TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
|
|
- Rasmus Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
2 INDHOLD 3 TRE INITIATIVER 4 TRIPLE P STEPPING STONES 10 TERAPEUTISK BISTAND 16 FORÆLDREKURSER 22 KONKLUSIONER TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP Udgiver: VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Redigeret af Trine Jørgensen, Summarium Foto: Colourbox, Shutterstock og Ole Bo Jensen Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s Oplag: 425 ISBN: e-isbn: TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
3 TRE INITIATIVER I dette hæfte kan du læse om erfaringerne med tre initiativer rettet mod forældre til børn med handicap. De tre initiativer Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser er afprøvet i sammenlagt 11 kommuner, og Socialstyrelsen har bedt VIVE evaluere kommunernes afprøvning af indsatserne. VIVE har både undersøgt indsatsernes effekt for forældrene, kommunernes erfaringer med at implementere dem samt omkostningerne. Forældre beskriver ofte det at få et barn med handicap som en krise, som kan gøre det svært at håndtere familielivet. Forskning viser, at familier med børn med fysiske, psykiske eller kognitive handicap har flere skænderier og konflikter end andre familier, og at de oftere opsøger læge, psykolog eller parterapi. Mestringsprogrammet blev oprettet som en del af satspuljeaftalen fra 2014 og har til formål at imødekomme de problemstillinger, familierne oplever. Som en del af programmet har 11 kommuner afprøvet de tre initiativer Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Hensigten er at styrke kommunernes opsøgende og forebyggende tilbud til familier til børn med handicap, særligt som beskrevet i servicelovens 11. Socialstyrelsen har bedt VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om at evaluere afprøvningen. Du kan læse om resultaterne på de følgende sider. DET BYGGER EVALUERINGEN PÅ Effekten af indsatserne er evalueret på baggrund af spørgeskemaer til de deltagende forældre før indsatsen, umiddelbart efter indsatsen samt 3-6 måneder efter indsatsen. Implementeringen af indsatserne er evalueret på baggrund af spørgeskemaer til de involverede praktikere og/eller interview med ledere og praktikere. Omkostningerne ved indsatserne er evalueret på baggrund af oplysninger fra de kommunale regnskaber. TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 3
4 TRIPLE P STEPPING STONES Triple P Stepping Stones er en evidensbaseret familie- og forældreindsats, som er målrettet forældre til børn på 2-12 år med betydelige eller varige handicap (fx forsinket udvikling, kommunikative eller sociale udfordringer). Formålet med indsatsen er at styrke forældrenes evne til at mestre hverdagen med barnet. Stepping Stones er bygget op som en række moduler, der kan skræddersys til den enkelte familie. Forældrene skal altså ikke deltage i alle moduler, men kan tilbydes dem, der imødekommer deres særlige udfordringer. Stepping Stones er afprøvet i Herning, Hillerød, Kalundborg, Københavns og Aalborg Kommune. I hver kommune er fire praktikere blevet uddannet i indsatsen, og i alt 118 borgere har modtaget indsatsen og deltaget i evalueringen. EFFEKT: FORÆLDRENES OPLEVELSER De forældre, der har deltaget i Stepping Stones, oplever en positiv udvikling på de fleste af de områder, som evalueringen måler (se boks side 5). Den mest markante, positive udvikling er, at de føler sig bedre i stand til at mestre familielivet med et barn med handicap. De er mere tilfredse i forældrerollen, og de føler sig mere kompetente i rollen. Forældrene og særligt fædrene føler sig også mindre stressede og oplever, at de trives bedre, efter at de har deltaget i Stepping Stones. Den positive ændring holder også 3-6 måneder efter indsatsen. Indsatsen påvirker ikke forældrenes sociale liv og niveauet af konflikter i deres parforhold. '' Det er ud fra forældrenes behov. Det var også det, jeg godt kunne lide ved det, at det bygger på den der empowermenttankegang, at forældrene selv vurderer: Har vi egentlig et problem her? Og hvordan ser det ud? Praktiker 4 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
