Ny struktur. på Fritids- og Ungdomsklubområdet

Transkript

1 Ny struktur på Fritids- og Ungdomsklubområdet Februar 2011 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Dagtilbud og Sundhed J. nr G00 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund, formål og grundlag for ny klubstruktur Klubområdet i dag Forudsætninger for en ny klubstruktur Organisering under processen Aktiviteter under processen Kort resume af modellen Beskrivelse af Klub Gladsaxe Fysiske rammer Kapacitet To niveauer af samarbejde Grafisk model for den ny struktur Principper for geografisk opdeling i distrikter Forpligtende pædagogisk distriktsfællesskab Beskrivelse af klubtilbudet Fælleshusene i Klub Gladsaxe Socialpædagogisk arbejde Specialgrupper Det opsøgende arbejde Områdeklubber i Høje Gladsaxe og Værebro Den selvejende klub Torvegården Ledelse tæt på Klubledergruppen Fysisk placering af leder af Klub Gladsaxe Brugerindflydelse Rådgivende organer Klubrådets formål og opgaver er Den kommunale pladsanvisning Løn- og ansættelsesforhold Medindflydelse, medbestemmelse og sikkerhedsorganisering Evaluering af ny klubstruktur Økonomi Implementering af den ny klubstruktur Ansættelse af leder af klub Gladsaxe Brugerindflydelse Opstart af Klub Gladsaxe...21 J. nr G00 2

3 1 Indledning Denne rapport beskriver en model for en ny struktur på klubområdet i Gladsaxe Kommune. I rapporten beskrives baggrund og formål med at indføre en ny struktur på området og desuden brugerindflydelsen, plan for evaluering og en implementeringsplan. Rapporten er vedlagt en række bilag: Bilag 1: Bilag 2: Kort over klubbernes geografiske placering i skoledistrikter Ansvars- og opgavefordeling for leder af Klub Gladsaxe og klubledere Modellen forventes implementeret fra Baggrund, formål og grundlag for ny klubstruktur Byrådet har i budget 2010 besluttet, at budgetmodellen for dag- og klubområdet skal evalueres og Børne- og Undervisningsudvalget har på møde besluttet, at der skal foretages en selvstændig evaluering af klubbernes budgetmodel. Budgetmodellen for klubområdet skal evalueres med henblik på, at budgetmodellens forskellige elementer og tildelingskriterier revurderes og der udarbejdes en ny budget model der kan understøtte og fastholde kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Klubber med særlig små børne- og ungegrupper og klubber med vigende medlemstilgang møder særlige udfordringer og Byrådet er optaget af de udfordringer, der opleves i de store boligområder Høje Gladsaxe og Værebro og har fokus på indsatser, der kan understøtte disse områders positive udvikling heri indgår også klubbernes indsatser og opgaveløsning. På den baggrund har Børne- og Undervisningsudvalget på møde , bedt Børne- og Kulturforvaltningen om at udarbejde et forslag til ny klubstruktur, som skal sikre, at klubberne har en organisering, som understøtter og fastholder den pædagogiske kvalitet, giver ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtige klubber i forhold til dels krav og mål i dagtilbudsloven, dels i forhold til de kommunale krav og mål til dagtilbud i Gladsaxe Kommune. Formålet er desuden også et ønske om at understøtte: Udvikling af ungdomspædagogikken Børn og unges ret til fællesskaber Klubben som arbejdsform klubbernes fokus på distriktet og det opsøgende arbejde Øget samarbejde med skole, SSP og andre kommunale tilbud Øget samarbejde med frivillige foreninger og andre betydende interessenter omkring de unge Gladsaxe Kommune har i dag et velfungerende klubområde. Men den nuværende struktur matcher ikke fremtidens krav, og den rækker ikke til de udfordringer og den udvikling, der ligger forude. De øgede krav gør den pædagogiske opgave og dermed ledelsesopgaven mere og mere kompleks. En ny klubstruktur skal understøtte og fastholde kvaliteten i det pædagogiske arbejde, så området fremadrettet kan honorere de stadig mere komplekse krav og forventninger i lovgivning, fra Byrådet, fra brugerne og deres forældre. J. nr G00 3

4 Organisationsændringer tager tid, det er derfor nødvendigt at igangsætte arbejdet, mens tingenes tilstand er gode, og lederne har ressourcer til at indgå i udviklingsopgaven. 2.1 Klubområdet i dag Klubområdet har en én-klub-til-én-skole struktur med i alt 14 fritids- og ungdomsklubber. De 12 af klubberne er kommunale, en klub er selvejende og en klub er for psykisk udviklingshæmmede børn og unge. I fritidsklubberne kan børn mellem 10 og 13 år komme på hverdage mellem 12:00 og 17:30, mens ungdomsklubbens medlemmer, der er mellem 14 og 17 år, typisk kan komme mandage til torsdage i tidsrummet 18:00 til 22:00. Fredage har klubberne individuelle åbningstider for klubmedlemmerne, ca. 1 2 gange pr måned. Der arrangeres fester, overnatninger, særlige aktiviteter m.m. Enkelte klubber har åbent i weekenderne grundet særlige forhold, f.eks. Caféen i Værebro på søndage og klubber med dyrehold. En del klubber har desuden åbent for ungdomsklubmedlemmer søndag eftermiddag/aften. Derudover arrangerer klubberne fællesaktiviteter såsom Klubbernes dag, fredagsfester, sport, musik, rollespil m.m. Alle klubber har i dag udviklet forskellige tilbud til 6. og 7. klasserne, der fungerer som en slags overgang fra fritidsklub til ungdomsklub. Tilbuddet imødekommer et behov hos de yngste teenagere, som er ved at vokse fra tilbuddet i fritidsklubben, men endnu ikke er modne nok til ungdomsklubben. Overgangen giver klubberne en mulighed for at fastholde de yngste teenagere i klubmiljøet ved at give dem mulighed for at benytte klubben en eller to aftener om ugen, så de på den måde stifter bekendtskab med ungdomsklubbens tilbud. Den nye klubstruktur tager højde for, at der er brug for at formalisere et tilbud i overgangen mellem fritidsklub og ungdomsklub. Det meget komplekse opgavesæt i alle klubber stiller mangeartede og forskellige krav til såvel ledelse som medarbejdere på klubområdet. Der skal være fokus på inklusion, det opsøgende arbejde, der skal sættes fokus på børnenes og de unges fællesskaber og relationer m.m. Fælles er, at der i langt højere grad skal arbejdes systematisk, både hvad angår tilrettelæggelse, udførelse og dokumentation, og til- og fravalg skal kunne begrundes. Det betyder, at den enkelte klubleder manøvrerer i et meget komplekst opgavefelt. Klubbernes forskellighed i størrelse, medlemsantal og dermed også økonomi giver ulige betingelser for klubberne i kommunen. Der er behov for at skabe mere fællesskab på tværs af klubområdet både mellem medlemmer, medarbejdere og ledere, så ressourcerne udnyttes optimalt, tilbuddet til børnene og de unge rammer bredest muligt og betingelserne for ledelse tæt på kan sikres. Den nye klubstruktur tager højde for at sikre en høj grad af faglig, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed både for den enkelte klub og for det samlede klubområde. 2.2 Forudsætninger for en ny klubstruktur En række politiske beslutninger på skoleområdet har indvirkning på forudsætningerne for at udarbejde et forslag til ny klubstruktur: 1. Byrådet besluttede i 2009 at nedlægge Bagsværd Skole og Søndergårdskole og bygge en ny Bagsværd Skole, der samler elever og lærere fra de to skoler. Den nye Bagsværd Skole står klar til indflytning august Da den enkelte klub har for- J. nr G00 4

5 løbsmæssig sammenhæng med skolerne, reduceres også antallet af fritids-, juniorog ungdomsklubber med én pr. august Den nye klubstruktur tager højde for denne skolesammenlægning. 2. Gladsaxe Kommune indgik i september 2010 aftale med Socialministeriet om projekt Styrket social og forebyggende indsats i problemramte områder. Med dette projekt blev de grundlæggende forudsætninger for Høje Gladsaxe Klub og Værebro Klub ændret. Høje Gladsaxe Klub skal som en del af projektet, fra juni 2011 indgå i en forløbsmæssig sammenhæng med Høje Gladsaxe Skole, mens Værebro Klub fra 2013, skal indgå i en tilsvarende forløbsmæssig sammenhæng med Værebro Skole. Den nye klubstruktur tager højde for de to klubbers ændrede samarbejdsbetingelser med skolerne. 3. Byrådets anbefaling af en sammenlægning af Gladsaxe Skole og Egegård Skole fra skoleåret 2011/2012 på møde , kan ligeledes ændre forudsætningerne for en ny klubstruktur. Da den enkelte klub har forløbsmæssig sammenhæng med skolerne, reduceres også antallet af fritids-, junior- og ungdomsklubber med én i forbindelse med en evt. sammenlægning af Gladsaxe og Egegård skole. Den nye klubstruktur tager højde for denne evt. skolesammenlægning. 3 Organisering under processen Til at udarbejde forslaget til model for ny ledelses- og organisationsstruktur er nedsat en styregruppe, en arbejdsgruppe og en referencegruppe. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række indstillinger til styregruppen, som ligger til grund for Børne- og Kulturforvaltningens forslag til ny klubstruktur. Styregruppen består af: Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov (formand) Chef for dagtilbud og sundhed Margit Gleerup Souschef for dagtilbud og sundhed Ditte Iversen Overassistent Heidi Kragelund, sekretær for styregruppen Klubleder Jolanta Maurin, Klub Piraten Klubleder Frederik Hansen, Klub Søborg Pædagogisk konsulent Flemming Baumann Økonomisk konsulent Tommy Høgh Danielsen Personalekonsulent Dorte Lind Seidel Repræsentant fra BUPL Randi Tielbo Styregruppen har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse og fremdrift indenfor de faglige og tidsmæssige rammer, der er fastlagt. Styregruppen sikrer, at der kontinuerligt informeres om projektets forløb til medarbejdere, det politiske niveau og andre relevante interessenter. Styregruppen understøtter aktivt, at der skabes den nødvendige positive opbakning i organisationen for projektet. Styregruppen foretager på baggrund af indstillinger det endelige valg af ledelses- og organisationsmodel, som forelægges til politisk beslutning. En referencegruppe bidrager til at udarbejde indstillinger til styregruppen vedr. ny ledelsesog organisationsstruktur, blandt andet gennem deltagelse i en fast møderække samt tema- J. nr G00 5

6 dage og workshops. Referencegruppen har desuden haft til opgave at informere egen organisation om projektet og skabe den nødvendige opbakning. Referencegruppen består af: Chef for dagtilbud og sundhed Margit Gleerup (projektleder) Souschef for dagtilbud og sundhed Ditte Iversen Overassistent Heidi Kragelund Alle klubledere Pædagogisk konsulent Flemming Baumann Chefkonsulent, BKF Mette Elsig Til udarbejdelse af analyse og ny budgetmodel er nedsat en arbejdsgruppe med følgende repræsentation: Chef for dagtilbud og sundhed Margit Gleerup (projektleder) Souschef for dagtilbud og sundhed Ditte Iversen Overassistent Heidi Kragelund Souschef Økonomi Winnie Kirsmeier BOA, Tommy Høgh Danielsen BKF Økonomi Ane Ring Laursen Pædagogisk konsulent Flemming Baumann Chefkonsulent Mette Elsig Det er arbejdsgruppens opgave at udføre de aftalte opgaver til den planlagte tid og forudse eventuelle problemer og foreslå løsninger. Gruppen skal tage medansvar for projektets gennemførelse og resultater. 3.1 Aktiviteter under processen Referencegruppen blev præsenteret for forvaltningens overvejelser om en ny klubstruktur og udkastet til en projektbeskrivelse på temadag Her blev begrundelserne og et forslag til den videre proces præsenteret og drøftet. Referencegruppen blev på de efterfølgende ordinære månedlige klubledermøder inddraget gennem proces- og gruppearbejde i udviklingen af en ny klubstruktur. Referencegruppen var i juni 2010 på studietur til Randers Kommune, Viborg Kommune og Albertslund Kommune for at indhente viden og erfaringer fra kommuner, som har etableret ny struktur på deres klubområder. Chef for Dagtilbud og Sundhed Margit Gleerup har i perioden september-oktober 2010 holdt individuelle samtaler med alle klubledere for at høre om deres personlige forventninger, ønsker og evt. bekymringer med hensyn til den igangværende proces samt en evt. forandret ny klubstruktur. På det årlige kontaktmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og brugerne på klubområdet i oktober 2010, blev begrundelserne for og forventningerne til en ny klubstruktur drøftet. Udvidede klubledermøder i oktober og november 2010 har haft fokus på ny klubstruktur med dialogiske processer om rammer og indhold for en ny klubstruktur. Dialogen har fokuseret på størrelsen af en faglig og økonomisk bæredygtig klub samt det kvalitative indhold i det klubtilbud, som Gladsaxe fremadrettet skal tilbyde børn og unge. J. nr G00 6

