AFRAPPORTERING SOCIAL SÆRTILSKUDSPULJE 17

Transkript

1 AFRAPPORTERING SOCIAL SÆRTILSKUDSPULJE 17 Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 16. august Indledning Økonomi og Indenrigsministeriet har bevilliget Køge Kommune et tilskud på kr. 32 mio. fra den sociale særtilskudspulje ( 17) i perioden Center for Dansk og Integration Køge Rådhus Torvet Køge Køge Kommune har benyttet midlerne til at sikre positiv udvikling i de 4 store almene boligområder (Ellemarken, Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken) i samarbejde med Helhedsplanen og Politiet. Alle fire almennyttige boligområder er særligt udsatte som følge af, at beboerne er kendetegnet ved lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau og en høj andel af flygtninge- og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Hertil kommer betydelige problemer med bandekriminalitet. Der har været særligt fokus på udviklingen i følgende forhold: Tlf Fax Kontakt: Ulf Lolk Larsen Direkte tlf: Mail: ulf.larsen@koege.dk Den generelle socioøkonomiske sammensætning i de 4 områder, herunder særligt fokus på indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse Antal opsøgte misbrugere øges og andelen heraf, som kommer i behandling, øges Større andel årige som fuldfører en ungdomsuddannelse Andelen af 18+-årige personer, som er kriminelle, reduceres. 2. Indsatsområder og målepunkter Formålet med det tværgående arbejde, som er beskrevet i den boligsociale helhedsplan, er at fokusere indsatsen - der hvor der er behov at dele viden og erfaringer på tværs, samt undgå at problemerne flytter rundt. For at kunne følge effekten af de mange forskellige indsatser, har Køge Kommune opstillet en række målbeskrivelser, med tilhørende målepunkter, som kommunen årligt følger op på. Målepunkterne inkluderer opfølgning på de oplysninger, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har ønsket inddraget i partnerskabet for Side 1/15

2 I det der er tale om en tværgående indsats, er nogle af målepunkterne sammenfaldende for de 4 indsatsområder. Målsætningerne fastsættes så de dækker de 4 tværgående indsatsområder: Børn og Unge, Social og Sundhed, Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv samt Kriminalpræventiv Indsats. 2.1 Børn og Unge Styrket livskvalitet hos børn og unge i særligt udsatte familier Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af mistrivsel både i og uden for hjemmet end i de andre dele af kommunen. Der er således bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale problemer mv., end det er tilfældet andre steder i kommunen. De fire boligområder er ligeledes overrepræsenteret i statistikkerne vedr. underretninger. På baggrund af ovenstående udfordringer har Køge Kommune fastsat følgende målsætninger på indsatsområdet Børn og Unge : Målsætning: Køge Kommunes målsætning er gennem forebyggende indsats at forbedre livskvaliteten for børn og unge i familier med særligt sociale problemstillinger i de fire boligområder. Målepunkter 1. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år. 2. Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode. 3. De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling. 4. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år. Side 2/15

3 ad 1) Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal reduceres år for år. Klassetrin Ulovligt Fravær 2012/13 Fravær 2012/13 Ulovligt Fravær 2013/2014 Ellemarksskolen Fravær 2013/14 Ulovligt Fravær 2014/2015 Fravær 2014/ kl 0,3 % 6,3 % 1,1 % 5,3 % 0,4 % 4,7 % kl. 0,4 % 6,4 % 0,9 % 7,1 % 1,1 % 7,6 % 7 9. kl. 0,6 % 5,6 % 0,9 % 6,9 % 0,5 % 6,5 % I alt 0,4 % 6,2 % 0,9 % 6,4 % 0,6 % 6,2 % Kirstinedalsskolen kl 2,8 % 7,2 % 0,7 % 3,3 % kl. 1,5 % 6,7 % 1,2 % 4,7 % 1,2 % 4,7 % 0,6 % 4,7 % 7 9. kl. 2,3 % 6,7 % 1,5 % 4,8 % 0,9 % 6,6% I alt 2,3 % 6,9 % 1,1 % 4,2 % 0,9 % 5,3 % Hastrupskolen kl 0,3 % 5,5 % 0,8 % 3,9 % 0,9 % 5,4 % kl. 0,5 % 4,5 % 0,9 % 4,7 % 1,0 % 6,5 % 7 9. kl. 0,1 % 5,3 % 0,6 % 4,9 % 0,9 % 5,3 % I alt 0,3 % 5,2 % 0,8 % 4,5 % 0,7 % 5,6 % Asgårdskolen kl 0,6 % 6,8 % 1,0 % 6,2 % 0,8 % 5,2 % kl. 0,8 % 5,6 % 1,6 % 5,3 % 0,7 % 5,1 % 7 9. kl. 3,3 % 7,8 % 1,9 % 5,8 % 0,3 % 4,4 % I alt 1,5 % 6,8 % 1,4 % 5,8 % 1,3 % 5,8 % Kilde: skolernes fraværsstatistik (interne datatræk, Køge Kommune, maj 2015) Af tabel 1 fremgår det, at skolerne har en fraværsprocent, der i 2014/15 varierer fra 5,6 til 6,2. Ellemarkskolen (6,2) topper listen, men Hastrupskolen har haft en negativ udvikling fra seneste måling. Ser man på graden af ulovligt fravær topper Asgårdsskolen listen med 1,3. Der dog tale om en positiv udvikling på alle skoler, når man ser på ulovligt fravær. Da tallene er meget små, kan en enkelt elev markere sig tydelig i statistikken og forårsage, at en stigning i fraværet trods en målrettet indsats. Alle skoler har nu tilknyttet en forebyggende rådgiver og en inklusionskonsulent som arbejder med fraværsproblemer i konkrete tilfælde. Side 3/15

4 Efter en forsøgsperiode med brug af e-protokol på Kirstinedalsskolen ventes der nu på kommunalt niveau på udvikling af et lignende system som kan leve op til kravene om opsamling af data. Det betyder at registrering på timebasis og øjeblikkelig sms-besked til forældrene ved ulovligt fravær på et tidspunkt vil blive et arbejdsredskab på alle skoler. Det er ikke muligt eksklusivt at trække fraværsstatistik på adresser for de fire boligområder, kun for de enkelte skoledistrikter tilknyttet de 5 skoler. For Hastrupskolen gælder desuden, at skolen har en del elever i fælleskommunale modtageklasser og i en læseklasse, der ikke kommer fra skolens eget distrikt. Ad 2) Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige periode. Megafon har i oktober 2013, foretaget en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (18+) beboere i de 4 boligområder. Trivsels- og sundhedsundersøgelsen målte bl.a. på beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Denne stikprøveundersøgelse er gentaget i boligområderne i april Undersøgelsen fra 2016 konkluderer, at der overordnet ses en positiv udvikling i alle 4 boligområder ift. mental sundhed og trivsel (herunder beboernes generelle tilfredshed med livet og grad af stress) samt ift. beboernes generelle sundhed (herunder rygning). Ser man på udvikling fra ift. alkoholvaner, motionsvaner og til dels social kapital (hvor stor en andel af beboerne i de 4 boligområder, der føler sig ensomme), er der tale om status quo. For uddybning vedlægges hele undersøgelsen som bilag. Side 4/15

5 Ad 3) De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer 1 skal forbedres over den fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige konjunkturudvikling. Målsætning: andelen af husstande i hvert af boligområderne, som har en samlet indkomst på under kr. om året, skal falde og nærme sig niveauet for kommune og landet generelt. ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet Andel med indkomst kr. årligt % 59 % 46 % 57 % 32 % 39 % % 59 % 47 % 56 % 32 % 38 % % 57 % 39 % 58 % 35 % 40 % Andel med indkomst kr. årligt % 34 % 40 % 36 % 32 % 31 % % 35 % 40 % 36 % 33 % 31 % % 35 % 45 % 36 % 33 % 32 % Andel med indkomst > kr. årligt % 6 % 14 % 7 % 35 % 30 % % 6 % 14 % 6 % 35 % 30 % % 8 % 15 % 7 % 32 % 27 % (kilde dst.dk - INDKF22, , 2014 og 2015) Udviklingen set ift. gennemsnitligt indkomstgrundlag er stor set uforandret for beboerne samlet set i de fire boligområder. Både over hele perioden og fra 2014 til Andelen af borgere med en indkomst under kr. er således 35 % i Køge Kommune i 2015, mens den i gennemsnit i boligområderne er 56 %. De tilsvarende tal for 2014 er hhv. 32 % og 57 %. Samtidig har 8 % af beboerne i boligområderne en indkomst over mod 32 % i Køge Kommune i 2015 mod hhv. 7 % og 35 % i Det betyder at der fortsat er en markant forskel på indkomstniveauet imellem boligområderne og Køge Kommune generelt. 1 Socioøkonomiske indikatorer operationaliseres som husstandsindkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau. Side 5/15

6 Dog skal det bemærkes, at der i Søparken ses en markant positiv udvikling. Således er andelen af beboere med indkomst under kr. faldet fra 47 % i 2014 til 39 % i 2015, mens andelen af beboere med indkomst mellem kr. er steget fra 40 til 45 % i samme periode. I Køge Kommune og på landsplan ses et fald i andelen af borgere med gennemsnitlig indkomst over kr. om året, men i Ellemarken og Søparken er de svagt stigende. Ad 4) Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år for år. Tabel 3: Antal underretninger fordelt på boligområder Antal underretninger Antal underretninger Udvikling i procent Hastrupparken Søparken Karlemoseparken Ellemarken I alt (Kilde: Interne datatræk maj 2016 alle modtagne underretninger jf i SEL) Familierådgivningen i Køge Kommune har i de senere år oplevet en særdeles markant stigning i antallet af underretninger. Således er der i 2013 indkommet over dobbelt så mange underretninger som i 2012, ligesom tallet i 2014 fortsat er steget. Antallet af underretninger var i 2014 på 1242 mens at der i 2015 blev modtaget 1325, hvilket svarer til en stigning på 6,7 %. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at der er kommet øget fokus på at underrette, hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller vanrøgt eller af andre grunde kan have behov for særlig støtte. Samtidig er der sket en skærpelse af kommunens sagsbehandling i underretningssager. Der stilles bl.a. krav om, at der inden 24 timer skal tages stilling til, om der er behov for akut indgriben, og krav om, at underretninger i allerede eksisterende sager skal medføre, at en eller flere andre personer end sagsbehandler skal genvurdere sagen. På denne baggrund er det sandsynligt, at antallet af underretninger fortsat vil være stigende i de kommende år. Stigningen i antal underretninger er nødvendigvis ikke negativt idet der bl.a. er mulighed for at komme tidligere ind og forebygge/foregribe at problemet udvikler sig. Det skal dog bemærkes at der i de fire boligområder er en stigning på 21 % i antallet af underretninger i forhold Side 6/15

7 til 6,7% i det samlede antal underretninger. Da trivselsundersøgelsen (omtalt på side 4) indikerer, at trivslen for voksne i perioden samtidig er steget, kan stigningen skyldes, at der generelt er kommet en øget bevågenhed på børnene i boligområderne i samme periode. 2.2 Social og Sundhed Styrket livskvalitet hos beboere med særlige sociale problemer Socialpsykiatrien i Køge Kommune oplever et stigende antal borgere med behov for behandling samtidig med, at indlæggelserne bliver kortere, og der kommer flere ambulante behandlinger og flere skadestuebesøg på området. Samtidig kan der konstateres flere børn og unge med sindslidelser. I de fire boligområder er der en overrepræsentation af borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, herunder borgere på førtidspension. I alle fire boligområder er der desuden en overrepræsentation af husstande med enlige både med og uden børn set i forhold til det gennemsnitlige billede i Køge Kommune. Således er andelen af enlige forældre fx mere end dobbelt så stor i tre ud af fire boligområder. Disse har øget risiko for at føle ensomhed og en forringet livskvalitet, bl.a. som følge af ikke at have et tæt netværk. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at forbedre livskvaliteten for beboere med særlige sociale problemstillinger i de fire boligområder. Målepunkter 5. Andelen af borgere i boligområderne, der føler sig ensomme, skal reduceres år for år. 6. Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne, skal nærme sig andelen i kommunen samlet. 7. Antallet af borgere med alkoholproblemer i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. 8. Antallet af borgere med stofmisbrugsproblemer i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf, som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. 9. Antallet af ubehandlede sindslidende i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf, som hjælpes i offentlig finansieret behandling, skal ligeledes øges år for år. Side 7/15

8 Ad 5) Andelen af borgere i boligområderne, der føler sig ensomme, skal reduceres år for år. Megafon har i oktober 2013, foretaget en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne (18+) beboere i de 4 boligområder. Trivsels- og sundhedsundersøgelsen målte bl.a. på beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Denne stikprøveundersøgelse er gentaget i boligområderne i april Undersøgelsen fra 2016 konkluderer, at der overordnet ses en positiv udvikling i alle 4 boligområder ift. mental sundhed og trivsel (herunder beboernes generelle tilfredshed med livet og grad af stress) samt ift. beboernes generelle sundhed (herunder rygning). Ser man på udvikling fra ift. alkoholvaner, motionsvaner og til dels social kapital (hvor stor en andel af beboerne i de 4 boligområder, der føler sig ensomme), er der tale om status quo. For uddybning vedlægges hele undersøgelsen som bilag. Ad 6) Andelen af borgere på førtidspension i boligområderne, skal nærme sig andelen i kommunen samlet. Målsætning operationaliseres som: Andelen af årige i boligområderne, som er på førtidspension, skal nærme sig kommune- og landsgennemsnittet, som i øjeblikket er ca. halv så stor som i boligområderne. Tabel 4: Andelen af årige, der modtager førtidspension. ÅRSTAL Hastrupparken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Hele landet % 14 % 11 % 14 % 3 % 4 % Andel på førtidspension % 13 % 10 % 14 % 6 % 7 % % 13 % 9 % 14 % 5 % 6 % Andel årige (kilde dst.dk PEN11, , og ) Af den samlede andel førtidspensionister i boligområderne er der fortsat flere beboere på førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Der ses dog et lille fald i andelen af førtidspensionister i Side 8/15

9 boligområderne fra 2013 til Modsat opleves en lille stigning i Køge Kommune generelt, som på landsplan. Ad 7, 8 og 9) Antallet af borgere med alkoholproblemer, stofmisbrugsproblemer samt ubehandlede sindslidende i boligområderne, der opspores, øges, og andelen heraf som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år. Tabel 5: Udgifter alkohol, stofmisbrug og psykiatri , Køge Kommune (fordelt på kr. pr. person) 2 ÅRSTAL Hastrup- Parken Ellemarken Søparken Karlemoseparken Køge Kommune Behandling af alkoholmisbrug Behandling af stofmisbrug Psykiatri (Kilde: interne datatræk juni 2016 og esundhed juni Anonym rådgivning og behandling medregnes ikke) Det er vanskeligt at opgøre, den reelle udgift til alkoholbehandling, da tidligere erfaring og analyser på området viser, at stort set al alkoholbehandling foregår som anonym behandling på Lænkeambulatoriet. 2.3 Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv Indsats for øget arbejdsmarkedstilknytning De fire almene boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af beboere med lav grad af uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med Køge Kommune generelt. Og set i forhold til alder er ungdomsledigheden overrepræsenteret. Selvom ledighed i alle aldre er et problem, er ledighed blandt de unge i særlig grad et problem, fordi vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet fra starten, øger risikoen for at dette præger resten af arbejdslivet. 2 Tal for Køge Kommune er resultat af samtlige cpr-bogførte udgifter på de 3 områder, divideret med samlet folketal. Dermed er der ikke tale om kommunens samlede udgifter på områderne men alene de udgifter, der kan henføres til enkeltpersoner, og dermed er sammenlignelige med udtræk tallene fra boligområderne. Side 9/15

10 Erfaringer fra skolerne i nærområdet viser, at mange forældre har svært ved at støtte op omkring deres børns skolegang. Dette kan bl.a. skyldes forældrenes egen manglende skolebaggrund, og i nogle tilfælde manglende kendskab til det danske uddannelsessystem. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at øge uddannelsesparatheden og arbejdsmarkedstilknytning hos beboerne i de udsatte boligområder. Målepunkter 10. Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. 11. Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år. 12. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Ad 10) Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode. Tabel 6: Erhvervsfrekvens (%) for årige fordelt på område, køn og herkomst Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune Hele landet Årstal Dansk oprindelse Indvandrere/efterkommere Mand Kvinde I alt Mand Kvinde I alt % 47 % 57 % 46 % 39 % 43 % % 55 % 60 % 44 % 36 % 40 % % 56 % 58 % 36 % 27 % 31 % % 60 % 62 % 57 % 49 % 52 % % 60 % 64 % 54 % 47 % 50 % % 60 % 63 % 53 % 49 % 51 % % 58 % 62 % 55 % 41 % 48 % % 55 % 60 % 54 % 38 % 46 % % 57 % 60 % 50 % 37 % 43 % % 62 % 70 % 50 % 38 % 44 % % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % % 66 % 70 % 52 % 33 % 42 % % 77 % 79 % 64 % 55 % 59 % % 78 % 79 % 62 % 53 % 58 % % 78 % 79 % 58 % 51 % 55 % % 75 % 77 % 62 % 54 % 58 % % 75 % 77 % 63 % 54 % 58 % % 76 % 77 % 58 % 52 % 55 % (Kilde dst.dk - RAS1F1, , og ), Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkeds-tilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede. Arbejdsstyrke-statistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkeds-regnskab (AMR) Beboerne i de fire områder har fortsat i 2015 en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end borgere i Køge Kommune generelt. Ser man samlet på udviklingen fra 2013 til 2015, kan følgende uddrages; Beboerne med dansk herkomst i boligområderne oplevede en stigning i Side 10/15

11 erhvervsfrekvensen fra 60 % i 2013 til 62 % i For Køge Kommune var erhvervsfrekvensen 79 % i både i 2013 og Ser man på erhvervsfrekvensen for beboere med anden etnisk herkomst i boligområderne, opleves et fald i erhvervsfrekvensen fra 48 % i 2013 til 42 % i Også i Køge Kommune generelt opleves som på landsplan et fald i indvandrere/efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen var faldet fra 59 % i 2013 til 55 % i Ad 11) Andelen af årige med lav indkomst reduceres år for år. Tabel 7: Erhvervsindkomst for årige efter område og indkomstinterval 2013 til 2015 Ellemarken Hastrupparken Karlemoseparken Søparken Køge Kommune Hele landet Årstal kr kr kr kr % 15 % 19 % % 13 % 20 % % 13 % 20 % % 17 % 26 % % 17 % 26 % % 17 % 28 % % 18 % 18 % % 16 % 20 % % 17 % 20 % % 17 % 30 % % 16 % 31 % % 16 % 33 % % 15 % 57 % % 14 % 58 % % 13 % 59 % % 16 % 53 % % 16 % 54 % % 15 % 55 % (kilde: dst.dk - INDKP5, , og ) Af tabel 7 fremgår, at der fortsat i 2015 er en markant forskel i det gennemsnitlige indkomstgrundlag boligområderne og Køge Kommune i mellem. Andelen af borgere med en indkomst over kr. er i Køge Kommune i %, mens den i gennemsnit i boligområderne er 25 %. Samtidig har 58 % af beboerne i boligområderne en indkomst under kr. mod 27 % i Køge Kommune. Dog ses en positiv udvikling samlet set for beboerne i de fire boligområder. Fra 2014 til 2015 er der sket et lille fald i andelen af beboere med en indkomst under kr. i boligområderne (fra 61 % i 2014 til 58 % i 2015). For Køge Kommune generelt var niveauet uforandret, og udgjorde 27 % i både 2014 og Side 11/15

12 Samtidig er andelen af beboerne i boligområderne med en indkomst over kr. steget fra 24 % i 2014 til 25 % i De tilsvarende tal for Køge Kommune er hhv. 57 og 58 % - så også her finder man en svag stigning i borgernes indkomstgrundlag. Ad 12) Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år. Tabel 8: Antal og andel årige som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser: Almen- og Erhvervsgymnasial uddannelse; Erhvervs- og korte videregående uddannelser Årstal I alt Uddannelse % Hastrupparken % Ellemarken % % % % % Karlemoseparken % Søparken % % % % % Køge Kommune % % % Hele landet % % % (kilde: dst.dk - KRHFU3, , og ) Andelen af unge i boligområderne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse ligger samlet set under niveauet for andelen af unge i Køge Kommune generelt. Ellemarken og Søparken har oplevet generelle forbedringer i perioden Hastrupparken og Karlemoseparken oplevede klare forbedringer fra , men har derefter oplevet en tilbagegang. Side 12/15

13 2.4 Kriminalpræventiv indsats Indsatser for at reducere unges kriminelle handlinger En del af de unge, der bor i et af de fire boligområder, trives dårligt og reagerer bl.a. ved at eksperimentere med kriminalitet nogle er så udsatte, at de oplever det eksisterende bandemiljø som løsningen på deres liv. De reagerer ofte ved at hænge ud i det offentlige rum samt ved at opfatte det etablerede samfund som fjendtligt. Hvis de får lov til at fastholde/blive fastholdt i den rolle, opstår der subkulturer, som af omgivelserne nemt opfattes som farlige og skabe utryghed, ligesom kriminalitet kan udvikle sig til en livsstil. Målsætning: Køge Kommunes målsætning er at flere af de kriminalitetstruede unge i boligområderne fastholdes i uddannelse og job, og færre opnår en kriminel løbebane. Målepunkter 13. Andelen af 18+årige i de udsatte boligområder, der er kriminelle, skal reduceres år for år Børn og unges fravær i skolerne tilknyttet boligområderne mindskes år for år. Dokumenteres via skolernes fraværsstatistik. 15. Andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år (lig succeskriterium under punkt 12) 16. Erhvervsfrekvensen for de årige skal øges år for år. 3 Der måles på andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, dvs. på parametrene for udsatte boligområder. Side 13/15

14 Ad 13) Andelen af 18+årige i de udsatte boligområder, der er kriminelle, skal reduceres år for år.4 Tabel 10: Andel dømte personer +16 år fordelt på område og overtrædelsesart Årstal Straffeloven Våbenloven Lov om euforisende stoffer Andel dømte Antal dømte Hastrupparken Ellemarken Karlemoseparken Søparken ,0 % 0,1 % 0,0 % 2,1 % ,0 % 0,2 % 0,2 % 2,1 % ,6 % 0,2 % 0,0 % 1,9 % ,4 % 0,5 % 0,3 % 2,2 % ,3 % 0,7 % 0,3 % 2,3 % ,1 % 0,2 % 0,1 % 1,4 % ,4 % 0,7 % 0,3 % 2,4 % ,5 % 0,5 % 0,4 % 2,4 % ,3 % 0,6 % 0,1 % 1,8 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 1,9 % ,0 % 0,1 % 0,3 % 1,4 % ,9 % 0,4 % 0,2 % 1,4 % 13 Køge Kommune Hele landet ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,9 % ,6 % 0,2 % 0,1 % 0,8 % ,6 % 0,2% 0,0 % 0,8 % ,6 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % ,5 % 0,2 % 0,0 % 0,8 % (Kilde: dst.dk STRAFNA2, , og ) Af tabel 10 ses, et fald i antal dømte i alle fire boligområder fra 2013 til Ad14) Børn og unges fravær i skolerne tilknyttet boligområderne mindskes år for år. Se tabel 1/målepunkt 1 for status. Ad 15) Andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges år for år Se tabel 8/målepunkt 12 for status. 4 Der måles på andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, dvs. på parametrene for udsatte boligområder. Side 14/15

15 Ad 16) Erhvervsfrekvensen for de årige skal øges år for år. Tabel 11: Erhvervsfrekvens (%) fordelt på område, alder og herkomst Alder Dansk oprindelse Indvandrere og Efterkommere HASTRUPPARKEN år 25 % 36 % 20 % 50 % 32 % 17 % år 17 % 50 % 40 % % 17 % år 44 % 50 % 48 % 49 % 47 % 18 % år 76 % 69 % 52 % 71 % 61 % 51 % ELLEMARKEN år 35 % 41 % 36 % 32 % 44 % 32 % år 56 % 52 % 44 % 43 % 23 % 54 % år 59 % 62 % 64 % 71 % 59 % 42 % år 70 % 74 % 66 % 66 % 60 % 63 % KARLEMOSEPARKEN år 22 % 25 % 21 % 33 % 44 % 38 % år 50 % 64 % 38 % 39 % 21 % 29 % år 68 % 65 % 62 % 64 % 51 % 51 % år 59 % 60 % 65 % 67 % 61 % 49 % SØPARKEN år 31 % 35 % 20 % 24 % 27 % 21 % år 62 % 8 % 0 % 6 30 % 25 % 41 % år 74 % 79 % 68 % 56 % 37 % 18 % år 64 % 69 % 79 % 55 % 61 % 68 % KØGE KOMMUNE år 44 % 43 % 36 % 39 % 40 % 34 % år 53 % 51 % 47 % 29 % 26 % 31 % år 65 % 71 % 67 % 61 % 55 % 41 % år 76 % 80 % 79 % 61 % 61 % 57 % HELE LANDET år 45 % 46 % 35 % 37 % 40 % 27 % år 53 % 52 % 50 % 34 % 35 % 33 % år 66 % 66 % 60 % 44 % 45 % 37 % år 78 % 78 % 70 % 57 % 58 % 52 % (Kilde: dst.dk - RAS1F1, og ) Note: Ift. tidligere træk fra DST, er er der den ændring, at personernes arbejdsmarkedstilknytning ikke længere opgøres på baggrund af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men i stedet på det nye Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) I tabel 11 ses udviklingen i andelen af erhvervsaktive i alderen år fra 2013 til Er udviklingen positiv fra det ene år til det næste, er tallet grønt, er udviklingen negativ, er tallet rødt. Markeringen er dog ikke en indikator på, hvorvidt det udelukkende er godt eller skidt, da nogle unge i stedet kan være i gang med en uddannelse. Markeringen med farver er kun lavet for at give et bedre overblik over tendenser i tabellen. 5 I Hastrupparken er aldersgrupperne samt år slået sammen til år i 2013 ift. mænd med dansk herkomst. Dette skyldes diskretionshensyn. I begge tilfælde er den nye aldersgruppe kun udfyldt i det pågældende kryds. 6 Er krydstjekket med DST. Side 15/15