Vordingborg Kommunes affaldsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012"

Transkript

1 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan Bilag 1

2 Side 2 af 54

3 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger Dagrenovation Haveaffald Emballageaffald: Papir/pap Emballageaffald: Glas Emballageaffald: Plast Emballageaffald: Jern og metal Storskrald Farligt affald Affaldsvejledning for boligforeninger 3.2 Erhverv Emballageaffald Bygge- og anlægsaffald Farligt affald Prioritering af tilsyn med virksomheder Erhvervsaffaldskonsulentordning 3.3 Tværgående initiativer Genbrugsstationer Information og kampagner Byttecentraler for genbrugelige fraktioner Optimering af affaldsordninger Fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen Krav til behandling af affaldet Modvirke henkastet affald

4 Side 4 af 54

5 Side 5 af 54 1 Affaldsplanens opbygning Vordingborg Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. Kommunens målsætninger Korte resumeer af planens forslag til initiativer "Kommunens handleplan i korte træk" En samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Dette bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Vordingborg Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, ordningsstatus, affaldskortlægning Bilag 2 indeholder: Prognoser for affaldsmængderne Behov for behandlingskapacitet Planens økonomiske konsekvenser Målopfyldelse Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside

6 Side 6 af 54 2 Planopslag Indledning Af dette bilag fremgår kommunens affaldsplan som opslagsværk. Opslaget er opdelt i planer/initiativer for: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer. I denne affaldsplan behandles initiativer for hhv. specifikke affaldsfraktioner og generelt for sektorer. I affaldsplanen nævnes en lang række steder, at initiativerne udføres i/at der samarbejdes i fælles regi, hvilket refererer til samarbejdet mellem de kommuner, som er interessenter i I/S FASAN.

7 Side 7 af Husholdninger

8 Side 8 af Dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. Organisk dagrenovation Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk dagrenovation lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20% genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen. Vegetabilsk dagrenovation Affaldsstrategien lagde op til, at det er hensigtsmæssigt at udnytte affaldets gødningsindhold i forbindelse med hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Organisk dagrenovation Affaldsstrategien lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet. Hvor står vi? Status Ordningen for dagrenovation er en henteordning og gælder alle private husstande og sommerhuse i kommunen, hvor husholdningen frembringer dagrenovation. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og opsamlingsmateriellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Grundejere kan vælge at frasortere komposteringsegnet organisk affald til hjemmekompostering. Der udleveres kompostbeholder til alle husstande, der ønsker det, og som ikke i forvejen har kommunalt ejet kompostbeholder. Benyttes egen beholder, skal den være rottesikret. Hvad har vi nået? Kommunen har: 1. Sat fokus på øget genanvendelse af restaffald, herunder emballage og 2. gjort en indsats for at fremme hjemmekompostering ved at uddele gratis beholdere og vejlede herom. Den samlede mængde dagrenovation er steget fra ton i 2002 til at udgøre ton i Mængden af grønt affald til hjemmekompostering udgør ton i 2007, mens mængden ikke blev opgjort i Udviklingen i mængden af dagrenovation opgjort i forhold til fraktioner. Ton

9 Side 9 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges og gerne i stedet nedsættes, har kommunen fokus på at: 1. Borgerne fortsat kan hjemmekompostere den vegetabilske del af den organiske dagrenovation. Samtidig vil kommunen overveje at fremme hjemmekompostering og fælleskompostering af den vegetabilske del af den organiske del af dagrenovationen. Forinden vil kommunen vurdere undersøgelser af CO 2 -problematikken. Der igangsættes en undersøgelse heraf med udgangspunkt i eksisterende initiativer, projekter og erfaringer fra andre kommuner. De tiltag, kommunen overvejer, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, er kampagner for hjemmekompostering, kompostdag på genbrugsstationer etc. 2. Øget udsortering af emballageaffald til genanvendelse fra dagrenovationen. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Med henblik på at udnytte ressourcerne i dagrenovation har kommunen fokus på at: Øge genanvendelsen for det affald, der bortskaffes med dagrenovationen - herunder emballageaffald og den organiske del af dagrenovationen, se under affaldsforebyggelse ovenfor. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Med henblik på at nedsætte miljøbelastningen fra affaldet har kommunen fokus på at: Undgå, at farligt affald bortskaffes med dagrenovationen, for nærmere detaljer henvises til afsnittet om "Farligt affald". Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved at genanvende affald spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer - idet det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald er miljømæssigt set bedre end at forbrænde affaldet. Kommunen vil dog undersøge dette nærmere. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: 1. At gennemføre kompostkampagner og 2. I givet fald at gennemføre beregninger af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved valg af affaldsløsning. Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation Uundersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse, fx peges på (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003), at ca. 17 % af dagrenovationen består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. Overført til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på omkring ton emballageaffald og farligt affald i dagrenovationen. Det vurderes dog, at mængden er mindre end de nævnte 17 %. Dette fordi kommunen har en høj indsamlingseffektivitet for papir ved husstanden. Den generelle vækst i mængden af dagrenovation (restaffald samt grønt affald til hjemmekompostering) følger den forventede udvikling i det private forbrug, og vækstraten er således faldende fra 0,56 % i 2008 til 0,48 % i Herefter forventes en årlig vækst på 0,42 % i mængden frem til Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede affalds-mængde vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i affaldsmængden, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af dagrenovation fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6. Dog er papir ikke medtaget som dagrenovation i denne figur.

