålet skal nås. Reboot er et forløb af 4 måneders varighed for de aktivitetsparate, hvor fokus er, at klæde de unge på til at kunne mestre deres egen situation og afklare dem i forhold til uddannelsesretning. Cirka 40 unge gennemfører Reboot om året. Forløbet er bygget op omkring individuelle samtaler med en coach, støtte fra en tilknyttet mentor, gruppeundervisning i følelses- og konflikthåndtering, samt deltagelse i en Bootcamp Praktik, hvor den unge træner personlige og sociale kompetencer. Udover ovenstående forløb har UV hver mandag et Ansøgnings- og CV værksted, hvor de unge får hjælp til at søge lærepladser og fritidsjob frem mod deres uddannelsesstart. 6. Indsatsmål: At UV understøtter en forebyggende indsats UV har fokus på det forebyggende arbejde for unge under 18 år. Erfaringen viser, at fokus på det forebyggende og samarbejdet omkring målgruppen med eksterne og interne samarbejdspartnere sikrer, at den enkelte unge oplever en koordineret og sammenhængende indsats i overgangen mellem barn og voksen. Vi anvender følgende indsatser til unge under 18 år: Frivillig mentor og uddannelsesmentor Job med uddannelsesperspektiv (JUP) Sammen om ny velfærd (SNV) Praktik Pitstop Brobygning En del af UV s forebyggende arbejde er ligeledes at sikre, at de unge får råd og vejledning uden, at de bliver en del af systemet. Derfor har vi gennem konceptet vend i døren, vendt 61 unge i døren i 2017, hvilket betyder, at vi hjælper de unge med at finde job eller starte direkte på uddannelse uden om ydelsen uddannelseshjælp. I UV registreres de unge ved første fremmøde, når de søger ydelse, og det noteres om den unge er ny-ansøger eller genganger. Figur 2 viser, at antallet af ansøgere har været støt faldende siden 2015, samtidig med, at antallet af gengangere og antallet af personer, der møder op til infomøde en uge efter UVs forsøg på at vende den unge i døren. 6

7 Figur 2: Ansøgere om uddannelseshjælp, Halsnæs Kommune (antal) Ansøgere i alt Antal gengangere Mødt til infomøde Kilde: Uddannelsesvejledningen I 2017 var der i alt 344 unge, der ansøgte om uddannelseshjælp imod 435 i Der var 54,4 pct. gengangere, hvilket er en lavere andel end i 2015, hvor hele 61,4 pct. af ansøgerne var gengangere. Der ses endvidere en tendens til, at lidt flere unge vendes i døren. Det var således 77,6 pct. af ansøgerne i 2017, der efterfølgende mødte til informationsmøde (hvoraf størstedelen får bevilget uddannelseshjælp), mens andelen var lidt højere i 2015; nemlig 79,8 pct. Som led i at skærpe den forebyggende indsats over for de unge, skabte UV en intern mentorordning. Uddannelsesmentorerne i UV arbejder gennem en håndholdt indsats med at understøtte de unges vej til uddannelse og afhjælper barrierer i form af f.eks. misbrug, psykiske lidelser, ensomhed, faglige udfordringer og manglende netværk. Anvendelsen af mentorer overfor målgruppen er en højt prioriteret indsats i UV. Tabel 3: Brugen af mentorer, Halsnæs Kommune, 2017, fordelt på målgrupper (pct.) Andel unge med mentor 7 Andel unge med mentor som eneste tilbud Alle udd.parate Aktivitetsparate Alle udd.parate Aktivitetsparate Halsnæs 25,3 pct. 35,2 pct. 2,4 pct. 3,3 pct. Klyngen 17,81 pct. 35,55 pct. 4,89 pct. 15,32 pct. Hele landet 18,6 pct. 38,4 pct. 4,3 pct. 16,0 pct. Kilde: Jobindsats Som det ses af tabel 3,er der i Halsnæs en stor andel af uddannelsesparate sammenlignet med klynge og land, der har en mentorindsats. Det afspejler, at UV anser mentorindsatsen som en forebyggende indsats, da der er fokus på at undgå, at de unge går fra at være uddannelsesparate til aktivitetsparate. Tabellen viser samtidig, at mentor indsatsen sjældent står alene. Mentorindsatsen anvendes til at støtte op om den unges aktivering. 7. Indsatsmål: At flere unge påbegynder og fastholder en ungdomsuddannelse Erhvervsskolereformen i 2016 indførte krav om 02 i dansk og matematik for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Det betyder for mange af de unge i Halsnæs, at der er et fagligt efterslæb, der skal efterkommes, før den unge kan påbegynde en ungdomsuddannelse. Selvom antallet af unge på uddannelseshjælp er langsomt faldende, er de skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelserne

8 medvirkende til, at de unge er længere tid på uddannelseshjælp. Målgruppen skal i højere grad end tidligere opkvalificeres via FVU, før de kan starte i uddannelse. Fastholdelsesindsatsen er af høj prioritet, da vi oplever ligesom resten af landets jobcentre et stort frafald blandt målgruppen. Som det ses i KL s nøgletal for 2018 frafaldt næsten ud af unge i 2016 inden fuldførelsen af uddannelsen, svarende til næsten 2/3 af uddannelsesforløbene. Ved de årlige uddannelsesoptag i januar og august får alle unge i Halsnæs, der påbegynder en uddannelse en fastholdelsesmentor og en dertilhørende studiegruppe. Fastholdelsesmentoren har til opgave at sikre, at den unge ikke er i risiko for frafald, samt at sikre at den unge oplever en social tilknytning til en studiegruppe af ligestillede unge. Fastholdelsesmentor har ligeledes et tæt samarbejde med den skole, som den enkelte mentor er tilknyttet (VUC, Erhvervsskolen Milnersvej og Peder Oxes Alle, RTS, SOPU m.m). Som skrevet er antallet af unge på uddannelseshjælp faldendende siden opførelsen af UV. Både antalsmæssigt, men vigtigst også andelsmæssigt. Trods et ellers stigende antal unge i kommunen. Hvor det i 2017 var 6,8 pct. af de unge i Halsnæs Kommune, som modtog uddannelseshjælp, var det i 2012 og 2013 over 10 pct. af de unge i kommunen, som modtog (dengang) kontanthjælp. Andelen af unge på uddannelseshjælp i Halsnæs kommune er dog stadig større end landsgennemsnittet, hvormed det til stadighed er en højprioriteret opgave at skabe indsatser, der højner afgang til uddannelse og job. Figur 3: Unge ml. 18 g 30 år, hhv. i Halsnæs kommune og på uddannelseshjælp (antal og andel) 4,000 3,500 3, % 10.2% % % 10.0% 2, % 6.9% 6.8% 8.0% 2, % 1, % 1, % Antal unge som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp Antal unge i Halsnæs Kommune mellem 18 og 30 år i alt Andel unge som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp Kilde: Jobindsats og Danmarks Statistik 0.0% 8

9 Af figur 4 ses, hvor stort hhv. et antal og andelen af de unge, der afslutter i et forløb i UV og efter 6 mdr. er selvforsørgende, i uddannelse eller job. I 2014 var 254 unge i job, uddannelse eller på anden måde selvforsørgende 6 måneder efter afsluttet forløb i UV, svarende til 68,8 pct. af de unge. I var 205 unge i job, uddannelse eller på anden vis selvforsørgende 6 måneder efter de havde afsluttet et forløb i UV, svarende til 73,7 pct. af de unge. Der er således flere af de unge, som afsluttes til selvforsørgelse i dag end i Figur 4: Unge på uddannelseshjælp, som er i beskæftigelses, uddannelse eller selvforsørgende 6 mdr. efter afsluttet forløb, (antal og pct.) Antal som er stoppet i forløb som 6 mdr. efter er i uddannelse / job eller selvforsørget Andel af stoppet forløb som 6 mdr. efter er i uddannelse / job eller selvforsørget 67.0 Kilde: Jobindsats og Danmarks statistik Afrunding UV lever på mange måder op til de opsatte indsatsmål, der blev fastsat i forbindelse med opførelsen med ungeenheden. Dog ses stadig et behov for at styrke indsatserne i forhold til at sikre, at flere unge starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. UV kan således med fordel arbejde endnu mere forbyggende i forhold til unge under 18 år, så der ydes brobygning mellem de kommunale indsatser, folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Ligeledes kan UV med fordel etablere et endnu stærkere samarbejde med ungdomsuddannelserne i forhold til optag og fastholdelse. Reformen Bedre veje til job og uddannelse, som skal implementeres frem til sommer 2019, betyder dog, at den kommunale ungeindsats er under forandring. Fra administrationens side anbefaler vi derfor, at vi ikke på nuværende tidspunkt justerer indsatsen og samarbejdsfalder i UV. 9