Selvevalueringsmodellen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsmodellen"

Transkript

1 Selvevalueringsmodellen

2 Guide til selvevalueringen Tilsynsform Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal føre tilsyn ved selvevaluering. Hvis forældrekredsen foretrækker selvevaluering, kan Danmarks Private Skolers godkendte model vælges. Der er mange måder at gribe evalueringen an på. Skolerne har alle forskellige evalueringskulturer. Men selvevalueringen åbner op for, at skolen, i egen interesse, kan få et systematiseret overblik over undervisningens kerneområder og kvalitet. Godkendt af Undervisningsministeriet Ministeriet fastsætter regler om selvevaluering, herunder om kriterierne for godkendelse af evalueringsmodeller. Ministeriet godkender efter indstilling fra de frie grundskolers skoleforeninger modeller for, hvordan frie grundskoler kan foretage selvevalueringer. En skole, der har gennemført selvevaluering efter Danmarks Private Skolers godkendte model, anses for samtidig at have opfyldt evalueringsforpligtelsen i Lov om frie grundskolers 1 b, stk kerneområder Modellen er inddelt 10 kerneområder, der giver forældrekreds og bestyrelse samt Undervisningsministeriet mulighed for at vurdere, om skolen lever op til de centrale krav til undervisningen i Lov om frie grundskoler. Skolens profil og samlede undervisningstilbud Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Elevens alsidige personlige udvikling Frihed og folkestyre Tilbud om undervisning i 10. klasse Specialundervisning Dansk som andetsprog Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Skoleledelsens kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen Evalueringsprocessen Skolen skal i løbet af en treårsperiode igennem alle kerneområder i selvevalueringen. Selvevalueringen af de enkelte områder består af en række faser. Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Fase 1. Undersøgelse og status. Fase 2. Evalueringen. Vurdering. Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 6. Kommunikation dokumentation. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Obligatorisk På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellen - og skolens eventuelle egne tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på kerneområdet her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. 1

3 På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af spørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Selvevalueringen sker også i refleksionen over resultater af evaluering af kerneområdet: Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er det forbundet med skolens syn på kvalitet? På baggrund af evalueringen skal skolen sætte sig mål for kerneområdet. Hvor vil skolen gerne bringes hen? På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Udvikling af praksis. For at nå målene omkring kerneområdet vil der eventuelt være ting, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes målet at være nået? Skolen er forpligtet på en handleplan. Resultatet af selvevalueringen af kerneområder, den efterfølgende målsætning og handleplanen for at nå denne målsætning skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Denne offentliggørelse skaber en høj grad af gennemsigtighed og synliggørelse af skolens arbejde med kerneydelsen over for forældrekreds, myndigheder og det øvrige samfund. Et udviklingsredskab Der er ikke noget facit. I selvevalueringen ligger retten til, inden for nogle rammer, at evaluere skolen ud fra netop den skoles virkelighed - dens værdigrundlag, undervisning og dens praksis. Man skal vælge selvevaluering for sidegevinstens skyld: En bedre skole, der er god for dem, hvis skole det er. Selvevalueringen kan være en mulighed for at skabe et overblik og samtidig en mulighed for fordybelse. Selvevalueringsmodellen er et udviklingsredskab. At vælge selvevaluering er et signal om, at man er i en proces. Det er et signal om, at man gør sit bedste, og man tager sit ansvar. Hvad gør skolen, hvis den vælger selvevaluering? Hvem skal underrettes og hvordan? Skoler, der vælger at benytte selvevaluering, skal ikke umiddelbart ændre noget i skolens vedtægter, men skolen skal underrette Undervisningsministeriet om, at forældrekredsen har truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen føres af skolen ved selvevaluering. Skolen bør kontakte sin skoleforening for information og rådgivning. Skolen skal underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, hvilken godkendt model for selvevaluering skolen anvender. Underretningen til Styrelsen skal ske senest 14 dage efter, beslutningen er truffet. Underretningen kan ske via tilsynsportalen. Skolen skal offentliggøre, på sin hjemmeside, at tilsynet føres af skolen ved selvevaluering. Offentliggørelsen skal ske senest 14 dage efter, at beslutningen er truffet. Indtil den første offentliggørelse af skolens selvevaluering foreligger på hjemmesiden, skal den seneste tilsynserklæring fortsat være offentliggjort på skolens hjemmeside. Offentliggørelse af selvevaluering på skolens hjemmeside Skolen skal til enhver tid kunne godtgøre, at den inden for de seneste tre år har gennemført selvevaluering efter den godkendte model, skolen har valgt at anvende. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside. Det skal være let for myndigheder og forældrekredsen at finde skolens selvevaluering på hjemmesiden. Det anbefales, at skolen på forsiden har en tydelig fane med overskriften Selvevaluering. Hvordan skolens selvevalueringsside ellers opbygges er en smagssag. Få vejledning og forslag til opbygning på skolens hjemmeside hos skoleforeningen. 2

4 Kerneområde 1. Skolens profil og undervisningstilbud 3

5 4

6 Kerneområde 1. Skolens profil og undervisningstilbud Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere og kvalitetssikre det overordnende undervisningstilbud. Værdier som kriterier Alfa og omega for alle frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. Værdigrundlaget skal eksplicit fremgå af skolens hjemmeside sammen med skolens vedtægter. Den frie grundskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Man møder på de frie grundskoler hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Det, at frie grundskoler står for noget, har særlige holdninger til det at lave skole, måder at gøre tingene på - at de er et reelt alternativ - er sektorens frihed og eksistensberettigelse. Selvevalueringen af samtlige kerneområder indebærer en vurdering, og dermed inddrager den implicit eller eksplicit værdier. Værdier danner grundlaget for at udpege nogle evalueringskriterier. Det er nødvendigt at kunne eksplicitere og konkretisere skolens værdigrundlag og indsatsområder eller dele heraf, så det kan danne afsæt for kvalitetsevalueringen og kvalitetssikringen. Gør vi det, vi siger, vi gør? Når man skal evaluere Skolens profil og undervisningstilbud, er der tre ting, man med fordel kan sætte fokus på: Er der sket ændringer i skolens profil og undervisningstilbud og hvorfor? Er skolen tilfreds med det, den siger, den gør? Gør skolen det, den siger den gør? Skolens profil og undervisningstilbud omhandler de overordnede strategiske rammer. Værdierne gør først en forskel, når det er værdier i brug og ikke blot i teorien. Forståelsen af de grundlæggende værdier og ændringer sker kun, hvis folk har ejerskab til det nye. 5

7 Skolens profil og undervisningstilbud Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen/styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Skolens profil og undervisningstilbud, og hvem bliver berørt af den? Ansatte, ledelse og bestyrelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Skolens profil og undervisningstilbud (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog med skriftlig tilbagemelding, som samskrives af styregruppen. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Skolens profil og undervisningstilbud, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Skolens profil og undervisningstilbud på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og bestyrelse. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Skolens profil og undervisningstilbud? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. En større synliggørelse af skolens profil og undervisningstilbud. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Skolens profil og undervisningstilbud på baggrund af evalueringen? Ledelsen og bestyrelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Skolens profil og undervisningstilbud for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Skolens profil og undervisningstilbud? Ledelsen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) 6

8 Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Skolens profil og undervisningstilbud løbende og efterfølgende? Ledelsen. Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Skolens profil og undervisningstilbud? Ledelsen og styregruppen. 7

9 Skolens profil og undervisningstilbud Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens profil og undervisningstilbud Fase 1. Undersøgelse og status. Skolens værdigrundlag / formål / profil. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud. Skolens målsætning fremgår af skolens hjemmesiden. Hverdagen bygger på værdiordene: Faglighed, Ansvarlighed og gensidig respekt. Der arbejdes i øjeblikket på at tydeliggøre skolens profil. Dette gøres i god dialog mellem skolens ledelse og skolens bestyrelse. Skolens samlede antal elever. Hvor mange elever har skolen? (5. september-tal). 241 elever (5. september 2017) Skolens samlede antal lærere. Skolen har 18 lærer (inkl. souschef) og 2 børnehaveklasseledere. Som tilsammen dækker 18,31 fuldtidsstillinger. Undervisning på klassetrin. Skolens organisering. Prøver. Slutmål. Delmål. Undervisningsplaner. Skolen tilbyder undervisning fra 0. kl. til 9. kl. Hvordan er skolens organisering? (Afdelinger, klassetrin, hold, grupper). Indskoling, mellemtrin, overbygning. Et spor op til og med 6. kl. To spor i Kl. Klasseteams og fagteams. Aflægger skolen folkeskolens prøver? Ja Er skolen helt prøvefri? Nej Er skolen prøvefri i historie? Nej Er skolen prøvefri i kristendom? Nej Følges folkeskolens Fælles måls endelige kompetencemål (slutmål) i alle fag? Ja Følges folkeskolens kompetencemål, brudt ned i færdigheds- og vidensmål, henover skoleforløbet (delmål) i henholdsvis dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi? Eller fastsætter skolen selv sine delmål i henholdsvis dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi? Folkeskolens kompetencemål følges. Følges folkeskolens læseplaner eller har skolen selv formuleret sine undervisningsplaner på fagområder eller på enkeltfag? Der formuleres egne planer for undervisningen (årsplaner) med inddragelse af folkeskolens læseplaner. I nogle fag (fx modulfag) formuleres egne mål for fagene. 8

10 Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 9

11 Selvevalueringen af Skolens profil og undervisningstilbud Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende profil og undervisningstilbud forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Skolens Profil og undervisningstilbud på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Skolens Profil og undervisningstilbud. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Skolens profil og undervisningstilbud. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Skolens profil og undervisningstilbud. 10

12 Kerneområde 2. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 11

13 Kerneområde 2. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formålet med evalueringen af kerneområdet, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde omkring elevernes standpunkt og elevernes udbytte af undervisningen. Ligeledes i hvilke metoder skolen bruger til at lave denne vurdering. Formålet er også at få indblik i, hvordan skolen arbejder med at underrette og inddrage eleverne og forældrene om synet på elevernes udbytte af skolegangen. Skolens evalueringsmetoder Hvilke evalueringsmetoder bruger skolen til at vurdere elevernes udbytte af undervisningen? Det kan være almindelige test, prøver og opgaver i skolen fx de nationale test, der sætter fokus på læring og udvikling. Der kan evt. føres elevlogbog, der skaber refleksion hos eleverne, dokumentation af læring og forankring. Formentlig er der ingen skole, der vurderer udbyttet på baggrund af formodninger. Hvilke evalueringsmetoder benytter man systematisk på skolen? Hvilke evalueringsmetoder benytter man i de enkelte fag m.v.? Inddragelse af elever Mange evalueringsmetoder eller evalueringsværktøjer involverer den enkelte elev. Hvordan og hvor ofte inddrager skolen eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Forskning viser, at feedback - fra lærer til elev og fra elev til lærer giver en høj læringseffekt. Inddragelse af forældre Hvordan og hvor ofte inddrager skolen forældrene i evalueringen af deres børns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Inddragelse af forældrene handler bl.a. om, hvad forældrene kan gøre, hvad skolen kan gøre, og hvad eleven kan gøre. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Hvordan fungerer samarbejdet mellem lærerne om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan foregår videndelingen blandt lærerne med det formål, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, så eleven så vidt muligt tilegner sig de kompetencer, der følger af de fastsatte undervisningsmål? Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen Skolen skal regelmæssigt orientere forældrene og eleverne om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Skole/hjem-samtalerne kan være udgangspunkt for denne orientering, men det kan også være elevplaner, karakterbøger m.v. Når det kommer til evalueringen af skolens orientering af forældrene og eleverne, er det værd at holde sig for øje, at skolen og skolens lærere må kunne give en saglig og faglig feedback i forhold til elevernes læreprocesser. Skolen og skolens lærere må kunne give en saglig og faglig bedømmelse af de resultater, eleverne opnår i deres skolearbejde. Desuden dokumentation, der fastholder resultaterne og udbyttet af skolens undervisning til gavn for eleverne, læreren og forældrene. Elevernes faglige standpunkt Vurderingen af elevernes generelle og fagspecifikke standpunkt, skal uanset fag ses i forhold til fagets mål. Altså: Er målene nået? For nogle skoler kan undersøgelserne, der danner baggrund for vurderingen, foretages på baggrund af de givne standpunktskarakterer, testresultater og prøveresultater. Findes der et vigtigere og mere interessant spørgsmål for en skole end det, om eleverne faktisk lærer det de skal? 12

14 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Undersøgelsen blev foretaget i Evalueringen af undersøgelsen færdiggøres i Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen,og hvem bliver berørt af den? Elever, forældre, ledelse og lærere. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog i grupper med skriftlig tilbagemelding, som samskrives af styregruppen. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og styregruppen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. En større synliggørelse af, hvordan der evalueres, og hvorledes den evaluering anvendes efterfølgende. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) 13

15 Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen løbende og efterfølgende? Ledelsen og styregruppen. Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Ledelsen. 14

16 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Fase 1. Undersøgelse og status. Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Inddragelse af eleverne i evalueringen. Inddragelse af forældre i evalueringen. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvilke evalueringsmetoder benytter skolen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan og hvor ofte anvendes de i fagene og på de enkelte klassetrin? Hvordan og hvor ofte inddrager skolen eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Fremlæggelser med respons. Elevsamtaler en gang årligt. Forældresamtaler med elevdeltagelse. Skr. Afleveringer med dertilhørende respons. Hvordan og hvor ofte inddrager skolen forældrene i evalueringen af deres barns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Forældresamtaler en-to gange årligt. Beskeder via intra. Standpunktskarakterer/årskarakterer. Karakterer/respons for opgaver. Hvordan og hvor ofte inddrages de øvrige lærere i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Teammøder flere gange årligt. Hvordan og hvor ofte underretter skolen elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Forældresamtaler en-to gange årligt. Karakterer, standpunktskarakterer og årskarakterer. Hvad er elevernes generelle standpunkt? Generelt er elevernes standpunkt godt. Hvad er skolens vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt? Elevernes generelle standpunkt er fornuftigt, men ved afgangsprøverne skal det højnes fremadrettet. Hvad er elevernes standpunkt i faget dansk? Godt. Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget dansk? Eleverne har generelt et godt standpunkt i faget dansk. 15

17 Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Engelsk. Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Undersøges og besvares, hvis skolen er prøvefri i historie. Hvad er elevernes standpunkt i faget matematik? Godt. Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget matematik? Eleverne har generelt et godt standpunkt i faget matematik. Hvad er elevernes standpunkt i faget engelsk? Godt. Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget engelsk? Eleverne har generelt et godt standpunkt i faget engelsk. Hvad er elevernes standpunkt i faget historie, hvis skolen er prøvefri i historie? Godt. Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie? Eleverne har generelt et godt standpunkt i faget historie. Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 16

18 Selvevalueringen af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. 17

19 18

20 Kerneområde 3. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 19

21 Kerneområde 3. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Det betyder i princippet, at en elev, der har gået på en fri grundskole skal have den samme viden, de samme færdigheder og de samme kompetencer, som hvis eleven havde gået i folkeskolen. Vejen dertil beslutter den frie grundskole selv. Heri ligger en af mulighederne for at være et reelt alternativ. Skolens arbejde med målkravene En fri grundskole skal sikre, at der er en helt klar sammenhæng mellem den undervisning, der foregår på skolen hver dag, og de mål og planer, skolen har for undervisningen. Skolens praksis skal hænge tæt sammen med skolens mål og planer. En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles mål helt eller delvist. Den kan også formulere sine egne undervisningsmål. Der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk/musiske og det naturvidenskabelige område. Der stilles desuden krav om specifikke planer (delmål) for fagene dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. I tillæg til dette, skal der udarbejdes undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål. Målene i den konkrete undervisning Implicit eller eksplicit skal skolens undervisningsmål inddrages i den konkrete undervisning. Sker det gennem lærerens planlægning af undervisningen i årsplaner, forløbsplaner, ugeplaner, timeplaner, planer for den enkelte elev? Sker det via bevidst inddragelse af eleverne i målene, der skal nås for forløbet? Ved alle elever, hvad der er målet for undervisningen? Arbejdes der med målstyret undervisning, således at målet for undervisningen er det grundlæggende element i forberedelsen af undervisningsforløbet? Når eleverne målene? Hvordan sikrer skolen, at eleverne lærer det, de skal? Benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? 20

22 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, og hvem bliver berørt af den? Elever, lærere og ledelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog i grupper med skriftlig tilbagemelding. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og styregruppen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. En større synliggørelse af og åbenhed omkring, hvordan undervisningen målstyres, tilrettelægges og gennemføres af de enkelte lærere. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse på baggrund af evalueringen? Ledelsen, styregruppen samt lærerne. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? Ledelsen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) 21

23 Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse løbende og efterfølgende? Ledelsen. Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? Ledelsen. 22

24 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Fase 1. Undersøgelse og status. Følges Fælles mål fuldt ud? De frie grundskoler, der vælger at benytte Fælles mål fuldt ud, vælger en form for adoption af folkeskolens undervisning på følgende punkter: Benævnelse af fag, fagrække og undervisningsmål. Undervisningens pejlemærker er folkeskolefagenes kompetenceområder og kompetencemål, sådan som de er formuleret i Fælles mål. Læseplanerne for folkeskolens fag følges ligeledes. Skolen følger også Fælles mål for folkeskolens obligatoriske emner: Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse og job. Skolen skal offentliggøre på dens undervisningsmål på hjemmesiden. Følger skolen folkeskolens Fællesmål delvis? En fri grundskole kan vælge, at den for nogle fag følger Fælles mål, mens den for andre fag eller fagområder har sine egne undervisningsmål. Dette gør sig fx gældende, hvis fagene benævnes anderledes, der undervises på andre klassetrin eller der undervises tværfagligt. I så fald skal skolens egne undervisningsmål beskrives i henholdsvis slutmål, delmål og undervisningsplaner. Hvor det er muligt, kan skolens undervisningsmål beskrives som tillæg eller afvigelser fra Fælles mål. Skolen skal offentliggøre på dens undervisningsmål på hjemmesiden. Fastsætter skolen sine egne slutmål? Skolens slutmål er en form for pejlemærker for undervisningen, altså en beskrivelse af de færdigheder og den kunnen, eleverne forventes at have fået, når de afslutter undervisningen i et bestemt fag eller fagområde på skolen. Uanset hvordan skolen tilrettelægger sin undervisning, skal den formulere, hvilke Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Følger skolen folkeskolens Fælles mål fuldt ud? Ja. Følger skolen folkeskolens Fællesmål delvis? Har skolen ændret på fag i den forudgående periode, så fælles mål kun følges delvis? Fastsætter skolen sine egne slutmål? I hvilke fag/fagområder fastsætter skolen selv sine slutmål? Hvem er inddraget i fastlæggelsen af disse slutmål? Har skolen ændret på sine slutmål i den forudgående periode? Ja, i nogle fag, som fx modulfag. (Poppelbladet, madkundskab, film) 23

25 kompetencemål skolens undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne. Slutmålene skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau, men ikke behøver at være identiske med folkeskolens kompetencemål. Skolen skal offentliggøre på dens undervisningsmål på hjemmesiden. Fastsætter skolen sine egne delmål? Delmål er mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i skoleforløbet (I folkeskolen kaldes delmål for kompetencemål på trinniveau). Delmålene skal lede frem mod de slutmål, skolen har formuleret. Skolen skal fastsætte delmål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Et delmål er et beskrevet mål, som vil bidrage til, at eleven når de opstillede slutmål for faget eller fagområdet. Skolen skal offentliggøre på dens undervisningsmål på hjemmesiden. Udarbejder skolen sine egne undervisningsplaner? Skolen skal lave undervisningsplaner, der beskriver udviklingen hen mod slutmålene. I undervisningsplanerne skal der stå, på hvilket klassetrin eller alderstrin, man arbejder med de forskellige emner og fagområder. En undervisningsplan svarer til folkeskolens læseplaner og må ikke forveksles med lærernes årsplaner. Undervisningsplanerne skal som minimum angive på hvilket klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige fag, fagområder og emner. Skolen skal offentliggøre på dens undervisningsmål på hjemmesiden. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Fastsætter skolen sine egne delmål? I hvilke fag/fagområder fastsætter skolen selv sine delmål? Hvem er inddraget i fastlæggelsen af disse delmål? Har skolen ændret på sine delmål i den forudgående periode? Ja, i nogle fag, som fx modulfag. (Poppelbladet, madkundskab, film) Udarbejder skolen sine egne undervisningsplaner? I hvilke fag/fagområder udarbejder skolen sine egne undervisningsplaner? Hvem er med i udarbejdelsen af disse undervisningsplaner? Har skolen ændret på sine delmål i den forudgående periode? Ja, i nogle fag, som fx modulfag. (Poppelbladet, madkundskab, film) Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag? Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag? Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag? Hvordan sikrer skolen, at undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? Hvordan benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? 24

26 Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 25

27 Selvevalueringen af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. 26

28 Kerneområde 4. Elevens alsidige personlige udvikling 27

29 Kerneområde 4. Elevens alsidige personlige udvikling Formålet med evaluering af kerneområdet, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen i sit samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Der sættes fokus på, hvordan skolen tilrettelægger undervisningen, så den fremmer elevernes alsidige personlige udvikling, og hvordan skolen i sine øvrige aktiviteter fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Tre fokusområder Der kan med fordel sættes fokus på tre områder i evalueringen: Elevens lyst til at lære mere: Trivsel, undervisningsmiljø, udfordringer, meningsfuldhed, motivation Elevens mulighed for at lære på forskellige måder: Differentiering Elevens mulighed for at lære sammen med andre: Samvær med andre Evalueringsmetoder Hvordan vurderer skolen udbyttet af sit arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling? Benytter skolen sig af trivselsmålinger eller andre redskaber i dens vurdering af arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling? 28

30 Elevens alsidige personlige udvikling Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Elevens alsidige personlige udvikling, og hvem bliver berørt af den? Elever, forældre, lærere og ledelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevens alsidige personlige udvikling (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog med skriftlig tilbagemelding. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevens alsidige personlige udvikling, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og styregruppen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevens alsidige personlige udvikling? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevens alsidige personlige udvikling for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevens alsidige personlige udvikling? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens alsidige personlige udvikling løbende og efterfølgende? Ledelsen. 29

31 Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens alsidige personlige udvikling? Ledelsen. 30

32 Elevens alsidige personlige udvikling Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens alsidige personlige udvikling og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Elevens alsidige personlige udvikling Fase 1. Undersøgelse og status. Elevens alsidige udvikling i fagene. Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens alsidige personlige udvikling Hvordan fremmer skolen, i tilrettelæggelsen af undervisningen, givet med eksempler fra de forskellige faggrupper, elevens alsidige personlige udvikling? Hvordan fremmer skolen, i sine øvrige aktiviteter, elevens alsidige personlige udvikling? Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Hvordan evaluerer skolen elevens alsidige personlige udvikling? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 31

33 Selvevalueringen af Elevens alsidige personlige udvikling Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevens alsidige personlige udvikling forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevens alsidige personlige udvikling. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens alsidige personlige udvikling. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens alsidige personlige udvikling. 32

34 Kerneområde 5. Frihed og folkestyre 33

35 Kerneområde 5. Frihed og folkestyre Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Børns meninger bygger på de værdier, som de bevidst eller ubevidst har tilegnet sig. Gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæggende værdier vores samfund bygger på. I selvevalueringen af frihed og folkestyre skal skolen evaluere, hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter og i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau For mange frie grundskoler ligger frihed og folkestyre som en implicit del af skolens værdier og hverdag. Skolen bør kunne redegøre for sin opfyldelse af frihed og folkestyrekravet Hvordan baner skolen vejen for, at eleverne tager det frie demokratiske samfunds værdier til sig? Hvordan baner skolen vejen for, at eleverne lærer om og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, religion mv.? Hvilke tegn og indikatorer viser, at skolen i dens faktiske liv og virke ud over indholdet og målene i undervisningen lever op til frihed og folkestyre? Skolen bør i selvevalueringen forholde sig til de væsentligste begreber i frihed og folkestyreparagraffen nemlig 1) Et samfund som det danske med frihed og folkestyre 2) Demokratisk dannelse 3) Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og 4) Ligestilling (mellem kønnene) - og at dette kan ske i følgende kategorier: a) Frihed og folkestyre i skolens øvrige virke (ud over undervisningen), herunder i: Skolens organisering af aktiviteter ud over undervisningen Skolen i forhold til det øvrige samfund De interne relationer på skolen b) Frihed og folkestyre i skolens undervisning, herunder i: Undervisningens organisering Undervisningens indhold Undervisningens mål c) Frihed og folkestyre i skolen som forebyggende instans, set i både et socialt perspektiv og et sikkerhedsperspektiv: Det brede arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling: Trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, udfordringer, motivation, plads til forskellighed, fællesskab, samvær med andre. Opmærksomhed på marginalisering af elever eller elevgrupper. Strukturer og organisationsformer på skolen, der understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber. Konkret adressering ved bekymring for mistrivsel Konkret adressering af bekymring for radikalisering Strategi og handleplaner ved bekymring for mistrivsel og/eller radikalisering Kontakt til næste forebyggelsesniveau (Underretning, SSP, National hotline om radikalisering) 34

36 Frihed og folkestyre Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Frihed og folkestyre,og hvem bliver berørt af den? Elever, forældre, lærere og ledelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Frihed og folkestyre (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog med skriftlig tilbagemelding. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Frihed og folkestyre, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Frihed og folkestyre på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og styregruppen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Frihed og folkestyre? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Frihed og folkestyre på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Frihed og folkestyre for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Frihed og folkestyre? Ledelsen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Frihed og folkestyre løbende og efterfølgende? Ledelsen. 35

37 Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Frihed og folkestyre? Ledelsen. 36

38 Frihed og folkestyre Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Frihed og folkestyre Fase 1. Undersøgelse og status. Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter og virke. Metoder til evaluering af frihed og folkestyre. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de humanistiske fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de naturfaglige fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de praktisk/musiske fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i kontakten med den enkelte elev og på klasseniveau? Hvordan lever skolen i dens faktiske liv og virke ud over indholdet og målene i undervisningen op til frihed og folkestyrekravet? Hvilke metoder anvender skolen for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 37

39 Selvevalueringen af Frihed og folkestyre Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Frihed og folkestyre forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Frihed og folkestyre på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Frihed og folkestyre. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Frihed og folkestyre. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Frihed og folkestyre. 38

40 Kerneområde 6. Tilbud om undervisning i 10. klasse 39

41 Kerneområde 6. Tilbud om undervisning i 10. klasse Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer et tilbud om undervisning i 10. klasse, der står mål med kravene for undervisningen i folkeskolen. Der er som udgangspunkt intet, der forhindrer en fri grundskole i at oprette en 10. klasse. Tilbuddet om 10. klasse skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, brobygning, uddannelsesplan og vejledning. Fagene 10. klasse skal indeholde et obligatorisk timetal i henholdsvis dansk, engelsk og matematik, derudover skal den indeholde en valgfri del på et fast antal timer. Indholdet af den valgfrie del af 10. klasse vil afhænge af tilbuddet på den enkelte skole. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Brobygning 10. klasse skal indeholde brobygningsforløb. Et brobygningsforløb kan indeholde dele af undervisningsforløb på en ungdomsuddannelse og ulønnet praktik. Hensigten med brobygningen er at give eleven et bedre grundlag at foretage det endelige uddannelsesvalg. Selvvalgt opgave Eleverne skal udføre en obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Kvaliteten af tilbuddet Hvis skolen har en 10. klasse, skal den evaluere på sit tilbud. Gør skolen det den ifølge lovgivningen skal, og gør den det godt? Selvevalueringen synes at være en oplagt mulighed til at se på hele 10. klassestilbuddet. Hvad kan skolens 10. klasse i sammenligning med andre tilbud? Og hvordan sikrer man kvaliteten fremover? 40

42 Tilbud om undervisning i 10. klasse Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af 10. klasse, og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring 10. klasse (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen 10. klasse, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer 10. klasse på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af 10. klasse? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. 10. klasse på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. 10. klasse for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området 10. klasse? Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring 10. klasse løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af 10. klasse? 41

43 Tilbud om undervisning i 10. klasse Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde 10. klasse og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Tilbud om undervisning i 10. klasse Fase 1. Undersøgelse og status. Fag ud over de obligatoriske. Selvvalgt opgave. Uddannelsesplan. Brobygning og praktik. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Tilbud om undervisning i 10. klasse Hvilke fag tilbyder skolen i 10. klasse ud over de obligatoriske? Hvordan er skolens forløb med den obligatoriske selvvalgte opgave? Hvordan er skolens forløb vedr. vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesplan? Hvordan er skolens forløb vedr. brobygning, kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 42

44 Selvevalueringen af 10. klasse Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med 10. klasse forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området 10. klasse på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet 10. klasse. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring 10. klasse. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af 10. klasse. 43

45 Kerneområde 7. Specialundervisning 44

46 Kerneområde 7. Specialundervisning Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer indsatsen omkring elever med behov for specialundervisning. Krav om støtte Elever på en fri grundskole skal have specialundervisning, hvis de har brug for det. Det er skolens ansvar at vurdere den enkelte elevs særlige behov. Uanset om skolen får økonomisk støtte til udgiften til specialundervisning og støttetimer, skal skolen give eleverne den undervisning og støtte, de har brug for. Vurderer skolen elevernes forudsætninger og organiserer specialundervisningen, så den matcher den enkelte elevs behov? Ved skolen, hvem der har ansvaret for vurderingen af elevernes behov for specialundervisning? Har skolen udpeget ressourcepersoner, som kan rådgive andre i undervisning af elever med særlige behov? Hvem har brug for specialundervisning? Skolens leder har det overordnede ansvar for at vurdere elevernes behov for specialundervisning, specialpædagogisk bistand eller ekstra undervisning. Det kan gøres på mange måder, fx med en faglig vurdering og evaluering af elevens standpunkt og udvikling eller ved at teste eleven. PPR En fri grundskole kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen ligger i. Kommunen skal give skolen pædagogisk-psykologisk rådgivning. PPR følger udviklingen hos de elever på skolen, som modtager specialundervisning, og drøfter undervisningen med lærerne, med forældrene og med eleverne med henblik på løbende at vurdere, om der skal ske justeringer eller ændringer i undervisningen. 45

47 Specialundervisning Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Specialundervisningen,og hvem bliver berørt af den? Elever, forældre, lærere og ledelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Specialundervisningen (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog med skriftlig tilbagemelding. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Specialundervisningen, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Specialundervisningen på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen og styregruppen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Specialundervisningen? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Specialundervisningen på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Specialundervisningen for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Specialundervisningen? Ledelsen og styregruppen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Specialundervisningen løbende og efterfølgende? Ledelsen. 46

48 Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Specialundervisningen? Ledelsen. 47

49 Specialundervisning Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Specialundervisning og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Specialundervisning Fase 1. Undersøgelse og status. Kvalifikationer/ kompetencer Identifikation af elever. Organisering af specialundervisning. Handleplaner. Elevens behov. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Specialundervisning Hvordan sikrer skolen, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning? Hvordan sikrer skolen, at den identificerer elever med behov for specialundervisning? Hvordan organiserer skolen sin specialundervisning? Hvordan anvender skolen handleplaner for elever, der modtager specialundervisning? Hvordan sikrer skolen, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 48

50 Selvevalueringen af Specialundervisning Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Specialundervisning forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Specialundervisning på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Specialundervisning. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Specialundervisning. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Specialundervisning. 49

51 Kerneområde 8. Dansk som andetsprog 50

52 Kerneområde 8. Dansk som andetsprog Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer sin indsats omkring elever med dansk som andetsprog. De tosprogede elever skal tilegne sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog har været evalueret flere gange, fordi undersøgelser har vist, at tosprogede elever generelt ikke klarer sig så godt i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne som etnisk danske elever. Evalueringerne har rummet en række konklusioner, bl.a. - at der ikke er sket en systematisk vurdering af tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog - at omfanget af den undervisning, en tosproget elev med et givent behov tilbydes, er helt afhængigt af, hvor eleven bor i, hvilken skole eleven er indskrevet på, og hvilken klasse eleven går i - at antallet af efteruddannede lærere, der underviser i dansk som andetsprog, er utilstrækkeligt - at undervisningen ikke har den bredde, som de centrale Fælles mål kræver Der er fortsat megen fokus på udfordringerne med de tosprogede. Tilgodeser skolen behovet? I selvevalueringens skal skolen belyse, hvordan den sikrer, at den har de nødvendige kompetencer i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog, hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, og hvordan skolen organiserer sin undervisning i dansk som andetsprog. Sidst, men ikke mindst, om skolen sikrer, at den givne sprogstimulering tilgodeser elevens behov, og at der bliver fulgt op på undervisningen. 51

53 Dansk som andetsprog Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Dansk som andetsprog, og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Dansk som andetsprog (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Dansk som andetsprog, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Dansk som andetsprog på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Dansk som andetsprog? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Dansk som andetsprog på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Dansk som andetsprog for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Dansk som andetsprog? Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Dansk som andetsprog løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Dansk som andetsprog? 52

54 Dansk som andetsprog Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Dansk som andetsprog og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Dansk som andetsprog Fase 1. Undersøgelse og status. Kvalifikationer/ kompetencer Identifikation af elever. Organisering af Dansk som andetsprog. Handleplaner. Elevens behov. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Dansk som andetsprog Hvordan sikrer skolen, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til Dansk som andetsprog? Hvordan sikrer skolen, at den identificerer elever med behov for Dansk som andetsprog? Hvordan organiserer skolen sin undervisning i Dansk som andetsprog? Hvordan anvender skolen handleplaner for elever, der modtager undervisning i Dansk som andetsprog? Hvordan sikrer skolen, at den givne undervisning tilgodeser elevens behov? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 53

55 Selvevalueringen af Dansk som andetsprog Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Dansk som andetsprog forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Dansk som andetsprog på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Dansk som andetsprog. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Dansk som andetsprog. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Dansk som andetsprog. 54

56 Kerneområde 9. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet 55

57 Kerneområde 9. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer sin indsats i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Job og uddannelse Job og uddannelse er et af de obligatoriske emner på klassetrin. Undervisningen i Job og uddannelse danner en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål. Uddannelsesparathed Alle elever i 8. klasse får vurderet deres uddannelsesparathed. Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikkeuddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Skolen indberetter vurderingen på optagelse.dk. UU Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en fri grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. 56

58 Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen. Styregruppens forberedelse, formulering og planlægning er vigtig for en succesfuld proces. Styregruppen bør indledningsvist have taget stilling til nedenstående spørgsmål. Styring Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Ledelsen og styregruppen. Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Ledelsen og styregruppen. SE, KP, JH. Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? I løbet af Forberedelse af undersøgelsesfasen (fase 1) Hvem har interesse i evalueringen af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet, og hvem bliver berørt af den? Elever, forældre, lærere, uddannelsesvejledere og ledelse. Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Struktureret dialog med skriftlig tilbagemelding. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevens videre forløb i uddannelsessystemet, som skolen selv vil formulere? Forberedelse af evaluerings- og tolkningsfase (fase 2 og 3) Hvem evaluerer Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Ledelsen. Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. De ansattes/uddannelsesvejlederens svar i forbindelse med selvevalueringen. Evt. Inddragelse af elementer fra selvevalueringen i fx teammøder, lærerrådsmøder mm. Dvs. Eventuel ændring af praksis, hvis dette er muligt og er en forbedring af nuværende praksis. Forberedelse af målsætning og handleplan (fase 4 og 5) Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af evalueringen? Ledelsen. Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Ledelsen, uddannelsesvejlederen og styregruppen. Forberedelse af kommunikation og dokumentation (fase 6) Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? Ledelsen. Forberedelse af efterprocessen (fase 7) Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet løbende og efterfølgende? Ledelsen og styregruppen. 57

59 Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? Ledelsen. 58

60 Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Fase 1. Undersøgelse og status. På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsessystemet og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Fase 1. Undersøgelse og status. Skolens uddannelsesvejledning. Vurdering af uddannelsesvejledning. Overgang til ungdomsuddannelser Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Varetages skolens uddannelsesvejledning af skolen eller kommunen? Hvordan vurderer skolen sin uddannelsesvejledning? Hvilke ungdomsuddannelser er skolens elever overgået til, og hvordan har elevgennemstrømningen været i perioden? Skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 59

61 Selvevalueringen af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevens videre forløb i uddannelsessystemet forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. 60

62 Kerneområde 10. Skoleledelsens kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen 61

Skolens arbejde med målkravene

Skolens arbejde med målkravene Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør? 1 2 3 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Skolens selvevaluering

Skolens selvevaluering Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Hjemmesidevejledning

Hjemmesidevejledning v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams

Læs mere

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Metode: Der bliver overordnet ført tilsyn med:

Metode: Der bliver overordnet ført tilsyn med: Denne tilsynserklæring er foretaget af tilsynsførende Kirsten Kortbek, der er certificeret af Undervisningsministeriet til at føre tilsyn med frie- og private grundskoler. Vurderingen bygger på data indsamlet

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Regelmæssig evalueringen

Regelmæssig evalueringen I følge friskolelovens 1b skal skolerne "regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen". Resultatet af evaluering og opfølgningsplan

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 561036 Skolens navn: Markusskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel Plesner Drud Aagaard

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

nr marts 2009 Finansiering af selvevalueringsmodeller ler og certificeringsordning

nr marts 2009 Finansiering af selvevalueringsmodeller ler og certificeringsordning nr. 19 UDDRAG s. 6-10 6 af Bestyrelsesposten nr. 19, angående lovforslag om ny tilsynsordning ved frie grundskoler Ny tilsynsordning foreslås at træde i kraft 1. august a 2010 Skolerne kan fortsætte med

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole Bilag Udkast til digital tilsynserklæring Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 539 014 Skolens navn: Bylderup-Bov Friskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Vejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Vejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Vejle Privatskole Evaluering af skolens undervisning 2016 Vejle Privatskole bruger en bred vifte af summative og formative evalueringer for at sikre, at undervisningen står mål med kravene i fælles mål

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Evalueringsplan for Fænøsund Friskole.

Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Fænøsund Friskole er en værdibåren skole. Skolens grundlæggende værdier Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid skal kunne aflæses direkte i skolens

Læs mere

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på: Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bornholms Frie Idrætsskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bornholms Frie Idrætsskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bornholms Frie Idrætsskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 400037 Skolens navn: Bornholms Frie Idrætsskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Januar 2017 Selv-evaluering Hvad er det? Loven siger, at forældrekredsen og bestyrelsen ved en fri skole i fællesskab skal sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med skolen. Alternativt

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 681009 Skolens navn: Videbæk Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325008 Skolens navn: Helms Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund 2. Angivelse

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Halsnæs Lilleskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Halsnæs Lilleskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Halsnæs Lilleskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 221004 Skolens navn: Halsnæs Lilleskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Malene Falck

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 525007 Skolens navn: Agerskov Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Struer Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Struer Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Struer Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 671011 Skolens navn: Struer Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere