Kvalitetsrapport 2013/14. Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013/14 Lolland Kommunale Skolevæsen - Beretning

2 Kvalitetsrapport 2013/14 Lolland kommunale skolevæsen - Beretning Lolland Kommune Skolesektoren Efteråret 2014 Redaktion: Skolesektoren Grafisk design: Ann Thorbjørn Tryk: Lars Christensen Lolland Kommune - Skolesektoren Jernbanegade Maribo Tlf.: lolland@lolland.dk 2 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

3 FORORD En række bredt sammensatte arbejdsgrupper udarbejdede det oplæg til skolepolitik, som Byrådet i det forgangne år har godkendt som et administrativt politikpapir, der skal danne grundlaget for en egentlig skolepolitik. Politikpapiret er afsæt for vores rapporter. Mange af elementerne i denne nye skolepolitik bygger på den viden, som vi har opnået gennem skolernes aktiviteter i Lolland Kommune igennem de senere år, men der er mange nye spændende aktiviteter i reformen. Vi tilpasser løbende skolernes økonomi til børnetallet, men sørger fortsat for at bruge mange midler til skoleområdet. Vi har altid haft et højt timetal i Lolland Kommune, faktisk så højt at vores elever igennem et skoleforløb har fået et års ekstra undervisning. Til trods for at vi har måttet tilpasse økonomien investerer vi fortsat meget i skolernes udvikling. Ud over et højt timetal er der også brugt midler til at forbedre rammerne for elevernes undervisning, idet skolelederne sammen med bestyrelser og medudvalg har arbejdet med at forbedre både det indvendige og det udvendige undervisningsmiljø for eleverne. Det gør sig gældende på samtlige skoler, hvor Maribo Skole meget tidligt og senest Søndre Skole og Nordvestskolen har omdannet de traditionelle skolegårde til et udendørs læringsrum. Fjordskolen har et stort anlæg i projektering - "Drøn på Skolegården", som vi ser frem til bliver realiseret i det kommende skoleår. Der er skabt bedre læringsrum for eleverne og der arbejdes også med at udvikle medarbejdernes læringsrum, når de nu har den fulde arbejdsdag på skolen. Udfordringen er løst på forskellig vis på de enkelte skoler, og det er sket i et tæt samspil med medarbejderne. Folkeskolereformen I folkeskolereformen sættes der fokus på elevens læring frem for undervisning - og det sker med afsæt i tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune har med afsæt i de landspolitiske mål sat fem klare målsætninger for udvikling af skolerne: 1. Skolen skal med udgangspunkt i en længere skoledag sikre udviklingen af varieren de fysiske og faglige læringsmiljøer, der inspirerer til læring og udvikling hos alle elever. 2. Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. 3. Skolen skal med udgangspunkt i få klare mål for folkeskolen sikre, at alle elever er aktive deltagere i sociale og faglige fæl lesskaber således, at de motiveres til erhverv og fortsat uddannelse. 4. Skole, forældre og børn skal gennem et forpligtende samarbejde skabe den tillid, trivsel og tryghed der gør, at alle børn bliver så dygtige, de kan. 5. Det enkelte barn skal sikres medindflydelse på sit skoleliv. Skolepolitisk konference Skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for både eleverne, forældre og skolens medarbejdere. Børne- og Skoleudvalget har derfor besluttet at afholde en skolepolitisk konference i foråret 2015 med henblik på at skolepolitikken løbende kan justeres og bringes ajour med de aktuelle forventninger, vi har til vores skoler i Lolland Kommune. Et tættere samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget betyder øget fokus på udskolingselevernes overgang til ungdomsuddannelser og arbejde. Beretningen udtrykker det arbejde, der er pågået i det forgangne år i en overgangsfase fra det eksisterende til de nye initiativer i folkeskolereformen. Jeg ser frem til at arbejde sammen med alle interessenter i en videreudvikling af vores skolepolitik via den nævnte skolepolitiske konference. Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 3

4 Indledning Kvalitetsrapport og beretning for skoleåret 2013/2014 udtrykker et afsæt eller udgangspunkt for hvordan vi vil se på udviklingen af vores skoler under den nye folkeskolereform. Vi rapporterer, hvordan det er gået i skoleåret for den enkelte skole og vi vil bruge rapporteringen til at dokumentere, at der fremadrettet sker progression og udvikling af den læring som eleverne får på skolerne. Vi skal sørge for at: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune har med afsæt i de landspolitiske mål sat fem klare målsætninger for udvikling af skolerne, som fremgår af formandens forord. Selv om målsætningerne er sat midt i skoleåret har vi ladet os inspirere af de nye målsætninger som først bliver udmøntet fuldt og helt i skoleåret 2014/2015. Fremadrettet vil der blive arbejdet med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelse af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Der er således rigtig mange fokuspunkter i den nye reform og jeg vil fremhæve muligheden for bevægelse og motion som et af de elementer, hvor vi er kommet langt i Lolland Kommune. Vores skolegårde er forandret til moderne udendørs læringsrum, hvor der er mulighed for at koble læring og bevægelse for eleverne, så også de elever som lærer bedst gennem fysisk aktivitet får en styrket læring. Vi har nedenfor valgt at vise, hvordan et nyt moderne læringsrum i skolen ser ud. Bjarne Voigt Hansen Skolesektorchef 4 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

5 Indholdsfortegnelse Frivillige læsetests 6 Det faglige niveau 8 Andel af gennemførte afgangsprøver 11 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 13 Klassekvotient 15 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen 16 Andel af lærere med undervisningsfagskompetence 18 Elevfravær 19 Brugertilfredshedsundersøgelse - elever 21 Brugertilfredshedsundersøgelse - forældre 22 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 5

6 Frivillige læsetests Skolerne i Lolland Kommune arbejder fortsat meget fokuseret med elevernes læsning, da læsning er afgørende for, hvor dygtige eleverne kan blive i både dansk og de øvrige fag. De nationale test anvendes aktivt som redskab for både elever og lærere i forhold til at måle den enkelte elevs læseudvikling, men de nationale testresultater må ikke offentliggøres. I Lolland Kommune vil vi gerne vise, hvordan den enkelte skoles status på læsning er i forhold til de kommunalt opstillede mål for læsning. Derfor indeholder vores læsestrategi et fælles kommunalt testkompendium som supplement til de nationale test. Læseprøverne i testkompendiet, der er udviklet af Psykologisk Forlag, er standardiserede og nationalt anerkendte. De hidtil anvendte læsetest er udgået og erstattet af de læsetest, vi anvender i år. De nye læsetest har 6 niveauer. For at være i kategori "sikker læser" i de nye læsetest, skal eleverne befinde sig på niveau 3 eller højere. 1. klasse dansk/læsning - ordlæseprøve 1 100% 90% 80% 75% målsætning 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 78% Maribo Skole; 85% Nordvestskolen; 80% Sikker læser Søndre Skole; 77% Fjordskolen; 22% Maribo Skole; 15% Nordvestskolen; 20% Usikker læser Søndre Skole; 23% Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole Kilde: Kvalitetsrapport 2013/2014 Efter 1. klasse skal 75 % af samtlige elever ligge på niveau 3 eller højere. Alle fire skoler ligger over målet med 77 til 85 % af eleverne som sikre læsere. Børnene læser tidligere i dag, da læring indeholder førlæsning allerede i 0. klasse. Derfor er målet sat højere i de nye læseprøver for 1. klasse. Alle fire skoler har således flotte læseresultater på 1. klassetrin. 6 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

7 3. klasse dansk / læsning - tekstlæseprøve 4 100% 90% 80% 70% 70% målsætning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 73% Maribo Skole; 74% Nordvestskolen; 63% Sikker læser Søndre Skole; 76% Fjordskolen; 27% Maribo Skole; 26% Nordvestskolen; 37% Usikker læser Søndre Skole; 24% Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole Kilde: Kvalitetsrapport 2013/2014 Efter 3. klasse skal 70 % af samtlige elever ligge på niveau 3 eller højere. De tre af skolerne har nået målet for 3. klasses læseniveau. 5. klasse dansk / læsning - tekstlæseprøve 6 100% 90% 80% 70% 70% målsætning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 73% Maribo Skole; 88% Nordvestskolen; 72% Sikker læser Søndre Skole; 91% Fjordskolen; 27% Maribo Skole; 12% Nordvestskolen; 28% Usikker læser Søndre Skole; 9% Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole Efter 5. klasse skal 70 % af samtlige elever ligger på niveau 3 eller højere. Alle fire skoler ligger over målet med 72 til 91 % af eleverne som sikre læsere. Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 7

8 Det faglige niveau Lolland kommunes karakterer til afgangsprøverne i 9. klasse Skolernes karakterer juni 2014 Skolernes karakterer juni 2013 Diagrammer for hver skoles karakterer til afgangsprøverne i 2013 og 2014 For hvert fag viser den grå søjle karaktergennemsnittet i 2013 og den blå søjle karaktergennemsnittet i 2014 for afgangsprøverne i 9. klasse. Skolerne i Lolland Kommune har fortsat en stor opgave med at hæve elevernes faglige niveau. For 2013 er karaktererne vurderet i forhold til en socioøkonomisk forventning. Vurderingen for 2013 peger på at Fjordskolens resultater halter på læsning, engelsk og matematik. På Nordvestskolen er det matematik og fysik/kemi, der ligger under det forventede. På Søndre Skole ligger resultatet i matematik lavt, men også engelsk, og fysik/kemi kræver fortsat fokus. Fjordskolen, Nordvestskolen og Søndre Skole lå samlet set i 2013 lidt under det forventede, mens Maribo Skole i gennemsnit for fagene lå på det forventede niveau. 8 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

9 8 Maribo skole 2013 og 2014 Kilde: UVM karakter 2013 og ,0 5,8 5,8 6,3 6,2 6,0 6,5 6,5 5,8 6,1 6, Fjordskolen 2013 og Karakter 7,2 6 6,3 6, ,6 5,3 4,4 4,9 5,9 5,8 3,4 4,9 4 4,4 5,5 4,9 2 0 Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Engelsk M undtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder 5,5 5,3 5,4 4 4,8 4,8 2 0 Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Engelsk Mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder Fag Kilde: UVM karakter 2013 og 2014 Karakter Fag Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 9

10 Nordvestskolen 2013 og 2014 Karakter ,2 4,9 6,7 7,2 5,2 5,2 5,3 5,4 6,4 5,8 4,5 5,7 4,4 4,1 5,5 5,4 Kilde: UVM karakter 2013 og Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Fag Engelsk Mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder Søndre skole 2013 og Kilde: UVM karakter 2013 og 2014 Karakter 6 4 5,5 5,5 6,9 5,9 4,8 5,8 5,4 6,3 5,6 5,8 4, ,6 5,3 4, Dansk Læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk Skriftlig fremstilling Fag Engelsk M undtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk Problemløsning Matematiske færdigheder 10 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

11 Andel af gennemførte afgangsprøver Efter den nye folkeskolereform er der både fokus på, hvor mange elever, der gennemfører de obligatoriske afgangsprøver og hvor mange elever, der gennemsnitlig opnår karakteren 2 eller højere. Karakteren 2 betyder at eleven har bestået. For at påbegynde en erhvervsmæssig ungdomsuddannelse skal karakteren 2 være opnået i dansk og matematik. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af 9. kl. elever som har gennemført minimum prøverne i læsning, retskrivning og matematiske færdigheder og har karakteren 2 eller højere 100,0% 96,1% 97,6% 100,0% Heraf 94,5 % med karakter 2 eller højere Heraf 84,4 % med karakter 2 eller højere Heraf 95,0 % med karakter 2 eller højere Heraf 83,0 % med karakter 2 eller højere Fjordskolen Maribo skole Nordvestskolen Søndre skole Andel der har gennemført minimum prøverne i læsning, retskrivning og matematiske færdigheder Heraf med karakter 2 eller højere Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 Næsten 100 % af alle eleverne i almindelige klasser har gennemført afgangsprøven efter 9. klasse i læsning, retstavning og matematiske færdigheder. Det er et rigtig godt resultat. På Fjordskolen og Nordvestskolen har 95 % af eleverne opnået karakteren 2 og derover, hvilket er meget flot. De to andre skoler ligger efter 9. klasse med 83 % og 84 %, der har opnået karakteren 2 eller derover. Diagrammet viser ikke fordelingen mellem karaktererne i de enkelte prøver. Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 11

12 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af 10. kl. elever som har gennemført prøverne i dansk, matematik og engelsk og har karakteren 2 eller højere 87,5% 89,2% Heraf 77,1% med karakter 2 eller højere Fjordskolen Heraf 78,5% med karakter 2 eller højere Maribo skole Andel der har gennemført prøverne i dansk, matematik og engelsk Heraf med karakter 2 eller højere Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 For 10. klasserne har Fjordskolen 87,5 %, der har afsluttet med afgangsprøver i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk. Heraf har 77 % gennemført med karakteren 2 eller højere. For 10. klasserne på Maribo Skole har 89,2 % af eleverne afsluttet med prøve i de obligatoriske fag. Heraf har 78,5 % opnået karakteren 2 eller derover. I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at så mange elever som muligt, skal afslutte deres folkeskole med afgangsprøve. De fleste elever afslutter 9. klasse med afgangsprøve i alle obligatoriske fag, men for nogle elever giver det bedre mening at afslutte med prøve i dansk og matematik samt enkelte af de andre fag. 12 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

13 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Overgang til ungdomsuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 97,1% 2,9% 98,7% 1,3% 98,0% 2011/ / /14 Påbegyndt uddannelse 2,0% Ikke påbegyndt uddannelse Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 100% 90% 80% 70% Fordeling på ungdomsuddannelser 2,9% 1,3% 2,0% 5,4% 3,7% 5,4% 40,6% 41,5% 43,9% Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 60% 50% 40% 30% 20% 1,3% 3,9% 22,8% 12,3% 0,7% 18,1% 10% 0% 27,0% 37,3% 29,9% 2011/ / / klasser Erhvervs udd. Social og sundheds udd. Gymnasiale udd. Andre udd. Ikke direkte i udd. Igen i år kan skolevæsenet i Lolland Kommune med tilfredshed konstatere, at 98 % af de elever, der har afsluttet folkeskolen sommeren 2014, er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser er i statistikken opdelt i 10. klasse, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, social og sundhedsuddannelser samt andre uddannelser. Næsten 44 % af de unge går fra folkeskolen til en gymnasial uddannelse. 18 % har i år valgt en erhvervsuddannelse og 30 % vælger 10. klasse inden de går videre på en rigtig ungdomsuddannelse. Det er meget tilfredsstillende at 44 % vælger en gymnasial uddannelse, men der er et samfundsmæssigt behov for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 13

14 I tabellen foran ser man på de elever, der afslutter 9. klasse og hvor de går hen efter 9. klasse. Fremover vil der hvert år komme tal fra ledelsesinformation LIS om hvor mange af de elever, der henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. En ting er at de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. En anden ting er, om de fastholdes i en uddannelse. For de afgivende skoler og skolevæsenet er det vigtigt at vide, om eleverne er fastholdt i en ungdomsuddannelse. Derfor opgøres uddannelsesstatus 9 måneder efter at eleverne har forladt folkeskolernes 9. og 10. klasse. Den første måling ud fra nationale krav på fastholdte elever i ungdomsuddannelse 9 måneder efter at de har forladt folkeskolens 9. eller 10.klasse i juni 2013 er målt marts Ud af de 265 elever, der afsluttede folkeskolens 9. eller 10. klasse i juni 2013, var 231 af dem fortsat i uddannelse 9 måneder senere. Denne nye nationale måling kan ikke sammenlignes med tidligere målinger, der var opgjort som antal årige unge i gang med en ungdomsuddannelse, var tilmeldt en uddannelse eller havde aftale om et uddannelsesforløb. 14 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

15 Klassekvotient Klassekvotient pr. skole Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 Elever ,1 22,3 20,1 20,1 For 2014/15 er tallerne fra sektorens opgørelse pr. 5/ ,9 17,8 21,3 23,3 21,3 20,5 21,2 19,6 2012/ / /15 Klassekvotienten har de senere år samlet set været stigende på vores skoler, men i denne beretning er det kun Maribo Skole og Nordvestskolen, der kan holde en klassekvotient på over 20. Fjordskolen har med sine 3 skoleafdelinger et fald fra 19,1 til 17,8 på grund af faldende elevtal. Også Søndre Skole, som kun har 2 skoleafdelinger, er kommet under 20 i deres klassekvotient. Klassekvotient Elever ,5 21,3 20,3 21,5 20,2 21,6 2012/ / /15 Skoleår Kilde: For Lolland Kommune er tallene fra kvalitetsrapport 2013/14 For 2014/15 er tallerne fra sektorens opgørelse pr. 5/9-14 For andre kommuner er tallene fra UVM s nøgletal. Lolland Alle Kommuner I sammenligning med alle kommuner i Danmark ligger Lolland Kommunes skoler fint med en gennemsnitlig klassekvotient på 20,2. Lolland Kommune har et mål om en klassekvotient på 21, men demografien og et faldende elevtal gør det ikke muligt at nå en klassekvotient på 21 alle steder. For alle kommuner samlet er klassekvotienten gennemsnitlig på 21,6. Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 15

16 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets "De kommunale nøgletal" Note: Nettoudgiften er beregnet ud fra Lolland Kommunes regnskabstal frem til Tallet for 2014 er det samlede budgettal. Lolland kommune Alle kommuner Lolland Kommune har fortsat et højt udgiftsniveau for vores børns undervisning, selvom forskellen på Lolland Kommune og de andre kommuner er blevet mindre. I 2013 kostede en elev i Lolland Kommune kr. mens tallet for alle kommuner i gennemsnit lå på kr. pr. elev. 16 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

17 Nettoregnskab Specialundervisning 16% (49,4 mio. kr.) Befordring 1% 3,4 mio. kr. PPR 4% (10,5 mio. kr.) Folkeskole 79% (239,2 mio) Kilde: Lolland kommunes regnskabstal 2013 Cirkeldiagrammet viser det samlede nettoregnskab for Et nettoregnskab viser de samlede udgifter minus indtægter. Regnskabet for 2013 viser, at folkeskolens udgifter til almindelig og supplerende undervisning i Lolland Kommune beløber sig til 239,2 millioner kroner, hvilket svarer til 79 % af de samlede udgifter. Til sammenligning brugte folkeskolerne året før 78 % af de samlede udgifter til almindelig og supplerende undervisning. 16 % af udgifterne til undervisning i folkeskolen anvendes til specialundervisning. Dette svarer til 49,4 millioner kroner. Året før anvendte folkeskolerne 17 % af undervisningsudgifterne til specialundervisning. Elevtallet i Lolland Kommunes skoler falder, hvilket afspejles i kommunens udgifter til folkeskolens undervisning, men også udgiften til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er faldet med 1 % grundet faldende elevtal. I Lolland Kommune er udgiften til elever i privatskoler faldet i Udgiften beløber sig i 2014 til 38 millioner kroner mod 39,6 millioner kroner i Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 17

18 Andel af lærere med undervisningsfagskompetence % 100% 80% 60% 40% Undervisning med undervisningsfagskompetence 96% 73% 77% 85% 91% 70% 68% 86% 88% 69% 68% 88% Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14 Note: Viser i hvilker omfang den planlagte undervisning varetages af lærere med undervisningsfagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til undervisningsfagsuddannelse 20% 0% 2011/ / /14 Fjordskolen Maribo skole Nordvestskolen Søndre skole I disse år får mange funktioner nye navne. Tidligere havde lærerne særlige kompetencer i deres linjefag. I dag hedder det ikke linjefagskompetence men undervisningsfagskompetence. Lærerne skal fortrinsvis undervise i de fag, hvor de har særlige undervisningskompetencer. Diagrammet viser, at Fjordskolen og Søndre Skole har flest lærere, der underviser i de fag, hvor de har undervisningsfagskompetence. Det betyder dog ikke, at lærerne på Maribo Skole og Nordvestskolen mangler undervisningskompetence. Det betyder blot at de har tilegnet sig deres kompetencer på anden vis i forhold til den nye måde, hvorpå opgørelsen skal beregnes. Den nye opgørelsesform er ministerielt bestemt og i 2020 skal alle lærere undervise efter de nye regler om undervisningsfagskompetence. 18 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

19 Elevfravær Dage Fraværsdage pr. elev 7,9 8,1 7,3 2,6 3,7 2,9 3,6 2,7 3,4 2011/ / /14 Skoleår Kilde: Kvalitetsrapport 2013/14, jf. udtræk fra KMD elev med elevtal pr. 5/9. Sygdom Ekstraord. Ulovligt Lolland Kommune har et mål for et lavt elevfravær, idet det er bevist, at meget fravær betyder ringere karakterer og ringere chancer for at gennemføre en uddannelse. I Lolland Kommune er målet, at alle elever i gennemsnit har under 10 fraværsdage om året. Vores elever har i gennemsnit 7,3 sygedage om året, hvilket ikke er specielt problematisk. Det er heller ikke et problem, at eleverne får fri til andre aktiviteter svarende til 2,7 dage om året. Problemet er, at eleverne i gennemsnit har 3,4 dage om året med ulovlige forsømmelser. Langt de fleste elever har ingen ulovlige forsømmelser, men nogle elever har så mange ulovlige forsømmelser, at det gennemsnitlige tal bliver alt for højt. Dog er det glædeligt, at det samlede fravær er faldet. Der gøres i vores skoler en stor indsats for at nedbringe fraværet. Motivationsvejlederne involveres i alle forhold med bekymrende fravær og der iværksættes hjemmeundervisning for elever, der periodevis har problemer med at passe skolen. Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 19

20 Total for alle skoler 2013/14 - fravær pr. kvt. 3,0 2,56 2,5 Dage pr. elev 2,0 1,5 1,0 1,61 0,66 1,10 1,99 0,93 0,97 0,81 0,5 0,63 0,76 0,64 0,65 0,0 Okt 13 kvt. Jan 14 kvt. Apr 14 kvt. Jul 14 kvt. Sygdom - dage pr. elev Ekstraordinær - dage pr. elev Ulovligt fravær - dage pr. elev Kilde: Sektorens udtræk fra KMD elev kvartalsvis i løbet af skoleåret 2013/14 Diagrammet viser tydeligt, at fraværet er størst i vinterhalvåret. Det er ikke ualmindeligt at sygefraværet er størst om vinteren, men også ekstraordinært fravær og ulovligt fravær er størst i januar kvartal. Alle børn og unge sektorerne samarbejder systematisk om nedbringelse af fraværet. 20 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

21 Brugertilfredshedsundersøgelse Elever på 8. klassetrin Lolland Kommune deltager i det nationale koncept, udarbejdet af KL og en række ministerier, vedrørende tilfredshedsundersøgelse. Konceptet giver os senere mulighed for at blive sammenlignet med andre kommuner. I Lolland Kommune er det hvert år alle elever på 8. klassetrin, der bliver hørt gennem en brugertilfredshedsundersøgelse. Folkeskolerne i Lolland Kommune har 328 elever på 8. klassetrin. Alle elever i 8. klasse har fået tilbud om at deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen. 237 elever har besvaret spørgeskemaet. En svarprocent på 71 er tilfredsstillende. Eleverne har besvaret en lang række spørgsmål. Der udarbejdes senere en særskilt rapport over elevernes besvarelser. Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Skole Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Fjordskolen 12% 33% 55% Maribo Skole 4% 28% 68% Nordvestskolen 15% 23% 62% Søndre Skole 11% 31% 58% Kilde: BTU undersøgelse 2014 Hvor tilfreds er du alt i alt med undervisningen? Kilde: BTU undersøgelse 2014 Skole Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Fjordskolen 4% 42% 54% Maribo Skole 1% 37% 62% Nordvestskolen 5% 30% 65% Søndre Skole 9% 47% 44% Kilde: BTU undersøgelse 2014 Kilde: BTU undersøgelse 2014 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 21

22 Brugertilfredshedsundersøgelse Forældre til elever på 2., 5., og 8. klassetrin Lolland Kommune har et mål for, at 70 % af folkeskolernes forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns skole. For at få et objektivt billede af forældrenes tilfredshed, deltager Lolland Kommune i et nationalt koncept for brugertilfredshed udarbejdet af KL og en række ministerier. I Lolland Kommune er det forældrene til elever på 2., 5. og 8. klassetrin, der hvert år bliver spurgt om deres tilfredshed med folkeskolen. Vi er rigtig glade for at være med i en national tilfredshedsundersøgelse, hvor forældre i andre kommuner bliver stillet nøjagtig de samme spørgsmål. 64 % af de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns skole. Undersøgelsen er dog ikke valid Kun 153 forældre ud af 950 har svaret. Det ville være godt, hvis mange flere forældre ønskede at give deres mening til kende. Tilfredshedsundersøgelsen omhandler også forældre til børn på 2. klassetrin i SFO. Undersøgelsens resultat må igen i år udgå, idet kun 42 forældre har svaret, hvilket ikke er nok til at anvende resultaterne af undersøgelsen. Tilfredshedsundersøgelsen er en årlig tilbagevendende begivenhed i forbindelse med forældre-inddragelse. Hvert år er det forældre til elever på 2., 5. og 8. klassetrin, der på denne måde får mulighed for at ytre sig om deres barns skole. Forældrene besvarede mange spørgsmål og vi vil senere lave en særskilt BTU (Brugertilfredshedsundersøgelse) rapport samlet for kommunens folkeskoler. Hvor tilfreds er du som forældre samlet set med dit barns skole? Skoler Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds/meget tilfreds Folkeskolerne samlet 15% 21% 64% Fjordskolen 7% 21% 72% Maribo Skole 21% 14% 64% Nordvestskolen 22% 23% 55% Søndre Skole 3% 27% 70% Kilde: BTU undersøgelse Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning

23 Kvalitetsrapport 2013/14, Lolland Kommunes skolevæsen - Beretning 23

24 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Grafisk design: Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune