Kvalitetsrapport 2012/13. Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012/13 Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

2 Kilde: KORA. (Det nationale Institut for Kommunernes og regionernes Analyse og forskning) Kvalitetsrapport 2012/13 Lolland kommunale skolevæsen - Beretning Lolland Kommune Skolesektoren Efteråret 2013 Redaktion: Skolesektoren Grafisk design: Ann Thorbjørn Tryk: Lars Christensen Lolland Kommune - Skolesektoren Jernbanegade Maribo Tlf.: lolland@lolland.dk KORA-analyse: Det er med stor tilfredshed at Lolland Kommunes skolevæsen får den højest opnåelige score i en analyse fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Analysen er publiceret i juni 2013 og kan ses på i rapport og notat om kommunale serviceniveauer og produktivitet. Daginstitutionerne, som forbereder vores børn til skoletiden, har ligeledes en høj score ved KORA, så der skal rettes en stor ros mod lærere og pædagoger for det arbejde, der er udført. KORA har opstillet et mål for kommunernes serviceniveau, der ikke baserer sig på, hvor mange penge kommunen bruger men på, hvad kommunen faktisk leverer til borgerne. På folkeskoleområdet er det eksempelvis indikatorer for de faglige resultater folkeskolerne opnår, korrigeret for elevernes sociale baggrund. 2 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

3 FORORD Byrådet indførte i 2008 en skolestruktur i Lolland Kommune, som frigav økonomi til undervisning - og KORA-rapporten fortæller, at vi bruger økonomien fornuftigt. Der er bred politisk enighed om, at Lolland Kommune fortsat bruger mange ressourcer på folkeskolen og det er tilfredsstillende, at en landsdækkende analyse fortæller, at den satsning giver resultater. KORA-analysen indikerer, at vi ikke kan øge vores produktivitet på skoleområdet. Det vil vi imidlertid modbevise, idet vi tror på, at vi kan gøre det endnu bedre gennem fortsat kompetenceudvikling af vores medarbejdere samt optimering af de fysiske rammer og undervisningsmidler. I vores kvalitetsrapport arbejder vi efter fire visioner 1. Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet 2. Undervisningspersonalets faglighed er i top 3. Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne 4. Et velfungerende skole/hjemsamarbejde betyder stor forældretilfredshed Når vi i kvalitetsrapporten og i denne beretning fremlægger opfølgning på vores egne kvalitetsvisioner, de underliggende målsætninger og resultatmål, kan vi se at der er sket en positiv udvikling i forhold til sidste år. Men der er stadig resultatmål vi ikke har nået, så derfor tror vi på, at vi kan gøre det endnu bedre end KORA-analysen indikerer. Folkeskolereformen: Aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen vil være vores afsæt til at udvikle Lolland Kommunes folkeskoler. Vi har altid ligget over de vejledende timetal fra ministeriet og med reformen forøges timetallet yderligere. En af de største forandringer med folkeskolereformen sker ved at sætte fokus på elevens læring frem for undervisning - og det sker med afsæt i tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der bliver inden for de mål mulighed for at udvikle en længere og varieret skoledag med leg, læring og motion gerne i tæt samarbejde med sportsforeninger og forældre. Der vil også være mulighed for at forøge vores store indsats med kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og skoleledere. Der arbejdes intensivt med forberedelserne til folkeskolereformen, hvor politisk strategi og målsætninger besluttes i børne- og skoleudvalgets møde i december måned Forældre og elever: Vi har for andet år i træk gennemført en undersøgelse af den brugeroplevede kvalitet i vores skoler. Vi har spurgt eleverne på 8. klassetrin og forældre på flere klassetrin om hvordan de oplever kvaliteten. Dialogen med forældrene er vigtig og skolebestyrelsernes arbejde har stor betydning. Samarbejdet bliver bredere med den nye folkeskolereform, hvor der arbejdes med forældreråd på afdelingerne. Børne- og Skoleudvalget har haft et glimrende samarbejde med skolebestyrelserne og ser frem til, at der også bliver dialogmøder med det nyvalgte fælleselevråd med elevrepræsentanter fra hele Lolland Kommune. Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 3

4 Indledning Hvert år udarbejder Lolland Kommune kvalitetsrapport og kvalitetsberetning, der på en række parametre måler og beskriver kvaliteten i kommunens fire folkeskoler. Formålet med kvalitetsrapport og kvalitetsberetning Det er lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskolen. I Lolland Kommune har vi valgt at bruge både kvalitetsrapport og kvalitetsberetning som et fremadrettet værktøj - et værktøj der sikrer systematisk dokumentation til brug for samarbejdet mellem politikere, skolesektoren og vores fire folkeskoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Den politiske aftale og "Den sammenhængende børne- og ungepolitik" danner grundlaget for kvalitetsrapporten. Vores kvalitetsrapport er ambitiøs - derfor har vi også udarbejdet en kvalitetsberetning, som er overskuelig og giver indblik i nogle specifikke områder fra det kommunale skolevæsen. Vores kvalitetsberetning er et værktøj til borgerne, skolebestyrelserne og politikerne, der på en let og overskuelig måde gør det muligt at danne sig et overblik over kvaliteten i Lolland Kommunes skolevæsen. Selve kvalitetsrapporten er bygget op over 4 visioner og 20 resultatmål. Kvalitetsberetningen beskriver udsnit af de 20 resultatmål: Fra vision 1 - Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet Læseindsats side 5 Digitalisering af folkeskolen side 7 Det faglige niveau side 8 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse side 10 Klassekvotient side 12 Nettoudgifter per elev i folkeskolen side 13 Fra vision 2 - Undervisningspersonalets faglighed er i top Andel af gennemførte timer side 14 Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal side 15 Ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere side 16 Lærernes sygefravær side 17 Fra vision 3 - Inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne Specialundervisning side 18 Elevfravær side 20 Fra vision 4 - Et velfungerende skole/hjemsamarbejde betyder stor forældretilfredshed Brugertilfredshedsundersøgelse, elever side 21 Brugertilfredshedsundersøgelse, forældre side 22 Hvis du ønsker at gå i dybden i forhold til hvordan de enkelte skoler præsterer på de 20 resultatmål, kan du blive inspireret ved at fordybe dig i kvalitetsrapporten med tilhørende appendiks. 4 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

5 Læseindsats Vi har i Lolland Kommune de sidste år arbejdet intensivt med elevernes læseresultater i 1., 2. og 3. klasse. Forskning peger på, at læsning er den enkeltstående faktor, der har størst betydning for, hvordan elevernes uddannelsesforløb ser ud efter folkeskolen. Vi anvender derfor i Lolland Kommune 3 fælleskommunale læstetests til at måle, om eleverne når de mål, vi har sat for deres læsning. OS64 1. klasse 100% 90% 80% 70% 70% målsætning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordvestskolen; 87% Søndre Skole; 87% Maribo Skole; 91% Sikker læser Fjordskolen; 79% Nordvestskolen; 13% Søndre Skole; 13% Maribo Skole; 9% Usikker læser Fjordskolen; 21% Nordvestskolen Søndre Skole Maribo Skole Fjordskolen Kilde: Kvalitetsrapport 2012/2013 Efter 1. klasse vil vi gerne have, at 70 % af eleverne har knækket læsekoden. At knække læsekoden betyder, at eleven er sikker i læsning af ord. Nogle er hurtigere og andre er langsomme læsere, men de har knækket koden til læsning. Som det fremgår af diagrammet har alle første klasser på kommunens skoler opfyldt målet. Resultaterne er gode på både 1. og 2. klassetrin. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 5

6 OS klasse 100% 90% 80% 85% målsætning 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordvestskolen; 80% Søndre Skole; 82% Maribo Skole; 90% Sikker læser Fjordskolen; 89% Nordvestskolen; 20% Søndre Skole; 18% Maribo Skole; 10% Usikker læser Fjordskolen; 11% Kilde: Kvalitetsrapport 2012/2013 Nordvestskolen Søndre Skole Maribo Skole Fjordskolen I 2. klasse vil vi gerne have, at 85 % af eleverne kan læse. Skolernes 2. klasser har mange sikre læsere, men målsætningen er ikke helt nået i skoleåret 2012/13. SL60 3. klasse 100% 90% 95% målsætning 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Nordvestskolen; 81% Søndre Skole; 90% Maribo Skole; 80% Fjordskolen; 80% Nordvestskolen; 19% Søndre Skole; 10% Maribo Skole; 20% Fjordskolen; 20% 0% Sikker læser Usikker læser Kilde: Kvalitetsrapport 2012/2013 Nordvestskolen Søndre Skole Maribo Skole Fjordskolen Efter 3. klasse ønsker vi, at 95 % af alle skolernes elever er sikre læsere. Her er Søndre skole tæt på målet. Generelt er vi godt på vej til at udvikle rigtig gode læseevner hos vores elever - særligt set i lyset af, at alle vores tosprogede elever tæller med i læseresultaterne på lige fod med etnisk danske elever. Læsevejlederne har færdiggjort deres 3-årige uddannelse. Det betyder, at alle skoler har læsevejleder, der arbejder med at råde og vejlede lærerne om, hvordan de helt konkret kan arbejde med læseindsatsen ikke kun i 1., 2. og 3. klasse - men også videre op igennem folkeskolens klasser. 6 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

7 Digitalisering af Folkeskolen "It og digitalisering er et vigtigt redskab til at styrke børn og elevers faglige udbytte og trivsel. It og digitale løsninger skal tænkes ind i hverdagen for alle børn og unge. Derfor er digitalisering en vigtig del af både regeringens udspil til løft af folkeskolen og udviklingsprogram for dagtilbudsområdet," Citatet stammer fra Undervisningsminister Christine Antorini i forbindelse med debatoplæg fra regeringen om digital velfærd. Forudsætninger for at opfylde ministerens forventninger er tilstede i Lolland Kommune. Vi har været på forkant med den digitale folkeskole og kan i dag stille de nødvendige digitale redskaber til rådighed for elever, lærere og pædagoger. Lolland Kommunes fokus er nu rettet på, hvordan vi anvender de gode redskaber i undervisningen, herunder at lærere og pædagoger understøttes af uddannede IT-vejledere på alle skoleafdelinger. Kommunerne og regeringen har indgået en aftale om, at folkeskolerne senest i 2014 skal have en velfungerende it-infrastruktur. Lolland Kommune deltager i KL s analysearbejde og opfylder de krav, som der stilles til it-infrastruktur. Nordvestskolen indgår også i et nationalt netværk, hvor skolen sammen med 20 andre skoler skal være demonstrationsskole for anvendelse af IT-teknologi i den inkluderende skole. Det internationale samarbejde kan blive styrket via de digitale redskaber. Gennem partnerskab med VUC, CELF, UCSJ og Roskilde Universitet har vi været vært for og opnået kontakter til skoleledere og lærere i EU. Det samarbejde vil blive videreudviklet, så det kan udmønte sig i en læring for eleverne i skolerne. VUC har forpligtet sig til at gennemføre inspirationsmøder for lærere og pædagoger i Lolland Kommune, så man bliver fortrolig med anvendelse af virtuelle klasselokaler, eksempelvis til det internationale samarbejde. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 7

8 Det faglige niveau Lolland kommunes kriterier for målopfyldelse Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne i hhv. "Dansk Skriftlig fremstilling", "Dansk Læsning", "Dansk retskrivning", "Engelsk mundtlig", "Matematik færdigheder", "Matematik mundtlig" og "Fysik/Kemi mundtlig" er højere end det nationale karaktergennemsnit baseret på gennemsnittet for det sociale indeks de sidste 3 år. Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne i hhv. "Dansk Skriftlig fremstilling", "Dansk Læsning", "Dansk retskrivning", "Engelsk mundtlig", "Matematik færdigheder", "Matematik mundtlig" og "Fysik/Kemi mundtlig" er lig med eller 0,3 procentpoint under det nationale karaktergennemsnit baseret på gennemsnittet for det sociale indeks de sidste 3 år. Karakter 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4, ,0-0,3 Dansk Læsning 0,7 6,3-0,3 Dansk mundtlig 5,3-0,2 Dansk retskrivning Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 samt UVM socioøkonomisk reference ,7 Fjordskolen 4,9 Dansk Skriftlig fremstilling Maribo skole 0,5-0,7 Fag 5,8-0,8 Engelsk M undtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig 6,5 1,1 0,9 3,4-2,5 Matematisk Problemløsning 5,5-1,3 Matematiske færdigheder Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne i hhv. "Dansk Skriftlig fremstilling", "Dansk Læsning", "Dansk retskrivning", "Engelsk mundtlig", "Matematik færdigheder", "Matematik mundtlig" og "Fysik/Kemi mundtlig" er mere end 0,3 procentpoint lavere end det nationale karaktergennemsnit baseret på gennemsnittet for det sociale indeks de sidste 3 år. Karakter ,0 Dansk Læsning 6,0-0,6 Dansk mundtlig 6,3 Dansk retskrivning Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 samt UVM socioøkonomisk reference ,2 Dansk Skriftlig fremstilling Fag 6,0-0,6 Engelsk M undtlig 6,5 Fysik/Kemi praktisk/mundtlig 6,1-0,1 Matematisk Problemløsning 6,4-0,6 Matematiske færdigheder 8 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

9 Skolernes karakterer i forhold til landsgennemsnit 8 6 0,2 6,9 Nordvestskolen 6,4 Det faglige niveau i Lolland Kommune bliver sammenlignet med landsgennemsnittet korrigeret for socialt indeks. Diagrammerne viser elevernes karaktergennemsnit i dansk, engelsk, fysik og matematik fra afgangsprøverne juni Karakter ,1-0,1 5,1-0,3 5,3-0,2 0,0 4,5-0,7 4,3-1,5 5,3-1,3 Overordnet har vi et stykke vej til målet - specielt i matematik. Karaktergennemsnittet er rimeligt i dansk, når vi tager i betragtning, at stort set alle elever har gennemført afgangsprøverne i dansk. Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 samt UVM socioøkonomisk reference Dansk Skriftlig fremstilling Fag Engelsk M undtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder I engelsk udmærker Nordvestskolen sig ved at ligge på niveau. 8 0,2 Søndre skole I fysik udmærker Fjordskolen og Maribo skole sig ved at ligge over niveau. I matematik klarer Maribo skole sig nogenlunde, mens de 3 andre skoler er langt fra målet. Karakter ,2 5,5 6,9 4,8-0,7 5,4-0,1 5,7-0,6 4,9-0,4 4,0-1,8 5,3-1,3-4 Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 samt UVM socioøkonomisk reference Dansk Skriftlig fremstilling Fag Engelsk M undtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 9

10 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Den nationale målsætning er, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målsætningen i Lolland Kommune er, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse. ungdomsuddannelserne fokus på, at kommunens unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelser Af de elever, der forlod skolen i sommeren 2013, er 98,7 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse. 100% 80% 96,1% 98,8% 98,7% Lolland Kommune har som sagt ingen problemer med at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Fokus skal rettes mod frafald i løbet af uddannelsestiden. Lollands skoler skal derfor i samarbejde med ungdomsuddannelserne sikre, at de unge er stærke nok til at gennemføre ungdomsuddannelsen. Skolerne i Lolland Kommune har i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og 60% 40% 20% 0% 4,1% 1,2% 1,3% 2009/ / /13 Påbegyndt uddannelse Ikke påbegyndt uddannelse Kilde: Kvalitetsrapport 2012/2013 Igangværende årige i procent - Lolland 100% 99% 98% 97% 98,30% 98,30% 98,20% 98,40% 98,10% 96% 95% 95% målsætning gennemført 94% sep 12 nov 12 feb 13 maj 13 sep 13 Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland Falster Skolerne har stor opmærksomhed på at gøre eleverne parate til at indgå i en ungdomsuddannelse. En indikator, som viser om skolerne lykkes, er frafald fra ungdomsuddannelserne på første år. Som det fremgår af tabellen udgør andelen af unge årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse 98,4 % målt i maj måned 2013, umiddelbart før første år på ungdomsuddannelsen er afsluttet. Set i forhold til det nationale mål med at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse er det et tilfredsstillende niveau. De elever som ikke er i gang - følges tæt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. 10 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

11 Fordeling på ungdomsuddannelser 3,9% 2012/13 37,3% 12,3% 41,5% 3,7% 1,3% 2011/12 27,0% 22,8% 1,3% 40,6% 5,4% 2,9% 1,8% 2010/11 28,6% 22,9% 41,2% 4,3% 1,2% 2,1% 2009/10 26,7% 23,5% 39,0% 4,8% 4,1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 10. klasser Erhvervs udd. Social og sundheds udd. Gymnasiale udd. Andre udd. Ikke direkte i udd. Kilde: Kvalitetsrapport 2012/2013 Hvordan er fordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser? 41,5 % af vores afgangselever er i 2013 startet på en gymnasial uddannelse. I 2009 var tallet 39 %, så de unge på Lolland er blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland Kommune er meget stolte af. 37,3 % af vores unge vælger en 10. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 10. klasse er netop beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en 10. klasse får de den ekstra støtte og ballast, de har behov for. Erhvervsuddannelserne tiltrækker kun 12,3 % af de unge, hvilket procentvis er faldende i forhold til tidligere år. Social- og sundhedsuddannelserne sammen med kategorien andre uddannelser fylder ikke så meget i opgørelsen. Dog er tilslutningen til socialog sundhedsuddannelserne steget med 1,8 % i forhold til de forrige tre år. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 11

12 Klassekvotient Klassekvotient Elever ,6 20,4 19,8 20,5 19,6 20,9 20,5 21,3 20,9 21,4 2009/ / / / /14 Lolland Skoleår Andre kommuner Kilde: For Lolland Kommune er tallene fra kvalitetsrapport 2012/13. For 2013/14 er tallene fra sektorens opgørelse pr. 5/9-13 Kilde: For andre kommuner er tallene fra UVM s nøgletal. Klassekvotienten har generelt været stigende i Lolland Kommune og i skoleåret 2012/13 er klassekvotienten steget med knapt 1 elev. Dette skyldes et forsat fokus på optimering af klassedannelsen, hvor skolernes fokus fortsat er en klassekvotient på 21 elever. Af tabellen fremgår det, at vi ikke kun er tæt på vores mål med en klassekvotient på 21 - vi er også tæt på landsgennemsnittet. Ses den stigende klassekvotient i Lolland Kommune samtidig i forhold til det generelt faldende elevtal i kommunen, så er der tale om en væsentlig optimering. Det giver en langt bedre ressourceudnyttelse på skolerne. Klassekvotient pr. skole Elever ,7 21,2 20,4 21,3 20,3 18,9 19,6 21, ,9 18,7 20,1 19,3 21,1 22,3 19,0 19,5 19,1 18,3 19,2 19,2 Søndre skole Maribo skole FjordskolenNordvestskolen 2009/ / / / /14 Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 For 2013/14 er tallene fra sektorens opgørelse pr. 5/9-13 Tallene i diagrammerne viser, at skolerne i Lolland Kommune samlet set har en stigende klassekvotient. I Søndre Skole steg klassekvotienten sidste år meget på baggrund af lukningen af Rødbyhavnafdelingen, hvilket har givet bedre muligheder for skolen i forhold til at optimere klassedannelsen. I Maribo Skole ses en stigende klassekvotient. Maribo Skole har sammen med Nordvestskolen positiv fremgang i elevtallet i 2012/2013, hvilket også afspejles i klassekvotienten, da flere elever giver bedre muligheder for klassedannelser med 21 elever. Fjordskolen har som den eneste skole i kommunen en faldende klassekvotient. Dette skyldes at Fjordskolens skoledistrikt har et faldende elevtal. Den stigende klassekvotient på Nordvestskolen skal delvis ses som et udtryk for fremgang i elevtallet, og delvis som optimeret klassedannelse, da Nordvestskolen i skoleåret 2012/13 har reduceret antallet af klasser med Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

13 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Note: Nettoudgiften pr. elev i Lolland Kommune indeholder også udgifter til integrerede specialundervisningselever. Nettoudgiften er beregnet ud fra Lolland Kommunes regnskabstal frem til Tallet for 2013 er det samlede budgettal Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets "De kommunale nøgletal" Lolland kommune Alle kommuner Udgiften pr. elev i Lolland Kommunes folkeskoler er høj i forhold til landsgennemsnittet. Lolland Kommune har bevidst valgt et højt niveau for vores børns undervisning. Lolland Kommune har en stor opgave i at hæve uddannelsesniveauet for vores unge. Derfor ligger undervisningstiden i vores folkeskoler på eller over vejledende timetal i de obligatoriske fag. I indskolingen har kommunens folkeskoler 27 undervisningslektioner om ugen på alle klassetrin. I ovenstående diagram er tallene for regnskabstal, mens tallene for 2013 er budgettal. Cirkeldiagrammet til højre viser det samlede nettoregnskab for I nettoregnskabet ses de samlede driftsudgifter fratrukket alle indtægter. 17 % af det samlede nettoregnskab anvendes til segregeret specialundervisning. De 54,4 mio. kroner er således de samlede udgifter til specialundervisning i kommunens egne specialklasser og i specialklasser uden for kommunen fratrukket indtægter fra andre kommuner. Inkluderet specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte er regnskabsmæssigt med i de 248,8 mio. kr. til Folkeskoler. Lolland Kommune har 24,9 % af det samlede elevtal i kommunen, der går i privatskole. Kommunens udgift til staten vedrørende privatskoleelever er 39,6 mio. kr. Befordring 1 % 3,9 mio.kr PPR 4 % 11,5 mio.kr. Specialundervisning 17 % 54,4 mio.kr Folkeskole 78 % 248,8 mio.kr Kilde: Lolland Kommunes regnskabstal 2012 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 13

14 Andel af gennemførte timer Andel gennemførte timer Gennemførte timer i % 100% 80% 60% 40% 20% 0% 99,5% 99,6% 99,6% 98,5% 2009/ / / /13 Skoleår Note: Viser andel af planlagte undervisningstimetal som skolerne har gennemført Note: I tilfælde af sygdom / lærernes fravær bruges egne lærere som vikarer i undervisningen Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 I Lolland Kommunes folkeskoler gennemføres 98,5 % af alle planlagte undervisningstimer. Tallet viser sammen med det høje undervisningstimetal, at eleverne i kommunens folkeskoler modtager væsentlig mere undervisning end i sammenligningskommuner. I tilfælde af en lærers sygdom eller fravær begrundet i efteruddannelse bruger skolerne fortrinsvis egne lærere som vikarer. Lockouten i april 2013 har indflydelse på andelen af gennemførte timer. Folkeskolerne i Lolland Kommune har en særlig opgave i at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, hvilket den høje undervisningstid skal hjælpe med. 14 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

15 Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30% Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning i Lolland kommune 34,6% 39,8% 35,5% 40,8% 35,3% 2010/ / /13 40,6% Note: Med undervisning menes lærernes tid sammen i klassen Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 Bruttotal Nettotal Arbejdstid opgøres i brutto- og nettotal. Den årlige arbejdstid er på timer og arbejdstiden beregnes med 37 timer / uge. Når søgne- og helligdage, samt 5 ugers ferie er fratrukket, bliver der 1.672,40 timer til arbejde. Dette kaldes nettoarbejdstid. Lolland Kommunes mål for undervisningstid er 36 % af bruttoarbejdstiden eller 41 % af nettoarbejdstiden. I skoleåret 2012/13 er skolerne meget tæt på målet med en undervisningstid på 40,6 % af nettoarbejdstiden. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 15

16 Ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Ressourcer pr. lærer Note: Beløbet er inklusiv udgifter til transport o.a. Udgifter til efteruddannelse skal betragtes over længere perioder, idet prioriteringen går over flere år. Kr / / / /13 Skoleår Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 Uddannelse og kompetenceudvikling af skolernes medarbejdere og ledere er afgørende for at kunne løfte alle elever til at blive så dygtige, som de kan. I Lolland Kommune uddannes alle medarbejdere i inkluderende læringsledelse. Gennem de sidste 3 år har vi haft forskellige professionelle udbydere til at stå for den brede uddannelse af hele personalet. Vi uddanner samtidig på specialistniveau. Alle læsevejledere er færdige med deres 3 årige diplomuddannelse. Alle matematikvejledere bliver færdige med deres diplomuddannelse i Alle IT vejledere er diplomuddannede i skoleåret 2013/14. Alle AKT vejledere er diplomuddannede. Diplomuddannelser er omkostningstunge. Når udgiften til uddannelse er faldet lidt i år, skyldes det, at nogle diplomuddannelser er afsluttet. I skoleåret 2012/13 har Lolland Kommune i samarbejde med Center for undervisningsmidler haft et særligt undervisningsforløb i anvendelsen af digitale undervisningsmidler. Uddannelsen "De mangfoldige børn" har tidligere været udbudt. Flere lærere har ønsket dette uddannelsesforløb. Derfor udbydes "De mangfoldige børn" modul 1, 2, 3, 4 i skoleåret 2013/ Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

17 Lærernes sygefravær Sygefravær i % af arbejdstid 10% 8% 6% 4% 2% 0% Gennemsnit af skolerne; 6,8% Fjordskolen ; 4,5% Maribo skole; 6,9% 2012/13 Nordvestskolen; 7,9% Søndre skole; 9,7% Gennemsnit af skolerne Fjordskolen Maribo skole Nordvestskolen Søndre skole Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13 Vores ønske er, at sygefraværet i gennemsnit ligger under 5 %. Tre af folkeskolerne har desværre i skoleåret 2012/13 haft et noget højere sygefravær. De enkelte skoler arbejder effektivt med nedbringelse af sygefravær. Dog kan langtidssygdom medføre en højere fraværsprocent. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 17

18 Specialundervisning Antal elever pr. skoleår Skoleåret 09/10 Skoleåret 10/11 Skoleåret 11/12 Skoleåret 12/13 Skoleåret 13/14 Elevtal inkl. specialklasseelever samt 10. klasse og Fejø i Lolland Kommune *Heraf elevtal i specialklasser i Lolland Kommune. Fra skoleåret 2012/13 både centrale og decentrale specialklasser. **Elever fra Lolland i specialklasser uden for Lolland Kommune Kilde: Kvalitetsrapport 12/13, samt Sektorens månedlige opgørelse af antal specialundervisningselever. Sidste kolonne september *Ændret i forhold til samlet antal af specialklasseelever i Lolland Kommune (før kun specialklasseelever i kommunens folkeskoler, nu inkl. Toftegårdskolen og Projektskolen). **Ændret i forhold til tidligere år, da tallene var inkl. specialundervisningselever på Toftegårdskolen (tidligere BUC) Specialundervisning er med Loven om specialundervisning af 28. april 2012: undervisning i specialklasse / specialskole specialundervisning med individuelt tilrettelagt undervisning i mere end 12 lektioner pr. uge Når en elev indstilles til specialundervisning, skal PPR foretage en pædagogisk psykologisk vurdering af eleven inden visitering til specialundervisning. Specialundervisningselever har en udvidet elevplan, der revurderes hvert år. Alt andet faglig-, pædagogisk- og praktisk støtte er ikke længere specialundervisning. Skolerne får fortsat ekstra økonomiske ressourcer til disse opgaver. Fra skoleåret 2013/14 er økonomien til skolernes decentrale specialklasser, faglig-, pædagogisk- og praktisk støtte, samt til inklusionsfremmende tiltag udlagt til den enkelte skole. 18 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

19 6,6% 6,4% Specialundervisningelever i Lolland Kommune i % 6,4% 6,2% 6,0% 5,8% 6,0% 5,8% 5,8% 5,7% 5,6% 5,4% 5,2% 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Specialundervisningelever i Lolland Kommune i % Note: viser % specialundervisningselever i Lolland Kommune i forhold til samlet folkeskoleelevtal Kilde : Kvalitetsrapport 2012/13, samt sektorens opgørelse over specialklasseelever i Lolland kommune pr. 5/9 hver år I Lolland Kommune modtager 5,7 % af folkeskolernes elever specialundervisning i kommunale specialklasser. Den procentvise andel af elever i specialklasser har ikke ændret sig de sidste 3 år. Lolland Kommune har 1225 elever i privatskoler. Hvis vi tager alle specialklasseelever i % af elevtallet inkl. privatskoleelever ligger Lolland Kommune med en specialklasseprocent på 5 %. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 19

20 Elevfravær Dage Fraværsdage pr. elev 8,59 8,52 7,92 8,06 2,75 4,25 2,88 3,62 2,58 3,65 2,87 3, / / / /13 Skoleår Sygdom Ekstraord. Ulovligt Total for alle skoler 2012/13 - fravær pr. kvt. Diagrammet viser ved udtræk den 5. september, hvordan fraværet har været i løbet af det sidste år beregnet på det aktuelle elevtal den 5. september hvert år. Kilde: Kvalitetsrapport 2012/13, jf. udtræk fra KMD elev med elevtal pr. 5/9. 4,0 3,5 3,46 3,0 Dage pr. elev 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 1,92 2,03 1,27 1,00 0,77 0,70 0,78 0,86 1,07 0,66 0,86 0,0 Okt 12 kvt. Jan 13 kvt. Apr 13 kvt. Jul 13 kvt. Sygdom Ekstraordinær - dage pr. elev Ulovligt fravær- dage pr. elev Kilde: Sektorens udtræk fra KMD elev kvartalsvis i løbet af skoleåret 2012/13. Der kan være difference i sektorens løbende udtræk og skolernes indberetning til kvalitetsrapport, da skolernes indberetning til kvalitetsrapport tager udgangspunkt i elevtal pr. 5/9 Lolland Kommune har fokus på at mindske fraværet, da vi ved, at der er sammenhæng mellem fravær og frafald. Den blå kurve viser fravær grundet sygdom. Sidste vinter var streng og mange blev ramt af influenza flere gange i løbet af vinteren. Vi har særlig fokus på den grønne kurve, der viser ulovligt fravær. 3,59 ulovlige fraværsdage pr. elev er stadig højt, når vi ved at de fleste af vores elever slet ikke har ulovligt fravær. De 4 motivationsvejledere følger sammen med klasselærerne, de elever, der har et højt eller atypisk fravær. Motivationsvejlederne arbejder både på skolerne og med personlig kontakt til hjemmene, hvor der er behov for dette. En tværfaglig gruppe opgør kvartalsvis udviklingen i elevfraværet på hver skole. 11 distriktsteams, bestående af repræsentanter fra Skoler, Dagtilbud, Børn og Unge, arbejder med forebyggelse af elevfravær. 20 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

21 Brugertilfredshedsundersøgelse ELEVER Elever på 8. klassetrin Lolland Kommune deltager i det nationale koncept, udarbejdet af KL og en række ministerier, vedrørende tilfredshedsundersøgelse. Konceptet giver os senere mulighed for at blive sammenlignet med andre kommuner. I Lolland Kommune er det hvert år alle elever på 8. klassetrin, der bliver hørt gennem en brugertilfredshedsundersøgelse. Folkeskolerne i Lolland Kommune har 345 elever på 8.klassetrin. Alle elever i 8.klasse har fået tilbud om at deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen. 240 elever har besvaret spørgeskemaet. En svarprocent på 70 er særdeles tilfredsstillende. Eleverne har besvaret en lang række spørgsmål. Der udarbejdes senere en særskilt rapport over elevernes besvarelser. Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Skole Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Fjordskolen 25 % 42 % 33 % Maribo Skole 5 % 19 % 76 % Nordvestskolen 15 % 40 % 45 % Søndre Skole 3 % 41 % 56 % Hvor tilfreds er du alt i alt med undervisningen? Skole Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Fjordskolen 14 % 35 % 51 % Maribo Skole 7 % 21 % 72 % Nordvestskolen 12 % 36 % 52 % Søndre Skole 13 % 19 % 68 % Kilde: BTU undersøgelse Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 21

22 Brugertilfredshedsundersøgelse FORÆLDRE Forældre til elever på 2., 5. og 8. klassetrin Lolland Kommune har et mål for, at 70 % af folkeskolernes forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns skole. For at få et objektivt billede af forældrenes tilfredshed, deltager Lolland Kommune i et nationalt koncept for brugertilfredshed udarbejdet af KL og en række ministerier. I Lolland Kommune er det forældrene til elever på 2., 5. og 8.klassetrin, der hvert år bliver spurgt om deres tilfredshed med folkeskolen. Vi er rigtig glade for, at være med i en national tilfredshedsundersøgelse, hvor forældre i andre kommuner bliver stillet nøjagtig de samme spørgsmål. 70 % af de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns skole. Svarprocenten er ikke tilfredsstillende. Vi kan i rapporten se, at de fleste besvarelser kommer fra forældre til elever på 8.klassetrin, hvor vi også beder eleverne udfylde et spørgeskema om tilfredshed. 95 % af alle besvarelser kommer fra forældre, hvor deres modersmål er dansk. 74 % af besvarelserne kommer fra forældre med en erhvervsfaglige eller boglig videreuddannelse. Det ville være godt, hvis mange flere forældre ønskede at give deres mening til kende. Hvor tilfreds er du som forældre samlet set med dit barns skole? Skoler Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Folkeskolerne sam let 14 % 16 % 70 % Fjordskolen 14 % 23 % 63 % Maribo Skole 10 % 9 % 81 % Nordvestskolen 15 % 17 % 68 % Søndre Skole 14 % 19 % 67 % Kilde: BTU undersøgelse Tilfredshedsundersøgelsen omhandler også forældre til børn på 2.klassetrin i SFO. Her har kun 14 % af forældrene svaret og kun fra nogle af SFOérne. Derfor er undersøgelsen ikke valid og tages ikke med i år. Tilfredshedsundersøgelsen er en årlig tilbagevendende begivenhed i forbindelse med forældreinddragelse. Hvert år er det forældre til elever på 2., 5. og 8.klassetrin, der på denne måde får mulighed for at ytre sig om deres barns skole. Forældrene besvarede mange spørgsmål og vi vil senere lave en særskilt BTU rapport samlet for kommunens folkeskoler. 22 Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

23 Konkluderende bemærkninger omkring udfordringer og vilkår Vi bliver mødt med mange informationer som giver pejlemuligheder for skolevæsenet, og i år er vores egen rapportering suppleret med en aktuel analyse fra KORA, som giver positiv respons på skolevæsenet i Lolland Kommune. Vores kvalitetsrapport suppleres altid med en beretning, der er en let læselig "pixiudgave" af den årlige kvalitetsrapport, så man kan få et hurtigt overblik over skolernes niveau i Lolland Kommune. Med folkeskolereformen som udmøntes fra skoleåret 2014/15 vil der være nye mål for elevernes læring, og vi vil allerede i kvalitetsrapporten til næste år tage afsæt i de tre nye nationale mål for undervisningen. Det samme vil gøre sig gældende for de målsætninger og resultatmål som besluttes i Lolland Kommune. Der arbejdes nationalt med en reform af kvalitetsrapporten, som også får betydning for Lolland Kommune. Vores årlige beretning vil vi fremlægge uanset de nationale krav til kvalitetsrapporten, så det ikke kun er KORA og andre, der skal fortælle, hvordan det går i skolevæsenet i Lolland Kommune. Vi har igennem de seneste år haft stor fokus på læseindsatsen i indskolingen, og vi kan i år konstatere at indsatsen giver resultater. Eleverne er blevet bedre til at læse. Skolerne har taget forskellige redskaber i brug for at styrke elevernes læsning, og der vil i det kommende år blive erfaringsudvekslet mellem ledere og læsevejledere på de fire skoler, så de bedste metoder kan tages i anvendelse for denne vigtige opgave. Læsning er fundamentet for al anden læring i skolen, så derfor vil indsatsen i indskolingen blive fulgt op på mellemtrin og udskoling. Det gælder både på det faglige og mentale plan. Mange elever går fra grundskole til gymnasier og erhvervsskoler, og det er med stor tilfredshed at rapportering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning viser at eleverne er parate. En stor del af eleverne nemlig 98,4 % er fortsat på en ungdomsuddannelse 9 måneder efter at de er startet, og vi har stor tiltro til, at ungdomsuddannelserne vil tage over herfra, så vi kan opfylde målet om at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Lolland Kommune vil have fokus på at afdække, hvad der er årsag til at en lille elevgruppe i løbet af det første år falder fra ungdomsuddannelsen, og vil i et samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler tage initiativer til at forebygge det frafald. Udmøntningen af folkeskolereformen står foran os og der vil, på baggrund af skolepolitikken og de målsætninger, som nu besluttes politisk i Lolland Kommune, blive arbejdet intensivt med opgaven. Der har i strategi og målsætningsfasen været et godt samarbejde med skoleledere, lærere, pædagoger, elever og forældre, og der planlægges fremadrettet med at den organisering fortsætter, nu med yderligere inddragelse på den enkelte skole. Skolerne har et medansvar for at elever, der overgår fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, er parate til den overgang. Kvalitetsrapport 2012/13, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 23

24 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Grafisk design: Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune