SAMARBEJDE OM BEHANDLING AF GENANVENDELIGT AFFALD FRA HUSHOLDNINGER M.M.

Transkript

1 Til Affaldsregion Nord I/S, TAS I/S og ESØ 90 I/S Dokumenttype Opdateret rapport af September 2009 Dato April 2010 Planforslag for samarbejde med vurdering af 2 scenarier med 2 optioner Fase 2 SAMARBEJDE OM BEHANDLING AF GENANVENDELIGT AFFALD FRA HUSHOLDNINGER M.M.

2 SAMARBEJDE OM BEHANDLING AF GENANVENDELIGT AFFALD FRA HUSHOLDNINGER M.M. Revision 4 Dato Udarbejdet af PRP Kontrolleret af CLSA Godkendt af PRP Beskrivelse Plan for samarbejde om behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger med vurdering af to scenarier. Planen omfatter Aabenraa, Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Hedensted, Kolding, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle kommuner. Ref \J PRP Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 INDHOLD Forord 1 Resume 1 1. Baggrund Formål Status Scenarier Forudsætninger Indhold og opbygning Det videre arbejde 7 2. Vurdering af genanvendelse EU direktiver Genanvendelse af affald fra husholdninger Kvantitet af affaldsfraktioner til genanvendelse Kvalitet af affaldsfraktioner til genanvendelse Tekniske vurderinger Genanvendeligt erhvervsaffald Affaldsfraktioner og mængder der fremover skal håndteres Behandlingsanlæg og kapacitet for de enkelte fraktioner Miljø- og klimamæssige vurderinger Forudsætninger for de miljø- og klimamæssige vurderinger Transportmønstre Sammenligning af scenarier Økonomiske vurderinger Behandlingsomkostninger for de enkelte fraktioner Behandlingsomkostninger for alle fraktioner Transportomkostninger for de enkelte fraktioner Samlede omkostninger Investeringer i udvidelse eller nyanlæg Juridiske vurderinger Samarbejdsformer Udbudsregler "Public service" vurderinger Erfaringer Politisk indflydelse Forsyningssikkerhed Borgerservice Affaldsteknologisk udvikling Samlet vurdering Sammenfatning 34 \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx

4 FORORD Nærværende rapport er en opdatering og redigering af tilsvarende rapport dateret September Den væsentlige ændring i denne rapport er, at der er medtaget metal fra storskrald der leveres på container- og genbrugspladser. Dette har givet ændringer i mængderne i tabel 2.5 og 2.6 på side 11 og økonomi i tabel 5.1 og 5.2 på side 25. Der er derudover indsat et nyt afsnit med samlede omkostninger til transport, behandling og afsætning som afsnit 5.4 på side 26. Som resultat af, at der ønskes gennemført yderligere undersøgelser og analyser, er oplæg til det videre arbejde i afsnit 1.6 på side 7 og samlet vurdering i afsnit 9.1 på side 35 ændret i overensstemmelser hermed. RESUME De detaljerede tekniske, miljø- og klimamæssige og økonomiske vurderinger i denne rapport er baseret på, at der etableres et fælles kommunalt samarbejde til håndtering, behandling og afsætning af genanvendeligt husholdningsaffald indsamlet i de 16 kommuner, som udgør den jyske og vestfynske del af region Syddanmark også omfattende Ringkøbing-Skjern Kommune og Hedensted Kommune. Et sådant samarbejde vil kunne sikre kommunernes behandling og afsætning af genanvendeligt husholdningsaffald og dermed bidrage til at opfylde EU s affaldsdirektivs mål om minimum 50 % genanvendelse af husholdningsaffald, samt kommunernes "Public Service" forpligtigelser i henhold til den danske affaldslovgivning. Det er i den forbindelse yderst vigtigt, at affald borgerne har sorteret til genbrug eller genanvendelse altid behandles og afsættes til formålet og ikke ender på losseplads eller forbrændingsanlæg. Et formaliseret samarbejde vil også gøre det muligt i fremtiden at agere på genanvendelsesområdet på et fagligt højt niveau. Dette kan sikre indflydelse på og aktiv deltagelse i den teknologiske udvikling på affaldsområdet samtidig med at der vil kunne opnås fordelagtige aftaler om afsætning af genanvendelige materialer. De gennemførte beregninger af driftsomkostninger og salgsindtægter viser at kommunerne i et fællesskab, ved afsætning af de genanvendelige materialer vil kunne opnå en samlet årlig fortjeneste på mellem 41 mio. kr. og 45 mio. kr., ved de lave priser på genanvendeligt affald i juli Beregningerne viser også, at de lavere behandlingsomkostninger ved drift af 2 centrale behandlingsanlæg udlignes af større transportomkostninger i relation til scenariet med behandling på 3 centrale anlæg. Når de øgede transportomkostninger fratrækkes overskuddet på behandling og afsætning, vil der samlet for de 16 kommuner være et overskud på ca. 31 mio. kr. ved prisniveau juli Scenarierne er således økonomisk ligeværdige, idet kapitalomkostningerne til nyinvesteringer er indregnet. Det fremgår af rapporten at Affaldsregion Nord I/S i Vojens og ESØ 90 I/S i Tarm ved indførelse af flerholdsskift har den fornødne kapacitet til at behandle de mængder, som i ifølge prognosen forventes tilført. Miljø- og klimamæssigt vurderet svarer CO 2 emission fra transport til 3 eller 2 behandlingsanlæg fra kommunerne til en ekstra klimapåvirkning på 1 2 kg CO 2 per indbygger årligt. Den gennemsnitlige klimapåvirkninger per person i Danmark udgør kg CO 2 ækvivalenter så overordnet set er klimapåvirkningen af transporten i de to scenarier ubetydelig. Det anbefales at arbejde videre med en plan for kommunalt samarbejde om behandling og afsætning af genanvendelig affald fra husholdninger baseret på lokal omlastning. På grundlag af planen etableres et midlertidigt fælles kommunalt selskab ( 60) med det formål at tilvejebringe et egentligt beslutningsgrundlag til kommunerne for stiftelse af et samarbejde/selskab. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 1 af 35

