FG Rapport over udviklingspuljen Projektnummer FOLKE

Transkript

1 FG Rapport over udviklingspuljen Projektnummer FOLKE Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) fik i februar 2015 i alt kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Frie Fagskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet er afviklet i perioden september november DFS udbød en pulje, hvor medlemsorganisationerne kunne søge om tilskud til projekter. DFS fik 25 ansøgninger for et samlet beløb på kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. DFS bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende 8 projekter: Fora 0215 Åbne værksteder for flygtninge LOF 0415 Digitale ældre og nye sundhedsfærdigheder Fora 0515 Digital læring i folkeoplysningen AOF 1015 AOF Ung Pigernes verden Daghøjskoleforeningen 1016 Verdens stemmer FOF 1019 Lærernetværk med et professionelt supervisions indspark Fora 1024 Ny i Furesø FOF 1026 Den lokale aftenskole er også for flygtninge Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges sammen med de komplette rapporter ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt og der er kommet konkrete resultater ud af mange projekter. Udgangspunktet er den lokale folkeoplysning og erfaringerne herfra. Samtidig har der i en række projekter været samarbejde mellem flere forskellige medlemsorganisationer. Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne bl.a. gennem vores nyhedsmail. Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder

2 Fora - UM0215 Åbne værksteder Formålet med projektet har været at introducere flygtninge til foreningslivet og aftenskolen gennem deltagelse på hold i værkstedsfag, andre kreative og almene fag. F.eks. flygtninges deltagelse i værkstedsaktiviteter (f.eks. en ugentlig strikkecafe), via en mentorordning eller på anden vis i foreningen. Fokus i projektet har været at motivere Foras foreninger til at tage fat på udfordringerne med at motivere flygtninge til at være med i folkeoplysningen og deltage på et hold og i en aktivitet. Proces Det har igennem forløbet været vanskeligt at få hul igennem til foreningerne og få klar tilbagemelding på, om de ville være med i projektet eller ej. De havde travlt, det blev sommerferie, og travlt igen efter sommerferien. Efter sommerferien blev kontakten mere målrettet, og via telefonisk kontakt og flere opkald til hver forening gav det positive tilbagemeldinger fra ti foreninger. Altså blev målet om positive tilkendegivelser opfyldt. Aktiviteter I projektet var to arbejdsseminarer, input fra eksterne og fra egne foreninger erfaring samt en drejebog grundlaget for det videre arbejde ude i foreningerne med at tiltrække flygtninge til deres aktiviteter. Da det ikke lykkedes at få foreningerne med på seminaret efter flere forsøg, blev der sadlet om og projektmidlerne fik vi for størstepartens vedkommende lov til at give videre til foreningernes arbejde. I fem foreninger blev der konkrete aktiviteter med deltagelse af flygtninge. Det tager lang tid fra første kontakt til foreningen, til at få et svar tilbage, da spørgsmål om projektaktiviteter ofte bliver vendt i hele bestyrelsen og evt. også med skolelederen. Det lykkedes at få ti foreninger til at være med i projektet, men kun i fem foreninger kom der aktivitet for flygtninge. Det blev ikke til ret mange aktiviteter for flygtninge, og det er vanskeligt lige nu at sige, om flygtningene vender tilbage, og om foreningerne vil arbejde videre med det. Der, hvor Foras foreninger har lyst og mulighed for at få flygtningeprojekter i gang vha. partnerskaber på tværs af lokale foreninger, organisationer og/eller samarbejder med kommuner, vil Fora gøre en indsats for, at projekterne, og især nye foreninger, kan få mulighed for opstart med støtte fra sekretariatet til kontakter og med tilskud fra Foras interne udviklingsmidler. 2

3 LOF - UM Digital ældre og nye sundhedsfærdigheder Mange skal lære nye værktøjer og et digitalt sprog, hvis de skal deltage som ansvarsbevidste medborgere i et moderne digitaliseret samfund. Dette projektets sigte har været flerstrenget. Dels at indsamle viden om ældrepædagogik og digital læring, herunder søgeadfærd og udfordringer ved kommunikation med sundhedsvæsenet. Dels udvikling og afprøvning af prototypekurser. Og endelig at få erfaringer ift. markedsføring af særligt målrettede kurser. Vi havde ønske om at nå seniorborgere med ingen eller få it-færdigheder og mindre uddannelsesbaggrund. Proces Aktiviteterne til dette formål indeholder en undervisningsplan for et aftenskolekursus med fokus på digitale sundhedsfærdigheder og kommunikative færdigheder ift. at indgå i dialog med sundhedspersonale. Herunder udvikle deltagernes færdigheder i at få viden om digitale muligheder og konkrete handleanvisninger i forhold til at leve det, for dem, gode og sunde liv. I tillæg til dette konkret deltagermateriale med hæfte fra Sundhed.dk, dialogmateriale Godt du spør fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og hæfte med fotofortællinger Tal med din læge (IROHLA og LOF). Vi anvendte co-creation, som metode, hvor brugerne ses som en ressource med viden og forskellige interesser. Flere eksperter anbefalede at samle interesserede seniorborgere for at kvalificere undervisningsplanen. Det viste sig også nyttigt at samarbejde med bl.a. patientforeninger og de kommunale sundhedscentre ift. at tiltrække målgruppen af seniorborgere. Erfaringer viste, at det er muligt at inddrage de udvalgte sundhedsfærdigheder. Dog var der stort ønske om kort og intensivt forløb, så prototypekurserne blev udbudt over 2 mødegange á 3-4 timer i stedet for 6 mødegange ä 2 timer. Det var også udbredt enighed om et mix af it introduktion til f.eks. sundhed.dk og dialog omkring redskaber til kommunikation med sundhedssystemet. Projektet har givet viden om vigtighed af målrettet markedsføring af tilrettelagt forløb for en udvalgt målgruppe, som ikke har tradition for at gå i aftenskole. Deltagerne var glade for undervisningsmaterialet og små øvelser blev udviklet. Særligt hæftet med fotofortællinger høstede stor anerkendelse og kan derfor ses som en meget anvendelig læringsform. Undervisningsplan og deltagermateriale til et nyt kursuskoncept er udviklet med henblik på at styrke sundhedsfærdigheder ift. viden, færdigheder og styrkelse af selvtillid (empowerment) for en ældre befolkningsgruppe, således at deres muligheder for at tage beslutninger i forhold til egen sundhed styrkes. Der er potentiale til at få etableret lærerkurser to-tre steder i landet i løbet af foråret 2017, således at korte, intensive læringsforløb kan udbydes i flest mulige aftenskoler. 3

4 Fora - UM Digital læring, kvalificering af underviserne Formålet med projektet var at inspirere og kvalificere undervisere i aftenskolen/daghøjskolen til at arbejde med digitale læringsformer i deres undervisning. I projektet har vi taget udgangspunkt i de forhåndenværende digitale muligheder, som alle har eller let kan få adgang til, f.eks. Facebook, videooptagelser, Dropbox og sat fokus på de pædagogiske og didaktiske overvejelser og konsekvenser ved inddragelse af disse i en folkeoplysende voksenundervisning. Fora har været projektleder og projektansvarlig for projektet. Projektet har haft AOF, DOF, FOF, LOF samt Daghøjskoleforeningen som samarbejdspartnere. Proces Via en høj grad af brugerinddragelse var det projektets mål at udvikle et åbent digitalt inspirations- og læringsforum med elektroniske værktøjer, som kan inspirere, motivere og instruere undervisere i folkeoplysningen (her særligt oplysningsforbund og daghøjskoler) på en fleksibel måde, uden at det forudsættes, at det skal igennem kurser, seminarer eller andet. Projektet har involveret seks undervisere, der allerede var godt i gang med digital læringsformer. De blev projektets superbrugere og har på et arbejdsseminar sammen med projektets tilknyttede forsker via gruppeinterview og diskussioner givet input til udviklingen af 10 gode råd samt vinkling og indhold i de udviklede film. Herudover afholdtes motivationsseminarer for undervisere. Oprindeligt var der planlagt ét motivationsseminar. I juni viste det sig muligt at udvide projektperioden og med en omrokering af visse budget-poster blev det muligt at gennemføre yderligere to motivationsseminarer. Der er udviklet en hjemmeside, dendigitaleunderviser.dk, der indeholder flere film. En signaturfilm der skal være motiverende og to andre film, der skal bidrage til pædagogiske/didaktiske refleksioner ifm. digital læring. Disse tre film er udviklet af professionelle filmfolk fra Daghøjskolen Københavns Film- og fotoskole. Derudover en række How-to -film, der fungerer som video-vejledninger til forskellige digitale redskaber. Et digitalt foredrag af Signe Eriksen, Skaberlyst (en digital syskole). Det digitale foredrag er udviklet ifm. motivationsseminarerne og 10 tommelfingerregler, der fungerer som 10 gode råd omkring det pædagogiske og didaktiske i forbindelse med digital læring. De 10 råd er efterfølgende systematiseret af vores tilknyttede videnskabelig ekspert. Derudover har afholdelse af de tre motivationsseminarer samt udviklingen af en model for fremtidige motivationsseminarer for undervisere samlet 66 undervisere, der nu er organiseret i en lukket Facebook-gruppe. Det er vores vurdering, at vi er med digital læring ramte lige ind i et begyndende udviklingsbehov hos underviserne i aftenskolerne og på daghøjskolerne. Projektets materialer, herunder hjemmeside er åben og tilgængelige for alle. Tilgængelighed og fleksibilitet vurderes at være afgørende, når digital læring i folkeoplysningen skal implementeres i organisationerne. 4

5 Daghøjskoleforeningen - UM Verdens stemmer Ideen er med Verdens stemmer er gennem fællessang at opnå tværkulturel accept, forståelse og fællesskab og integrere nytilkomne i kommunen, uanset om de kommer som immigranter, flygtninge eller som medarbejdere til f.eks. offshore-industrien. Verdens stemmer er et internationalt syng-sammen-fællesskab, som har base hos Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg. Ambitionen er at få så mange nationaliteter med som muligt. Foreløbigt er der deltagere fra Norge, Tyrkiet, England, Irland, Congo, Myanmar, Indien, Tyskland, Sydsudan, Tibet, Thailand og Danmark. Aktiviteter Syng-sammen-fællesskabet har specialiseret sig i udgående arrangementer, hvor man gæster boligsociale aktiviteter, sprogskolen mm. Konceptet er, at Verdens stemmer synger for og inddrager alle i fællessangen. Tilsvarende inviterer man indenfor til forskellige arrangementer på Daghøjskolen, der bor strategisk godt i Frivillighedshuset Vindrosen med 130 frivillige foreninger. Fem af sangerne fra Verdens-stemmer deltog i Folkemødet på Bornholm, hvor de sammen med Kulturmødeambassadørerne fra Grænseforeningen sang så smukt, at folk strømmede til Folkeoplysningens Telt og begyndte at synge med på vej ind. Filmen er optaget af Sigrid Bøhm, en af Verdens stemmer-sangerne: De nye danskere lærer at forstå og udtale det danske sprog bedre, og de lærer om historien og kulturen via sangene. Der bliver udvekslet, så man får indblik i hinandens sangtradition herunder, hvad der er fælles gods: Man har f.eks. sunget visse sange på fem sprog samtidig! Deltagerne angiver, at fællesskabet er en vigtig tillægsgevinst, men for en del er det også et primært formål. Deltagere, der er nye i Danmark, fortæller om ensomhed og om, at det er svært at komme ind i danske fællesskaber. Det er formodentlig afgørende for udbyttet mht. inklusion, at deltagerne kommer både for sang og for fællesskab, idet oplevelsen af accept i et fællesskab er vigtig for, at man tør engagere sig i andre lokale fællesskaber/foreninger. Det er gratis at deltage, idet deltagerne bidrager til finansiering af driften i kraft af arrangementerne, som i en del tilfælde er sponsorerede. Derudover fungerer Verdens stemmer som god branding for daghøjskolen, og det indgår som et element i et virksomhedsnetværk for socialt ansvarlige virksomheder, som Daghøjskolen har etableret. Verdens stemmer startede sidste efterår som et udviklingsprojekt og er nu en del af skolens løbende virksomhed. 5

6 AOF - UM Pigernes Verden / Aarhus Girls AOF MIDT Aarhus har ønsket at afprøve og udvikle nye metoder og samarbejde med en ny målgruppe. I samarbejde med en gruppe frivillige unge piger (15-25 år) er ønsket om at udvikle en blog på Instagram, der skal danne basis for et socialt og aktivitetsskabende netværk på tværs af etnicitet, kulturer og bydele i Aarhus. Pigerne på bloggen arbejder frivilligt og modtager støtte og faglig sparring fra AOF MIDT. Proces og aktiviteter Den frivillige pigegruppe er ideudvikler og initiativtager. Pigegruppen har ikke et fysisk tilholdssted og er klubløse og foreningsløse. Pigerne har tilhørsforhold til Bispehaven, Åbyhøj, Hasle, Gjellerup. Pigegruppens motivation for opstart af bloggen er et ønske om at skabe et positivt frivilligt netværk mellem piger. Boligselskabet Alboa har på forhånd tilkendegivet ønske om at samarbejde med gruppen bl.a. ift. lokaler og udbredelse. AOF vil hjælpe til, at flere boligselskaber får mulighed for at samarbejde. Frivilliggruppen indledte et samarbejde med Billedstøj (et lille iværksætterfirma med studerende fra medievidenskab fra Aarhus Universitet). De har sammen med pigerne opsat retningslinjer for bloggen og konceptet og har afholdt et kursus i it-sikkerhed og etisk gebærden på bloggen, når man repræsenterer flere personer. Derudover har de i sammen udviklet en PR film I arbejdet med at udbrede kendskabet til bloggen udsendtes plakater og flyers til ungdomsklubber, boligselskaber m.fl. For at udvide bloggen, er der tilkoblet en snapchat og en YouTube kanal. Der er gæstebloggere, så det ikke er de samme piger, der styrer bloggen hele tiden. Det er et meget stort arbejde at starte op og få det til at køre. Bloggen havde i juni 300 følgere, i september næsten 500. Temaer der er til debat er f.eks. Musik, hvilke instrumenter spiller du? husdyr, tøj, parfume, krybskytteri, folkedans, sund og usund mad, - herunder debat om anoreksi, hvor piger selv har fortalt historier, og tråden er kørt mellem flere blogge. I forlængelse af bloggen er der også arrangeret et fysisk arrangement i Tivoli Friheden med debat om musik og en workshop med kostvejledning ifm. debat om kost. Der er i samarbejde med Biblioteket DOK 1 arrangeret foredrag med Sanne Søndergaard med foredraget FUCK Normal, som henvender sig til unge og teenagere. Udvikling og resultater: Der er primært kommet følgere til pba. arbejdet på selve Instagram platformen. Bloggen får ca. 10 nye følgere pr. uge og flere, når der er events. Til alles overraskelse er der stor forsigtighed med at gå ind i en debat aktivt på nettet. Bloggen fortsætter som et samarbejde mellem pigerne og AOF. Der er aftalt arrangementer for efteråret og vil også være tiltag for forår 2017 og evt. tiltag om at flytte profilen til Facebook, der kan være mere anvendelig til den ønskede debatform. 6

7 FOF - UM Lærernetværk med professionelt supervision indspark FOF s landsorganisation har i nogle år udbudt undervisernetværk for FOF-undervisere, der gerne vil have sparring og idéudvikling med fagfæller. Formålet med udviklingsprojektet er at kvalificere og videreudvikle brugen af lærernetværk/cirkler i fortløbende efter- og videreuddannelse af underviserne i FOF ved at udvikle en model for kompetenceudvikling af underviserne, få systematisk viden om hvordan undervisere kan styrke sig selv og kollegaer fagligt og personligt og fremme udvikling og forandring af praksis med afsæt i undervisernes behov. Aktiviteter To eksterne cirkelledere og to evaluatorer blev tilknyttet henholdsvis en cirkel bestående af sprogundervisere i Vestdanmark og en cirkel bestående af håndarbejdeundervisere i Østdanmark. Der gennemføres to cirkelmøder i hver cirkel mellem marts og maj, der havde til formål at gøre deltagerne klogere på, hvordan de kan øge udbyttet af møderne. Dagsordenerne omfavnede følgende områder: Forventningsafstemning, aftale om fælles tema for mødet, fælles arbejde med temaet i form af dialog og beslutte hvilke ændringer man vil afprøve i egen praksis efterfulgt af en evaluering. Anden mødegang tilføjes i begge cirkler et tema om, hvordan deltagerne havde arbejdet med at implementere indsigter fra første møde, og om de har forandret praksis. Gennem en fælles mundtlig diskussion og evaluering med den enkelte cirkel som afslutning på det andet møde samt besvarelse af spørgeskema, skrev cirkellederne en kort rapport. Deltagerne i undervisernetværkene har givet udtryk for, at de har oplevet et kvalitativt fagligt løft i netværksmøderne efter, at supervisorerne har medvirket til at skabe form og struktur på netværksmøderne. Projektet viser, at der er et potentiale i at udvikle lærercirkler som en kompetenceudviklingsmodel for efteruddannelse af deltidsansatte i aftenskolen. Der er potentiale i arbejdsformen, der gør det relevant at arbejde videre med systematisk efteruddannelse i form af cirkler eller anden form for struktureret kollegialt samarbejde. Af både rapport og spørgeskemabesvarelse fremgår det, at deltagerne responderer meget positivt på den mere strukturerede arbejdsform og en ekstern cirkelleder. De udtrykker bl.a., at møderne er effektive og et fælles tema er produktivt. De har fået inspiration til fremadrettet at bruge hinanden mere, f.eks. ved at etablere mindre kollegiale sub-grupper og bidrage på hinandens kurser. Lærings- og forskningscirkler som arbejdsform kan være et interessant bud på en praksisnær, deltagerstyret og erfaringsbaseret kompetenceudviklingsmodel med mulighed for høj transfer til den enkelte undervisers praksis. I flere nordiske og danske sammenhænge arbejdes pt. med læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel. Et samarbejde med flere organisationer og evt. sektorer kunne medvirke til at kvalificere og perspektivere arbejdet og synliggøre flere anvendelsesmuligheder. 7

8 Fora - UM Ny i Furesø I Furesø kommune oplevede man på linje med andre kommuner, at der i 2015 flyttede en del flygtninge til kommunen. Både kommune og borgere var optagede af tilflytningen og diskuterede bl.a. på borgermøder, hvordan man kunne byde tilflytterne velkommen. Det affødte idéen om at lave kurser for flygtninge, som skulle forberede dem på livet i deres nye hjemland og kommune. Proces og aktiviteter NETOP Furesø (medlem af Fora) etablerede en kursusrække med det danske samfund og kultur som omdrejningspunkt. Kurserne blev kaldt for Ny i Furesø (NIF). Der blev etableret et frugtbart samarbejde med kommunens flygtningekonsulent om bl.a. tolkehjælp og sammenhæng med andre uddannelsesforløb, bl.a. sprogkurser som flygtningene skulle igennem, støtte til kurser under folkeoplysningslovens bestemmelser, herunder kommunalt tilskud til 1/3 af lærerlønnen samt gratis undervisningslokale. Derudover gav kommunen i opstartsperioden hver flygtning et transporttilskud på kr. Der forsøgtes samarbejde med lokale aktører, der også arbejder for at fremme integrationen af flygtninge, men det lykkes ikke. Kommunikation til flygtninge opleves som udfordrende pga. manglende kendskab til målgruppens adfærd i byen såvel som på nettet. Før det endelige udbud blev lagt fast gennemførtes en forsøgsrunde, hvor emnerne blev fastlagt af aktivgruppen i NETOP Furesø: Vore omgivelser (Furesø: Skoven, Landbrug, Søen). Magtens tredeling (Den lovgivende, den udøvende, den dømmende magt). Enkeltemner: Jul, orientering om kommunens integrationsarbejde, mv. I 2016 gennemførtes følgende kurser: januar IT. Februar - Jeg og de andre. Marts Sammenhængskraft og april - Førstehjælp + besøg på Falck station Efter kursusforløbet gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse. Deltagerne var først og fremmest unge mænd ml. 20 og 40 år, og kommunikation viste sig at være uventet vanskelig. Forskelle i kultur bl.a. omkring fremmøde og afbud var et gennemgående problem. Sammenfattende gav svarene fra spørgeskemaet indtryk af, at deltagerne var tilfredse med tilbuddet, men nogle praktiske forhold har gjort deres deltagelse vanskelig. Det drejer sig om bl.a. sammenfald af aftaler på kursustidspunkter, manglende sprogkundskaber til at forstå opslag eller andre meddelelser på dansk og nedskæringer i deres dispositionsbeløb, En tættere forpligtelse af flygtninge i forhold til deltagelse er den klare anbefaling ved fremtidige kurser for flygtninge. Til gengæld har deltagernes generelle åbenhed og positive indstilling samt oplevelsen af, at de deltagende flygtninge har værdsat udbyttet gjort, at det anbefales at afvikle lignende folkeoplysende kurser andre steder fremover. 8

9 FOF - UM Den lokale aftenskole er også for flygtninge Folkeoplysning er for alle - også for de som nu er gæster. Aftenskolen må ikke bruge det kommunale tilskud til personer uden dansk cpr.nr, herunder flygtninge og asylansøgere. Men vi vil bruge vores viden til at hjælpe med at tage godt imod de flygtninge, der er i vores lokalområde. Vi vil lave aktiviteter for, om og med flygtninge. Vi forsøger at finde vinkler, hvor vi kan byde ind med aktiviteter på vores folkeoplysende baggrund og afprøve nye veje. Proces Med en lærerstab med mange forskellige sproglige kvalifikationer, tog FOF Vendsyssel kontakt til de lokale asylcentre. Her fik vi afklaret, at det er madlavning, bevægelse, håndværk, sprog, IT, kendskab til det lokale og demokrati, der er behov for. I samarbejde med asylcenteret blev kommunikation om kursustilbud udbredt, hvilket efterfølgende blev suppleret med direkte kontakt på asylcentret, hvorefter tilbuddene blev mere kendte. Derudover blev en procedure for tilmelding arrangeret i samarbejde med asylcentret. Aktiviteter I projektet var der både kurser og oplevelser. Kulturoplevelser, natur-tur, pizza-dag og Grundlovsdag var populære og involverende. Derudover blev Dansk sprog og kultur udbudt pga. efterspørgsel hos deltagerne. Kurserne i IT computer basic var populære og opfyldte et behov for at lære basis tilgang til computer. Et ønske om fitness, resulterede i et yogahold. Det var særligt at opleve den store interesse, der var for at besøge demokratiet. Lærerne giver udtryk for at have lært nyt, og responsen fra både asylcenter og deltagerne viser, at folkeoplysning er noget særligt også for flygtninge. Der har været i alt 47 aktiviteter i perioden 11. januar til 29. juni. Der har været tilknyttet 16 lærere, og aktiviteter har været afholdt 15 forskellige steder. Stederne har været særlige kursuslokaler til f.eks. yoga, madlavning og IT. Det har været en række gode mødelokaler til kurser og lokaler til særlige aktiviteter på værksteder, kulturinstitutioner og Rådhuset. Alt sammen for at give den gode oplevelse oveni ved at se nye steder i byen. Det er krævende at udbyde kurser i et omskifteligt miljø, hvor f.eks. antallet af asylansøgere blev fordoblet på asylcentret. Samtidig er det berigende at opleve, at det folkeoplysende virke kan leve under forskellige forudsætninger. For at give flere mulighed for at deltage uanset økonomi og cpr.nr. udvikler vi på ideer til aktiviteter i kendte rammer som f.eks. den fleksibelt tilrettelagte undervisning. Derudover byder vi ind til asylcenteret direkte for at bygge videre på de gode oplevelser med aktiviteter i folkeoplysningen. Hvis organisationen bag asylcentret og flygtninge kan finde midler til folkeoplysende aktiviteter, så kan aftenskolen levere både kompetence og et lokalt netværk. 9