Nyt fra Undervisningsministeriet

Transkript

1 Nyt fra Undervisningsministeriet Big Bang konferencen 2019

2 Hvad skal vi omkring Fælles mål - Ny EMU Naturvidenskabsstrategien udvalgte initiativer Folkeskolens afgangseksamen vs. optagelseskrav Udfordringer - naturfagsundervisningen og den fælles prøve Teknologiforståelse i natur/teknologi og fysik/kemi

3 Fælles Mål skrivegruppen naturfag Opgave Formulere nye læseplaner og undervisningsvejledninger i overensstemmelse med rådgivningsgruppens pejlemærker Sammensætning 1 praktiker og 1 ekspert pr. fag 1 gennemgående ekspert Læringskonsulenter og sagsbehandler fra UVM Medlemmer Biologi: Jørgen Haagen Petersen og Charlotte Trolle Olsen Geografi: Lars Bo Kinnerup og Christina Kürstein Fysik/kemi: Elzebeth Wøhlk og Gitte Bailey Natur/teknologi: Mikael Scheby og Helle Houkjær På tværs: Lars Brian Krogh UVM: Mads Joakim Sørensen, Lars Volf Jensen, Kåre Rasborg, Sidsel Hansen Aflevering: 2. maj 2019

4 Lempelse af bindingerne - nationalt

5 Lempelser af bindinger - kommunalt

6

7

8 Naturvidenskabsstrategi

9 Temaer og initiativer Temaer Tema, 1. Styrket motivation og faglig fortælling Initiativer 1.1 Bærende naturvidenskabelige principper og store fortællinger om naturvidenskab 1.2 Nationale kampagner om naturvidenskab 2.1 Målrettet løbende fagligt løft af grundskolelærere Tema 2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere 2.2 Styrket naturfaglig faglighed i uddannelse for grundskolelærere 2.3 Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i DEP (eud) 2.4 Kompetenceudvikling af undervisere i ungdomsuddannelserne 3.1 Forsøgsprogram om styrket teknologiforståelse i folkeskolen Tema 3 Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag Tema, 4. Styrket talentudvikling og nye teknologiske muligheder Tema 5 Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde 3.2 Forsøg med nyt evalueringsværktøj i naturfag i folkeskolen 3.3 Styrkelse af eksisterende digitale prøver i fysik/kemi, biologi og geografi i skolen 3.4 Nyt grundfag i erhvervsuddannelserne Teknologiforståelse/Digital teknologi" 3.5 Det faglige indhold på langt sigt 4.1 Styrket talentudvikling i naturvidenskabelige fag 4.2 Understøttelse af elevers adgang til virtuelle laboratorier 5.1 Lokalt ejerskab, faglige netværk og ressourcepersoner 5.2 Gennemgang og målretning af Astra 5.3 Styrket facilitering af skole-virksomhedssamarbejde Side 9

10 Styrket motivation og faglig fortælling Naturvidenskabens ABC Inspiration til lærerne Anbefalinger vedr. grundskolen i april 2019 og til ungdomsuddannelserne ultimo 2019 Inspirationsmaterialer i Faggrupper i naturfagene

11 Faglig fornyelse Teknologiforståelse Nyt forsøgsfag i grundskolen, 46 skoler deltager i forsøget Forsøget skal afdække fagligheden og behovet for kompetenceudvikling Styrkede digitale prøver Oplæg til styrket prøve i foråret 2019 Mere tid flere opgaver - nyt prøveformat Forsøg med nyt evalueringsværktøj Analyse igangsat Arbejdsgruppe nedsættes i foråret 2019 Forsøg

12 Baggrund for initiativ 3.2 Vanskeligt for lærere at evaluerer elevers udvikling af naturfaglig kompetence Manglende gennemsigtighed hos elever og forældre ift. elevens faglige udvikling Manglende/uensartet evalueringskultur i grundskolen (systematisk, med et formativt sigte) Understøtter ikke at naturfagsundervisningen i grundskolen udgør et samlet skoleforløb fra klasse. Behov for at styrke overlevering af viden om elevernes faglige udvikling

13 Evalueringskonceptet skal: Understøtte lærerne ved tilrettelæggelse af undervisning og ved videreudvikling af egen og/eller fagteamets undervisningspraksis i en form, som er operationel og handlingsanvisende. Understøtte at lærere evaluerer bredt og formativt inden for naturfagene i folkeskolen, herunder i forhold til Fælles Mål i naturfagene. Understøtte overlevering mellem naturfagslærere ved overgange i skoleforløbet. Understøtte lærerne i at give feedback til eleverne i forhold til det faglige niveau. Give mulighed for at vurdere, hvordan eleverne udvikler sig fagligt i forbindelse med konkrete forløb over tid og på tværs af fag.

14 Tema 4 & 5 Understøtte adgangen til virtuelle laboratorier/interaktive laboratoriesimulationer Kortlægning i 2018 Yderligere initiativer på denne baggrund i Skolevirksomhedssamarbejde Naturvidenskabernes Hus afholdte konference hos DI den 27. marts

15 Folkeskolens afgangseksamen Eleven afslutter 9. klasse ved at gå op til 9.klassesprøve. Bestås prøverne, har eleven folkeskolens afgangseksamen. En bestået afgangseksamen er et adgangskrav til både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen, når han/hun har: 10. klasse Hvis eleven ikke består din afgangseksamen i 9. klasse, har eleven evt. mulighed for at bestå den i 10. klasse. Det kræver, at eleven går op til 9.-klasseprøver i 10. klasse. I 10. klasse kan eleven gå til 9.- klasseprøver i dansk, engelsk og matematik og forsøge at forbedre sine karakterer i de fag, forudsat, at skolen tilbyder den mulighed. aflagt alle de lovbundne prøver aflagt prøver i de 2 udtræksfag fået mindst 2,0 i gennemsnit af alle prøvekaraktererne, dvs. af de lovbundne prøver og de to udtræksprøver.

16 Optagelseskrav Eksempel: For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9. klasse skal eleven opfylde følgende: være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse bestå folkeskolens afgangseksamen få mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen* have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i klasse eller undervisning, der står mål hermed senest 1. marts sende din ansøgning og studievalgsportfolien via *Hvis eleven ikke får mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver, har eleven stadig krav på at blive optaget, hvis eleven: får et gennemsnit på mindst 3,0 i de lovbundne prøver eller får et gennemsnit på mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver og gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium

17 Optagelsesprøve og samtale Eksempel gym Hvis eleven ikke opfylder adgangskravene til den ønskede gymnasiale uddannelse, bliver eleven indkaldt til en optagelsesprøve og en optagelsessamtale på den skole, eleven har valgt som 1. prioritet. Herefter vurderer skolen, om du kan blive optaget. Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der varer fire timer. Der er opgaver inden for fagene: dansk matematik engelsk fysik/kemi Prøven bedømmes med bestået eller ikkebestået. Optagelsessamtalen afholdes, når resultatet af optagelsesprøven er klar. Samtalen tager udgangspunkt i: resultatet af optagelsesprøve resultatet af den seneste uddannelsesparathedsvurdering din studievalgsportfolio En bestået optagelsesprøve er altså i sig selv ikke nok til at blive optaget på uddannelsen. Link til eksempelprøve (gym): 9/

18 Viden om naturfagsundervisning

19 Naturfagsundervisning og prøver Udvalgte potentialer De fagdidaktiske kompetencer hos naturfagslærere i grundskolen, er blevet udfordret efter Fælles Mål 2014, samt efter de ændrede prøvekrav Undervisning i og vurdering af naturfaglige kompetencer Tværfagligt samarbejde i og omkring autentiske problemstillinger Systematisk evaluering gennem hele skoleforløbet Styrkelse af sammenhængen mellem den enkeltfaglige og fællesfaglige undervisning Forvaltning og ledelse er en flaskehals ift. at understøtte den faglige udvikling i fx naturfagsteams, herunder en manglende organisering.

20 Hvad gør vi nu?

21 Udviklingsinitiativer fra læringskonsulenterne i samarbejde med Astra Nyt i 2019 (april og maj): Temadag: Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen ledere naturfagsvejledere og koordinatorer 25/ Scandic Jacob Gade, Vejle 30/ Bella Center, København S 2/ Comwell Rebild Bakker, Tilmelding :

22 Teknologiforståelse i natur/teknologi og fysik/kemi

23 Forsøgets ramme og formål Ca. 140 skoler søgte fra ca. 50 kommuner. 46 skoler er udvalgt. Udvælgelsens fokus Forsøget skal give mest mulig viden om teknologiforståelse i folkeskolen fokus på repræsentativ fordeling på fx forskellige indsatstyper (som fag / i fag), skoletype/størrelse og geografisk placering, samt socioøkonomi og erfaring. Forsøget skal danne grundlag for politiske drøftelser af teknologiforståelse i folkeskolen fremadrettet. Tre spor: Spor 1: Definition af faglighed - ekspertskrivegruppe Spor 2: Forsøg på 46 skoler - leverandør (alle UC ere og Rambøll) Spor 3: Fokus på kompetenceudvikling af lærere.

24 Forsøgsprogrammet

25 Indfasning af forsøget

26 Undersøgelse

27 Forudsætninger bag udvikling af tilføjelsen i natur/teknologi og fysik/kemi Tilføjelsen af teknologiforståelse til natur/teknologi og fysik/kemi er en delmængde af en større faglighed udfoldet i det selvstændige forsøgsfag teknologiforståelse. Tilføjelsen af teknologiforståelse til natur/teknologi og fysik/kemi skal være meningsfuld for udviklingen af elevernes læring inden for begge fagligheder.

28 Fysiologiske undersøgelser i natur/teknologi Eksempel på TF integreret i I natur/teknologi på mellemtrinnet kan eleverne gennemføre forskellige fysiologiske undersøgelser, når de skal lære om mennesket. Med en mikroprocessor kan eleverne selv designe digitalt måleudstyr (digitale artefakter) til at undersøge mennesket fysiologi og udholdenhed med. Det kunne fx være: reaktionstid hukommelse daglig bevægelse (skridttæller) kropstemperatur øjets lysfølsomhed søvnmønstre.

29 Hvad gør vi, hvis vi ikke er en del af forsøgsprogrammet? Tilmeld jer teknologiforståelsesnetværket Input til hvad teknologiforståelsesfagligheden er, og hvordan man kan arbejde med den Muligheden for videndeling på tværs af skoler og kommuner Forberedelse til en evt. permanentgørelse af teknologiforståelse som fag eller faglighed i grundskolen Netværkene vil arbejde med materialer og erfaringer fra de 46 teknologiforståelsesforsøgsskoler Som udgangspunkt en 2-årig indsats, der vil bestå af to årlige, nationale netværkskonferencer og et antal regionale aktiviteter Læringskonsulent Mads J. Sørensen Side 29

30 Spørgsmål