10 Side 10 af Haveaffald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter haveaffald? Fx: Grene, blade, afklip etc. Regulering Haveaffaldsindsamlingen er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i den seneste affaldsstrategi stadig er gældende. Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Hvor står vi? Status Haveaffald fra egen have kan lovligt hjemmekomposteres. Haveaffald, der hjemmekomposteres, er ikke omfattet af den etablerede indsamlingsordning. Haveaffald kan også afleveres på kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer haveaffald. Hvad har vi nået? Kommunen har: Prioriteret hjemmekompostering af haveaffald Informeret om hjemmekompostering af haveaffald. Mængden af haveaffald er steget fra ton i 2002 til at udgøre ton i 2007, hvilket ses af nedenstående figur. Udviklingen i mængden af haveaffald Ton

11 Side 11 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Vordingborg Kommune vil motivere husstande til at hjemmekompostere haveaffald sammen med den vegetabilske del af køkkenaffaldet. Men inden initiativer hertil bliver iværksat, vil kommunen vurdere hjemmekompostering i forhold til udslip af CO 2. Kommunen vil undersøge problematikken ved at tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer, som er dokumenteret i projekter i relation til CO 2. De initiativer, der i givet fald overvejes, er: Kampagner Fortsat udlevering af gratis kompostbeholdere Kompostdag på genbrugsstationerne Etc. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Kompostering af haveaffald betyder, at affaldets gødningsindhold bevares, og at en del af næringsstofferne føres tilbage til jorden, når komposten spredes i haven. Det samme gælder naturligvis for den del af haveaffaldet, som komposteres via aflevering på genbrugsstationer. Ved hjemmekompostering spares transporten af henholdsvis haveaffald og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO 2 -partikler og andre stoffer til skade for miljøet. Brug af komposten i egen have betyder også besparelse på brugen af gødning, hvilket er en fordel for miljøet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer, og fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning nedsættes. Haveaffald udgør ca. 17 % af den samlede mængde affald fra husholdninger i kommunen. Dette betyder, at en væsentlig del af transoprten af affald kan spares ved hjemmekompostering. Betydning for kommunens ressourceforbrug Såfremt der iværksættes kompostkampagne, skal der afsættes ressourcer hertil. Fortsat udlevering af gratis beholder vil ligeledes kræve, at der afsættes ressourcer. Betydning for udviklingen i mængden af haveaffald Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for mængden. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst. Den årlige vækst i mængden af haveaffald på 2 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Den forventede udvikling er illustreret i nedenstående figur. Forventet udvikling i mængden af haveaffald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6.

12 Side 12 af Emballageaffald: Papir/pap Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter papir og pap? Fx: Dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end indbyggere. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger. Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for aviser og papir er både en hente- og en bringeordning. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen, hvor der fremkommmer affald af aviser og papir. Enfamiliehuse med fast ordning og ved tilvalg får afhentet aviser og papir ved husstanden i tohjulet beholder på 240 liter. Disse tømmes hver 2. måned. Flerfamilieboliger skal benytte det materiel, Vordingborg Kommune opstiller på ejendommen (240 eller 660 liters beholdere).tømning sker hver 2. eller 4. uge. Derudover kan aviser og papir afleveres på kommunens genbrugsstationer. Sommerhuse kan aflevere aviser og papir på miljøstationer/kuber. Pap indgår i storskraldsindsamlingen. Indsamling af storskrald er både en hente- og en bringeordning. Storskrald skal afleveres sorteret til storskraldsindsamlingen eller på kommunens genbrugsstationer. Hvad har vi nået? Kommunen har: 1. Øget niveauet i indsamlingen af papir og pap, og 2. Informeret om indsamlingsordningerne og sorteringskravene. Der er sket en markant stigning i mængden af pap og papir fra husholdninger i perioden 2002 til Der er især sket en stigning i mængden af papir, hvoraf størstedelen indsamles via husstandsindsamling. Af nedenstående højre figur ses, hvor stor en del af den potentielle mængde papir og pap der indsamles i kommunen. De potentielle mængder er beregnet af Miljøstyrelsen. Det ses af figuren, at der indsamles 83 % af de potentielle mængder pap og papir fra husholdninger i kommunen. Udviklingen i mængden af papir og pap Ton Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent

13 Side 13 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for papir og pap relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af papir og pap via kampagner med henblik på at undgå at genanvendeligt papir og pap bortskaffes med dagrenovationen. Affaldsforebyggelse Kommunen vil overveje kampagner for "Nej tak til reklamer". Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at at omkring 11 % af indholdet består af genanvendeligt pap og papir. Mængden er lidt større for etageboliger end for enfamilieboliger. Hvis disse resultater overføres til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der skulle være et uudnyttet potentiale på yderligere knap ton pap og papir, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det skal dog bemærkes, at indholdet af pap og papir i dagrenovationen sandsynligvis er lavere end 11 %, da Vordingborg Kommune har en ordning for indsamling af papir ved den enkelte husstand. Dette stemmer overens med, at kommunen jf. ovenstående afsnit indsamler 83 % af den potentielle mængde pap og papir, som er beregnet af Miljøstyrelsen. Med henblik på at fastholde den høje indsamlingseffektivitet har kommunen iværksat de initiativer, som fremgår af det foregående afsnit. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse af papir og pap samt, hvis det besluttes, til at gennemføre kampagne for "Nej tak til reklamer". Betydning for udviklingen i mængden af papir og pap Den generelle vækst i mængden af papir antages at følge de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Dvs. at fremskrivningen for papir er 0,56 % i 2008, 0,48 % i 2009 og herefter er væksten 0,42 % frem til Til forskel herfra følger fremskrivningen af pap væksten for emballageaffald, som forventes at være 2,6 % i 2008 og 1,7 % i Væksten i såvel dagrenovation som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde pap og papir vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af papir og pap fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A4.

14 Side 14 af Emballageaffald: Glas Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter glas? Fx: Emballageglas og flasker. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over husstande. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 80 % genanvendelse for glasemballage. Hvor står vi? Status Indsamling af glas fra husholdninger er en bringeordning. Glas og flasker til genbrug afleveres på genbrugsstationer eller i centralt opstillede glaskuber. Indsamlinge af glas i kuber håndteres af Lions Club. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas og til at benytte ordningen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Haft et fald i indsamlingsmængden af glas Informeret om indsamlingsordningerne og sorteringskravene. Der er i perioden sket et mindre fald i mængden af glasemballage fra husholdninger. Hvor der i 2002 blev indsamlet 625 ton glas og flasker, er mængden i 2007 faldet til 492 ton. Der er indsamlet en lidt større mængde på genbrugsstationerne end via de centralt opstillede glaskuber. Udviklingen i mængden af glasemballage Ton

15 Side 15 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for flasker og glas relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil: Øge genanvendelsen af glas via kampagner med henblik på at undgå, at genanvendeligt glas bortskaffes med dagrenovationen Optimere indsamlingen af glas ved at øge kubetætheden. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,5 % af indholdet består af glasemballage. Hvis disse resultater overføres til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere ca. 300 ton glasemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Med henblik på at indsamle dette merpotentiale har kommunen iværksat de initiativer, som er nævnt ovenfor. Det vurderes, at omkring 40 % af potentialet, svarende til ca. 120 ton glasemballage, vil kunne indsamles ved at øge kubetætheden. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til kampagner og til at investere i nye kuber til glas, når kubetætheden skal øges. Betydning for udviklingen i mængden af glas Fremskrivningen af glasemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde glasemballage vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af glasemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

16 Side 16 af Emballageaffald: Plast Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter plastemballageaffald? Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamling af plastemballage er en bringeordning til kommunens genbrugsstationer. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af plastemballage. Plastemballagerne skal være tømt for indhold og rengjort. Hvad har vi nået? Kommunen har: Indført indsamling af plastflasker og -dunke samt polyethylenfolie på genbrugsstationer Afklaret fælles afsætningsmuligheder i fællesskab med I/S FASAN. Der er ikke foretaget separat registrering af indsamlet plastemballage i Der er indsamlet 10 ton plastemballage via genbrugsstationerne i Udviklingen i mængden af plastemballage Ton

17 Side 17 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af plast relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for plast. I den forbindelse undersøges, om indsamlingen via genbrugsstationer er tilstrækkeligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,3 % af indholdet består af plastemballage. Hvis disse resultater overføres til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 280 ton plastemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det vurderes, at omkring 60 % af denne mængde, svarende til knap 170 ton plastemballage, vil kunne indsamles ved etablering af en ordning for husstandsindsamling. Alternativt kan plastemballage indsamles i kuber. Det skønnes, at det vil være muligt at indsamle 20 % af den potentielle mængde, i alt omkring 60 ton plastemballage, hvis en sådan ordning iværksættes. Undersøgelser viser helt generelt, at jo kortere afstanden er mellem den enkelte husstand og indsamlingsstedet, des mere affald bliver der indsamlet via ordningen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for plast. Betydning for udviklingen i mængden af plast Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af plastemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

18 Side 18 af Emballageaffald: Jern og metal Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af jern og metal: Fx: Emballager af stål, jern og aluminium. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamling af metalemballage er både en bringe- og en henteordning. Metalemballage i form af drikkevareemballager skal afleveres til storskraldsindsamlingen eller på genbrugsstationer i kommunen. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af metalemballage. Hvad har vi nået? Kommunen har: Fortsat indsamling af jern- og metalemballage på genbrugsstationer og via storskraldsordningen. Der er ikke foretaget separat registrering af indsamlet jern- og metalemballage i Der er indsamlet 13 ton emballage af jern og metal via husstandsindsamling i Udviklingen i mængden af jern- og metalemballage Ton

19 Side 19 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af jern og metal relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for jern- og metalemballage. I den forbindelse undersøges, om indsamlingen via genbrugsstationer er tilstrækkelig. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Jern- og metalemballage udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at mellem 1,5 og 2 % af indholdet består af metalemballage. Andelen er lidt større for enfamilieboliger end for etageboliger. Hvis disse resultater overføres til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 240 ton metalemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det vurderes, at omkring halvdelen af denne mængde, svarende til ca. 120 ton metalemballage, vil kunne indsamles ved etablering af en husstandsindsamling. Alternativt kan metalemballage indsamles via decentralt opstillede kuber. Effektiviteten af denne form for indsamling vurderes at være ca. 30 %, svarende til knap 70 ton metalemballage om året. Undersøgelser viser helt generelt, at jo kortere afstanden er mellem den enkelte husstand og indsamlingsstedet, des mere affald bliver der indsamlet via ordningen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for jern- og metalemballage. Betydning for udviklingen i mængden af jern og metal Fremskrivningen af jern- og metalemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af jern- og metalemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

20 Side 20 af Storskrald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald: Fx: Indbo, jern og metal, møbler, hårde hvidevarer. Regulering Håndteringen af storskrald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering. Hvor står vi? Status Indsamling af storskrald er både en hente- og en bringeordning. Storskrald skal afleveres sorteret til storskraldsindsamlingen, hvor der afhentes ved alle husstande hver anden måned, eller på kommunens genbrugsstationer. Hvad har vi nået? Kommunen har: Udvidet sorteringen i flere fraktioner til genanvendelse Etableret affaldsøer Stillet krav til uddannelse af renovationsarbejdere i udbudsmateriale. Der er sket en markant stigning i mængden af storskrald i perioden, hvilket ses af figuren nedenfor. Der blev indsamlet ton storskrald i 2002, mens der i 2007 blev indsamlet ton. I 2007 blev 62 % af den samlede mængde storskrald genanvendt. Udviklingen i mængden af storskrald Ton

21 Side 21 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger. Øge kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil optimere håndteringen af storskrald ved at: Samarbejde med 'ambassadører' i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger, som medvirker til at optimere affaldshåndteringen. Fokusere på drift og vedligehold af kommunens affaldsordninger - det skal være let at komme af med affald, og affaldssystemerne skal være smidige. Den 1. januar 2009 er der indført storskraldsindsamling ved alle husstande. Orientere borgerne om og andre byttemarkeder. Der henvises i øvrigt til kapitlet om genbrugsstationer. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Øget sortering til genanvendelse vil være en fordel for miljøet, da der spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse. Betydning for udviklingen i mængden af storskrald Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. Væksten forventes at være 4,6 % i 2008 faldende til 1,6 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af storskrald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6.

22 Side 22 af Farligt affald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser m. restindhold, fotovæsker. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Hvor står vi? Status Farligt affald skal afleveres på Vordingborg Kommunes genbrugsstationer. Alternativt kan visse typer farligt affald afleveres til forhandlere i kommunen med modtageordning. Det gælder: Batterier i supermarkeder og radio/tv-forhandlere Medicinrester på apoteker Malingrester hos farverhandlere. Batterier indsamles endvidere fra 1. januar 2009 som henteordning fra alle helårsbeboelser i forbindelse med papirindsamlingen. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer farligt affald. Hvad har vi nået? Kommunen har informeret om kommunens ordning for farligt affald. Der blev samlet set indsamlet ton farligt affald i 2007, hvilket er en stigning i forhold til den indsamlede mængde på ton i Opgørelsen dækker både husholdninger og erhverv. Andelen af farligt affald fra husholdninger er i 2007 på 670 ton. Størstedelen af det farlige affald deponeres. Udviklingen i mængden af farligt affald opgjort i forhold til behandlingsformer. Ton

23 Side 23 af 54

24 Side 24 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra husholdninger relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affald fra husholdninger ved at igangsætte følgende initiativer: 1. Iværksætte kampagne for at undgå, at farligt affald og småt elektronik bortskaffes med dagrenovationen, 2. Overveje indsamling af småt elektronik til indsamling samtidig med anden henteordning, 3. Drift og vedligehold af husstandsindsamling af batterier og 4. Informere om kommunens ordninger for farligt affald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller (bl.a. bly, kviksølv, cadmium, nikkel), som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Elektronikaffald udgør ligeledes et problem ved bortskaffelsen, da det også indeholder tungmetaller. Genanvendelse af elektronikaffald sparer råstoffer og materialer ved produktionen, hvilket gavner miljøet. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 0,2 % af indholdet består af farligt affald. Batterier udgør langt størstedelen af denne mængde med en andel på %, men også flasker og bøtter med kemikalierester udgør en væsentlig andel. Hvis disse resultater overføres til Vordingborg Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 22 ton farligt affald, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen. Da størstedelen af potentialet som nævnt består af batterier, vurderes en stor del af det uudnyttede potentiale at kunne indsamles ved etablering af en henteordning for batterier ved husstanden. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til: 1. Informationsmateriale og kampagner, 2. Evt. etablering af indsamling af småt elektronik mv. sammen med anden henteordning. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Den årlige vækst ligger på omkring 0,5 % frem til Nedenstående figur viser den samlede forventede udvikling i mængden af farligt affald for både husholdninger og erhverv. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde farligt affald vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af farligt affald Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A13.

25 Side 25 af Affaldsvejledning for boligforeninger Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Affaldsvejledning er ikke reguleret af en specifik lovgivning, men affaldsordninger, og affaldssortering er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Affaldsvejledning af kommunens egne institutioner og boligselskaber er et led i at opfylde sorteringskrav mv. i affaldsbekendtgørelsen. Hvor står vi? Status Kommunen har løbende informeret boligforeninger mv. om kommunens affaldsordninger og sorteringskrav. Hvad har vi nået? Vordingborg Kommune vejleder boligforeninger og bebyggelser med fællesaffaldsløsninger vha. affaldsinformationer i det årligt husstandsomdelte affaldshæfte samt på kommunens hjemmeside og i annoncer i lokalaviser.

26 Side 26 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for affaldsvejledning for boligforeninger mv. relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil: Tage initiativ til et samarbejdsprojekt med ambassadører i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger. I den forbindelse vil kommunen sætte fokus på at optimere affaldsordningerne, herunder kildesorteringen af affaldet, gennem bl.a. information, kampagner mv. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet En styrkelse af samarbejdet med boligforeninger mv. er en fordel for miljøet, da det betyder, at der vejledes om korrekt affaldssortering og øget sortering til genanvendelse. Dette vil være en fordel for miljøet, da der derved spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til samarbejdsprojekt med ambassadører i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger. Betydning for udviklingen i affaldsmængden Der kan ikke estimeres en betydning for udvikling i affaldsmængden på baggrund af dette initiativ.

27 Side 27 af Erhverv

28 Side 28 af Emballageaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald? Fx: Emballager af papir/pap, plast, træ og metal. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir/pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage, 50 % genanvendelse af metalemballage, 80 % genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv. Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Dette betyder, såfremt lovforslaget vedtages, at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Emballageaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder emballageaffald kan afleveres på genbrugsstationerne. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret om udsortering af papir- og papemballage, Anvist plast-, jern-, metal- og glasemballage til genanvendelse, Iværksat, informations-kampagner om genanvendelse af plastemballage, øget udsorteringen af transportemballagefolie, Informeret om sortering af træemballage til genanvendelse. Der er sket en markant stigning i perioden i mængden af emballageaffald indsamlet fra erhverv. Størstedelen af det indsamlede emballageaffald er pap. Der er sket et fald i mængden af indsamlet emballage af glas samt jern og metal, mens mængden af indsamlet plastemballage er steget. Udviklingen i mængde af emballageaffald opgjort på fraktioner. Ton

29 Side 29 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald - særligt metal-, plast- og træemballage. Indsatsen rettes mod virksomheder/brancher med store mængder - dette kortlægges evt. via en forudgående branchevis spørgeskemaundersøgelse. En evt. spørgeskemaundersøgelse planlægges gennemført i samarbejde med I/S FASAN. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genvinding af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genvinding af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i brændbart erhvervsaffald vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Genanvendelse af træemballage vil spare miljøet for udledning af CO 2 ved forbrænding af træet. Derudover spares ressourcer i form af nyt træ og energi. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til at påvirke virksomhederne til øget genanvendelse af emballageaffald. I den forbindelse skal der afsættes ressourcer til udarbejdelse af evt. spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække, hvor mængderne er store. Betydning for udviklingen i mængden af emballageaffald Fremskrivningen af mængden af emballageaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald fra service og industri på 1,8 % i 2008, faldende til 0,6 % fra 2010 og frem. Til forskel herfra forventes en negativ vækst i mængden af emballageaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed på -1,2 % i 2008, faldende til -3,4 % fra Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af nedenstående figur. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for mængden af emballageaffald fra erhverv vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i mængden af emballageaffald. Det vurderes i øvrigt, at registreringen af emballageaffald fra erhverv ofte er mangelfuld eller fejlagtig, idet emballage af jern og metal, plast og træ ofte registreres som erhvervsaffald i stedet for som emballageaffald. Den reelle mængde emballageaffald kan derfor være større, end figuren viser. Såfremt registreringen forbedres fremover, vil dette kunne få betydning for de fremtidige mængder. Forventet udvikling i mængden af emballageaffald fra erhverv Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

30 Side 30 af Bygge- og anlægsaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald? Fx: Mursten, tegl, beton, jord, asfalt, PVC, termoruder m. og u. PCB. Regulering Håndteringen af byggge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Sorteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. PCB blev forbudt i Danmark i 1986, men findes stadig i byggeri fra før Perspektiver Sigtelinjen i affaldsstrategien er at fastholde den høje genanvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. PCB er på EU's prioriterede liste over uønskede kemiske stoffer. Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendelig erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugsstationer. Hvad har vi nået? I samarbejde med I/S FASAN har kommunen åbnet en internetside, hvor virksomhederne kan læse alt om affaldshåndtering og herunder affaldssortering, affaldshåndtering, og hvordan virksomheden afleverer sit affald. Her findes bl.a. anmeldelsesskema, der kan downloades for bygge- og anlægsaffald. Den samlede mængde bygge- og anlægsaffald fra erhverv er steget voldsomt i perioden, hvilket ses af nedenstående figur. Mens der i 2002 blev indsamlet ton bygge- og anlægsaffald fra erhverv, er mængden steget til ton i Udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Ton

31 Side 31 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for bygge- og anlægsaffald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil: Arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes. Kommunen vil have øget opmærksomhed på bygge- og anlægsaffald, der indeholder PCB. I den forbindelse vil kommunen undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for PCB-holdigt affald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Bygge- og anlægssektoren er karakteriserert ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer. Det vil gavne miljøet, at PCB-holdigt affald håndteres til særlig behandling, så det ikke slipper ud i naturen. PCB er svært nedbrydeligt og bliver derfor i naturens kredsløb i mange år. Da stoffet bl.a. er kræftfremkaldende, er det vigtigt at hindre udslip til naturen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at sikre, at den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fastholdes, og til at undersøge den mest optimale håndtering af PCB-holdigt byggeaffald. Betydning for udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Fremskrivningen af mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den forventede udvikling i den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Der forventes en årlig vækst i mængden af bygge- og anlægsaffald fra service og industri på 1,8 % i 2008, faldende til 0,6 % fra 2010 og frem. Langt størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet stammer dog fra bygge- og anlægsvirksomhed. Her forventes en negativ vækst i mængden på -1,2 % i 2008, faldende til -3,4 % fra Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af nedenstående figur. Det ses, at der forventes et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald frem mod 2012, hvorefter mængden forventes at stabilisere sig. Forventet udvikling i mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel tabel A8-A10.

32 Side 32 af Farligt affald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald?: Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Der kan dog meddeles dispensation, hvis virksomheden godtgør, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt til anlæg, der er godkendt til at modtage farligt affald. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttels af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi til affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald fungerer som hente- og bringeordning. Alle virksomheder, der producerer farligt affald, har anmeldelsespligt. Virksomheden kan også benytte sig af det kommunale indsamlingsinitiativ "Slatordningen", hvor mindre mængder farligt affald afhentes hos virksomheden. Mindre mængder farligt affald kan ligeledes afleveres på genbrugsstationerne. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret virksomhederne om den kommunale ordning for indsamling af farligt affald Undersøgt muligheden for at aflevere mindre mængder af farligt affald på genbrugsstationerne. Den samlede mængde farligt affald fra husholdninger og erhverv ses i figuren nedenfor. Farligt affald fra erhverv udgør 47 % af den samlede mængde. Det ses, at mængden er steget i perioden fra ton i 2002 til ton i Andelen af farligt affald til genanvendelse er faldet fra at udgøre 31 % af den samlede mængde i 2002 til at udgøre 26 % i Udviklingen i mængden af farligt affald Ton

33 Side 33 af 54

34 Side 34 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil via det kommunale miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. Derudover vil kommunen via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald adskilt fra øvrigt affald - og at det farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller, som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til: At prioritere, at der ved det kommunale tilsyn gøres en indsats for at påvirke virksomhederne til at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. At prioritere, at der ved det kommunale tilsyn sættes fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald, herunder at farligt affald holdes adskilt fra ikke-farligt affald. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Udviklingen i mængden af farligt affald fra erhverv følger de samme vækstrater, som er gældende for udviklingen i erhvervsaffald fra de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Nedenstående figur viser den samlede mængde farligt affald fra husholdninger og erhverv. Forventet udvikling i mængden af farligt affald Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A13.

35 Side 35 af Prioritering af tilsyn med virksomheder Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om affald". Perspektiver Af regeringens Affaldsstrategi fremgår, at de decentrale miljømyndigheders tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er et vigtigt element i at nå de fremtidige sigtelinjer på affaldsområdet. Hvor står vi? Status Kommunen fører løbende tilsyn med affaldshåndteringen, herunder virksomhedstilsyn, i kommunen i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Prioriteret affaldshåndtering ved tilsyn med fokus på kildesorteringsmuligheder og udfasning af farlige stoffer i affaldet og vejledt om affaldsortering og affaldsreduktion.

36 Side 36 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne vedr. kommunens tilsyn med virksomhederne relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse I forbindelse med det kommunale tilsyn sætter kommunen fokus på dialog og vejledning om affaldsforebyggelse - og herunder miljøstyring, grønne regnskaber, renere teknologi og intern genanvendelse på virksomheder. Derudover vil kommunen sætte fokus på den økonomiske gevinst, der kan være ved affaldsforebyggelse - besparelse af ressourcer. Samtidig sættes fokus på dialog om "Grøn profilering", social ansvarlighed mv. Derudover vil kommunen: Iværksætte temakampagner rettet mod virksomhedernes muligheder for affaldsforebyggelse i samarbejde med I/S FASAN/øvrige kommuner i I/S FASAN's opland. I den forbindelse overvejes forslag om etablering af netværk af små virksomheder, der går sammen om initiativer til affaldsforebyggelse. Evt. oprette hjemmeside med "Forebyggelses-kit" for virksomheder - opdelt på brancher og med links til beskrivelser af fx renere teknologi-projekter mv. Overveje at initiere benchmarking og awards for virksomheder - en virksomhed, som kan dokumentere at have gjort en indsats for affaldsforebyggelse, belønnes. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Vordingborg Kommune vil i forbindelse med det kommunale tilsyn arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald - særligt metal-, plast- og træemballage. Indsatsen rettes mod virksomheder/brancher med store mængder - dette kortlægges evt. via en forudgående branchevis spørgeskemaundersøgelse. En evt. spørgeskemaundersøgelse planlægges gennemført i samarbejde med I/S FASAN.Kommunen vil arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes. I den forbindelse vil kommunen have øget opmærksomhed på affald, der indeholder PCB. Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for PCB-holdigt affald. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil sætte fokus på kvalitet i affaldshåndteringen i forbindelse med virksomhedsgodkendelser og tilsyn. Det er især affaldshåndteringen i mindre virksomheder (herunder detailhandel), kommunen vil gøre en indsats overfor. Kommunen vil: Overveje en tilsynskampagne over for mindre virksomheder og sætte tilsynet i system for herved at minimere administrationen. Sætte fokus på at optimere affaldshåndteringen internt på virksomheden ved at lægge op til, at virksomheden styrker den interne koordinering. Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med I/S FASAN om affaldshåndtering til virksomheder med fokus på udvalgte brancher. Evt. i samarbejde med brancheforeninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Vordingborg Kommune vil: Via miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. Via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald adskilt fra øvrigt affald, og at det farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Betydningen for miljøet i forhold til enkeltfraktioner er nærmere beskrevet under opslagene om emballageaffald, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald. Det vil generelt have en positiv indvirkning på miljøet, at kommunen i sit tilsyn prioriterer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at Iværksætte temakampagner vedr. affaldsforebyggelse, evt. at oprette hjemmeside m. "Forebyggelses-kit" for virksomheder, initiere benchmarking mv., motivering af virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald, arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes, Betydning for udviklingen i mængden af erhvervsaffald Det er ikke muligt at estimere, hvilken betydning en prioritering af tilsyn med virksomhederne vil få på affaldsmængderne.

37 Side 37 af Erhvervsaffaldskonsulentordning Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Håndteringen af erhvervsaffald er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Erhvervsaffaldskonsulentordningen er en frivillig ordning. Perspektiver Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendelig erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Kommunen har en erhvervsaffaldskonsulent, som giver råd og vejledning om erhvervsaffald. Dette foregår ikke kun hjemme ved skrivebordet, men i høj grad ved besøg på virksomhederne i kommunen. Resultatet er ofte, at affaldsøkonomien bliver bedre, at der ikke længere er tvivl om reglerne, og desuden at det styrker virksomhedens grønne profil. Hvad har vi nået? I samarbejde med I/S FASAN har kommunen åbnet en internetside, hvor virksomhederne kan læse alt om, hvordan virksomheden sorterer, håndterer og afleverer sit affald.

38 Side 38 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for erhvervsaffaldskonsulentordningen relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil: Fastholde erhvervsaffaldskonsulentordningen. Ordningen skal være vejledende og rådgivende. Følgende aktiviteter prioriteres: Brancheopdelte kampagner Fokus på problematiske affaldsfraktioner Fokus på affaldsminimering Fokus på sortering af erhvervsaffald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Miljøpåvirkningen vil være afhængig af, hvorvidt det via erhvervsaffaldskonsulentordningen lykkes at påvirke/motivere virksomhederne til fx affaldsminimering, øget sortering etc. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til de opgaver, der skal løses i forbindelse med erhvervsaffaldskonsulentordningen, herunder Brancheopdelte kampagner Fokus på problematiske stoffer Fokus på affaldsminimering Fokus på sortering af erhvervsaffald. Betydning for udviklingen i affaldsmængderne Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ.

39 Side 39 af Tværgående initiativer

40 Side 40 af Genbrugsstationer Tværgående initiativer Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Det er frivilligt, om kommunen vil etablere en eller flere genbrugsstationer. Perspektiver Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen fremover sikre, at alle virksomheder har adgang til en genbrugsstation på lige fod med husholdningerne. Adgangen vil være begrænset til køretøjer op til kg ekskl. evt. trailer. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald, som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så mere affald genanvendes. Virksomhederne skal betale for, at genbrugsstationerne står til rådighed. I den kommende bekendtgørelse fastlægges principperne for opkrævning. Hvor står vi? Status Private og virksomheder har adgang til genbrugsstationerne i Vordingborg Kommune i biler med eller uden trailer. Biler må have en totalvægt på op til kg. Bil og trailer må maksimalt veje kg. Opkrævning hos private sker over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Virksomhederne betaler et årligt erhvervsaffaldsgebyr for adgangen til genbrugsstationerne. Gebyret dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med administration, drift af genbrugsstationerne, behandling af affaldet samt håndtering af de genanvendelige materialer. For gebyret må virksomhederne aflevere ubegrænsede mængder affald på genbrugsstationerne, dvs. alle typer affald undtaget dagrenovation. For farligt affald gælder det, at virksomhederne nu må komme med op til 50 kg farligt affald om dagen. Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. I Vordingborg Kommune er der 4 genbrugsstationer, der alle administreres af I/S FASAN. Desuden er der Borre haveaffaldsplads. Adresserne er: Mern Genbrugsstation, Lilliendalsvej 32 B, 4735 Mern Præstø Genbrugsstation, Værkstedsvej 4, 4720 Præstø Møn Genbrugsstation, Æbelnæsvej 54, 4780 Stege Vordingborg Genbrugsstation, Digevej 30, 4760 Vordingborg Borre Haveaffaldsplads, Svenskestræde 9, 4791 Borre Hvad har vi nået? Kommunen har: 1. Etableret sortering af flere fraktioner til genanvendelse, herunder plast- og metalemballage, 2. Videreudviklet netværk for pladsfolk, 3. Stillet krav til uddannelsen af renovationsarbejdere vedr. transportudbud fra genbrugsstationer, og 4. Undersøgt mulighederne for etablering af en fælles erhvervsgenbrugsstation. Mængden af affald indsamlet via genbrugsstationerne er steget fra ton i 2002 til ton i Andelen af affald til genanvendelse er samtidig steget fra 67 % til 72 % af den samlede mængde affald, mens andelen til forbrænding har været stabil. Udviklingen i mængden af affald indsamlet via genbrugsstationerne opgjort i forhold til behandlingsformer. Ton

41 Side 41 af 54

42 Side 42 af 54 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for genbrugsstationerne relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil: I samarbejde med I/S FASAN arbejde på at optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationerne med henblik på at øge genanvendelsen og reducere mængde af affald til forbrænding og deponi. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet En optimering af affaldssorteringen, således at en større del genanvendes, vil have en positiv indflydelse på miljøet. Øget genanvendelse sparer miljøet for udledning af CO 2. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at: Optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationen i samarbejde med I/S FASAN. Betydning for udviklingen i mængden af affald fra genbrugsstationer Den forventede udvikling i mængden af affald afleveret på genbrugsstationer ses af nedenstående figur. Væksten er beregnet på baggrund af den forventede stigning i mængden af storskrald og farligt affald fra husholdninger samt den forventede vækst i mængden af erhvervsaffald. I 2007 indsamledes i alt knap ton affald via genbrugsstationerne i kommunen. Mængden forventes at stige til omkring ton affald i Forventet udvikling i mængden af affald fra genbrugsstationer Ton

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk Næstved Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 5 Dagrenovation

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012

Læs mere

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk Høje-Taastrup Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 HUSHOLDNINGER: 5 Restaffald/organisk

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Slagelse Kommunes affaldsplan

Slagelse Kommunes affaldsplan Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1 Side 1 af 22 Slagelse Kommune - forslag Slagelse Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk Skive Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 4 Organisk dagrenovation

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan Side 1 af 24 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Side 2 af 24 Side 3 af 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Ringsted Kommunes målsætninger 4.1 Kommunens

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 50 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 2 Side 2 af 50 Side 3 af 50 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 55 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 2 Side 2 af 55 Side 3 af 55 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14 Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 03.12.12

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 03.12.12 Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 03.12.12 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 3 3. Handleplaner... 4 3.1. Husholdninger... 4 3.1.1. Dagrenovation

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Formålet med regulativet

Formålet med regulativet Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Affaldsplan Forslag i hørring indtil 28. februar 2005

Affaldsplan Forslag i hørring indtil 28. februar 2005 Affaldsplan 2005 Forslag i hørring indtil 28. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 5 3 NÆSTVED KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 7 3.1 Næstved Kommunes målsætninger

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 41 Skive Kommunes affaldsplan Planen Page 3 of 41 Page 4 of 41 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Den nationale affaldsstrategi 4.1 Forholdet til EU 5 Organisering af affaldsområdet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Affaldsplan

Høje-Taastrup Kommune. Affaldsplan Affaldsplan 2005-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 2 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 DEN NATIONALE AFFALDSSTRATEGI 6 4 HØJE-TAASTRUP KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 4.1 Høje-Taastrup Kommunes

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Anbefaling: Aalborg uden affald

Anbefaling: Aalborg uden affald Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Næstved Kommune Bilag 2 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE 2001-2012 5 3.1 Mål 5 3.2 Udviklingen i mængder

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

Affaldsplan 2014-2024

Affaldsplan 2014-2024 Affaldsplan 2014-2024 Side 2 af 50 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, visioner og strategi... 5 1.1 Baggrund for affaldsplanen... 5 1.2 Mariagerfjord Kommunes visioner for affaldsområdet... 5 2 Rammerne for

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Bilag INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅL 1.1 Dagrenovation 1.2 Papir 1.3 Storskralds 1.4 Haveaffalds 1.5 Glascontainere 1.6 Genbrugspladser

Læs mere

KERTEMINDE. Side 1 af 44

KERTEMINDE. Side 1 af 44 KERTEMINDE Side 1 af 44 Kerteminde Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Opfølgning på mål Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

Affaldsplan for Viborg Kommune

Affaldsplan for Viborg Kommune Viborg Kommune Affaldsplan for Viborg Kommune 2010-2012 November 2010 Viborg Kommune Affaldsplan for Viborg Kommune 2010-2012 November 2010 Affaldsplan for Viborg Kommune 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldsplan Dragør Kommune. Hovedplan

Affaldsplan Dragør Kommune. Hovedplan Affaldsplan 2010 Dragør Kommune Hovedplan Side 1 Side 2 Indhold 1 Indledning...5 1.1 Status...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer...7 2.1.1 Affaldsbekendtgørelse 2010...7 2.1.2

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Ressourceplan 2018 Middelfart Kommune

Ressourceplan 2018 Middelfart Kommune Ressourceplan 2018 Middelfart Kommune Indhold Forord... 3 Ressourceplanens kortlægningsdel... 4 Indledning metodebeskrivelse... 4 Status for affaldsmængder... 6 Miljø i indsamlingen CO 2 -beregninger...

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 1 of 26 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 2 Page 2 of 26 Page 3 of 26 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Målsætninger for behandlingen af affald 3.2 Opfølgning på

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere