pension Guide Sådan får du mere i mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge?

2 Scor mer 2

3 e i pension Skal du vælge det sikre eller gamble? Pensionsselskaberne tilbyder kæmpe-gevinster, hvis du omlægger din pension PENGE TIL ALDERDOM Louise Kastberg loka@bt.dk Hvis du har modtaget et brev med et gyldent tilbud fra dit pensionsselskab, så læs med her, før du vinker farvel til økonomisk sikkerhed i alderdommen. Det er nemlig ikke alle, der bør slå til og score gevinsten her og nu. Flere og flere pensionsselskaber melder sig på banen for at tilbyde deres kunder en klækkelig sum penge, hvis de dropper den såkaldte ydelsegaranti og omlægger pensionen til et markedsrenteprodukt. Som med et trylleslag kan man forhøje en opsparing på 1 mio. kr. med mellem og kr., hvis man har en ydelsesgaranti på f.eks. 4,5 pct. Sammenlagt står hundredetusindevis af pensionsopsparere i Danica Pension, PFA Pension og Nordea Liv & Pension over for det svære valg mellem sikkerhed og en hurtig gevinst på pensionsopsparingen. Senest har også AP Pension besluttet at sende et tilbud ud i august til af sine kunder. Ingen gavebod Selvom det lyder som et yderst lukrativt tilbud, er det dog ingen gavebod. Den kompensation, man bliver tilbudt, er nemlig beregnet ud fra, hvad det ellers vil koste selskabet at garantere en bestemt ydelse, den dag man går på pension. Og om det i sidste ende kan betale sig eller ej, afhænger blandt andet af, hvor lang tid der er til pensionsalderen og hvilket afkast man får i stedet for ydelsesgarantien, forklarer økonom Morten Bruun Pederesen, Forbrugerrådet. - Det er altså ikke penge, man får gratis, da det i princippet er ens egne penge, og man samtidig vinker farvel til den sikkerhed, garantien giver. Som tommelfingerregel siger vi, at man skal holde sig fra det her tilbud, hvis der er mindre end fem-syv år til pensionsalderen. For de fleste yngre mennesker vil det sandsynligvis bedst kunne betale sig at skifte til markedsrente, siger han. Men hvorfor gør pensionsselskaberne det? AP Pensions adm. direktør, Søren Dal Thomsen, forklarer, at når et selskab har forpligtet sig til som minimum at give kunden et bestemt afkast, er det nødt til at investere pengene meget forsigtigt. Det vil typisk være i obligationer, der giver et sikkert, men lavt afkast. Ved at få kunden til at afstå fra ydelsesgarantien, kan selskabet investere mere bredt i blandt andet aktier og efter al sandsynlighed opnå et højere afkast til gavn for kunderne. AP Pension har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvordan det konkrete tilbud til kunderne skal se ud. - Mange af dem med de høje garantier på 4,5 pct. vil opleve, at de kan øge værdien af depotet med mere end 50 pct. I få tilfælde vil man kunne få næsten 100 pct. oveni, siger direktøren og understreger, at kunderne kun skal tage mod tilbuddet, hvis de tror på, at selskabet kan sikre dem et bedre afkast med et markedsrenteprodukt. - Vi har ingen målsætning om at få så mange som muligt til at skifte. Det handler om, at vi tror på, at vi kan give kunderne et bedre afkast, hvis vi ikke skal garantere det. Men penge er selvfølgelig ikke alt. Det er også et spørgsmål om tryghed du ved, hvad du har, men ikke 3

