tryg heds indeks københavn 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tryg heds indeks københavn 2014"

Transkript

1 tryg heds indeks københavn 2014

2

3 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Christianshavn Indre By Kgs. Enghave Nørrebro Valby Vanløse Vesterbro Østerbro Tryghedsindeks Oversigtstabel... 51

4

5 København skal være en tryg by for alle København er en livlig og dynamisk by i vækst, hvor op mod københavnere til dagligt lever sammen. Tryghedsindekset for 2014 viser, at København generelt stadig er en tryg by at bo og leve i. Antallet af københavnere, der udsættes for kriminalitet, er faldet de seneste år, og færre københavnere oplever at være utrygge i deres nabolag. Det er jeg, som københavner og borgmester, meget tilfreds med. Men tryghedsindekset viser også, at vi ikke er i mål endnu, og at vi fortsat skal have fokus på at blive bedre. Vi hverken kan - eller skal - acceptere utryghed og kriminalitet i København. Jeg er glad for, at København har gennemgået en stigning i trygheden de seneste år. Københavnernes overordnede tryghed er i 2014 på samme niveau som i 2013, der var den bedste tryghedsmåling, vi har haft indtil nu. Det er positivt, også selvom vi stadig har problemer med den organiserede kriminalitet, som politiet arbejder hårdt på at komme til livs. Det er også positivt, at den øgede tryghed i København slår igennem i områder som fx Nørrebro, som ellers har haft problemer med kriminalitet. Det er kun politiet, der kan bekæmpe kriminaliteten. Men som kommune kan vi forebygge og hjælpe politiet i deres vigtige arbejde. Fx har vi siden 2011 haft en særlig tryghedsindsats Hotspot på Indre og Ydre Nørrebro. Formålet var at reducere kriminaliteten og årsagerne til kriminaliteten. Tryghedsindekset for 2014 viser, at andelen af beboere på Nørrebro, der er utrygge i deres nabolag, er halveret sammenlignet med situationen i Faktisk er Nørrebro en af de bydele, hvor andelen af utrygge beboere er faldet mest. Det er jeg glad for. Også selvom jeg er meget opmærksom på, at vi ikke er i mål endnu på Nørrebro. Men det er ikke kun Nørrebro, der har brug for vores fokus. I det sydvestlige Valby er udviklingen det seneste år gået den gale vej. Her angiver beboerne i stigende grad kriminalitet som et nabolagsproblem, og vi kan se en stigning i antallet af anmeldelser, særligt for indbrud. Det skal vi ændre, og tryghedsindekset hjælper os til at sætte ind de rigtige steder. Det er vigtigt, at vi fortsat og fokuseret arbejder for at forebygge, at unge bliver involveret i kriminalitet, og at de unge, der allerede er på en forkert kurs, får et klart og tydeligt alternativ. Det kræver, at vi samarbejder tæt med de lokale kræfter, boligorganisationer, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Vi skal stå sammen om en mere tryg by, og vi skal sørge for, at de unge får en uddannelse og kommer i job. Her har alle et ansvar - også den unge selv og den unges forældre. I København er vi ikke tilfredse, før alle bydele er trygge. Vi giver ikke op, før alle unge får en uddannelse og et job, og vi stopper ikke, før den organiserede kriminalitet er bekæmpet. Med tryghedsindekset i hånden er vi på rette vej, og vi takker alle de mange aktører og ildsjæle, der hver dag bidrager til et tryggere og bedre København. Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester 5

6 Sådan har vi målt Tryghedsindekset er sammensat af to datakilder: En spørgeskemaundersøgelse blandt mere end københavnere, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget samt registrerede politianmeldelser. Politianmeldelserne indeholder både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer af hændelser på patruljering og særlige indsatser. Et sammensat indeks giver et mere retvisende billede af borgernes udsathed for kriminalitet og kriminalitetsomfanget i nabolaget. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og tre forhold: Hvad beboerne har været udsat for, Hvordan beboerne vurderer områdets problemer med kriminalitet, Hvor mange anmeldelser til politiet, der har været i området, indgivet af borgere og politi. De to første forhold måles ved spørgeskemaundersøgelsen, og det sidste ved politiets anmeldelsesregistre. Tryghedsindekset følger udviklingen for hele Københavns Kommune, de 12 lokaludvalgsbydele og 35 lokalområder. København er inddelt i 35 distrikter med indbyggere i hvert distrikt. I inddelingen af distrikter er der taget hensyn til, at distrikterne holdes inden for de 12 lokaludvalgsbydele og SSP distrikterne samt naturlige grænser i form af parker og grønne områder. Herved skabes størst ejerskab og anvendelighed af resultaterne. Tryghedsindekset placerer de respektive distrikter på en skala fra 0 til 100. Målingen, der blev foretaget for første gang i 2009, er udgangspunktet for sammenligning af tryghedssituationen i København over tid. Resultaterne for Tryghedsindekset præsenteres som fem handlingsanvisende tryghedskategorier. Det vil sige, at en given værdi på Tryghedsindekset tildeles en kategori, der viser, hvor stort et behov, der er for indsats i et område. For at kunne sammenligne behovet over tid anvendes den samme inddeling, som blev foretaget i Figur 1 Tryghedsindeksets opbygning Vold/trusler Spørgeskema: Borgernes udsathed Nabolagsproblemer Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk Chikane mv. Tryghedsindeks Vold/trusler Indbrud Politiets register Tyveri Narkotika Hærværk Chikane mv. De fem tryghedskategorier er: Markant behov for indsats Området har et markant behov for en tryghedsskabende indsats udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 19, Intensiveret behov for indsats Området har et intensiveret behov for en tryghedsskabende indsat udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 15,60-19,03. Reduceret indsats Området har ikke behov for en tryghedsskabende indsats udover normalindsatsen. Dette interval går mellem indeksværdierne 11,83-14,04. Minimalt behov for indsats Behovet for en tryghedsskabende indsats er minimalt i det pågældende område. Dette interval går mellem indeksværdierne 0-11,83. Ordinært behov for indsats Området har behov for tryghedsskabende indsatser svarende til normalindsats. Dette interval går mellem indeksværdierne 14,04-15,60. 6

7 København fastholder tryghedsniveauet fra sidste år Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt Tryghedsindeks 2014 viser, at København i 2014 har fastholdt tryghedsniveauet fra 2013, som er det bedste hidtil målt. Mellem 2013 og 2014 ses der ikke nogen udvikling i Tryghedsindeksscoren for København som helhed. I 2014 er der fem områder i København med markant eller intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Det er fortsat det sydvestlige Indre by, Christianshavn og området omkring Københavns Hovedbanegård, der har et markant behov for tryghedsskabende indsatser, mens Indre Nørrebro, vest for Nørrebrogade, og det sydvestlige Valby har et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Tryghedsindekset Tryghedsniveauet for København har generelt gennemgået en positiv udvikling i perioden , hvilket fremgår af grafen for Tryghedsindeksscoren I 2014 fastholdes det overordnede tryghedsniveau fra Tryghedsindeksscore

8 fortsat reduceret indsatsbehov i københavn Fortsat reduceret behov for tryghedsskabende indsatser i København Tryghedsindekset 2014 viser, at der samlet set er et reduceret indsatsbehov i København. Det grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Det gule trafiklys betyder, at der ikke kan påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i Københavnerne oplever et stigende problem med narkotika i nabolaget sammenlignet med sidste år Spørgeskemaindekset er i 2014 fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov for København. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling på det overordnede spørgeskemaindeks sammenlignet med startmålingen i Det vil sige, at københavnerne i mindre grad angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i deres nabolag sammenlignet med situationen i Sammenlignet med startmålingen i 2009 kan der påvises en signifikant positiv udvikling indenfor samtlige kriminalitetstyper, bortset fra indbrud og tyveri. Det vil sige, at københavnerne i 2014 i mindre grad angiver vold/trusler, narkotika, hærværk og chikane som et problem i deres nabolag end i Der kan ikke påvises en overordnet udvikling på spørgeskemaindekset fra 2013 til Københavnerne angiver dog i signifikant højere grad narkotika som et nabolagsproblem i 2014 sammenlignet med I 2014 oplever københavnerne narkotika som et ordinært nabolagsproblem, hvilket også var niveauet i Der kan ikke påvises en udvikling indenfor københavnernes angivelser af de øvrige kriminalitetstyper fra 2013 til Færre politianmeldelser for tyveri sammenlignet med sidste år Anmeldelsesindekset for København er fortsat i kategorien ordinært indsatsbehov. Det totale antal anmeldelser pr indbyggere er omtrent det samme som ved sidste måling i Der kan dog observeres forskydninger i antallet af anmeldelser for de forskellige kriminalitetstyper*. Der er sket et fald på ca. 12 pct. i antallet af anmeldelser pr indbyggere for hærværk og ca. 2. pct. for tyveri. Derimod er anmeldelserne pr indbyggere steget med knap 13 pct. for vold/trusler, ca. 11 pct. for narkotika og knap 2 pct. for indbrud. Udviklingen i antallet af anmeldelser kan variere over tid og følger ikke nødvendigvis en lineær udvikling. Det fremgår af grafen på modstående side, hvorfra udviklingen for de enkelte kriminalitetstyper kan følges. Sammenlignet med startmålingen i 2009 er der i 2014 færre anmeldelser pr indbyggere for indbrud, der er faldet med 15 pct., vold/trusler der er faldet med 12 pct. og hærværk der er faldet med 39 pct. Derimod er anmeldelserne for tyveri steget med 16 pct. og anmeldelserne for narkotika er steget med 3 pct. * Forandringer ved overgangen til et centralt registreringssystem i Københavns Politi (fra POLSAS til HSII) har medført et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane (hændelseskoderne i serien). Det er således ikke muligt konsistent at beskrive udviklingen i politianmeldelser for chikane fra

9 Stigende anmeldelsestal Tyveri: Antallet af anmeldelser steg med ca. 19 pct. i perioden I 2014 ser denne negative udvikling for tyveri ud til at være standset. Sammenlignet med 2009 er stigningen på 16 pct. Narkotika: Antallet af anmeldelser faldt med ca. 22 pct. i perioden , men er steget fra Sammenlignet med 2009 er stigningen på 3 pct. Faldende anmeldelsestal Indbrud: Antallet af anmeldelser steg med ca. 23 pct. i perioden , hvorefter antallet af anmeldelser for indbrud faldt i perioden Fra er det samlede fald på 15 pct. Vold/trusler: Antallet af anmeldelser faldt fra , men steg herefter frem mod I 2014 er der 12 pct. færre anmeldelser for vold/trusler, sammenlignet med situationen i Hærværk: Antallet af anmeldelser er faldet over hele perioden, og fra er det samlede fald i anmeldelser for hærværk på 39 pct Udvikling i anmeldelser pr indbyggere, 2009 som basisår* Antallet af anmeldelser pr indbyggere er indekseret til værdien 100 i Det vil sige, at et tal over 100 er lig med en stigning i forhold til udgangspunktet i Vold/trusler Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk Lokale forskelle i indsatsbehov Kortet nedenfor viser indsatsbehovet i de 35 distrikter i København. Det fremgår, at der fortsat er forskelle i behovet for tryghedsskabende indsatser i de forskellige områder af byen. Fem områder med markant eller intensiveret behov I 2014 er der fortsat fem distrikter, der har et markant eller intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. De tre områder, der har et markant behov for tryghedsskabende indsatser, er de samme som i Ydre Nørrebro, (distrikt 12) har omvendt flyttet sig fra et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser i 2013 til et reduceret behov i Dette fald skyldes primært et stort fald i anmeldelser for vold/trusler, indbrud og hærværk. På spørgeskemaindekset observeres også et mindre fald i beboernes oplevelse af kriminalitet i nabolaget, hvor indsatsbehovet for tyveri, indbrud, hærværk og chikane falder. Trods den positive udvikling, angiver beboerne i distrikt 12 fortsat i signifikant højere grad kriminalitet som nabolagsproblem end københavnere generelt. De tre områder med et markant behov for tryghedsskabende indsatser i 2014 er: Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv, (distrikt 1) Christianshavn og Holmen, (distrikt 3) Vesterbro omkring Hovedbanegården, (distrikt 27) De to områder med et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser i 2014 er: Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade, (distrikt 8) Valby sydvest, (distrikt 22) Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade, (distrikt 8) havde også i 2013 et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Valby sydvest (distrikt 22) har derimod oplevet en væsentlig forværring i trygheden fra et reduceret behov i Stigningen på Tryghedsindekset for distrikt 22 skyldes både en stigning i beboernes angivelse af kriminalitet som problem i nabolaget, og en stigning i de registrerede politianmeldelser. Beboerne i distrikt 22 angiver særligt indbrud som et bekymrende nabolagsproblem, hvilket understøttes af et højt antal politianmeldelser for indbrud. 9