5 STEPPING STONES: FORÆLDRENES UDVIKLING FØR EFTER STRESSNIVEAU (på en skala fra 1-6, hvor 6 er mest stresset) Alle 3,4 3,0 positiv udvikling Mødre 3,3 3,0 Fædre 3,6 3,1 ingen målbar udvikling TRIVSEL (på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest trivsel) Alle 3,1 3,5 Mødre 3,0 3,3 Fædre 3,3 3,7 TILFREDSHED MED FORÆLDREROLLEN (på en skala fra 1-6, hvor 6 er mest tilfreds) Alle 3,8 4,2 Mødre 3,8 4,2 Fædre 3,9 4,1 MESTRING AF FORÆLDREROLLEN (på en skala fra 1-6, hvor 6 er højest mestring) Alle 2,3 2,5 Mødre 2,2 2,4 Fædre 2,3 2,5 SOCIALT LIV (på en skala fra 1-5, hvor 5 er mest aktive sociale liv) Alle 2,9 3,0 Mødre 3,0 3,0 Fædre 2,8 2,9 KONFLIKTER I PARFORHOLDET (på en skala fra 1-4, hvor 4 er lavest konfliktniveau) Alle 3,4 3,5 Mødre 3,4 3,4 Fædre 3,5 3,6 HARMONI I FAMILIELIVET (på en skala fra 1-6, hvor 6 er højest harmoni) Alle 4,3 4,4 Mødre 4,3 4,4 Fædre 4,4 4,5 DEN GENERELLE SITUATION FOR FAMILIEN OG BARNET (på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedste situation) Alle 2,8 3,1 Mødre 2,8 3,0 Fædre 2,8 3,2 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 5
6 IMPLEMENTERING: KOMMUNERNES ERFARINGER I interviews giver praktikere og ledere udtryk for, at de har savnet indsatser målrettet forældre til et barn med handicap. De peger på, at indsatsen giver mulighed for at efterleve kommunens fokus på at arbejde evidensbaseret, og at Stepping Stones understøtter et fokus på tidlige forebyggende indsatser. En af kommunerne tilbyder Stepping Stones til en målgruppe, der ikke ville have været omfattet af et af kommunens individuelle tilbud. Afprøvningen af Stepping Stones er i alle kommuner blevet forankret i familieenheden og organisatorisk knyttet til handicapenheden. Nogle kommuner har forankret ledelsesansvaret i en styregruppe, andre har arbejdet med en løsere struktur. Kommunerne har generelt afprøvet Stepping Stones i overensstemmelse med de manualer, der ligger til grund for indsatsen. Enkelte praktikere har dog fravalgt nogle elementer (se boks nedenfor). STEPPING STONES: HVAD FREMMER ELLER HÆMMER IMPLEMENTERINGEN? + Det fremmer implementeringen: Det hæmmer implementeringen: at Stepping Stones giver mening for de involverede praktikere, fordi de oplever at få systematiske metoder til at omsætte teori og fagbegreber til konkrete redskaber, som forældrene kan bruge at de uddannede praktikere selv rekrutterer forældre eller har personlige relationer til dem, der gør at der er ledelsesopbakning og et bredt ejer skab via tværgående samarbejde at ledelsesansvaret i nogle kommuner kun har været forankret i en enkelt enhed, hvilket gør det svært at skabe bredt ejerskab og der med også at rekruttere forældre at Stepping Stones indeholder nogle elemen ter, som forældre og praktikere oplever som uhensigtsmæssige, fx at dele af seminaret handler om emner, der er selvindlysende i en dansk kontekst at programmets fastsatte tidsramme ikke inddrager opstartsfasen og at tidsforbruget derfor bliver højere end forventet 6 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
7 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 7
8 8 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
9 OMKOSTNINGER Etableringsomkostningerne til Stepping Stones er i gennemsnit kr. pr. kommune. Forskellen i etableringsomkostninger forklares med antal timer til terapeuter. Driftsomkostningerne er kr. pr. deltager for Standard Stepping Stones Triple P og kr. for Stepping Stones Triple P Seminar, mens omkostninger til offentlige ydelser er 0 kr. (se skema). Stepping Stones er altså samlet set dyrere at etablere end de øvrige indsatser, Terapeutisk bistand og Forældrekurser, da det kræver uddannelse og certificering af praktikerne. OMKOSTNINGER TIL STEPPING STONES (2017-priser, løn er inkl. 20 pct. overhead) Omkostninger Gennemsnit Etableringsomkostninger kr. Kursusafgift (fire pers.) plus supervision kr. I alt kr. Driftsomkostninger Pr. deltager Stepping Stones Triple P Seminar Gruppebaseret Stepping Stones Triple P Standard Stepping Stones Triple P Omkostninger til offentlige ydelser I alt 0 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 9
10 TERAPEUTISK BISTAND Terapeutisk bistand er et særligt tilrettelagt terapeutisk forløb på timer, målrettet forældre til børn under 18 år, som inden for et halvt år inden forløbet er blevet udredt for et markant og varigt fysisk eller psykisk handicap. Formålet er at hjælpe forældrene til at bearbejde psykiske reaktioner på konstateringen af et handicap hos deres barn. Terapeutisk bistand følger ikke en fast model, og kommunerne har hver især tilrettelagt og udviklet indsatsen inden for en overordnet ramme. Terapeutisk bistand er afprøvet i Greve, Horsens, Københavns, Middelfart og Randers Kommune. 20 praktikere har deltaget i afprøvningen, og i alt 80 borgere har modtaget indsatsen og deltaget i evalueringen. EFFEKT: FORÆLDRENES OPLEVELSER Evalueringen viser, at indsatsen har større betydning for mødrene end for fædrene. Mødrene er en smule mindre stressede, efter at de har modtaget Terapeutisk bistand, og de oplever højere trivsel. Derudover er de mere tilfredse med deres rolle som forældre og oplever i højere grad, at de er kompetente i rollen som forælder til et barn med handicap, end før de modtog Terapeutisk bistand. Der kan ikke konstateres nogen statistisk sikre forandringer hos fædrene. '' Det er super godt givet ud, uanset hvad. At de her forældre får en større viden og indsigt i deres barn, og at de bliver bevidste om, at tanker, følelser, adfærd og krop hænger sammen. Og hvordan man kan regulere det ved at tænke anderledes. Det synes jeg har en meget god effekt. Praktiker 10 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
11 TERAPEUTISK BISTAND: FORÆLDRENES UDVIKLING FØR EFTER STRESSNIVEAU (på en skala fra 1-6, hvor 6 er mest stresset) Alle 3,4 3,2 Mødre 3,3 2,9 Fædre 3,5 3,5 positiv udvikling ingen målbar udvikling TRIVSEL (på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest trivsel) Alle Mødre 3,1 3,4 Fædre 3,6 3,5 TILFREDSHED MED FORÆLDREROLLEN (på en fra skala 1-6, hvor 6 er mest tilfreds) Alle 4,0 4,1 Mødre 3,9 4,1 Fædre 4,3 4,1 MESTRING AF FORÆLDREROLLEN (på en skala fra 1-6, hvor 6 er højest mestring) Alle 2,3 2,5 Mødre 2,4 2,6 Fædre 2,3 2,4 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 11
12 IMPLEMENTERING: KOMMUNERNES ERFARINGER I interview fortæller praktikere og projektledere på tværs af kommunerne, at målgruppen førhen fik tilbudt et 11-forløb, der søgte at afhjælpe de praktiske problemer, som forældrene oplevede i deres hverdag. De ser derfor Terapeutisk bistand som et vigtigt bidrag til den eksisterende praksis, da det udfylder et hul i den kommunale indsats. Terapeutisk bistand kan tage afsæt i kurserne PREP ( Prevention and Relationship Enhancement Program ) og KIFF ( Kursus i Fælles Forældreansvar ) i udviklingen af det konkrete koncept i den enkelte kommune. De fleste kommuner har brugt PREP. Implementeringen har krævet et omfattende samarbejde på tværs af de kommunale enheder. I en kommune har praktikere fra socialafdelingen og familieafdelingen samarbejdet, i en anden kommune har en ekstern psykolog været tilknyttet indsatsen, og i en tredje kommune har man samarbejdet med en frivillig brugerorganisation om netværksdannelse i forbindelse med indsatsen. TERAPEUTISK BISTAND: HVAD FREMMER ELLER HÆMMER IMPLEMENTERINGEN? + Det fremmer implementeringen: Det hæmmer implementeringen: at indsatsen hjælper familien til at foregribe deres problemer, give dem redskaber og skabe hurtige forandringer, fordi den fungerer som en art førstehjælp til parforholdet, som en projektleder udtrykker det at projektlederne og praktikerne føler ejer skab for indsatsen og oplever, at den er meningsfuld for forældrene at rekrutteringen af forældre har været svær, bl.a. fordi mange ikke var klar til en terapeu tisk indsats så kort efter diagnosticeringen af deres barn, som indsatsens rammer kræver, og fordi skilsmissepar var særligt svære at motivere at ressourcerne i nogle tilfælde opleves som knappe, ikke kun i form af økonomi, men også faciliteter som it og lokaler, hvor indsatsen kan forberedes og gennemføres 12 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
13 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 13
14 14 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
15 ØKONOMI Der er stor forskel på de fem kommuners omkostninger til Terapeutisk bistand, fordi de har tilrettelagt indsatsen forskelligt. Etableringsomkostningerne er i gennemsnit på kr. Derudover koster uddannelse for KIFF og PREP hhv og kr. pr. uddannet medarbejder. Driftsomkostningerne pr. deltager varierer fra kr. til kr. i de fem kommuner, med kr. i gennemsnit pr. deltager, når ca. 12 personer deltager i et kursus. Den store variation mellem kommunerne skyldes antal terapeuttimer i de fire kommuner, som ikke har benyttet ekstern psykolog. OMKOSTNINGER TIL TERAPEUTISK BISTAND (2017-priser, løn er inkl. 20 pct. overhead) Omkostninger Gennemsnit Medarbejder kr. Terapeut kr. PREP-kursus (for en medarbejder) kr. KIFF-kursus (for en medarbejder) kr. Driftsomkostninger Pr. deltager I alt kr. Omkostninger til offentlige ydelser I alt 0 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 15
16 FORÆLDREKURSER Forældrekurser er et udviklingsprojekt, som afprøver afvikling af kurser og netværk for forældre med et handicappet barn i partnerskaber mellem kommuner og frivillige brugerorganisationer. Formålet er at skabe bedre trivsel i familierne og i relation hertil understøtte udvikling af partnerskabet. Forældrekurser er afprøvet i Randers, Aabenraa og Aarhus Kommune. Der har deltaget 13 praktikere samt 6 personer fra de frivillige brugerorganisationer. I alt 43 borgere har modtaget indsatsen og deltaget i evalueringen. EFFEKT: FORÆLDRENES OPLEVELSER Børnenes mødre oplever i højere grad, at de har kompetencer til at varetage forældrerollen til et barn med handicap, efter at de har deltaget i forældrekurset (se boks side 17). Både mødre og fædre oplever en lille forbedring i familiens og barnets situation generelt. Der kan ikke konstateres statistisk sikre resultater for andre forhold hos familien, men det kan hænge sammen med, at evalueringen bygger på et lille datagrundlag af besvarelser fra kun godt 40 forældre. '' Efter jeg har lavet det én gang, er det blevet tydeligt for mig, at der ligesom kører både et kursus for børn og for voksne. (...) Der ligger rigtig meget gemt der, som er enormt bærende for, at det her kursus kan lade sig gøre, for at forældrene har ro. Det ligger et kæmpe potentiale for udvikling i forhold til søskende, og hvad de kan få ud af det andet end at få en god oplevelse. Hele det netværk de får med børn, som er i samme situation som dem selv. Praktiker 16 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
17 FORÆLDREKURSER: FORÆLDRENES UDVIKLING FØR EFTER STRESSNIVEAU (på en skala fra 1-6, hvor 6 er mest stresset) Alle 3,3 3,1 positiv udvikling Mødre 3,1 2,8 Fædre 3,5 3,4 ingen målbar udvikling TRIVSEL (på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest trivsel) Alle 3,2 3,4 Mødre 3,1 3,2 Fædre 3,3 3,5 SOCIALT LIV (på en skala fra 1-5, hvor 5 er mest aktive sociale liv) Alle 3,4 3,4 Mødre 3,5 3,5 Fædre 3,3 3,4 KONFLIKTER I PARFORHOLDET (på en skala fra 1-4, hvor 4 er lavest konfliktniveau) Alle 3,4 3,5 Mødre 3,3 3,4 Fædre 3,5 3,5 HARMONI I FAMILIELIVET (på en skala fra 1-6, hvor 6 er højest harmoni) Alle 3,9 4,1 Mødre 4,0 4,1 Fædre 3,8 4,1 TILFREDSHED MED FORÆLDREROLLEN (på en skala fra 1-6, hvor 6 er mest tilfreds) Alle 3,9 4,0 Mødre 3,9 3,9 Fædre 3,9 4,0 MESTRING AF FORÆLDREROLLEN (på en skala fra 1-6, hvor 6 er højest mestring) Alle 2,3 2,6 Mødre 2,2 2,5 Fædre 2,5 2,7 DEN GENERELLE SITUATION FOR FAMILIEN OG BARNET (på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedste situation) Alle 2,9 3,0 Mødre 2,8 2,9 Fædre 3,0 3,2 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 17
18 FORÆLDREKURSER: HVAD FREMMER ELLER HÆMMER IMPLEMENTERINGEN? + Det fremmer implementeringen: Det hæmmer implementeringen: at begge parter i partnerskaberne oplever, at indsatsen er meningsfuld, fordi den ind drager hele familien, giver en god indgang til kommunen og inkluderer et weekendinternat, der skaber særlige rammer og muligheder for familien at partnerskaberne er præget af tillid, god vilje og en oplevelse af, at det giver synergi at gå sammen om at lave indsatser til denne målgruppe at de praktikere, der er aktive i projektet eller underviser på kurset, selv rekrutterer foræl dre at nogle forældre i målgruppen har svært ved at overskue et kursusforløb med weekend internat, 3-5 kursusaftener og efterfølgende netværk at det i praksis kan være svært at etablere en ligeværdig relation mellem kommune og brugerorganisation, og at medarbejderud skiftning hos begge parter kan gøre det svært at fastholde viden og tillid i partnerskabet at nogle undervisere på kurset ikke var invol veret i udviklingen og planlægningen af ind satsen og derfor ikke ramte målgruppen helt præcist at ledelsesansvaret for indsatsen går på tværs af kommunale enheder, og der er fokus på tværsektorielt samarbejde at de kommunale praktikere oplevede at undervise forældre, de til daglig har en myn dighedsfunktion for, hvilket kan skabe dilem maer 18 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
19 IMPLEMENTERING: KOMMUNERNES OPLEVELSER Forældrekurserne har primært fokus på forældre og sekundært på søskende og bedsteforældre, og det er nyt for de deltagende kommuner på den måde at inddrage hele familien. Det har været en central motivationsfaktor, og det samme har muligheden for at opbygge netværk med de frivillige brugerorganisationer. Alle tre partnerskaber har valgt at forankre indsatsen i tværgående styregrupper, hvor der både har siddet chefer fra kommune og brugerorganisation, ligesom der er udpeget medlemmer på tværs af kommunale enheder. Alle partnerskaber har arbejdet med delt projektledelse. I to partnerskaber har kommunen været mere talstærkt repræsenteret end brugerorganisationen, og det har udfordret ligeværdigheden i samarbejdet. Afholdelsen af Forældrekurser er baseret på en manual, og den har partnerskaberne overordnet fulgt, om end nogle undervisere har foretaget større eller mindre justeringer (se boks side 18). TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 19
20 20 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
21 ØKONOMI Etableringsomkostninger i de tre kommuner er gennemsnitligt på kr. Forskelle mellem kommunerne forklares med antal timer til administrative medarbejdere. Mens etableringsomkostningerne er relativt lave i forhold til Stepping Stones og Terapeu- tisk bistand, er driftsomkostningerne meget høje. Disse varierer mellem kr. i forhold til antal deltagerne (hhv. 16 og 12 deltagere). Omkostninger til offentlige ydelser er generelt på 0 kr., dog kan der være ekstraomkostninger til børnepasning for at deltage i kurset. OMKOSTNINGER TIL FORÆLDREKURSER (2017-priser, løn er inkl. 20 pct. overhead) Omkostninger Gennemsnit Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Pr. deltager I alt Omkostninger til offentlige ydelser I alt 0 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 21
22 KONKLUSIONER På tværs af de tre indsatser kan der peges på følgende konklusioner og perspektiver i evalueringen: STEPPING STONES HAR STØRST EFFEKT Evalueringen viser, at Stepping Stones i højere grad har gjort en målbar positiv forskel for de deltagende forældrepar, end Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Resultatet skal dog ses i sammenhæng med, at flest forældre har deltaget i Stepping Stones, hvilket giver det bedste datagrundlag for evalueringen. hvad indsatsen kræver af forældrene, når det gælder ressourcer og viden. MEDARBEJDERUDSKIFTNING GØR INDSATSEN SÅRBAR Både Stepping Stones og Terapeutisk bistand (i kraft af kurset PREP) kræver en særlig uddannelse, før kommunerne kan tilbyde indsatsen. Det skaber en sårbarhed over udskiftning blandt medarbejderne og stiller nogle krav om løbende opdatering af medarbejdernes viden om indsatsen. For alle tre indsatser gælder det, at den største gruppe deltagere har været forældre til et barn med en børnepsykiatrisk diagnose. Der er ingen nævneværdige forskelle på deltagerne i de tre indsatser, når det gælder fx alder og arbejdstid. BREDT EJERSKAB ER AFGØRENDE Det gælder for alle tre initiativer, at det har vist sig vigtigt at sikre et bredt ejerskab på tværs af kommunale enheder. Det har især betydning for at rekruttere forældre til indsatserne og kan fx sikres gennem fokus på tværfagligt samarbejde. INDSATSERNE STILLER KRAV TIL FORÆLDRENE Særligt i indsatsen Terapeutisk bistand har man gjort sig den erfaring, at forældrene ikke altid var klar til tilbuddet så hurtigt efter diagnosticeringen af deres barn, som indsatsens rammer foreskrev. I fremtidige implementeringer også af de øvrige indsatser bør kommunerne derfor være opmærksomme på, PRAKTIKERE I DOBBELTROLLER Der kan være et dilemma forbundet med, at nogle praktikere indtager flere roller i relation til forældrene samtidig, når de indgår i en af indsatserne. Det kan kræve en afklaring af praktikernes relation til forældre, som både indgår i deres sagsstamme som fx myndighedssagsbehandlere, og som de samtidig underviser i fx Stepping Stones. 22 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP
23 TRE MESTRINGSINITIATIVER FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP 23
24 Forældre beskriver ofte det at få et barn med handicap som en krise, som kan gøre det svært at håndtere familielivet. For at styrke indsatsen for disse familier blev Mestringsprogrammet lanceret i 2014 som en del af regeringens tværministerielle handicappolitiske handleplan. I alt 11 kommuner har afprøvet tre indsatser som en del af programmet. De tre indsatser er Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Indsatserne er rettet mod forældre til børn med fysiske, psykiske eller kognitive handicap. Socialstyrelsen har bedt VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om at evaluere afprøvningen. Evalueringen er udkommet i VIVE-rapporten Mestring blandt forældre til børn med handicap evaluering af effekt, økonomi og implementering af mestringsprogrammet (VIVE, 2018). I dette hæfte kan du læse om evalueringens væsentligste resultater. Dette hæfter bygger på VIVE-rapporten Mestring blandt for ældre til børn med handicap evaluering af effekt, økonomi og implementering af mestrings programmet (VIVE, 2018). Rapporten er udarbejdet af Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, Kirstine Karmsteen, Gustav Egede Hansen og Kasper Nielsen. Du kan downloade rapporten eller bestille et eksemplar via
Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap
Forældrene i fokus s mestringsprogram for forældre til børn med handicap Målgruppe for Mestringsprogrammet Forældre til børn på 2-12 år med varige funktionsnedsættelser I nogle delprojekter er børnene
Læs mere0HVWULQJ EODQGW IRU OGUH WLO E UQ PHG KDQGLFDS
5DSSRUW 0HVWULQJ EODQGW IRU OGUH WLO E UQ PHG KDQGLFDS (YDOXHULQJ DI HIIHNW NRQRPL RJ LPSOHPHQWHULQJ DI PHVWULQJVSURJUDPPHW 6WpSKDQLH 9LQFHQW /\N -HQVHQ.LUVWLQH.DUPVWHHQ *XVWDY (JHGH +DQVHQ.DVSHU 1LHOVHQ
Læs mereForældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap
Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap Mestringsprogrammet - overblik Mestringsprogrammet Kortlægning af evidensbaserede og lovende indsatser samt kommunale
Læs mereStepping Stones programmet
Stepping Stones programmet Et tilbud til forældre til et barn med handicap Hvem og hvad er Stepping Stones for? Hvis I er forældre til et barn med et handicap i alderen 2-12 år, så kan Stepping Stones
Læs mereFrivillighed. - Om muligheder for samskabelse mellem civilsamfundet og den offentlige sektor i arbejdet med forældre til et barn med handicap
Frivillighed - Om muligheder for samskabelse mellem civilsamfundet og den offentlige sektor i arbejdet med forældre til et barn med handicap Lidt Baggrund Jacob Brønnum, faglig konsulent og projektleder
Læs mereMestringsprogrammet. VISO-konference 1. december 2015 Nyborg Strand
Mestringsprogrammet VISO-konference 1. december 2015 Nyborg Strand Programmet kort Satspulejfinansieret program 2014-2017 5 del-initiativer fælles outcome, fælles målgruppe Samlet programorganisation Både-Og
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mere- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).
Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende
Læs mereTryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision
Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision Til dig, der arbejder med par, forældre, børn og familier Center for Familieudvikling Tryghed og trivsel for børn og voksne Center for
Læs mereGiv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte
Giv tid til forandring - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte Indledning Folkekirkens Familiestøtte støtter forældre, som har velkendte udfordringer i hverdagen, og som ønsker
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereAtlass familie indsats
Atlass familie indsats Kvalificeret og specialiseret handicapindsats med støtte til familierne og børnene Et tilbud i CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD FORORD Mennesker med handicap og deres familier
Læs mereFORÆLDRE SAMMEN HVER FOR SIG. Evaluering af et konflikthåndteringsforsøg i Statsforvaltningen
FORÆLDRE SAMMEN HVER FOR SIG Evaluering af et konflikthåndteringsforsøg i Statsforvaltningen Indhold 3 4 6 7 8 10 11 12 13 14 15 Forældre sammen hver for sig Statsforvaltningens normale sagsbehandling
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereTitel på projektet Stepping Stones Triple P i Familiehuset i Borgercenter Handicap, Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Ansøgning Stepping Stones Triple P i Familiehuset BCH Titel på projektet Stepping Stones Triple P i Familiehuset i Borgercenter Handicap, Københavns Kommune Navn og e-mail på tilskudsansvarlig
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mere1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som
Læs mereEvaluering af Familieiværksætterne
2016 Evaluering af Familieiværksætterne Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune Center for Børn & Undervisning Indhold 1. Indledning...2 1.1. Hvad er Familieiværksætterne i Faxe Kommune?...2 1.2. Hvordan
Læs mereProjektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?
Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereDELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt
DELEBØRN HELE BØRN Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre Evaluering af et 4-årigt projekt Projektet er gennemført i samarbejde med kommunerne Kolding, Randers og Egedal. Udviklet og ledet
Læs mereKærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART
Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD
Læs mereTilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel
Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereADHD-FORENINGEN UDBYDER NU FORÆLDREPROGRAMMET
ADHD-FORENINGEN UDBYDER NU FORÆLDREPROGRAMMET SKANDERBORG HJALLERUP ROSKILDE KÆRLIGHED I KAOS (KIK) SKANDERBORG HJALLERUP ROSKILDE Kærlighed i Kaos (KiK) er et evidensbaseret forældretræningsprogram for
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereNR. 3 JUNI 2016 KÆRE FORÆLDRE. God læselyst og ønsket om en god sommer.
1 NYHEDSBREV NYT OM HANDICAPOMRÅDET FOR BØRN NR. 3 JUNI 2016 UNGENETVÆRK I efteråret 2016 arrangeres et dialogarrangement for unge med handicap. Her vil de unge blive inviteret til at bidrage med input
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereSamvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE
Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens Omkostningsvurdering af kursusforløb til pårørende Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen
Læs mere- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune
Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereEVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE
EVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR MARIE STIGAARD TØLBØLL, SPECIALKONSULENT 15.09.2017
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereMOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereINTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereOversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2017
Oversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2017 Ansøgningspuljens navn Finanslovskonto Forventet udmeldingskvartal Forventet udmøntningskvartal Formål og ansøgerkreds
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereBilag 1: Ansøgning til Socialministeriet
Bilag 1: Ansøgning til Socialministeriet Socialministeriet 15.74.15.50 Ansøgningsskema til puljen familier med børn med psykiske vanskeligheder Ansøgning sendes til: Socialministeriet, Tilskudskontoret,
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAnsøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Stepping Stones - Kursusforløb for familier med børn med handicap
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Stepping Stones - Kursusforløb for familier med børn med handicap Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Herning
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereTemadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen
Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere
Læs mere2. status - Sundhedsplan
2. status - Sundhedsplan 2016-2018 Nr. 2.5 af handleplaner fra rusmiddelstrategien på ungdomsuddannelserne gruppe Unge, forældre og medarbejdere på Ungdomsuddannelserne Behov for indsatser afdækkes Inspiration
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereI artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.
Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap 15.13.26.60.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap 15.13.26.60. Ansøgningsfrist den 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...
Læs mereLovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.
Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn Temamøde den 27. september 2018 Plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereForældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereDet Faglige Råds årsrapport 2018
Det Faglige Råds årsrapport 2018 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2019 Publikationen er udgivet
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mere