4 hvad du får. Og vi kan jo ikke love at lave et afkast på over 4 pct., selvom vi tror, at det er realistisk, siger Søren Dal Thomsen. Langsommelig proces I PFA begyndte man allerede i 2010 at tilbyde de første kunder at skifte til markedsrente. Men det er en langsommelig proces at komme igennem de flere hundrede tusinde kunder, der skal have tilbuddet, fortæller cheføkonom Carsten Holdum. - Vi skriver ud individuelt til alle kunderne og tager dem én gruppe ad gangen for at sikre, at det går ordentligt for sig. Jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt har kontaktet ca. en tredjedel. I begyndelsen var der meget lille interesse for at skifte, fordi det var et helt nyt produkt, men nu begynder det at sprede sig, siger han. Ca. hver tredje af dem, der har fået et tilbud fra PFA, har sagt ja til at skifte. - Min vurdering er, at det vil kunne betale sig for ca. 80 pct. at gøre det måske flere. Men så mange vil nok ikke sige ja til tilbuddet, skønner han. Danica har siden oktober 2012 givet tilbud til knap kunder. De sidste har netop modtaget brev og har ca. tre uger til at beslutte sig. Ifølge cheføkonom Jens Christian Nielsen er det kun omkring hver femte af Danicas kunder, der indtil videre har sagt ja tak. Mavefornemmelse - Kompensationen udgør lige nu mellem 9 og 48 pct., bl.a. afhængigt af, hvornår pensionsordningen er oprettet. I sidste ende er det kundens valg, baseret på egen mavefornemmelse. En pensionsordning, hvor udbetalingerne er garanteret en gennemsnitlig forrentning på 3,5-4,5 pct., er trods alt en høj rente i disse dage, siger han. Hvor meget man præcis kan få for at give afkald på sin ydelsesgaranti, svinger fra selskab til selskab. I nogle selskaber er godtgørelsen for at skifte fastsat efter rentegrupper, mens Nordea Liv & Pension beregner den præcise værdi af den enkelte kundes garanti på det tidspunkt, opsparingen flyttes. - Det, mener vi, er det mest rimelige, for på den måde sker der ingen omfordeling mellem de forskellige pensionsordninger, siger chefaktuar Jens Lind. Han pointerer, at garantien på en livrente f.eks. er mere værd end garantien på en kapitalpension, fordi den dækker alle udbetalinger, så længe man lever, mens garantien på kapitalpensionen kun dækker en enkelt udbetaling. - Hvis vi gav en fast opgørelsesbonus til hver rentegruppe, ville kapitalpensionerne jo få mere i opgørelsesbonus på bekostning af livrenterne, forklarer han. 4

5 Flere og flere pensionsselskaber tilbyder kunderne en klækkelig sum penge, hvis de låser op for den såkaldte ydelsesgaranti og omlægger pensionen til et markedsrenteprodukt. Foto: Scanpix/Iris 5

6 Skift til markedsrente Alder: 50 år. Plan om pension: 65 år Løn: kr. Bolig: Bor til leje. JA TAK Formue i frie midler: kr. stående på indlånskonti eller statsobligationer. Civilstatus: Enlig med to børn, som er flyttet hjemmefra. Pensionsopsparing: 2 mio. kr. som befinder sig i rentegruppe 4 og derfor aktuelt får et overførselstillæg på 35 pct. efter skat. Anbefaling: Det er helt oplagt at skifte til markedsrente. Den samlede formue er mere sikkert placeret end nødvendigt, og værdien vil faktisk blive kraftigt udhulet, hvis rente og inflation stiger. Pensionsordningen består hovedsagelig af sikre obligationer, som giver et sikkert og lavt afkast, og kan med fordel omlægges til markedsrente. Det giver både et beløb på kr. direkte på kontoen og åbner samtidig for bedre risikospredning fremover. 6

7 Bør overveje at skifte Alder: 40 år. Plan om pension: 65 år. Løn: Almindelig løn og økonomi. MÅSKE Bolig: Lejebolig eller ejerbolig med normale lån med afdrag f.eks. vurderet til 1,5 mio. kr. og med et realkreditlån på 1 mio. kr. Formue i frie midler: kr. Civilstatus: Enlig eller gift med eller uden børn. Pensionsopsparing: 1 mio. kr. som befinder sig i rentegruppe 2 og derfor aktuelt kan få et overførselstillæg på 12 pct. efter skat. Anbefaling: De fleste er i denne situation. Pensionen består i høj grad af sikre obligationer, som tilsvarende giver et sikkert, men lavt afkast. Skiftet til markedsrente giver både kr. indsat på kontoen og muligheden for fremover at investere med større risikospredning og en højere andel af aktier. Ydelsesgarantien er bedst Alder: 60 år. Plan om pension: 62 år. Løn: Almindelg løn. NEJ TAK Bolig: Leje eller ejerbolig, men uden friværdi eller uden ønske om at nedspare i friværdi. Formue i frie midler: kr. Civilstatus: Enlig eller gift med eller uden børn. Pensionsopsparing: 2 mio. kr. som befinder sig i rentegruppe 3 og derfor aktuelt står til et overførselstillæg på 20 pct. efter skat. Anbefaling: Her skal man helt sikkert ikke skifte. Pensionen er nært forestående og lige netop stor nok til at leve for med et nogenlunde uændret forbrug. Der er fortsat råd til at blive boende og måske have bil. Her er det vigtigere at holde fast på den sikre ydelse, som man har, frem for at satse på at få mere ud af det. Nytten af en forventelig større pension står slet ikke mål med ulempen af lige pludselig at få et tab og måske ikke have råd til at blive boende i sit hus. Kilde: Privatøkonom Carsten Holdum, PFA Pension 7

8 SÅ MEGET KAN DU FÅ I BONUS PFA Pension Ydelsesgaranti Bonus ved at skifte til markedsrente Rentegruppe 1 Op til 2 pct. 8 pct kr. Bonus ved opsparing på 1 mio. kr. Rentegruppe pct. 12 pct kr. Rentegruppe pct. 20 pct kr. Rentegruppe 4 4 pct. og over 35 pct kr. Kilde: PFA Pension Danica Pension Ydelsesgaranti Bonus ved at skifte til markedsrente Bonus ved opsparing på 1 mio. kr. Rentegruppe 3 2,5-3,5 pct pct kr. Rentegruppe 4 3,5-4,5 pct pct kr. Kilde: Danica Pension 8

9 Nordea Liv & Pension Eksempler* Bonus ved at skifte til markedsrente Bonus ved opsparing på (opsparing/ bonus): Rentegruppe 1 40-årig med ratepension* 6 pct kr./ kr. Rentegruppe 2 45-årig med livrente* 15 pct kr./ kr. Rentegruppe 3 50-årig med ratepension* 33 pct. 1 mio. kr./ kr. Rentegruppe 4 55-årig med livrente* 82 pct. 2 mio. kr./1,64 mio. kr. Kilde: Nordea Liv & Pension *Der er tale om eksempler, da kunder i alle rentegrupper får tilbudt en opgørelsesbonus, der beregnes individuelt hver 14. dag på basis af den markedsværdi, som den enkelte kundes garanti har AP Pension* Ydelsesgaranti Bonus ved at skifte til markedsrente Bonus ved opsparing på 1 mio. kr. Rentegruppe? 0,5-4,5 pct. Op til 100 pct.** Op til 1 mio. kr. *I august 2013 får af AP Pensions kunder tilsendt et tilbud om at lægge om til markedsrente **Pensionsselskabet arbejder stadig på detaljerne, men de fleste vil kunne få 0-5 pct. Mange af dem med høje garantier vil dog kunne øge værdien af depotet med mere end 50 pct. - i enkelte tilfælde helt op mod 100 pct. 9

10 Flere gambler m Den næste konverteringsbølge bliver på pensions tjene tre gange så meget som ved at omlægge bo GEVINST Louise Kastberg loka@bt.dk Du kan tjene tre gange mere ved at omlægge pension end ved at konvertere dit boliglån. Danskerne er blevet mere risikovillige, når det kommer til deres pensionsmidler. Faktisk er der efterhånden så stor interesse for at omlægge til de mere risikable markedsrenteprodukter, at flere i branchen ligefrem venter en konverteringsbølge på pensionsområdet i de kommende år. - Konvertering af boliglån har længe været en folkesport. Nu er turen kommet til pensionerne, hvor gevinsterne ved at omlægge er endnu større. I øjeblikket har vi omkring kunder om måneden, der skifter til markedsrente, og jeg forventer, at det vil tiltage i styrke, siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Pension ekstra Han har beregnet, at man kan få over tre gange så meget ud af at omlægge pension i forhold til et boliglån. Hvis man eksempelvis har opsparet 1 mio. kr. i rentegruppe 3, tilbyder PFA i øjeblikket et overførselstillæg på 20 pct., så man kan sætte kr. ekstra ind på depotet uden omkostninger. Til sammenligning kan en boligejer, som har et lån på 1 mio. kr. til 5 pct. i rente med 30 års løbetid, få en gevinst på omkring kr. ved at nedkonvertere til en rente på 3 pct. Baggrunden for, at danskerne nu skal til at omlægge pension, er, at over halvdelen har en traditionel pensionsordning med en garanteret gennemsnitsrente. Og den garanti vil Erhvervsog Vækstministeriet og pensionsbranchen gerne have dem til at give afkald på. Derfor indgik de to parter sidste sommer en aftale om, at pensionsselskaberne skal gøre det mere attraktivt at skifte til markedsrenteprodukter. Gulerod Som gulerod for at droppe den såkaldte ydelsesgaranti tilbyder pensionskasserne derfor, at man kan få et klækkeligt kontantbeløb sat ind på opsparingen nu, som ellers ville stå i fælles reserver. Med gennemsnitsrente får man nemlig kun en vis andel af de årlige afkast, mens resten ryger i en fælles pulje for at sikre, at der er penge nok til at udbetale de ydelser, selskabet har garanteret kunderne. - Det er en ubehagelig situation at være fanget i et gammelt system, der ikke kan levere de afkast, vi gerne vil give kunderne, da man er nødt til at placere stort set alle pengene i sikre obligationer. Og som alle boligejere ved, er renten dejlig lav. Men for pensionsopsparere er den ubehagelig lav, siger Carsten Holdum. 10

11 ed pension området, hvor man ifølge PFA kan liglån Danskerne er blevet mere risikovillige med pensionsmidlerne. Har du styr på din pensionsopsparing? Ja - jeg følger meget med 54% 46% Nej - jeg aner intet om den Afstemning på bt.dk 11

12 Sikkerhed eller hurtige penge? GUIDE Flere hundrede tusinde kunder i PFA, Danica, Nordea og AP Pension skal tage stilling til, om de vil opgive ydelsesgarantien på deres pensionsordning mod at få en kompensation, der kan variere fra 0 til 100 pct. af det beløb, man har sparet op. En ydelsesgaranti betyder, at man er garanteret en fast udbetaling baseret på, at man i gennemsnit har fået forrentet opsparingen med en bestemt procentsats om året, der kan være op til 4,5 pct. Den sikkerhed forsvinder, hvis man siger ja tak til at skifte fra et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt, hvor afkastet svinger fra år til år afhængigt af udviklingen på aktiemarkedet. Det betyder, at der både er sandsynlighed for at få et højere og et lavere afkast end de op mod 4,5 pct., man ellers var garanteret. Derfor skal man først og fremmest afklare med sig selv, hvor risikovillig man er. Er der eksempelvis 20 år til pensionsalderen, og får man kun 1,5 pct. i afkast på et markedsrenteprodukt, så vil det på sigt være en langt bedre forretning at beholde de 4,5 pct., man er sikret med ydelsesgarantien, selvom der bliver sat flere hundrede tusinde ind her og nu. På den anden side er der også mulighed for, at du får forhøjet dit depot med flere hundrede tusinde kroner nu og samtidig opnår et afkast, der er endnu højere end det, du var garanteret, da du havde gennemsnitsrente. Bredere og mere frit Markedsrente er det produkt, selskaberne satser på fremadrettet, og fordelen er, at de kan investere bredere og mere frit, hvilket er forbundet med højere risiko, men også med mulighed for et bedre afkast. I nogle tilfælde kan man med et markedsrenteprodukt selv vælge, hvordan pengene skal investeres, i andre tilfælde er det pensionsselskabet, der bestemmer. Det er desuden ikke sikkert, at du får den pris for din ydelsesgaranti, som finansmarkederne egentlig synes, den er værd selv om du får kr., kan det i virkeligheden være, at du skulle have haft mere. Du skal også undersøge, hvordan det påvirker dine forsikringsdækninger og -vilkår, hvis du skifter f.eks. om din invalidepension bliver dyrere. loka@bt.dk 12

13 13

14 14