Den fælles prøve i naturfagene

Transkript

1 Den fælles prøve i naturfagene - Udfordringer i et fremadrettet perspektiv

2 Følgeforskningsprojektet om den fælles prøve i naturfagene Rekvireret af STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) Evaluering OG følgeforskning 5 årigt løber i perioden år Samarbejde Rambøll VIA (PfMND) UCC

3 Denne præsentation bygger på første følgeforskningsrapport Første undersøgelser foregik forår 2017 Opsummering i form af statusnotat endeligt afleveret til STUK januar 2018 Der er altså tale om et øjebliksbillede fra år 1 af en ambitiøs udviklingsproces!! 64 sider + metodebilag

4 Empiri-grundlaget Surveys: stratificeret sample med 342 skoler Hvem er spurgt? Lærere (fysik/kemi, biologi og geografi) Antal responser (svar%) 781 (73%) Udskolings-ledere 295 (86%) Elever (pre-survey) (58%) Elever (post-survey) 4267 (24%) Kvalitativ case-skole-empiri: 7 case-skoler, diverst udvalgt 2 besøgsdage på hver skole: prøveforberedende periode + prøvedag Observation af undervisning + prøver (36 prøvegrupper) Interviews med lærerteams, ledelse, elevfokus-grupper + debriefing med eksaminatorer & censorer,

5 Udfordringer på forskellige niveauer - nedslag i materialet Udfordringer knyttet til Lærerviden og holdninger Den fællesfaglige undervisning Elevernes læring og motivation Evaluering af elevernes læring ifm. prøven Organisering/rammer/ressourcer, naturfaglig kultur

6 Lærerviden og holdninger opbyggelige indsigter Grundlæggende positiv lærerholdning til den fælles prøve! Pæn lærertiltro til at kunne håndtere udfordringerne

7 Lærerviden og holdninger - centrale udfordringer 74 % af lærerne angiver, at den fællesfaglige prøve har givet anledning til bekymringer. Forskellige slags bekymring: Tid nok? Faglig baggrund nok? Det ødelægger faget! Det kommer hovedsageligt til at handle om problemstillingen, i stedet for forsøg eller noget fagligt meningsfuldt, hvis det var et ekstra fag, der var sat timer af til. For første gang.. i mit naturfag, føler jeg mig en lille smule fagligt inkompetent ikke FF forfladiger vores fag!

8 Den fællesfaglige undervisning når den tager sig mest positivt ud (fokusgruppe, fremmelig case-skole) Elev1: vi har selv fået meget mere ansvar i de her forløb Elev2: : det var meget tavle undervisning før Elev3: : ja og så var det planlagte forsøg, altså hvor vi ikke selv havde et valg om hvad for nogle forsøg vi lavede.. Og hun havde bare planlagt hvad for nogle vi skulle lave, og så skulle vi lave dem. Elev4: jeg synes mere om det her hvor man selv har ansvaret og selv kan tilrettelægge hvordan man skal arbejde. Elev5: man får lidt mere ind

9 Generelle udfordringer for udviklingen af en fællesfaglige undervisningspraksis At eleverne faktisk arbejder med egne problemstillinger vi siger at problemstillingen er den samme til alle, det har vi faktisk gjort i niende klasse i fem af de forløb de har fået, det er først i den sjette har de selv lavet problemformuleringen At det ikke bliver mere flerfagligt end fællesfagligt Længere perioder m. parallel undervisning evt. med fælles emne Korte perioder/én fagdag m. fagoverskridende problembaseret arbejde At få naturfagene til at hænge sammen & nå ud til verden

10 Elevernes læring og motivation positive indikationer Både lærere og elever er signifikant positive ift. læringsudbyttet, fx lærte mere i de fællesfaglige forløb end i de tre fag hver for sig (elevsvar, middelværdi 3.29, skala 1-5) Elevernes positive tilkendegivelser efter prøven: Elever om deres prøvepræstation ift. egne forventninger (post-prøve, 2500 N=4267) Jeg klarede mig bedre end forventet Jeg klarede mig, som jeg havde forventet Jeg klarede mig dårligere, end jeg havde forventet

11 Lærerne om deres kompetence-fokus Lærer (skole1): altså de fire kompetencer, som vi er så stolte at se, dem har vi jo altid haft. Det er jo ikke noget nyt. Vi har haft dem altid Lærer (skole2): jamen, vi regner med, at de sådan set kommer ind ad bagvejen. Vi bruger ikke noget tid på dem overhovedet.. Lærer 2 (skole2): altså vi har vist dem, de der 4 de bliver prøvet i og sådan noget. Og så har vi ikke snakket om det siden.

12 Læringsudfordringer mht modellerings- og undersøgelseskompetence PRØVE-OBSERVATIONEN VISER: Disse kompetencer kommer reelt IKKE til udtryk Manglende meta-perspektiver på hvad modeller og/eller undersøgelser er og kan/ikke kan Manglende proces-udførelse præfabrikata og brug af forsøg og modeller som støtte for forklaring. med nogle års erfaring, så vil vi selv blive skarpere på det [m. naturfaglige kompetencer]. Det kræver at jeg selv er meget skarp på at få italesat dem det har jeg først været her til sidst i forløbet (Lærers post-refleksion ifm. prøven) Udfordringen: Kompetence-orienteret undervisning kræver, at kompetencerne bliver italesat, målformuleret, tænkt i progression, trænet og formativt evalueret!!!

13 Udfordringer ifm. evaluering og den fælles prøve At prøven skaber rum til at udfolde og udmåle kompetencer At undgå at fagene har to prøver og to sæt prøvekriterier At stilladsere det prøveforberedende arbejde, så man undgår nye former for prøvebias Kønsopdelt karakterfordeling for case-skoleelever til prøven drenge 7 piger Det er jo typisk de drenge, der ikke er så modne, der kan være tunge. Her kan projektarbejde virkelig være en stor mundfuld (Lærer, case-skole x) mange af de her, der er stærke til at strukturere deres eget arbejde og er dygtige til at gå i gang, de får mere ud af det (lærer, case-skole, y)

14 Organisatoriske udfordringer Ledelsesinvolvering fremfor deponering af tillid og forventninger hos ressourceperson, ofte uden beføjelser Fælles lærertid (til co-planlægning, samarbejde, refleksion, udvikling ) Tilbud om og rum om kompetenceudvikling 71% af lærerne har ønsket supplerende kompetenceudvikling 20 % har fået det [50% af lederne angiver, at det har været højt prioriteret] Systemisk delingskultur strukturer mht. deling i teams på langs/tværs af fag, delingsrum/platforme, netværksdeltagelse