CVU- sønderjylland åbenrå pædagogseminarium 2.lønnet opgave om Livskvalitet. Livskvalitet

Transkript

1 Livskvalitet Cvu Sønderjylland Åbenrå pædagogseminarium Udafbejdet af: Nadja H.Braukmann Vejleder: Flemming Rasmussen 2. lønnet opgave Vejleder: Flemming Rasmussen Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse Vejleder: Flemming Rasmussen Side 2 af 13

3 1.1 Indledning Jeg har i min opgave valgt at beskæftige mig med emnet livskvalitet med en voksen udviklingshæmmet. Dette er på baggrund af at jeg som studerende ikke havde forståelsen for at se livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Selvfølgelig er det vores mål som pædagoger at kunne bidrage til borgernes livskvalitet. Dens ret til indflydelse på eget liv, samt dens forståelsesramme for et værdsat individ/ medborger. Ifølge serviceloven er det ikke kun vores opgave at yde en helhedsorienteret indsats men også at vi er i stand til at udarbejde en handleplan med borgeren, så dens mulighed at kunne varetage sit eget liv og kunne påtage sig et ansvar samt bevar eller forbedre sine fysiske, psykiske eller sociale funktioner. 1 I løbet af praktikken blev det mere og mere klart for mig at livskvalitet er individuelt og at det igennem det pædagogiske arbejde er muligt at understøtte den enkelte borger. Jeg måtte erkende, at jeg gik med en opfattelse af det normale liv som ikke nødvendigvis havde noget med livskvalitet at gøre. Muligheden at en udviklingshæmmet selv er i stand til at forme dens liv og udefra egne ønsker kunne bestræbe dens opfattelse af det gode liv, lå meget lang væk i min bevidsthed. Ja nærmest umuligt. For at kunne se en borgers livskvalitet, mener jeg at det er væsentligt at indgå i en relation med den anden. Her er det væsentligt at vi møder borgeren hvor han er og at dens ønske om det gode liv bliver tilgodeset. I løbet af et stykke tid, blev jeg hurtigt bevidst om, hvad der fremmer livskvalitet og hvad ikke. Kunne man virkelig ødelægge livskvalitet? Ja i sådan en grad! Udefra mine første tanker omkring emnet var det tydeligt, at jeg egentlig uden videre var i stand til at pålægge andre min egen opfattelse af livskvalitet. Så før jeg kunne gøre mig nogle konkrete tanker omkring et projekt, måtte jeg spørge mig selv, hvad jeg forstod under livskvalitet. Jeg må indrømme at det efter nærmer refleksion har været svært ikke at tænke på min egen opfattelse men på den borger jeg har valgt at udføre projektet med. For at kunne indgå i en relation med den udvalgt borger, samt at være anerkendende var det vigtigt for mig, at få indblik i borgerens livshistorie. Hvilket er en fortælling om livet og er derfor forskellig fra person til person. Fortællingen indeholder oplysninger om begivenheder, erfaringer og oplevelser knyttet til bestemte tider, personer og steder 2 Udefra overnævnte blev jeg nu bevidst om, hvad projektet skulle indebære. 1.2 Problemformulering Hvordan kan jeg bibeholde og understøtte de færdigheder E har og dermed opretholde hans livskvalitet? 1.3 Emneafgrænsning 1 Jappe Erik Pædagogisk lovsamling lov om social service 85stk Oplæg af indkald v/ Aase Vejleder: Flemming Rasmussen Side 3 af 13

4 I opgaven har jeg valgt at lave en kort beskrivelse af den udvalgte borger E, samt at give en kort beskrivelse af mit projekt. Heriblandt vil jeg komme ind på de didaktiske overvejelser som jeg har gjort mig og pædagogens rolle i.f.h.t projektet. Dernæst har jeg valgt at beskrive begrebet livskvalitet. Til sidst vil jeg ved hjælp af udvalgte teorier koble min teori og praksis sammen, hvilket skal være mig en hjælp til at kunne perspektivere og eventuel bidrage til udvikling. 1.3 teori og metodevalg For at kunne få svar på min problemformulering har jeg gennem faglitteratur, Internet og uddelt materiale fra undervisningen, erhvervet mig en viden om og forståelse for, hvilke forhold der gør sig gældende for mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Yderligere har jeg fået en indsigt i, hvilke tiltag der kan foretages for at give personer med funktionsnedsættelser en bedre livskvalitet, samt hvilke faktorer der spiller ind. Under punktet livskvalitet har jeg valgt at inddrage 2 psykologers forskellige synspunkter omkring begrebet livskvalitet. 2.0 Beskrivelse af E og livshistorie E s diagnose er down syndrom og han er 64 år gammel. Han forstår verbale beskeder og skal have fysisk/ verbalt hjælp til alt. Det er vigtigt for E at man fortæller ham hvad der skal ske omkring ham, da han er i stand til at give udtryk for de valg han ønsker. E gør meget brug af hans krops og ansigtsmimik til at kommunikere med de ansatte. Hvis han selv ønsker det, taler E både tysk og dansk. Som først har været aktuelt igen fra han har ikke nogen forståelse af pengenes værdi og knytter klokken til handling. E er bedst til 1-1 kontakt, hvilket han oftest nyder på bofællesskabet. Han er meget socialt og deltager gerne i aktiviteterne omkring ham. Selvom det er mere opserverende. E nyder at høre musik og komme ud at gå, en lille øl er heller ikke dårligt. Han er en ældre mand der har stor humoristisk sans og elsker at blive pjattet med. Man er ikke i tvivl hvis E ikke længere ønsker at deltage i noget. Et af E s kendetegn er at han mimrer med den ene hånd foran næsen. Han er en borger der ikke ønsker at blive presset eller irettesat. Til tider er E en meget rolig mand, hvis humør er svingende. På bofællesskabet bor han med 7 andre beboer og er ansat på deltid på værkstedet Søndervang. E er født i Broballe, hvor han har levet sammen med sin mor. E har aldrig gået i daginstitution eller skole. E s mor var 36 år da han blev født, faderen var en vel anset advokat, som havde besvar med at acceptere et handicappet barn. Moderen måtte vælge imellem E eller sin kærlighed. De havde kontakt til faderen indtil hans død i Først da E blev 43 år, kom han på bofællesskabet. Indtil Vejleder: Flemming Rasmussen Side 4 af 13

5 da havde moderen selv ressourcer til at undervise hendes søn. Hvilket præger E stadig den dag i dag, da han forstår og til tider tale dansk og tysk. E s barndom var fuld af oplevelser og liv omkring ham. Med 25 år fik E fåresyge og efter sygdommen holdt han op med at tale, hvilket først kom frem igen i E s ønske er at blive bisat i familiegraven i Broballe. 2.1 Beskrivelse af projektet og didaktiske overvejelser Jeg vil sammen med en borger fra værkstedet lave et lille musik forløb, som skal understøtte den livskvalitet som han har. E er to sproget hvilket jeg synes er en stor evne for E at have. Derfor vil jeg sammensætte forløbet både med tyske ældre børnesange og danske børnesange. Ideen bag dette er, at under forløbet vil jeg tale såvel tysk og dansk til ham. Udefra E s livsfortælling, kan jeg se at det i hele hans livsforløb har været præg af både tysk og dansk. Jeg vil tage E ud fra gruppen en gang i ugen for en times tid, hvor jeg vil skabe de hyggelige rammer omkring vores projekt. Det er vigtigt for mig at jeg får E til at føle sig tryk når han er sammen med mig, samt at han har en fornemmelse af at være en del af projektet hvor han mest muligt føler at han er medbestemmende. Denne idé stammer fra at E ikke taler ret meget når han er på værkstedet, alligevel er han god til at kommunikere nonverbalt. Hans mimik er nem at aflæse hvilket gør at man ikke er i tvivl hvad han ønsker. Det er vigtigt at nævne, at E har behov for at se folk an i længere tid, før han reagere tydeligt nok så man kan aflæse hans behov. Det vil altså sige, at man skal gøre sig fortjent til at han indgår i en relation. Det forvirrende er bare, at han sommetider stadig kan virke fraværende selvom han kender de personer der er omkring ham. Jeg havde et lille håb om at én til én kontakt ville få ham til at tale noget mere, som p. t nok er mere urealistisk hvis vi tænker på den tidsramme som jeg har. Men delmålet er at jeg vil understøtte den livskvalitet som E allerede har, og genskabe en erkendelighed for ham. Jeg mener at dette projekt er med til at tilgodese E s interesser og de minder han har fra sin barndom. Da hans livskvalitet er bestemt af den opvækst og de personlige erfaringer og oplevelser som han har haft. Derved er det vigtigt at jeg fastholder E reaktioner og hvad der virker i en lille sangbog, som E kan have med så de andre kollegaer kan bibeholde denne oplevelse. Mit mål er nået, når jeg kan se at delmålene vil være opfyldt. Hovedmålet vil være en ekstra lille gevinst i mit og E s samspil. 3 3 Se bilag 1 Handleplan for projektet med E Vejleder: Flemming Rasmussen Side 5 af 13

6 2.2 Hvad er livskvalitet Livskvalitetsbegrebet har været i fokus de sidste år. Livskvalitetsbegrebet er positivt ladet, hvilket umiddelbart giver os den forståelse at det er noget, hvert eneste menneske skulle have. Det er en accepteret opfattelse af, at livskvalitet er at have et godt liv som handler om at leve livet som mennesket oplever det er værd. 4 Det er noget der er i konstant udvikling, alt efter hvad der sker i livet. Livskvalitet er et meget bredt begreb og det er ikke nogen der er ens i deres opfattelse af hvad det gode liv er for hver anden. Det er vigtigt, at vi gør os bevidst at vi ikke kan påtvinge andre vores egen opfattelse af den og at vi ikke tror at andres livskvalitet er ringere end vores. Her er det væsentligt at skelne imellem betingelser og forudsætninger for hvad mennesker kan opleve med selve livskvaliteten. Dette er en af grundene til at det kan være svært at arbejde med dette begreb. Betingelserne for at kunne opnå livskvalitet er ikke kun at opleve det gode liv men at det kan være lige så skidt. 5 Det er ikke længere et privat anliggende for hver enkelt, derimod et fælles anliggende for samfundet. Specielt indenfor social- og sundhedssektoren bliver begrebet brugt, fordi der bliver lagt vægt på at øge indsatsen for et bedre liv for sine medmennesker. Men inden der kan arbejdes med dette, kræver det menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance, rummelighed samt anerkendelse. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dens liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så simpel står til den enkelte, om den andens liv lykkeds eller ej. 6 Igen som overnævnte viser os, er det vigtigt at finde en dybdegående forklaring på livsskvalitetsbegrebet så man ikke kommer ud for formynderi. Netop i specialområdet, støder man ofte på en problemstilling såsom er der livskvalitet i dens udviklingshæmmet liv eller er den anderledes end min? Her er det at man benytter sig at teoretiker der har givet et bud på, hvordan man kan fremme eller understøtte og ikke mindst se den livskvalitet. 3.0 Madis Kajandis og Siri Næss Den bredeste og mest rummelige forklaring på livskvalitetsbegrebet, som er udarbejdet af den svenske psykolog Madis Kajandi. Hendes definition på livskvalitetsbegrebet er udformet med henblik på at kunne arbejde med psykiatriske patienters livskvalitet, men den er så omfattende, at 4 Henriksen, bjarne Lennau livskvalitet en udfordring s. 21linje Henriksen, Bjarne Lennau livskvalitet en udfordring s.22 linje afsnit 6 Løgstrup K.E : den etiske fordring s. 25 linje Vejleder: Flemming Rasmussen Side 6 af 13

