Kommunikation med børn og unge med autisme

Transkript

1 Kommunikation med børn og unge med autisme Maria Højborg Nielsen Studienummer: Prøvenummer: 1071 Vejleder: Lene Münster Censor: Jan Ole Nielsen Fag: Dansk, kultur og kommunikation Tegn inkl. Mellemrum og noter: Afleveringsdato: 26. Marts 2012 University College Lillebælt Pædagog Uddannelsen i Odense

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Metode Side 4 Definition af autisme Side 5 Kommunikation Side 6 o Totalkommunikation Side 7 o Alternativ kommunikation Side 8 Boardmaker Side 9 PECS Side 10 Tegn til Tale Side 11 KAT-kassen Side 11 Livskvalitet Side 12 Konklusion Side 16 Litteraturliste Side 17 Bilag Side 18 o Bilag 1 Side 18 o Bilag 2 Side 19 2

3 Indledning Igennem mit sidste praktikforløb ved Bihuset et behandlingshjem for børn og unge med autisme og siden som vikar på samme sted, har jeg haft stor fokus på børn og unge med forskellige former for autisme. Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som viser sig ved begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation og der er behov for støtte og hjælp til denne målgruppe med forskellige redskaber. Jeg mener at dette emne er meget relevant, da der er stor fokus på kommunikationen og udviklingen af samme. Pædagogens rolle er at hjælpe disse brugere på det sociale og kommunikative plan. Der er mange former for kommunikationsredskaber i arbejdet med børn og unge med autisme og jeg vil undersøge disse og komme ind på nogle af dem i opgaven. Ved at arbejde med disse værktøjer i forhold til autister, er man samtidig med til at styrke deres kommunikative kompetencer og livskvalitet i hverdagen. Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog skabe en god kommunikation i det pædagogiske arbejde med autister? 3

4 Metode Målgruppen for min opgave er børn og unge med autisme og jeg vil derfor starte med at definere denne diagnose. Jeg vil tage udgangspunkt i teoretikeren Theo Peeters, som er en belgisk neurolinguist, som har specialiseret sig i autisme spektrum forstyrrelser. I kommunikationsdelen jeg også valgt at bruge Theo Peeters sammen med Per Lorentzen. Jeg vil her kigge på hvilke kommunikationsværktøjer man kan benytte i arbejdet med autister, beskrive dem og komme med eksempler. Desuden vil jeg undersøge autisters problematik ved at kommunikere med andre. Til sidst benytter jeg den norske psykolog, Siri Næss, til at fremhæve de fire kriterier for livskvalitet og den svenske psykolog Madis Kajandi, til at belyse livsstilsbegrebet gennem en model og sætte det i en sammenhæng med børn og unge med autisme 4

5 Definition af autisme Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som er i en kategori imellem mental retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser. Mental retardering: Udviklingen ved mental retardering er forsinket og den mentale alder hos et barn med autisme er altid lavere en levealderen. Specifikke udviklingsforstyrrelser: Her er udviklingen langsom indenfor et bestemt område. Når man har autisme har man vanskeligheder ved at tilegne sig sproglige, motoriske og sociale færdigheder. Man har svært ved at kommunikere med andre, forstå andre menneskers adfærd og at kunne være kreativ sammen med andre. 1 Ca. 60% af alle med diagnosen autisme har en IK på under 50, og engang troede man at det betød, at det var en bevidst modvilje hos børn med autisme mod at deltage i det sociale samspil med andre, men det er det bestemt ikke. Mange børn og unge med autisme vil rigtig gerne deltage i det sociale, de har bare meget svært ved det, fordi mange af dem ikke ved hvordan de skal bære sig ad. Autister har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor har de svært ved at være social. Der er både autister med og uden talesprog og til dem uden talesprog, er der udviklet nogle måder at kunne kommunikere på. Desuden har de fleste med autisme brug for en struktureret og forudsigelig dag. Mange skal have at vide hvad de skal lave hele tiden, ellers kan de ikke få dagen til at fungere. WHO (World Health Organization) har sat nogle diagnosekriterier op, som man skal have vanskeligheder indenfor for at have diagnosen autisme: - Vanskeligheder ved socialt samspil. - Vanskeligheder ved social kommunikation. - Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne. I Danmark har 1 ud af 110 autisme. Autisme ses oftest hos drenge, kun hver 4. pige får diagnosen. 2 1 Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 1, side

6 Som spæd er det svært at se om barnet har autisme, da kendetegnene ikke er fremtræden som helt lille, men når barnet bliver lidt ældre er der nogle træk man skal være særlig opmærksom på: - Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem - Barnet har motoriske problemer og kan være lidt klodset - Barnet har svært ved at kende forskel på højre og venstre - Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende - Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes at ville undgå blikkontakt - Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt - Barnet isolerer sig socialt - Barnet deler ikke sin glæde med andre Personer med autisme har svært ved selv at planlægge deres dag og de har derfor brug for hjælp til dette. De kan blive meget forvirret og i nogle tilfælde meget sure, hvis der bliver ændret på deres vaner og rutiner og ikke selv ved hvad de kan gøre. 3 Kommunikation Forstået i bred betydning som udtryk, der skabes, forstås, tolkes og deles med andre. Fokus på form, indhold og funktion. 4 Per Lorentzen, som er en norsk psykolog siger, at kommunikation handler om at skabe mening i verden og at vi udvikler os i kommunikative uvekslinger. Kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som mennesker. 5 Derfor mener jeg, at det er vigtigt at sætte sig ind i de forskellige kommunikationsredskaber. Netop det, at kommunikationen er grundlaget for vores dannelse som mennesker gør, at man som pædagog i arbejdet med autister bør arbejde med den enkelte efter den kommunikationsform som passer bedst Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 1, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side

7 Per Lorentzen har i den sammenhæng skrevet: kommunikation er grundpillen i vor menneskelige livsform og derfor kan den aldrig reduceres til blot at være én af mange færdigheder 6 I arbejdet med børn og unge med autisme er der adskillige kommunikationsredskaber. Alt efter om den enkelte har et verbalt sprog eller ej, er der nogle vigtige værktøjer som man gør sig klog i at sætte sig ind i. Pædagogens opgave i forhold til kommunikation er at give det enkelte barn de bedste muligheder for at blive aktive deltagere i det sociale liv. 7 Børn og unge med nedsat funktionsevne har lige som alle andre behov for at være social, have kontakt og deltage i aktiviteter. 8 Når man ser på autistiske børn og unge, har mange svært ved selve kontakten. Selvom de gerne vil, har de svært ved at vise det. Den sociale og kommunikative udvikling kan derfor være meget sårbar. Normale børn udvikler allerede i en tidlig alder evnen til at kommunikere ved at bede om noget eller ved at kræve opmærksomhed og i en alder af bare et halvt år, ser de deres forældre i øjnene. Børn med autisme forstår oftest ikke, hvad kommunikationen bruges til. 9 Ca. halvdelen af alle personer med autisme er sprogløse, men ønsket om at kommunikere er mangelfuldt udviklet og de forstår ikke formålet med kommunikation. 50 % af autister uden sprog kan lære at bruge andre kommunikationsformer som f.eks. boardmaker, tegn til tale og genstande. 10 Totalkommunikation Totalkommunikation understreger at der er andre måder kommunikationen kan foregå på end talesprog. Britta Hansen har beskrevet totalkommunikation på følgende måde: 6 Dialog med usædvanlige børn. Kapitel 2, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side Autisme Medicinske og pædagogiske aspekter. Kapitel 8, side

8 Totalkommunikation er en kommunikationsfilosofi ikke en kommunikationsmetode og slet ikke en undervisningsmetode. At anvende totalkommunikation betyder at være villig til at bruge alle til rådighed stående midler for at forstå og blive forstået. Filosofien er baseret på en vilje til tovejskommunikation, hvor begge parter yder hinandens sprog og udtryksform respekt og accept og hvor udvekslingen af informationer sættes højere end indlæringen af bestemte sprogformer. Ved totalkommunikation har man til hensigt at give personer med nedsat funktionsevne mulighed for at indgå i udviklende kommunikative samspil og give den enkelte person ret til selv at vælge, hvordan han eller hun helst vil udtrykke sig. 11 Alternativ og supplerende kommunikation Om alternativ og supplerende kommunikation siger Tetzchner og Martinsen fra Norge i deres grundbog om samme, at supplerende kommunikation handler om at fremme og støtte personens tale og sikre en alternativ kommunikation, hvis brugeren ikke udvikler talesprog. Under alternativ og supplerende kommunikation, er der mange forskellige måder at kommunikere på hvis brugeren mangler et verbalt sprog. 12 Jeg vil under dette punkt komme ind på nogle af de kommunikationsmåder jeg har stiftet bekendtskab med under mit sidste praktikforløb på Bihuset, som er et behandlingshjem for børn og unge med autisme, hvor jeg fik mulighed for at afprøve nogle af værktøjerne. Jeg vil undersøge hvad Theo Peeters skriver om kommunikation med autister og hvad man som pædagog kan gøre for at skabe en god kommunikation. De kommunikationsredskaber jeg vil komme ind på er: Boardmakere PECS 11 Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel 6, side

9 Tegn til tale KAT-kassen Boardmakere Boardmakere er en symbolsk kommunikationform med autistiske børn og unge. Boardmakere er et kommunikationsredskab som benyttes til brugere uden verbalt sprog, eller brugere som har brug for struktur i hverdagen via billeder/skrift. Boardmakere kan bruges til mange forskellige ting. F.eks. bruges de til at sætte aktiviteter i gang, give informationer eller i det hele taget sætte en hel dag op for den enkelte med billederne. 13 Boardmakere er billeder/symboler af alverdens ting, som viser brugeren hvad han/hun skal i gang med, eller hvad han/hun kan vælge af aktiviteter. 14 Eksempel fra Bihuset: På Bihuset har nogle af børnene brug for at følge en tavle med boardmakere. Dvs. at vi sætter nogle billeder op på en lodret tavle med dagens forløb. Brugeren kan på tavlen se hvad han/hun skal lave i løbet af dagen og kigger derfor først på det øverste billede som f.eks. er et billede af mad: spise mellemmåltid. Brugeren piller billedet af tavlen og går ud for at spise. Derefter går brugeren igen hen til sin tavle, hvor det næste billede nu viser et puslespil. Brugeren skal nu lave puslespil, river billedet af tavlen og går i gang med puslespillet. Sådan foregår det hele dagen, indtil personen skal sove. Når brugeren går hen til tavlen går man som pædagog med hen til tavlen så man er sikker på at den enkelte har forstået hvad næste skridt i dagens program er. Som oftest viser brugeren pædagogen billedet inden aktiviteten går i gang. Som sagt tidligere har mange autister brug for en struktureret og planlagt dag. Nogle kan slet ikke fungere hvis der ikke bliver sat en dag op som er bestemt for dem og i de tilfælde har jeg rigtig gode erfaringer med boardmakere viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/ 14 Se eksempel af boardmakere i bilag 1. 9

10 PECS PECS er et kommunikationsredskab som er med til at hjælpe kommunikationen hos børn med autisme uden talesprog. PECS står for Picture Exchange Communication System. Systemet minder lidt om Boardmakersystemet, men her foregår kommunikationen ved at barnet selv kommer med et billede af en ting dvs. selv tager initiativ til kommunikationen. Kommunikationssystemer i form af billeder eller symboler øger chancerne for kommunikationen og omgivelserne har lettere ved at forstå brugerne. Samtidig stiller de også færre kognitive krav. 15 Hvis f.eks. en dreng med autisme ikke bliver forstået i forsøget om at fortælle hvad han gerne vil og smider sig på gulvet eller banker hovedet ind i væggen er det oftest fordi de brændende ønsker at kunne vise hvad de gerne vil og det er frustrerende for dem når de kan se, at de ikke bliver forstået. PECS systemet gør, at barnet nu kan vise en ting frem eller et billede af en aktivitet han gerne vil lave og føle at han bliver forstået. 16 PECS har været brugt i USA de sidste 10 år. Man udveksler små kort med billeder på for få opfyldt et behov eller ønske. F.eks. et kort med en CD på, i ønsket om at kunne høre en bestemt CD. 17 Eksempel fra Bihuset: Vi havde en ung dreng på ca. 17 år med diagnosen autisme og ADHD, som var meget glad for CD er og DVD er. Disse var låst inde i hans skab, da han ellers ikke ville kunne styre det og ville hive det hele ud af skabet. På skabet hang der to billeder et med en CD på og et med en DVD på. Når han skulle have pause på sit værelse, kunne han så vælge en af disse hvis han ønskede det. Hvis han ville se en DVD, kom han ud fra sit værelse med billedet af DVD en, for at vise at han gerne ville se en DVD-film. Vi gik som pædagoger med ind på hans værelse, så han kunne vælge hvilken DVD han gerne ville se. Jeg var meget glad for denne metode, da man følte at man kunne kommunikere med denne dreng og man kunne se at han var glad for at kunne vise hvad han gerne ville og blive forstået. 15 Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side

11 Tegn til Tale Tegn til tale er et andet kommunikationsredskab, som er meget vigtigt i forhold til børn og unge med autisme uden sprog. Tegn til tale, som også kaldes TTT, handler i korte træk om at supplere talesproget med tegn. Tegn til tale er centreret omkring hænderne og hjælper autister med at lære at kommunikere med tegn, for at vise hvad man gerne vil eller hvad man gerne vil fortælle. Eksempel fra Bihuset: En anden dreng på Bihuset uden sprog brugte tegn til tale i hverdagen. Pædagogerne havde øvet en masse tegn med ham som han brugte. Da jeg først kom på Bihuset, viste han en masse tegn, som jeg selvfølgelig ikke vidste hvad betød, da jeg ikke kendte til det, men efterhånden som jeg læste de forskellige tegn, kunne jeg begynde at forstå hvad han ville fortælle mig. Det var selvfølgelig også svært og frustrerende for ham at kunne se, at jeg ikke kunne forstå ham i starten og det betød meget i hverdagen at vide hvad de enkelte tegn betød. KAT-Kassen KAT-kassen, som står for Kognitiv Affektiv Træning, har som formål at understøtte samtaler med børn og unge fra 6-års alderen, som har svært ved at udtrykke sig og har sociale vanskeligheder. Det er et samtaleredskab, som er sammensat af nogle elementer som kan bruges i en samtale. KAT-kassen består bl.a. af: Et måleinstrument En kropsfigur Mine cirkler Adfærdspalet 1819 Måleinstrumentet foregår ved, at man sætter et føleord eller et ansigt på instrumentet. Hvis f.eks. et barn er ked af det, kan man spørge: Hvor ked af det er du nu?, hvorefter barnet så kan sætte et ked-af-det ansigt ud for nr KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 1, side Se de enkelte elementer i bilag KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side

12 Kropsfiguren bruges når et barn f.eks. er bange, vred, ked af det eller glad. Man kan hertil spørge barnet: Hvor på kroppen kan du mærke at du er ked af det?, hvorefter barnet peger det sted på kropsfiguren hvor barnet kan mærke at han/hun er ked af det. 21 Mine cirkler bruges til at barnet lærer at forstå relationerne mellem mennesker. Barnet er i midten af cirklen og skal derefter placere sine forældre og resten af familien og vennerne i cirklen således, at dem barnet føler sig tættest på kommer tættest på barnet i cirklen. 22 Adfærdspaletet er hvor barnet lærer om adfærd ved at forstå udtrykkende og de farver de forskellige adfærdsformer repræsenterer. Barnet kan så fortælle om deres egen adfærd i forhold til nogle situationer og mennesker. 23 Ved KAT-kassen lærer børn og unge fra 6-års alderen at sætte ord på sine egne tanker og følelser. De bliver bevidste om deres egne sociale færdigheder og får nogle redskaber til at hjælpe dem på netop dette område. Ved brug af KAT-kassen kan disse børn og unge blive bedre til at kommunikere og fortælle til andre hvordan de har det. Livskvalitet Selvom man har diagnosen autisme og ikke er ligesom alle andre, har disse mennesker lige så meget behov for at føle at de er noget værd. Det er individuelt fra person til person, hvordan man føler livskvalitet og det er forskelligt hvordan man opfatter dette. Derfor har jeg kigget på to forskellige psykologer med hver sin opfattelse af begrebet. Jeg afrunder dette punkt med et citat fra en ung mand med autisme asperger syndrom med hans opfattelse. Siri Næss, som er psykolog og samfundsforsker, har følgende opfattelse af livskvalitet: Det handler om det enkelte menneskes egne oplevelser og fortolkninger af livet. Hun har opstillet fire områder, som er vigtige elementer i forhold til begrebet livskvalitet: Et menneske har det godt og har livskvalitet i samme grad som det: 21 KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side

13 - er aktiv o at mennesket har frihed og handlemuligheder til at kunne realisere og udforme sit eget liv. o At mennesket har mulighed og interesse for at involvere sig i forhold uden for sig selv. - har samhørighed o at mennesket har mindst ét nært forhold til et andet menneske og at dette forhold er gensidigt. - har selvfølelse o at mennesket føler sig værdifuld og selvsikker - har en grundstemning af glæde 24 o at mennesket er åben og modtagelig overfor den ydre verden En anden teoretiker som belyser begrebet er Madis Kajandi, som er en svensk psykolog. I en model nævner han tre områder i livsstilsbegrebet: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand: Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi. Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Partner, venner, forældre, egne børn Den indre psykologiske tilstand Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde Ydre livsvilkår: De ydre livsvilkår er at have et økonomisk grundlag, som er nødvendigt i forhold til at kunne leve. Dvs. penge til husleje, tøj og mad. Samfundet er forpligtet til at finde et relevant skoletilbud i 24 Livskvalitet. Kapitel 2, side

14 barndommen og der skal tages hensyn til om der er brug for ekstra professionel støtte og om barnet muligvis skal gå i skole med andre handicappede børn. Mellemmenneskelige forhold: De mellemmenneskelige forhold er det at have et socialt forhold til andre mennesker. Madis Kajandi nævner de mest betydningsfulde personer i et menneskes liv: partner, venner, forældre og egne børn. Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer en persons udvikling. Selvom mennesker med nedsat funktionsevne har svært ved at kommunikere, vil de gerne i kontakt med andre. Det er vigtigt at de har et socialt samspil i livet som en forudsætning for opbygning af mellemmenneskelige relationer. Den indre psykologiske tilstand: Den indre psykologiske tilstand er opfattelsen af menneskets eget engagement, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde. Dette er nogle behov, som gør at det enkelte menneske kan få et mere meningsfyldt og betydningsfyldt liv. 25 Kasper Elsvor, som er en 27-årig mand med diagnosen Aspergers syndrom, beskriver livskvalitet således: Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger, og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt Livskvalitet. Kapitel 2, side Livskvalitet og Etik. Kapitel 1, side 8. 14

15 Siri Næss beskriver livskvalitet som et subjektivt fænomen, altså at det er op til den enkelte at definere sin egen livskvalitet ud fra egne oplevelser og fortolkninger af livet. Jeg er enig i at livskvalitet er individuel. Alle mennesker har forskellige ønsker og behov og man kan derfor ikke sætte en fælles betegnelse for livskvalitet. Madis Kajandis teori om livskvalitet set i forhold til børn og unge med autisme er, at livskvalitet afhænger af de mellemmenneskelige forhold. Dvs. at mennesket har brug for socialt samspil med andre mennesker. Selvom autister har svært ved at kommunikere, har de stadig samme behov for kontakt som alle andre. Desuden har de brug for faste rammer i forhold til bolig og støtte. 15

16 Konklusion Jeg har i denne opgave om kommunikation i arbejdet med autister, redegjort for begreberne: autisme, kommunikation, totalkommunikation, alternativ og supplerende kommunikation samt livskvalitet. Jeg kan på baggrund af disse områder konkludere, at det i arbejdet med børn og unge med autisme er vigtigt, at have en viden om det enkelte barns udvikling, for at kunne støtte barnet yderligere i udviklingen til at kunne kommunikere. Den pædagogiske udfordring ligger i at udvikle barnets kommunikative kompetencer ved at kigge på de mange muligheder der er i forhold til de redskaber man kan benytte. Som Per Lorentzen påpeger skal kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som mennesker. Derfor er det vigtigt at se på hvilke alternative kommunikationsformer der er og hvilke der virker bedst på den enkelte. Målet for det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage børn og unge med autisme, er at skabe livskvalitet for det enkelte barn. Der er ingen fælles betegnelse for begrebet livskvalitet. Siri Næss og Madis Kajandi giver hvert deres bud på livskvalitet og jeg mener at der er nogle vigtige elementer i begges teorier. Jeg kan til slut konkludere, at ved hjælp af de nævnte kommunikationsredskaber, kan jeg som pædagog være med til at skabe en god kommunikation for børn og unge med autisme. Udviklingen af barnets kommunikative kompetencer øger mulighederne for at kunne give udtryk for deres ønsker og behov og på den måde også vær med til at præge deres eget liv. 16

17 Litteraturliste Bøger: Sørensen, Mogens (2011): Dansk, kultur og kommunikation Et pædagogisk perspektiv. 3. udgave, 2. oplag. Akademisk forlag. Peeters, Theo (2007): Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. 2. udgave, 6. oplag. Videnscenter for Autisme. Peeters, Theo. Gillberg, Christopher (2002): Autisme Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag. Lorentzen, Per (2011): Dialog med usædvanlige børn. 1. udgave. Materialecentret. Callesen, Kirsten. Møller Nielsen, Annette. Attwood, Tony (2002): KAT-kassen Kognitiv Affektiv Træning. 1. udgave, 1. oplag. Psykologisk forlag. Haracopus Demetrious (2003): Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme. Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag. Internetsider: viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/ 17

18 Bilag 1 Her ses nogle eksempler på boardmakere, hvor der bl.a. er billeder for at spise, at læse, at lave puslespil, osv. 18

19 Bilag 2 Her er vist nogle af de brugte modeller i KAT-kassen: Måleinstrument, Kroppen, Mine Cirkler og Adfærdspalet: 19