STU KATALOG 2017 SKABELONER OG GUIDELINES

Transkript

1 STU KATALOG 2017 SKABELONER OG GUIDELINES

2 Indholdsfortegnelse Uddannelsesplan... 3 Vejledning til udfyldelse af uddannelsesplan STUweb vejledning Uddannelsesplaner Guideline til udarbejdelse af tilbudsbeskrivelse og plan for undervisningen Kompetencepapir for STU Vejledning til udfyldelse af kompetencepapir ved afslutning af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Guideline til praktikbeskrivelse Et eksempel på en praktikbeskrivelse fra et jobtræningsforløb Arbejdsvurderingsskema ( ) 2

3 Uddannelsesplan Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Skabelon) Elevnavn (både fornavn og efternavn): Cpr-nr.: Unges telefon og mailadresse: Kontaktperson på uddannelsessted, tlf. og Kommune/betalingskommune: UU-vejleder: Elsebeth Jensen, UU Mariagerfjord Mobil: Mail: Værge, bosted eller den unges adresse, telefon og mailadresse: Sagsbehandlere: Sagsbehandler 1: Navn og organisation: Mail: Tlf.: Evt. Sagsbehandler 2: Navn og organisation: Mail: Tlf.: Evt. Sagsbehandler X: Navn og organisation: Mail: Tlf.: Baggrund for visitation STU sted 1: Startdato: Forventet slutdato: Evt. STU sted 2:. Startdato: Forventet slutdato: Evt. STU sted X: Startdato: Forventet slutdato: Uddannelsesplan udarbejdet dato: Næste revisionsdato: Kontaktperson: ( ) 3

4 Personlige kompetencer: (Hvilke personlige kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen?) Sociale kompetencer: (Hvilke sociale kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen?) Faglige kompetencer: (Hvilke faglige kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen?) Praktik: (Hvilke kompetencer ønsker den unge at tilegne sig gennem praktik?) LANGSIGTET MÅL MED UDDANNELSEN Status og evt. nye anbefalinger: Det personlige: Det sociale: Det faglige: Praktik: BESKRIVELSE AF AFKLARINGSFORLØB Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Delmål for uddannelsesår: Personlige mål og progression for uddannelsesår ( ) 4

5 Status og progression (timer/uger): Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Sociale mål og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Delmål for uddannelsesår: Faglige mål og progression for uddannelsesår ( ) 5

6 Status og progression (timer/uger): Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Praktik og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Personlige mål og progression for uddannelsesår ( ) 6

7 Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Sociale mål og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Faglige mål og progression for uddannelsesår ( ) 7

8 Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen: Pædagogisk handleplan: UU-vejleders kommentarer: Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger) Andre kommentarer fra uddannelsessted: Har den unge nye ønsker for uddannelsen Pædagogisk handleplan UU-vejleders kommentarer Praktik og progression for uddannelsesår Personlige mål og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger) ( ) 8

9 UU-vejleders kommentarer Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): UU-vejleders kommentarer: Sociale mål og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): UU-vejleders kommentarer: Faglige mål og progression for uddannelsesår Delmål for uddannelsesår: Status og progression (timer/uger): Praktik og progression for uddannelsesår ( ) 9

10 UU-vejleders kommentarer: Udslusningsmøde Opnåede kompetencer: Vurdering af den unges behov for støtte i fremtiden: Hvilke aftaler er der indgået ift., hvad den unge skal efter endt STU: Dato og underskrift Dato: Dato: Elev Forældre/Bosted Dato: Dato: Uddannelsessted UU-vejleder ( ) 10

11 Vejledning til udfyldelse af uddannelsesplan Ad forældres/værges kontaktoplysninger: Hvis den unge er under 18 år eller er umyndiggjort, skal dette felt udfyldes. Bor den unge på et bosted el. lign., skal kontaktoplysninger hertil angives. Ad langsigtet mål med uddannelsen: Dette felt udfyldes af UU og kan kun revideres i samarbejde med den unge. Ad beskrivelse af afklaringsforløb: Dette felt skal kun udfyldes, hvis der er truffet beslutning om, at den unge skal starte sin STU med et afklaringsforløb. Det er uddannelsesstedet, der skal udfylde disse felter. Hvis den unge har været igennem et afklaringsforløb, skal feltet udfyldes i samarbejde med den unge fsva nye ønsker til uddannelsen. Der skal oplyses pædagogiske strategier for den unges læring, og der er mulighed for, at en UU-vejleder kan afgive kommentarer. Ad personlige mål og progression (, og uddannelsesår): Det er uddannelsesstedet, der skal udfylde disse felter, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Vær opmærksom på, at delmål skal være konkrete, operationelle, fleksible og målbare. Uddannelsesstedet skal give en konkret beskrivelse af, hvor langt den unge er kommet med delmålene, og der kan tilføjes yderligere kommentarer om den unges udvikling og trivsel. Har den unge selv kommentarer og ønsker, kan de også skrives ind. Desuden skal der gives en beskrivelse af, hvilke pædagogiske strategier, der benyttes i forhold til den unges læring. En UU-vejleder kan tilføje sine kommentarer, hvis det ønskes. Ad sociale mål og progression (, og uddannelsesår), faglige mål og progression (, og uddannelsesår) og praktik og progression (, og uddannelsesår): Skemaet udfyldes efter de samme retningslinjer som ovenfor nævnt. Ad udslusningsmøde: Det er mest hensigtsmæssigt, hvis udslusningsmødet afholdes i god tid og gerne ca. 3 måneder før, at uddannelsen afsluttes. I mødet bør deltage en UU-medarbejder samt relevante fagpersoner, fx fra jobcenteret, og der bør opstilles en plan for, hvad den unge skal i gang med, når STU-en er afsluttet. På mødet kan udfyldelsen af kompetencepapiret også diskuteres. ( ) 11

12 Til STU kontaktpersoner STUweb vejledning Uddannelsesplaner Hjemmeside: Login med UNI Login eller tilsendt UVLogin Efter login kommer en liste over kontaktpersonens tilknyttede STU-elever Når du klikker ind på en elev, kan du se elevens stamkort. Her kan du se adresse, tilknyttet vejleder, m.m 4. Til højre fremgår fanen Uddannelsesplan. Når du klikker ind, kan du se elevens Langsigtede mål for uddannelsen, Afklaringsforløb og Skoleforløb. (Der kan fremgå flere skoleforløb end ét, alt efter hvor mange forløb vejleder har oprettet.) 5. Til højre for uddannelsesplanen er en oversigt. Du kan her se hvilke forløb du har adgang til at skrive/opdatere i. Dem du har adgang til er markeret med; 6. Når du har skrevet i den unges uddannelsesplan, vil vejleder kunne se den i sit system og evt. godkende. Når vejleder har godkendt planen, vil vejleder udbede godkendelse hos elev og evt. forældre/værge 7. I oversigten til højre, fremgår godkendelser. Her kan ses hvem der har godkendt uddannelsesplanen; elev, forældre og vejleder. OBS: I forbindelse med opfølgningsmøder og efterfølgende opdatering af uddannelsesplanen vil vejleder udbede om ny godkendelse af planen. Praktisk info: Elever logger ind og godkender med NemId eller UNI-Login ( ) 12

13 (Guideline) Guideline til udarbejdelse af tilbudsbeskrivelse og plan for undervisningen VEJ nr 9534 af 03/06/2016 Kap. 5 Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges, eller hvilke formelle kvalifikationer undervisere og andet personale, der bidrager til undervisningsforløbet, skal besidde. Men det forudsættes, at der foreligger en tilbudsbeskrivelse og en plan for undervisningen, som kommunalbestyrelsen godkender som et uddannelseselement til uddannelsesplanen, i forbindelse med at aftalen indgås med udbyderen af uddannelseselementet. Tilbudsbeskrivelsen fremsendes til Specialrådgivningen i Mariagerfjord Kommune i forbindelse med indgåelse af kontrakt. I tilbudsbeskrivelsen og i plan for undervisningen beskrives bl.a., hvordan følgende varetages i det enkelte STU-tilbud: 6, stk. 2 Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder bo-undervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. 6, stk. 3 Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer, 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. ( ) 13

14 Kompetencepapir for STU (Skabelon) Del 1: Oplysninger om den unge Navn Cpr-nr. Afslutningsdato for STU: Visitering til STU: XX har d. xx/xx xxxx gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på uddannelsesinstitutionen(er): Del 2: Fremtiden efter STU Den unges mål for fremtidig uddannelse og beskæftigelse: Beskæftigelsesperspektiver: Del 3: Læringsmål og opnåede kompetencer 1 Faglige kompetencer: Uddannelsessted/praktiksted Læringsmål Kompetencer Uddannelsessted/praktiksted: Mål 1 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Uddannelsessted/praktiksted: Mål 2 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Uddannelsessted/praktiksted: Mål 3 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Certifikater: Bevis: Dato for bevis Er bevis vedlagt? Kryds af: Ja Nej Bevis: Dato for bevis Er bevis vedlagt? ( ) 14

15 Kryds af: Bevis: Dato for bevis Er bevis vedlagt? Kryds af: Ja Der vedlægges kopi af samtlige certifikater og beviser. Såfremt den unge ikke har tilegnet sig nogen certifikater, skal der være en begrundelse for dette nedenfor: Ja Nej Nej 2 Personlige kompetencer: Uddannelsessted/praktiksted Læringsmål Kompetencer Uddannelsessted/praktiksted: Mål 1 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Uddannelsessted/praktiksted: Mål 1 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Uddannelsessted/praktiksted: Mål 3 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: 3 Sociale kompetencer: Uddannelsessted/praktiksted Læringsmål Kompetencer Uddannelsessted/praktiksted: Mål 1 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov Uddannelsessted/praktiksted: Mål 2 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: Uddannelsessted/praktiksted: Mål 3 Kan Kan med støtte og hjælp Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov: ( ) 15

16 Del 4: Uddybende information om de enkelte dele af uddannelse og praktik 4.1 Uddannelsesdele Gennemført uddannelsesdel 1: Uddannelsesinstitution: Beskrivelse af uddannelsen og rammerne: Varighed - dage/uger/måneder Omfang timer/uger Fremmøde: Indholdet af uddannelsen: Udbyttet af uddannelsen: Gennemført uddannelsesdel 2: Uddannelsesinstitution: Beskrivelse af uddannelsen og rammerne: Varighed - dage/uger/måneder Omfang timer/uger Fremmøde: Indholdet af uddannelsen: Udbyttet af uddannelsen: 4.2 Praktikforløb Gennemført praktik/praktisk aktivitet 1 Virksomhed/Institution: Varighed - dage/uger/måneder Omfang timer/uger Fremmøde: Indholdet af praktikken: Udbyttet af praktikken: Evaluering fra praktikstedet: Vedlagt i bilag, sæt kryds: Ja Nej ( ) 16

17 Hvis ikke evaluering er vedlagt, venligst giv begrundelse nedenfor: Gennemført praktik/praktisk aktivitet 2 Virksomhed/Institution: Varighed - dage/uger/måneder: Omfang timer/uger Fremmøde: Indholdet af praktikken: Udbyttet af praktikken: Evaluering fra praktikstedet: Vedlagt i bilag, sæt kryds: Hvis ikke evaluering er vedlagt, venligst giv begrundelse nedenfor: Ja Nej Del 5: Baggrund om eleven Elevens daglige funktionsniveau Afklaringer under STU forløbet Afklaringer før STU-forløbet Del 6. Samtykkeerklæring Når du underskriver nedenfor, giver du tilladelse til, at der kan indhentes relevante oplysninger om dig i forbindelse med din afslutning af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Dem, der kan indhente og udveksle oplysninger om dig, er de uddannelsessteder, du har været tilknyttet under dit STU-forløb, forvaltninger i kommunen, herunder jobcenteret, din lokale uddannelsesvejleder (UU) og regionens kliniske enhed. Når du skriver under, erklærer du samtidig, at du har fået vejledning om, at de oplysninger, der indgår i dit kompetencepapir, også indgår i kommunens sagsbehandling. Du erklærer også, at du har fået vejledning om, at du kan undlade at give samtykke helt eller delvist, og hvad det betyder, hvis du ikke giver samtykke. Dato og den unges underskrift Forældres/værges underskrift ( ) 17

18 Vejledning til udfyldelse af kompetencepapir ved afslutning af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kompetencepapiret udarbejdes af de involverede uddannelsesinstitutioner. (UVM 2016) Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der hjælper dem til at få en hverdag med så høj grad af selvstændighed som muligt, og som eventuelt kan bygge bro til videre uddannelse og/eller beskæftigelse. Kompetencepapiret for STU indeholder en beskrivelse af den unges opnåede kompetencer i STUforløbet opdelt på faglige, personlige og sociale kompetencer og en vurdering af den unges opfyldelse af læringsmålene. Første del af kompetencepapiret indeholder generelle oplysninger om den unge (del 1). Dernæst fremgår mål og perspektiver for fremtiden efter STU (del 2). Efterfølgende beskrives læringsmål og opnåede kompetencer i STU-forløbet (del 3), informationer om de enkelte uddannelses- og praktikdele (del 4), og baggrund om eleven (del 5). I det tomme felt i del 1 angives det, hvilke uddannelsessteder den unge har gået på. I kompetencepapirets del 3 skal den unges opnåede kompetencer beskrives opdelt på faglige, personlige og sociale kompetencer. For hvert læringsmål vurderes det, i hvilken grad der er tale om en tilegnet kompetence. Dette gøres ud fra følgende inddeling: Kan: Beskriver en tilegnet kompetence, som den unge kan udføre selvstændigt og på eget initiativ. Kan med støtte og hjælp: Beskriver en kompetence, som den unge kan udføre med den rette støtte og hjælp. Det angives, om den unge skal støttes til både handling og initiativ. Den enkelte unges mestring af kompetencen og konkrete støttebehov skal uddybes i forbindelse med hvert enkelt læringsmål. Under punktet certifikater angives det, hvis eleven har erhvervet certifikater og beviser, fx hygiejnebevis, truckcertifikat eller bestået 9. kl. prøve i engelsk. Det anbefales at påbegynde arbejdet med kompetencepapiret tidligt (f.eks. 6 mdr. før uddannelsens afslutning), så den unge oplever en langsom overgang mod tiden efter uddannelsen. Kompetencepapiret bør være færdigudfyldt omkring 3 måneder før uddannelsens afslutning. Den unge skal oplyses om, hvad kompetencepapiret skal/kan bruges til fremover, herunder i et eventuelt videre forløb i jobcentret. ( ) 18

19 Det anbefales at inddrage jobcentret og andre relevante aktører i god tid før uddannelsens afslutning, så der ikke er et langt slip mellem ophør af STU og f.eks. igangsættelse af ressourceforløb m.v. i jobcenterregi. Hvis den unge skal videre i et forløb i jobcentret, er det særligt vigtigt, at den unges erfaringer/ kompetencer fra eventuelle praktikforløb, der indgår i STU-forløbet, er beskrevet detaljeret, så jobcentret kan anvende oplysningerne i det videre arbejde med den unge. Det anbefales at tænke på den målgruppe, der skal læse kompetencebeviset, når det udfyldes. Anvend ikke indforstået sprog og faglige termer uden forklaring. De fremtidige brugere af kompetencebeviset kan have en anden faglig tilgang til den unge end de, der har stået for vejledning og undervisning på STU-forløbet. Det er derfor vigtigt, at det er meget klart, hvad der står. Anvend ikke uklare formuleringer. Hvis det f.eks. i kompetencepapiret vurderes, at den unge har mulighed for at udvikle sig yderligere, bør det specificeres under hvilke forudsætninger, på hvilke felter og til hvilket niveau dette vil være muligt. ( ) 19

20 Guideline til praktikbeskrivelse Praktik med henblik på at opnå afklaring og erkendelse i forhold til fremtidig beskæftigelse. Praktikbeskrivelserne skal beskrive såvel kompetencer samt begrænsninger. Beskrivelse af bl.a. jobfunktion, timetal, stabilitet og effektivitet, arbejdstempo, selvstændighed, udvikling, indlæringsevne, samarbejdsevne og omstillingsevne. Praktiksted: Hvad er den unges ønsker for fremtidig beskæftigelse? Er praktikanten motiveret for praktikken? Mødetider: Praktik start: Praktik slut: Arbejdsdage: (Alle dage eller?) Mødetidspunkter: Har det været forsøgt med øgning af arbejdstid? Hvis nej, hvorfor ikke? Arbejdskultur: Hilser praktikanten på kunder/kolleger på en passende måde? Møder praktikanten til tiden? Melder praktikanten afbud, hvis forhindret i at møde eller kommer for sent? Hvis ikke, hvordan følges der op? Deltager praktikanten i det sociale samvær på arbejdspladsen? Hvordan ses det? Hvordan samarbejder den unge med kollegaer og leder? Hvordan ses det? Hvordan fungerer den unge under deltagelse i fælles opgaver? Hvordan ses det? Hvordan håndterer praktikanten konflikter/uenigheder? Bruger praktikanten utilsigtet sin mobiltelefon i arbejdstiden? Rygepauser? Kan praktikanten modtage at blive korrigeret i arbejdsopgaver? Rost i opgaver? Arbejdets indhold: Har praktikanten faste arbejdsopgaver/rutiner/skiftende opgaver? Hvilke opgaver? Hvordan er sværhedsgraden af de givne opgaver, mild, udfordrende, svær? Hvordan formidles arbejdsopgaverne til praktikanten? ( ) 20

21 Hvis arbejdsopgaver vælges fra, hvorfor? Hvordan er praktikantens arbejdstempo? Er praktikanten omhyggelig med de givne opgaver? Hvordan ses det? Er der tidspunkter eller situationer, hvor funktionsevnen er bedre end på andre tidspunkter? Hvordan ses det? Lærer praktikanten af de fejl, der begås? Er det nødvendigt med kontrol af opgaverne fra kollega/chef? Kan praktikanten selv tage initiativ til løsning af opgaver? Hvordan ses det (- spørger efter nye opgaver, ser selv opgaver, spørge om hjælp til opgave, man er i gang med) Hvordan reagerer praktikanten, når vedkommende afbrydes i en given opgave, eller skal skifte opgave midtvejs? Hvilke opgaver er praktikanten mest tryg ved? Mindst tryg ved? Dygtigst til? Mindst dygtig til? Hvordan reagerer praktikanten, når der er en opgave vedkommende ikke kan løse? Er praktikanten vedholdende i de opgaver der gives, eller søger praktikanten ofte væk fra opgaven, hvis interessen tabes? Vurderes det, at praktikanten kræver støtteforanstaltninger til løsning af almene opgaver? Hvis ja, hvilke? Har der været udvikling i praktikperioden? Hvordan ses den? Hvorledes vil praktikstedet vurdere den effektive arbejdskraft hos praktikanten ud fra det timetal praktikanten har været der? Giv gerne en bedømmelse, hvis man sammenligner med ordinær arbejdskraft. Uddybende kommentarer vedr. praktikanten: ( ) 21

22 Et eksempel på en praktikbeskrivelse fra et jobtræningsforløb Dorte har siden december 2013 været i jobtræningsforløb på Lilleby Kro, hvor hun skal arbejde i opvasken samt hjælpe til med mindre opgaver i køkkenet. Beskrivelsen strækker sig fra december 2013 til oktober Eget arbejdsmarkedsperspektiv Dorte vil gerne have et job. Hun tænker, at hun kan arbejde i et fleksjob, fordi hun ikke tror på, at hun nogensinde vil komme til at arbejde på ordinære vilkår. For Dorte betyder dét at have et arbejde, at hun har noget at stå op til, og at hun kommer væk fra kommunen. Hun fortæller også, at det betyder meget for hende at have et socialt liv på arbejdet, da hun ellers godt kan blive lidt ensom. Hun værdsætter pauserne, hvor hun kan snakke med de andre ansatte. Dorte mener selv at have styr på de skrevne og uskrevne regler på virksomheden. Hun bruger kun sin mobil i de aftalte pauser, det er også her, hun ryger. I forhold til positive forventninger til jobbet nævner Dorte, at hun gerne vil ansættes på sigt og på den måde komme til at tjene egne penge. Hun føler selv, at hun har svært ved de perioder, hvor der er travlt i køkkenet, det bliver nemt uoverskueligt for hende, hvis der er travlt. Dorte fortæller, at hun, når det bliver uoverskueligt for hende, mister overblikket og at hun så begynder at dreje rundt om mig selv. Hun siger, at hun ikke synes, hun er så hurtig til jobbet, som de andre. Hun fortæller også, at hun har svært ved at overskue, hvornår hun skal gå i gang med rengøringen af opvasken, som skal gøres hver dag. Dorte er glad for at være i køkkenet og opvasken. Faglige og praktiske kompetencer Køkkenlederen fortæller, at jobbet som opvasker/medhjælper i køkkenet på normale vilkår vil indebære, at man selvstændigt vil kunne have overblikket over opvasken. Det vil sige, at man selv skal kunne planlægge, hvornår de forskellige ting skal vaskes af, så de er klar til køkkenet. Man skal også kunne arbejde i et almindeligt tempo og være i stand til at sætte tempoet væsentligt op, hvis der pludseligt bliver travlt. Ud over dette skal man have en god ordenssans, da der arbejdes på begrænset plads, og man skal selv være i stand til at klargøre maskinen med rent vand, sæbe og så videre. Som ansat på normale vilkår, skal man kunne have forskellige vagter (dag, aften og weekend). Dorte har forskellige opgaver i køkkenet. Hovedopgaven er opvasken, hvor hun skal vaske service samt gryder og andet fra køkkenet. Køkkenlederen fortæller, at Dorte efter to år fortsat skal guides i at vaske tingene ordentligt af, fx er bestikket beskidt, fordi hun ikke vasker det ordentligt af inden det kommer i opvaskemaskinen samt hendes fingre måske ikke er helt rene. Dorte kan ikke selv se, når tingene ikke er vasket ordenligt af. Arbejdsgiver vurderer derfor kvaliteten i ( ) 22

23 opgaven som værende 2 på en skala fra Tempoet i arbejdsopgaven er svarende til 4 på samme skala. I forbindelse med opgaven omkring opvasken, skal Dorte inden hun går hjem gøre rent i opvaskerummet. Kvaliteten af opgaven er lidt svingende, men køkkenleder vurderer, at Dorte klarer opgaven til 2-3 på en skala fra 1-10 (se beskrivelse senere). Tempomæssigt vurderer arbejdsgiver, at Dorte arbejder på 3 på en skala fra 1 til 10. Med til opvaskeopgaven hører også tøjvask, hvor Dorte skal vaske viskestykker, forklæder og vaskeklude. Køkkenleder fortæller, at Dorte putter tøjet i vaskemaskinen og når den er færdig puttes tøjet i en tørretumbler. Når tumbleren er færdig skal Dorte tage tøjet ud og ligge det sammen. Køkkenleder fortæller, at Dorte tager tøjet ud og ligger det på et bord. Herefter forlader hun opgaven. Køkkenleder må bede Dorte om at ligge tøjet sammen. Køkkenleder fortæller, at tøjet skal ligges sammen med det samme ellers glemmer Dorte opgaven i løbet af dagen. Køkkenleder vurderer, at Dorte løser opgavens kvalitetsmæssigt på en skala fra 1-10 på omkring 4. Tempoet er nedsat og svarende til 3 på samme skala. Udover opvasken er det planen at Dorte skal lave småopgaver i køkkenet. Hun skal være med til at smøre madpakker. Dorte løser opgaven i starten af forløbet, men køkkenleder fortæller, at de har taget opgaven fra Dorte igen på grund af hygiejne. Køkkenleder fortæller, at Dorte glemmer at vaske fingre efter toiletbesøg. Endvidere oplever køkkenleder, at Dorte bliver for stresset i forhold til at hun skal nå rengøringen i opvasken inden hun skal hjem hun bliver presset på tid. En anden opgave er at anrette forretter, men også denne opgave er taget fra Dorte igen på grund af samme årsag. I starten af forløbet skræller Dorte grøntsager, den også denne opgave er afsluttet. Der kan derfor ikke vurderes på en skala fra 1-10, hvordan Dorte vil klare opgaven i dag. Køkkenleder fortæller, at Dorte et par gange om måneden hjælper på værelserne med ekstra opredning. Det er en opgave, som Dorte godt kan lide køkkenleder tror, at det handler om, at Dorte kommer lidt væk fra opvasken. Køkkenleder fortæller, at Dorte vurderes ud fra stuepigernes kunnen. Dorte kan finde ud af at rede op og ikke andet end det - derfor ligger kvaliteten på opgaven på 5 på en skala fra Tempomæssigt måles Dorte sammen med stuepigerne, som vil kunne klare opgaven noget hurtigere end Dorte. Køkkenleder vurderer, at Dortes tempo er på 3 på en skala fra Køkkenleder siger, at medarbejderne har lagt mærke til, at de opgaver, som er af kort varighed og som Dorte godt kan lide, er hun hurtig til, fx at tage flaget ned om aftenen (som sker på samme klokkeslæt hver dag). De opgaver, som Dorte er knap så glade for (rengøring i opvaskerummet) går meget langsommere. Det har ikke ændret sig i de to år Dorte har været i køkkenet. Personlige kompetencer: ( ) 23

24 Udviklingspunkter: I jobtræningsforløbet fra december 2013 til oktober 2015 er der arbejdet med følgende punkter: Lære at udføre samtlige opgaver i opvasken, herunder klargøring af opvaskemaskinen og rengøring i rummet Der er arbejdet med punktet gennem hele Dortes jobtræningsforløb i perioden december 2013 til oktober I køkkenet hænger en seddel, som alle opvaskere skal gennemgå inden de går hjem. Det handler om rengøring af rummet, oprydning samt ligge vasketøjet til vask. Siden november 2014 er der arbejdet intenst med punktet. På hvert møde har vi talt med Dorte om, at hun skal huske at tjekke rengøringslisten, inden hun går hjem og at det skal ske hver dag. Det synes som om hun glemmer det kort efter vi har talt om det. I hvert fald er emnet taget op ca. hver måned gennem hele forløbet. Vi har forsøgt, at Dorte kun arbejder med et punkt af gangen for at indøve rutiner, men rutinen i at gøre tingene lagre sig ikke. Til møderne siger Dorte: Ja det skal jeg nok, men der sker ikke mere. Der er lavet aftale med køkkenlederen om, at hun (eller andre ansatte) skal sætte Dorte i gang ca. 1 time før arbejdstidsophør, så Dorte ar god tid til at udføre opgaven, inden hun går hjem. Køkkenlederen ved, at opgaven tager ca. en time for Dorte. Nogle enkelte dage (måske 5 i alt) er Dorte blevet i længere tid på arbejde for at blive færdig med rengøringsopgaven. På trods af ovenstående er Dortes rengøring mangelfuld, når hun tager hjem. Efter 1½ års jobtræning fortæller køkkenlederen, at Dorte glemmer fx at tørre borde af, får ikke spulet væggene godt nok, får besked på at vaske 2 ruder ud mod køkkenet, men melder opgaven færdig efter den rude. Hun skal rengøre de store flader samt spule på væggene også bag opvaskemaskinen og under vasken. Det betyder, at hun skal flytte sæbebeholder og andre ting, for at kunne spule væggene ordentligt. Køkkenlederen fortæller, at det tager personalet omkring minutter at spule rummet rigtig godt, men Dorte bruger kun 10 minutter og får det derfor ikke gjort ordentligt. Køkkenlederen fortæller, at de store flader er vasket godt nok, men det kniber med at spule væggene bag opvaskemaskinen og flytte de ting, som står under bordet, så der også kan spules grundigt under vasken. Køkkenlederen har flere gange vist Dorte, hvordan man skal gøre. Køkkenlederen siger, at hun tror, det handler om, at Dorte er for stresset, når hun skal i gang med opgaven og Dorte tænker: Kan jeg nå at gøre opgaven færdig inden jeg tager hjem. Køkkenlederen fortæller, at det måske handler om, at Dorte kommer for sent i gang med opgaven, så hun ikke kan nå at gøre det ordentligt, inden hun skal hjem. Det handler om, at Dorte ikke går i gang med opgaven, når køkkenpersonalet siger til hende, at hun skal gå i gang. Køkkenlederen fortæller, at det er et problem, fordi rengøringsdelen i opvasken er meget vigtig. Mindst 10 gange i det toårige forløb har Dorte fået at vide, hvilken betydning rengøringen i opvasken har: hvis der ikke er gjort rent, kan embedslægen lukke køkkenet og stedet vil få en stor bøde. Så rengøringen er en vital opgave i opvasken. Dorte har ligeledes fået at vide, at det er vigtigere at tage rengøringen i opvasken fremfor at vaske op. Køkkenlederen oplever, at Dorte nogle gange står og kigger på, at opvaskemaskinen kører fremfor at gøre rent. Aftalen med køkkenlederen er, at Dorte skal henvende sig til personalet, når hun synes, hun er færdig med opgaven, fordi opgaven skal kontrolleres. Der er behov for efterkontrol, fordi Dorte ( ) 24

25 (som beskrevet ovenstående) ikke gør ordentlig rent. Dorte glemmer at kontakte personalet. Når hun en enkelt gang husker at kontakte personalet, er der som regel rettelser, så Dorte skal gøre opgaven om. Dorte fortæller ved slutningen af forløbet, at hun også selv tjekker om alt er som det skal være hun siger, at hun ofte selv finder fejl eller ting, som ikke er blevet gjort ordentligt. I forhold til at tjekke opvaskemaskinen for sæbe fortæller køkkenlederen, at maskinen skriver fejlkode 50, så det er nemt at se, hvis der mangler sæbe. Dorte tjekker ikke om maskinen mangler sæbe eller afspænding personalet gør hende opmærksom på det. Det er en af de ting, som man ville forvente, at Dorte selv skulle kunne efter 2 års optræning. Fra december 2013 og til oktober 2015 er vandforbruget i opvasken steget drastisk op 150 kubik det første år. Gennem hele perioden har Dorte fået at vide, at hun ikke skal bruge bruseren til at skylle opvasken. I stedet skal hun fylde en balje med vand og skylle opvasken heri. Køkkenlederen fortæller, at de til sidst fjernede spuleren, så Dorte kun kan skylle af under vandhanen. I januar 2015 får Dorte fortsat at vide, at hun skal huske at slukke for vandhanen helt ellers bruger hun for meget vand. Efter 2 års jobtræningsforløb kan Dorte fortsat ikke opgaven, som man ellers vil forvente af en ungarbejder, oplyser køkkenlederen. Øge arbejdstempoet I perioden december 2013 til oktober 2015 er der arbejdet på at øge Dortes arbejdstempo. Gennem perioden er arbejdstempoet øget ganske lidt. Tempoet hænger ofte sammen med, hvordan Dorte har det på hjemmefronten. I de sidste to år har Dortes samlever haft svingende indtægt. Det går Dorte på, når der ikke kommer penge på kontoen eller samlever ikke møder i aktivering og dermed truslen om, at der ikke kommer penge på kontoen. I perioder, hvor det går godt derhjemme, er Dorte glad og tempoet ligger på 5 på en skala fra På de dårlige dage, hvor Dorte er sur (fordi Dorte er kommet for sent i seng) ligger tempoet på 2 på en skala fra Tempoet er gældende for alle arbejdsopgaver. Køkkenlederen fortæller, at Dortes arbejdstempo også er afhængigt af, hvor meget der er at lave. Hvis der er travlt i køkkenet, øges Dortes tempo. De dage, hvor der ikke er så meget at lave, går Dorte ofte i stå med sine opgaver, står og kigger på at opvaskemaskinen skal blive færdig eller, som køkkenlederen udtrykker det: Dorte nusser lidt rundt og får ikke gjort de ting, som hun skal. Dorte har behov for at blive sat i gang med arbejdet, hvis det handler om andet end opvask. I jobtræningsforløbet fra december 2013 til oktober 2015 har Dorte generelt ikke formået at øge sit arbejdstempo. Hun ligger generelt på et arbejdstempo på 2-5 på en skala fra (se ovenstående)køkkenlederen fortæller, at 5 er på de gode dage, hvor Dorte møder glad på arbejde. 2 er på de dårlige dage, hvor Dorte er sur, når hun møder ind. ( ) 25

26 Udbygge mængden af arbejdsopgaver, småopgaver for personalet og yderligere hjælp i køkkenet med råvarer og madpakker I december 2013 var det planen, at Dorte med tiden skal udbygge sine opgaver i køkkenet. Køkkenlederen oplyser, at dette ikke er muligt på grund af Dortes mange sår på arme og hænder (mere herom senere) samt hendes humør. Køkkenlederen fortæller, at de ikke udbygger Dortes opgaver på grund af let stressbarhed samt hygiejne. (se tidligere) Endvidere handler det også om hendes humør. Dorte bliver sur, når der stilles krav til hende. Køkkenlederen fortæller, at humøret er meget svingende alt afhængigt af, hvordan det går derhjemme. Når Dorte træder ind af døren, kan de mærke på hende om det er god eller dårlig dag de kan høre det på den måde, hun siger goddag på. Det handler ofte om, at hun ikke kommer i seng før ud på natten (ofte omkring kl. 1 eller 2). Det skyldes, at hun ser en del serier om natten. Dorte siger, at hun skal koble af, når hun kommer hjem fra arbejde omkring kl. 200 eller 200 og det gør hun, når hun ser serier. Tilsvarende sover hun længe om formiddagen typisk til omkring kl Dorte siger, at hun er træt og uoplagt dagen efter hun er kommet sent i seng. Køkkenlederen har i en periode i foråret 2014 i 3 måneder fået mentorbevilling. Bevillingen lød på, at hun hver aften skulle skrive til Dorte omkring midnat for at sige godnat til Dorte. Dorte og køkkenlederen fortæller, at Dorte ofte var i seng, når køkkenlederen skrev til Dorte. I vinteren 2014 / 2015 forsøger vi igen med samme ordning, men det har ingen effekt. I de stille perioder på arbejdspladsen spørger køkkenlederen indtil hvordan Dorte har det, når hun møder på arbejde. (der er ikke tid og overskud til at spørge til Dorte, når der er travlt i køkkenet) Køkkenlederen oplever hver gang hun spørger om Dorte er sur, at Dorte svarer nej. Køkkenlederen kan dog på tonefaldet høre om Dorte er sur eller ej. Køkkenlederen vælger at spørge lidt mere ind til det og Dorte svarer. Dorte oplever, at det hjælper på hendes humør, at der bliver spurgt mere ind til hende. På baggrund af ovenstående har det ikke været muligt at udvikle på Dortes arbejdsopgaver i jobtræningsperioden fra december 2013 til oktober Arbejde med sin hygiejne Ved opstarten af forløbet i december 2013 oplever køkkenlederen, at Dorte lugter af sved. Hun kommer ikke i bad og får ikke børstet tænder inden hun møder på arbejde. I foråret 2014 får køkkenlederen en mentorbevilling på 3 måneder. Bevillingen handler om, at hun hver dag skriver til Dorte, at Dorte skal huske at gå i bad samt børste tænder inden hun møder på arbejde. Dorte husker nu selvstændigt at gå i bad og bruge deodorant inden hun møder på arbejde. Ofte når Dorte ikke at børste tænder hjemmefra, hvorfor der er indkøbt tandbørste og tandpasta, som ligger på arbejdspladsen. Tandbørstning er aktuelt stadig et problem, som jeg påpeger hver gang jeg taler med Dorte (sker ca. hver uge). Dorte siger hver gang, at hun vil gøre det efter vores møde. Dorte fortæller, at hun ikke børster tænder de dage, hvor hun har fri. Hun har derfor ingen rutine med tandbørstning. Jeg har lavet en aftale med Dorte om, at hun sætter sin telefon til et bestemt klokkeslæt hver dag, hvor hun skal børste tænder, men Dorte glemmer det alligevel. ( ) 26

27 Dorte fortæller til møderne, at hun vasker sit tøj, men tørre det indenfor. Tøjet lugter surt. I september 2014 indkøbet arbejdspladsen derfor trøjer til Dorte, som hun kan tage på, når hun møder på arbejde. Trøjerne vaskes på arbejdspladsen. Punktet er delvist opfyldt, idet Dorte nu selvstændigt tager bad og bruger deodorant hver gang hun er på arbejde. Tandbørstning er efter snart et 2 årigt forløb stadig et aktuelt emne. 5. Højne kvaliteten i sit arbejde I jobtræningsperioden fra december 2013 til oktober 2015 er der arbejdet med at højne Dortes kvalitet i arbejdet. I starten bruger Dorte meget tid på at tjekke kaffekopperne, men tjekker ikke resten af opvasken. Det påpeges for Dorte, at hun skal tjekke alt hvad hun vasker op. Køkkenlederen fortæller, at når Dorte gennem en periode har tjekket fx kaffekopperne, så begynder Dorte at tjekke andre ting også. Køkkenlederen fortæller, at det ikke betyder så meget, fordi tjenerne tjekker servicet inden der dækkes bord eller der bliver serveret for gæsterne. Køkkenlederen oplever stadig svingende kvalitet i opvasken (se tidligere)og der er stadig behov for at tjekke op på, hvordan opvasken ser ud. Punktet kun delvist er opfyldt. 6. Blive mere sikker og tryg, så hun på sigt vil kunne tage de mere travle vagter I starten af forløbet i december 2013 har Dorte kun dagvagter, fordi hun skal vænne sig til at være på stedet. Køkkenlederen fortæller i juni 2014, at Dorte endnu ikke er klar til at tage de travle vagter. I oktober 2014 fortæller køkkenlederen, at det fortsat er et problem for Dorte. Dorte kan ikke overskue så meget opvask, som der fx er til at bryllup heller ikke selvom der er ekstra hjælp på. Det sidste års tid har Dorte kun haft aftenvagter. Køkkenlederen fortæller, at det handler om virksomhedens behov samt at Dorte ikke fungerede godt om formiddagen på grund af træthed, fordi hun ikke kom i seng i ordentlig tid om aftenen. Aftenvagterne fungerer godt for Dorte. Køkkenlederen fortæller, at Dorte arbejder godt og effektivt, når der er travlt: Hun får noget fra hånden, som arbejdsgiver siger. Hvis Dorte ikke når at blive færdig med opvasken, går hun ofte i gang dagen efter. Punktet er opfyldt, idet Dorte også kan tage de mere travle vagter. 7. Lære at samarbejde med de andre opvaskere Køkkenlederen fortæller ved opstarten af forløbet i december 2013, at Dorte har svært ved samarbejdet med de øvrige opvaskere (og køkkenpersonale). Dorte hvæser af de andre eller svarer igen, når der stilles krav til hende. Arbejdspladsen tager en snak med Dorte om problemet og efterfølgende synes det som om, at det hjælper. Køkkenlederen fortæller, at Dortes hvæsen ofte hænger sammen med hendes humør generelt og hvor stresset Dorte er. Gennem hele forløbet frem til oktober 2015 er det et emne som tages op ca. hver måned. Ofte har der været en episode eller to, hvor Dorte har reageret ( ) 27

28 uhensigtsmæssigt. Køkkenlederen har lært Dorte, at hun efterfølgende skal sige undskyld til vedkommende. Efterhånden samarbejder Dorte ikke med andre, fortæller køkkenlederen. Dette både på grund af at hun hvæser, men også fordi køkkenlederen har set, at Dorte trækker sig, når hun skal samarbejde hun træder i baggrunden og forventer, at de andre laver arbejdet. Arbejdsgiver fortæller, at Dorte deltager i pauserne. Alle taler med hende. Hun byder også selv ind med nogle få ting. I forhold til vagtplanen, som findes på nettet, er Dorte god til at orientere sig om mødetider. Køkkenlederen fortæller, at hun sender Dorte en sms om ny vagtplan. Herefter kontrollerer Dorte selv, hvornår hun skal møde. Køkkenlederen siger aldrig til Dorte, hvornår næste vagt er. Hvis der skal byttes vagter, er det også her, det foregår. Dorte er ikke fleksibel i forhold til bytning af vagter. Hun kan ikke gennemskue, at såfremt hun bytter en vagt med en anden, kan hun også selv få byttet en vagt på et senere tidspunkt. Køkkenlederen er kommet frem til, at der ikke skal byttes vagter med Dorte og i stedet arbejder Dorte selvom hun fx skal til familiefødselsdag. 8. Øge arbejdstiden I starten af forløbet i december 2013 arbejder Dorte 20 timer ugentligt. Hun har 4-5 dages vagter. Efter 4 måneder fortæller køkkenlederen, at Dorte bliver meget træt, når hun arbejder 4-5 dage i træk. I stedet ændres vagtplanen, så Dorte kun møder 3 dage i træk og har herefter 1-2 fridage. I løbet af sommeren 2014 får Dorte flere og flere aftenvagter, fordi det er her, der er mest at lave. Arbejdstiden øges til gennemsnitligt 25 timer om ugen. Siden har Dorte kun aftenvagter. Mødetiden er typisk fra kl til kl. 200 eller 200 alt afhængig af, hvor meget der er at lave. Køkkenlederen fortæller, at Dorte hver gang møder til tiden ofte møder hun mintutter før arbejdstids begyndelse. Når Dorte møder ind, begynder hun på arbejdet med det samme. Det er sjældent Dorte går før arbejdsdagen er slut flere gange bliver hun lidt længere for at gøre arbejdet færdigt. Dorte skynder sig aldrig med arbejdet, så hun kan komme hurtigere hjem. Dorte er god til i god tid at give besked om evt. fridage, så køkkenlederen kan lave vagtplanen efter det. Det samme gælder i forhold til ferie. Gennem forløbet har Dorte haft 3-4 sygedage. Hver gang har hun ringet i god tid, så køkkenlederen var klar over, at Dorte ikke kom på arbejde og kunne nå at finde en anden opvasker. Køkkenlederen fortæller, at det ikke er muligt at øge arbejdstiden yderligere for Dorte, fordi Dorte ofte virker træt og uoplagt. (se ovenstående beskrivelse omkring humør) Køkkenlederen vurderer, at de 25 timer, som Dorte gennemsnitligt arbejder om ugen, vil være det niveau, som Dorte kan klare. Endvidere fortæller køkkenlederen, at det fungerer rigtig godt for Dorte at møde 2-3 dage i træk og herefter have 1-2 fridage. ( ) 28

29 Fra den 9. oktober 2014 er der yderligere arbejdet med: 9. Brugen af rullebord I december 2013 fortæller Dorte, at hun ønsker at arbejde med sit arbejdstempo, som hun ønsker øges. Køkkenlederen fortæller, arbejdstempoet kan øges ved, at Dorte bruger et rullebord, når hun skal ligge service på plads Dorte går ellers med en ting i hver hånd, så hun skal gå frem og tilbage mange gange. Efter 9 måneder lærer køkkenlederen stadig Dorte, hvordan hun skal bruge rullebordet, når der sættes service på plads. Køkkenlederen fortæller, at Dorte skal samle alt servicet på rullebordet og herefter sætte tingene på plads. Efter 1 års jobtræning bruger Dorte rullebordet hver gang hun vasker op. Dorte fortæller, at hun ikke længere har så ondt i benene og hun kan mærke, at hun ikke længere bliver stå træt efter endt arbejdsdag. Punktet er opfyldt. På baggrund af det 2 årige forløb vurderer køkkenlederen, at Dorte ikke vil være i stand til at tjene sin egen løn i et job på ordinære vilkår. Køkkenlederen tilbyder Dorte arbejde i et fleksjob, hvis et sådant bevilges. Dorte ansættes umiddelbart efter endt jobtræningsforløb. ( ) 29

30 Arbejdsvurderingsskema (Skabelon) Navn Team/gruppe Dato Udfyldt af Skemaet udfyldes af eleven (evt. i samarbejde med personale) og derefter af personalet. Der skal primært vurderes i forhold til arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i, i forbindelse med undervisningen. Arbejdsfunktioner A. Mødepræcision Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Kommer altid præcist Overholder mødetiderne tilfredsstillende Rimelig påpasselig med mødetiderne, dog med enkelte svigt Kommer alt for ofte for sent Formår ikke at overholde mødetiderne Bemærkninger: B. Stabilitet Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Møder altid op Møder stabilt melder afbud enkelte gange Møder nogenlunde stabilt melder dog ofte afbud Fremmøde svingende melder ikke altid afbud Mange forsømmelser uden grund/afbud Bemærkninger: C. Arbejdstempo Elev Personale Niveau 0 Har meget højt arbejdstempo og hænger i dagen igennem Niveau 1 Godt og stabilt arbejdstempo Niveau 2 Jævnt og roligt arbejdstempo ( ) 30

31 Niveau 3 Niveau 4 Arbejder langsomt Arbejder meget langsomt Bemærkninger: D. Kvaliteten af det udførte arbejde Elev Personale Niveau 0 Der er god kvalitetsbevidsthed omkring de kendte Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 arbejdsopgaver Kvaliteten af det udførte arbejde er svingende, men oftest i orden Kvaliteten af det udførte arbejde er svingende, men oftest mangelfuld Kvaliteten af det udførte arbejde er sjældent i orden Kvaliteten af det udførte arbejde er aldrig i orden Bemærkninger: E. Koncentration om opgaverne Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Arbejder meget koncentreret Arbejder koncentreret og går sjældent i stå Formår at koncentrere sig om arbejdet i perioder holder nogle pauser Let afledelig og kan ikke samle sig om arbejdet holder mange pauser Kan kun i korte perioder koncentrere sig om arbejdet forlader ofte arbejdet i utide Bemærkninger: F. Opfattelse af instruktion Elev Personale Niveau 0 Har en meget fin opfattelsesevne selv ved komplicerede instruktioner. Tænker og arbejder selvstændigt Niveau 1 Har en fin opfattelsesevne kan huske og udføre tidligere instruktioner Niveau 2 Opfatter em normal instruktion instruktionen skal nogle gange gentages efter afbrydelse i arbejdet Niveau 3 Skal have en omhyggelig instruktion og misforstår let instruktionen skal gentages, hvis arbejdet har været afbrudt Niveau 4 Har svært ved at modtage og forstå en instruktion selv ved enkle arbejdsopgaver. Instruktionen skal gentages flere gange Bemærkninger: ( ) 31

32 G. Ordenssans Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Har altid orden i sine ting og holder alt ryddeligt Holder en tilfredsstillende orden omkring sig Holder orden omkring sig, hvis der gøres opmærksom på dette Har manglende ordenssans og får let uorden omkring sig Sjusket og rodet med materialer, værktøj, arbejdsplads og/eller personlige ting Bemærkninger: H. Selvstændighed Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Forstår straks at udføre arbejdet sikkert og selvstændigt Udfører på egen hånd nye ting arbejder forholdsvis selvstændigt Er selvstændigt arbejdende, dog først efter instruktion. Kan holde sig i gang indenfor givne arbejdsopgaver For lidt selvstændighed i arbejdet er noget tilbageholdende og usikker og har svært ved at komme i gang Mangler selvstændighed, er ubeslutsom, usikker og skal altid sættes i gang Bemærkninger: I. Trivsel Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Trives meget godt og tager del i sociale aktiviteter er yderst positiv og åben Trives godt og udviser interesse for andres trivsel Trives godt i fælleskab, men søger primært kontakt med personalet Er en enspænder, der har det svært med åbenhed og social dialog Trives ikke i fælleskabet Bemærkninger: J. Samarbejde Elev Personale Niveau 0 Let at samarbejde med og har en god situationsfornemmelse Niveau 1 Let at samarbejde med åben og hjælpsom Niveau 2 Kan for det meste indordne sig i gruppen og er sædvanligvis villig til at samarbejde Niveau 3 Kan være lidt ensidig og påståelig, men samarbejder nogenlunde Niveau 4 Synes uvillig til at samarbejde ( ) 32

33 Bemærkninger: K. Fleksibilitet Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Kan hurtigt skifte mellem flere forskellige arbejdsopgaver og udfører alle opgaver tilfredsstillende Kan skifte mellem og udføre kendte arbejdsopgaver Kan skifte mellem og udføre enkle arbejdsopgaver Kan kun udføre enkle arbejdsopgaver Har meget svært ved at skifte mellem selv helt enkle arbejdsopgaver Bemærkninger: L. Omstillingsparathed Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Er rigtig god til at omstille sig og parat til hele tiden at lære nyt God omstillingsparathed og nysgerrighed Omstillingsparat med nogen hjælp og vejledning Er ikke særlig omstillingsparat og har svært ved at lære nyt Har meget svært ved at lære nyt Bemærkninger: M. Personlig fremtræden Elev Personale Niveau 0 Formår at tilpasse sig skolens normer mht. personlig fremtræden og hygiejne i alle arbejdssituationer Niveau 1 Formår at tilpasse sig skolens normer mht. personlig Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 fremtræden og hygiejne i de fleste arbejdssituationer Tilfredsstillende fremtræden med enkelte undtagelser Formår kun efter gentagne opfordringer at tilpasse sig skolens normer mht. personlig fremtræden og hygiejne Formår ikke at tilpasse sig skolens normer for personlig fremtræden og hygiejne Bemærkninger: N. Struktur Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Er i stand til selvstændigt at strukturere arbejdet Er i stand til at strukturere arbejdet indenfor en given ramme Er i stand til at strukturere arbejdet indenfor en given opgave Er i stand til at strukturere en arbejdsopgave med lidt hjælp Er i stand til at strukturere en arbejdsopgave med massiv hjælp Bemærkninger: ( ) 33

34 O. Initiativ Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Kan tage initiativ til arbejdsopgaver udviser overblik Kan tage initiativ til kendte arbejdsopgaver Kan nogle dage tage initiativ til kendte arbejdsopgaver Skal have hjælp til at tage initiativ mangler overblik Er ikke i stand til at tage initiativ Bemærkninger: P. Evne til at opdage og udbedre fejl Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Kan selvstændigt opdage og udbedre fejl Kan selvstændigt udbedre fejl - er i stand til at lære af egne fejl Kan selvstændigt udbedre fejl med hjælp Gør sit bedste, men laver ofte fejl Kan ikke udføre opgaven Bemærkninger: Q. Motivation Elev Personale Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Motiveret ønsker at lære nyt Motiveret, men foretrækker det velkendte Motiveret, men mister motivationen efter kort tid Umotiveret, men lærer det nødvendige Umotiveret, svær at motivere for arbejdet Bemærkninger: ( ) 34