DUEK: Vejledning og vejleder Lulu Nørregaard Maj 2014

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Case... 2 Vejledning i konstruktivistisk perspektiv... 3 Donald Super... 3 Mark L Savickas... 3 Kaiser og den fleksible vejleder... 5 Konklusion... 6 Litteraturliste... 7 Bilag

2 Indledning Som studievejleder og underviser på Pædagoguddannelsen møder jeg ofte studerende, der modtager, eller har behov for Specialpædagogisk Støtte (SPS). De studerende er typisk studerende med diagnoser som ADHD, OCD, depression, angst og variationer over affektive lidelser. De opfylder de formelle optagelseskrav og er fuldt i stand til at tage uddannelsen, men ofte kommer de med personlige fortællinger om nederlag, i uddannelsessystemet såvel som på arbejdsmarkedet. En del af min vejledningsindsats er rettet mod at støtte disse studerende i at fastholde deres deltagelse på uddannelsen, indtil de får tildelt den nødvendige støtte og en studiestøttelærer, der typisk hentes blandt deres primære undervisere. Jeg ser denne opgave som todelt: Dels støtter jeg de studerende i at være stabilt deltagende i et ofte uoverskueligt studie, med mange krav til egen aktive opsøgen af informationer og relationer og dels søger jeg, sammen med den studerende, at nå til klarhed over, hvordan han/hun profiterer bedst muligt af støtten: Skal studiestøttetimerne bruges til at støtte den studerendes fremmøde, holde styr på litteratur, læseplaner og afleveringer, eller er det snarere det studiesociale, der volder kvaler. Dette betyder, at jeg i min vejledning ofte balancerer mellem både at skulle vejlede den studerende i kvalificerede og relevante valg og beslutninger, der har med uddannelsen at gøre og støtte den studerende i at udvikle studiemæssige mestringsstrategier Dette får mig til at overveje min egen rolle som vejleder og giver mig anledning til at bruge denne opgave til at undersøge: Hvordan kan jeg med afsæt i teorier om studie- og karrierevalg bedst støtte den studerende med studiestøttebehov i at udvikle strategier, der både fastholder den studerende i uddannelsen og klæder hende på til at træffe reflekterede valg i forhold til fremtidig karriere? Case Med afsæt i min problemformulering vil jeg rette blikket mod et vejledningsforløb med en kvindelig studerende på første studieår 1 : Hun er 30 år, diagnosticeret med ADD og i medicinsk behandling. Hun er enlig mor til to mindre børn og er tilknyttet en tværprofessionel linje på uddannelsen. Hun angiver at have vanskeligt ved at gennemskue og fastholde strukturen i sit studie, hvilket smitter af på hverdagen derhjemme. Jeg har samtaler af minutters varighed ca. en gang hver 14. dag, hvor fokus retter sig mod at fastholde studieaktiviteten samtidig med at hun får hverdagen med de to små børn til at fungere. 1 Det videoklip jeg bruger i fremlæggelsen stammer fra en vejledning med den studerende 2

3 Vejledning i konstruktivistisk perspektiv Da jeg primært vejleder studerende, der har truffet deres uddannelsesvalg, vil mine nedslag i karrierevalgsteorierne overvejende bruges til at forstå studievejledningens betydning for de studerendes gennemførelse af uddannelsen med henblik på den studerendes fremtidige karriere som pædagog. Min forståelse af vejledningen tager afsæt i en (social)konstruktivistisk og klientcentreret tankegang. Med reference til Carl Rogers personcentrerede, ikke dirigerende vejledning (Løve, 2012; s ) ser jeg det som min opgave at rette min opmærksomhed mod den studerende og hendes ønske om udvikling/læring, snarere end at se mig som ekspert i uddannelse. Donald Super Rogers betoning af, at den vejledte bedst selv ved, hvad der er i vejen og hvad der hjælper hende, kan ses som begyndelsen til en mere udviklingsorienteret forståelse af vejledning og sammen med Donald Supers teori, hvor karrierevalget ses i et kontekstuelt og subjektivt perspektiv, repræsenterer de et paradigmeskifte i forståelsen af vejlederens rolle og hvorledes menneskers karrierevalg udvikler sig (Højdal og Poulsen, 2013; s. 31). Således kan karrierevalg, faglig udvikling og læring forstås som en personlige rejse og vejlederens rolle ændres fra at være eksperten til at være guiden i karrierejunglen (ibid., s. 30) Supers teori forstår mennesket kontekstuelt i spændet mellem to parallelle dimensioner: tid og rum. Her i ligger tre kerneelementer: livsforløb, leverum og selvopfattelse. Livsforløbet er formet af både individuelle og kontekstuelle faktorer og både fortiden og individets forestilling om fremtiden har betydning. Leverummet formes af de roller og positioner individet har, har haft og forventer at have fremover og leverum og livsforløb er medkonstituerende for individets selvopfattelse (ibid.; s ). Det sidste element i Supers teori kalder han livsbuen som danner rammen om de tre øvrige dele. Et kritikpunkt til Supers teori kan være, at han i samme moment, som han ser karrierevalget som indlejret i tid og rum (ibid.; s. 69), også opererer med begrænsninger/lovmæssigheder. Disse findes i det faktum, at han (måske inspireret af Erik H. Eriksson) opdeler livsforløbet i 5 aldersbestemte stadier, med hvert deres særlige opgave. Denne forståelse, af udviklingsprocesser som bundne til biologiske lineære lovmæssige processer, ser jeg som en svaghed i teorien, hvis den skal danne grundlag for forståelse af uddannelses- og karrierevalg i det senmoderne samfund, hvor netop omstillingsparathed, selvstændighed og livslang læring er nøglebegreber. Mark L Savickas I den sammenhæng kan Mark L Savickas teori om karrierekonstruktion måske begribe vejledningsbehovet hos den senmoderne vejledningssøgende. Med afsæt i sit mangeårige og tætte samarbejde med Super (ibid; s. 215), er han i færd med at udvikle en teori, der retter 3

4 opmærksomheden mod det faktum at mange vejledere, i deres bestræbelser på at assist clients in designing their lifes for the 21st century now concentrate on identity rather than personality, adaptability rather than maturity, intentionality rather than decidedness, and stories rather than scores (Savickas, 2012; s. 14) Hans forståelse af karriereudvikling 2 samles ifølge Lisbeth Højdal og Lene Poulsen i tre dimensioner, der hviler på 16 teser om karriereudvikling. 1. Udviklingsorienteret kontekstualisme udvikling foregår i en samfundsmæssig kontekst 2. Erhvervsmæssige selvopfattelser hviler på personlige input og forudsætninger 3. Personlige udviklingsopgaver - knytter an til karriereudvikling binder konstruktionsprocesserne sammen her retter Savickas fokus mod de psykosociale og socioøkonomiske faktorer i karriereudviklingen (Højdal og Poulsen, 2013; s ) Og det er disse dimensioner jeg holder mig for øje i min vejledning. Hvad er den studerendes forhistorie: 1. Hvilke arbejdsmæssige erfaringer har hun, hvordan ser hun sig selv socialt og arbejdsmæssigt og hvad betyder arbejdet og dets karakter for hendes selvopfattelse. 2. Hvilke evner, personlighedstræk og selvopfattelser har hun, hvordan synes hun at hun tidligere har levet op til de krav og forventninger, der har ligget i tidligere jobs og uddannelser, hvor tilfreds har hun været med tidligere jobs. 3. Hvad er det en forandringsproces den studerende er i gang med, hvilke udviklingsopgaver møder hun, hvilken respons møder hun på sine erhvervs-/karrieremæssige udviklingsopgaver. (ibid; s ) Således retter Savickas fokus mod det hele menneske karrieren skal passe til de andre livsmål mennesket måtte have. Den vejledte skal støttes i at designe sit eget liv (life design) og fokus retter sig mod den vejledningssøgendes selvrealisering, snarere end snævert mod arbejdslivet og karrieren. Vejledningen skal foregå med afsæt i en narrativ forståelse af, at individet konstruerer sig selv og sit selv gennem de historier om sit liv og sig selv, som hun konstruerer, de- og rekonstruerer. Savickas mener at vejledningen faciliterer selvindsigt og udvikling af det hele menneske (Savickas, 2012; s. 16) den vejledningssøgende skal støttes i at finde sin egen fortælling og mening med livet. Savickas selv siger: The paradigm for life design structures interventions to (a) construct career through small stories, (b) deconstruct these stories and reconstruct them into an identity narrative or life portrait, and (c) coconstruct intentions that lead to the next action episode in the real world (Ibid; s.15) 2 Og i mit tilfælde udviklingen hen i mod at være en dog studerende med henblik på en fremtidig god professionsudøver 4

5 Dermed giver hans konstruktivistiske og narrative tilgang mulighed for at betragte den vejledte som en unik person med egne livsmål. Med en lidt kritisk vinkel er det nærliggende at spørge om ikke Savickas fokus på netop den vejledningssøgendes mulighed for selv at skabe narrativer er med til at skabe en tilgang og en metode, der er forbeholdt de, som i forvejen kan selv. Ved en Key-Note tale på en international konference i Larios i 2013 siger han: We do not serve the hopeless well, we serve the helpless well (Savickas; 2013) Men den studerende jeg beskriver, er ikke hopeless, hun er helpless og hun kender de fleste af sine konstruerede, dekonstruerede, og rekonstruerede historier og hun har valgt karrierevej. Så hvad er det egentlig jeg bedriver, når jeg møder hende i vejledningen? Kaiser og den fleksible vejleder Grænserne forekommer uklare og flydende når vi nærmer os vejledningsrummet på en mellemlang videregående professionsuddannelse i Så jeg søger udenfor de klassiske vejledningsteorier og finder måske svaret i Birthe Kaisers artikel: Mentorkarrusellen (Kaiser, 2004) I artiklen diskuterer hun med afsæt i Rogers hvordan vejledningens fokus har flyttet sig fra at vejlederen var eksperten til at vejlederen har en funktion som fødselshjælper for vejledningssøgendes egne erkendelsesinteresser. Hun argumenterer med, at vejledning handler om at lede vejen mod et bestemt og forud diskonteret mål. Men hun mener, at hverken vejen eller målet længere er entydigt der er mange veje og mange muligheder i det senmoderne samfund (ibid; s. 226). Hendes position er, i lighed med Savickas, at den vejledningssøgende ikke søger hjælp for at finde vej, men fordi hun er gået i stå på vejen og dermed søger hjælp til at komme videre. Og det er i denne sammenhæng hun argumenterer for at noget af det, der sker i vejledningen måske snarere har karakter af mentorering, som hun kalder Den mest effektive og naturlige form for læring (Ibid; s. 230). Det er ifølge Kaiser mentorens opgave, med udgangspunkt i den studerendes ressourcer og værdier, at støtte hende i at finde og forstå sig selv i relation til de krav uddannelsesinstitutionen stiller. (Ibid; s. 234). Ved hjælp af en mentorkarussel (se fig. 2) (Ibid; s ) forstår Kaiser mentorering i forhold til to krydsende akser: en vertikal, der spænder fra dirigerende til ikke dirigerende hjælpesamtaler og en horisontal der spænder fra kognitive til følelsesmæssige positioner i de 4 rum, der opstår, pointerer hun 4 forskellige muligheder for læring og udvikling (ibid; s ). Mentor og mentes samtaler udspiller sig i og omkring de 4 rum, afhængigt af mentes interesser og mål. Centralt i samtalerummet placerer hun fortællingen, som hun siger, har en stærk position i mentorsamtalerne, idet det er her mentes oplevelse af ressourcer til arbejdet hentes (Ibid; s. 277). 5

6 Konklusion Vejledning i et konstruktivistisk perspektiv giver mening når jeg skal vejlede en studerende, der har truffet et uddannelses- (og dermed også indledningen til et karriere)valg. Mark L Savickas giver mig med sine tre forståelser af karriereudvikling mulighed for at forstå hvilke elementer, der har medvirket til hendes valg af uddannelse. Ligeledes kan hans betoning af det narrative i vejledningen støtte mig i at rette min opmærksomhed mod hendes historier. Jeg kan (og skal) gennem vejledningen støtte hende i at de- og rekonstruere disse historier, således at hun finder sine resurser og kompetencer og bringe dem i anvendelse i sin uddannelse og i sin fremtidige profession. Men Birthe Kaiser giver mig en ekstra tangent at spille på: hendes mentorkarrusel giver mig mulighed for at arbejde mod at den studerende træffer selvstændige og kvalificerede valg herom mere til fremlæggelsen, hvor jeg vil forsøge at bruge mentorkarrusellen i min analyse af videoklippet. 6

7 Litteraturliste Haslebo, Gitte (2004): Relationer i organisationer en verden til forskel, Dansk Psykologisk Forlag Højdal, Lisbeth & Poulsen, Lene (2013): Karrierevelg teorier om valg og valgprocesser, Vejledningsbiblioteket, Danmark, Schultz, Jacobsen, Bo m.fl (1999): Videnskabsteori, Haslev, Gyldendal Uddannelse Kaiser, Birthe (2004): Mentorkarrusellen. I Kaiser, B., Korsbæk, A., Stager, B. (red.), (2004): Mentor den fleksible vejleder. Esbjerg: CVU Vest Press Løve, Tove (2012): Vejledning ansigt til ansigt Teorier og metoder i den individuelle vejledning. Danmark, Vejledningsbibliotekte, Schultz Peavy, R. Vance (2005): At skabe mening Den sociodynamiske samtale, Hillerød, SE Vejlednings Bibliotek, Forlaget Studie og Erhverv a.s, Savickas, Mark L (2012): Life Design: A Paradigm for Career Intervention in the 21st Century. Journal of Counselling & Development, January 2012, vol. 90 Savickas, Mark L (2013): M. Savickas's keynote_2013 International conference_larios, lokaliseret 12. Maj, 2014 på: Aadland, Einar (2006): Etik dilemma og valg, Gylling, Dansk Psykologisk Forlag, 7

8 Bilag 1 Kaiser (2004); s