7 den også kan bruges til andre samfundsgruppers livskvalitet. De ydre livsvilkår og den materielle side af livet er medbestemmende for menneskets oplevelse af livskvalitet. 7 Hermed menes, at ethvert menneske har brug for en økonomisk baggrund for at kunne overleve, og dette forudsætter selvfølgelig, at man har et arbejde. Der skal penge til tøj, mad og husleje. En stabil økonomi er ligeledes med til at skabe selvfølelse, idet man har mulighed for at gøre noget af det, man har lyst til. De medmenneskelige forhold spiller også en væsentlig rolle, idet kontakten til andre mennesker er afgørende for menneskets opfattelse af sig selv. Den indre psykologiske forstand handler om menneskets personlige oplevelser af livet. Dette kommer til udtryk i menneskets oplevelse af engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde mm. Det mellemmenneskelige aspekt som beskrives af Madis Kajandi har han fundet hos en anden spændende psykolog og samfundsforsker Siri Næss`. Ifølge Siri Næss undersøgelser og overvejelser har hun følgende parametre, der er væsentlig for at mennesket kan opleve livskvalitet. Der skal lægges mærke til, at disse aspekter er hendes personlige vurdering af, hvad det gode liv skulle indebære, samt at disse værdier er bløde værdier. 8 Hun mener at mennesket er afhængigt af; 1. er aktiv: kan ved egen kraft involvere sig udenfor sig selv, at det har energi og kraft nok til ved egen indsats at gennemføre sine planer, muligheden for at anvende dens kompetencer og færdigheder, at det har frihed til og mulighed for at vælge for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb., 2. har gode mellemenneskelige relationer: at mennesket mindst har ét nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske, at det har samhørighedsfølelse og føler sig som del af en gruppe til f.eks. venner, familie arbejdskollegaer. 3. har positiv selverkendelse: at mennesket opfatter sig selv som dueligt, nyttigt og værdifuldt, at det oplever sig selv at kunne klare hverdagslivets opgaver, samt føler sig tilfreds med egen indsats. Og 4. har en grundstemning af glæde: At mennesket har intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen, at det er præget af tryghed og at det er præget af glæden ved, at livet er rigt og givende. Jeg synes, at Kajandis forklaring på livskvalitetsbegrebet er en god illustration at tage udgangspunkt i, når det drejer sig om at få en definition af, hvilke faktorer der er vigtige for at opnå livskvalitet. Siri Næss s parameter bygger på, at menneskets behov, ønsker og forventninger konstant udvikles og forandres alt efter alder, gemyt og sociale forhold, man lever i. Jeg er i det 7 Henriksen, Bjarne Lennau livskvalitet en udfordring s. 25 linje afsnit 2 8 Værdier der ikke kan måles, vejes eller er håndgribelig. Henriksen, Bjarne Lennau livskvalitet en udfordring s. 27 linje afsnit Vejleder: Flemming Rasmussen Side 7 af 13

8 store og hele enig med hende, men synes jeg dog, at der er nogle aspekter jeg savner. Det er flere faktorer der er væsentlige og som er vigtige ligesom Madis Kajandi beskriver i sine ydre vilkår. Som nævnt, var det væsentligt for mig, at kunne finde en definition af hvad livskvalitet egentlig er og hvordan jeg gør denne mere tydelig. I sammenhæng med mit projekt har jeg valgt, at benytte mig af Siri Næss teorier. Mit valg begrundes med at jeg synes at hun giver mig nogle aspekter af livskvalitetsbegrebet, som jeg kunne genkende samt skaffe informationer om i.fh.t E. Hermed mener jeg ikke, at Madis Kajandis teori ikke er brugbart, dog ville det kræve flere informationer om borgeren, end hvad der var tilgængelig for mig. Måske er dette også fordi jeg er ansat på et værksted og ikke på en bo institution hvor disse oplysninger er mere tilgængelige. 3.1 Analyse af projektet med E Ifølge af min problemformulering var det vigtigt for mig, at understøtte den livskvalitet E allerede har. Det var vigtigt at for mig at skabe en erkendelighed, specielt indenfor det tyske sprog. Udefra Siri Næss teori er jeg begyndt at kunne se nogle færdigheder samt reaktionsmønstrer som understøttede E s livskvalitet. Der var ikke nogen tvivl at E havde livskvalitet dog at det ikke blev vedligeholdet optimalt. Jeg kan se udefra Handleplanen for E, at min problemformulering faktisk var en del af deres mål for ham. Men som nævnt kunne jeg kun undre mig at der ikke blev arbejdet med det. Det vil sige at de iagttagelser jeg havde, var ikke nyt terræn for mine kollegaer, men derimod for mig. Jeg vælger at se dette som en mulighed for at vise kollegaerne hvor lidt der skal til, for at kunne give ham en god oplevelse mm for at kunne opretholde det tilbud som han har behov for nemlig en For at kunne danne mig et godt overblik havde jeg hele tiden Siri Næss model i hovedet; at være aktivt, at have gode medmenneskelige relationer, har positiv selverkendelse og har en grundstemning af glæde. Selvfølgelig havde jeg en fast dagsorden, som jeg ville følge gang på gang. 10 De første par gange var det svært for E at forholde sig til mine gøremål omkring ham. Selvom jeg forklarede hvad vi skulle lave og hvilke sange vi skulle synge. E var ikke interesseret og var meget skeptisk overfor mig. Det viste sig blandtandet ved at han vendte sig fra mig, samt at han ikke ønskede at have kontakt med mig overhovedet. Allerede her fik jeg et klart billede af E opfattelse af ham selv. Den bevidsthed om at han vælger fra når han ikke ønsker at være med til denne aktivitet. 9 Et aktivitets og samværstilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktion. Til forbedring eller opretholdelse af personlige færdigheder eller livsvilkår. 10 Handleplan for forløbet bilag 1 Vejleder: Flemming Rasmussen Side 8 af 13

9 Bevidst valgte jeg at stoppe med at synge for ham, hvor jeg derimod begynde at sætte en samtale i gang. Samtalen foregik på tysk. Til at starte på noget fortalte jeg sangteksten til ham, og den historie der lå bag. Allerede her havde jeg delvis hans opmærksomhed, da han blev mere og mere interesseret og mere lyttende. Til tider havde jeg endda øjnekontakt med ham. Her havde skabt en genkendelighed igennem det tyske sprog, hvilket til dels bliver talt med ham på hans bosted. Jeg fornemmede at E følte sig forstået og jeg reagerede på hans initiativer som han nu gav udtryk for. E bevægede sig altså i det felt som Siri Næss beskriver som positiv selverkendelse. Igennem min iagttagelse var det tydeligt at E følte sig tilfreds med den indsats han havde gjort under forløbet. Nemlig at han blev anerkendt for den ubehag han gav udtryk for og blev forstået. Min indsat blev at jeg skulle støtte op omkring det han gav udtryk for, for at kunne skabe en tryghed samt at han fik lysten til at fortsætte projektet med mig. For E var dette nyt terræn da han oftest ikke bliver stillet for et valg eller hvor vi tager beslutningen for ham. Stemningen var lagt efter have skabt de hyggelige rammer der skulle til for at E følte sig tryk nok til at kunne agere aktivt i et samspil med mig. De næste par gange var det tydeligt at se på E at han var mere oplagt at gå fra sammen med mig, og han var ikke i tvivl hvad der skulle foregå. Det var vigtigt at fastholde den samme fremgangsmåde, for at skabe genkendeligheden. Ikke kun det tyske sprog, men og genkendeligheden i hele forløbet. Det var vigtigt for mig at vise E at hvornår vi startede og hvornår vi sluttede. Vi havde en fast kutyme med at tale om sangene og dernæst fik han kaffe og småkager imens jeg sang de tyske folkeviser. Trygheden hos E udviklede hurtigt en grundstemning af glæde når jeg fortalte ham vi skulle i gang. Han svarede oftest verbalt og understøttede dette med et stort smil. Kollegaerne bekræftede mig i mit gøremål med E og referere deres oplevelse af E efter vi havde haft vores forløb. Han formodede at være mere social. Her hentyder jeg til de mellemmenneskelige relationer, som E allerede har, men som virkede til at han var mere tilfreds og samtidig mere åben. Kollegaer som hidtil ikke ofte har haft en verbal samtale med E, har oplevet at kunne føre en samtale med ham, samt at han gav udtryk for at være glad for projektet. Udover dette forekom det, at E faktisk var mere åbent i dagligdagen i.fh.t at fravælge noget han ikke ønskede. Om det er noget han har gjort verbalt før overfor mine kollegaer ved jeg ikke, dog kommunikerer han mere verbalt med mig ved at sige nej eller ja når situationen forefindes. Dette kom som en stor overraskelse, da jeg altid var i godtro om at han ønskede at spise i kantinen, hvilket han denne dag aldeles ikke ønskede. Sikkert er, at vi som pædagoger omkring ham, må erkende at der skal sættes mere fokus omkring de valg vi tager for E. Det var en stor indsats, hvilket jeg også havde håbet på at E gav udtryk for at udvide hans sociale relationer via det verbale. Projektet blev mere og mere Vejleder: Flemming Rasmussen Side 9 af 13

10 E s projekt. Han vist at være mere og mere aktivt gang på gang og var tryg ved at sige til og fra når det blev for meget. Han viste blandtandet at han var bevidst om, at dette projekt var et vi to var ene om og det lagde han patent på. Det viste sig ved at jeg var tvunget til at skubbe vores aftale en tirsdag morgen, men ville gøre ham glad ved at synge med ham alligevel bare på teamet. Dette afviste han blankt og var utilfreds med, at der var andre borger der ønskede at være med. Han sukkede dybt og vendte sig væk fra bordet hvor vi sad. Denne erkendelse var egentlig negativt men for mig positivt da jeg blev klar over at han værdsættende den mellemmenneskelige relation vi havde opbygget. Den fælles tredje vi var ene om, nemlig det tyske sprog var noget vi havde hvor der ikke skulle involveres flere. Samtidig var dette en bekræftelse på, at E værdsætter én til én kontakt meget højt. Noget lignende oplevede jeg da der skulle tages billeder af os, under forløbet. Hvor han igen reagerede på at der kom nogen, som han følte sig forstyrret af. Dette gjorde det synlig for mig at E lægger vægt på de rammer der omkring ham, og gjorde at jeg måtte tolke denne situation som nødvendig at nedskare de udefra kommende forstyrrelser. Som nævnt blev E mere og mere aktiv i forløbet. Han valgte selv sangene og efterhånden havde vi en samling af E s yndlingssange. Disse udvalgte sange gjorde at E rokkede og smilede når jeg sang. Gang på gang blev det mere og mere. Selv udenfor projektet, når jeg sang nogle danske børnesange rokkede han frem og tilbage. Til tider havde E også dårlige dage, hvor han ikke havde en stemning for at jeg sang. Når jeg kom udfor denne situation, valgte jeg ikke at stoppe projektet for denne dag, men derimod at fokusere på det verbale og se, om E var blevet mere tryg ved at tale, hvilket han gjorde dog i meget korte sætninger eller endda kun med få ord. Dette satte nogle spørgsmål. Kan E egentlig tale flydende? Magter han ikke mere end det papegøje sprog? Er det forvirrende for ham at jeg skifter fra det tyske over til det danske sprog? For at kunne forholde mig til denne nye problemstilling måtte jeg huske E s livshistorie. Den spiller en væsentlig rolle i mit projekt, da der gang på gang har været tale om den sproglige aspekt fra hans barndom. Udefra de spørgsmål jeg har stillet mig, må jeg konkludere at de er nok svære at besvare. Måske er E så sikker på der tyske såsom det danske at det ikke er forvirrende for ham at jeg skiftede. Hans behov for at tale, specielt det tyske sprog, er måske slet ikke så stort et behov som jeg havde i tankerne. Måske er de mellemmenneskelige færdigheder og den selverkendelse E har så udpræget, at han ikke ønsker at udvide disse med hans verbale sprog. Det tyder på, at E nyder at lytte til det tyske sprog, som jeg formoder at dette skaber en genkendelighed udefra den barndom han har haft. I det hele taget har jeg observeret både under og efter vores projekt at E har livskvalitet. Ifølge Siri Næss teori model, opfylder han mange dele, som også tidligere nævnt ikke er nyt terræn, dog at disse ikke er blevet Vejleder: Flemming Rasmussen 13 Side 10 af

11 understøttet nok i det daglige arbejde med E. Meget tydelig i denne sammenhæng er at hans grund stemning af glæde er mere tydeligt at se, under og efter projektet. Samtidig fornemmer jeg at jeg har været med til at skabe disse aspekter og tydeliggøre den mere for E. Dette fornemmer jeg ved at E er mere nærværende og hurtigere at komme i kontakt med. Nu har jeg gjort mig fortjent til at indgå i en relation med ham. Med henblik på teoretikerne som jeg har beskrevet, er det tydeliggjort for mig at jeg har varetaget min rolle som kommende pædagog i at understøtte og fastholde den livskvalitet E har. Det er altså en bekræftelse på, at jeg har opnået mine delmål. Selvom jeg mener at Siri Næss model ikke var så bred som Madis Kajandis model, må jeg konkludere at jeg ikke fornemmer at de ydre livsvilkår og de materielle ikke er så betydningsfulde som hun beskriver. Jeg har fået vist i praksis, at hvis man skabe de rigtige rammer og tryghed kan skabe en grundstemning af glæde i et menneske, uden egentlig at vide i hvilken omfang dette menneske kan og har mulighed for materielt. Jeg mener ikke at denne del af modellen ikke er vigtigt, da jeg selv mener at det ydre og det indre miljø spiller en stor rolle i vores erkendelse af os selv, men jeg mener dog ikke at det er grundlæggende. Jeg formoder at dette er individuelt dog ikke krævende for at blive bevidst om ens livskvalitet. 3.2 Konklusion Efter at have beskæftiget mig med emnet livskvalitet må jeg konkludere, at det er svært at finde en klar defination på hvad livskvalitet er. Det er et meget bredt og individuelt begreb, som hele tiden er under vækst alt efter hvilken oplevelser man har i livet. Èn ting der er blevet klart for mig igennem mit arbejde omkring emnet er, at livskvalitetsbegrebet bygger på at livet skal være værd at leve. Vi mennesker har forskellige opfattelser af, hvad der skal til for, at få et godt liv. Dette faktum gør at vi ikke altid er enige omkring begrebet gør at vores syn ikke altid er det samme som for et andet menneske. En persons oplevelse af livskvalitet påvirkes også af evne og mulighed for valgfrihed og personlig integritet. Der skal understreges at livskvalitet ikke kun handler om det enkelte menneske det handler ligeledes om fællesskabet det indgår i. Livskvalitet lever naturligvis inde i det enkelte menneskes eget liv, men det er også afgørende for menneskes liv med hinanden 11 Dette mener jeg er meget betydningsfuldt da jeg mener at et samspil med et andet menneske er med til at udvikle én person og egen selvopfattelse. Udefra de nævnte teoretiker kan jeg konkludere at begge er med til at skaffe sig en viden hvad livskvalitetsbegrebet indebærer, og er med til at styrke medborgerens livskvalitet. Begge teorier, mener jeg er til at arbejde med. Selvom de har forskellige opfattelser er 11 Henriksen, Bjarne Lennau ; livskvalitet en udfordring s afsnit Vejleder: Flemming Rasmussen 13 Side 11 af

12 de alligevel meget ens, da begge rummer de bløde værdier. Forskellen ved dem er at Madis Kajandis yderligere beskriver de ydre faktorer der går ind og påvirker livskvaliteten og at hendes teori er forskningsrelateret på psykiatriske patienter. Hvorimod Siri Næss teori er opbygget efter hendes egen vurdering af livskvalitetsbegrebet. Dette får mig til at være lidt skeptisk i.fh.t teorien. Ikke nok i det stiller jeg mig et spørgsmål som; Om der i hendes version af begrebet ikke er chance for at påtvinge borgeren vores egen opfattelse af livskvalitet? Og kan det egentlig undgås? Disse spørgsmål for mig til at stå i et dilemma. Her mener jeg at vi som pædagoger bliver nødt til at være opmærksom på hvor meget vi påvirker medborgeren vores egen opfattelse af begrebet. Her tænker jeg på en non verbal borger, som ikke er i stand til at ytre sig. Hvor vores opgave består i at prøve os frem, i at vurdere hvad der er godt for medborgeren. Selvfølgelig med henblik på loven om social service. Her må jeg konkludere at det ikke kan lade sig gøre, ikke at have eller være del af at skabe livskvalitet for en medborger uden at vores egen vurdering og normer spiller ind. Samtidig er det gået op for mig, hvor vigtig en del handleplaner er for det pædagogiske arbejde med den udviklingshæmmet. Ligeledes at dette er en dokumentation og sikkerhed for den enkelte borger. Til sidst er jeg kommet til den erkendelse at det er ligeså vigtigt at opretholde livskvaliteten end at skabe ny livskvalitet. I hvert fald hvis der er tale om en ældre medborger. Selvom det ikke er nye erkendelse, er det væsentligt at vi ikke afslutter et arbejde for det, men derimod er mere fokuseret om hvordan vi kan fastholde og skabe et miljø hvor disse ressourcer bliver styrker efter hver enkeltes behov. 3.3 Fremtidig perspektivering For at kunne videreføre mit mål med min opgave, er det vigtigt at danne sig et overblik over hvordan hverdagen egentlig ser ud. Hvilke ressourcer er der, og hvilke muligheder der er?. Lige i øjeblikket er der ikke ressource til at yderlige gå fra én til én, og der er ikke taget hensyn til ældre borger. Huset er meget åbent, hvilket jeg fornemmer virker meget forstyrrende for de ældre medborger vi har på Søndervang. Min tilgang er jo nok mere observerende, og mit spørgsmål er så; hvordan kan jeg få kollegaerne til at fortsætte projektet, eller hvad og hvilke For at give kollegaerne inspiration har jeg valgt at lave en sang mappe samt en historie med billeder omkring projektet.. Endvidere ville jeg i.fh.t mit projekt og E, kunne forstille mig at det var nemmere at gå til. Her tanker jeg, at vi hvis der nogle medborgere har fri eller ikke kan være tilstede, kan være ressourcer til at kunne bibeholde den én til én kontakt. Vejleder: Flemming Rasmussen 13 Side 12 af

13 Dette ville være én mulighed for teamet at fortsætte projektet. Dette er et formål i.fh.t E, at kunne opretholde det, som der egentlig står i handleplanerne. En anden mulighed ville være at personalet på Søndervang satte sig sammen for at kunne drøfte emnet ældre pædagogik. Vi i teamet kreativt team, har en del medborger, som er ved at være oppe i alderen, og forståelig nok, kunne have behov for lidt afskærmning hvor det er målet at støtte op omkring deres livskvalitet og deres barndomsminder. Dette ville automatisk medføre at teamet er tvunget til at kunne sætte fokus på handleplanerne samt at der skal være mere fokus omkring fælles mål og didaktik indenfor teamet. Hvor mit projekt sagtens kunne være inspirationsmateriale til dette projekt. Selvom jeg er bevidst at der skal flere ressourcer til, er jeg overbevist om, at dette ville være et projekt med fremtid. Vejleder: Flemming Rasmussen 13 Side 13 af