5 1. BAGGRUND 1.1 Formål For at være på forkant med EU s direktiv om affald af 19. november 2008 og regeringens strategi for den fremtidige organisering af affaldssektoren, har Affaldsregion Nord I/S og TAS I/S igangsat et projekt med udarbejdelse af et forslag til et fælles kommunalt samarbejde om anlæg til modtagelse og behandling af genanvendelige materialer fra husholdninger i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark med inddragelse af Ringkøbing-Skjern Kommune og Hedensted Kommune. Forslaget til et muligt fremtidigt kommunalt samarbejde omfatter således i alt 16 kommuner med et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Opland for fremtidigt kommunalt samarbejde for behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger Formålet er, at undersøge om der vil være fordele ved at etablere et bredt fælles kommunalt samarbejde, der fremover kan sikre, at man kan behandle og afsætte det genanvendelige affald fra husholdninger i regionen således, at såvel kvaliteten som kvantiteten sikres på et højt niveau. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 2 af 35

6 Forløbet er opdelt i 2 faser. Første fase er en kortlægningsdel med oplæg til strategier for det videre arbejde i fase 2. Kortlægningsdelen er afsluttet og beskrevet i Rambølls rapport af februar Fase 2 er udarbejdelse af et forslag til plan for et fælles kommunalt samarbejde med tilhørende analyser af mulighederne for at implementere dansk og europæisk affaldspolitik, vurdering af de miljø- og klimamæssige konsekvenser samt vurdering af de økonomiske konsekvenser for et sådant samarbejde. Et fælles kommunalt samarbejde kan også danne grundlag for et samarbejde med virksomheder i regionen, der kan anvende de genanvendelige materialer i deres produktion. Derved vil der kunne opnås både lokal beskæftigelse og hensyntagen til klimaeffekten ved at minimere transport. Det igangsatte arbejde kan samtidig danne grundlag for kommunernes affaldsplanlægning, som skal indeholde redegørelse for, hvilke behandlingsanlæg der skal håndtere affald fra husholdninger, herunder affald indsamlet med henblik på genanvendelse. Fase 2 indeholder ligeledes udarbejdelse af en plan for etablering af et fælles kommunalt selskab, der kan sikre og forestå behandling og afsætning af kommunernes indsamlede genanvendelige affald fra husholdninger, enten på egne anlæg eller ved udbud af opgaverne til private aktører i området. Dette er især et vigtigt beslutningsgrundlag for de nuværende kommunale behandlingsanlæg i forbindelse med deres fremtidige planlægning af aktiviteter og kapacitet. 1.2 Status Fase 1 er gennemført og der foreligger rapport af februar 2009 om kortlægning af mængder og kommunale behandlingsanlæg samt oplæg til to scenarier for samarbejde om behandling. Rapporten er gennemgået og drøftet med følgegruppen på møde den 12. marts Ved mødet blev der fra kommunal side fremsat ønsker om at ESØ 90 I/S også deltog aktivt i det videre projektforløb i fase 2. Ved møde hos ESØ 90 I/S den 30. marts 2009 blev det aftalt, at der fremsendes en projektbeskrivelse for det videre projektforløb, hvori også ESØ 90 I/S er aktiv deltager og medfinancierer. Affaldsregion Nord I/S og TAS I/S besluttede efter mødet, at der i fase 2 arbejdes videre med de i det følgende beskrevne to scenarier med tilhørende optioner A og B, idet de fremkomne bemærkninger og forslag fra mødet den 12. marts 2009 medtages og vurderes. ESØ 90 I/S har efterfølgende på møde med Affaldsregion Nord I/S og TAS I/S den 16. juni 2009 tilsluttet sig denne beslutning og besluttet at deltage aktivt i det videre arbejde. Der henvises til notat med endelig ydelsesbeskrivelse fra Rambøll dateret 16. juni Scenarier I fase 2 arbejdes der videre med følgende to scenarier for den fremtidige fælleskommunale behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger: Scenario 1: Centralt (direkte transport) A. Levering direkte til tre centrale anlæg for behandlingskrævende fraktioner Scenario 2: Decentralt (transport via omlastning) A. Levering til lokalt anlæg med omlastning til tre centrale anlæg for behandlingskrævende fraktioner B. Levering direkte til to centrale anlæg for behandlingskrævende fraktioner B. Levering til lokalt anlæg med omlastning til to centrale anlæg for behandlingskrævende fraktioner Tabel 1.1: Scenarier for fremtidig fælleskommunal behandling af genanvendeligt affald I nærværende rapport foretages alene vurderinger af en fremtidig fælleskommunal behandling af følgende specifikke genanvendelige fraktioner fra husholdningsaffald, dvs. genanvendelige fraktioner som indsamles separat fra dagrenovation fra private husstande og genanvendelige fraktio- \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 3 af 35

7 ner som indsamles i form af storskrald fra private husstande via genbrugspladser eller særlige storskraldsordninger. Det genanvendelige husholdningsaffald afgrænses således i udgangspunktet til følgende fraktioner: Fra dagrenovation: Papir Glas (emballage) Plastemballage (blød og hård) Metal (småt emballage, dåser)) Fra storskrald: Pap (stort emballage/bølgepap/karton) Glas (emballage) Plast (plastfolie, kasser, møbler) Metal (genstande) Træ Det skal bemærkes, at glas indsamlet fra både dagrenovation og storskrald ikke vil blive transporteret til de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg, idet glas indsamlet separat via f.eks. igloer eller genbrugspladser, vil have en kvalitet som gør, at indsamlet glas kan leveres direkte til de private aktører (dvs. private forhandlere eller virksomheder). Det samme gør sig gældende for jern indsamlet via genbrugspladser. Selvom glas og metal (genstande) således ikke håndteres via de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg, vil afsætning fortsat skulle ske i regi af det fælleskommunale selskab. Dog har flere kommuner i dag andre former for indsamling af glas som kræver behandling. Øvrige genanvendelige fraktioner fra storskrald er autogummi, hård PVC, beton, tegl, andet bygningsaffald samt jord og sten. Disse fraktioner tillige med trykimprægneret træ vil som udgangspunkt ikke blive medtaget i de efterfølgende vurderinger af de fælleskommunale samarbejdsmuligheder for genanvendeligt affald fra husholdninger i form af fælles centrale behandlingsanlæg og omlastning/fælles transport. Behandlingen på de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg vil som udgangspunkt omfatte følgende aktiviteter svarende til den nuværende situation: Papir: sortering og balletering Pap: eventuel sortering og balletering Plast: sortering og balletering Jern og metal (småt emballage): magnetisk sortering og balletering Træ: neddeling De to scenarier med tilhørende optioner kan kort beskrives som følger, idet der samtidig henvises til omstående figur 1.2: Scenario 1 De ovenfor beskrevne fraktioner af genanvendeligt affald leveres direkte fra de deltagende kommuner til tre (option A) centrale behandlingsanlæg beliggende i forbindelse med Affaldsregion Nord I/S (Dansk Affald A/S) ved Vojens, ESØ 90 I/S ved Tarm og Genbrugsterminalen ved Vejle. Ved option B er der kun tale om to centrale behandlingsanlæg, idet anlægget ved Vejle udgår. I denne forbindelse skal det nævnes, at det i alle tilfælde forudsættes, at de nuværende behandlingsanlæg i Fredericia Kommune (Genbrugscenteret), i Sønderborg Kommune (ASA) samt i Tønder Kommune (Genbrugsafdelingen) lukkes. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 4 af 35

8 Fra de centrale behandlingsanlæg leveres det forbehandlede genanvendelige affald til private aktører (dvs. private forhandlere eller virksomheder), primært beliggende i oplandet, jf. figur 1.2. Scenario 2 De ovenfor beskrevne fraktioner af genanvendeligt affald leveres til lokale modtageranlæg med omlastning placeret i den enkelte kommune (i alt 9 omlastestationer, jf. figur 1.2), hvorfra det genanvendelige affald efter omlastning transporteres til det nærmest beliggende fælleskommunale centrale behandlingsanlæg. Det bemærkes, at der for kommunerne Ringkøbing-Skjern, Haderslev, Vejle, Varde, Vejen og Hedensted ikke er forudsat at ske omlastning af det genanvendelige affald, men at det genanvendelige affald transporteres direkte til det nærmest beliggende fælleskommunale centrale behandlingsanlæg. Endelig er forudsat, at Assens Kommune leverer det genanvendelige affald til Middelfart Kommune med henblik på omlastning. Under option B, hvor det centrale behandlingsanlæg i Vejle udgår, er det forudsat at dette anlæg erstattes med et lokalt modtageranlæg (omlastestation) for det genanvendelige affald fra Vejle Kommune og Hedensted Kommune. Figur 1.2: Opland med placering af de tre centrale behandlingsanlæg og de 9 lokale modtageranlæg (omlastestationer) \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 5 af 35

9 1.4 Forudsætninger Affaldsmængder og beskrivelser af de centrale behandlingsanlæg hentes fra Rapporten: Behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger m.m., Kortlægning af genanvendeligt affald og kommunale behandlingsanlæg osv. (Fase 1), Rambøll, Februar 2009 /1/. I forbindelse med opgørelsen af transportbehovet og den heraf afledte miljø- og klimaeffekt, er der som udgangspunkt benyttet afstanden fra det største bycentrum i hver kommune til de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg og omlastestationer. Scenario 1 Behandlingsanlæg Scenario 2 Bycentrum i kommune Scenario 2 Omlastning Figur 1.3: Princip for fastlæggelse af afstande i forbindelse med opgørelse af transportbehov. Behandling på de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg er p.t. som følger: Affaldsregion Nord I/S Vejle Fraktion (Dansk Affald A/S) ESØ 90 I/S Genbrugsterminal Papir Sortering og balletering Sortering og balletering Sortering og balletering Pap Sortering og balletering Sortering og balletering Sortering og balletering Plast Sortering og balletering af både plastemballage (folie og dunke) og hård plast (møbler m.v.) Sortering og balletering af både plastemballage (folie og dunke) og hård plast (møbler m.v.) Sortering og balletering af plastemballage (folie og dunke) Jern og metal Magnetisk sortering og balleterinminiums Balletering af jern og alu- Behandles ikke (småt) dåser Træ Neddeling Neddeling Neddeling Tabel 1.2: Nuværende behandling af genanvendeligt affald på de fælleskommunale centrale behandlingsanlæg. 1.5 Indhold og opbygning I denne rapport er der foretaget en række vurderinger af de to scenarier i forhold til en række konkrete emner og problemstillinger. Afslutningsvis er der foretaget en samlet vurdering af de to scenarier for på den baggrund, at anbefale en model for den fremtidige behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 6 af 35

10 Rapporten inddeles i følgende kapitler: Kapitel 1: Beskriver baggrunden for rapporten. Herunder formål, status og forudsætninger for vurderingerne. Kapitel 2: Beskriver mulighederne for implementering af EU's affaldsdirektiv for så vidt angår separat indsamling af - som minimum - papir, metal, plast og glas, samt beskrivelse af kvantitet og kvalitet af affaldsfraktioner til genanvendelse. Kapitel 3: Her foretages tekniske vurderinger af de kommunale behandlingsanlæg, herunder forventede fremtidige mængder der skal behandles samt kapacitet på anlæggene. Kapitel 4: Her gennemføres en vurdering af de miljø- og klimamæssige effekter ved de to scenarier i form af opgørelse af transportbehov og emissioner i forbindelse hermed. Kapitel 5: Her gennemføres en økonomisk vurdering omfattende transportomkostninger, behandlingsomkostninger og investeringer i udvidelser eller nyanlæg. Kapitel 6: Her gennemføres en vurdering af de organisatoriske aspekter ved de to scenarier. Kapitel 7: Her gennemføres en vurdering af de juridiske aspekter ved de to scenarier. Kapitel 8: Her gennemføres en vurdering af udviklingsmulighederne ved de to scenarier. Kapitel 9: Her foretages en samlet vurdering af de 2 scenarier med anbefaling af en model for den fremtidige behandling af genanvendeligt affald fra husholdninger. 1.6 Det videre arbejde Nærværende forslag til samarbejde om behandling og afsætning af genanvendeligt affald fra husholdninger med tilhørende vurderinger vil blive forelagt følgegruppen og efterfølgende præsenteret og drøftet på et møde på politisk niveau med indbudte repræsentanter fra de 16 kommuner. Det udarbejdede forslag til plan for behandling med tilhørende vurderinger af 2 scenarier vil blive fremsendt til politisk stillingtagen hos hver enkelt af de 16 kommuner. De kommuner der finder det interessant at arbejde videre med en plan for et samarbejde, vil blive anmodet om aktivt at deltage ved at indgå i et midlertidigt fælleskommunalt selskab ( 60) og bidrage med finansiering af omkostningerne til udarbejdelse af et egentligt beslutningsgrundlag. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 7 af 35

11 2. VURDERING AF GENANVENDELSE 2.1 EU direktiver Ifølge det seneste affaldsrammedirektiv fra EU (2008/98/EF) vedtaget den 19. november 2008, er det almindeligt anerkendte affaldshierarki fortsat gældende, dvs. forebyggelse før forberedelse med henblik på genbrug før genanvendelse før anden nyttiggørelse (f.eks. energiudnyttelse) før bortskaffelse (f.eks. deponering). Herudover fastlægger direktivet specifikt i forbindelse med genbrug og genanvendelse, at medlemsstaterne senest i 2015 skal indføre særskilt indsamling af som minimum papir, metal, plast og glas. Endvidere skal medlemsstaterne senest i 2020 sikre, at der sker genbrug eller genanvendelse af affaldsmaterialer omfattende som minimum f.eks. papir, metal, plast og glas fra husholdninger (og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger) på samlet mindst 50 vægt- %. Affaldsrammedirektivet understøtter og viderefører således bestemmelserne i EU s emballagedirektiv (2004/12/EF) vedtaget den 11. februar 2004, ifølge hvilket medlemsstaterne er forpligtiget til senest ved udgangen af 2008 at opnå følgende specifikke mål for genanvendelse af emballageaffald fra husholdninger og erhverv: Glas: minimum 60 % Papir og pap: minimum 60 % Metal: minimum 50 % Plast: minimum 22,5 % Træ: minimum 15 % 2.2 Genanvendelse af affald fra husholdninger I alle 16 kommuner i oplandet er der i en eller anden form etableret ordninger for særskilt indsamling af genanvendeligt affald i form af papir (og pap), metal, plast og glas fra husholdningsaffald. Disse ordninger består dels i henteordninger, hvor det genanvendelige affald afhentes hos den enkelte husstand (f.eks. særskilt indsamling af papir og pap), samt i bringeordninger, hvor den enkelte husstand afleverer det genanvendelige affald på de kommunale genbrugsstationer eller til opstillede containere for papir, pap, metal, plast og glas. Affaldsrammedirektivets krav om etablering af særskilt indsamling af som minimum papir, metal, plast og glas senest i 2015 må således generelt anses for opfyldt i de 16 kommuner i oplandet. På basis af kortlægningen af affaldsmængder og fraktioner angivet i kortlægningsrapporten kan den nuværende (2008) genanvendelse af husholdningsaffald estimeres til: Husholdningsaffald 2008 Behandlingsform (ton/år) Affaldsanalyse Oparbejdning Forbrænding Deponering I alt (ton/år) Mængde pr kilde (kg) Fordeling % Affaldsarter Dagrenovation % % fordeling 24% 76% 0% Storskrald % % fordeling 43% 38% 18% Haveaffald % % fordeling 100% 0% 0% Samlet % % fordeling 50% 45% 5% Tabel 2.1: Fordeling af husholdningsaffald på oparbejdning (genbrug og genanvendelse), forbrænding og deponering i 2008 fra 16 kommuner i oplandet. Som det fremgår af tabel 2.1 er den samlede genanvendelse af husholdningsaffald, omfattende dagrenovation, storskrald (ekskl. bygge- og anlægsaffald) og haveaffald på ca. 50 % for de 16 \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 8 af 35

12 kommuner i oplandet i Affaldsrammedirektivets mål om mindst 50 % genbrug og genanvendelse af husholdningsaffaldet, som skal nås senest i 2020, er således opfyldt. Dette skyldes primært at 100 % af haveaffaldet oparbejdes til kompost og dermed genanvendes. I 2009 er grendelen af haveaffaldet blevet optaget på liste over biobrændsler, hvor der fremover forventes at min. 16 % af haveaffaldet ikke vil blive oparbejdet til kompost og derved ikke genanvendt, men energiindholdet nyttiggjort ved forbrænding. Baseret på prognosen for husholdningsaffald estimeret i kortlægningsrapporten for 2012 samt under forudsætning af, at der etableres separat husstandsindsamling af papir samt metal-, plast-, og glasemballage, kan den forventede samlede genanvendelse opgøres som følger i 2012 for alle 16 kommuner: Husholdningsaffald 2012 Oparbejdning Behandlingsform (ton) Forbrænding Deponering I alt (ton) Affaldsanalyse Mængde pr kilde (kg) Fordeling % Affaldsarter Dagrenovation % % fordeling 34% 66% 0% Storskrald % % fordeling 53% 33% 14% Haveaffald % % fordeling 63% 16% 21% Samlet % % fordeling 47% 46% 7% 1) Ved separat husstandsindsamling af papir, glasemballage, plastemballage og metalemballage 2) Bygningsaffald som beton, tegl, asfalt, asbest og andet bygge- og anlægsaffald er ikke medtaget som storskrald 3) Større grene forventes forbrændt som biobrændsel samt jord og sten deponeret som inert affald Tabel 2.2: Fordeling af husholdningsaffald på oparbejdning (genbrug og genanvendelse), forbrænding og deponering i 2012 fra de 16 kommuner i oplandet, såfremt der etableres separat husstandsindsamling af papir, metal, plast og glas. I 2012 situationen er det endvidere forudsat at: der sker en mere effektiv sortering af storskrald til genanvendelse på genbrugspladser, en del af haveaffaldet afsættes som biobrændsel til forbrænding med energiudnyttelse, en del jord og sten fra byområder deponeres som inert affald. Af tabel 2.2 ses, at målet om 50 % genbrug og genanvendelse af husholdningsaffaldet knap kan opnås, selvom der etableres husstandsindsamling af papir, metal, plast og glas, hvorved genanvendelsen af dagrenovation øges fra 24 % til 34 %. Dette må anses for tæt på den maksimalt opnåelige genanvendelse for dagrenovation, når genanvendelsen alene baseres på indsamling af de tørre fraktioner som papir, metal, plast og glas. For at sikre opnåelse af mindst 50 % genbrug og genanvendelse af husholdningsaffaldet vil det være nødvendigt at supplere husstandsindsamlingen af de tørre fraktioner fra dagrenovationen med husstandsindsamling af organisk affald (bioaffald) fra dagrenovation med henblik på kompostering og eller bioforgasning. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 9 af 35

13 Husholdningsaffald 2012 Behandlingsform (ton) Affaldsanalyse Oparbejdning Forbrænding Deponering I alt (ton) Mængde pr kilde (kg) Fordeling % Affaldsarter Dagrenovation % % fordeling 58% 42% 0% Storskrald % % fordeling 53% 33% 14% Haveaffald % % fordeling 63% 16% 21% Samlet % % fordeling 58% 35% 7% 1) Ved separat husstandsindsamling af alt genanvendelig affald inkl. organisk affald 2) Bygningsaffald som beton, tegl, asfalt, asbest og andet bygge- og anlægsaffald er ikke medtaget som storskrald 3) Større grene forventes forbrændt som biobrændsel samt jord og sten deponeret som inert affald Tabel 2.3: Fordeling af husholdningsaffald på oparbejdning (genbrug og genanvendelse), forbrænding og deponering i 2012 fra de 16 kommuner i oplandet, såfremt der etableres separat husstandsindsamling af papir, metal, plast, glas og organisk affald. Det fremgår af tabel 2.3, at såfremt husstandsindsamlingen af de tørre fraktioner suppleres med husstandsindsamling af organisk affald til kompostering og eller bioforgasning, vil målet om en samlet genanvendelse af husholdningsaffaldet på mindst 50 % kunne opnås med god margin. Muligheden for husstandsindsamling af organisk affald og den efterfølgende behandling ved enten kompostering eller bioforgasning vil blive behandlet i en særskilt rapport, som ligeledes vil inddrage behandlingen af haveaffald ved kompostering. I nærværende rapport vil der således alene blive fokuseret på behandlingen af de såkaldte tørre fraktioner af det genanvendelige husholdningsaffald. 2.3 Kvantitet af affaldsfraktioner til genanvendelse På basis af kortlægningen af affaldsmængder kan der som prognose for 2012 regnes med følgende mængder af behandlingskrævende fraktioner af genanvendeligt affald fra de 16 kommuner i oplandet, fordelt på henholdsvis dagrenovation, tabel 2.4 og storskrald, tabel 2.5: Dagrenovation 2012 Papir (ton/år) Glasemb. (ton/år) Plastemb. (ton/år) Metalemb. (ton/år) Andet (ton/år) I alt (ton/år) Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Hedensted Kolding Middelfart Ringkøbing-Skjern Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle I alt % fordeling 67% 21% 6% 4% 2% 100% Tabel 2.4: Mængde af behandlingskrævende fraktioner af genanvendeligt affald fra dagrenovation, prognose for \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 10 af 35

14 Storskrald 2012 Pap (ton/år) Glas (ton/år) Plast (ton/år) Metal (ton/år) Træ (ton/år) I alt (ton/år) Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Hedensted Kolding Middelfart Ringkøbing-Skjern Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle I alt % fordeling 8% 4% 4% 20% 63% 100% Tabel 2.5: Mængde af behandlingskrævende fraktioner af genanvendeligt affald fra storskrald, prognose for Den samlede mængde af genanvendeligt affald, der i henhold til prognosen for 2012 vil blive produceret i de 16 kommuner i oplandet, kan således opgøres til følgende: Dagrenovation og storskrald, samlede mængder 2012 Ton/år Fordeling % Papir % Pap % Glas (emballage) % Plastemballage (plastfolie, dunke m.v.) % Andet % Plast (folie, kasser, møbler m.v.) % Metal (emballage) % Metal (genstande) % Træ % I alt % Tabel 2.6: Samlede mængde af genanvendeligt affald i oplandet, prognose Det skal bemærkes, at plast indsamlet fra dagrenovation vil være i form af plastemballage, dvs. plastfolie, plastdunke m.v.. Plast indsamlet fra storskrald vil dels bestå af plastemballage (primært dunke o. lign.) og dels af større plastemner så som møbler m.v. Endvidere vil plastfolie i form af landbrugsplast typisk blive indsamlet via storskraldsordninger. Langt hovedparten af det genanvendelige affald fra dagrenovation udgøres af papir (67 %) og glas (21 %). En mindre del på i alt ton (2 %) består af forskellige genanvendelige materialer som ikke er medtaget som behandlingskrævende. Langt hovedparten af det genanvendelige affald fra storskrald udgøres af træ (63 %), som alene forudsætter behandling i form af en simpel neddeling, for at kunne afsættes til genanvendelse, samt metal (20 %) som kan afsættes direkte til opkøbere. 2.4 Kvalitet af affaldsfraktioner til genanvendelse Nedenfor er nævnt en række virksomheder, som ligger indenfor eller i nærheden af oplandet for det fremtidige kommunale samarbejde. Virksomhederne er udvalgt efter deres geografiske placering, så oplandet dækkes bedst muligt. Listen er ikke udtømmende, da der indenfor oplandet findes andre virksomheder end dem der er medtaget på listen. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 11 af 35

15 Oversigten indeholder en kort beskrivelse af de eksterne modtageres krav til kvaliteten af de fraktioner de modtager til genanvendelse, og skal betragtes som eksempler på, hvilke krav der typisk vil blive stillet til det genanvendelige affald Papir Blandet papir og aviser kan leveres til Skjern Papirfabrik i Skjern eller Brødrene Hartmann i Tønder som adskilte fraktioner. Papir og aviser skal være rene og tørre, og indholdet af ugeblade i indsamlede læste aviser må ikke overstige 35 % og må ikke overstige 3 % i leverede ulæste aviser. Skjern Papirfabrik modtager kun blandet papir, hvis det er i baller, hvorimod Brødrene Hartmann kan modtage blandet papir i både baller og i løs vægt. Begge virksomheder modtager aviser både i baller og i løs vægt. Der er ingen prisforskel om papir og aviser er i baller eller i løs vægt Pap Pap i form af bølgepap og kartonaffald kan leveres til Skjern Papirfabrik i Skjern. Pap skal være rent og tørt. Pap kan leveres såvel i baller som i løs vægt. Behandlingen på behandlingsanlæg består for pap af balletering. Da balletering ikke er et krav fra virksomhedens side, kan indsamlet pap sendes direkte til virksomheden Glas Flasker og glas kan leveres direkte til Ribe Flaskecentral, der i princippet kun modtager hele flasker og husholdningsglas, og hvor farvesortering ikke er et krav. En begrænset skår- % accepteres (svarende til indsamling via kommunale kubeordninger og flaskecontainere) Plast Plastfolie og hård plast kan leveres til RC Plast A/S i Varde og Letbæk Plast A/S i Tistrup. Der er tale om to plastindustrier, hvor det modtagne plast benyttes til produktion af nye plastprodukter Metal Metal kan leveres til virksomheder i Horsens, Kolding eller Esbjerg. Metal kan leveres usorteret, men der opnås væsentlig højere betaling, hvis metal affaldet er sorteret i jern og aluminium Træ Træ kan leveres til Novopan Træindustri i Pindstrup på Djursland, hvor det anvendes som råvare til spånpladeproduktion. Træaffaldet skal være grovneddelt og må kun indeholde mindre fremmelegemer som f.eks. søm, skuer og beslag. Træaffaldet kan indeholde malings- og lakrester, men må ikke være behandlet med træbeskyttelsesmidler o. lign. Træaffaldet skal leveres løst i containere. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 12 af 35

16 3. TEKNISKE VURDERINGER 3.1 Genanvendeligt erhvervsaffald Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder rammerne for en ny organisering af dele af affaldssektoren. Miljøministeriet har efterfølgende udsendt en ny affaldsbekendtgørelse i januar 2010 med bestemmelserne for den nye organisering. Ændringerne vil bl.a. medføre, at der for genanvendeligt erhvervsaffald vil blive tale om frit valg af genanvendelsesanlæg og indsamlingsvirksomhed, dvs. at kommunerne efter 1. januar 2010 ikke længere må anvise kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. De nye bestemmelser medfører samtidig, at virksomheder får adgang til de kommunale genbrugs- og containerpladser for aflevering af mindre mængder affald, herunder genanvendeligt affald. For de kommunale genanvendelsesanlæg vil de nye regler endvidere betyde, at de kommunale anlæg kun kan behandle genanvendeligt husholdningsaffald, affald fra kommunale institutioner og kommunale virksomheder og affald afleveret på kommunens genbrugspladser. Dog kan eksisterende (pr. 26. februar 2009) og godkendte kommunale genanvendelsesanlæg fortsat behandle genanvendeligt erhvervsaffald fra virksomheder i en mængde, som ikke må overstige den mængde genanvendeligt erhvervsaffald, som det enkelte anlæg behandlede i år I denne mængde er ikke medregnet eventuelt genanvendeligt erhvervsaffald, som er tilført anlægget via kommunale genbrugspladser. Muligheden for fortsat behandling af genanvendeligt erhvervsaffald vil således gælde for Affaldsregion Nord I/S s (Dansk Affald A/S) anlæg i Vojens og for ESØ 90 I/S s anlæg i Tarm. Dette vil ikke gælde for Genbrugsterminalen i Vejle, idet der her er forudsat, at den eksisterende Genbrugsterminal nedlægges og i givet fald erstattes af en ny terminal på en anden lokalitet i Vejleområdet. Det skal bemærkes, at kommunale genanvendelsesanlæg ikke kan godkendes som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald og derfor ikke kan optages på Affaldsregisteret som indsamlingsvirksomhed men alene som genanvendelsesanlæg. De kommunale genanvendelsesanlæg, som fortsat ønsker at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, skal anmelde dette til Miljøstyrelsen senest 1. januar Efterfølgende skal anlæggene søge om optagelse på Affaldsregisteret senest 1. september For anlæggene gælder specifikt, at der skal sikres en fuldstændig og dokumenterbar regnskabsmæssig adskillelse af det genanvendelige erhvervsaffald fra de øvrige kommunale affaldsaktiviteter. Det forudsættes således, at der på behandlingsanlæggene i Vojens og Tarm opereres med to økonomisk adskilt behandlinger af henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 13 af 35

17 3.2 Affaldsfraktioner og mængder der fremover skal håndteres De fælleskommunale centrale behandlingsanlæg skal være i stand til at behandle de behandlingskrævende genanvendelige fraktioner fra dagrenovation og storskrald som beskrevet i afsnit 2.3. For Option A (Scenario 1A og 2A) med tre centrale behandlingsanlæg vil fordelingen af det genanvendelige husholdningsaffald på de tre anlæg være som følger: Dagrenovation og storskrald, 2012 Fordeling på tre centrale behandlingsanlæg: Scenario 1A og 2A Vojens Aabenraa, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder og Vejen Ton/år Tarm Billund, Esbjerg, Fanø, Ringkøbing-Skjern og Varde Ton/år Vejle Assens, Fredericia, Hedensted, Middelfart og Vejle Ton/år Papir Pap Glas (emballage) Plastemballage (plastfolie, dunke m.v.) Plast (folie, kasser, møbler m.v.) Metal (emballage) Træ I alt Tabel 3.1: Fordeling af genanvendelige fraktioner fra dagrenovation og storskrald på tre centrale behandlingsanlæg i Option A (Scenario 1A og 2A). For Option B (Scenario 1B og 2B) med to centrale behandlingsanlæg vil fordelingen af det genanvendelige husholdningsaffald på de to anlæg være som følger: Dagrenovation og storskrald, 2012 Fordeling på to centrale behandlingsanlæg Scenario 1B og 2B Vojens Aabenraa, Assens, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder og Vejen Ton/år Tarm Billund, Esbjerg, Fanø, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Varde og Vejle Ton/år Papir Pap Glas (emballage) Plastemballage (plastfolie, dunke m.v.) Plast (folie, kasser, møbler m.v.) Metal (emballage) Træ I alt Tabel 3.2: Fordeling af genanvendelige fraktioner fra dagrenovation og storskrald på to centrale behandlingsanlæg i Option B (Scenario 1B og 2B). 3.3 Behandlingsanlæg og kapacitet for de enkelte fraktioner Som nævnt i afsnit 1.4 kan behandlingsanlæggene i Vojens og Tarm begge håndtere alle de behandlingskrævende genanvendelige fraktioner. Det nuværende behandlingsanlæg i Vejle kan håndtere papir, pap og plast. Der er overvejelser om at afvikle anlægget på den nuværende adresse og eventuelt etablere et nyt. Et nyt behandlingsanlægget i Vejle vil kunne opføres så det bliver muligt at håndtere alle fraktioner af genanvendeligt affald fra husholdninger. Anlægget i Vojens kan håndtere flasker og emballageglas indsamlet med DuoFlex systemet (indsamling af blandet fraktion bestående af flasker/glas, plastdunke og metaldåser). Kapaciteten på behandlingsenheden for DuoFlex systemet er oplyst til 2 tons/time. Som tidligere omtalt forudsættes imidlertid i udgangspunktet, at glas indsamles separat og dermed er af en kvalitet, hvor afsætning kan ske direkte til de private aktører (dvs. forhandlere og virksomheder) via det fælleskommunale selskab. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 14 af 35

18 Baseret på indhentede oplysninger fra de enkelte anlæg, kan følgende kapaciteter for behandling af de forskellige genanvendelige fraktioner opgøres. Ved omregning til årlig kapacitet regnes med en effektivt antal driftstimer på timer pr. år, svarende til arbejde i et skift. Driftstimer for et holds drift er ifølge Affaldsregion Nord normalt timer pr. år, men er ved de gennemførte beregninger kun ansat til de timer for at tage højde for svingninger i leverancer og vedligeholdelse af maskiner og udstyr. Behandlingskrævende fraktion Begrænsende behandlingsenhed/operation Timekapacitet Tons/time Papir Manuel sortering på bånd 10 Pap Manuel sortering på bånd 6,5 Plastemballage Manuel sortering på bånd 4 Hård plast Balletering 4 Jern og metal (småt) Magnetisk sortering 2 Træ Neddeling 25 Tabel 3.3: Kapaciteter på behandlingsenheder Behandling på anlæg i Vojens, Tarm og Vejle Der er foretaget en foreløbig vurdering af mulighederne for behandling på 3 centrale anlæg. Kapacitet og udnyttelsesgrad i % fremgår af nedenstående tabel 3.4. Behandling på 3 anlæg (option A) Anlæg Kapacitet Samlet driftstid Holdskift Timer/år Timer /år % Vojens Papir/pap (770) % Plast og metal % Træ (790) % Tarm Papir/pap/plast/metal % Træ % Nyt anlæg ved Vejle Kontor og mandskab Papir/pap % Emballage % Træ % Tabel 3.4: Driftstimer på 3 anlægs behandlingsenheder med % vis udnyttelse Det fremgår, at kapaciteten på linjen for behandling af pap og papir på anlægget i Vojens er tilstrækkelig når den benyttes i 2 holds skift. Tilsvarende gør sig gældende for anlægget i Tarm. For så vidt angår det 3. anlæg placeret ved Vejle er der også tilstrækkelig kapacitet, selv om der kun etableres en linje for papir og pap med drift i 2 holds skift. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 15 af 35

19 3.3.2 Behandling på anlæg i Vojens og Tarm Der er foretaget en foreløbig vurdering af mulighederne for behandling på 2 centrale anlæg. Kapacitet og udnyttelsesgrad i % fremgår af nedenstående tabel 3.5. Behandling på 2 anlæg (option B) Anlæg Kapacitet Samlet driftstid Holdskift Timer/år Timer /år % Vojens Papir/pap % Plast og metal % Træ % Tarm Papir/pap/plast/metal % Træ % Tabel 3.5: Driftstimer på 2 anlægs behandlingsenheder med % vis udnyttelse og vurdering af investeringsbehov. Det fremgår, at kapaciteten på linjen for behandling af pap og papir på anlægget i Vojens er tilstrækkelig når den benyttes i 3 holds skift og linjen for emballageaffald benyttes i 2 holds skift. Tilsvarende gør sig gældende for anlægget i Tarm, hvor kapaciteten for behandling af pap, papir, plast og metal også er tilstrækkelig når den benyttes i 3 holds skift. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 16 af 35

20 4. MILJØ- OG KLIMAMÆSSIGE VURDERINGER I dette afsnit er der foretaget en vurdering af de miljø- og klimamæssige effekter ved de to scenarier. Vurderingerne omfatter transport af de genanvendelige fraktioner til de centrale behandlingsanlæg og til de private aktører samt energiforbrug og emission, som denne transport medfører. Transportbehovet, opgjort på basis af den transporterede mængde i ton/år multipliceret med transportafstanden i km (dvs. tonkm/år), er som tidligere nævnt alene opgjort for de fraktioner af genanvendeligt affald, hvor der i fremtiden kan blive tale om et direkte fælles kommunalt samarbejde om behandling og eventuelt transport efter omlastning, dvs.: papir, pap, glas, plast, jern og metal (småt)og træ idet der ikke forudsættes at ske ændringer i transportbehovet for de øvrige fraktioner i forhold til den nuværende situation. 4.1 Forudsætninger for de miljø- og klimamæssige vurderinger Til vurdering af brændstofforbrug og emissionen af CO 2 ved transport af de behandlingskrævende genanvendelige fraktioner er anvendt computerværktøjet SEEK. SEEK står for "Simulering af Energiforbrug og Emissioner med variabel Køretøjskonfiguration" og er et computerværktøj udviklet af Teknologisk Institut med støtte fra Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen og Hovedstadsområdets Trafikselskab til beregning af brændstofforbrug og luftforurening fra busser og lastbiler. Værktøjet beregner energiforbrug og emissioner for forskellige kørselsmønstre og beregningerne baserer sig på en række motor- og køretøjsdata, specielt emissioner og brændstofforbrug målt ved relevante belastninger. Ved nærværende beregninger er anvendt en kørselsprofil (hastighed, stop og start) svarende til kørsel med lastbil i Århus området, dvs. en profil svarende til blandet by- og landevejskørsel. Beregningsresultaterne er som følger: Brændstofforbrug, CO 2, NO x, CO, partikel og SO 2 -emission, i kg for hele turen, i g pr. km og i g pr. ton godsvægt pr. km. Energiforbrug i MJ (brændstofforbruget omregnet til energi) for hele turen, MJ pr. km og i MJ pr. ton godsvægt pr. km. Brændstofforbrug i liter for hele turen, liter pr. 100 km og i km pr. liter. Antagelser: Beregningerne i SEEK bygger på en lang række faktorer, som alle kan have en betydning på det samlede dieselforbrug. Heriblandt er faktorer som lastbilsstørrelse og læsstørrelse samt kørselsmønster af særlig betydning, men også faktorer som luftmodstand, rullemodstand og EURO normer har betydning for resultatet. Der er ved beregning i SEEK lavet følgende antagelser: Lastbilstype: 10 ton distributions vogn solo EURO norm IV Egenvægt [kg] Rullemodstand [Cr konstant] 0,007 Frontareal [m2] 4,9 Vindmodstand [Cw værdi] 0,8 Godsvægt [kg] Brændstoftype Lav svovl indhold Efterbehandlingsudstyr Partikelfilter og katalysator Kørselsmønster Lastbil uden hænger normal kørsel Baseret på ovenstående antagelser og ved brug af modellen SEEK kan følgende forbrugstal og emission af CO 2 estimeres for transport af affald med en læsstørrelse på 5 tons: Dieselforbrug: 616 liter pr tonkm CO 2 emission: 1,944 ton pr tonkm \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 17 af 35

21 For transport af affald med en læsstørrelse på ca. 15 tons, dvs. efter omlastning eller ved transport fra de centrale behandlingsanlæg til de private aktører (dvs. forhandlere og virksomheder), vil brændstofforbrug (og dermed CO 2 emission) blive reduceret med i størrelsesordenen % pr. tonkm. Med en læsstørrelse på 15 tons (vogntog) benyttes således følgende forbrugstal og emission af CO 2 beregnet med SEEK: Dieselforbrug: 380 liter pr tonkm CO 2 emission: 1,020 ton pr tonkm 4.2 Transportmønstre Det genanvendelige affald, der indsamles i kommunerne, skal leveres til genanvendelsesvirksomheder, der så vidt muligt er lokaliseret i oplandet, jf. figur 1.2. Det genanvendelige affald kan dog kræve behandling inden genanvendelsesvirksomhederne vil modtage det, og det behandlingskrævende genanvendelige affald skal derfor transporteres til henholdsvis tre (Option A) eller to (Option B) centrale behandlingsanlæg inden det kan leveres videre til de private aktører (dvs. forhandlere og virksomheder). Dette er kort fortalt transportmønsteret i Scenario 1, jf. figur 1.3. Det kan være en fordel, at samle de behandlingskrævende genanvendelige fraktioner i større mængder på lokale omlastestationer inden den videre transport til henholdsvis tre (Option A) eller to (Option B) centrale behandlingsanlæg og de private aktører. Dette er kort fortalt transportmønsteret i Scenario 2, jf. figur 1.3. Med henvisning til figur 1.3 opereres der således med følgende transportruter: Rute 1: Transport af glas direkte fra den enkelte kommune til Ribe Flaskecentral. Rute 2: Transport af genanvendelige fraktioner fra den enkelte kommune til de centrale behandlingsanlæg, enten direkte (Scenario 1) eller efter omlastning (Scenario 2) på et af de 9 lokale modtageranlæg. Det bemærkes, at ved Option B, hvor behandlingsanlægget i Vejle ikke indgår, er der regnet med, at der i stedet etableres mulighed for omlastning i Vejle. Udgangspunktet for transporten af genanvendeligt affald er fastlagt til centrum af den største by i den pågældende kommune. 4.3 Sammenligning af scenarier I det følgende er transportbehov og det afledte brændstofforbrug samt emission af CO 2 opgjort for henholdsvis Option A og Option B, idet der i begge tilfælde er foretaget beregninger uden (Scenario 1) eller med (Scenario 2) omlastning på lokale modtageanlæg. Option A: 3 anlæg (Scenario 1A og 2A) Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Rute Rute 2, direkte (Scenario 1A) Rute 2, omlastning (Scenario 2A) I alt, uden omlastning (Sc. 1A) I alt, med omlastning (Sc. 2A) Forskel mellem Sc. 1A og 2A 6,0% -18,2% -24,1% Tabel 4.1: Det samlede transportbehov for levering til 3 anlæg uden omlastning (Scenario 1A) eller med omlastning (Scenario 2A) Det fremgår, at det samlede transportbehov for levering til 3 anlæg med omlastning (scenario 2A) øges en anelse (+ 6 %), hvilket skyldes, at det genanvendelige affald i stedet for transport \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 18 af 35

22 direkte fra de forskellige byer, skal lægge vejen forbi den lokale omlastestation (affaldsmængden er uændret, men den samlede transportafstand øges en smule). Til gengæld er transporten til 3 anlæg med omlastning (scenario 2A) mere energiøkonomisk, da der køres med større læs. Dette giver en besparelse i brændstofforbrug på 18 % og CO 2 emission på 24 % i forhold til den direkte transport. Option B: 2 anlæg (Scenario 1B og 2B) Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Rute Rute 2, direkte (Scenario 1B) Rute 2, omlastning (Scenario 2B) I alt, uden omlastning (Sc. 1B) I alt, med omlastning (Sc. 2B) Forskel mellem Sc. 1B og 2B 5,7% -23,4% -30,4% Tabel 4.2: Det samlede transportbehov for levering til 2 anlæg uden omlastning (Scenario 1B) eller med omlastning (Scenario 2B) Det fremgår at det samlede transportbehov for levering til 2 anlæg med omlastning (scenario 2B) vil medføre et reduceret brændstofforbrug på 23 % og en reduceret CO 2 emission på 30 % i forhold til den direkte transport (scenario 1B) Forskel mellem transport til 3 anlæg og 2 anlæg (option A og B) Transportbehov Tonkm/år Dieselforbrug Liter/år CO 2 emission Ton/år Direkte (scenario 1A og 1B) 37,0% 37,0% 37,0% Med omlastning (scenario 2A og 2B) 36,6% 28,3% 25,5% Tabel 4.3: Forskelle mellem transportbehov for levering til anlæg uden (Scenario 1) og med omlastning (Scenario 2) Tilsvarende kan forskellen mellem option A (tre centrale behandlingsanlæg) og option B (to centrale behandlingsanlæg) betragtes. Ved at reducere antallet af behandlingsanlæg vil der naturligvis ske en forøgelse af transportbehovet samt brændstofforbrug og emission af CO 2. Forøgelsen kan opgøres til 37 % for scenario 1 (direkte transport) og 25 % for scenario 2 (omlastning). Samlet vurderet svarer CO 2 emission fra transport til en ekstra klimapåvirkning på 1 2 kg CO 2 per indbygger årligt. Det skønnes at klimapåvirkninger per person årligt i Danmark udgør kg CO 2 ækvivalenter så overordnet set er klimapåvirkningen af transporten i de to scenarier ubetydelig. Transportbehov og CO 2 emission for de forskellige kombinationer er vist i figur anlæg direkte levering (scenario 1A) Transportbehov og CO2 emission for Option A og B 3 anlæg omlastning (scenario 2A) 2 anlæg direkte levering (scenario 1B) 2 anlæg omlastning (scenario 2A) Transportbehov [ Ton x km/år] CO2 emission [Ton/år] Figur 4.1: Sammenligning af miljø- og klimaeffekt ved transport af genanvendelige fraktioner for Option A og B, henholdsvis uden (Scenario 1) og med (Scenario 2) omlastning. \\Odensefil\sagarkiv\2010\ \dok\J PRP.docx 19 af 35