Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.11 Ambulante funktioner Version 1

Transkript

1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.11 Ambulante funktioner Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Arbejdsgruppens sammensætning Proces Fremtidens ambulatorium, en vurdering af nogle udviklingstendenser Bygherrens krav og forventninger til ambulatoriefunktionen i det fremtidige DNU 6 6. Konkurrenceforslagets placering af ambulatorier Arbejdsgruppens drøftelser og anbefaling vedr. fremtidig placering af ambulatorierne Er der en hensigtsmæssig størrelse af et ambulatorium (antal konsultationsrum)? Skal ambulatorierne være dedikerede til specialerne? Modulopbygning af ambulatorierne Patientflow i ambulatorierne Endoskopirum Rumtyper forslag til standardrum Logistik i forhold til forsyninger Arbejdsmiljømæssige udfordringer Særlige udfordringer forbundet med forskning, uddannelse og undervisning ved indretning af ambulatorier og dagbehandling Øvrige bemærkninger fra arbejdsgruppen... 19

3 1. Baggrund Denne konceptrapport er udarbejdet af den tværgående arbejdsgruppe om Ambulante funktioner. Arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med helhedsplanarbejdet i DP1.0 Overordnet byggeprogram. Kommissoriet for den tværgående arbejdsgruppe har været at drøfte og komme med forslag til: Hvordan dagpatienter integreres i ambulatoriefunktionen Om ambulatorier skal være specialeopdelt (efter afdelinger) eller samlet i fælles geografiske områder (f.eks. et fagligt fællesskab)? Hvis ambulatorier/dagbehandlinger er specialeopdelt, hvilke rum kan så være fælles for 2 (eller flere) specialer? Den hensigtsmæssige størrelse af et ambulatorium (f.eks. antal konsultationsrum/spor). Patientflow og hensigtsmæssig placering i forhold til indgang, prøvetagningsenhed, billeddiagnostik mv., dvs. funktionaliteten i ambulatorieetagen. Rumtyper og forslag til standardrum for - reception/modtagelse, venteområde, faciliteter til pårørende mv. - almindelige konsultationer for ambulante patienter - specialundersøgelser af ambulante patienter (rum med specielt udstyr/indretning) - personalefaciliteter Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af ambulatorier og dagbehandling? De særlige udfordringer forbundet med forskning, uddannelse og undervisning vedrørende indretning af ambulatorier og dagbehandling. Gruppens arbejde har taget udgangspunkt i følgende to tidligere udarbejdede rapporter: Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU er beskrevet i rapporten Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital I Århus, marts 2007 (bilag til konkurrencematerialet). Endvidere er der udarbejdet en rapport fra Arbejdsgruppe vedr. patienternes vej i et fagligt fællesskab i Det Nye Universitetshospital i Århus. Der er lagt vægt på, at arbejdsgruppen arbejder visionært med inddragelse af nye ideer kombineret med erfaringer fra eksisterende løsninger. 3 S ide

4 2. Arbejdsgruppens sammensætning Deltagere i arbejdsgruppen Navn Titel Afdeling Bente Dam Formand - Projektafdelingen Sygeplejefaglig chef Birgitta Bælum Fuldmægtig Projektafdelingen Jens Sonne Arbejdsmiljøkonsulent Projektafdelingen Hans Pilegaard Overlæge Hjerte-lunge-karkirugisk afd. T Steen Hvitfeldt Poulsen Overlæge Hjertemedicinsk afd. B, SKS Per Ivarsen Overlæge Nyremedicinsk afd. C Frank Linde Overlæge Ortopædkirurgisk afd. E Lisbeth Ambrosius Christensen / Overlæge Medicinsk Hepatogastroentrologisk afd. V Jens Dahlerup Kirsten Kaysen Sygeplejerske Gynækologisk/Obstetrisk afd. Y, Ambulatorium Hanne Majgaard Afd. sygeplejerske Hæmatologisk afd. R, Amb Annelis Nielsen Afd. sygeplejerske Neurologisk afd. F, Amb Lotte Bloch Christensen Afd. sygeplejerske Lungemedicinsk afd. B Jørgen Rungby Professor Medicinsk endokrin. afd. C, AS Hanne Rasmussen Sekretær Kirurgisk afd. P Lisbeth Breindal Afd. sygeplejerske Urinvejskirurgisk afd. K, amb. Lene Mikkelsen Afd. sygeplejerske Øre-Næse-Hals afd. H, amb. Peter Werling Sygehusplanlægger RG-DNU Tina Sønnichsen Sygehusplanlægger RG-DNU Preben Jensen Arkitekt RG-DNU Konceptrapporten er bygget op omkring indholdet af kommissoriet med gruppens drøftelser og anbefalinger med begrundelser for de trufne valg. 3. Proces Arbejdsgruppen har i perioden september til november 2008 afholdt 3 møder kl kl kl Derudover er der afviklet et inspirationsseminar den Tanker og ideer fra inspirationsseminaret er indgået i arbejdsgruppens videre arbejde. 4 S ide

5 4. Fremtidens ambulatorium, en vurdering af nogle udviklingstendenser Den ambulante funktion vil være i vedvarende ekspansion på grund af i) ændringer i demografi, ii) ønsket om at kunne behandle flere patienter for færre penge, iii) teknologisk og medicinsk udvikling. Den demografiske udvikling vil medføre, at der ses flere ældre patienter i ambulatorierne ofte med mere end 1 sygdom og derfor med en øget kompleksitet både i forhold til plejebehov og lægelig behandling. Det vil påvirke indretningen af ambulatorierne ved, at flere patienter kommer på båre og har behov for pleje i højere grad end i dag. Hvis disse patienter skal have en god standard i behandlingen, kræver det et større areal end i dag, da de ofte vil være så svækkede, at det at vente i det fælles venteområde ikke altid vil være etisk forsvarligt. De yngre og de velfungerende ældre patienter opfatter ikke sig selv som patienter, men som brugere af sundhedsvæsenet. De vil stille krav om, at den nyeste og bedste behandling er tilgængelig, og samtidig vil de kræve, at de er informeret på et højt niveau - det vil blandt andet sige, at de skal have mulighed for adgang til den nyeste informationsteknologi for at kunne følge med i deres sygdom. Dette kræver rum til patienter, hvor der er adgang til denne viden, og hvor patienterne kan blive informeret om deres sygdom. For denne patientgruppe kan man forestille sig en yderligere opgavevaretagelse, så de selv skal bidrage med forskellige funktioner efter oplæring, f.eks blodtryksmåling og blodprøvetagning. Samtidig er fremtidens krav, at flere akutte forløb kan klares ambulant. Det vil flytte snitfalden i forhold til primærsektoren og sengeafsnittet, og det vil betyde, at behovet for rum øges samtidig med, at kravene til rummenes indhold vil ændres. Der vil samtidig være behov for hurtig adgang til billeddiagnostik og laboratoriediagnostik, så en behandlingsplan kan lægges med det samme i ambulatoriet. Med den medicinske og teknologiske udvikling, der kan påregnes, må man forvente at behovet for specialisering bliver stigende. Det vil øge behovet for specielle rum til forskellige formål f.eks. injektion af cellevektorer og brug af nanoteknologiske indgreb (f.eks vandsivning fra hud). Patienter i et vedvarende ambulant kontrolforløb vil i et ukendt omfang kunne have behov for telemedicinske kontroller, så man ved lægehusene/regionshospitaler får et telemedicinsk rum, hvor patienter møder op, og her kan der forinden tages blodprøver etc.. Herefter afvikles der telemedicinsk konsultation med specialafdelingen. Denne model kan nok ikke fuldt ud afløse det personlige fremmøde - men vil helt sikkert kunne bidrage. Denne model kan også bruges til at løse det stigende behov for et tættere samarbejde mellem fagpersoner om de komplicerede patienter. 5 S ide

6 Den beskrevne udvikling vil medføre, at der er ændrede rumkrav til fremtidens ambulatorium. Der skal være flere og større rum (med loftslifte) til de multisyge og akutte patienter. Rum med nyeste kommunikationsteknologi (kan måske spare andre rum) og adgang til områder med mulighed for den nyeste teknologi primært ved brugen af biologiske lægemidler og evt. celleterapi. Samtidig er det vigtigt, at der i ambulatorieområdet er direkte og hurtig adgang til billeddiagnostik, og at der for patienter og pårørende er adgang til hvileområder, og at der er adgang til selv at indhente viden om sygdommen. 5. Bygherrens krav og forventninger til ambulatoriefunktionen i det fremtidige DNU I prognosticeringen af aktiviteten for DNU forventes en væsentlig aktivitetsøgning i fremtidens ambulatorier svarende til 5% pr. år frem til Med denne udvikling kan man påregnes knap 1 mio. ambulante besøg på årsbasis. Omlægningen til ambulant behandling vil betyde, at det primært er indlæggelser med korte liggetider, som omlægges og dermed vil afstedkomme et øget behov for dagpladser/dagafsnit. Den generelle effektivisering vil afstedkomme et øget behov for konsultations- og undersøgelsesfaciliteter. Placeringen af ambulatorieområderne er derfor af afgørende betydning for opfyldelse af bygherrens krav om let tilgængelighed og overskuelighed for den store population af patienter, som kortvarigt skal opholde sig på DNU. De udviklingsmæssige trends inden for bl.a telemedicin vil afstedkomme ændrede behov for faciliteter til håndtering af disse opgaver samtidig med, at vi på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed kan forudse, hvilke specialer, som bliver mest berørt af udviklingen. Dette stiller krav til en stor grad af fleksibilitet i de bygningsmæssige rammer. Fleksibiliteten skal opvejes i forhold til kravet om specialiseret behandling udført af personale, der har tilegnet sig særlige kompetencer inden for det enkelte speciale. Dilemmaet mellem et stort fælles ambulatorieområde i en blok eller en række mindre ambulatorier tæt på de enkelte sengeafdelinger er beskrevet i Mål og rammer. 6 S ide

7 Fordele ved et stort fælles ambulatorieområde: en række fælles-faciliteter, som flere specialer kan benytte sig af (avanceret teknisk udstyr, venteområder, fælles modtagelse m.v.) tæthed mellem specialer (faglig udvikling, uddannelse m.v.) ro i sengeafdelingerne, da ambulante patienter ikke kommer i nærheden af sengeafsnittene let tilgængelighed udefra Ulemperne kan være: ambulatorierne kommer på afstand af sengeafdelingerne, hvilket kan være en ulempe for personalets muligheder for sideløbende at varetage opgaver i sengeafsnittene og ambulatorierne. afstand kan mindske mulighederne for at anvende sengestuer og ambulatoriestuer fleksibelt En afvejning af de nævnte dilemmaer indgår i det fremtidige valg af konceptuel løsning. Arbejdsgruppen har gennemarbejdet det udarbejdede kommissorium og kommer med en række anbefalinger, som kan lægges til grund for valg af koncept for ambulatorieområdet. 6. Konkurrenceforslagets placering af ambulatorier I Konkurrenceforslaget er der valgt en løsning ud fra følgende principper for indretning af ambulatorierne: at ambulatorierne i hvert af de faglige fællesskaber (blok) placeres i terrænniveau, let tilgængelige fra blokkens indgangsområde, galleriet. at sengeafsnittene er placeret i de overliggende etager, med direkte elevatorforbindelse til ambulatorierne. 7 S ide

8 Begrundelse for konkurrenceforslagets valg af placering er: - at sikre ro og uforstyrrethed for gennemgående trafik i sengeafsnittene. - at patienterne til ambulatoriet har en enkel adgang, det er let at finde vej, og at afstanden er kort. - at der kan indrettes fælles servicefaciliteter for de ambulante patienter. - at blodprøvetagning på blokkens ambulante patienter foregår i en prøvetagningsenhed i hver blok, placeret tæt på indgangen og blokkens ambulatorier. - at naboskabet mellem blokkens ambulatorier giver mulighed for tværfaglig udvikling og uddannelse. - at fællesskabet kan bidrage til fleksibilitet på tværs af blokkens ambulatorier, hvis det ene speciale skal udvide og et andet indskrænke eller eventuelt flytte. 7. Arbejdsgruppens drøftelser og anbefaling vedr. fremtidig placering af ambulatorierne Arbejdsgruppen har drøftet konkurrenceforslagets placering af ambulatorier. Konkurrenceforslagets placering af samtlige ambulatorier i terrænniveau er hensigtsmæssig ud fra begrundelserne anført under afsnit 6. 8 S ide

9 Set fra en logistisk vinkel er konkurrenceforslagets placering tillige hensigtsmæssig, eftersom der forventes knap 1 million ambulante besøgende årligt. Dele af arbejdsgruppen mener, at det er uhensigtsmæssigt, hvis ambulatoriearealet i det enkelte faglige fællesskab får en meget stor horisontal udbredelse, idet afstande for patienten og kompleksiteten forbundet med at finde vej kan vise sig meget større, end hvis patienten skal bevæge sig med elevatorer vertikalt i bygningskomplekset. På den baggrund har arbejdsgruppen drøftet muligheden for at placere ambulatoriefunktioner i flere etageniveauer, så dele af ambulatorieaktiviteter kan få nærhed til sengeafsnittene uden, at konkurrenceforslagets grundlæggende principper brydes. Rådgiver gør opmærksom på, at transporttider for personalet i en model svarende til konkurrenceforslagets viser, at der er gode vertikale sammenhænge mellem sengeafsnit og ambulatorium på forskellige etager. Transporttiden vurderes at være mellem 1 1/2 minut og 2 minutter. Dele af arbejdsgrupppen har desuden givet udtryk for, at den fysiske placering langt fra sengeafsnittet kan være en barriere for de højt specialiserede monofaglige fællesskaber, hvor højt specialiseret personale dagligt arbejder tæt sammen om såvel indlagte som ambulante patienter. Arbejdsgruppen peger på følgende krav/behov som forudsætning for en hensigtsmæssig ambulatoriedrift: a. kort og effektiv transporttid imellem arbejdsfunktionerne. Der skal være trapper og elevatorer centralt placeret i bygningen. Transport af patienter, personale, gods og pårørende skal adskilles (trafikdifferentiering). Det er vigtigt, at elevatorer og trapper er rigtigt placeret i forhold til ambulatorierne, så der sikres en smidig og hurtig transport af patienter og personale. b. personalemæssig fleksibilitet internt imellem de afsnit, som findes i den enkelte afdeling, herunder mulighed for at bibeholde kontaktpersonordning og et sammenhængende patientforløb. c. faglig sammenhæng mellem de enkelte kliniske enheder, så der skabes gode muligheder for læring og faglig udvikling i sengeafsnit og ambulatorier. Nationalt og lokalt har der i de senere år været et stadigt fald i antallet af hospitalssenge som følge af effektiviseringer og udvikling i mere skånsom behandlingsteknik og dermed mere ambulant behandling. Det forventes, at denne tendens vil fortsætte, og at der derfor vil være behov for at foretage en vedvarende omlægning af stationær aktivitet til ambulant aktivitet. Der er taget højde for denne udvikling i prognosticeringen af den fremtidige kapacitet og dette vil blive indarbejdet i den videre bygningsmæssige planlægning. 9 S ide

10 I forbindelse med ovenstående drøftelse har enkelte deltagere i arbejdsgruppen givet udtryk for ønsket om - også i fremtiden - at kunne etablere ambulatorievirksomhed i forbindelse med sengeafsnittet. Projektafdelingen har forståelse for disse synspunkter, men er af den klare overbevisning, at sammenhængende patientforløb og faglige udviklingsfora samt organisatoriske nærhedsprincipper også i fremtiden vil kunne varetages i konkurrenceforslagets model. Arbejdsgruppens anbefaling På baggrund af ovenstående anbefaler hovedparten af arbejdsgruppen, at den fysiske placering af ambulatorieområderne følger konkurrenceforslaget om placering af ambulatorierne i stueetagen som overordnet princip. De enkelte faglige fællesskaber kan drøfte muligheder for at anvende arealer i den overliggende etage til visse dagpladser og ambulante funktioner. I forbindelse med fordeling af sengeafsnit og ambulatorier til de enkelte afdelinger i et fagligt fællesskab skal det prioriteres højt, at afdelinger som har stort behov for fleksibilitet mellem sengeafsnit og ambulatorier tildeles sengeafsnit tættest på ambulatoriefaciliteterne. 8. Er der en hensigtsmæssig størrelse af et ambulatorium (antal konsultationsrum)? Skal ambulatorierne være dedikerede til specialerne? Arbejdsgruppen har drøftet, om der er en hensigtsmæssig størrelse på en ambulatorieenhed på samme måde, som der er anbefalet en hensigtsmæssig størrelse på et sengeafsnit (24-sengs afsnit i DNU), et operationsafsnit og en dagkirurgisk enhed. Arbejdsgruppen mener, at ambulatorierne som udgangspunkt skal opbygges ud fra fagligheden, og at størrelsen er bestemt af volumenet i det enkelte speciale. Generelle overvejelser om hensigtsmæssig størrelse spiller en helt underordnet rolle. Der kan være stor forskel på de enkelte ambulatoriers tyngde, dvs. personale i forhold til antal undersøgelsesrum. Det påpeges dog, at det konkret må drøftes, hvordan der opnås en god rumudnyttelse i de situationer, hvor et speciale har brug for et mindre ambulatorium og/eller der er tale om et speciale, som ønsker en konkret arbejdstilrettelæggelse, hvor nogle rum ikke bruges alle dage. Dette kan løses ved et delvist fællesskab med et andet speciale i det faglige fællesskab. Dette må tages op i forbindelse med de faglige fællesskaber. 10 S ide

11 I forhold til ventepladser henvises der til, at der i rapporten Patientens vej i det faglige fællesskab er peget på et behov for differentierede ventepladser (pladser indrettet til at patienten kan arbejde i ventetiden, pladser indrettet til hvile/stillepladser etc.), dette behov kan pga. bæredygtighed kun tilgodeses i fælles venteområder for flere ambulatorier. Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at ambulatorierne indrettes med udgangspunkt i det enkelte speciale, dvs. med dedikerede undersøgelses- og behandlingsrum og dagpladser til hvert speciale og med specialiseret personale, så de faglige behov kan håndteres på et højt niveau. Ved en samling af ambulatorier i et geografisk område i terrænniveau i hver enkelt blok vil der være mulighed for at indrette nogle servicefunktioner fælles. Servicefunktioner/rum, der kan være fælles for flere ambulatorier er f.eks.: Ventefaciliteter for patienter, der venter på befordring Mødefaciliteter til møder/samtaler mellem forskellige faggrupper (multifaglige grupper) og patienter samt pårørende. Servicefunktion for ambulatorierne. Dele af ventepladserne for patienter og foyer-funktioner (kiosk, kaffeautomater mv.). 9. Modulopbygning af ambulatorierne En drøftelse af ventepladser for patienter og overskuelighed af ambulatoriet har resulteret i, at arbejdsgruppen mener, at det vil være hensigtsmæssigt at opdele ambulatorierne i moduler med ca. 8 undersøgelsesrum (mellem 6 og 10 rum). Patienter henvises fra receptionen til det relevante modul, hvor der indrettes decentrale ventepladser. Det betyder, at man i modulet kan overskue de ventende, og let kan hente næste patient ind til undersøgelse. Der beskrives i et senere punkt et forslag til, hvilke rum, der skal indrettes for det enkelte modul, og hvilke der indrettes fælles for flere moduler. Arbejdsgruppens anbefaling om modulopbygning: Ambulatoriet opbygges af moduler med hver ca. 8 undersøgelses-/behandlingsrum og/eller dagpladser. Der er decentrale ventepladser i modulet. De rumtyper, der indgår i modulerne er beskrevet i et senere afsnit. I forhold til patientflow og patienttyper vil der være følgende typer af rum i et modul: Rum til de almindelige ambulante konsultationer, placeres tæt på indgangen. Indrettes overvejende med standard-undersøgelsesrum. 11 S ide

12 Specielle undersøgelserum, til undersøgelser der kræver særligt udstyr, f.eks. skopier. Placeres i forlængelse af moduler med almindelige konsultationsrum. De specielle undersøgelsesrum skal også kunne benyttes af indlagte patienter, og der skal være derfor være direkte elevatorforbindelse til sengeafsnittene. Rum til ambulante patienter med behov for længerevarende observation/behandling, f.eks. dagpladser til behandling med infusioner. Placeres længst væk fra indgangen. 12 S ide

13 Den følgende skitse viser princippet i forhold til patientflow for ambulante og indlagte patienter. Eksempler på sammensætning af et ambulatoriemodul med ca. 8 undersøgelses- /behandlingsrum: Modul med 8 standard u/b-rum Modul med 5 standard u/b-rum og 3 special u/b-rum Modul med 8 special u/b-rum Modul med 3 standard u/b-rum og 4-8 dagpladser (antal afhængig af tyngde). Modul med 8-12 dagpladser (antal afhængig af tyngde) Der kan også arbejdes med andre kombinationer. 13 S ide

14 10. Patientflow i ambulatorierne Patientflowet i ambulatorierne tager udgangspunkt i principperne i Mål og rammer og rapporten om Patientens vej i et fagligt fællesskab. Patientflowet skal så vidt muligt afvikles inden for det faglige fællesskabs rammer, så det for patienten er overskueligt og genkendeligt (efter 1. gangsbesøget). Dette skaber korte afstande til blodprøvetagning, billeddiagnostisk undersøgelse mv. i forbindelse med det ambulante besøg. Den ambulante patient henvender sig ved receptionen, registreres og vises til det relevante ambulatorieområde, der har decentrale ventepladser. Herfra hentes patienten ind til behandling. Evt. suppleres der med specialundersøgelse (f. eks. lungefunktionsundersøgelse, endoskopi mv.), i specialrum i et nabomodul i ambulatoriet. Booking af ny tid foregår i receptionen eller foretages evt. direkte i undersøgelsesrummet. Ved behov for laboratorieanalyse tages denne i prøvetagningsenheden, der ligger i indgangsområdet i blokken. For en række patienter skal prøvesvar bruges ved lægekonsultationen. Derfor skal laboratoriearbejdet organiseres, så der kommer hurtigt svar på disse prøver. Hvis der er behov for billeddiagnostisk undersøgelse af den ambulante patient, foregår det i den decentrale enhed, der i de fleste tilfælde ligger i blokken eller fælles for 2 blokke. Formentlig vil billediagnostikken være placeret på etagen over ambulatorierne. Der sikres lette adgangsforhold på trods af etageadskillelsen. Patientflow for indlagte patienter til specialundersøgelse i ambulatorierne vil begrænses til ambulatoriets bagerste del, hvor den indlagte patient transporteres direkte ned med elevator til det relevante ambulatoriemodul. Ambulante patienter som skal opholde sig i afdelingen hele dagen mhp. undersøgelse eller behandling opholder sig i dagplads/dagafsnitsområder. Det sikres, at der er let adgang til disse faciliteter samtidig med, at der skabes mulighed for ro og integritet. Ovenstående beskrivelse er emner som arbejdsgruppen har drøftet omkring patientflow. Arbejdsgruppen foreslår, at der i forbindelse med udarbejdelse af delfunktionsprogram på fagligt fællesskabsniveau også skitseres patientflowdiagrammer med henblik på at teste en optimal indretning af ambulatorierne. Set både fra en patientrettet, en faglig og en driftseffektiv vinkel. 14 S ide

15 11. Endoskopirum I en række af ambulatorierne er der behov for endoskopiske undersøgelsesrum (kikkertundersøgelser), som del af ambulatoriets special u/b-rum. Arbejdsgruppen har kort drøftet muligheden for at lave en central endoskopienhed på blokniveau (fagligt fællesskab) eller evt. på tværs af flere blokke. Formålet er en bedre udnyttelse af de fysiske faciliteter, udstyr og skop-vaskemaskiner. Arbejdsgruppen har ikke specifikt haft til opgave at komme med anbefalinger om dette, og det forventes, at behovet opgøres i afdelingsbrugergrupperne og efterfølgende tages op i koordineringen i de faglige fællesskaber. 12. Rumtyper forslag til standardrum Som basis for at de enkelte ambulatorier planlægges der ud fra ensartede principper, og for at der tages højde for et ønske om fleksibilitet i rumudnyttelsen, har arbejdsgruppen drøftet, hvilke rumtyper, der skal indgå i planlægningen af ambulatorierne. Det er udmøntet i forslag til standardrum. Dette skal kombineres med de informationer, der indsamles i de enkelte afdelingsbrugergrupper vedr. ambulatoriernes indretning. Undersøgelses-/behandlingsrum og dagpladser i ambulatorierne: Standard u/b-rum (konsultationsrum), her foreslås det som udgangspunkt at der regnes med et standardrum på tværs af specialer, med en rumstørrelse på 18 m2. Indeholder arbejdspladser (pc), samtaleplads (pat+pårørende), undersøgelsesleje og mindre udstyr, håndvask, skabsplads til forbrugsvarer. Til sygeplejekonsultationer og konsultationer med fysio-/ergoterapeut foreslås også anvendelse af standard u/b-rum, med mindre der er god begrundelse for at udforme rummene anderledes (mindre eller større). I arbejdsgruppen er der nævnt et behov for samtalerum, og disse kan normalt udformes noget mindre for at spare kvadratmeter, det begrænser dog fleksibiliteten. Arbejdsgruppen vurderer, at der i fremtiden vil være en udvidelse af omfanget af denne type aktiviteter. Special u/b-rum, rum der pga. specialindretning/-udstyr normalt kun benyttes til specielle undersøgelser/behandlinger. De forskellige special u/b-rum må drøftes med de enkelte afdelinger. Erfaringsmæssigt vil det være muligt at indpasse en betydelig del af special u/b-rummene i en af følgende 2 rumtyper: o o Lille special u/b-rum på 18 m2 (svarende til standard u/b-rummet) Stort special u/b-rum på 24 m2 Behovet for special u/b-rum drøftes i de enkelte afdelings-brugergrupper. Nogle special u/b-rum vil kræve større rum, andre mindre rum. 15 S ide

16 Dagpladser (hvilestole/-senge) foreslås indrettet i rum, normalt med 2-4 pladser afhængigt af det pågældende speciales behov. Dette må drøftes med det enkelte speciale/faglige fællesskab. Pladsbehovet er større, hvis der er tale om en behandlingsplads med udstyr, end hvis det er en hvileplads. Modtagelse og ventefaciliteter til patienter centralt og decentralt i blok: Reception for ambulatoriet orienteres mod indgangen til blokken, let synlig og imødekommende Venterum for patienter: Centrale ventepladser ved receptionen og decentrale ventepladser ved ambulatoriets enkelte moduler (dvs. ved hvert modul med ca. 8 u/b-rum). Ved moduler med special u/b-rum, som også benyttes af indlagte patienter, skal der både være ventepladser til gående og sengeventeplads. Til ambulante patienter som kommer transporteret på båre skal der på samme måde være senge-/båreventepladser (jfr. kommentar fra midtvejsseminaret). De centrale ventepladser ved receptionen vil evt. være i sammenhæng med ventepladser for andre ambulatorier i blokken med mulighed for fælles servicefaciliteter, og mulighed for at differentiere ventepladser i pladser til pc-arbejde mv. Arbejdsgruppen peger på, at der vil være behov for, at der ved ventepladserne er mulighed for at patienter og pårørende selv kan måle og veje sig. Personalerum ved modulerne: Arbejdsstationer/teamrum med pc arbejdspladser. Det foreslås, at der regnes med 1 rum pr. ambulatoriemodul (dvs. pr. ca. 8 u/b-rum). I teamrummene skal der kunne håndteres telemedicin. Personalerum flere moduler samlet: Kontor for afd.sygeplejerske/afsnitsledelsen Personalerum (inkl. køkkenvæg): Det foreslås, at personalerum normalt indrettes for det samlede ambulatorium. Ved meget store ambulatorier kan en opdeling overvejes, som giver flere personalerum, f.eks. pr. 3 moduler. Ved meget små ambulatorier kan det overvejes at have fælles personalerum for flere ambulatorier. Personaletoiletter. 16 S ide

17 Møderum/undervisningsrum: foreslås indrettet som rum der i størrelse ca. svarer til personaleopholdsrum, og evt. placeres ved siden af personalerummet og med mobil skillevæg, så rum ved behov kan sammenlægges. Der er behov for videokonference og telemedicinsk konsultation. Arbejdsgruppen vurderer, at der skal afses betydelig rammer til udbygning på dette område. Andre personalerum vil være udenfor selve ambulatorieområdet, herunder omklædningsrum, motionsrum for personalet, personalekantine mv. Forsyningsrum og depoter: Det foreslås som udgangspunkt, at forsyningsrummene i ambulatorierne indrettes fælles for flere ambulatoriemoduler (f.eks. fælles for 3 moduler, ca. 24 ambulatorierum). Forsyningsum og depoter foreslås således: Medicinrum Skyllerum. Mulighed for at opdele i ren/uren skyllerumsfunktion. Skyllerummene placeres ud fra ønsket om nærhed til undersøgelses- og behandlingsrummene og under hensyntagen til sammensætningen af modulerne i afdelingerne. Affaldsrum (ved hvert skyllerum) med mulighed for kildesortering og formentlig nedkast (afhængigt af logistikløsning). Rent depot, inkl. sterildepot og væsker: Forventes udformet som nicher (skabsvogne og skabe) og i tillæg depotskabe i de enkelte u/b-rum, evt. udformet som gennemrækningsskabe. Skal tilpasses det logistiksystem, der vælges. Udstyrsdepot, indeholder lagerplads til mobilt medicinsk teknisk udstyr mv., som benyttes i ambulatoriet. Arkivrum/kopirum Rengøringsrum 17 S ide

18 Køkkenfaciliteter: Køkkenfaciliteter til patientmad: Koncept for bespisning og deraf krav til det fremtidige køkkenkoncept beskrives af den tværgående arbejdsgruppe vedr. kostforsyning. Patientskoler: Patientundervisning/patientskole foreslås tænkt ind som del af aktiviteten i ambulatorierne. Patientskole kan f.eks. foregå i et rum med størrelse som det store special u/b-rum. Dette kan rumme grupper på op til ca. 8 patienter. Ved behov for et for et stort antal patienter skal der være mulighed for at placere disse aktiviteter i træningshuset og/eller i konferencefaciliteterne i Forum. Patienttoiletter: Der skal være almindelige toiletter og handikaptoiletter i såvel de centrale som decentrale venteområder. Derudover vil der være behov for et antal toiletter med bad i de decentrale venteområder. Derudover vil der være behov for et antal toiletter med bad i de decentrale venteområder til de plejekrævende ambulante patienter. Sådanne toiletter vil være større end handicaptoiletter. Indenfor nogle specialer vil toiletbehovet være øget. 13. Logistik i forhold til forsyninger Forsyningen af ambulatorierne med sterilvarer, rent linned, væsker, medicin og almindelige forbrugsvarer vil foregå efter samme principper (logistiksystem) som i det øvrige DNU. 18 S ide

19 14. Arbejdsmiljømæssige udfordringer Arbejdsgruppen har kort drøftet følgende: Der skal sikres optimal mulighed for håndtering af store og tunge patienter. Det stiller krav til at lokaler er forberedt til tunge løft, dvs. at en del af undersøgelsesrum, patienttoiletter mv. er tilstrækkelig store og udstyret med loftslift. I fremtiden vil en stor del af de ambulante patienter være mere plejekrævende, hvilket stiller krav om indretning af faciliteter, der kan håndtere disse opgaver (skyllerum, toiletter, pårørenderum m.m). Andelen af båretransporter vil øges i fremtiden. Der skal sikres mulighed for håndtering af ventende patienter på bårer. 15. Særlige udfordringer forbundet med forskning, uddannelse og undervisning ved indretning af ambulatorier og dagbehandling En integreret del af ambulatoriernes opgave er at gennemføre forskningsprojekter. En stor del af denne aktivitet sker sideløbende med den almindelige daglige drift. Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der afses fysiske kvadratmeter til denne opgave, men det er samtidig gruppens vurdering, at opgaverne vil kunne finde sted i de ovennævnte rumtyper. Mange forskningspatienter rekrutteres i ambulatoriet. Det er vigtigt, at clinical trial units med projektsygeplejersker kan placeres i ambulatorierne. 16. Øvrige bemærkninger fra arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har kort drøftet behovet for videreudvikling inden for forskellige bookingmetoder. Det forudsættes, at booking sikres elektronisk under hensyntagen til patientvenlige vilkår og gode logistiske forhold. Efter 3. møde har rapporten været udsendt til kommentering blandt gruppens deltagere. De indkomne kommentarer er i videst muligt omfang indarbejdet i rapporten. Alle modtagne kommentarer vedlægges i et særskilt dokument. 19 S ide

20 !"##$"" ## %&' ""## ()*+"## #, +"-""",.!"##". ')# +!"##+" "# "")+""/)"0)""! #") 0## # "" '# +'1$ 0)" "#!"##"!"" """ """-,"2+"3" " """4## ) ##)"+ # #)# 5")!"##"!/ ##"/## / 0 6 )) "), )"""" # " 7, 8+" '#" )""/)#" +" )"*" 7, 8#" 7 ++"5"##!""*9""'0" "! "):"0#!"/0"/";

21 "":";)"9!""* # <)" =<!+"

22 >> (?'!"##$" "## %&/ ""/ # + (" "<++*""## :##";#"# + "!7+ (" (" """0#!" >#:7; (" +!""5"# )+ '"""#)"#) )# ") " ("0"##" )"+ #!# # 0"#" )!#" C 0"C )"/ ("?')#/ "

23 89!"##$"" ## %&' (!"##"## D##"#! 0" " # """ +!"##/)""")+ ""+) ##" 5#># /"" C' #"0!""C '!""" $)"# + "!""="#""" ""+ )""""!""#")""C' #")"""""!""C(" ")"" +"+""!"""+""" +!"## C%""#" )"""" "+#9'"" )"""")" "" " )" ""##"!"" "+)"#" " 0"#" '"0""#"" )+!"#" "" /" "# )+!"#" #"!"" " # E)")"#"""+ "" " )" )'""0"" / )"0)" " "" ')"""""""" " 0"" '# "+"# """!"##" "+"" " " )"0""0)"" "#!""##"# " "" # "" #"""""

24 E +##"#"")+! " 0""C <)"?A / F#"E G)"0)"/1&H

25 !"##$"" ## %& ()" "- () )" " 7 "9"0" =" "0 "() /"0"# "+"""/)"0" ":" ""#"0" #; =A" )&)