10 Udvikling i københavnernes udsathed og utryghed i perioden Tryghedsindekset er et sammensat mål af borgernes udsathed for kriminalitet, deres oplevelse af kriminalitet i nabolaget og politiets registrerede anmeldelser. I dette afsnit ses på udviklingen i københavnernes utryghed i perioden Der ses på såvel borgernes udsathed for kriminalitet som på borgernes oplevelse af nabolagsproblemer, der gør dem utrygge. Endvidere ses på udviklingen i andelen af københavnere, der føler sig utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i aften-/nattetimerne og andelen af københavnere, der generelt føler sig utrygge i deres nabolag. Københavnernes udsathed for kriminalitet En del af den positive udvikling på Tryghedsindekset skyldes et fald i de registrerede anmeldelser for København, siden den første måling i Det er ikke alt begået kriminalitet, der anmeldes til politiet, og derfor indgår det ikke i de registrerede politianmeldelser. Tryghedsindekset viser, at en betydelig andel af de personer, der har været udsat for kriminalitet, eller forsøg på kriminalitet, ikke anmelder episoden til politiet. Dette forhold betegnes mørketal og fremgår af tabellen nedenfor. Et højt mørketal indikerer, at en stor andel af kriminaliteten ikke anmeldes til politiet. Mørketal: Andel af kriminalitet der ikke anmeldes til politiet København Vold Trusler Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk Chikane ,0 89,1 51,3 47,9 97,6 72,3 93, ,6 85,0 47,4 48,8 97,6 73,7 95, ,4 85,7 39,7 47,4 96,6 73,5 95, ,2 84,0 47,9 47,1 96,8 77,2 95, ,1 85,8 47,6 45,7 96,9 73,5 93, ,0 85,5 41,8 47,6 96,9 73,8 94,8 Mørketallene viser, at københavnerne i størst omfang anmelder indbrud og tyveri. Derimod anmelder københavnerne kun i begrænset omfang den chikane og narkotikakriminalitet, som de er udsatte for i deres nabolag. De registrerede politianmeldelser i Tryghedsindekset stammer endvidere ikke alene fra beboerne i et område, men også fra bl.a. besøgende i området, erhvervslivet og fra politiet selv i forbindelse med deres patruljering og særlige indsatser. En ændring i politianmeldelserne i en bydel er derfor ikke nødvendigvis alene en ændring i beboernes udsathed for kriminalitet. I det følgende afsnit undersøges derfor udviklingen i andelen af borgere, der svarer, at de har været udsat for kriminalitet eller forsøg på kriminalitet. 10

11 Københavnerne er mindre udsatte for kriminalitet Det kan påvises, at andelen af københavnerne, der svarer, at de har været udsat for kriminalitet eller forsøg herpå indenfor de seneste 12 måneder, er signifikant lavere for samtlige kriminalitetstyper i 2014 end i 2009, bortset fra indbrud, hvor der ikke kan påvises en udvikling. Det fremgår af grafen, at andelen af københavnere, der har svaret at de har været udsat for indbrud eller forsøg på indbrud, steg i perioden 2009 til Fra 2011 til 2014 er andelen af københavnere, der svarer, at de har været udsat for indbrud eller forsøg på indbrud faldet signifikant Andel af københavnere udsat for kriminalitet 19,0 16,8 16,6 14,1 8,9 7,1 4,0 12,7 9,8 9,3 5,8 4,7 3,0 Trusler Vold Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk Chikane Faldende utryghed og kriminalitet i nabolaget Københavnerne er blevet spurgt, hvorvidt der forekommer forskellige problemer i deres nabolag, og hvorvidt denne forekomst gør dem utrygge. I 2014 er det primært indbrud, der skaber utryghed blandt københavnerne, idet knap en tredjedel af københavnerne svarer, at der forekommer indbrud i deres nabolag, og at det gør dem meget eller lidt utrygge. I lighed med målingen af københavnernes udsathed for indbrud, så er andelen af københavnerne, der svarer at der forekommer indbrud i deres nabolag, og det er forbundet med utryghed, størst i 2011 og signifikant lavere i ,4 Andelen af københavnere, der angiver forekomst og utryghed 20,2 19,7 17,4 16,9 15,6 14,4 14,0 12,4 10,5 Sammenlignet med 2010 * er der signifikant færre københavnere, der i 2014 angiver, at der forekommer vold, ballade på gaden, gene fra grupper, trusler og tyveri fra bil i deres nabolag, og at det gør dem utrygge. Sammenlignet med 2013 er der dog en signifikant større andel af københavnerne, der i 2014 svarer, at de oplever salg af narkotika og hash samt stof/alkoholmisbrug på gaden, og at det gør dem utrygge. Samlet set viser det sig, at en mindre andel af københavnerne i 2014 udsættes for kriminalitet og oplever utryghed som følge af kriminalitet i deres nabolag sammenlignet med situationen i * Før 2010 blev spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen kodet anderledes, hvorfor 2010 er valgt som det tidligste år for sammenligning. 11

12 Færre københavnere er utrygge i deres nabolag I Tryghedsindeksets spørgeskemaundersøgelse spørges københavnerne også om, hvor trygge de er i deres nabolag, og hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Resultatet fremgår af grafen nedenfor og viser, at der både er sket et fald i andelen af københavnerne, som er utrygge i aften-/nattetimerne, og andelen der føler sig utrygge i deres nabolag. Der er en statistisk stærk sammenhæng mellem at være utryg i eget nabolag og at være utryg i aften-/nattetimerne i eget nabolag. Men som det fremgår af grafen, er der en væsentlig større andel af københavnerne, der føler sig utrygge i aften-/nattetimerne, end der er københavnere, der føler sig utrygge i deres nabolag Andelen af utrygge københavnere ,9 7,1 Utryghed i aften/nattetimerne Utryghed i nabolag Sammenlignet med 2009 er der sket et signifikant fald i andelen af københavnere, der føler sig utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i aften-/nattetimerne. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i Sammenlignet med 2009 er der sket et signifikant fald i andelen af københavnere, der føler sig utrygge i deres nabolag. Der kan endvidere påvises et signifikant fald sammenlignet med sidste måling i Andel der er utrygge i deres nabolag 20,2 16,1 15,1 12,6 12,5 12,3 10,9 10,6 11,1 10,6 9,4 9,4 7,1 7,6 8,1 6,2 6,7 6,9 6,1 6,4 5,5 5,2 3,4 1,9 3,6 3, Fortsat store lokale forskelle i borgenes utryghed Den faldende utryghed i København er ikke ligeligt fordelt i byen. Nogle bydele har oplevet en større udvikling end andre. Af grafen fremgår det, at det særligt er i bydelene: Indre By, Kgs. Enghave, Nørrebro, Christianshavn og på Amager Øst, hvor der er sket store fald i andelen af beboere, der er utrygge i deres nabolag. Grafen viser også, at det fortsat er bydelene: Nørrebro, Bispebjerg og Brønshøj-Husum, der har den største andel af beboere, der svarer, at de er utrygge i deres nabolag. Udviklingen i københavnernes udsathed og utryghed viser, at den generelle udsathed og utryghed er forbedret siden Det kommer også til udtryk ved, at andelen af borgerne, der svarer, at de føler sig utrygge i deres nabolag, er faldet. Der er dog fortsat store lokale variationer på tværs af bydelene i forhold kriminalitet, borgernes oplevelse af kriminalitet og andelen af utrygge beboere. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte bydele. 12

13 fortsat minimalt indsatsbehov på Amager vest Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt Tryghedsindekset 2014 viser, at der forsat er et minimalt indsatsbehov på Amager Vest. Der kan påvises en positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, men ikke sammenlignet med sidste måling i I 2014 angiver beboerne på Amager Vest i signifikant mindre grad, at de er udsatte for og oplever kriminalitet som nabolagsproblem, sammenlignet med københavnerne generelt. Fortsat minimalt behov for tryghedsindsats De grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, mens det gule trafiklys betyder, at der ikke kan påvises nogen signifikant udvikling siden sidste måling i Beboerne på Amager Vest oplever mindre kriminalitet end københavnerne generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov. Sammenlignet med København kan det i 2014 påvises, at beboerne på Amager Vest i signifikant mindre grad angiver, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i deres nabolag. På Amager Vest kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Det betyder, at beboerne i mindre grad angiver at være udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet i nabolaget. Dog kan der ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i I 2014 er det fortsat indbrud, som beboerne på Amager Vest angiver som det største nabolagsproblem. Indsatbehovet for narkotika er steget fra minimalt i 2013 til reduceret i Færre anmeldelser end København for de fleste kriminalitetstyper Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov, hvor det for København er ordinært. Sammenlignet med København er der færre anmeldelser pr indbyggere på Amager Vest for samtlige kriminalitetstyper bortset fra hærværk, hvor Amager Vest ligger på niveau med København. Sammenlignet med 2013 er der sket en stigning i antallet af anmeldelser for vold/trusler på 30 pct. og narkotika på 26 pct., mens indbrud er steget med 6 pct. i Dog er der fortsat væsentligt færre anmeldelser for narkotika og vold/trusler på Amager Vest end i København generelt. Anmeldelserne for tyveri og hærværk er begge faldet med 9 pct. i 2014 sammenlignet med I 2014 er der færre anmeldelser på Amager Vest for hærværk, indbrud og vold/trusler sammenlignet med 2009, mens der er flere anmeldelser for narkotika og tyveri. 13

14 områderne på Amager vest Tryghedsindeksscore Amager Vest distrikt 28 distrikt 29 distrikt 30 distrikt 31 Minimalt indsatsbehov i distrikterne på Amager Vest For Islands Brygge og Ørestad Nord (distrikt 28) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan ikke påvises en udvikling siden sidste måling i 2013, og indsatsbehovet er fortsat minimalt på Tryghedsindekset i Beboerne angiver dog et ordinært indsatsbehov for indbrud i 2014, hvilket er en mindre stigning fra I 2014 angiver beboerne i distrikt 28 i signifikant mindre grad, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som nabolagsproblem sammenlignet med københavnerne generelt. For Ørestaden og Havnebyerne (distrikt 29) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan ikke påvises en udvikling siden sidste måling i 2013, og indsatsbehovet er fortsat minimalt på Tryghedsindekset i Beboerne oplever dog fortsat indbrud som et intensiveret problem i deres nabolag, mens de øvrige kriminalitetsformer fortsat har et minimalt indsatsbehov. Der er også relativt mange anmeldelser for indbrud i distrikt 29 i I 2014 angiver beboerne i distrikt 29 i signifikant mindre grad, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som nabolagsproblem sammenlignet med københavnerne generelt. For Sundbyvester (distrikt 30) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan ikke påvises en udvikling siden sidste måling i 2013, og indsatsbehovet er fortsat minimalt i Beboerne oplever dog fortsat indbrud som et nabolagsproblem, hvor indsatbehovet stiger fra intensiveret i 2013 til markant i Dette understøttes af en stigning i anmeldelserne for indbrud i 2014 sammenlignet med De øvrige kriminalitetsformer har et minimalt indsatsbehov i I 2014 angiver beboerne i distrikt 30 i signifikant mindre grad, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som nabolagsproblem sammenlignet med københavnerne generelt. For Sundholmen (distrikt 31) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Indsatbehovet på Tryghedsindekset går fra minimalt i 2013 til reduceret i 2014, dog kan denne uvikling ikke påvises som statistisk signifikant. Den mindre stigning skyldes primært en stigning i anmeldelserne for vold/trusler og narkotika. I 2014 er spørgeskemaindekset fortsat ordinært. Beboerne i distrikt 31 angiver fortsat særligt tyveri som et nabolagsproblem, der stiger fra intensiveret i 2013 til markant indsatbehov i

15 Beboernes utryghed på Amager vest Beboernes utryghed: Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvor trygge de er i deres nabolag, og hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Der kan påvises en positiv udvikling i andelen af beboere på Amager Vest, der er utrygge i aften-/nattetimerne, sammenlignet med startmålingen i Beboerne på Amager Vest er utrygge på niveau med københavnerne generelt Grafen ved siden af viser udviklingen i andelen af beboere, der er utrygge i deres nabolag, og andelen der er utrygge i aften-/nattetimerne. Den røde linje viser et fald i andelen af beboere på Amager Vest, der angiver, at de er utrygge ved at færdes ude i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Faldet fra 2009 til 2014 er statistisk signifikant. Den grønne linje indikerer et fald i andelen af beboere på Amager Vest, der er utrygge i deres nabolag. Der kan ikke påvises et signifikant fald fra 2009 til Andelen af utrygge beboere på Amager Vest er i hele perioden på niveau med det gennemsnitlige København. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 22,9 9,4 Andel utrygge beboere på Amager Vest 15,4 6,9 Amager Vest: Utrygge i aften/nattetimerne Amager Vest: Utrygge i nabolaget København: Utrygge i aften/nattetimerne København: Utrygge i nabolaget Lokale forskelle i beboernes utryghed i aften-/nattetimerne Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af beboere, der er utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne, fordelt på distrikterne i bydelen. For Amager Vest ses det, at det over tid er distrikt 31 Sundholmen, der trækker op i bydelens andel af utrygge beboere. Omvendt har distrikt 28 Islands Brygge og Ørestad Nord i hele perioden trukket byens andel af utrygge beboere ned. I 2014 er andelen af beboere på Islands Brygge og Ørestad Nord, der er utrygge i aften og nattetimerne, faldet helt ned til 5,4 pct. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel utrygge i aften-/nattetimer Distrikt 28 Distrikt 29 Distrikt 30 Distrikt 31 Amager Vest Hele København 15

16 fortsat minimalt indsatsbehov på Amager Øst Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt Tryghedsindekset 2014 viser, at der fortsat er et minimalt indsatsbehov på Amager Øst. Der kan påvises en positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, men ikke sammenlignet med sidste måling i I 2014 angiver beboerne på Amager Øst i signifikant mindre grad, at de er udsatte for og oplever kriminalitet som nabolagsproblem sammenlignet med københavnerne generelt. Fortsat minimalt behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 2014 viser, at der fortsat er et minimalt indsatsbehov på Amager Øst som bydel, hvor indsatsbehovet for København er reduceret. Det grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Det gule trafiklys betyder, at der ikke kan påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i Beboerne på Amager Øst oplever i mindre grad kriminalitet end københavnerne generelt Spørgeskemaindekset er fortsat i minimalt indsatsbehov i 2014, hvilket er på niveau med København generelt. Sammenlignet med København angiver beboerne på Amager Øst i signifikant mindre grad, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget i På Amager Øst kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, hvilket betyder, at beboerne i mindre grad angiver at være udsatte for og oplever kriminalitet som problem i nabolaget. Der kan dog ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 2014 faldet til et minimalt behov for vold/trusler og narkotika. Indsatsbehovet for indbrud og tyveri er fortsat reduceret og er de kriminalitetsformer, som beboerne på Amager Øst i højest grad angiver som nabolagsproblemer. Få anmeldelser for de fleste kriminalitetstyper Anmeldelsesindekset er fortsat i kategorien minimalt indsatsbehov, mens det for København er ordinært. Der er i 2014 færre anmeldelser pr indbyggere på Amager Øst for samtlige kriminalitetstyper sammenlignet med København. Forskellen er særlig stor ved anmeldelser for tyveri og narkotika, hvor der er færre end halvt så mange anmeldelser pr indbyggere på Amager Øst som i København. Siden 2013 er der sket en stigning i antallet af anmeldelser for vold/ trusler på ca. 26 pct. pr indbyggere, mens indbrud er steget med ca. 8 pct. Der er samtidig sket et fald i anmeldelser pr indbyggere for hærværk og tyveri, mens narkotika er omtrent på niveau med situationen i Sammenlignet med startmålingen i 2009 er der i 2014 færre anmeldelser pr indbyggere for vold/trusler, narkotika og hærværk, mens antallet af anmeldelser for indbrud er omtrent på samme niveau som i Antallet af anmeldelser pr indbyggere er steget en smule for tyveri sammenlignet med

17 områderne på Amager Øst Indsatsbehov i distrikterne på Amager Øst For Amagerbro (distrikt 32) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan dog ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 2013, og i 2014 er indsatsbehovet fortsat reduceret. Sammenlignet med startmålingen i 2009 angiver beboerne i 2014 i signifikant mindre grad, at de er udsatte for og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Anmeldelsesindekset er faldet fra ordinært i 2013 til reduceret i 2014, et fald der skyldes færre anmeldelser af tyveri og hærværk. Derimod er der sket en stigning for indbrud og vold/trusler sammenlignet med sidste måling i For Lergravsparken (distrikt 33) er tryghedsindekset steget fra minimalt til reduceret i Dette skyldes mindre stigninger i spørgeskemaindekset, såvel som anmeldelsesindekset. Stigningen i anmeldelsesindekset skyldes stigende anmeldelsestal inden for samtlige kriminalitetsformer, men særligt vold/trusler og narkotika. Tyveri er derimod faldende. Distrikt 33 har flere anmeldelser for indbrud pr indbyggere end København generelt. Indbrud og narkotika stiger på spørgeskemaindekset fra reduceret indsatbehov i 2013 til ordinært i Der kan ikke påvises en signifikant udvikling på tryghedsindekset sammenlignet med startmålingen i 2009 eller sidste måling i For Sundbyøster mod Amagerbrogade (distrikt 34) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan dog ikke påvises en udvikling sammenlignet med sidste måling i 2013, og i 2014 er indsatsbehovet fortsat minimalt. Samtlige kriminalitetsformer vurderes i spørgeskemaindekset at have et minimalt indsatsbehov. Anmeldelsesindekset viser ligeledes fortsat et minimalt indsatsbehov, og der er færre anmeldelser for alle kriminalitetstyper sammenlignet med København. For Sundbyøster mod Amager Strandpark (distrikt 35) er indsatsbehovet i 2014 fortsat minimalt. Der kan påvises en signifikant positiv udvikling på Tryghedsindekset sammenlignet med startmålingen i 2009, dog ikke sammenlignet med sidste måling i Beboerne angiver i 2014 fortsat indbrud som et nabolagsproblem med et intensiveret indsatsbehov, mens de øvrige kriminalitetsformer har et minimalt indsatsbehov. Anmeldelsesindekset er fortsat minimalt, og der er færre anmeldelser for samtlige kriminalitetstyper sammenlignet med København Tryghedsindeksscore Amager Øst distrikt 32 distrikt 33 distrikt 34 distrikt 35 17

18 Beboernes utryghed på Amager Øst Beboernes utryghed: Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvor trygge de er i deres nabolag, og hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Der kan påvises en positiv udvikling i andelen af beboere på Amager Øst, der er utrygge i deres nabolag, og andelen, der er utrygge i aften-/nattetimerne sammenlignet med startmålingen i Beboerne på Amager Øst føler sig utrygge på niveau med københavnerne generelt Grafen til højre viser udviklingen i andelen af beboere, der er utrygge i deres nabolag, og andelen der er utrygge i aften-/nattetimerne. Der er både sket et signifikant fald i andelen af beboere på Amager Øst, der angiver, at de føler sig utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne, og et fald i andelen af beboere der angiver, at de er utrygge i deres nabolag, sammenlignet med startmålingen i I 2014 er andelen af utrygge beboere på Amager Øst på niveau med København generelt, repræsenteret ved den stiplede linje. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 23,9 10,6 Andel utrygge beboere på Amager Øst 16,0 6,1 Amager Øst: Utrygge i aften/nattetimerne Amager Øst: Utrygge i nabolaget København: Utrygge i aften/nattetimerne København: Utrygge i nabolaget Lokale forskelle i beboernes utryghed i aften-/nattetimerne Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af beboere, der er utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i nabolaget i aften-/nattetimerne fordelt på distrikterne i bydelen. For Amager Øst ses det, at det er distrikt 32 Amagerbro og distrikt 33 Lergravsparken, der over tid trækker op i bydelens andel af utrygge i aften-/nattetimerne. I perioden er andelen af beboere i distrikt 32, der føler sig utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne, faldet fra 30,3 pct. til 18,1 pct. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel utrygge i aften/nattetimer Distrikt 32 Distrikt 33 Distrikt 34 Distrikt 35 Amager Øst Hele København 18

19 Reduceret indsatsbehov i Bispebjerg Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt Tryghedsindekset 2014 viser, at indsatsbehovet i Bispebjerg er fastholdt på et reduceret behov fra 2013 til Sammenlignet med startmålingen i 2009 er der sket en positiv udvikling i Bispebjerg. I 2014 oplever beboerne i Bispebjerg dog fortsat i højere grad kriminalitet som et nabolagsproblem end københavnerne generelt. Anmeldelsesindekset falder i 2014, hvilket primært skyldes faldende anmeldelser for indbrud og hærværk. Reduceret behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 2014 viser, at der er behov for en reduceret indsats i Bispebjerg som bydel. Indsatsbehovet er på niveau med indsatsbehovet for København generelt. Det grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009, mens det gule trafiklys betyder, at der ikke kan påvises en forskel siden sidste måling i Beboerne i Bispebjerg oplever mere kriminalitet end københavnerne generelt Spørgeskemaindekset flytter sig fra reduceret i 2013 til ordinært i Ændringen dækker dog over en mindre stigning i spørgeskemaindeksscoren fra 2013 til 2014, og det kan ikke påvises, at beboerne i Bispebjerg i større omfang er udsatte for og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Sammenlignet med København kan det derimod påvises, at beboerne i Bispebjerg i signifikant højere grad angiver, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem i nabolaget. Bispebjerg er blandt de fire bydele i København, hvor beboerne i størst grad angiver kriminalitet som et nabolagsproblem. På baggrund spørgeskemaindekset observeres et mindre fald i beboernes angivelse af kriminalitet som nabolagsproblem i 2014 sammenlignet med Faldet kan dog ikke påvises som en signifikant positiv udvikling. Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 2014 faldet for indbrud, mens indsatsbehovet er steget for tyveri. Hærværk stiger ligeledes fra 2013 til 2014, fra et minimalt til et ordinært indsatsbehov. Stigende anmeldelsestal for tyveri og narkotika Anmeldelsesindekset fortsætter sit fald fra ordinært i 2012 til reduceret i 2013 og minimalt i København som helhed har et ordinært indsatsbehov. Antallet af anmeldelser pr indbyggere er i Bispebjerg lavere for tyveri, narkotika og marginalt lavere for indbrud og hærværk end København generelt. I forhold til anmeldelser af vold/trusler er Bispebjerg på niveau med København. Fra 2013 til 2014 er antallet af anmeldelser pr indbyggere faldet med 23 pct. for indbrud og 24 pct. for hærværk. Anmeldelser af tyveri er derimod steget med 11 pct., mens anmeldelserne for narkotika er steget med 63 pct. Dog er der fortsat færre anmeldelser for narkotika i Bispebjerg end for København generelt. Antallet af anmeldelser for vold/trusler er i 2014 på niveau med eller lidt højere sammenlignet med situationen i I forhold til startmålingen i 2009 er der sket et fald i anmeldelser for hærværk og vold/trusler pr indbyggere, mens antallet af anmeldelser for indbrud er omtrent på niveau med situationen i Der er sket en mindre stigning i anmeldelser af tyveri og narkotika sammenlignet med situationen i

20 områderne i Bispebjerg Tryghedsindeksscore Bispebjerg distrikt 13 distrikt 14 distrikt 15 0 Indsatsbehovet i områderne i Bispebjerg For ydre Bispebjerg og Emdrup (distrikt 13) observeres et fald på Tryghedsindeksscoren i 2014 sammenlignet med Indsatbehovet på Tryghedsindekset falder fra reduceret i 2013 til minimalt i Dog kan den positive udvikling ikke påvises som statistisk signifikant, hverken sammenlignet med startmålingen i 2009 eller sidste måling i Spørgeskemaindekset viser samlet et minimalt indsatsbehov, men der er fortsat et markant indsatsbehov for indbrud, hvilket understøttes af høje anmeldelsestal for indbrud. Indbrudsanmeldelserne er dog faldet med 19 pct. fra 2013 til Anmeldelsesindekset viser fortsat et reduceret indsatsbehov i For Bispebjerg, syd for Bispebjerg Kirkegård (distrikt 14) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Fra 2013 til 2014 falder indsatsbehovet på anmeldelsesindekset fra reduceret til minimalt grundet faldende anmeldelser for indbrud og hærværk. Spørgeskemaindekset viser dog fortsat et ordinært indsatsbehov. I 2014 angiver beboerne i distrikt 14 i signifikant højere grad at være udsat for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem sammenlignet med københavnere generelt. Faldet på anmeldelsesindekset betyder, at det samlede Tryghedsindeks flytter sig fra reduceret til kategorien minimalt indsatsbehov i Ændringen fra 2013 til 2014 kan dog ikke påvises som statistisk signifikant. For indre Bispebjerg, ved Nørrebro station (distrikt 15) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan dog ikke påvises en forskel fra sidste måling i 2013, og i 2014 er indsatsbehovet fortsat ordinært på Tryghedsindekset. I 2014 angiver beboerne i distrikt 15 i signifikant højere grad at være udsat for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem, sammenlignet med københavnere generelt. Beboerne angiver i 2014 fortsat et intensiveret indsatsbehov for narkotika, hvilket understøttes af en væsentlig stigning i antallet af anmeldelser for narkotika i distrikt 15. I 2014 er der væsentligt flere anmeldelser for narkotika og vold/trusler i distrikt 15 sammenlignet med København generelt. 20

21 Beboernes utryghed 14 på Bispebjerg Beboernes utryghed: Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvor trygge de er i deres nabolag, og hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Der kan ikke påvises en forskel i andelen af beboere, der føler sig utrygge i Bispebjerg sammenlignet med startmålingen i Selvom Bispebjerg har gennemgået en positiv udvikling på Tryghedsindekset sammenlignet med 2009, er Bispebjerg den bydel, der har den største andel af beboere, der føler sig utrygge i deres nabolag og ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Beboerne i Bispebjerg føler sig mere utrygge end københavnerne generelt Grafen til højre viser udviklingen i andelen af beboere, der er utrygge i deres nabolag, og andelen der er utrygge i aften-/nattetimerne. Den grønne linje indikerer, at der er sket et fald i andelen af beboere, der angiver at være utrygge i deres nabolag. Faldet kan dog ikke påvises som statistisk signifikant. Det kan derimod påvises, at der i 2014 er en signifikant større andel af beboere i Bispebjerg, der angiver, at de er utrygge i deres nabolag, end københavnerne generelt. Andelen af beboere i Bispebjerg, der er utrygge ved at færdes ude i aften-/ nattetimerne, er også signifikant højere end blandt københavnerne generelt. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 26,8 16,1 Andel utrygge beboere i Bispebjerg 25,5 12,6 Bispebjerg: Utrygge i aften/nattetimerne Bispebjerg: Utrygge i nabolaget København: Utrygge i aften/nattetimerne København: Utrygge i nabolaget Lokale forskelle i beboernes utryghed i aften-/nattetimerne Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af beboere, der føler sig utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne fordelt på distrikterne i bydelen. For Bispebjerg ses, at det over tid er distrikt 14 Bispebjerg, syd for Bispebjerg kirkegård, der trækker op i byens andel af utrygge. Efter at være faldet i 2013, er utrygheden i distrikt 15 Indre Bispebjerg ved Nørrebro station igen steget i 2014, hvilket også bidrager til at trække den generelle utryghed i aften-/nattetimerne i Bispebjerg op. Blandt beboerne i Indre Bispebjerg ved Nørrebro station oplever ca. 30 pct. i 2014 at være utrygge i aften-/nattetimerne. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel utrygge i aften-/nattetimerne Distrikt 13 Distrikt 14 Distrikt 15 Bispebjerg Hele København 21

22 Minimalt indsatsbehov i Brønshøj-Husum Markant Intensiveret Ordinært Reduceret Minimalt Tryghedsindekset 2014 viser, at det minimale behov for tryghedsskabende indsatser i Brønshøj-Husum er fastholdt fra 2013 til Antallet af anmeldelser for bydelen er fortsat minimalt, mens spørgeskemaindekset stiger marginalt, hvilket bringer spørgeskemaindekset til et reduceret indsatsbehov. Ændringen i spørgeskemaindekset fra 2013 til 2014 kan dog ikke påvises som statistisk signifikant. Minimalt behov for tryghedsindsats Tryghedsindekset 2014 viser, at der er behov for en minimal indsats i Brønshøj-Husum som bydel. For København er behovet reduceret. Det grønne trafiklys i nedenstående figur betyder, at der kan påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Det gule trafiklys betyder, at der ikke kan påvises en signifikant udvikling sammenlignet med Beboerne i Brønshøj-Husum oplever fortsat indbrud som et markant problem i nabolaget Spørgeskemaindekset er i 2014 på et reduceret indsatsbehov. Det indikerer en mindre stigning på spørgeskemaindekset fra 2013 til 2014, men stigningen kan ikke påvises at være statistisk signifikant. Sammenlignet med startmålingen i 2009 kan der påvises en signifikant positiv udvikling i Brønshøj-Husum. Det betyder, at beboere i Brønshøj-Husum i 2014 i mindre grad oplever at være udsatte for kriminalitet og kriminalitet som et nabolagsproblem sammenlignet med Behovet for tryghedsskabende indsatser er i 2014 det samme som i 2013 for samtlige kriminalitetstyper. I 2014 er det fortsat indbrud og i mindre grad tyveri, som beboerne i Brønshøj-Husum særligt angiver som et nabolagsproblem. Mange anmeldelser for indbrud Anmeldelsesindekset viser fortsat et minimalt indsatsbehov i 2014, hvilket er lavere end for København, der har et ordinært indsatsbehov. Sammenlignet med København er der fortsat flere anmeldelser for indbrud i Brønshøj-Husum og færre anmeldelser for de resterende kriminalitetsformer. Antallet af anmeldelser pr indbyggere er i 2014 faldet for hærværk og marginalt for tyveri, mens anmeldelser for vold/trusler, indbrud og narkotika er steget siden sidste måling i Antallet af anmeldelser for vold/trusler og narkotika er dog væsentligt lavere end for København generelt i Antallet af indbrudsanmeldelser er derimod væsentligt større end for København generelt. Sammenlignet med 2009 er antallet af anmeldelser faldet for indbrud og hærværk, mens antallet af anmeldelser pr indbyggere for vold/trusler og narkotika er omtrent det samme som i Tyveri er steget med 11 pct. i 2014 sammenlignet med startmålingen i Dog er der fortsat betydeligt færre anmeldelser for tyveri i Brønshøj-Husum i 2014 sammenlignet med København generelt. 22

