Det lokale beskæftigelsesråd

Transkript

1 DAGSORDEN Det lokale beskæftigelsesråd Mødedato: Tirsdag den 12. april 2011 Mødested: Jobcenter Haderslev, mødelokale 1-2 Starttidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Afbud: Keld Pedersen, August Kragh Fraværende: Anni Schondelmeier, Britta H. Nielsen Bemærkninger:

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 142. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Høringssag - Den fremtidige aktiveringsindsats af nyt medlem til Det lokale beskæftigelsesråd Budgetoversigt Ansøgning til afholdese af Erhvervs- og uddannelsesmesse Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Styrkelse af virksomhedsindsatsen i samarbejde med DA Udvikling i ledighed, februar 2011 i Syddanmark Udvikling i ledighed, de forsikrede ledige, januar Ledighedsprognose Delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere, januar Virksomhedscenterforsøget og kampagnen virksomhedscenter Oprettelse af virksomhedspraktikpladser i Haderslev Kommune Orientering fra administrationen Orientering og spørgsmål fra medlemmer Eventuelt 159 Bilagsoversigt 160 Underskriftsside

3 142. Godkendelse af dagsorden DIJEST Godkendt 143. Godkendelse af referat DIJEST Helle meldte afbud og var ikke fraværende. Godkendt Bilag: 1 LBR referat 22. februar 2011 (49841/11) 144. Høringssag - Den fremtidige aktiveringsindsats DISANE / 10/26099 Som følge af den nye refusionsmodel på aktiveringsområdet, ny matchmodel og struktur i jobcentret, samt et stigende ønske om en mere effektiv og kvalitativ kommunal aktiveringsindsats i Haderslev Kommune, igangsatte Arbejdsmarkedschefen, med opbakning fra udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv, en reorganisering af den kommunale aktiveringsindsats. Denne reorganiseringsproces er nu færdig og den samlede plan fremlægges hermed til høring for Det Lokale Beskæftigelsesråd. Reorganiseringen indeholder følgende elementer; Ny indsatsstrategi for aktiveringsindsatsen Ny organisationsstruktur med fokus på udbud og efterspørgsel Nyt fagligt indhold og fleksibel tilbudspalette Relancering af enheden, herunder nyt navn, slogan, mission, vision 142

4 Ny metode og tilgang til mødet og arbejdet med borgeren. Den nye refusionsmodel bygger på erfaringerne om, at den hurtigste og mest effektive vej tilbage i job er ved aktivering ude på virksomhederne. Dette betyder, at den høje refusion fremover kun gives ved tilbud på en virksomhed via praktikforløb, løntilskud, virksomhedsrevalidering og ved delvis raskmelding af sygemeldte. Dette har medført en ændret økonomisk incitamentsstruktur. Fremadrettet yder vi en beskæftigelsesrettet aktivering alene til gavn for målet - altså at borgeren skal i arbejde, tage en uddannelse eller, igennem en aktiveringsproces, flytte sig tættere på arbejdsmarkedet. Vi aktiverer ikke for aktiveringens skyld og fokus er ikke længere på aktiveringsgrader men derimod på (job)effekt og progression i borgerens aktiveringsforløb. Efter udmeldingerne om den nye refusionsmodel blev det hurtigt tydeligt, at det var en nødvendighed at foretage en prioritering for den fremtidige indsats. Økonomien er ikke længere til, at yde en mangestrenget indsats for alle matchgrupper. Det var oplagt at prioriteringen blev taget med udgangspunkt i matchmodellen og den blev derfor som følgende: Match 1 ere er pr. definition jobklare. Match 1 ere der venter på en job mulighed eller virksomhedsrettet aktivering, skal alene hjælpes med at holde fokus på job og jobsøgning og skal derfor visiteres fx Intro JobKlub eller JobKlub et tiltag der for få midler sikrer kontakt til den ledige og sikrer borgerens jobfokus. Der skal altså ikke arbejdes i dybden med denne målgruppe. Dog kan match 1 ere med særligt behov herfor, eller med lang ledighedsperiode bag sig, visiteres til værkstedsaktivering inkl. fleksibel og individuelt tilrettelagte tilvalgsfag. Match 2 ere er pr. definition indsatsklare altså modtagelige for en indsats der kan flytte dem. Derfor visiteres match 2 ere til værkstedsaktivering inkl. fleksibel og individuelt tilrettelagte tilvalgsfag. Match 2 ere der, via aktiveringsindsatsen, er blevet klar til virksomhedsrettede aktiviteter, visiteres til for-forløb til virksomhedscentre eller til værkstedsaktivering inkl. JobKlub. Match 3 ere er pr. definition passive og er hverken jobklare eller indsatsklare. Derfor tilbydes denne målgruppe ikke beskæftigelsesrettet aktivering men visiteres til væresteder og lignende. Der skal fremadrettet øget fokus på at etablere særlige projekter for søgte/bevilgede puljemidler Reorganiseringen har taget sit udgangspunkt i ønskerne om mere kvalitet i den samlede indsats, forbedret kapacitetsudnyttelse og et ændret fokus imod en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Reorganiseringen har dog også skullet indfri et besparelseskrav på ca. 10 mio. i indeværende år og 15. mio i 2012 og overslagsårene. Den nye struktur er bygget op om tre hoved elementer; værksteder, fleksible tilvalgsfag og kontraktforløb. Hertil er der mulighed for mentortimer og/eller Zonen ydelser. Den nye struktur er bygget op om færre ledelsesniveauer med udgangspunkt i et ønske om 143

5 en fladere struktur. Den nye organisering er nærmere beskrevet i rapporten Reorganiseringen af den kommunale aktiveringsindsats og denne fremlægges og præsenteres på mødet den 12. april Økonomiske forhold De økonomiske konsekvenser af reorganiseringen er som følgende; Nuværende struktur Ny struktur Budget mio. Budget reduktion mio. Den resterende andel af det samlede besparelseskrav er indfriet via opsigelse eller genforhandling af kontraktforløb med private leverandører eller anden aktører. Personalemæssige forhold Gennemgående i hele procesforløbet med reorganiseringen har det været intentionen, at gennemføre reorganiseringen og indfri besparelseskravet med så få personalemæssige og kvalitetsmæssige konsekvenser som muligt. Det er dog hverken muligt, eller realistisk, at løse den stillede opgave helt uden disse afledte konsekvenser. Såfremt reorganiseringen godkendes i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 13. april 2011, vil det være nødvendigt med nye typer fagpersoner og specifikke kompetencer i enheden, derfor vil der ske afskedigelser. Kun i nogen grad kan funktionerne/stillingerne besættes ved omplacering og/eller omskoling af nuværende personale. Det er ikke realistisk, at omplacering eller omskoling i alle tilfælde er en mulighed, da den driftsmæssige omstilling skal ske hurtigst muligt. Opsigelser vil ske efter aktuelle overenskomstmæssige regler og gældende lovgivning. Procedure Sagen behandles som høringssag i Det lokale beskæftigelsesråd den 12. april Sagen er til endelig politisk behandling den 13. april 2011 i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv. Såfremt sagen godkendes igangsættes implementeringsfasen der forventes afsluttet sommeren Tovholder/informationsansvarlig Tovholder er Arbejdsmarkedschef, Helge Gellert. 144

6 Konsulent er Sanne Nielsen. Økonomiske Konsulenter er Svend Erik Jensen og Lene Pedersen. Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at præsentationen af reorganiseringen af Haderslev Kommunes kommunale aktiveringsindsats tages til efterretning. at høringspunkter fra Det lokale beskæftigelsesråd medbringes til behandling i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv. Godkendt 145. af nyt medlem til Det lokale beskæftigelsesråd DIJEST / 06/2784 I henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7 45 udpeges medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd af Byrådet, og består af følgende: 1. Op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 2. Op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO) 3. 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 4. 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation 5. Op til 2 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) 6. 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger (PLO) 7. 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat 8. Op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening. 145

7 I medfør af 45, stk. 4, har Borgmesteren besluttet, at formanden for Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv, er formand for rådet. Formandens suppleant er næstformanden for Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv. Samtidig udpeger Byrådet på samme måde en suppleant for hvert medlem. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen og funktionsperioden regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. I januar 2010 havde forvaltningen tilskrevet organisationerne. Integrationsrådet kunne ikke udpege et medlem på daværende tidspunkt, men har på møde den 14. december 2010 indstillet Reza Shanjani som medlem i LBR. Procedure Sagen sendes til orientering i Det lokale beskæftigelsesråd den 12. april Sagen indledes i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 13. april 2011 og afgøres i Byrådet den 28. april Tovholder/informationsansvarlig Sekretær for Det lokale beskæftigelsesråd Jesper Stockmarr Erhvervs og Borgerservice indstiller, at Det lokale beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. Integrationsrådets indstilling af nyt medlem anbefales i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og godkendes i Byrådet. Godkendt 146. Budgetoversigt 2011 DIJEST / 06/2784 Budgetoversigt 2011 er vedlagt. 146

8 Tovholder/informationsansvarlig Jesper Stockmarr Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning Godkendt Bilag: 1 LBR budget 2011_ pdf (65695/11) 147. Ansøgning til afholdese af Erhvervs- og uddannelsesmesse DIJEST / 07/266 Jobcenter Haderslev og UU-Haderslev er gået sammen om at planlægge og afholde en messe, hvor målgruppen er unge fra uddannelsessystemet og ledige. Jobcentret og UU søger om midler til afholdelse af messen. Økonomiske forhold Der ansøges om kr ekskl. moms der afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Tovholder/informationsansvarlig Helge Gellert Erhvervs og Borgerservice indstiller, at LBR godkender ansøgningen på kr kr. ekskl. moms til afholdelse af Erhvervs- og uddannelsesmesse. 147

9 Godkendt Bilag: 1 Ansøgning Erhvervs og Uddannelsesmesse 1. november 2011 (66020/11) 148. Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2012 DIJEST / 06/2784 Beskæftigelsesministeren har nu udmeldt de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Ministeren lægger vægt på en aktiv og tidlig beskæftigelsesindsats, som hun mener er en afgørende forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Det er det, de beskæftigelsespolitiske mål for 2012 tager sigte på. Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de beskæftigelsespolitiske mål fra 2011 i Hun mener de nuværende fire mål er godt dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentrene står overfor i de kommende år, og en videreførelse af målene vil sikre kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats. Jobcentrene skal fortsat have fokus på at imødegå en stigning i ledigheden, og især i langtidsledigheden, herunder gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af den 2-årige dagpengeperiode. Det er samtidig vigtigt, at jobcentrene fastholder fokus på de svagere grupper og sætter ind med en forebyggende indsats, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet reintegreres på arbejdsmarkedet i stedet for at tilgå permanent offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeren mener, at et godt og professionelt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er afgørende for jobcentrenes succes med at løse opgaven med at få flere borgere i job med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål. Det er vigtigt, at jobcentrene både kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og yder en god virksomhedsservice. Beskæftigelsesministeren har fremsendt en pjece med input til at forbedre og udvikle jobcentrenes samarbejde med virksomhederne, som Beskæftigelsesrådet har udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sammen med Beskæftigelsesrådet vil 148

10 Beskæftigelsesministeren opfordre alle kommuner og LBR" er til at bruge pjecen i arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2012 og i den lokale strategi for virksomhedssamarbejdet. Det er Beskæftigelsesministerens forventning, at alle kommuner vil have fokus på og være ambitiøse i forhold til de fire udmeldte mål. For 2012 udmeldes følgende beskæftigelsespolitiske mål: 1. Mål: Ledige skal hurtigt tilbage I job - Langtidsledigheden skal bekæmpes Målet opgøres således: Jobcentrene skal sikre. at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentligforsørgelse begrænses mest muligt. 2. Mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Målet opgøres således: Jobcentrene skal sikre. at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydeise. fleksjob ogførtidspension) begrænses mest muligt. 3. Mål: Unge skal i uddannelse eller job Målet opgøres således: Jobcentrene skal sikre. at antallet af unge under 30 år på offentligforsørgelse begrænses mest muligt. 4. Mål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Målet opgøres således: Jobcentrene skal sikre. at antallet afikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligforsørgelse begrænses mest muligt. Beskæftigelsesministeren oplyser, at udmeldingen af indsatsområder for anvendelsen af tilskuddene til de lokale beskæftigelsesråd for 2012 forventes at ske medio Tovholder/informationsansvarlig Helge Gellert 149

11 Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning. Den 2-årige dagpengeperiode blev drøftet og der undersøges hvor mange det drejer sig om. Der gives desuden en orientering om seniorjob på næste møde. Orienteringen blev taget til efterretning. Bilag: 1 Pjece_Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder (66022/11) 149. Styrkelse af virksomhedsindsatsen i samarbejde med DA DIJEST / 06/2784 Et godt og smidigt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret er afgørende i bestræbelserne på at håndtere de betydelige udfordringer, som i de kommende år vil blive konsekvensen af en faldende arbejdsstyrke. Virksomhederne oplever igen efter finanskrisen en mangel på kvalificerede medarbejdere. Et godt og smidigt samarbejde er altid grundlaget for et vellykket udbud af arbejdskraft. Virksomhederne bør få en hurtig, kompetent og resultatorienteret service. Det samme udgangspunkt bør imidlertid også være til stede, når jobcentret er offensiv i sin servicering af virksomhederne. Det er en del af et godt og smidigt samarbejde, at jobcentret udviser interesse for, om en virksomhed faktisk får løst sit rekrutteringsbehov. En anden central samarbejdsrelation er jobcentrets samspil med virksomhederne i de tilfælde, hvor virksomheder medvirker i optræningen af ledige og andre modtagere af offentlige ydelser via løntilskuds- og praktikpladser. 150

12 Derudover har beskæftigelsesministerens udmeldinger om en øget virksomhedsrettet aktivering og senest en omlægning af refusionssatser betydet, at jobcentrene har et yderligere incitament til at øge samarbejdet med virksomhederne. LBR er repræsenteret ved 3 medlemmer fra DA, som i høj grad kan bidrage til at få udarbejdet en virksomhedsrettet indsats, som kan give virksomhederne bedre service. Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at LBR drøfter mulighederne for at DA-repræsentanterne kan bidrage til den virksomhedsrettede indsats. Punktet blev drøftet Udvikling i ledighed, februar 2011 i Syddanmark DILOHE / 09/1102 De nyeste ledighedstal viser, at det sæsonkorrigerede antal af ledige faldt med 700 personer fra januar til februar og ledigheden er dermed faldet. Den faktisk registrerede ledighed er på nettoledige i Syddanmark i februar Sammenlignet med udviklingen i forhold til samme måned sidste år er ledigheden faldet med 10,4%. Hvis antallet af aktiverede tælles med, faldt ledigheden med 800 personer i det seneste år, et fald på 2,1%. Dermed er der såkaldte bruttoledige i Syddanmark i februar. Ligesom ledigheden samlet set viser et fald over det seneste år, viser det seneste halve års udvikling en positiv tendens. Faldet i ledigheden kommer især fra en nedgang i ledigheden inden for industrien, herunder Byggefag, Metal og 3F. Derudover er ledigheden faldet for mænd, men er steget for kvinder. Bilag 1, Udvikling i ledighed i Haderslev Kommune, viser udviklingen over de sidste to år. For Haderslev er bruttoledigheden faldet inden for det sidste år. Inden for den sidste måned er udviklingen status quo på 6,4%. Haderslev Kommune ligger stadig under bruttoledighedsprocenten for Syddanmark på 6,6% og under Landsplan på 6,5%. Vejen 151

13 Kommune er den af vore nabokommuner, der har den laveste bruttoledighed på 5,5%, medens Fredericia er den nabokommune der har den højeste bruttoledighed på 7,2%. 3F, som pr 1. januar også omfatter Træ-Industri-Byg (TIB), har flest ledige i Syddanmark med , men i forhold til januar 2010 er ledigheden i 3F faldet med 8,7% Både mænd og kvinders ledighed er steget som følge af finanskrisen. Kvinder har traditionelt haft en højere ledighed end mænd. Dette ændrede sig under krisen, hvor det var typisk mandefagene (industri og bygge/anlæg), der blev ramt af stigende ledighed. Mænd fik en højere ledighed end kvinder. Ledigheden er nu faldende for de typiske mandefag og der ses stigning for eksempelvis FOA, hvor kvinder traditionelt dominerer. Det har betydet, at mænd det seneste halve år har haft en mere positiv ledighedsudvikling end kvinder. Mænd har dog fortsat en højere ledighed og i februar var ledighedsprocenten på 7,5%, mens kvinder havde en ledighedsprocent på 5,6%. Erhvervs- og Borgerservice, Jobcentret, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Godkendt Bilag: 1 Bilag 1 - Udvikling i ledighed i Haderslev Kommune.pdf (69360/11) 151. Udvikling i ledighed, de forsikrede ledige, januar 2011 DILOHE / 10/21815 De nyeste ledighedstal for De Forsikrede Ledige viser, at bruttoledigheden er steget med 83 fuldtidsledige inden for det sidste år. Haderslev Kommunes bruttoledighed er på fuldtidsledige, samme måned 2009 havde vi fuldtidsledige. Udviklingen viser en stigning af fuldtidsledige siden august 2010, og i forhold til sidste måned er antallet af fuldtidsledige steget med 172 fuldtidsledige. Sammenlignet med vore nabokommuner, er Haderslev den kommune, der har haft den største stigning i bruttoledigheden inden for det sidste år. Ledigheden stiger med 6%, svarende til 83 fuldtidsledige, hvor Vejen har nedgang i bruttoledigheden på 5%. Bilag 1, viser udviklingen i bruttoledigheden for Haderslev Kommune, samt vore nabokommuner. Haderslev Kommunes bruttoledigheden er på 5,4% af arbejdsstyrken. Vejen Kommune er den af vore nabokommuner der ligger lavest med en 152

14 ledighedsprocent på 4,9%. Aabenraa Kommune ligger højest med en bruttoledighed på 5,7% af arbejdsstyrken. Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 30. marts Tovholder/informationsansvarlig Helge Gellert, Jobcenter Erhvervs- og Borgerservice, Jobcentret, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Godkendt Bilag: 1 Bilag 1 - Udvikling i bruttoledighed, de forsikrede ledige, i Haderslev Kommune, samt nabokommuner.pdf (58985/11) 152. Ledighedsprognose DILOHE / 11/8632 Finansministeriet har udarbejdet prognose for ledigheden i Syddanmark. Denne er nedbrudt på kommuneniveau til brug for blandt andet budgetlægningen i de syddanske kommuner. De faktiske ledighedstal er fra Jobindsats.dk. Til beregning af prognosen for er anvendt faktisk ledighedstal for 1. kvartal kvartal Fremskrivningen for Syddanmark er beregnet på baggrund af Finansministeriets seneste prognose fra december Fremskrivningen for kommunerne er efterfølgende beregnet med samme udvikling som i regionen som helhed. Der er således ikke taget højde for eventuelle særlige lokale forhold. 153

15 Prognosen viser, at den samlede ledighed vil stige med 1,85 pct. fra 2010 til Samtidig forventes ledigheden at falde med 5 pct. i Prognose - Årstal A-dagpenge Kontanthjælp Samlet ledighed Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 30. marts Tovholder/informationsansvarlig Helge Gellert, Jobcenter Erhvervs- og Borgerservice, Jobcentret, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Godkendt Bilag: 1 Bilag 1, Ledighedsprognose pdf (59957/11) 153. Delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere, januar 2011 DILOHE / 11/8680 KL har lanceret et nyt nøgletal i KL s Kommunebenchmark. Dette nøgletal giver os mulighed for at benchmarke kommunens delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere. 154

16 Der er en række fordele forbundet med delvise raskmeldinger, hvor den sygemeldte arbejder nogle timer om ugen. Delvise raskmeldinger er et skridt i den rigtige retning. For den sygemeldte betyder en delvis raskmelding, at chancerne for at vende tilbage til et normalt arbejdsliv forbedres. Sygemeldte, der bliver delvist raskmeldt, fastholder således i højere grad tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt sygdom end de personer, der har været sygemeldt på fuld tid. Hertil kommer, at samfundet får glæde af den arbejdskraft, der trods alt er hos de delvist raskmeldte. Bilag 1 viser kommunernes fordeling af delvise raskmeldinger. Haderslev Kommune ligger i det mørkegrønne felt med ml pct. raskmeldinger. Landsgennemsnittet er på 15 pct. og for Region Syddanmark ligger gennemsnittet på 15,4 pct. Bilag 2, Delvise raskmeldinger i procent af sygedagpengeforløb, viser Haderslev Kommunes andel af delvise raskmeldinger over de sidste tre måneder. Hvis vi sammenligner os inden for klyngen, havde Haderslev Kommune i november 2010, hvor KL lavede undersøgelsen, den højeste andel af delvise raskmeldinger i procent af sygedagpengeforløbene. 14,2 pct. af vore sygedagpengesager var for borgere der var delvist raskmeldte. Samme billede gør sig gældende i januar 2011, hvor Haderslev Kommunes andel af delvist raskmeldinger ligger på 13 pct. Delvise raskmeldinger anvendes mest for kvinder og for sygedagpengemodtagere over 40 år. Det kan der være en naturlig forklaring på, men det kan være en god ide at sætte fokus på dette mønster og vurdere, om delvise raskmeldinger i højere grad kan sættes i spil i forhold til mændene og i forhold til de yngre sygedagpengemodtagere. Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 30. marts Tovholder/informationsansvarlig Helge Gellert, Jobcenter Erhvervs- og Borgerservice, Jobcentret, indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Godkendt 155

17 Bilag: 1 Bilag 1, Kommunebenchmark delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere.pdf (59834/11) 2 Bilag 2, delvise raskmeldinger i prc.pdf (59833/11) 154. Virksomhedscenterforsøget og kampagnen virksomhedscenter DIJEST / 09/8540 Virksomhedscentre er en velafprøvet metode til at få flere af de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. Evaluering af Virksomhedscenterforsøget viser, at: en større andel fra de tidligere match 4 bliver selvforsørgende efter udslusning fra virksomhedscentre end fra andre aktiveringstilbud for de tidligere match 4. en større andel bliver afklaret i forhold til arbejdsmarkedet, og vejen mod beskæftigelse bliver mere målrettet. Det kan ses ved, at passivitetsgraden efter endt aktivering i virksomhedscentre er lavere end efter andre tilbud og ved, at andelen, der kom i løntilskudsjob efter et forløb i et virksomhedscenter, er højere. de 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget med virksomhedscentre har alle forankret virksomhedscenterkonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. Antallet af virksomhedscentre er stadigt stigende, trods finanskrise. Jobcenter Haderslev deltog pr. 1. september 2009 i projekt Virksomhedsforsøget, der udløb den 31. december Konsulenthuset DISCUS har udviklet og implementeret hovedforsøget og har fungeret som sparringspartner for Jobcenter Haderslev. I et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb, hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med personens øvrige problemer. Virksomhedscentre gør op med den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer i praktik på en virksomhed. Der blev ved startet af projektet oprettet en styregruppe bestående af jobcenterchefen, en projektkoordinator, en konsulent til udarbejdelse af handleplan og et medlem fra LBR. Styregruppen har afholdt sit sidste møde den 17. februar 2011, hvor det belv besluttet af nedlægge styregruppen, da projektet er overgået til drift i jobcentret. DISCUS er ved at udarbejde en samlet rapport over projektet. Så snart den forelægger, vil den blive forelagt LBR. 156

18 Tovholder/informationsansvarlig Jesper Stockmarr Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efteretning. Godkendt 155. Oprettelse af virksomhedspraktikpladser i Haderslev Kommune DILOHE / 11/4560 Af lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 49 a fremgår, at kommunen skal underrette Det Lokale Beskæftigelsesråd, om anvendelse af virksomhedspraktikpladser. Kommunen skal underrette Det Lokale Beskæftigelsesråd en gang om måneden. Antal af virksomhedspraktikpladser har i 2010 ligget på et gennemsnit på 77 praktikpladser pr. måned. Tendensen er dog stigende, således at man i årets første tre måneder ligger 11 pct. højere end året før. Figur 1. viser udviklingen i antal praktikpladser i Haderslev Kommune 157

19 Bilag 1, Oprettelse af praktikpladser, viser en oversigt over hvilke typer virksomheder praktikpladserne er oprettet under. Samtidig vises der også en oversigt over hvilke erhvervsområder de er oprettet under, og endeligt fordelt ud på hver enkelt virksomhed. Tovholder/informationsansvarlig Jesper Stockmarr Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Underretningen tages til efterretning Der undersøges hvilken forsørgelse borgerne kommer fra. Underretningen er godkendt. 158

20 156. Orientering fra administrationen DIJEST Jesper Stockmarr orienterede om LM Glasfiber. Jesper Stockmarr orienterede om en forespørgsel fra UU om et projekt for motivation fra grundskole til erhvervsliv Orientering og spørgsmål fra medlemmer DIJEST Der ønskes en anden arbejdsform på seminarerne for LBR og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv. Medlemmerne skal gøres mere aktive i seminaret Eventuelt DIJEST - 159

21 Bilagsoversigt 143. Godkendelse af referat 1. LBR referat 22. februar 2011 (49841/11) 146. Budgetoversigt LBR budget 2011_ pdf (65695/11) 147. Ansøgning til afholdese af Erhvervs- og uddannelsesmesse 1. Ansøgning Erhvervs og Uddannelsesmesse 1. november 2011 (66020/11) 148. Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Pjece_Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder (66022/11) 150. Udvikling i ledighed, februar 2011 i Syddanmark 1. Bilag 1 - Udvikling i ledighed i Haderslev Kommune.pdf (69360/11) 151. Udvikling i ledighed, de forsikrede ledige, januar Bilag 1 - Udvikling i bruttoledighed, de forsikrede ledige, i Haderslev Kommune, samt nabokommuner.pdf (58985/11) 152. Ledighedsprognose Bilag 1, Ledighedsprognose pdf (59957/11) 153. Delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere, januar Bilag 1, Kommunebenchmark delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere.pdf (59834/11) 2. Bilag 2, delvise raskmeldinger i prc.pdf (59833/11) 160

22 Underskriftsside Finn Lykkeskov Formand Keld Pedersen August Kragh Anni Schondelmeier Britta H. Nielsen Ejnar Skytte Ankersen Hans Bondo Hansen Helle B. Nielsen John Lauridsen John Carstensen Per Birkelund Teddy Pedersen Reza Shanjani /Jesper Stockmarr 161