OPSAMLINGSRAPPORT. Borgermøder i de danske regioner. lørdag den 28. februar 2015

Transkript

1 OPSAMLINGSRAPPORT Borgermøder i de danske regioner lørdag den 28. februar 2015

2 IDEER OG KOMMENTARER FRA BORGERNE - KOMMUNIKATION 3 TEMA 1 KOMMUNIKATION- OVERBLIK OVER HVAD DER SKER 3 TEMA 2 KOMMUNIKATION - RESPEKT 8 TEMA 3 KOMMUNIKATION - INDDRAGELSE 12 TEMA 4 KOMMUNIKATION - GODE SAMTALER. 18 TEMA 5 KOMMUNIKATION - SKRIFTLIG INFORMATION 27 TEMA 6 KOMMUNIKATION, DIGITAL KOMMUNIKATION 30 TEMA 7 KOMMUNIKATION, GRÆNSER 39 IDEER OG KOMMENTARER FRA BORGERNE - SERVICE 43 TEMA 1 SERVICE, SAMMENHÆNGENDE FORLØB 43 TEMA 2 SERVICE, LIGE MULIGHEDER 52 TEMA 3 SERVICE, PATIENTENS BEHOV 57 TEMA 4 SERVICE, TRYGHED 60 TEMA 5 SERVICE, SELVHJÆLP/ANSVAR 65 TEMA 6 SERVICE, PÅRØRENDE 75 TEMA 7 SERVICE, STØTTE 80 POSTKORT FRA BORGERNE PÅ REGION NORDJYLLANDS MØDE 81 2

3 Ideer og kommentarer fra borgerne - Kommunikation Tema 1 kommunikation- Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Mulighed for samtykke fra patienter til at pårørende kan få adgang til journaloplysninger og E-journal, vigtigt ved ældre pårørendes og børns forløb, både før under og efter et behandlingsforløb Nærmeste pårørende for mulighed for at have adgang til journaloplysninger, indkaldelser mm for at kunne hjælpe patienten med at overholde aftaler og bistå med informationer om forløbet Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Vekslende oplevelser, nogle gange gode information i hele forløbet. Andre gange behandlingsforløb uden forklaringer efter f.eks operationer. Der ønskes hurtigere information for at få overblik, også for personalets viden om forløbet. Efter vagtskifte kan opleves, at personalet er dårligere informeret end patient/pårørende. Hvorfor er det vigtigt med overblik? Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? Samlet overblik efter forløb, særligt når der er kroniske forløb, hvor man skal tilbage til samme forløb. 3

4 Tema 1 kommunikation - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Overblik over behandlingsforløbet "Referat-kladde". Det behøber ikke at være så stingent, men et stykke papir med et overblik over de "dele", som behandlingsforløbet består af. Det giver ro. Og så kan de pårørende hjælpe. Det er ikke sikkert, at den syge selv har overblikket. Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Fint, men der mangler et oprids over, hvad der skal ske. Måske kan man overføre det gode overblik, man får som kræftpatient fra kræftpakkerne til andre steder. Kontaktpersoner fungerer desværre slet ikke i praksis. Kun af navn/ikke af gavn. Hvorfor er det vigtigt med overblik? Det giver tryghed og ro. Det kan godt være, at man synes, at der går for lang tid, men man VED, hvad der skal ske. Det er også vigtigt, at der kommer en læge eller sygeplejerske, der samler op på ens dag/forløb, så man får en konklussion på, hvad der er sket/hvad man fejler. Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? At have en kontaktperson, der ER en kontaktperson, og som man kan spørge om sit forløb. Særligt i udredningsforløbet. Praktisk: Overblik over om man overskrider sygedage osv., så man ikke får problemer med sin økonomi. Måske en pjece eller et møde med en socialrådgiver. 4

5 Tema 1 kommunikation - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Fælles digital platform. Så vidt muligt skal der laves en plan over det samlede behandlingsforløb. Præsentationen af forløbsplanen skal være overskuelig og målrettet den enkelte patient. Fagudtryk skal ikke benyttes. Pårørende skal have adgang til at se patientens sygedomsforløb - evt. via fuldmagt. Samlet overblik over information på en overskuelig måde. Der skal tales i samme sprog - patientens sprog. En løsning kunne være, at alle sundhedsaktører køber adgang til samme IT systemer, således der kommunikeres på samme platform. Opbrydning af silotænkning regioner, kommuner og stat imellem. Der skabes større overblik for patienterne. Den samme information synliggøres for alle parter i sundhedsvæsenet, og dermed skaber overblik for patienten. Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Patienterne har ikke det fulde overblik over forløbet - specielt, hvis man skal fremmøde på forskellige afdelinger og hospitaler. Specielt ældre generationer har svært ved at få overblik. Hvorfor er det vigtigt med overblik? I forbindelse med udredningsforløb skal der være overblik ml. praktiserende læge og sygehuse. Nogle funktioner eksisterer på sundheds.dk, men det fungerer ikke hensigtsmæssigt endnu. Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? Der ønskes en en samlet forløbsplan fra begyndelsen af behandlingsforløbet. 5

6 Tema 1 kommunikation - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Kommunikation på et let forståeligt dansk sprog. Tydelig information vedr. bisider mulighed At kommunikationen er skrevet i et sprog som en ikke faglig person kan forstå. At der en patient bliver gjort mere opmærksom på muligheden for at få en bisider med, der kan være med til, at lytte og stille spørgsmål. Det vil afhjælpe en utryghed ved forløbet, både for patient og pårørende. Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Region Nordjylland, Bord 8 Vigtigt, at kommunikationen er i let forståeligt dansk sprog. Vigtigt, at der er en bisider med ved samtalerne. Vælg gerne selv en bisider eller lad sygehuset stille en til rådighed. Mere synlighed at der må være en bisider med. Evt. via det digitale medie ved indlæggelse/stuegang. Tydeligt patientsforløb med mulighed for, at følge det digitalt. Ved udskrivning er det vigtift, at der tilbudt, at der er en Hvorfor er det vigtigt med overblik? Det vigtigt, at der er et tydeligt forløb fordi det giver tryghed og klarhed. Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? Det er et ønske, at det blive tydeligtgjort, at der er mulighed for at medbringe en bisider til alle møder. Det er et ønske, at der kan være mulighed for en bisider ved stuegang eventuelt via det digitale medie. 6

7 Tema 1 kommunikation - Overblik over hvad der sker Titel på idé / ønsk: Omsorgsansvarlig - særligt i akutte situationer Der skal være særligt udvalgt/uddannet personale, som kan tage hånd om patient/pårørende, når detr for eksempelt er en akut/voldsom situation. De skal for eksempel fjerne pårørende fra situationen og berolige dem. Informere både patient og pårørende løbende og "tjekke ind," så de ikke føler sig forladt. ideen er at det er det eksisterende personale der skal uddannes/udpeges. Det skal hindre panik, skabe tryghed og afværge traumer hos påtaient/pårørende. Har du som patient et godt nok overblik over, hvad der skal ske i behandlingsforløbet? Region Nord, bord 12 Forudsætningen er her primært akutte situationer og det overblik som både patient og pårørende har brug for. Specielt her mistes overblikket, nemt da persnalet går i aktions-mode". Her opleves det, at der mangler information om, hvad sker der nu. Hvorfor er det vigtigt med overblik? Det giver forvirring, utryghed og endda angst ikke at vide hvad der sker. Hvilke ønsker har I til overblik over behandlingsforløbet? Der skal være udpeget x antal personer på afdelingen, som i disse situationer går ind og tager omsorgen for patienten/den pårørende. Den pårørende vil gerne inddrages og informeres. 7

8 Tema 2 kommunikation - Respekt det mangler et regelret børne unge område. flere ambulatorier med sygeplejersker behandlingsansvarlig person (Læge), patientteam, som fungerer frivillige i børne ungdomdområdet og i psykiatrien betydeligt forbedringspotentiale, for mange undersøgelser af samme slags. Respekteres den enkelte patient i det danske sundhedsvæsen? tydelige ptforløb, med sammenhæng problemer i overgang mellem sektorer fælles udskrivningskonference for dårlig kommunikation mellem sektorene, dette gælder også mellem kommunerne pædiatri,, manglende sammenhæng borgerne er for meget tovholdere alene. patienterne skal presse for meget på, manglende respekt Hvorfor er respekt vigtig? Vigtigt at føle sig respekteret. Det er tilfælde i de fleste tilfelde. respekt er vigtigt også for pårørende. Hvad kan vi gøre for at styrke respekten for patienten fremover? respekt for et efterforløb 8

9 Tema 2 kommunikation - Respekt 1) Inddragelse af udenlandske erfaringer, både ifht. forskning og patienthistorier/oplevelser 2)Fokus på bedre kommunikation i sektorovergange og brug af hinandens informationer 1) At inddrage erfaringer fra udlandet i større grad, også når det gælder patienternes erfaringer med ny behandling, som de har fået i udlandet 2) At kommunikationen forbedres mellem kommunerne og sygehusene, og at man kan bruge hinandens patientsystemer 1)Det er vigtigt at inddrage udenlandsk forskning noget mere, også ifht. patienthistorier og patienternes ønsker om anden behandling end den de kan få i DK 2) Tidsforbruget og de økonomiske midler vil blive brugt mere hensigtsmæssigt, hvis der er mere respekt for at bruge hinandens informationer i hhv. kommunerne og sygehusene Respekteres den enkelte patient i det danske sundhedsvæsen? Sundhedsvæsenet især hospitalsvæsenet mangler respekt for den tid som man bruger på at komme til behandling, dte matcher ikke ifht. ens arbejde og liv generelt. Det er meget svingende om der opleves respekt omkring patienter, so har særlige behov eks. særligt sensitive patienter At der bliver spurgt ind til forskellige religiøse tilhørsforhold, og er der særlige forhold der gør sig gældende skal der tages hensyn til dette undervejs i behandlingsforløbet Hvorfor er respekt vigtig? Det er vigtigt at hospitalsvæsenet får en forståelse for at patienterne også har et arbejde, hvor en behandling/tid til kontrol skal tilpasses Det danske sygehusvæsen skal orientere sig mere i det udenlanske sygehusvæsen det er vigtigt at sundhedspersonalet har respekt for det hele menneske, og opstiller de forskellige behandlingsmuligheder Der skal være bedre sammenhæng i et behandlingsforløbene mellem kommunerne og sygehusene- stærkere sektorovergange Hvad kan vi gøre for at styrke respekten for patienten fremover? Sundhedsvæsenet skal have større fokus på udenlandsk forskning Sygehusvæsenet skal også styrke respekten inden for genoptræningssteder/hjemmeplejen/ungeinstitutioner (de kommunale sundhedssteder) 9

10 10

11 Tema 2 kommunikation- Respekt Titel på ide/ønske Ingen Respekteres den enkelte patient i det danske sundhedsvæsen? Lægen skal være til stede i samtalen Patienten skal føle nærvær og øjenkontakt til lægen. Hvad er repekt?? Hvis man har en tid, skal den overholdes!!! Se på borgeren som en kunde i en privat virksomhed. send en SMS hvis tidsplan er skredet. Flexibilitet - Højne respekten ved at øge informationsniveauet. Mobiltelefoner på sygehusene - Brug af SMS tjenesten. Informationsskærm i venteværelset - der orienterer om evt. ventetider. Repekt for andres holdninger - Man kommer ikke ikke unden grund Patientens forudsætninger skal tages i betragtning. Man skal tages alvorligt når man kommer - så føler man sig respekteret. Så vigtigt at lytte til det patienten siger - og ikke negligere det. Gensidig respekt for tid. Løbende informaton via mobiltelefoner. Når diagnosen skal formidles, er det vigtigt at rammerne er gode. Det bør ikke foregå på stuen, men i en ramme, hvor der er fortroligt og mulighed for at spørge om meget personlige ting. Pårørende skal kunne være til stedet hvis patienten ønsker det. Hvorfor er respekt vigtig? Hvad kan vi gøre for at styrke respekten for patienten fremover? 11

12 Tema 3 kommunikation - Inddragelse mindre bureaukrati i psykiatrien. patientnet, så pt. kan kontakte sygehuslægen. en blog med andre patienter muligvis intranet som et middel udskrivningsnotat sendes med pt. hjem samtidigt med at egen læge får det tilsendt. bedre behandling og rehabilitering hvis alle er informeret. Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? manglende information efter et behandlingsforløb/undersøgelse. Generelt mangler det inddragelse. Specifikt problem indenfor plejesektor. Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? principielt, men det er ikke alle der vil indrages, ved undersøgelser som gastroscopier etc. Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? 12

13 Tema 3 kommunikation - Inddragelse Bedre kommunikation og inddragelse af patienter og de pårørende Klar kommunikation til patienter og pårørende. Tilgangen skal være "Hvad skal patienten gøre" beskrevet i et klart og forståeligt sprog. det skal være en ansigt til ansigt baseret kommunikation og dialog. Brug billeder og og skriftlig materiale som støtte med klar mulighed for kontakt. Patienten bliver oplyst, mindre stresset og forhåbentligt hurtigere rask. En god inddragelse fjerner misforståelser hos patienter og pårørende Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Man bliver ofte kun inddraget hvis man selv spørger - man skal være aktiv. opfølgning når information fra eks. plejehjem medsendes bliver det tit ikke brugt, og oplevelsen er også at patientjounalen ikke læses igennem v. flere læger. kommunikationen v. lægesprog er også udfordrende Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Inddragelse fremmer helbredelsen, og at der kan undgås genindlæggelser, usikkerhed er en negativ faktor i helbredelse og livskvalitet Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? For patienter kan det være godt med en kontaktperson som kan hjælpe med at huske alt det der bliver sagt i situationen Der skal være efteruddannelse til personale, 13

14 Tema 3 kommunikation - Inddragelse Tovholder/stafetholder på sygehuset for hver enkelt patient med langvarig sygdom. Etablering af tovholderfunktion på sygehuset, så den enkelte patient har én person, der ved hvad han/hun har af behov, behandlingsplan, brug af medicin, inddragelse af støttefunktioner i hjemmet mv. Denne person skal også sikre, at patienten forstår hvilken behandling, der sættes igang og også forstår det sprog, der tales. Mangelfuld kommunikation mellem behandlere og patienter undgås og patienten og pårørende vil være bedre oplyste om hvad der foregår på sygehuset. Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Der er forskel på inddragelse alt efter hvilken patientgruppe, der er tale om, f.eks. børn, demente, ældre, unge. I Psykiatrien er der regler, der gør, at pårørendeinddragelse er meget vanskelig og nogel patienter ønsker bestemt ikke at være inddraget. Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Det er altid godt, at patientens pårørende er inddraget. De pårørende kan stille de spørgsmål, som patienten måske ikke selv kan overskue at stille. Det er vigtigt, at både patienter og pårørende modtages på en god måde og får at vide hvad der skal ske i forhold til behandlingen. Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? 14

15 Tema 3 kommunikation - Inddragelse Inddragelse af 3. person (pårørende) Digital stuegang. Psykiatrien: hjælp til patienter efter udskrivning (ventetid): støtte til patient og pårørende (hele familien): Konkret tiltag kunne være en hotline for pårørende, hvor der sidder sundhedspersonalet og besvarer spørgsmål. Individuel/tilpasset kommunikation til patienter og pårørende +webbaseret portal (hjælp til selvhjælp) Idéen: Hotline, hvor der sidder sundhedsfagligt personale og besvarer patienters og pårørende spørgsmål. Hjælpe patienter og pårøende mulighed for at blive trygge og informeret. Øge tilgængeligheden for patienter og pårørendes mulighed for at få afklaring (få forklaret svære spørgsmål). Fjerne/minimere patienters og pårørendes tvivl og usikkerhed. Skabe mere tryghed ("ro i sjælen). At den praktiserende læge kan tage sig af mere end én ting ved en konsultation. At der er tid nok til den enkelte patient. Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Skal blive bedre til at inddrage pårørende, da de spiller en vigtig rolle for patientens velvefindende og tryghed. Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Det er vigtigt at pårørende også inddrages i kommunikationen, så en tredje person (pårørende) også lytter med. Dette for at have mulighed for at tale om beskeden fra lægen/sundhedspersonalet. Det er mere trygt som patient at kunne om det med sine pårørende. Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? Skal blive til at tage mere fleksible hensyn til patient og pårørendes situation (f.eks. pårørendes erhvervsarbejde). Læger/sundhedspersonalet skal give sig mere tid til at lytte og forklare overfor patient og pårørende hvad der er galt og hvad der evt. kan gøres/opfølgning. 15

16 16

17 Tema 3 kommunikation - Inddragelse SMS og mail check ind før konsultation og behandling, evt. opfølgning på telefon, også ved de borgere der er fritaget for digital kommunikation Inddrage og gøre patienter aktive - før behandling, om de møder op. En SMS-robot klarer opgaven ligesom renovationsvæsnet Man skal have en check ind via SMS indenfor ex. 24 timer, og hvis man ikke kan komme, får den næste på listen automatisk et tilbud om konsulationen Optimering, spild og ressourcer og ventelister tilfredse patienter undgår aflyste operationer Borgeren tager aktivt medansvar for sit sundhedsvæsen og brug af skattekronerne Er vi gode nok til at inddrage patienter og pårørende? Ressourcespild, hvis patienten ikke møder op til konsultation. Vi skal forholde os til at vi er forskellige - unge og gamle, så derfor skal der måske være forskellige løsninger Hvorfor er det vigtigt at blive inddraget? Gøre patienten ansvarlig for egen behandling Hvilke ønsker har I til inddragelse fremover? Vi skal have en SMS og mail både en måned før og umiddelbart inden man skal til konsultation. Og borgeren skal tage ansvar for at man har en tid på et sygehus. 17

18 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. Forberede patienten på samtalen på sygehuset. Patienten skal forberedes på hvad der skal foregår på sygehuset både under en indlæggelse og under en samtale. Er det både samtale og behandling/undersøgelse på en og samme tid? Hvad kan patienten forvente af at give møde på sygehuset. Patienten skal vide hvilke sundhedspersoner, der er med til samtalen. Kommunen kan med fordel deltage i samtalen, hvis der er tale om en udskrivningssamtale til en efterbehandlingsforløb, hvor kommunen er partner. Patienten vil føle sig tryg og hørt af alle relevante parter. Patienten har mulighed for at være direktør i eget liv og være medbestemmende i det efterfølgende forløb. Viden skaber tryghed. Er den mundtlige kommunikation god nok? Det kan være en god idé at have en ekstra sundhedsperson med, hvis lægen ikke kan tale tilstrækkeligt dansk. Den største udfordring er altid tidsfaktoren, fordi der er mangel på tid hos sundhedspersonalet. Det er ikke altid ti lat forstå hvad personalet - særligt lægerne - siger, fordi de taler "lægesprog". Lægerne skal lære at patienterne ikke har samme uddannelse. Der skal tages hensyn til patienter, der har særlige behov (eks. ikke taler flydende dansk, har kommunikationshandicap) Hvorfor er gode samtaler vigtige? Det er vigtigt at en samtale kan finde sted på et tidspunkt, der passer patienten. De gode samtaler har stor betydning for den enkelte patient, der føler sig mere trygge. Den gode samtale skal finde sted tidligt i et sygdomsforløb således at patienten har en forståelse for det forløb, der lægges op til. Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Alle relevante parter er til stede under den gode samtale, således at patienten har de bedst mulige forudsætninger for at forstå sin sygdom og behandling. 18

19 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. skab ligeværdig kommunikation kommunikation skal i højere grad ind i lægernes uddannelse (og andre sundhedspersoner) etablering af fast kontaktperson, som man har mulighed for at kontakte højne forståelsen mellem læge og patient Er den mundtlige kommunikation god nok? Der er sproglige problemer. Sundhedspersonalet skal være sikre på, at deres modtager forstår budskabet. Hvorfor er gode samtaler vigtige? Patienten skal forstå, hvad der skal ske og føle sig modtaget og hørt, der hvor de befinder sig. Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Samtalen skal være værdig og forståelig - vær opmærksom på sprogbarrierer.få skrevet aftalerne ned. Vi vil gerne selv have indflydelse på, hvem der skal deltage i samtalerne fra sygehusets side og i hvert fald vide det på forhånd. Forsøg at skabe struktur og overblik og giv patienten mulighed for at forberede samtalen. Have faste personer tilknyttet forløbet, som man har mulighed for at kontakte under forløbet og efterfølgende. 19

20 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. Kan godt kræve at sundhedsperson kan kommunikere forståeligt på dansk. Vigtigt at tilbyde danskekurser såfremt ansatte endnu ikke er gode nok til dansk Kommunikatiuonstræning undervejs i studie-tiden Ideen går ud på at sikre at sprogbarrierer ikke bliver en hindring for et godt patientforløb Ideen går ud på at sikre at utilstrækkelig kommunikationstræning ikke bliver en hindring for et godt patientforløb Borger "klædes på" til at gå mere aktivt ind i dialogen med sundhedspersonalet, og evt støtte patienten/pårørende med skriftligt materiale, der kan danne grundlag for næste samtale Det er vigtigt for et godt patientforløb og også vigtigt hvis patienter/pårørende skal inddrages i eget forløb og i fælles beslutningstagen Er den mundtlige kommunikation god nok? Der kan være sprogbarrierer Nej, læger kunne nok godt træne det noget mere under studietiden Nej, den er ikke altid god nok. Vigtigt at lægen kommunikerer rettidigt og straks han/hun ved hvad der er besluttet iværksat af behandling Den der ønsker at kommunikerer et "budskab"/en besked til en anden (måske syg person) har et ansvar for at det der kommunikeres også er forstået af modtageren. Mange læger har flyttet sig kommunikationsmæssigt mod stadig bedre kommunikation gennem de seneste år Fast kontaktperson er også befordrende for god kommunikation Hvorfor er gode samtaler vigtige? Besøg Sygehus Vendsyssels Gigt-ambulatorie, - det er et stjerneeksempel på god mundligt kommunikation. Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Mødes i øjenhøjde. Opmærksomhed på mig fra det øjeblik jeg træder ind af døren. 20

21 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. 1)Sundhedspersonalet skal skifte fokus ifht. hvad der er vigtigt i behandling- frygtscenariet skal erstattes af hvilke ressourcer den enkelte har til at bemestre deres situation 2)Forbedring af sprogkrav til sygeplejerskerne med andet modersmål end dansk 3)Ved samtalerne med udenlandske læger skal der være mindst én dansktalende (eller en på det modersmål som patienten har) 4) Det er ikke nok at være fagligt dygtig som sundhedspersonale, man skal også kunne leve sig ind i den enkelte patients situation 5) Ved optagelsen til lægestudiet skal en del af optagelseskravet være baseret på interview, så man sikrer sig at vedkommende har de nødvendige personlige og kommunikative redskaber til at udføre lægegerningen 1) idéen går ud på at sundhedspersonalet sætter sig mere i patientens sted, og skabe enkelthed for patienten 2) At forbedre sprogkrav til sygeplejerskerne Er den mundtlige kommunikation god nok? Region Nordjylland bord 11 Den mundtlige kommunikation ifht. udenlandske læger opleves ofte som mangelfuld, pga. sprogbarrierer hos udlandske læger og anden kultur Der er også oplevelse af at den mundtlige kommunikation har været god, når lægen/sundhedspersonalet ringer hjem efter udskrivelse Oplevelse af at kulturelleog sproglige barrierer er en hæmsko ifht. især ældre patienter Ældre patienter har ofte stor frygt og er lukket ifht. den behandling der skal foregå Sygehuset er gode til at følge den mundtlige kommunikation op med skriftlig kommunikation Det er vigtigt at sundhedspersonalet lærer mere om at lytte til patienterne og at de får uddannelse i det Hvorfor er gode samtaler vigtige? Kommunikationen er altafgørende for det gode patientforløb Planlægning er vigtigt ifht også de patienter som ikke har ressourcer til at få sagt de rette ting til den samtale der er planlagt Som patient er man ikke godt klædt på, fordi kommunikationen er negativt ladet på forhånd, eks. når man indgår i en kræftpakke Lægerne skal mere direkte involveres og lære at tale et almindeligt sprog Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? 21

22 Når der er udenlandske læger vil det være en god idé med en sygeplejerske, der er tilstede på mødet Ifht. den gode samtale med en udenlandsk læge skal dette foregå på dansk( eller patientens modersmål) Lægen eller sundhedspersonalet skal være klædt bedre på ifht. hvilke spørgsmål patienterne kommer med Der skal være en differentiering mellem de ældre og de yngre patienter, hvis denne skal kommunikere med udenlandske læger/sundhedspersonale Tema 4 kommunikation- Gode samtaler. De gode samtaler Kompetenceudvikle personalet til at tage den gode/svære samtale og afsætte tiden til at kommunikationen bedres udleverering af sammendrag fra samtale på skrift frigøre ressourcer ved eks. overdragelse af opgaver til andre faggrupper (sundhedsservicesekretærer, SoSu-assistenter) Mere tilfredse patienter. Med bedre kommunikation reduceres tvivl og uvished, og forhåbentligt kan genindlæggelser undgås. Tid vil kunne frigives mellem faggrupper og mindsker stress mellem faggrupperne Er den mundtlige kommunikation god nok? Nej - det er ikke altid til at forstå hvad lægen/personalet fortæller. Hvorfor er gode samtaler vigtige? Giver tryghed og tilfredshed Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Tal klart, brug ikke på latin og med få fagudtryk Rammesætningen - fortrolighed, respekt for privatlivet og grænser. menneskesynet og den gode samtale kræver ressourcer af det sundhedspersonale som møder patienten. Se både patienten og de pårørende som en individuel person. Tid er afgørende i samtalen og i forberedelsen 22

23 23

24 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. "Patienten skal komme hjem med flere svar end spørgsmål" Den mundtlige samtale skal sikre, at patienten kan spørge om det, patienten mener, er vigtigt, og behandleren skal lytte og sikre sig, at patienten har forstået, det der er vigtigt. Patienten skal både have målrettet skriftlig og mundtlig information. Man kan i samtaleform bedre "tale dansk og sætte behandlinger i en dagligdags kontekst", og sikre at man får de informationer, der er vigtige, og man forstår, så man kommer hjem med flere svar end spørgsmål. Er den mundtlige kommunikation god nok? fagudtryk er svære Sygeplejersker kan hjælpe med at oversætte lægens fagtermer og evt. sprogvanskeligheder Mange samtaler er gode - blandt andet fordi man i samtaleform bedre kan "tale dansk og sætte behandlinger i en dagligdags kontekst" Hvorfor er gode samtaler vigtige? Man kan i samtaleform bedre "tale dansk og sætte behandlinger i en dagligdags kontekst", og sikre at man får de informationer, der er vigtige og man forstår, så "man kommer hjem med flere svar end spørgsmål" I den mundtlig samtale kan både Afsender (fx læge) sikre sig at modtager/patient forstår og patienten kan sikre sig, at man kan få svar på det man synes er vigtigt at vide. I en samtale skal også ligge en vurdering af, hvad patienten har brug for at vide, og i hvilken form man bedst kan snakke om det (nogen vil vide, hvad det værste er der kan ske, andre det bedste, nogen har fokus på proces, nogen på resultat, nogen vil gerne joke og andre vil slet ikke 24

25 Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. 1. Gennemgående kontaktperson - det kan være en sygeplejerske Ad 1. Kompetenceudvikling for at komme i øjenhøjde med patienterne 2. Test på tre afdelinger, hvad det kan betyde, at de nødvendige ressourcer tilføres (personale og penge til det udstyr mv, den enkelte afdeling bruger), samt at der indføres en gennemgående kontaktperson. Ad 1. For at patienterne skal føle sig mere trygge og veltilpas ved samtalen. Især da det ikke er alle, der har et netværk Ad. 2. Det vil sikre, at forløbende planlægges korrekt. derved undgås spildtid og unødvendige undersøgelser mv. Er den mundtlige kommunikation god nok? Deltagerne har oplevet problemer med udenlandske læger, hvor det fx har været nødvendigt at skifte over til engelsk. Det kan være et problem at forstå lægens måde at formidle til patienterne - lægerne skal kunne tale i øjenhøjde med patienterne Sygeplejerskerne gør alt hvad de kan, men det er svært at forstå lægerne Der er noget der halter ved information ved indlæggelser og udskrivning Det opleves, at patienterne får forskellige ebskeder, afhænigt af, hvem man taler med Hvorfor er gode samtaler vigtige? Patienternes forudgående viden må forventes ikke at være så stor, derfor skal de klædes godt på. Fordi manglende information kan skabe utryghed Fordi folk er i tvivl om, hvad de fx må og ikke må. De føler sig underlagt sygehusets regler Fordi folk har behov for information på forskellig vis - vi opfatter forskelligt Nogle patienter er for syge til en god grundig samtale, derfor nødvendigt at tilbyde samtaler med de pårørende Det er særligt vigtigt at informere de førstegansindlagte Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Bruge en tolk, hvor det er nødvendigt Intensivt sprogkursus til udenlandske læger Ansæt en informationsmedarbejder på hver afdeling Der skal være en projektstyrer, en bestemt person, som patienten og de pårørende har kommuikationen med Alle læger skal kunne 25

26 tale i et sprog som patienterne forstår.der skal være nærvær og øjenhøjde Der kan være behov for kompetenceudvikling af lægerne Der skal være ro på under samtalen Tema 4 kommunikation - Gode samtaler. Personlige samtaler Der bør satses mere på, at man har en forløbsansvarlig læge og/eller sygeplejerske, der kan koordinere og som kan sikre, at der er kendskab til patientens forhistorie Personlige/gode samtaler og telefonisk kontaktordning På "alle tider" af døgnet, tænke kreativt Er den mundtlige kommunikation god nok? Hvorfor er gode samtaler vigtige? Hvilke ønsker har I til den mundtlige kommunikation? Der bør satses mere på, at man har en forløbsansvarlig læge og/eller sygeplejerske, der kan koordinere og som kan sikre, at der er kendskab til patientens forhistorie 26

27 Tema 5 kommunikation - Skriftlig information Uddybende skriftlig information til patienten om, hvad der skal ske fremadrettet (både ved behandling og ved udskrivning) Er informationerne forståelige? Ikke altid let at forstå brevene fra hospitalet Kommunikation mellem sygehus og egen læge halter Flytning af en patient (fx fra Hammel til Brønderslev) medfører for tit, at kommunikationen går galt. Hvorfor er det vigtigt, at de er det? Vedr. indkaldelser: hvorfor står der ikke mere om,hvad der skal ske? Ofte bare en tid, og du skal have det og det med, gøre mere ud af, hvad det så betyder (hvad skal der ske) Hvilke ønsker har I til informationen? Hvis man udskrives til plejehjem/hjemmeplejen så får man et sygeplejebrev med. Hvis man udskrives til eget hjem, så regner systemet med, at man har overblik, og det er ikke altid tilfældet Alvorlige beskeder - fx "vi kan ikke gøre mere for dig, du må leve med det", bør ikke gives pr. skriftlig kommunikation med forklares i et møde mellem behandlerne og patienten Der er ikke som standard nogen information i breve om, at man har mulighed for at klage Skriftlig information går tabt, når man undersøges eller behandles uden for regionen. 27

28 Tema 5 kommunikation - Skriftlig information Skriv "fagligt" på dansk og gerne kombineret med billeder Det er vigtigt, at informationen er kort, præcis, målrettet og på forståeligt dansk. I materiale må man gerne gøre reklame for, at man kan medbringe pårørende, som kan være "ekstra ører" så man som patient så nemt som muligt kan danne sig et overblik over, hvad man skal igennem, hvorfor og hvor i forløbet, man er. Den skriftlige information kan også bruges som tjekliste sammen med pårørende. Er informationerne forståelige? 2) der er meget information og man er samtidig nervøs - meget kører rundt i hovedet => hjælp i form af "et flow charge/huskeseddel": hvad skal jeg igennem, overblik over forløbene og hvad er formålet med undersøgelser - ikke kun hvornår de skal komme til forskellige ambulante aktiviteter. Og hvad var det egentligt lægen/sygeplejersken fortalte. Når man får det skrift, så kan man også tage det med næste gang. 3) Pårørende med til samtalerne giver flere øre til at lytte, huske og efterfølgende repetere, hvad der var vigtigt. 4) Der er mange fagudtryk - " du godeste hvad fejler mit barn egentligt - hvad betyder alle de fagudtryk, og hvad er alvorligt" 5) Alle afdelinger kunne have en ordbog med oversættelse af de mest gængse fagudtryk på netop denne afdeling 6) Når vi information skal vi også sikre at den kommer ud. 7) Når man undersøger for at udelukke kræft, skal man så nævne det? 8) Kunne man lave små repræsentative brugergrupper til at læse materiale igennem - ung/gammel/uddannelse/nydansker osv. Hvorfor er det vigtigt, at de er det? det skal skrives i et sprog, som folk forstår. Nogen gange er der også for meget information - så det skal være kort og præcist men samtidigt også være målrettet til den enkelte patient. Hvilke ønsker har I til informationen? 1) skriftlig information må aldrig stå alene - og primært fokusere på det faglige 2) der er meget information og man er samtidig nervøs - meget kører rundt i hovedet => hjælp i form af "et flow charge/huskeseddel": hvad skal jeg igennem, overblik over forløbene og hvad er 28

29 formålet med undersøgelser - ikke kun hvornår de skal komme til forskellige ambulante aktiviteter. Og hvad var det egentligt lægen/sygeplejersken fortalte. Når man får det skrift, så kan man også tage det med næste gang. Når vi information skal vi også sikre at den kommer ud. Alle afdelinger kunne have en ordbog med oversættelse af de mest gængse fagudtryk på netop denne afdeling små videoklip på internet kan hjælpe nogen. skriftligt materiale suppleret med fotos sæt jer i patientens sted Tema 5 kommunikation - Skriftlig information Tryg hjemsendelse - udskrivningsbrev. Alle patienter skal have et udskrivningsbrev som indeholder plan fremadrettet (eks. næste bookede tid), hvem kan jeg kontakte, telefonnumre, opmærksomhedspunkter ifm. eventuelle komplikationer, henvisning til specifik hjemmeside. Klar information om patienten selv skal gøre noget i det fremtidige forløb. Hvornår kan jeg forvente at høre noget/få svar. Informationen lægges i E-boks/sundhed.dk Tilbud om at få tilsendt på papir eller udleveret på papir i afdelingen. Større tryghed efter indlæggelse. Patienten ved, hvad der skal ske, og hvem der kan kontaktes. Ingen unødige opkald til sundhedspersonalet omkring det videre forløb. Er informationerne forståelige? Nej ikke altid. Hvorfor er det vigtigt, at de er det? Forkert eller manglende skriftlig komm skaber forvirring omkring forløb. I nogle tilfælde spilder borgeren sin tid på transport til og fra evt sygehus idet der ikke er klarhed over aftaler. Klarhed over det videre forløb kan mangle.borgeren bliver utryg og bange når kommunikation ikke er på plads. Hvilke ønsker har I til informationen? 29

30 Udskrivningsbrev med plan fremadrettet, hvem kan jeg kontakte, telefonnumre, opmærksomhedspunkter ifm eventuelle komplikationer, henvisning til specifik hjemmeside. Forståelig udskrift af journal - "Håndbog" med almindeligt brugte lægeudtryk Alle afdelinger skal sende påmindelses sms Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation Bedre digital udstyr til lægerne. Mulighed for, at skype med pårørende, når man er indlagt. Mulighed for skype konsultation istedet for fysisk fremmøde. At der skal kunne bookes en skype tid digitalt, således man kan besøge en der er indlagt. At en patient, der er indkaldt til en opfølgningssamtale har mulighed for, at skype i stedet for vedkommende måske skal kører meget langt for, at komme til en konsultation. At der vil være mulighed for en pårørende der er bosiddende langt væk, at kunne orientere sig om hvordan det går med en patient selvom det ikke er muligt, at komme. De store afstande der er blevet mellem patient og læge/syghus, vil blive mindre såfremt det vil være muligt, at kunne tilgå en konsultation via skype. Kommentar Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Et problem, at der er mange ældre der er indlagt, og ikke bruge de digitale medier. Det er godt reskab for pårørende. Mulighed for bedre brug af de digital kommunikation. Hvorfor er det vigtigt? Det kan give tryghed, både for en patient og pårørende. Det vil give mulighed for, at stille spørgsmål undervejs og først bagefter. Dette ville også give mindre tidspild, forstået på den måde, at lægen ikke først giver patiententen besked og bagefter en pårørende. Hvilke ønsker har I til det fremover? Bedre udstyr til lægerne. Bruge det til besøgstid. En pårørende kunne skype med en patient istedet for fysisk fremmøde. Digital booking af skypetid. 30

31 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation En digital indgang til sundhedsvæsenet: Tilbud til patienten om hvorvidt der anvendes personlig samtale og/eller digital kommunikation. Dvs. tilbud og valgmulighed for patienten - valg af kommunikationsform. Borgerstyret måde at kommunikere på, hvor det er praktisk muligt. Systemet møder borgeren på dennes præmisser fsva. måden at kommunikere på - så mere borgerindflydelse. Lettere adgang for borgeren. Alle borgere bliver mødt i deres "individuelle øjenhøjder". Individuelle hensyn (også fordi det teknologisk er muligt). Samfundsøkonomisk gevinst - bedre ressourceudnyttelse, f.eks. folk behøver ikke ndvendigvis at fri for arbejde etc. Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Det sker ofte at borgere får tilsendt almindelig post med oplysning om, at der tilsendt besked via elektronisk post til e-boks. Patienters kalendere/hverdagssituation burde inddrages ved bookinger. Manglende brug af Skype ved stuegang, således at pårørende kan "lytte med" som tredje person på Skype. Det er også vigtigt at have fokus på patientdatasikkerheden ved brug af Skype. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt med Skypeforbindelse fordi pårørende ofte bor i andre egne af landet/verden og/eller er på arbejde. Det er vigtigt at sygehuset kan tilbyde mere individuelle løsningsmuligheder mht. bruge af Skype og lignende muligheder. Hvilke ønsker har I til det fremover? Mulighed for sammenkøring af systemer og informationer, således at borgere digitalt får lettere ved at kommunikere med hele og alle dele af sundhedsvæsenet (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, hospitaler etc.). 31

32 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation Hjælp til at finde og bruge digitale løsninger lav en overskuelig manual selvbetjeningsløsninger - f.eks. booke mødetider skal hjælpe med at få alle oplysninger samlet et sted (sundhed.dk) Svært at se mulighederne i dag og finde de løsninger der allerede findes MEN husk at der er en gruppe der ikke bruger digitale løsninger Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Det er ikke kun mellem patient og læge, det skal anvendes optimalt - også mellem de forskellige aktører indenfor sundhedsvæsenet. Hvorfor er det vigtigt? Så alle sundhedspersoner har alle de oplysninger om patienten, som de skal bruge.undgå at man skal fortælle sin historie flere gange. Hvilke ønsker har I til det fremover? Sørg for aktørerne har fælles kommunikationssystemer. E-boks fungerer fint for de fleste, men man skal huske ikke at glemme dem som ikke er med på de digitale løsninger. Digital løsning så patienterne selv kan booke tider. 32

33 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation Bedre deling af information mellem patient og pårørende Adgang for pårørende til patientens journal - men kun den del, der omfatter det igangværende forløb Oprettelse af app til formålet, som gør det så anvendelig og nemt som muligt Tidsbesparende Muligt for pårørende at forberede sig og følge med og være til hjælp Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Eksempel på patient, der rejser langvejs fra, for at få svar på en prøve, som ikke var kommet. Med digital kommunikation kunne hans tur være sparet. Sygehusene kender ikke mulighederne Patienterne kender ikke heller ikke mulighederne for selv at udnytte mulighederne Det opleves af patienterne, at de bliver spurgt af det samme gang på gang - det må kunne løses ved at oplysningerne noteres digitalt, og ikke i et papir for enden af sengen. Hvorfor er det vigtigt? Det vil spare tid Ved at have adgang til journal, også for pårørende, kan man være forberedt på samtaler Fx vigtigt i kommunikationen mellem sygehuse i forskellige regioner Hvilke ønsker har I til det fremover? Mulighed for at være med til samtaler fx med lægen via digital kommunikation Digital stuegang - skriv i journal samtidig med stuegang Pårørende mulighed for at følge med i patientens journal på sundhed.dk Lægerne bør have computer med rundt, når de taler med patienterne - ikke noget papir Klæde patienterne på til, at de fx gerne må have deres computer eller lignende med, og dermed fx gå på skype, når de har en samtale Husk, at det ikke er alle, der kan få gavn af øget brug af digital kommunikation. Der skal tages hensyn til dem, der ikke kan. 33

34 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation IT- systemer, der kan kommunikere på tværs af, så alle Kommunikationen skal være forståelig for patienten, dvs. skrives i et sprog man forstår. Dvs. fagsprog skal 'oversættes' tll noget man forstår - dansk sprog. Reder menneskeliv, Sparer tid, penge og fejl ex. fejlmedicinering. Gør det rigtige første gang. Kunne bevæge sig over regionsgrænser, når man er syg. Sparer ressourcer, hvis regionsgrænserne ændrer sig over tid. Ingen Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation 1) Infoskærme til de indlagte 2) Digital kommunikation med primær-sektoren og pårørende i forbindelse med hjemsendelse 3) Selvbookning af tider på sygehuset 1) Dagens menu, Her kan du låne en bog 2) Besked til kommunen/hjemmeplejen og/eller nærmeste pårørende om, at borgerne er på vej hjem, så der står nogen og tager imod dem. Kvittering retur til sygehuset om, at de har modtaget beskeden. 3) Man kan selv booke sine tider, så man ikke skal sidde og vente på det... Så der ikke står borgere og venter hjemme uden hjælp. Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Nej, det er de ikke endnu. Det er ikke alle prøvesvar, der kommer ind på patientjournalerne under sundhed.dk. Huske at have for øje, at det ikke er alle, der er vild med at bruge de digitale medier. Der skal være plads til at sige, at det magter jeg ikke. Det er ikke så smart, at det ikke er det samme system, der anvendes i de fem regioner. Men de er godt på vej. 34

35 Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt, at ens familiemedlemmer kan høre, hvad der bliver sagt på stuegang, så idéen med Skype eller andet ville være en god ide. Så er der også flere ører, der lytter - og nogle man kan tale med om det efterfølgende. Hvad var det, der blev sagt. Dette kræver dog i vid udstrækning enestuer. Hvilke ønsker har I til det fremover? SMS'er som remindere, så der ikke er så mange, der bliver væk fra undersøgelser. Det vil også hjælpe på de tider, der gives langt ude i fremtiden. Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation 1) Flere muligheder for akrive mails ifht. svar på prøver, booking af tider (som inden for andre brancher) 2) Ved en stuegang bør man vide, hvilket nummer man har, og aftalte tidspunkter skal overholdes 3) resultaterne af en stuegang bør sendes ud til de pårørende på mail Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Sygehusene burde bruge et mailsystemet, så det burde være muligt at skrive mails til sygehuset SMS tjenesten ifht. den tid man har fået fra sygehuset er rigtig god Det er ikke helt klart om det er begyndt at bruge e-boks til indkaldelsesbreve osv., der mangler information om hvor langt man er i det projekt Det er også oplevelse af at de digitale værktøjer virker rigtigt godt Der er oplevelse af, at information om andre behandlingsmuligheder i landet ikke bliver udsendt digitalt Det Hvorfor er det vigtigt? Det ville være en god idé at benytte sig af dette generelt Hvilke ønsker har I til det fremover? Det er vigtigt at den kommunikation som er indeholdt i den digitale mulighed ikke giver flere spørgsmål end svar 35

36 36

37 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation Info-skærme, Ønske om at der i den digitale tidsalder stadig tages hensyn til, at nogle grupper (ældre medborgere og andre) ikke er "stærke" til IT. Også tilgodese disse borgeres behov Kommuniker til os på skærme når der er ventetid. Eventuelt med vores nr. i rækken (og okay at rykke ned i rækken hvis der kommer akutte patienter. Evt koble venteinfo til en app. så man kan forlade venteværelse og stadig kende sit nummer i rækken Skype-mulighed i forbindelse med stuegang Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Især ældre der kommer på sygehuset, så vær opmærksom på ikke at gøre alt digitalt da ældre er mindre kompetente til IT. Kommuniker til os på skærme når der er ventetid. Eventuelt med vores nr. i rækken Som patient opgive navn på pårørende der kan betjene digitale medier og så skabe adgang til at deltage på afstand i fx. stuegang eller samtale på plejehjemmet. Vigtigt at patient stadig selv får lov til at bestemme omfanger af pårørendes inddragelse Kan prøvesvar fremskyndes ved hjælp af yderligere teknologi Hvorfor er det vigtigt? Vigtigt at sikre at IT-systemer på tværs af regioner kan "tale sammen". Vigtigt at benytte digitale medier fordi afstande til sygehuse for nogle (pårørende og patienter) er meget lang Være opmærksomme på at vi ved digitalisering af mange/alle sygdoms-data samtidig udsætter os for en sårbarhed ved IT nedbrud og/eller attack på IT-systemer Hvilke ønsker har I til det fremover? Burde forvente at regioner stiller større krav til at udenlandske sundhedsmedarbejdere og evner at tale dansk. 37

38 Tema 6 kommunikation, Digital kommunikation Digital stuegang - med måde Brug digital stuegang der hvor det gavner. Digital kommunikation over afstande - få lægen til sengen, selv om vedkommende er et andet sted på sygehuset, i regionen, eller DK. Bedre ressourceudnyttelse, værdig anvendelse af digital kommunikation Er sygehusene gode nok til at bruge de muligheder, der er for digital kommunikation? Anvendelse af digital kommunikation er en udfordring for den ældre del af befolkningen Rummer en risiko for overkommunikation og medfølgende irritation - fordi det er lettere at kommunikere til mange på kort tid. Brug teknologien til påmindelser (giv bøder) Drop breve hvor man indkaldes til undersøgelse om 2 år Digital kommunikation hjælper også systemet Kommunikation over afstande - røntgen/scanninger Robotter til stuegang - med ansigt på video live - upersonligt Brug pengene på menneskelige ressourcer istedet for isenkram Telemedicin gavner - kronikernes kontakt med sygehuset. KOL projekt godt. Kan foldes ud på flere områder. Armbånd med chip - hvis du er kronisk patient, ikke kan tåle speciel medicin. Hvorfor er det vigtigt? Digital kommunikation kan - hvis det virker og bruges hensigtsmæssigt - gavne sundhedspersonalet og patienten gensidigt. Men vigtigt at sundhedsvæsenet stadigvæk har et ansigt. Risiko for at relationen mellem sundhedsvæsen og patient bliver upersonligt. Hvilke ønsker har I til det fremover? 38

39 Tema 7 kommunikation, Grænser Kommunikation på patientniveau At lære personalet at kommunikere bedre og mere direkte Det er OK at gåt tæt på patentienten men man skal blive bedre til at håndtere kommunikationen. Forstærket fokus på uddannelserne af sundhedspersonalet Tydelig kommunikation giver bedre patientoplevelse, bedre patienttilfredshed, bedre behandlingsforløb, sikrer forventningsafstemning Hvad må der spørges til og hvad må der ikke? Det er OK at spørge ind til livsstil - særligt hvis sygdommen tydeligt er udløst af livsstil Det er fair at spørge ind - lægen skal bruge det til en samlet vurdering af patienten, behandling osv. Der skal spørges diskret og værdigt - den moralske opsang skal være i en direkte kommunikation mellem læge og patient Stuegang i flersengsstuer giver ikke plads til diskretion. Fysisk indretning betyder noget. Er det vigtigt at kende og respektere patientens grænser? "Gør noget ved din livsstil før vi behandler dig" - OK men det skal gøres værdigt og diskret med opmærksomhed på hvordan man kommunikerer menneske til menneske. Hav fokus på kommunikationen på de sundhedsfaglige uddannelser Respekt for ressourcerne Sundhedspersonalet skal kigge indad - gå forrest med sund livsstil. Fej for egen dør. Sundhedspersonalet er jo også mennesker. Det kan være svært at vurdere hvor den enkelte patients grænse går. Patienter vil have det hele - men hvad gør de selv. Hvordan bør det fungere fremover? 39

40 Tema 7 kommunikation, Grænser Information om retigheder og pligter - Sygehuset skal skrive til patienten hvilke spørgsmål man vil stille og i brevet også huske dine egne spørgsmål Sygehuset skal lægge op til at alle spørgsmål er velkomne og der er ingen forkerte spørgsmål Det giver mere tryghed for patientern og de bliver hurtigere raske. Hvad må der spørges til og hvad må der ikke? Det skal være relevant Man skal forholde sig den målgruppen? Hvad må der ikke spørges til? det skal være tilladt at sige fra? KRAM faktorerne blive der spurgt i Nordjylland - fordi mange sygdomme er livstilsbetingede - Man skal ikke bare spørge om KRAM - oplysningerne skal bruges aktivt i den videre behandling. Der er forskel på det elektive og det akutte forløb. Brug af teknologi ved ældre eller andre der ikke selv kan kommunikere. Åbenhed er en vigtig forudsætning Pårørende begrænser sig selv - de skal opfordres til at spørge mere ind Ældre mennesker får ikke spurgt. Kan være nervøse, og får ikke stillet de rigtige spørgsmål - derfor skal man forberede sine spørgsmål. Der må spørges til alt - spørgsmålene kunne evt. fremsendes på forhånd. Der spørgers generelt for lidt til ting der kan have relevans for behandlingen. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete patient - men man skal kunne se sammenhængen og baggrunden for hvorfor man spørger. SMS: Husk at forbered de spørgsmål der fremgår af indkladelsesbrevet. Sygehuset skal skrive til patienten hvilke spørgsmål man vil stille og i brevet også huske dine egne spørgsmål.sms: Husk at forbered de spørgsmål der fremgår af indkladelsesbrevet. Sygehuset skal skrive til patienten hvilke spørgsmål man vil stille og i brevet også huske dine egne spørgsmål.inf Er det vigtigt at kende og respektere patientens grænser? Ja det er i orden at blive anbefalet at holde op med at ryge og drikke - og dyrke mere motion - det handler om at tage ansvar for sig selv. Hvordan bør det fungere fremover? Ikke altid - diagnoser skal ikke gives på flersengsstue heller ikke informatiorn om hvordan operationer er gået 40