Kommunikation med børn og unge med autisme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation med børn og unge med autisme"

Transkript

1 Kommunikation med børn og unge med autisme Maria Højborg Nielsen Studienummer: Prøvenummer: 1071 Vejleder: Lene Münster Censor: Jan Ole Nielsen Fag: Dansk, kultur og kommunikation Tegn inkl. Mellemrum og noter: Afleveringsdato: 26. Marts 2012 University College Lillebælt Pædagog Uddannelsen i Odense

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Metode Side 4 Definition af autisme Side 5 Kommunikation Side 6 o Totalkommunikation Side 7 o Alternativ kommunikation Side 8 Boardmaker Side 9 PECS Side 10 Tegn til Tale Side 11 KAT-kassen Side 11 Livskvalitet Side 12 Konklusion Side 16 Litteraturliste Side 17 Bilag Side 18 o Bilag 1 Side 18 o Bilag 2 Side 19 2

3 Indledning Igennem mit sidste praktikforløb ved Bihuset et behandlingshjem for børn og unge med autisme og siden som vikar på samme sted, har jeg haft stor fokus på børn og unge med forskellige former for autisme. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som viser sig ved begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation og der er behov for støtte og hjælp til denne målgruppe med forskellige redskaber. Jeg mener at dette emne er meget relevant, da der er stor fokus på kommunikationen og udviklingen af samme. Pædagogens rolle er at hjælpe disse brugere på det sociale og kommunikative plan. Der er mange former for kommunikationsredskaber i arbejdet med børn og unge med autisme og jeg vil undersøge disse og komme ind på nogle af dem i opgaven. Ved at arbejde med disse værktøjer i forhold til autister, er man samtidig med til at styrke deres kommunikative kompetencer og livskvalitet i hverdagen. Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog skabe en god kommunikation i det pædagogiske arbejde med autister? 3

4 Metode Målgruppen for min opgave er børn og unge med autisme og jeg vil derfor starte med at definere denne diagnose. Jeg vil tage udgangspunkt i teoretikeren Theo Peeters, som er en belgisk neurolinguist, som har specialiseret sig i autisme spektrum forstyrrelser. I kommunikationsdelen jeg også valgt at bruge Theo Peeters sammen med Per Lorentzen. Jeg vil her kigge på hvilke kommunikationsværktøjer man kan benytte i arbejdet med autister, beskrive dem og komme med eksempler. Desuden vil jeg undersøge autisters problematik ved at kommunikere med andre. Til sidst benytter jeg den norske psykolog, Siri Næss, til at fremhæve de fire kriterier for livskvalitet og den svenske psykolog Madis Kajandi, til at belyse livsstilsbegrebet gennem en model og sætte det i en sammenhæng med børn og unge med autisme 4

5 Definition af autisme Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som er i en kategori imellem mental retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser. Mental retardering: Udviklingen ved mental retardering er forsinket og den mentale alder hos et barn med autisme er altid lavere en levealderen. Specifikke udviklingsforstyrrelser: Her er udviklingen langsom indenfor et bestemt område. Når man har autisme har man vanskeligheder ved at tilegne sig sproglige, motoriske og sociale færdigheder. Man har svært ved at kommunikere med andre, forstå andre menneskers adfærd og at kunne være kreativ sammen med andre. 1 Ca. 60% af alle med diagnosen autisme har en IK på under 50, og engang troede man at det betød, at det var en bevidst modvilje hos børn med autisme mod at deltage i det sociale samspil med andre, men det er det bestemt ikke. Mange børn og unge med autisme vil rigtig gerne deltage i det sociale, de har bare meget svært ved det, fordi mange af dem ikke ved hvordan de skal bære sig ad. Autister har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor har de svært ved at være social. Der er både autister med og uden talesprog og til dem uden talesprog, er der udviklet nogle måder at kunne kommunikere på. Desuden har de fleste med autisme brug for en struktureret og forudsigelig dag. Mange skal have at vide hvad de skal lave hele tiden, ellers kan de ikke få dagen til at fungere. WHO (World Health Organization) har sat nogle diagnosekriterier op, som man skal have vanskeligheder indenfor for at have diagnosen autisme: - Vanskeligheder ved socialt samspil. - Vanskeligheder ved social kommunikation. - Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne. I Danmark har 1 ud af 110 autisme. Autisme ses oftest hos drenge, kun hver 4. pige får diagnosen. 2 1 Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 1, side

6 Som spæd er det svært at se om barnet har autisme, da kendetegnene ikke er fremtræden som helt lille, men når barnet bliver lidt ældre er der nogle træk man skal være særlig opmærksom på: - Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem - Barnet har motoriske problemer og kan være lidt klodset - Barnet har svært ved at kende forskel på højre og venstre - Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende - Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt - Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt - Barnet isolerer sig socialt - Barnet deler ikke sin glæde med andre Personer med autisme har svært ved selv at planlægge deres dag og de har derfor brug for hjælp til dette. De kan blive meget forvirret og i nogle tilfælde meget sure, hvis der bliver ændret på deres vaner og rutiner og ikke selv ved hvad de kan gøre. 3 Kommunikation Forstået i bred betydning som udtryk, der skabes, forstås, tolkes og deles med andre. Fokus på form, indhold og funktion. 4 Per Lorentzen, som er en norsk psykolog siger, at kommunikation handler om at skabe mening i verden og at vi udvikler os i kommunikative uvekslinger. Kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som mennesker. 5 Derfor mener jeg, at det er vigtigt at sætte sig ind i de forskellige kommunikationsredskaber. Netop det, at kommunikationen er grundlaget for vores dannelse som mennesker gør, at man som pædagog i arbejdet med autister bør arbejde med den enkelte efter den kommunikationsform som passer bedst Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 1, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side

7 Per Lorentzen har i den sammenhæng skrevet: kommunikation er grundpillen i vor menneskelige livsform og derfor kan den aldrig reduceres til blot at være én af mange færdigheder 6 I arbejdet med børn og unge med autisme er der adskillige kommunikationsredskaber. Alt efter om den enkelte har et verbalt sprog eller ej, er der nogle vigtige værktøjer som man gør sig klog i at sætte sig ind i. Pædagogens opgave i forhold til kommunikation er at give det enkelte barn de bedste muligheder for at blive aktive deltagere i det sociale liv. 7 Børn og unge med nedsat funktionsevne har lige som alle andre behov for at være social, have kontakt og deltage i aktiviteter. 8 Når man ser på autistiske børn og unge, har mange svært ved selve kontakten. Selvom de gerne vil, har de svært ved at vise det. Den sociale og kommunikative udvikling kan derfor være meget sårbar. Normale børn udvikler allerede i en tidlig alder evnen til at kommunikere ved at bede om noget eller ved at kræve opmærksomhed og i en alder af bare et halvt år, ser de deres forældre i øjnene. Børn med autisme forstår oftest ikke, hvad kommunikationen bruges til. 9 Ca. halvdelen af alle personer med autisme er sprogløse, men ønsket om at kommunikere er mangelfuldt udviklet og de forstår ikke formålet med kommunikation. 50 % af autister uden sprog kan lære at bruge andre kommunikationsformer som f.eks. boardmaker, tegn til tale og genstande. 10 Totalkommunikation Totalkommunikation understreger at der er andre måder kommunikationen kan foregå på end talesprog. Britta Hansen har beskrevet totalkommunikation på følgende måde: 6 Dialog med usædvanlige børn. Kapitel 2, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side Autisme Medicinske og pædagogiske aspekter. Kapitel 8, side

8 Totalkommunikation er en kommunikationsfilosofi ikke en kommunikationsmetode og slet ikke en undervisningsmetode. At anvende totalkommunikation betyder at være villig til at bruge alle til rådighed stående midler for at forstå og blive forstået. Filosofien er baseret på en vilje til tovejskommunikation, hvor begge parter yder hinandens sprog og udtryksform respekt og accept og hvor udvekslingen af informationer sættes højere end indlæringen af bestemte sprogformer. Ved totalkommunikation har man til hensigt at give personer med nedsat funktionsevne mulighed for at indgå i udviklende kommunikative samspil og give den enkelte person ret til selv at vælge, hvordan han eller hun helst vil udtrykke sig. 11 Alternativ og supplerende kommunikation Om alternativ og supplerende kommunikation siger Tetzchner og Martinsen fra Norge i deres grundbog om samme, at supplerende kommunikation handler om at fremme og støtte personens tale og sikre en alternativ kommunikation, hvis brugeren ikke udvikler talesprog. Under alternativ og supplerende kommunikation, er der mange forskellige måder at kommunikere på hvis brugeren mangler et verbalt sprog. 12 Jeg vil under dette punkt komme ind på nogle af de kommunikationsmåder jeg har stiftet bekendtskab med under mit sidste praktikforløb på Bihuset, som er et behandlingshjem for børn og unge med autisme, hvor jeg fik mulighed for at afprøve nogle af værktøjerne. Jeg vil undersøge hvad Theo Peeters skriver om kommunikation med autister og hvad man som pædagog kan gøre for at skabe en god kommunikation. De kommunikationsredskaber jeg vil komme ind på er: Boardmakere PECS 11 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side

9 Tegn til tale KAT-kassen Boardmakere Boardmakere er en symbolsk kommunikationform med autistiske børn og unge. Boardmakere er et kommunikationsredskab som benyttes til brugere uden verbalt sprog, eller brugere som har brug for struktur i hverdagen via billeder/skrift. Boardmakere kan bruges til mange forskellige ting. F.eks. bruges de til at sætte aktiviteter i gang, give informationer eller i det hele taget sætte en hel dag op for den enkelte med billederne. 13 Boardmakere er billeder/symboler af alverdens ting, som viser brugeren hvad han/hun skal i gang med, eller hvad han/hun kan vælge af aktiviteter. 14 Eksempel fra Bihuset: På Bihuset har nogle af børnene brug for at følge en tavle med boardmakere. Dvs. at vi sætter nogle billeder op på en lodret tavle med dagens forløb. Brugeren kan på tavlen se hvad han/hun skal lave i løbet af dagen og kigger derfor først på det øverste billede som f.eks. er et billede af mad: spise mellemmåltid. Brugeren piller billedet af tavlen og går ud for at spise. Derefter går brugeren igen hen til sin tavle, hvor det næste billede nu viser et puslespil. Brugeren skal nu lave puslespil, river billedet af tavlen og går i gang med puslespillet. Sådan foregår det hele dagen, indtil personen skal sove. Når brugeren går hen til tavlen går man som pædagog med hen til tavlen så man er sikker på at den enkelte har forstået hvad næste skridt i dagens program er. Som oftest viser brugeren pædagogen billedet inden aktiviteten går i gang. Som sagt tidligere har mange autister brug for en struktureret og planlagt dag. Nogle kan slet ikke fungere hvis der ikke bliver sat en dag op som er bestemt for dem og i de tilfælde har jeg rigtig gode erfaringer med boardmakere viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/ 14 Se eksempel af boardmakere i bilag 1. 9

10 PECS PECS er et kommunikationsredskab som er med til at hjælpe kommunikationen hos børn med autisme uden talesprog. PECS står for Picture Exchange Communication System. Systemet minder lidt om Boardmakersystemet, men her foregår kommunikationen ved at barnet selv kommer med et billede af en ting dvs. selv tager initiativ til kommunikationen. Kommunikationssystemer i form af billeder eller symboler øger chancerne for kommunikationen og omgivelserne har lettere ved at forstå brugerne. Samtidig stiller de også færre kognitive krav. 15 Hvis f.eks. en dreng med autisme ikke bliver forstået i forsøget om at fortælle hvad han gerne vil og smider sig på gulvet eller banker hovedet ind i væggen er det oftest fordi de brændende ønsker at kunne vise hvad de gerne vil og det er frustrerende for dem når de kan se, at de ikke bliver forstået. PECS systemet gør, at barnet nu kan vise en ting frem eller et billede af en aktivitet han gerne vil lave og føle at han bliver forstået. 16 PECS har været brugt i USA de sidste 10 år. Man udveksler små kort med billeder på for få opfyldt et behov eller ønske. F.eks. et kort med en CD på, i ønsket om at kunne høre en bestemt CD. 17 Eksempel fra Bihuset: Vi havde en ung dreng på ca. 17 år med diagnosen autisme og ADHD, som var meget glad for CD er og DVD er. Disse var låst inde i hans skab, da han ellers ikke ville kunne styre det og ville hive det hele ud af skabet. På skabet hang der to billeder et med en CD på og et med en DVD på. Når han skulle have pause på sit værelse, kunne han så vælge en af disse hvis han ønskede det. Hvis han ville se en DVD, kom han ud fra sit værelse med billedet af DVD en, for at vise at han gerne ville se en DVD-film. Vi gik som pædagoger med ind på hans værelse, så han kunne vælge hvilken DVD han gerne ville se. Jeg var meget glad for denne metode, da man følte at man kunne kommunikere med denne dreng og man kunne se at han var glad for at kunne vise hvad han gerne ville og blive forstået. 15 Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side

11 Tegn til Tale Tegn til tale er et andet kommunikationsredskab, som er meget vigtigt i forhold til børn og unge med autisme uden sprog. Tegn til tale, som også kaldes TTT, handler i korte træk om at supplere talesproget med tegn. Tegn til tale er centreret omkring hænderne og hjælper autister med at lære at kommunikere med tegn, for at vise hvad man gerne vil eller hvad man gerne vil fortælle. Eksempel fra Bihuset: En anden dreng på Bihuset uden sprog brugte tegn til tale i hverdagen. Pædagogerne havde øvet en masse tegn med ham som han brugte. Da jeg først kom på Bihuset, viste han en masse tegn, som jeg selvfølgelig ikke vidste hvad betød, da jeg ikke kendte til det, men efterhånden som jeg læste de forskellige tegn, kunne jeg begynde at forstå hvad han ville fortælle mig. Det var selvfølgelig også svært og frustrerende for ham at kunne se, at jeg ikke kunne forstå ham i starten og det betød meget i hverdagen at vide hvad de enkelte tegn betød. KAT-Kassen KAT-kassen, som står for Kognitiv Affektiv Træning, har som formål at understøtte samtaler med børn og unge fra 6-års alderen, som har svært ved at udtrykke sig og har sociale vanskeligheder. Det er et samtaleredskab, som er sammensat af nogle elementer som kan bruges i en samtale. KAT-kassen består bl.a. af: Et måleinstrument En kropsfigur Mine cirkler Adfærdspalet 1819 Måleinstrumentet foregår ved, at man sætter et føleord eller et ansigt på instrumentet. Hvis f.eks. et barn er ked af det, kan man spørge: Hvor ked af det er du nu?, hvorefter barnet så kan sætte et ked-af-det ansigt ud for nr KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 1, side Se de enkelte elementer i bilag KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side

12 Kropsfiguren bruges når et barn f.eks. er bange, vred, ked af det eller glad. Man kan hertil spørge barnet: Hvor på kroppen kan du mærke at du er ked af det?, hvorefter barnet peger det sted på kropsfiguren hvor barnet kan mærke at han/hun er ked af det. 21 Mine cirkler bruges til at barnet lærer at forstå relationerne mellem mennesker. Barnet er i midten af cirklen og skal derefter placere sine forældre og resten af familien og vennerne i cirklen således, at dem barnet føler sig tættest på kommer tættest på barnet i cirklen. 22 Adfærdspaletet er hvor barnet lærer om adfærd ved at forstå udtrykkende og de farver de forskellige adfærdsformer repræsenterer. Barnet kan så fortælle om deres egen adfærd i forhold til nogle situationer og mennesker. 23 Ved KAT-kassen lærer børn og unge fra 6-års alderen at sætte ord på sine egne tanker og følelser. De bliver bevidste om deres egne sociale færdigheder og får nogle redskaber til at hjælpe dem på netop dette område. Ved brug af KAT-kassen kan disse børn og unge blive bedre til at kommunikere og fortælle til andre hvordan de har det. Livskvalitet Selvom man har diagnosen autisme og ikke er ligesom alle andre, har disse mennesker lige så meget behov for at føle at de er noget værd. Det er individuelt fra person til person, hvordan man føler livskvalitet og det er forskelligt hvordan man opfatter dette. Derfor har jeg kigget på to forskellige psykologer med hver sin opfattelse af begrebet. Jeg afrunder dette punkt med et citat fra en ung mand med autisme asperger syndrom med hans opfattelse. Siri Næss, som er psykolog og samfundsforsker, har følgende opfattelse af livskvalitet: Det handler om det enkelte menneskes egne oplevelser og fortolkninger af livet. Hun har opstillet fire områder, som er vigtige elementer i forhold til begrebet livskvalitet: Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 21 KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side

13 - er aktiv o at mennesket har frihed og handlemuligheder til at kunne realisere og udforme sit eget liv. o At mennesket har mulighed og interesse for at involvere sig i forhold uden for sig selv. - har samhørighed o at mennesket har mindst ét nært forhold til et andet menneske og at dette forhold er gensidigt. - har selvfølelse o at mennesket føler sig værdifuld og selvsikker - har en grundstemning af glæde 24 o at mennesket er åben og modtagelig overfor den ydre verden En anden teoretiker som belyser begrebet er Madis Kajandi, som er en svensk psykolog. I en model nævner han tre områder i livsstilsbegrebet: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand: Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi. Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Partner, venner, forældre, egne børn Den indre psykologiske tilstand Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde Ydre livsvilkår: De ydre livsvilkår er at have et økonomisk grundlag, som er nødvendigt i forhold til at kunne leve. Dvs. penge til husleje, tøj og mad. Samfundet er forpligtet til at finde et relevant skoletilbud i 24 Livskvalitet. Kapitel 2, side

14 barndommen og der skal tages hensyn til om der er brug for ekstra professionel støtte og om barnet muligvis skal gå i skole med andre handicappede børn. Mellemmenneskelige forhold: De mellemmenneskelige forhold er det at have et socialt forhold til andre mennesker. Madis Kajandi nævner de mest betydningsfulde personer i et menneskes liv: partner, venner, forældre og egne børn. Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer en persons udvikling. Selvom mennesker med nedsat funktionsevne har svært ved at kommunikere, vil de gerne i kontakt med andre. Det er vigtigt at de har et socialt samspil i livet som en forudsætning for opbygning af mellemmenneskelige relationer. Den indre psykologiske tilstand: Den indre psykologiske tilstand er opfattelsen af menneskets eget engagement, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde. Dette er nogle behov, som gør at det enkelte menneske kan få et mere meningsfyldt og betydningsfyldt liv. 25 Kasper Elsvor, som er en 27-årig mand med diagnosen Aspergers syndrom, beskriver livskvalitet således: Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger, og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt Livskvalitet. Kapitel 2, side Livskvalitet og Etik. Kapitel 1, side 8. 14

15 Siri Næss beskriver livskvalitet som et subjektivt fænomen, altså at det er op til den enkelte at definere sin egen livskvalitet ud fra egne oplevelser og fortolkninger af livet. Jeg er enig i at livskvalitet er individuel. Alle mennesker har forskellige ønsker og behov og man kan derfor ikke sætte en fælles betegnelse for livskvalitet. Madis Kajandis teori om livskvalitet set i forhold til børn og unge med autisme er, at livskvalitet afhænger af de mellemmenneskelige forhold. Dvs. at mennesket har brug for socialt samspil med andre mennesker. Selvom autister har svært ved at kommunikere, har de stadig samme behov for kontakt som alle andre. Desuden har de brug for faste rammer i forhold til bolig og støtte. 15

16 Konklusion Jeg har i denne opgave om kommunikation i arbejdet med autister, redegjort for begreberne: autisme, kommunikation, totalkommunikation, alternativ og supplerende kommunikation samt livskvalitet. Jeg kan på baggrund af disse områder konkludere, at det i arbejdet med børn og unge med autisme er vigtigt, at have en viden om det enkelte barns udvikling, for at kunne støtte barnet yderligere i udviklingen til at kunne kommunikere. Den pædagogiske udfordring ligger i at udvikle barnets kommunikative kompetencer ved at kigge på de mange muligheder der er i forhold til de redskaber man kan benytte. Som Per Lorentzen påpeger skal kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som mennesker. Derfor er det vigtigt at se på hvilke alternative kommunikationsformer der er og hvilke der virker bedst på den enkelte. Målet for det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage børn og unge med autisme, er at skabe livskvalitet for det enkelte barn. Der er ingen fælles betegnelse for begrebet livskvalitet. Siri Næss og Madis Kajandi giver hvert deres bud på livskvalitet og jeg mener at der er nogle vigtige elementer i begges teorier. Jeg kan til slut konkludere, at ved hjælp af de nævnte kommunikationsredskaber, kan jeg som pædagog være med til at skabe en god kommunikation for børn og unge med autisme. Udviklingen af barnets kommunikative kompetencer øger mulighederne for at kunne give udtryk for deres ønsker og behov og på den måde også vær med til at præge deres eget liv. 16

17 Litteraturliste Bøger: Sørensen, Mogens (2011): Dansk, kultur og kommunikation Et pædagogisk perspektiv. 3. udgave, 2. oplag. Akademisk forlag. Peeters, Theo (2007): Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. 2. udgave, 6. oplag. Videnscenter for Autisme. Peeters, Theo. Gillberg, Christopher (2002): Autisme Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag. Lorentzen, Per (2011): Dialog med usædvanlige børn. 1. udgave. Materialecentret. Callesen, Kirsten. Møller Nielsen, Annette. Attwood, Tony (2002): KAT-kassen Kognitiv Affektiv Træning. 1. udgave, 1. oplag. Psykologisk forlag. Haracopus Demetrious (2003): Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme. Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag. Internetsider: viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/ 17

18 Bilag 1 Her ses nogle eksempler på boardmakere, hvor der bl.a. er billeder for at spise, at læse, at lave puslespil, osv. 18

19 Bilag 2 Her er vist nogle af de brugte modeller i KAT-kassen: Måleinstrument, Kroppen, Mine Cirkler og Adfærdspalet: 19

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Autisme og Aspergers Syndrom

Autisme og Aspergers Syndrom Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Autisme og Aspergers Syndrom Information til forældre BUPA - Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Psykiatricenter Midt Kolding Når jeres barn har fået stillet diagnosen

Læs mere

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet. Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Selv- og medbestemmelse

Selv- og medbestemmelse Selv- og medbestemmelse - & Livskvalitet Pædagoguddannelsen i Odense December 2011 Fag: Individ, institution og samfund Navn: Maria Højborg Nielsen Studienummer: 22110184 Holdnummer: 3210 Vejleder: Lone

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Velkommen til Pilehaveskolen

Velkommen til Pilehaveskolen Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At

Læs mere

Øresundsskolen. Carl Nielsens Allé 33 2100 København Ø Tlf. 39 18 19 44. www.oeresundsskolen.kk.dk. mail@oeresundsskolen.kk.dk

Øresundsskolen. Carl Nielsens Allé 33 2100 København Ø Tlf. 39 18 19 44. www.oeresundsskolen.kk.dk. mail@oeresundsskolen.kk.dk FAKTA OM ØRESUNDSSKOLEN Øresundsskolen har elever fra 0. til 10. klassetrin og er beliggende på det ydre Østerbro i det tidligere Øresundshospitals bygninger, som er blevet moderniserede og specialindrettede

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det pædagogiske arbejde med autister. - The educational work with autistic.

Det pædagogiske arbejde med autister. - The educational work with autistic. Det pædagogiske arbejde med autister. - The educational work with autistic. Udarbejdet af: Tina Marie Nørgaard (108509) - Bachelorprojektgruppenummer: 14 PHS09 Januar 2013 Vejleder: Emilie Eleonore Greve

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...1 PROBLEMSTILLING...2 PROJEKTETS GRUNDIDÉ...2 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER...3 OVERVEJELS ER OM EGEN ROLLE...

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...1 PROBLEMSTILLING...2 PROJEKTETS GRUNDIDÉ...2 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER...3 OVERVEJELS ER OM EGEN ROLLE... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...1 PROBLEMSTILLING...2 PROJEKTETS GRUNDIDÉ...2 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER...3 OVERVEJELS ER OM EGEN ROLLE...3 BESKRIVELSE AF PERNILLE...3 PROJEKTET...4 LIVSKVALITET...7 KONKLUSION...9

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -

- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - - adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder Hvem er vi? Socialfag Et fag/metode, hvor børn og unge med ASF kan få fremmet deres sociale færdigheder og selvforståelse Jane Sterup Pæd./vejleder Elina Sommer Pæd./vejleder Program Præsentation af Øen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen

Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode 01.02.2010-31.07.2010 Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder:

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Det meste af tiden er jeg helt almindelig

Det meste af tiden er jeg helt almindelig Det meste af tiden er jeg helt almindelig 8 Magasinet MIDT Nr. 8 Sommer 2014 Sommer 2014 Nr. 8 Magasinet MIDT 9 Tekst: Louise Kastrup Scheibel Foto: Nicky Bonne Aspergers syndrom, spiseforstyrrelse, selvskadende

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Indledning med, emneafgrænsning Problemformulering Metodiske overvejelser Kommunikative færdigheder Sprogfærdigheder...

Indledning med, emneafgrænsning Problemformulering Metodiske overvejelser Kommunikative færdigheder Sprogfærdigheder... Indholdsfortegnelse Indledning med, emneafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Metodiske overvejelser... 2 Kommunikative færdigheder... 3 Sprogfærdigheder... 3 Sprogforståelse... 4 Stemmekontrol... 4

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Det er os der har et problem, ikke personen med adfærden

Det er os der har et problem, ikke personen med adfærden Det er os der har et problem, ikke personen med adfærden (Elven, 2009, side 16) BACHELOR RAPPORT Line Brænder Nielsen, PGE10F, studienr: 145414 Marie Prangsgaard Andersen, PGE10F, studienr: 145400 Eksaminator:

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version 2010 Introduktionsmappe Møllehuset Møllehusets introduktionsmappe Side 1 Indholdsfortegnelse: Kort præsentation af Møllehuset Møllehusets overordnede målsætning for børn og unge Hvad kan du forvente 1.

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Problemer med autismebegrebet?

Problemer med autismebegrebet? Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser. Indhold

Ydelsesbeskrivelser. Indhold Ydelsesbeskrivelser Indhold Ydelsen Indledningsvist beskrives ydelsen og målgruppen ifølge lovgrundlaget, og målgruppen afgrænses nærmere. Herefter skitseres kort hvordan ydelsesbeskrivelsen og den vedlagte

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Kommunikation. - En vigtig del af hverdagen. D. 19. august august 2010 UC Syd Danmark Opslag: Specialisering

Kommunikation. - En vigtig del af hverdagen. D. 19. august august 2010 UC Syd Danmark Opslag: Specialisering Kommunikation - En vigtig del af hverdagen D. 19. august 2010 27. august 2010 UC Syd Danmark Opslag: 19.200 Specialisering Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemformulering... s. 3 Emneafgrænsning...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn god dag akrobat! Hjemmetræning og coaching for familier med børn der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ERGOMENT ERGOMENT side 2 Træning i hverdagen til hverdagen Akrobat er det første danskudviklede

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Bachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl. 12.00 Anslag: 42830

Bachelorprojekt Eksamen d. 20. juni 2013 Afleveret d. 13. juni 2013, kl. 12.00 Anslag: 42830 Godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd: Det pædagogiske arbejde med voksne med nedsat funktionsevne, med fokus på kommunikation og deres oplevelse af livskvalitet. Thommas Kjær (Studie nr. 121624) Hold:

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere