IMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE!

Transkript

1 IMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE! Praktikopgave 2.løn / 48-timers opgave SO2B Københavns Socialpædagogiske Seminarium

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 2 Emne... Side 3 Indledning og problemstilling... Side 3 Problemformulering... Side 3 Metode og afgrænsning... Side 4 Begrebsforklaring... Side 4 Teoriafsnit: Samfunsdmæssigt perspektiv... Side 5 Anerkendende pædagogik en grundskitse... Side 5 Værdier... Side 8 Pædagogiske handleovervejelser... Side 9 Konklusion... Side 11 Litteraturliste... Side 13 2

3 Emne Værdier og anerkendende pædagogik. Indledning og problemstilling I dagens samfund, hvor pædagogen må løbe hurtigere og hurtigere og hvor krav om kvaliteten i arbejdet stiger, må man fokusere på sine værdier. Det er vigtigt at give sig tid til at klarlægge hvilke værdier man har og hvordan man bruger dem i praksis. Jeg har erfaret, at bruger man tid på at definere sine værdier, vil man blive mere klar og præcis i sin praksis og man vil ligeledes finde ud af hvilken teori eller teorier man arbejder ud fra. En ef de mest vigtige forandringer i det danske samfund siden 1960 erne er kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, dette resulterede bl.a. i, at hovedparten af danske børn passes i institutioner de første leveår. Disse samfundsmæssige forandringer sætter værdier på dagsordenen. Samfundsdebatten handler mest om børn og børneopdragelse og derved de værdier vi som pædagoger og/eller forældre tillægger børnene. Der er mange meninger om begrebet værdier, men en af de værdier jeg vægter højt i den pædagogiske praksis er anerkendelse. Anerkendelse er for mig den største fællesnævner for arbejdet med børn og voksne og jeg vil derfor give en grundskitse af den anerkendende pædagogik og ligeledes en grundskitse af, hvordan man implementer denne værdi i det pædagogiske arbejde. Problemformulering Hvordan implementeres de anerkendende værdier i det pædagogiske arbejde med børn? - Hvad er anerkendende pædagogik? - Hvad er værdier? 3

4 Metode og afgrænsning Jeg vil i opgaven lægge vægt på den teoretiske side af begreberne anerkendende pædagogik og værdier. Berit Bae og Jesper Juul er teoretikere jeg vil bruge i forbindelse med den anerkendende pædagogik. I forbindelse med værdibegrebet vil jeg hovedsagligt bruge Peter Gundelack. Pierre Bourdieus habitusbegreb om, hvordan vi er anerkendende og hvorfor, vil jeg komme lidt ind på, men jeg vil ikke gå i dybden med denne teori. Som hovedmål vil jeg give en grundskitse af begreberne anerkendende pædagogik og værdier og i mine pædagogiskehandleovervejelser vil jeg sammenfatte brugen af disse. Begrebsforklaring Opgaven er som sådan én lang begrebsforkalring, to begreber vil gå igen gennem opgaven, det er, som sagt, anerkendelse og værdier. Her er ordbogsforklaringer på begreberne: Anerkendelse: Værdi: Anerkende; ngt. Acceptere at noget eksisterer, forholder sig på en bestemt måde eller er sandt. 1 Stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd el. form for tilværelse er personligt el. socialt at foretrække for andre adfærdsmåder el. former for tilværelse. 2 Teoriafsnit: Samfundsperspektiv I denne tid hvor læreplaner oversvømmer det pædagogiske felt og hvor politikerne kræver mere dokumentation og kvalitet i institutionerne, bør pædagogen træde et skridt tilbage og huske på, hvilke pædagogiske værktøjer og værdier hun anvender i arbejdet med brugerne. Den anerkendende pædagogik, kan i denne sammenhæng, være tæt forbundet med hvilke værdier eller værdisæt vi 1 Politikens Nudansk Ordbog, s.67 2 Psykologisk-pædagogisk ordbog s

5 arbejder ud fra og i sidste ende hvad vi opnår og hvad vi får dokumenteret. Læreplaner og andre tiltag kræver et mere struktureret og målrettet arbejde i institutionerne og vil uden tvivl gavne den pædagogisk praksis flere steder, men der ligger meget andet til grund for et velfungerende pædagogisk arbejdsmiljø f.eks. bedre nomering, bedre institutioner og et mere samarbejdsvillige kommuner og politikere. Tidsnød og høj nomering giver ikke mulighed for den ekstra reflektion, der ofte udmunder sig i handlemuligheder og redskaber og fornyet energi i arbejdet. Den anerkendende pædagogik har vundet ind på det pædagogiske område indenfor de seneste 10år. Men denne pædagogik handler netop om selvreflektion og skal den fungerer optimalt, må der bruges mere tid på at få den sat i værk. I det følgende afsnit vil jeg beskrive denne pædagogiske retning. Anerkendende pædagogik en grundskitse Ord som relation, samspil, interaktion og samvær er i litteraturen blev brugt om det samme, nemlig det at barnet og den voksne handler og virker sammen og gensidigt påvirker hinanden. Pædagoger og børn i institutioner har alle relationer til hinanden, kvaliteten af relationerne kan være forskellig. Barnets og pædagogens forventning til det at være i institution kan f.eks. have indflydelse på relationens kvalitet. Peter Mikkelsen udtrykker meget enkelt denne essentielle kvallitet i den anerkendende pædagogik: Relationen er selve nerven i det pædagogiske arbejde 3 Det er den anerkendende relation mellem voksen og barn, jeg, som kommende pædagog, må stræbe efter at gøre til en implementeret værdi i mit virke. Begrebet anerkendende relation er jeg stødt på hos den norske børneforsker Berit Bae. Jeg hæfter mig især ved, at en anerkendende relation ikke betyder enighed, men ligeværd og ret til egne synspunkter, oplevelser, følelser og behov. Gennem anerkendende relationer mener jeg, at man kan støtte barnets oplevelse af sig selv, og styrke dets selvværd. Psykologisk-pædagogisk ordbog beskriver selvværdet således: "Selvværd: selvfølelse; følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den, man er; begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem 3 Social Kritik 47/96, s. 6 5

6 andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er; grundlægges i barndommen, men kan svækkes el. styrkes hele livet". 4 Som ovenstående viser, er der en tydelig forbindelse mellem relationer, anerkendelse og selvværd. Berit Bae har forsket i relationer mellem børn og voksne i institutioner og peger på, hvordan man gennem en anerkendende eller underkendende væremåde kan påvirke barnets selvværd i relationerne mellem barn og voksen. Et forhold pædagogen skal være opmærksom på i relationen, er det asymmetriske magtforhold, der er mellem barn og voksen i og med, at barnet er afhængig af den voksnes omsorg. I samspillet med barnet sætter pædagogen ofte ord på barnets handlinger og følelser for at give barnet en forståelse af netop disse. Den voksne er her i en position, hvor hun har stor magt til at definere barnets følelser, oplevelser og tanker eller evt. undlade at reagere på barnet; dette kaldes definitionsmagt. Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan hun bruger denne magt og igen er det et spørgsmål om, hvordan pædagogen er og hvordan hun kommunikerer. Der er ikke kun tale om verbal kommunikation, men i lige så høj grad den nonverbale kommunikation. Den habituelle binding skal også tages med i overvejelserne, når man arbejder anerkendende. Pierre Bourdieu påpejer at:...tænken og handlen der ikke opretholdes af ydre tvang eller kontrol, men derimod genereres indefra og opleves subjektivt som det rigtige, det naturlige... 5 Dette skal tolkes således, at pædagogen skal være opmærksom på de værdier eller habituelle bindinger hun tager med ind i den anerkendende relation med barnet. Hun kan, med andre ord, gennem definitionsmagt overføre egne værdier til barnet, værdier, som barnet ikke selv har tillært sig. I relationen og alle pædagogiske processer sker en holdningsmæssig læring. Denne sker parallelt med at pædagogen bevidst eller ubevidst formidler sine og samfundets kulturelle værdier, viden og deltager i leg m.m.: "Hvor meget børn lærer, og hvilken holdning de får til de forskellige områder, afhænger imidlertid af kvaliteten af den relation, det formidles indenfor. Det der er kendetegnende for 4 Psykologisk-pædagogisk ordbog, s Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, s

7 relationen skaber forudsætninger for hvad barnet lærer, både om fagstof og om sig selv" 6 - og om andre (min tilføjelse). Berit Bae tillægger denne mindre synlige holdningsmæssige læring, som hun kalder medlæring, stor betydning. Gennem den måde pædagogen agerer og kommunikerer på, overfører hun bla.egne værdier, der skaber forudsætninger for, hvordan barnet opfatter sig selv og andre i fremtidige situationer. Berit Bae arbejder med nogle væremåder som i det pædagogiske arbejde kan bidrage til en anerkendende atmosfære. Disse er: "Lytting, speiling, bekreftelse, åpen- undrende spørsmål og innlevelse." 7 Der er her tale om ægte indlevelse. Pædagogen kan altså ikke bare lade som om, men må melde ud til barnet, hvis hun ikke har overskud eller tid i situationen. Pædagogen kan bruge disse væremåder i samspillet med barnet ved at: Udvise en lyttende holdning, både verbalt og nonverbalt gennem kropsholdning, koncentration, medlevende ansigtsudtryk og varieret stemme og tonefald. Gennem en kommentering, der skal bære præg af, at man lytter og kommentarerne skal signalere, at man følger med i det, barnet fortæller og ikke virke afbrydende. Man kan udvise åbenhed og medlevelse, herved signalerer man, at barnet har noget vigtigt at sige. Ligeledes kan man stille undrende spørgsmål til barnet, uden at kræve bestemte svar og virke styrende for det som barnet er optaget af, dette fremmer barnets lyst til at fortælle. Sidst men ikke mindst kan man kommunikere indlevelse på en støttende måde, ved at lytte, strukturere og binde barnets fortælling sammen. Barnet bliver her subjekt på sine egne oplevelser og får et grundlag for at tage sig selv og sine følelser alvorligt, ligesom det gennem pædagogens anerkendende holdning, selv vil praktisere anerkendelse overfor andre. Barnet og pædagogen bidrager begge til samspillet, og pædagogen er med sin anerkendende væremåde med til at bekræfte barnets selvværd. Jeg vil pointere, at ros ikke er det samme som anerkendelse. Ros er en vurdering, den voksnes vurdering. At rose hjælper nødvendigvis ikke barnet til at blive klar over, hvad det selv oplever. Jesper Juul 8 påpeger, at man ved at rose barnet kan komme til at blande væren og præstation sammen. 6 Social Kritik nr. 47/96, s. 7 7 Erkjennelse og anerkjennelse, s 39 8 Dit kompetente barn, s.95 7

8 Hermed ikke sagt, at man ikke skal rose, man skal blot samtidig drage omsorg for barnets væren, da man ellers kan risikere at give barnet en følelse af at skulle præstere for at blive bekræftet og anerkendt. At være anerkendende overfor barnet betyder ikke, at hverdagen skal foregå på barnets præmisser. Nej er et ærligt svar og barnet vil fremover møde begrænsninger mange gange i sit liv, som det må lære at forholde sig til. For at klargøre hvad de anerkendende værdier kommer af, vil jeg i næste afsnit definere begrebet værdier ud fra Peter Gundelachs teorier om disse. Værdier Begrebet værdier er svært definerbart da værdier i forskellige sammenhænge er tænkt eller målt med et bestemt sigte. Peter Gundelach og Ole Riis skriver i den sammenhæng i deres bog Danskernes værdier således: Værdier er en af sociologiens mest centrale begreber, men der er samtidig et af de sværeste at definere... Det er derfor ikke muligt at peje på en generel opfattelse af, hvorledes værdier skal defineres. Det betyder, at en defintiton kan tilpasses det konkrete forskningsprojekt. Det er altså strategiske overvejelser, der må være udgangspunktet for en definition. 9 På det generelle niveau vil de fleste være enige i, at værdier, meget bredt, kan defineres som ønskeforstillinger om, hvad man bør gøre eller ikke gøre. Det karekteristiske ved værdier er, at de ikke kan observeres direkte, at de drejer sig om moralske overvejelser og at de udtrykker noget om, hvad man ønsker. Værdier kan forandres over tid, de kan være forskellige mellem generationer og de kan variere i forskellige kulturer. 10 Værdier er altså i evig forandring og derfor findes der ingen værdi der kan sige noget om den egentlige sandhed. Værdibegrebet adskiller sig fra en række andre beslægtede begreber, det er i følge Peter Gundelach disse: 9 Danskernes værdier, s Børn og værdier, s. 5 8

9 Moral er generelle anvisninger på, hvad der er ondt og godt. Holdninger er i modsætning til værdier knyttet til bestemte emner eller adfærdsformer. Normer er adfærdsregler, der sanktioneres positivt eller negativt. 11 Værdibegrebet indeholder altså en forstilling om, hvordan folk tænker og er indrettet mentalt. I det moderne samfund kan man ikke forvente at værdier er fælles eller tage værdier hos andre for givet. Man må derfor skabe sine egne værdier ud fra et personligt perspektiv, dog er værdier mere eller mindre socialt skabte, så denne vinkel må man have med i sine overvejelser. Som regel er det sådan, at jo længere tid man deltager i et fællesskab og desto mere subjektiv betydning man tillægger et fællseskab, desto mere vil fællesskabet være med til at forme værdierne. 12 At værdier er så løst defineret og man derfor kan skabe sine egne giver rig mulighed for foranderlighed i det pædagogiske arbejde, med mange muligheder for handling og udvikling. Nutidens pædagog kan med disse frie valg af værdier også opleve et meget større krav til at kunne navigere i kaos: altså kunne træffe selvstændige og etisk korrekte beslutninger og kunne kommunikere, evaluere og dokumentere. Taler man deriomod om etik, så taler man om de værdier, der er så stærke, at man ikke prøver at ændre dem. Etikken er forskellig i forskellige kulturer, men kan defineres som faste værdier implementeret i det enkelte samfund. Pierre Bourdieus habitus begreb er også en del af værdibegrebet. Han taler om at: Habitus er dispositioner for handlinger, som er erfaret gennem individets liv via de objektive eksistensbetingelser, individet har været udsat for. 13 Habitus er altså vores langsommelige måde at opfatte og tolke den sociale verden på. Du skal altså være bevidst om dine habituelle bindinger for at få det fulde indblik i dine værdier. De værdier, du er bevidst om, hænger unægteligt sammen med den praksis og pædagogiske linje du fører. Med andre ord er dine værdier et udtryk for, hvem du er som privat- og fagperson og derigennem hvordan du agerer i den pædagogiske arena. Sammenfattende kan man sige, at værdier ikke er fundamentale eller naturlige egenskaber ved personen. Nogle værdier er sværer end endre at ændre, fordi de ligger dybere, f.eks er 11 Børn og værdier, s.4 12 Børn og værdier, s.6 13 Børn og værdier, s.9 9

10 religiøse værdier svære at ændre, hvorimod de politiske er lettere. Værdier skabes i et socialt sammenspil mellem individet og dets omgivelser. Pædagogiske handleovervejelser Hvordan kan man implementer de anerkendende værdier og blive mere anerkendende i sin praksis? Berit Bae opstiller nogle spørgsmål, som pædagogen kan tage op til overvejelse: "Hvordan bidrar jeg med min væremåte til de svarene jeg får fra andre/omgivelsene?, Hva forteller andres handlinger om de forutsetninger jeg skaper for dem?", Hva er det jeg forteller meg selv gjennom den måten jeg handler på vis-á-vis (overfor) andre? Hvordan kan jeg lære mer om meg selv ved å se på den andres handlemåter vis-á-vis (overfor) meg." 14 Disse spørgsmål skulle gerne lede til, at pædagogen får en forståelse for, at hun selv påvirker og bidrager til det som sker i relationerne. Tør man stille disse spørgsmål og reflektere over dem, har man, efter min mening, allerede lagt op til at få en langt større forståelse og indsigt i den anerkendende relation. Pierre Bourdieus habitus begreb skal tages i overvejelserne når man taler om værdier. De habituelle bindinger er: Indlejeret handlemønstre der ikke længre reflekteres 15. Dette vil sige, at man som pædagog skal sætte fokus på, om de habituelle bindinger har indflydelse, positivt som negativt, på de værdier man har og derigennem den anerkendende praksis man fører. Ureflekterede forhold, feks. værdierne, hos pædagogen kan betyde, at det kan være vanskeligt at se og anerkende de samme forhold hos barnet. Pædagogen må derfor have et afgrænset forhold til sig selv, forstået på den måde, at hun må kunne skelne mellem, hvilke følelser og intentioner der er egne, og hvilke der er barnets. Et eksempel på dette kunne være, hvis pædagogen har det svært ved at takle følelsen at være ked af det. Herved kan pædagogen komme til at underkende barnet ved f.eks. at aflede, når barnet føler sig ked af det. Pædagogen giver dermed ikke barnet lov til at have denne 14 Erkjennelse og anerkjennelse, s Larsen, Frank,

11 følelse. Når pædagogen er opmærksom på, at ureflekterede sider genspejles i relationen til barnet, kan hun begynde at analysere relationen. Pædagogen kan evt. se hvilke væremåder der gentager sig, for at finde frem til ureflekterede forhold og værdier, og så ændre disse. Berit Bae peger på, at manglende anerkendelse ikke kun skal forstås som et individuelt fænomen, men også skal ses i sammenhæng med samfundsmæssige holdninger og strukturer. Hun mener, at anerkendelse er: "...en mangelvare i vores kultur" 16. Jeg kan som eksempel pege på janteloven, som ikke just er fremmende for anerkendende relationer. Normer som: Du skal ikke tro du er noget, store drenge græder ikke og pæne piger og vilde drenge er typiske. Det er den medlæring, de fleste danskere er vokset op med, og som vi med stor sandsynlighed giver videre, hvis vi er ureflekterede over egne forhold. Vi må være mere bevidste om at fravige kulturelle normer og værdier og tillade nye følelser. Forhold omkring pædagogens uddannelse kan have en betydning for hvordan hun handler, de kan være fra en tid, hvor der blev lagt vægt på at formidle kulturelle værdier og færdigheder til barnet udfra et forældet børnesyn. Da det er småt med midler til efteruddannelse, og ikke alle institutioner og pædagoger gør noget for at være up to date med udviklingen, kan pædagogen i bedste mening komme til at underkende barnet, ved udførelse af det, pædagogen mener, er hendes job. Strukturelle forhold i institutionerne har ligeledes betydning for manglende anerkendelse. Jeg oplever, ud fra personlige erfaringer, at en stresset hverdag gør det svært at være anerkendende. Det kan i perioder være problematisk at få tid og overskud til, at reflektere over egene værdier og praksis. Når dette er sagt, er jeg klar over, at det kan være en grænseoverskridende opgave, at begynde at arbejde med sine værdier og derigennem skulle tage ens personlige grundsyn og holdningsfundament op til overvejelse. Det fordrer en god portion vilje og kræver en hel del at turde ændre sine værdier og praksis, ikke desto mindre mener jeg, at det er dét, der skal til for at få integreret en holdning af ligeværd og respekt. Refleksion over egen praksis og indsigt i egne væremåder er et skridt på vejen til at påtage sig ansvaret for relationen og til at blive i stand til at optræde anerkendende. Jeg har netop i min praktik oplevet et 16 Erkjennelse og anerkjennelse, s

12 sundt arbejdsmiljø, hvor der er plads til selvrefleksion og en en personalegruppe, der lyst til at være faglige. Dette står i skarp kontrast til en tidligere praktikplads, hvor stres og manglende lyst til ny pædagogisk viden og udfordringer var en del af personalets hverdag. Et sundt arbejdsmiljø skaber netop plads til selvrefleksion og mulighed for at stille spørgsmålstegn til institutionernes og pædagogernes overordnede værdier. Konklusion Problemformulering: Hvordan implementeres de anerkendende værdier i det pædagogiske arbejde med børn? - Hvad er anerkendende pædagogik? - Hvad er værdier? Værdier er noget der er svært definerbart, man ikke kan observere dem direkte, det er moralske overvejelser og de udtrykker noget om hvad man ønsker. Værdier er i evig forandring og sammenspil med omgivelserne. Politik og religion har indflydelse på, hvordan individets værdier er. Generelt kan man sige, at værdier ikke er fundamentale eller naturlige egenskaber ved personen, men de skabes i et socialt sammenspil mellem individet og dets omgivelser. Som beskrevet i opgaven er det vigtigt at være sig sine værdier bevidst, når man arbejder med anerkendende pædagogik. Anerkendende pædagogik er en pædagogik med fokus på forberedelse, obeservation og eftertanke. Der er derfor brug for tid og rum til at pædagogen kan sætte sig ind i pædagogikken. Anerkendelse er en værdi, som skal være fuldt implementeret i pædagogens praksis førend pædagogikken vil opnå sin fulde styrke. Man må altså lægge vægt på implementering af vædier og tage sig tid til at udarbejde et personligt værdisæt, da netop dette vil sætte gang i overvejelserne om og fokus på egen praksis. Det handler også om politisk vilje til at give en bedre nomering og derigennem opnå mere tid til eftertanke for pædagog i den enkelte situation og med det enkelte barn. Men lang hen ad vejen må pædagogen selv sætte sig ind i de anerkendende værdier og bruge energi på at implementer disse i sin praksis. 12

13 Litteraturliste Faglitteratur: Bae, Berit og Waastad, J. E.: "Erkjennelse og anerkjennelse, -perspektiv på relationer", Universitetsforlaget A/S, 2.oplag, Bourdieu, Pierre: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, Akademisk Forlag, Gudelach, Peter og Riis, Ole: Danskernes værdier, Forlaget Sociologi, 2.oplag, Gundelach, Peter og Åradsson, Rasmus: Børn og værdier, Notat fra socialministeren, Hansen, Mogens m.fl.: Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendals Boghandel, Juul, Jesper: "Dit kompetente barn", Pædagogisk Bogklub, Politikens Nudansk ordbog med rtymologi A-K, Politikens Forlag A/S, 2.udgave, Tidsskrifter: Bae, Berit: "Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse", Social Kritik, 47/96. Mikkelsen, Peter: "Relationer mellem voksne og børn ", Social Kritik, 47/96. Noter og løse ark: Larsen, Frank: Originale noter fra oplæg på KSS, Maj