7 Den årlige leder-souschefkonference for klubområdet blev afholdt i november Denne gang deltog souscheferne ikke. Dette skyldes, at klublederne ønskede at være i processen uden souschefer, indtil et konkret forslag til ny klubstruktur forelå. Klublederkonferencen bibragte et resultat i form af én model for fremtidig klubstruktur, en model der rummer et samlet tilbud om fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub. Dagtilbudsrådet blev på møde orienteret om arbejdet med udarbejdelse af forslag til en ny klubstruktur og på møde fik Dagtilbudsrådet præsenteret udkastet til Ny struktur for Fritids- og Ungdomsklubområdet. Klublederne og forvaltningen deltog i en konference, arrangeret af Ungdomsringen, med titlen Aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder, som satte fokus på det nødvendige arbejde med børn og unge i nutidens klubber. Processen i referencegruppen har fokuseret på høj grad af inddragelse af klublederne. Intentionen har været at skabe en slags tragtmodel for processen med klublederne, hvor gruppearbejde og fælles drøftelser har sigtet på at få præciseret de værdier og den model, der skal præge en ny klubstruktur. Drøftelserne har taget udgangspunkt i en række forskellige scenarier og modeller for klubstruktur, drøftelse af det kvalitative indhold i et klubtilbud til forskellige aldersgrupper og dialogiske processer med fokus på at synliggøre synergi og divergens i modellerne og i de forskellige opfattelser hos referencegruppens medlemmer. 4 Kort resume af modellen For at kunne løse den samlede komplekse ledelsesopgave og sikre pædagogisk og økonomisk bæredygtighed og sammenhæng på klubområdet generelt samt i de enkelte klubber etableres én samlet kommunal klub med én overordnet leder, én forældrebestyrelse og ét samlet budget. Klub Gladsaxe Klubben skal hedde Klub Gladsaxe. Klub Gladsaxe skal bestå af otte kommunale fritids-, junior- og ungdomsklubber, hver især med forløbsmæssig sammenhæng med én specifik folkeskole, samt en kommunal specialklub for psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Klubberne er knyttet sammen i fire forpligtende pædagogiske fællesskaber på distriktsniveau. Som del af det samlede pædagogiske tilbud, den samlede kapacitet og økonomi indgår desuden to fælleshuse med tværgående aktiviteter og tilbud for hele klubområdet. Foruden Klub Gladsaxe er der i kommunen to områdeklubber, henholdsvis i Høje Gladsaxe og i Værebro, og én selvejende klub. Disse klubber indgår ikke i den kommunale Klub Gladsaxe, men skal have et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde omkring det pædagogiske arbejde. J. nr G00 7

8 Fysiske rammer Hver af Klub Gladsaxes otte klubber, specialklubben samt de to fælleshuse skal etableres på selvstændige lokaliteter. Hver klub skal rumme lokaler og tilbud til børn og unge med behov for fritids-, junior- og ungdomsklubtilbud. Klubledelse Til varetagelse af den overordnede ledelse ansættes en leder af Klub Gladsaxe. Til varetagelse af de pædagogiske, personalemæssige og lokale administrative ledelsesopgaver i hver fritids-, junior- og ungdomsklub, normeres en klubleder og en souschef. Til varetagelse af driften i hvert af de to fælleshuse ansættes en afdelingsleder. Den samlede ledelses- og konsulenttid i Klub Gladsaxe vil svare til de nuværende forhold for klubområdet. Stillingen som pædagogisk konsulent på klubområdet nedlægges og medfinansierer stillingen som leder af Klub Gladsaxe. Den nye struktur og budgetmodel er udgiftsneutral i forhold til klubområdets samlede budget. 5 Beskrivelse af Klub Gladsaxe Klub Gladsaxe skal bestå af otte kommunale fritids-, junior- og ungdomsklubber, hver især med forløbsmæssig sammenhæng med en specifik folkeskole, samt en kommunal specialklub for psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Klubberne er knyttet sammen i fire forpligtende pædagogiske fællesskaber på distriktsniveau. Som del af den samlede kapacitet og økonomi indgår desuden to fælleshuse med tværgående aktiviteter og tilbud for hele klubområdet. Foruden Klub Gladsaxe er der i kommunen to områdeklubber og en selvejende klub. Disse klubber indgår ikke i den kommunale Klub Gladsaxe, men skal have et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde omkring det pædagogiske arbejde. Se afsnit 5 for nærmere beskrivelse af rammer og vilkår for de to områdeklubber og afsnit 6 for beskrivelse af rammer og vilkår for den selvejende klub. 5.1 Fysiske rammer Hver af Klub Gladsaxes otte klubber, specialklubben samt de to fælleshuse skal etableres på selvstændige lokaliteter. Hver klub skal rumme lokaler og tilbud til børn og unge med behov for fritidsklub-, juniorklub- og ungdomsklubtilbud. 5.2 Kapacitet Nedenstående prognose viser det forventede antal fritidklubmedlemmer i de enkelte klubber. Prognosen bygger på skoleprognosen for, hvor mange elever der vil være i 4. klasse på de enkelte skoler i perioden 2011/ /2021. I prognosen er det antaget, at antallet af klubmedlemmer, der går på privatskole er konstant alle år og svarer til antallet af klubmedlemmer, der går på privatskole pr. 1. september I prognosen er det forudsat, at 82,6 procent af 4. klasserne vil gå i klub, som svarer til den efterspørgselsprocent, der er 1. september 2010 for 4. klassetrin. J. nr G00 8

9 I nedenstående tabel indgår unge fra Gladsaxe Kommunes folkeskoler samt unge, der bor i Gladsaxe Kommune og går på privatskole. I prognosen for det forventede antal fritidsklubmedlemmer er unge, der bor i andre kommuner og som ikke går i skole på en af Gladsaxe Kommunes folkeskoler, ikke taget med. Det skyldes, at disse unge kan få plads i en af klubberne i det omfang, der er ledige pladser. Disse udenkommunale børn og unge besætter i dag 245 pladser. Det fremgår, at det generelt vil være muligt for de 8 klubber i Klub Gladsaxe, at indeholde det forventede antal unge i klubberne, når fælleshusene indgår i kapaciteten. Egegården mangler kapacitet i hele perioden, mens efterspørgslen i Klub 144 en årrække vil overstige kapaciteten. Klub Oktobervej vil også i enkelte år mangle kapacitet. For at kunne rumme den forventede efterspørgsel, er det nødvendigt at fælleshuset Grønnegården etableres som en fast satellit til Klub Egegården og at de øvrige klubber anvender kapaciteten i fællesklubberne generelt til faste løbende aktiviteter for grupper af fritidsklub- og juniorklubbørn. Tabellen er baseret på ønsket om at skabe større bæredygtige enheder og forløbsmæssig sammenhæng med skolerne. Således er kapaciteten i Klub Grønnegården slået sammen med Egegården og kapaciteten i Klub Pinievej er slået sammen med Klub Bagsværd Fort fra juni I tabellen nedenfor er det rent teknisk antaget, at kommende klubbørn fra Bagsværd Skole fra år 11/12 placeres på Bagsværd Fort og ikke fordeles mellem Bagsværd Fort og Pinievej. Unge fra Gladsaxes skoler og privatskoler Klub Skole Kapacitet 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 Bagsværd Fort Bagsværd Pinievej Bagsværd Kilden Buddinge Egegd./Grønngd Egegd./Glx Oktobervej Enghavegård Piraten Marielyst Klub 144 Stengård Søborg Søborg Klub 222 Vadgård Torvegården Mørkhøj Høje Gladsaxe Høje Glx Værebro Værebro To niveauer af samarbejde Formålet med at etablere en ny ledelses- og organisationsstruktur er at sikre, at kvaliteten i klubberne fortsat lever op til de kommunale mål og krav og til målene i dagtilbudsloven både på kort sigt og på længere sigt. Dette understøttes med etablering af en klubstruktur med to forpligtende niveauer af samarbejde: En fælles ledelsesmæssig organisering med én overordnet leder for Klub Gladsaxe og klubledere på institutionsniveau, der sikrer ledelse tæt på - på alle niveauer i organisationen. Den ledelsesmæssige organisering omfatter alle kommunale klubber i Gladsaxe Kommune, med undtagelse af Høje Gladsaxe Klub og Værebro Klub fra juni Et forpligtende pædagogisk distriktsfællesskab, der sikrer en bæredygtig volumen, fagligt såvel som økonomisk. Det forpligtende pædagogiske distriktsfællesskab omfatter samtlige klubber i Gladsaxe Kommune, idet der skal etableres et tæt forpligtende samarbejde med de to områdeklubber og med den selvejende klub. J. nr G00 9

10 5.4 Grafisk model for den ny struktur Nedenfor er indsat en model af Klub Gladsaxe med indtegning af de forpligtende fællesskaber, som binder klubområdet sammen: Det fælles ledelses- og organisationsfællesskab er markeret ved de sorte streger. Det pædagogiske distriktsfællesskab er markeret ved de blå streger. Markeringen Markeringen Markeringen Markeringen er en fritids-, junior og ungdomsklub er specialklubben Kridthuset er det forpligtende pædagogiske distriktsfællesskab er et fælleshus 5.5 Principper for geografisk opdeling i distrikter Den nuværende én-klub-til-én-skole struktur bibeholdes i Klub Gladsaxe med følgende forløbsmæssige sammenhæng med folkeskolerne: Klub Gladsaxe Bagsværd Fort Kilden Egegården Oktobervej Bagsværd Skole Buddinge Skole Egegård Skole/Gladsaxe Skole Enghavegård Skole J. nr G00 10

11 Piraten Klub 144 Søborg Klub 222 Områdeklubber Høje Gladsaxe Værebro Selvejende klub Torvegården Marielyst Skole Stengård Skole Søborg Skole Vadgård Skole Høje Gladsaxe Skole Værebro Skole Mørkhøj Skole Klubberne Pinjevej og Grønnegården indrettes til fælleshuse. De to fælleshuse skal udvikles til centrale lokaliteter for tema- og tværgående aktiviteter på det samlede klubområde. Fælleshuset Pinievej etableres når Ny Bagsværd skole er bygget og den nuværende Bagsværd skole flyttes til den nye skole. Indtil da fungerer Klub Pinievej som klub med forløbsmæssig sammenhæng med Bagsværd skole. På grund af meget stort antal børn i Egegård skoledistrikt skal fælleshuset Grønnegården udover at være fælleshus, fungere som fast satellit til Klub Egegården. Klubben Kridthuset har ikke forløbsmæssig sammenhæng med en folkeskole. Kridthuset er en kommunal klub målrettet psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Man kan begynde i Kridthuset fra 4. klasse. Der etableres fire forpligtende pædagogiske distriktsfællesskaber i Klub Gladsaxe. Distriktsfællesskaberne har ansvar for at udvikle fælles funktioner og aktiviteter i distrikterne. De fire pædagogiske distriktsfællesskaber er: Distrikt Bagsværd: Distrikt Gladsaxe: Distrikt Mørkhøj: Distrikt Søborg: Klub 144, Bagsværd Fort, (Værebro) Klub 222, Egegården Oktobervej, (Torvegården) Søborg, Piraten, Kilden, (Høje Gladsaxe) Distrikterne er sammensat ud fra vurderinger af klubbernes og distrikternes børnetal og generelle kapacitet. Desuden på skoletilhørsforhold i forhold til bopæl og endeligt ud fra en vurdering af, hvad der er naturligt opland og hvilket oplevelse der er af et distriktsfællesskab udfra klubbernes børnegrundlag. Bilag 1 viser klubbernes geografiske placering i skoledistrikterne. 5.6 Forpligtende pædagogisk distriktsfællesskab En vigtig del af moderne klubarbejde handler om medlemmernes medindflydelse og medbestemmelse på rammer, aktiviteter, relationer og omgangstone. Klubberne skal fungere som naturlig overbygning til den udvikling og læring, som skole og SFO har givet de større børn og unge. Med et forpligtende pædagogisk distriktsfællesskab, som skal rumme aktiviteter for alle klubmedlemmer, men med særlig fokus på medlemmerne i junior- og ungdomsklubberne, udvides mulighederne for, at klubberne kan tilbyde sine medlemmer at prøve kræfter og selvstændighed med aktiviteter, der rækker på tværs af ungdomsårgangene. J. nr G00 11

12 Klubbernes vigtigste aktiv er medlemmerne, deres indbyrdes relationer og måder at fungere sammen på. På den ene side skal det pædagogiske tilbud have et tydeligt udgangspunkt i den børne- og ungdomskultur, der udspiller sig generelt i den enkelte klub og lokalområdes her-og-nu situation og på den anden side skal klubben, dens ledelse og medarbejdere samtidig have noget at byde på, der udfolder, udfordrer og skaber nye interesser og motivation til personlig udvikling og socialt fællesskab. Fælleshusene er overbygningen på de pædagogiske distriktsfællesskaber på tværs i hele kommunen. Hvor klubberne inden for distrikterne skal sikre samarbejde og aktiviteter på tværs, skal alle klubberne bidrage til udvikling og drift af aktiviteter i fælleshusene. Fælleshusene giver klubberne mulighed for sammen at tilbyde samværsformer og gennemføre aktiviteter, der rækker ud over det, som den enkelte klub og det enkelte distrikt kan tilbyde alene. Med etablering af fælleshuse på klubområdet skabes et solidt grundlag for at udvikle åbne og fleksible tilbud målrettet de større børn og unge. Tilbud som kan tage udgangspunkt i unges skiftende behov og ønsker, og som kan møde medlemmerne der, hvor de er. For at klubmiljøet kan vedblive at honorere de stadigt og hastigt skiftende forandringsprocesser, der kendetegner det moderne samfund, som de unge vokser op til at være en del af, er det nødvendigt med et bredere samarbejde på tværs af klubområdet i kommunen. 5.7 Beskrivelse af klubtilbudet Klub Gladsaxe skal være et tilbud om fritids-, junior- og ungdomsklub til alle børn og unge i Gladsaxe. Børn og unge har specifikt medlemskab til den enkelte klub og kan derigennem anvende og gøre brug af Klub Gladsaxes fælles aktiviteter og fysiske rammer. Fritidsklubben i Klub Gladsaxe Fritidsklubtilbudet i Klub Gladsaxe vil ligne det nuværende tilbud, men med en formel overgang til et juniorklubtilbud, for 6. og 7. klasserne. Fritidsklubben skal tiltrække børnene ved gode aktivitetstilbud, fællesskabet og relationerne til de voksne og til kammeraterne. Juniorklubben i Klub Gladsaxe Med Klub Gladsaxe formaliseres et juniorklubtilbud med egne rammer og vilkår for medlemmerne. Et juniortilbud skal udvikles som et generelt tilbud målrettet 6. og 7. klasserne, så de yngste unge får et tilbud, der matcher deres behov for selvstændiggørelse kombineret med den nødvendige tryghed og kontakt til kendte voksne. Juniorklubtilbuddet vil i hverdagen fungere integreret med fritidsklubtilbuddet. Juniorklubtilbuddet vil rumme mulighed for, at medlemmerne kan komme i klubben på udvalgte aftener, ligesom der vil blive udviklet tilbud og aktiviteter målrettet juniorklubmedlemmer i fælleshusene. Hvordan det enkelte juniorklubtilbud konkret skal se ud i klubberne og i distrikterne skal den kommende leder af Klub Gladsaxe i samarbejde klublederne udvikle og implementere. Det primære formål med et tilbud om juniorklub er at sikre overgangen fra fritidsklub til ungdomsklub. Ungdomsklubben i Klub Gladsaxe I ungdomsklubben flytter fokus fra aktiviteter til samværsformer. De unges udsyn vokser, og de skal tage stilling til studievalg, erhverv, karriere og kærester. Medarbejderen i ungdomsklubben skal kunne kommunikere i øjenhøjde med de unge på en anerkendende og værd- J. nr G00 12

13 sættende måde. Et nyt ungdomsklubtilbud i Klub Gladsaxe skal vokse sig stærkt og bæredygtigt over tid. Der skal være særligt fokus på, at de unge, som i dag er medlem af en ungdomsklub i Gladsaxe, ikke forsvinder/bliver skræmt væk i en omstruktureringsproces. Et stærkere og mere markant ungdomstilbud i Gladsaxe skal vokse frem og skabes dels sammen med de nye ungdomsklubårgange altså medlemmerne i de nuværende fritids- og juniorklubber, dels kunne integrere de nuværende ungdomsklubmedlemmer. 5.8 Fælleshusene i Klub Gladsaxe Aktiviteterne i fælleshusene skal understøtte klubbernes arbejde for at tiltrække ressourcestærke unge, som kan skabe grundlag og basis for en dynamisk ungdomskultur, med målrettede aktiviteter og tiltag for alle unge i Gladsaxe. Der vil være fokus på, at fælleshusene skal tilbyde noget de enkelte klubber ikke kan løfte individuelt i dag. Fælleshusene er en målrettet prioritering af det pædagogiske arbejde med primært de unge. Bygningerne skal drives med henblik på at skabe aktiviteter, der kan fastholde og appellere til de mere ressourcestærke unge på tværs af ungdomsklubområdet. Disse unge er ikke i dag medlemmer af ungdomsklubberne, men vil være en potentiel målgruppe, hvis de kan tilbydes aktiviteter, der er frigjort fra de øvrige klubaktiviteter og hvis de kan mødes på tværs med andre unge. Forudsætningerne for fælleshusene er, at de: skal rumme fælles aktiviteter for alle klubber, målrettet alle unge i Gladsaxe er et tilbud til medlemmer af Klub Gladsaxe, de to områdeklubber og den selvejende klub kan benyttes af fritidsklubmedlemmer og (tildels) juniorklubmedlemmer ifølge med medarbejdere fra medlemsklubben kan benyttes af ungdomsklubmedlemmer uden medarbejdere fra medlemsklubben indgår i den samlede klubkapacitet har en afdelingsleder ansat i huset ad hoc benytter aktivitetsmedarbejdere fra klubberne udelukkende tildeles en grundtakst. Alle børnerelaterede tildelinger udløses i klubberne. Aktiviteterne i fælleshusene skal planlægges ud fra børnenes og de unges ønsker og behov og med aktiv inddragelse af medlemmerne. Fra Klub Gladsaxes side skal der være fokus på at udvikle aktiviteter, udfordringer og nye samværsformer, som udfordrer og fremmer den enkelte unges alsidige udvikling og selvstændighed, samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber også med unge, der kommer fra andre klubber og lokalområder i Gladsaxe. Der kan være åbent på skæve tidspunkter, der kan være fælles sommerferieaktiviteter, der kan arrangeres fælles aktiviteter på tværs af klubberne, musik, sport, vildmarks aktiviteter m.m.. Fælleshusenes profil kan måske udvikle sig over tid, efter de unges ønsker og behov. I perioder kan de have en profil med meget musik, med sport, være et hænge ud sted o.l. Fælleshusene kan rumme en ungdomscafé, fælles møder og aktuelle foredrag/oplæg for medlemmer, samt rådgivnings- og vejledningsfunktioner målrettet især de større børn og unge. Fælleshusene kan benyttes som lokalitet for klubbernes tætte samarbejde med f.eks. J. nr G00 13

14 SSP-konsulenterne, ligesom eksterne samarbejdspartnere som fx studievejledere fra UU- Nord og Ungerådgivningen kan inviteres til at benytte fælleshusene for at komme tættere på og i dialog med de unge i Gladsaxe. 5.9 Socialpædagogisk arbejde Selvom større børn og unge er i færd med at løsrive sig fra forældre og andre voksenautoriteter, i deres bestræbelser på at lære at være unge, har de stadig behov for oplevelser, vejledning og tryghed i hverdagen for at blive voksne. For nogle kan ungdomslivet være en skræmmende eller uoverkommelig udfordring enten konstant eller periodevis. For denne gruppe er medlemsklubben en vigtig base, der kan danne ramme for at skabe bærende relationer til jævnaldrende og voksne og mulighed for at træne selvstændighed og integritet. Ved at beholde et specifikt medlemskab til en lokal fritids-, junior- og ungdomsklub sikres at de unge, som ikke er klar til selvstændigt at tage aktiv del i f.eks. aktiviteterne i fælleshusene, har et fast tilholdssted, i tæt kontakt med kendte voksne som kan støtte og vejlede de unge Specialgrupper I 6 af de nuværende klubber er der etableret specialgrupper for fritids- og juniorklubmedlemmer der har behov for en særlig indsats. Da Klub Grønnegården skal etableres som satellit til Klub Egegården og derudover fungere som fælleshus, skal specialklubben her udfases og specialgruppekapaciteten skal overføres til en anden klub, hvis der er behov for det Det opsøgende arbejde I den nuværende klubstruktur arbejder 1 2 medarbejdere fra hver klub, som ansvarlige for det opsøgende arbejde og klubbens fokus er på det lokale område. For at bevare og facilitere fokus på dette arbejde, er der etableret et samlet netværk for de opsøgende medarbejdere. De klubber, der ligger i områder med egentlig bymidte, hvor de unge typisk samles, har et kontinuerligt arbejde for og med de unge, og de klubber der ligger i villakvarterer o.l., hvor de unge ikke samles i samme grad, har ringere vilkår for at opsøge de unge. Med den nye klubstruktur og det forpligtende pædagogiske distriktssamarbejde, skabes der nye muligheder for at udnytte ressourcerne samlet og fokusere på distrikter med særlige behov og udvikle et målrettet og strategisk opsøgende arbejde, der hvor de unge befinder sig 6 Områdeklubber i Høje Gladsaxe og Værebro Fritids-, junior- og ungdomsklubberne i tilknytning til Høje Gladsaxe Skole og Værebro skole, er ikke en del af det organisatoriske og ledelsesmæssige fællesskab i Klub Gladsaxe. De to klubber forventes at blive tilknyttet et organisatorisk og ledelsesmæssigt fællesskab for skole, SFO, fritids- og ungdomsklub samt Værested på deres respektive skole. Høje Gladsaxe Klub fra juni 2011 og Værebro Klub fra juni Indtil august 2013 er Værebro klub en fuldgyldig del af Klub Gladsaxe. De to klubber skal etablere et tæt samarbejde med Klub Gladsaxe, både på det pædagogiske område og det personalemæssige område. Der skal indgås formelle aftaler for de to klubbers deltagelse i fælles klubaktiviteter og i fælleshusene. J. nr G00 14

15 7 Den selvejende klub Torvegården Den selvejende klub Torvegården ligger i Mørkhøj. Torvegården er en selvstændig juridisk enhed, der lovgivningsmæssigt ikke kan omfattes af en samlet kommunal klub på samme vilkår som de kommunale klubber. Den selvejende klubs bestyrelse kan træffe beslutning om at ansøge Gladsaxe Kommune om at overgå til kommunal institution. På den måde vil kunne opnås fuld tilknytning til den nye klubstruktur også i forhold til det ledelsesmæssige og organisatoriske fællesskab. Forældrebestyrelsen i den selvejende klub er arbejdsgiver og varetager således ledelsesopgaver i forhold til klublederen, herunder medarbejderudviklingssamtaler, lederudviklingssamtaler, lederevalueringer og lignende. Materiale og redskaber i forhold til leder- og medarbejderudvikling, der er udviklet i Gladsaxe Kommune kan anvendes af den selvejende klub. Der etableres et tæt samarbejde med Klub Gladsaxe. Både på det pædagogiske område og det personalemæssige område. Der indgås formelle aftaler for Torvegårdens deltagelse i fælles klubaktiviteter og i fælleshusene. Alt materiale, der er tilgængeligt og udvikles i forhold til klubområdet i Gladsaxe Kommune, er tilgængeligt for den selvejende klub og kan på lige fod med lederne af de kommunale klubber, deltage i arrangementer, udviklingsprojekter og -tiltag på området. Leder og medarbejdere i den selvejende klub kan deltage i al den kompetenceudvikling, der udbydes/tilbydes til klubberne i Gladsaxe Kommune, på samme vilkår som de kommunale klubber. Rådgivning omkring økonomistyring, regningsbetaling og personaleadministration fortsætter ligeledes uændret. 8 Ledelse tæt på Bæredygtighed på klubområdet handler i høj grad om den faglige pædagogiske bæredygtighed og dermed også om den ledelsesmæssige bæredygtighed, der sikrer ledelse tæt på, på alle niveauer både i forhold til medlemmer, forældre, medarbejdere og ledere. Klub Gladsaxe har således en organisations- og ledelsesstruktur, der sikrer, at den primære kerneydelse: fokus og udvikling af det pædagogiske arbejde med børnene og samarbejdet med forældrene, kan vægtes og fastholdes som den vigtigste opgave for klublederne. Der ansættes derfor en leder for det samlede klubområde, der er strategisk-, personalemæssig-, faglig-, styrings- og økonomisk ansvarlig for Klub Gladsaxe og som refererer til Chefen for Dagtilbud og Sundhed. Lederen af Klub Gladsaxe varetager den overordnede, tværgående og strategiske ledelse for klubområdet og har et særligt fokus på udadgående og formelle opgaver og samarbejdsflader. F.eks. til det politiske niveau, forvaltning, brugerbestyrelse, SSP, samt til de frivillige organisationer og foreninger. Leder af Klub Gladsaxe får mulighed for at være tæt på og prioritere klubindsatsen og desuden arbejde strategisk og målrettet i forhold til hurtige og særlige J. nr G00 15

16 indsatser for det samlede klubområde. Leder af Klub Gladsaxe får således ansvaret for klubudviklingspuljen. Til varetagelse af de pædagogiske, personalemæssige og lokale administrative ledelsesopgaver i hver fritids-, junior- og ungdomsklub normeres en klubleder og en souschef. Fokus for den enkelte klubleder vil være på de indadrettede ledelsesopgaver, tilstedeværelse og synlighed i forhold til medlemmer, medarbejdere og forældre i hverdagen. Den lokale klubleder får dermed mulighed for at fokusere sin ledelse tæt på medarbejderne og dermed på det pædagogiske arbejde. Til varetagelse af driften i hvert af fælleshusene ansættes en afdelingsleder, som refererer til lederen af Klub Gladsaxe. Fælleshusene er en del af den samlede kapacitet og økonomi på klubområdet. Ressourcerne til ledelse og medfølgende administration defineres fortsat i forhold til behovet i den enkelte klub. Leder og souschef løser samlet de konkrete opgaver. Klublederne vil have uændret tid til ledelse i forhold til i dag. En del opgaver, som i dag løses i hver enkelt af de 13 klubber uanset størrelse, vil fremover kunne løses som en tværgående opgave forankret hos lederen af Klub Gladsaxe. Dermed vil der kunne opnås stordriftsfordele, som eksempelvis: I dag udarbejdes der hvert andet år en basisplan for hver klub. Fremover skal der udarbejdes én basisplan for det samlede klubområde. I dag udvikles der lokale politikker og handleplaner i hver enkelt klub løn- og personalepolitik, handleplan for mad, måltider og bevægelse m.m. Fremover vil disse politikker og handleplaner udvikles og udarbejdes som en tværgående opgave for det samlede klubområde. I dag udpeges der ansvarspersoner i hver enkel klub i forhold til løsning af lovgivningsmæssige opgaver og opgaver, der retter sig mod de politikker, der udarbejdes på kommunalt plan sundhedsmedarbejder, miljøansvarlig, uddannelsesansvarlig. I forbindelse med hver ny opgave/funktion uddannes medarbejdere i hver enkelt klub, til at kunne løse opgaven. Fremover vil nogle af disse opgaver/funktioner udvikles og løses som en tværgående opgave for det samlede klubområde. I dag deltager lederen som sekretær og to medarbejderrepræsentanter fra hver enkelt klub i forældrebestyrelsesarbejdet. Lederen i hver klub anvender tid til planlægning og opfølgning på hvert forældrebestyrelsesmøde. Hver forældrebestyrelse afholder møde minimum fire gange om året. Fremover er lederen af Klub Gladsaxe sekretær for den samlede bestyrelse på klubområdet og varetager planlægning og opfølgning. Fem medarbejderrepræsentanter fra det samlede klubområde skal vælges til bestyrelsen. Med disse stordriftsfordele/rationaliseringsgevinster kan der frigives ressourcer for ledere og medarbejdere i forhold til den pædagogiske kerneopgave, udvikling af ungdomsarbejdet og samarbejde med børnene, de unge og deres forældre. J. nr G00 16

17 8.1 Klubledergruppen For at løse den samlede komplekse ledelsesopgave og sikre helhed og sammenhæng for klubområdet, skal lederen af Klub Gladsaxe og klublederne indgå i et forpligtende ledelsesteam (klubledergruppen). Klublederne varetager de delegerede ledelsesopgaver, i forhold til de principper og retningslinjer, der er besluttet for Klub Gladsaxe. I hver klub ansættes en souschef for klublederen til at varetage de ledelsesmæssige opgaver, der uddelegeres af klublederen. I hvert fælleshus ansættes en afdelingsleder, der varetager den daglige drift af fællesklubben med reference til lederen af Klub Gladsaxe. Souschefer og afdelingsledere deltager ikke i klubledergruppen. Den samlede ledelse af Klub Gladsaxe skal kendetegnes ved en demokratisk og inddragende ledelsesstil, med uddelegering af ansvar til medarbejderne og involvering af medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse af ansvars- og kompetencefordeling. 8.2 Fysisk placering af leder af Klub Gladsaxe Lederen af Klub Gladsaxe får base med kontorfaciliteter i et af fælleshusene. 9 Brugerindflydelse Klub Gladsaxe bliver at betragte som ét dagtilbud, med ét budget og dermed med én brugerbestyrelse. Brugerbestyrelsens kompetence og ansvar i forhold til den nuværende lovgivning og kommunens styrelsesvedtægt, fortsætter uændret. For ikke at gøre styrelsesvedtægten for kompliceret at overskue, skilles den nuværende styrelsesvedtægt som dækker områdeinstitutionerne, dagplejen og klubområdet, op i to styrelsesvedtægter. Én for områdeinstitutionerne og dagplejen og én for klubområdet. Den væsentlige ændring er, at brugerbestyrelsen fremover vil være en bestyrelse, der repræsenterer det samlede klubområde. Brugerbestyrelsen sammensættes af forældrerepræsentanter, ungerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Lederen af Klub Gladsaxe er sekretær for bestyrelsen. For at sikre forældrerepræsentation fra alle klubber, skal der ved sammensætning af bestyrelsen være forældrerepræsentation fra hver klub. Der etableres således ni pladser til forældre i bestyrelsen. De unges repræsentation sikres ved, at der skal vælges en repræsentant pr. distrikt. Der etableres således fire pladser til de unge i bestyrelsen. Medarbejderne repræsenteres også på distriktsniveau. Hvert af de fire distrikter vælger én repræsentant til bestyrelsen. Der vælges desuden en medarbejderrepræsentant fra specialklubben Kridthuset.. Der etableres således fem pladser til medarbejderne i bestyrelsen. J. nr G00 17

18 Da bestyrelsen formelt tager sig af de overordnede principper for hele klubområdet, skal brugerindflydelsen og dialogen om hverdagen i de enkelte klubber sikres ved, at der oprettes et kontaktudvalg i hver klub. Kontaktudvalget skal sikre den lokale dialog og sparring og skal fungere som et forpligtende samarbejdsorgan, så forældrenes og de unges perspektiv inddrages i arbejdet med drift og udvikling af den lokale klub. 9.1 Rådgivende organer Der oprettes et fælles rådgivende organ for kommunens klubområde, som kaldes Gladsaxe Kommunes Klubråd. Klubrådet skal erstatte den nuværende repræsentant for klubberne i dagtilbudsrådet og klubkontaktmødet mellem det politiske niveau og repræsentanter for klubbestyrelserne. Klubrådet skal sikre forældrenes medbestemmelse og indflydelse på det samlede klubområde i Gladsaxe Kommune. Klubrådet sammensættes således: Hele Børne- og Undervisningsudvalget Hele brugerbestyrelsen for Klub Gladsaxe En repræsentant fra hver af de to områdeklubber En repræsentant fra den selvejende klub Torvegården Leder af klub Gladsaxe En repræsentant udpeget af BUPL Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for Klubrådet. Mødevirksomhed: Klubrådet mødes normalt 2 gange årligt. Mødeterminer fastlægges af Børne- og Undervisningsudvalget for et kalenderår af gangen. 9.2 Klubrådets formål og opgaver er at formidle og sikre samarbejdet mellem Børne- og Undervisningsudvalget, den kommunale administration og klubbernes brugere, at drøfte kommunens overordnede og fremtidige klubtilbudspolitik, at drøfte planforslag af betydning for klubberne, at drøfte generelle pædagogiske forhold, at afgive udtalelser i sager, som forelægges det af Byrådet. Klubrådet skal være et debat- og idéforum. Medlemmerne af rådet er forpligtiget til at sikre den gensidige informationsudveksling. Rådet kan tage alle spørgsmål vedrørende dagtilbudsforhold op til drøftelse. 10 Den kommunale pladsanvisning Børnene og de unge er sikret en plads i den klub, der ligger i skoledistriktet, men der kan vælges mellem kommunens andre klubtilbud, hvis der er plads. Klub Gladsaxe medfører ingen ændringer i den kendte visitationspraksis. J. nr G00 18

19 11 Løn- og ansættelsesforhold Gladsaxe Kommune er forpligtet til jf. overenskomst med BUPL at indgå en aftale med den lokale BUPL afdeling, hvis der ønskes ændringer i medlemmernes ansættelsesvilkår. 12 Medindflydelse, medbestemmelse og sikkerhedsorganisering I den nuværende klubstruktur er der MED-udvalg i alle klubber, som består af klubleder og alle medarbejdere i klubben. I den nye klubstruktur, etableres en ny struktur for medindflydelse og medbestemmelse på klubområdet, som afspejler den nye ledelses- og organisationsstruktur og i hovedtræk følger denne med ét MED-udvalg for Klub Gladsaxe. MED-udvalget består af ledelsesrepræsentanter svarende til antallet af klubber i Klub Gladsaxe og lederen af Klub Gladsaxe samt et tilsvarende antal medarbejderrepræsentanter valgt af den samlede medarbejdergruppe i Klub Gladsaxe. Indenfor dette udvalg udpeges en særligt ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø. Der vælges én tillidsrepræsentant for BUPL. 13 Evaluering af ny klubstruktur Formålet med evalueringerne er at give mulighed for justeringer undervejs, hvis det viser sig, at der er behov for ændringer i strukturen, så den ny ledelses- og organisationsstruktur på klubområdet, lever op til formålet om at sikre og understøtte klubbernes pædagogiske kvalitet og den ledelsesmæssige og økonomiske bæredygtighed. Der gennemføres en statusevaluering i efteråret 2013, for at sikre at den nye ledelses- og organisationsstruktur lever op til det beskrevne formål. Hermed gives mulighed for justeringer, hvis et sådant behov viser sig. Derudover foretages en evaluering i efteråret 2015 for at undersøge om formålet med den nye struktur er opnået. Begge evalueringer gennemføres som arbejdskonferencer med deltagelse af samtlige ledere på området. MED-udvalg og forældrebestyrelser inddrages ligeledes. Deltagerne skal bidrage med erfaringer med den ny ledelses- og organisationsstruktur i forhold til, hvorvidt der er skabt en bæredygtig ledelses- og organisationsstruktur såvel fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk. Evalueringerne skal indeholde erfaringer med brugerindflydelse. Derudover skal indhentes erfaringer med ledelsesmodellen, med det forpligtende pædagogiske distriktssamarbejde og med den pædagogiske indsats i forhold til ungdomsklubarbejdet. Yderligere indhold i evalueringen fastlægges senere. I 2015 sættes der endvidere fokus på en specifik evaluering af fælleshusenes formål og funktion. Derudover er opstillet følgende succeskriterier og opfølgningsmetoder: J. nr G00 19

20 Efterspørgslen på fritids-, junior- og ungdomsklubpladser må ikke falde. Undersøges ved udgangen af 2012 og Sammenholdes med data indsamlet ved udgangen af Medarbejdere og ledere fastholdes. Omsætningen af medarbejdere på klubområdet i Gladsaxe må ikke stige mere end gennemsnittet på landsplan. Omsætningen måles ved udgangen af 2012 og Sammenholdes med data indsamlet i Økonomi Den ny klubstruktur er udgiftsneutral i forhold til den nuværende økonomiske ramme på området. Det nuværende serviceniveau fastholdes. Der er udarbejdet forslag til ny budgetmodel for klubområdet. Budgetmodellens forskellige elementer og tildelingskriterier er revurderet og den ny budgetmodel er udarbejdet, så den kan understøtte den ny klubstruktur og kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Denne rapport beskriver udelukkende de specifikke budgetmæssige ændringer i forbindelse med en ny klubstruktur. Forslaget til ny budgetmodel er udarbejdet særskilt. Den ny klubstruktur vil få betydning for sammensætningen af grundtaksten og børnetaxameteret. Grundtaksten er individuel for hver enkelt klub og fremgår af forslaget til budgetmodellen. Fælleshusene tildeles udelukkende en grundtakst. Alle børnerelaterede tildelinger udløses i klubberne. Taxametrene i den nye struktur (2011) bliver som følger (taxameter for 2011, i den nuværende budgetmodel er angivet i parentes): Fritidsklub: kr. pr. medlem ( kr. pr. medlem) Ungdomsklub: kr. pr. medlem (8.778 kr. pr. medlem) En løsning uden fælleshuse, vil betyde at taxameteret pr fritidsklubmedlem, vil blive 170 kr. højere. Ændringerne i børnetaxameterne sker på nedenstående baggrund. OVERSIGT OVER ÆNDRINGER I BØTAX Til styrket social indsats i Høje Gladsaxe og Værebro Til leder af Klub Gladsaxe Til ramme til Klub Gladsaxe Til ramme til fælleshusene Tillagt fra Pinievejs grundtakst (dyrehold) Tillagt konsulentløn Tillagt social pulje Social pulje til Torvegården Tillagt fra Grønnegårdens grundtakst (rideaktiviteter) Driftsmedarbejder Grønnegården Ekstra til Weekendfodring, vikar Grønnegården Total J. nr G00 20

21 De to områdeklubber vil på lige fod med de andre klubber, være omfattet af den nye budgetmodel, hvad angår tildelinger og kriterier i forhold til grundtakst og børnetaxametre og der tilføres kr. til projekt styrket social indsat i Høje Gladsaxe og Værebro, som klubberne er en del af. Specialklubben Kridthuset er ikke omfattet af budgetmodellen, men har en normeringsbestemt tildeling, med selvforvaltning og lønsumsstyring. Da modellen først er fuldt indfaset i 2014, generes der en omstillingspulje på kr., som skal anvendes til at understøtte implementeringen af den ny klubstruktur, bygningstilretninger, etablering af fælleshusene m.m. 15 Implementering af den ny klubstruktur Efter endelig beslutning i Byrådet , igangsættes implementeringsprocessen i forhold til opstart af Klub Gladsaxe Ansættelse af leder af klub Gladsaxe Stillingen som leder af Klub Gladsaxe opslås. Der nedsættes et ansættelsesudvalg med repræsentant fra forældre, fra de unge, fællestillidsrepræsentanten fra BUPL, to repræsentanter fra klublederne, sammen med ledelsesrepræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen. De nuværende klubledere og souschefer tilbydes som udgangspunkt, ansættelse i den klub, hvor vedkommende er ansat i dag Brugerindflydelse Der skal afholdes valg til brugerbestyrelsen i februar De nuværende brugerbestyrelser fratræder, når der er etableret en ny bestyrelse. Når den nye brugerbestyrelse har besluttet principper for kontaktudvalgene, vælges disse i hver enkelt klub Opstart af Klub Gladsaxe Når den nye leder af Klub Gladsaxe er ansat, varetager denne implementeringsprocessen. Under hele implementeringen og opstarten af Klub Gladsaxe, faciliterer og understøtter forvaltningen processen. Efter behov kan der inddrages eksterne konsulenter. J. nr G00 21