Regeringen udhuler frit pensionsvalg

Transkript

1 nr.38_side_30-34.qxd :16 Side 30 Politik Regeringen udhuler frit pensionsvalg Faneflugt. Regeringens friere valg på pensionsområdet bliver uinteressant for langt de fleste - Frygt for tidlig tilbagetrækning begrænser de liberale ambitioner - Det vil være en dårlig forretning for kunderne at flytte deres penge, vurderer pensionsselskaber - ATP vil helst være fri for at administrere ordningen Risikoen for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet spænder nu ben for et af regeringens store ideologiske prestigeprojekter: frit valg på pensionsmarkedet. Tanken var at give den enkelte borger mulighed for selv at vælge, hvor man vil have sine obligatoriske og overenskomstaftalte pensionsordninger placeret - f.eks. i et privat forsikringsselskab. Men det frie valg på pensionsmarkedet ser ud til at blive så begrænset og dyrt at administrere, at både opsparernes og pensionsinstitutternes interesse for ordningen vil være tæt på nul. Det er meldingen fra en række pensionsselskaber og pensionskasser, som Ugebrevet har talt med. Den negative melding skyldes regeringens planer for første fase af liberaliseringen, der kun omfatter den Særlige Pensionsopsparing (SP). Her burde det frie valg s være mindre problematisk end i de øvrige ordninger, som regeringen har haft i søgelyset: de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensioner, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Alligevel er komplikationerne allerede her store. Regeringen har nemlig besluttet, at ens SP-konto fortsat skal administreres separat, selvom den f.eks. placeres i samme selskab, som man har sin kapitalpension i. Det vil gøre ordningen meget dyrere at administrere for pensionsselskaberne end for ATP, der på grund af stordriftsfordele i dag løser opgaven for en 10 er pr. hoved. Alene flytningen vil komme til at koste 500 kr. pr. opsparer. Den typiske opsparing er ikke på mere end kr. Administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, er ikke begejstret for det forventede oplæg til første fase: De sympatiske intentioner om at give den enkelte mere valgfrihed på SP-opsparingen risikerer at støde mod de begrænsninger og restriktioner, der ser ud til at blive forudsætningen for at flytte sin SP-opsparing, siger han. Venstres finansordfører, Kristian Jensen, erkender, at bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet blandt de ældre har begrænset regeringens handlemuligheder. Men han mener, at der trods selskabernes negative reaktioner vil være et privat marked, der vil forvalte de frigivne SP-midler. Og understreger samtidig, at det ikke er et succeskriterium for regeringen, at en bestemt andel af SP-kontohaverne flytter til den private sektor: Succeskriteriet er, at borgerne er tilfredse med at få en valgmulighed, siger han. Problemerne med SP-ordningen sætter alvorlige spørgsmålstegn ved næste fase af regeringens projekt. LD er hverken videre interessant for kunder selskaber, da ordningen er under afvikling. Når det gælder arbejdsmarkedspensionerne har regeringen allerede smidt håndklædet i ringen. Tilbage står det store dyr i åbenbaringen: ATP. Her optræder de samme komplikationer som i SP, bare i større skala. Ikke alene rummer en liberalisering af ATP samme risiko for tidligere tilbagetrækning. Såvel teknisk-administrativt som politisk er den langt mere kompliceret end SP. Forsinket udvalgsarbejde Hele sommeren har den samlede pensionsbranche i spænding ventet på, hvad der ville komme ud af arbejdet i det embedsmandsudvalg, der er nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet for at skabe større frihed for den enkelte til at placere og forvalte sin pensionsopsparing. Ifølge udvalgets kommissorium skulle det i løbet af sommeren aflevere sin første rapport om SP-ordningen, der i øjeblikket administreres af ATP, mens det med udgangen af i år skulle aflevere sin 30 Nr november 2002

2 nr.38_side_30-34.qxd :16 Side 31 endelige rapport om hele sektoren. Den tidsplan har udvalget mildest talt ikke kunnet fastholde. Nu hedder det, at første del af rapporten vil komme i forbindelse med det lovforslag om SP-ordningen, som regeringen forventer at fremsætte i januar måned. Årsagen til det forsinkede udvalgsarbejde hersker der ingen tvivl om. Bremer-udvalget, som det hedder i daglig tale - opkaldt efter formanden, finansdirektør Per Bremer - er i årets løb stødt på betydelige vanskeligheder. I første omgang sidst på foråret, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen - støttet af Dansk Arbejdsgiverforening - kortsluttede udvalgets arbejde ved at slå fast, at regeringen under ingen omstændigheder ville pille ved de overenskomstbaserede pensionsordninger. I anden omgang fordi regeringens brede målsætning om at give større frihed for den enkelte pensionsopsparer både teknisk og politisk viste sig at være langt vanskeligere, end man havde forestillet sig. Når arbejdet i Bremer-udvalget er fordelt over to omgange, skyldes det, at SP-ordningens skæbne er led i dette års finanslovsforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Hvilket er den tredje forklaring på, at udvalgsarbejdet har trukket ud: De to parter skulle blive enige om en model, før Bremer-udvalget ville offentliggøre sin anbefaling. Det har ikke været helt enkelt. Selvom begge parter i princippet er enige om den større valgfrihed, har de vidt forskellige målsætninger: Hvor regeringen af finanspolitiske grunde ønsker at fastholde den tvungne SP-opsparing på én pct. af indkomsten, vil Dansk Folkeparti afskaffe den. I det samlede perspektiv må SP-ordningen dog siges at være den letteste del af udvalgets opgave. Efter at regeringen i foråret fjernede det solidariske element, er der tale om en ren opsparingsordning - i modsætning til ATP, der er en kollektiv forsikringsordning. Se Ugebrevet nr. 23, Når SP-midlerne alligevel ikke uden videre kan overføres til ens almindelige pensionsordning, er der flere årsager. For det første kan de almindelige pensionsordninger udbetales, fra man fylder 60 år - måske endda tilbagekøbes før da - mens ens SP-opsparing først frigives ved den nye pensionsalder, 65 år, og som hovedregel udbetales som en ratepension over ti år. Den forskel har givet anledning til bekymring i regeringen, der har det som hovedmålsætning at hæve tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. Se figur 1. For det andet modregnes ens SP-formue ikke i efterlønnen - modsat de almindelige ordninger. Og endelig opkræves SP af administrative årsager ikke som et selvstændigt bidrag fra arbejdsgiveren, men som en del af arbejdsmarkedsbidraget. Dermed er det Told og Skat, der står for denne del af øvelsen, og ikke ATP, som udelukkende forvalter pengene. Administrativt bøvl Ifølge Ugebrevets oplysninger vil regeringen løse de to første problemer ved at stille som betingelse for at flytte sin opsparing og løbende indbetalinger ud af SP, at pensionsselskabet -kassen indsætter beløbet på en særlig konto med samme begrænsninger og fordele, som SP-ordningen har i dag. Det administrative bøvl har man til gengæld ikke fundet en løsning på. At det er en større øvelse, end man umiddelbart skulle tro, fremgår af, at ATP over for Bremer-udvalget har skønnet, at det vil koste 500 kr. pr. kontohaver at flytte. Det er et betydeligt beløb i forhold til, at langt de fleste har mellem og kr. på deres konto - og at den årlige gennemsnitlige indbetaling er ca kr. Hvordan flytningen rent praktisk kan lade sig gøre, er h ikke afklaret. Problemet er bl.a., at det er den enkelte skatteyders årsopgørelse fra Told og Skat, der er udgangspunkt for indbetalingen på SP-kontoen hos ATP. Men for mange skatteyderes vedkommende bliver årsopgørelsen - og dermed indbetalingen - ændret efter både to, tre og fire år. De reguleringer klares i dag via et meget intimt samarbejde mellem Told og Skat og Tidlig tilbagetrækning Aldersbetingede erhvervsfrekvenser, årige Pct Alder Figur 1: Indgrebet i efterlønnen har fået erhvervsfrekvensen til at stige blandt de årige, men det kniber stadig for de lidt ældre. Stigningen fra 66 til 67 år skyldes opgørelsesmetoden. Kilde: Socialministeriet, Nr november

3 nr.38_side_30-34.qxd :16 Side 32 det halvoffentlige SP. Skal et privat selskab modtage indbetalingerne, må der udvikles helt nye og mere formelle samarbejdsformer. Analysechef i ATP Ole Beier Sørensen understreger, at de høje omkostninger ikke er udtryk for, at ATP skal tjene penge på privatiseringen: Udgangspunktet har været, at den enkelte kontohaver selv skal betale sine flytteomkostninger. Det har krævet stor opfindsomhed at bringe beløbet ned på de 500 kr. - og oven i det kommer udgifterne til at videresende de løbende bidrag. Det kan lyde af meget i forhold til de små indeståender, men det er faktisk ekstremt få penge, hvis man sammenligner med flytteomkostningerne andre steder i pensionssektoren. Det er bøvlet med at oprette særlige konti, de gennemsnitlige små beløb og flyttegebyrerne, der får både pensionskasser og -selskaber til at sige fra. Mest markant lyder budskabet fra pensionskasserne, der styres af arbejdsmarkedets parter og kun har de medlemmer, som der er indgået overenskomst for. Administrerende direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, hæfter sig bl.a. ved, at ATP på grund af stordriftsfordele og tvungne indbetalinger har ret små administrationsudgifter: Vi skal ikke sende mange meddelelser ud til medlemmerne, før vi overskrider det niveau. Så hvis vi ikke kan anbringe SP-indbetalingerne på de konti, hvor vores medlemmer i forvejen har deres pension, er det tvivlsomt, om det vil være en fordel. Han tilføjer, at PKA naturligvis vil vurdere sagen nøjere, når man har set det færdige forslag i detaljer. PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, er helt på linie: Med en så begrænset ordning som SP risikerer man at gøre valgfriheden illusorisk, hvis liberaliseringen bliver meget omkostningskrævende, siger han. Möger Pedersen mener ikke, at flytteomkostningerne i sig selv vil være det afgørende: Men skal det modtagende selskab derudover investere i særlige systemer for at modtage så små indbetalinger, vil omkostningerne kunne blive så store, at vi bliver nødt til at anbefale vores medlemmer at lade deres SP-ordning blive, hvor den er i dag. Pensionsselskaber hepper h ikke De to største private pensionsselskaber, PFA og Danica, står h ikke ligefrem og hepper på sidelinien. Kommunikations- og marketingchef i PFA, Søren P. Espersen, er lige så negativ som pensionskasserne: SP er så lille en del af den samlede pensionsopsparing, at det ikke har nogen synderlig interesse. Små beløb på individuelle konti passer ikke særlig godt i vores forretningskoncept. Vores primære område er firmaer og organisationer. Derfor vil liberaliseringen formentlig være af størst interesse for de mindre selskaber, der er i gang med at bygge en forretning op. Når der ydermere er et element af tvang i ordningen, ligger SP-ordningen efter vores opfattelse bedst i ATP, som allerede har oparbejdet rutinerne til at håndtere den. Vi tror i virkeligheden, at valgfrihed på dette område vil forvirre mere, end det vil gavne, siger han. Administrerende direktør i Danica, Henrik Ramlau- Hansen, er knap så afvisende, men vil ikke udtale sig konkret om mulighederne: Vi foretrækker en model, hvor SP-indbetalingerne bliver lagt oven i de øvrige pensionsindbetalinger. Stilles der krav om særlige konti og særlige bindinger, må vi se det i detaljer, før vi gør vores endelige holdning op, siger han, men tilføjer dog, at det hos Danica ikke vil være nødvendigt med en ny police og en ny konto. Det kan ordnes med en såkaldt ny skattekode, på samme måde som man allerede adskiller kapital- og ratepension. Ramlau-Hansen mener h ikke, at man nødvendigvis skal lade sig afskrække af, at den årlige gennemsnitsindbetaling kun er på kr.: For den del af befolkningen, som tjener mange penge, kan der være tale om langt større beløb, siger han. Vi tror i virkeligheden, at valgfrihed på dette område vil forvirre mere, end det vil gavne Søren P. Espersen, kommunikations- og marketingchef, PFA Selv det mellemstore selskab Codan er ret skeptisk over for den nye SP-ordning, selvom man på det principielle plan er fuld af lovord, når det gælder liberaliseringen. Administrerende direktør, Per Klitgård Poulsen, siger, at man i Codan vil tænke sig godt om, før man beslutter, om man vil gå ind i ordningen: Det er et stort spørgsmål, om det overhovedet vil være rentabelt at oprette særskilte konti og policer på så små beløb. Vores endelige stillingtagen til SP vil også afhænge af, om der er perspektiv i det samlede udspil, siger han. ATP, der fortsat skal administrere SP-ordningen, er h ikke videre begejstret for regeringens planer. ATPs bestyrelsesformand, Knud Heinesen, siger til Ugebrevet, at man har gjort regeringen opmærksom på, at det ikke er nogen selvfølge, at ATP skal have den rolle i fremtiden: Regeringen bør overveje at sende 32 Nr november 2002

4 nr.38_side_30-34.qxd :16 Side 33 administrationen af SP i licitation, så andre selskaber får mulighed for at byde på ordningen, siger han. Heinesen begrunder sin opfordring med, at ordningen fremover kan blive mere kompliceret at administrere: Ønsket om øget valgfrihed i forening med teknikken bag ordningen - at SP-bidraget opkræves sammen med skatten - fører til, at administrationen bliver en hel del dyrere end hidtil. Da SP-ordningen er midlertidig og i princippet kan blive ophævet i morgen, er der grænser for, hvor meget vi bør investere i at udvikle systemer, der billiggør den daglige administration. Det er jo ikke sikkert, at investeringen kan nå at blive tjent hjem, siger han. At regeringen, Dansk Folkeparti og Bremer-udvalget har erkendt, at det friere valg bliver uinteressant for langt de fleste, fremgår også af, at man nu også opererer med en tredje valgmulighed: en såkaldt unit link-ordning, hvor ATP på pensionskundernes vegne placerer deres SP-opsparing i investeringsforeninger uden for ATP-huset. Unit link-ordninger, hvor man f.eks. kan placere pensionsmidlerne i miljøvenlige selskaber, er sædvanligvis dyre at administrere. Men ved at gøre det i samlet flok forventer ATP at kunne nedbringe omkostningerne så meget, at det i hvert fald vil blive billigere end at flytte dem over i sit eget pensionsinstitut. ATPs pengetank lokker ATP-ordningen er en større fristelse end SP for de private selskaber. De månedlige bidrag til de to ordninger er omtrent lige store. Men hvor SP, der blev indført som en tvangsopsparing for alle lønmodtagere og selvstændige i 1999, har små 30 milliarder kr. i kassen, ligger ATP inde med godt 250 milliarder. Det er kort sagt en pengetank, der ville få enhver pensionsdirektør til at slikke sig om munden, og som - givet fri - kunne vende op og ned på hele pensionsmarkedet. Pensionskasserne er af indlysende grunde meget lavmælte: De styres ligesom ATP af arbejdsmarkedets parter. PKA-direktør Peter Damgaard Jensen siger, at han derfor slet ikke vil blande sig i den diskussion: Men beslutter Folketinget at frigive midlerne, vil vi naturligvis se på sagen. Problemet er formentlig det samme som i SP-ordningen. Dertil kommer, at det vil skabe usikkerhed om hele pensionssystemet, hvis man begynder at pille ved ATP. Man må også tilføje, at både ATP og LD er to selskaber, som har været virkelig gode til at forvalte pensionsindskydernes penge. Fri konkurrence er da en god ting, men vi står ikke med to selskaber, der på nogen måde er faldet i søvn. PensionDanmarks direktør, Torben Möger Pedersen, siger, at debatten om større valgfrihed ikke kan adskilles fra diskussionen om hele pensionssystemets samlede indretning: Vores holdning er, at da ATP er en aftalebaseret pensionsordning, må eventuelle ændringer i ATP-ordningen gennemføres i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter. Reformen af ATP bør ses i sammenhæng med det øvrige pensionssystem, hvor ATP i dag - sammen med folkepensionen - er en del af den fælles basisdækning for alle borgere. De kommercielle selskabers interesse er betydeligt større. Søren P. Espersen fra PFA påpeger, at hvis hele ATPs formue blev frigivet, ville det få store markedsmæssige konsekvenser: I så fald ville vi nok være tvunget til at revurdere hele vores strategi. Når det er sagt, skal man ikke være blind for, at der stadig er tale om små beløb pr. kontohaver, og at ATP har en meget effektiv administration - og derfor ville være en stærk konkurrent. Danica-direktør Henrik Ramlau-Hansen mener principielt, at liberaliseringsbestræbelserne er fornuftige, både når det gælder LD og ATP. De vil give pensionskunderne mulighed for at samle deres pension i et enkelt selskab og skaffe sig et bedre overblik. ATP skal dog laves helt om, hvis den skal passes ind i Danicas nuværende pensionsordninger: I ATP er der en omfordeling på kryds og tværs af køn og alder, som man i givet fald måtte ændre. Skal disse tiltag være forretningsmæssigt interessante for os, er det en betingelse, at det på en anden måde kan lægges på toppen af vores pensionskunders nuværende pensionsordninger, siger han. Codans Per Klitgård Poulsen er enig: Er der for mange bindinger, er spørgsmålet, om selskabernes omkostninger vil stå mål med det beløb, der kommer ind. Den eneste løsning på de mindre bidrag er at integrere dem i virksomhedernes pensionsordninger, hvor det er muligt. Når Codan måske alligevel kunne finde på at byde sig til, skyldes det, som Klitgård Poulsen udtrykker det, at begrænsningerne ikke må ødelægge den gode diskussion. Han tror, at de vil blive ophævet på lidt længere sigt. På samme måde har han en stærk tro på, at vejen frem - også for de overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner - er en yderligere liberalisering: De kommende år vil stille øgede krav til opsparingen. Derfor drejer det sig om at få motiveret folk til mere opsparing. Og det sker kun, hvis man honorerer kundernes ønsker om høje afkast, fleksibilitet, kvalificeret rådgivning og mindre flyttegebyrer. Kun Nr november

5 nr.38_side_30-34.qxd :16 Side 34 De tre søjler i det danske pensionssystem Opdeling af det danske pensionssystem i lovbaserede ordninger, arbejdsmarkedspensioner og individuel opsparing Søjle 1 Offentligt administreret med krav om medlemskab Omfordeling, undgå fattigdom Ens ydelse til alle Indkomstafhængig ydelse Garanteret minimumspension Søjle 2 Privat administreret med krav om medlemskab Opsparing og dækningsgrad Pensionsordning Opsparingsordning i relation til beskæftigelse Søjle 3 Privat administreret med frivillige indbetalinger Opsparing og fleksibilitet Pensionsordning Opsparingsordning i relation til beskæftigelse Målsætning Metode Det danske system Folkepension Arbejdsmarkedspensioner i pensionskasse -selskab Individuel pensionsopsparing i privat selskab ATP SP Figur 2: Det danske pensionssystem har to hovedformål: Det skal sikre alle borgere mod fattigdom og nød (søjle 1) og derudover give en dækning i pensionsalderen, der afspejler den indkomst, man havde i sit arbejdsliv (søjle 2 og 3). Kilde: Socialministeriet, gennem et frit marked og øget konkurrence vil man få en udvikling, som tilgodeser netop de fire områder. I det lys ser vi liberaliseringen af SP og ATP som en god start. Om den sidste del af projektet overhovedet får ben at gå på, forekommer dog tvivlsomt. Dels er arbejdsmarkedets parter lodret imod at ændre ved ATP-ordningen, dels er der tale om en kollektiv forsikringsordning, der rummer en betydelig omfordeling mellem generationer og køn - f.eks. lever kvinder jo længere end mænd. Dertil kommer, at ATP igennem årene har udviklet sig fra at være en arbejdsmarkedspension til en pension, der også omfatter modtagere af overførselsindkomster og derfor - på linie med folkepensionen - er med til at sikre de dårligst stillede danskere mod fattigdom og nød i pensionsalderen. Hvor ATP har godt 3 millioner indbetalere, er der fortsat kun godt 2 millioner, der indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Se figur 2. Foreløbig har regeringen og Bremer-udvalget nok at gøre med at få den begrænsede SP-liberalisering sat i gang. Ifølge den oprindelige plan for det friere valg, skulle det ske med virkning fra 1. januar Af interne papirer fra Beskæftigelsesministeriet, der skal fremsætte lovforslaget, fremgår det imidlertid, at ikrafttrædelsestidspunktet nu er 1. januar Og at ATP, der skal stå for den tekniske del af projektet, mener, at denne tidshorisont er urealistisk kort. Venstre tror fortsat på projektet Venstres finansordfører, Kristian Jensen, fastholder, at det stadig er regeringens mål at skabe større valgfrihed og større enkelhed for den enkelte pensionsopsparer. Han kalder det en overfortolkning, hvis nogen har forventet, at man også ville lovgive om de overenskomstbaserede pensionsordninger: På det punkt har regeringen nu tydeliggjort, at det ikke bliver tilfældet. For det ville stride mod vores ønske om, at vi meget nødigt griber ind i overenskomstforhandlinger. Men tilbage står, at vi skal gribe ind på nogle af de statslige og statsligt regulerede ordninger. Her er der ordninger, som er forholdsvis nemme at gribe ind i - og en af de nemme er SP-ordningen, siger han. Han erkender dog også, at bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet blandt de ældre begrænser regeringens handlemuligheder: Det bliver ikke optimalt. Der er visse parametre, som vi ikke har nogen interesse i at røre ved, men det hindrer ikke, at vi kan skabe større valgfrihed, end der er i dag. Selvom begrænsningerne vil være de samme, og selvom ATP-ordningen er en langt mere kompliceret ordning at liberalisere, mener Kristian Jensen, at det højst vil forsinke processen: Det kan godt være, at det rummer en masse teknikaliteter. Men det vil jeg slet ikke blande mig i. Mit udgangspunkt er politisk - og jeg tror, at mulighederne er til stede. Det bliver måske ikke i denne folketingssamling, men i næste, siger han. Poul Albret pal@mm.dk Referencer - Socialministeriet mv.: National strategirapport om det danske pensionssystem, Nr november 2002