23 områderne i Brønshøj-Husum Forskellige indsatsbehov i bydelens distrikter Som det fremgår af figuren er det distrikt 18, der over tid påvirker tryghedsscoren for Brønshøj-Husum negativt. Trygheden i distrikt 18 er dog væsentligt forbedret siden I 2014 ligger distrikt 18 dog fortsat højere end distrikt 16 og 17. For Husum syd for Utterslev Mose (distrikt 16) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Fra 2013 til 2014 ser den positive udvikling ud til at vende til en negativ udvikling, da der sker en stigning på spørgeskemaindekset såvel som anmeldelsesindekset. Spørgeskemaindekset stiger til et reduceret indsatsbehov i 2014, da beboerne i stigende omfang angiver narkotika, tyveri og vold/trusler som problemer i deres nabolag, hvilket understøttes af stigende anmeldelsestal. Indbrud udgør dog fortsat det største problem med et markant indsatsbehov i distrikt 16, hvilket understøttes af relativt mange anmeldelser for indbrud. Den negative udvikling på Tryghedsindekset fra 2013 til 2014 kan dog ikke påvises som statistisk signifikant, og det samlede indsatsbehov er fortsat minimalt i For Husum syd (distrikt 17) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i 2009 og med den seneste måling i Distrikt 17 fortsætter således den positive udvikling og bevarer det minimale indsatsbehov i Den positive udvikling fra 2013 til 2014 skyldes, at anmeldelsesindekset falder fra reduceret til minimalt, samt et mindre fald på spørgeskemaindekset. Beboerne angiver dog fortsat indbrud som et markant nabolagsproblem, mens de øvrige kriminalitetsformer vurderes som minimale. I distrikt 17 er der mange anmeldelser for indbrud. I 2014 er der 26 anmeldelser pr indbyggere for indbrud, mens der er 15 i København. For Husum vest for Utterslev Mose (distrikt 18) kan der påvises en signifikant positiv udvikling sammenlignet med startmålingen i Der kan ikke påvises nogen udvikling fra 2013 til 2014, hvor Tryghedsindekset fortsat viser et ordinært indsatsbehov. Overordnet angiver beboerne i signifikant mindre grad kriminalitet som nabolagsproblem i 2014 sammenlignet med startmålingen i I 2014 angiver beboerne særligt indbrud, tyveri og vold/trusler som nabolagsproblemer. Anmeldelsesindekset bevarer et ordinært indsatsbehov, hvilket særligt skyldes høje anmeldelsestal for indbrud og vold/trusler. 30 Tryghedsindeksscore Brønshøj-Husum distrikt 16 distrikt 17 distrikt

24 Beboernes utryghed i Brønshøj-Husum Beboernes utryghed: Udover spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, er beboerne blevet spurgt om, hvor trygge de er i deres nabolag, og hvordan de oplever at færdes i udendørsarealerne i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Selvom der er sket en positiv udvikling på Tryghedsindekset i Brønshøj-Husum som bydel og for de enkelte distrikter, så har Brønshøj-Husum i 2014 den anden største andel af beboere, der føler sig utrygge kun overgået af Bispebjerg. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 24,4 15,1 Andel utrygge beboere i Brønshøj-Husum 22,8 11,1 Brønshøj-Husum: Utrygge i aften/nattetimerne Brønshøj-Husum: Utrygge i nabolaget København: Utrygge i aften/nattetimerne København: Utrygge i nabolaget Beboerne i Brønshøj-Husum føler sig mere utrygge end resten af københavnerne Grafen ved siden af viser udviklingen i andelen af beboere, der svarer, at de er utrygge i deres nabolag, og andelen der er utrygge i aften-/nattetimerne. Den grønne linje indikerer, at der er sket et fald i andelen af beboere, der er utrygge i deres nabolag. Andelen af utrygge beboere er i 2014 signifikant lavere, end den var i På trods af denne positive udvikling, er der fortsat en signifikant større andel af beboerne i Brønshøj-Husum end i København generelt, der er utrygge i deres nabolag. Den røde linje viser, at andelen af beboere i Brønshøj-Husum, der er utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne, også er højere end blandt københavnerne generelt. I 2014 er det mere end hver femte beboer i Brønshøj-Husum, der føler sig utryg ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Det er signifikant flere end i København generelt. Lokale forskelle i beboernes utryghed i aften-/nattetimerne Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af beboere, der føler sig utrygge ved at færdes i udendørsarealerne i nabolaget i aften-/nattetimerne fordelt på distrikterne i bydelen. For Brønshøj-Husum ses det, at det er distrikt 18 Husum vest for Utterslev Mose, der over tid trækker op i bydelens andel af utrygge beboere. I 2014 er det mere end hver tredje beboer i distrikt 18, der føler sig utryg ved at færdes ude i deres nabolag i aften-/nattetimerne. Distrikt 18 er dermed det distrikt ud af 35 distrikter, der i 2014 har den største andel af beboere, der angiver, at de er utrygge ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel utrygge i aften-/nattetimer Distrikt 16 Distrikt 17 Distrikt 18 Brønshøj-Husum Hele København 24

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Tryghedsindeks. for København 2009

Tryghedsindeks. for København 2009 Tryghedsindeks for København 2009 Indledning...5 3 Tryghedsindeks metode og resultater 2009... 6 Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Tryghedsindeksscore

Tryghedsindeksscore Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2014 Tryghedsindekset Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet

Læs mere

Partnerskaber i perspektiv

Partnerskaber i perspektiv Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed NOTAT Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013 Borgerrepræsentationen godkendte den 10. februar 2011 Sikker

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til ØU Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen Borgerrepræsentationen

Læs mere

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt!

Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! Tryghedsindekset - Sådan har vi målt! 1. Indsamling af data ved Danmarks Statistik... 1 2. Inddeling af København i Distrikter... 1 3. Politiets tal... 2 4. Gerningskoder fordelt på tryghedselementer...

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune

Læs mere

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen, KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 1. Udfordringer omkring Bellahøj Til Økonomiudvalget Problemstilling Der har siden 2011 foregået en gradvis

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN

VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN VEJLEDNING TIL RUTEPLANLÆGNING- KØBENHAVN Indhold INTRODUKTION... 2 1. LOGGE IND PÅ RUT... 3 2. OVERSIGT OVER RUTER... 4 3. REDIGERING AF RUTER... 5 4. RETTELSE AF TEKSTER PÅ ALLE RUTEKORT... 8 1 INTRODUKTION

Læs mere

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 30.05.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistriktsændringer

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Til TMU Uddybende notat til indstilling om Evaluering af Nørrebrogade

Til TMU Uddybende notat til indstilling om Evaluering af Nørrebrogade KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til TMU Uddybende notat til indstilling om Evaluering af Udviklingen i arbejdssteder, jobs og detail på sammenlignet med

Læs mere

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling

Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Høringssvar vedr. forslag om 10-bydelsinddeling Følgende foreninger og organisationer i Københavns Kommune har afgivet høringssvar i forbindelse med forslag om 10 bydelsinddeling af Københavns Kommune.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Grovregistrering af mandtaller - vejledning

Grovregistrering af mandtaller - vejledning Grovregistrering af mandtaller - vejledning Indhold Grovregistrering trin for trin... 1 Regler for registrering af gadenavne... 2 Gode hjælpemidler... 3 Tak for hjælpen! Og spørgsmål... 4 De forskellige

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 4 3.1 Tryghedsindeksets

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning januar 2016 Indhold Retsrepræsentationen... 3 Datagrundlag Opmærksomhedspunkter og forbehold... 4 Det

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...

Læs mere