Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn

Transkript

1 Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing Casper Vinding

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning side Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV side Bybebyggelse side Rural spredt 3.2 Rural samlet 3.3 Urban bebyggelse 3.4 Byudvikling 3.5 Tre bymodeller 4.0 Befolkningsudvikling side Erhverv side Erhvervsfordelingen 5.2 Indkomstfordelingen i Afslutning side Didaktiske overvejelser side Trinmål 7.2 Forløbets begrundelse 7.3 Undervisningsplan 7.4 Mindmap 8.0 Litteraturliste side Indledning I denne opgave kigger vi på det topografiske kort 1513 NV og forsøger at belyse de kulturgeografiske aspekter i området. Vi vil derfor komme ind på en række kulturgeografiske fagområder, herunder arealanvendelse, bybebyggelse, befolkningsudvikling og erhverv. Da kortet ligger i et krydsfelt af hele 5 kommuner; Egedal, Albertslund, Høje Taastrup, Ballerup, samt Roskilde Kommune, der tilhører Region Sjælland, har vi valgt primært at fokusere på Ballerup kommune, da Ballerup By umiddelbart også er det mest i øjenfaldne bybebyggelse på kortet. Kortet bærer præg af en del mindre og spredte byer som Stenløse, Værløse med flyvestationen, Herringløse, Måløv langs Frederikssundsvejen og som sagt Ballerup, der tydeligvis er områdets mest fremtrædende by. 2

3 Ballerup, der er en forstad til København, er placeret på Frederikssund-fingeren (jf. fingerplanen i afsnittet om byudvikling) og byens beliggenhed på grænsen mellem land og by, har i mange år været en vigtig årsag til byens store udvikling gennem de seneste 100 år. 2.0 Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV: Vi har på baggrund af observationer af det topografiske kort over Ballerup (1513 I NV) vurderet fordelingen af forskellige kategorier til at være som følger. Figur 1 Arealanvendelsen for det topografiske kort 1513 NV Figur 2 Arealanvendelsen for Danmark i år 2000 De mest markante forskelle man støder på, når man iagttager de to forskellige diagrammer, er mængden af agerland samt mængden af bebyggelse og veje. Her ser vi at hele 45 % (vores skøn) af området ved Ballerup er bebyggelse og veje, mens det på landsplan kun er 9,7 %. I forhold til Agerland er der i Ballerup kun 35 %, mens det på landsplan er 57,2 %. Der er altså en bemærkelsesværdi høj procentdel der er bybebyggelse, men det skal understreges at arealanvendelsen for det topografiske kort bygger på vores egne vurderinger, som på nogle punkter kan være tvivlsomme efter det er svært at udregne arealet af veje og parkeringspladser ( En nærlæggende forklaring på den høje procentmæssige del af bebyggelse af relativ lave andel af agerland ligger i korts beliggenhed. Regionen er ikke langt fra København og Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor adskiller regionen sig fra landsgennemsittet (Clausen; 2006). 3.0 Bybebyggelse 3

4 På det topografiske kort over Ballerup (I NV 1513) kan man hurtigt danne sig et overblik over byerne i området. Blandt de største byer på kortet ses Stenløse, Smørumnedre, Måløv, Værløse, Skovlunde og Ballerup. Overordnet er de to vigtigste træk på kortet afslutningen af det sammenhængende bebyggede område fra København og ud til Ballerup/Værløse samt bebyggelsen langs Frederikssundsvejen. I dette afsnit vil bebyggelsen blive analyseret efter form, funktion og lokalisering, og vil derfor blive klassificeret som rural samlet, rural spredt og urban. 3.1 Rural spredt Begrebet dækker over gårde, husmandssteder og huse. På vores topografiske kort ser vi flere eksempler på bebyggelse, som kan karakteriseres som rural spredt en spredt landlig bebyggelse. Mest i kortets sydlige del, men også i den nordvestlige del. Eksempelvis Margrethelund SØ for Ledøje, ved Nybølle mellem Ledøje og Herringløse samt mellem Ganløse og Stenløse. 3.2 Rural samlet Begreber dækker over sommerhuse og landsbyer, hvor vi vil kigge nærmere på by-typen og deres alder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle få eksemplariske byer og kommer derfor ikke rundt om alle kortets byer, der kan betegnes som ruralt samlet. Herringsløse bynavnet menes at indeholde en afledning af et gammelt ord for skov harth. Løse er beslægtet med ordet lys og kan betyde lysning eller eng. Det er tidsmæssigt samhørende med lev og sted og fortæller om et oprindelsestidspunkt fra ca. 500-tallet. Herringsløses placering har været særdeles central i forhold til hovedfærdselsåre i området ligesom Søsum. ( Smørumovre landsbyen er tydeligt en fortelandsby med gadekør i midten og gårdene liggende rundt om forten. Landsbyen er blevet stjerneudskiftet, hvilket ses tydeligt på alle tre nedenstående kort: Smørumovre Smørumovre Smørumovre

5 Knardrup byen kan dateres tilbage til 1250 (Knarræthorp). Endelsen er torp, der betyder udflytterby, og samlet betyder navnet udflytterby, hvor de har knarrer eller udflytterbyen hvortil der er sejlbart med knarrer altså et sted, hvor skibene kunne lægge til. Oprindelig gik landevejen mellem Ganløse og Måløv ind gennem byen, der havde både købmand og bager til at betjene både gennemrejsende kunder som byens egne beboere. Da vejen blev omlagt forsvandt grundlaget for forretningernes eksistens, og byen mistede et par væsentlige elementer i landsbylivet ( 3.3 Urban bebyggelse Denne form for bebyggelse dækker over om byen der kan betegnes som købstad, forstad, stationsby, bymæssig bebyggelse. Her kan man bl.a. se på byens funktion, beboelse er den høj eller lav, erhvervene hvor meget industri og service er der osv. Stenløse navnet afslører at byen sandsynligvis, er meget gammel, og måske kan dateres helt tilbage til år pga. endelsen løse. Det betyder bl.a. at byen ikke kan være opstået som en stationsby, da byen lå her før stationer (Geografi fag og undervisning s. 60), selvom byen i dag ud fra det topografiske kort mest af alt ligner en stationsby. Stationen har naturligvis haft stor betydning for byens udvikling da infrastrukturen og de muligheder jernbaner skaber for industrialisering. I dag er byen ud over stationen primært bestående af villakvarterer, en skole og et gymnasium. Skolen og gymnasiet har mindre tærskelværdi, fordi byen geografisk er relativ lille. ( Ganløse ligesom Stenløse fortæller navnet med endelsen løse at byen kan dateres tilbage til mellem Ganløse er en fortelandsby med forten og gadekæret midt i byen omgivet af små huse og yderst i en krans ligger gårdene. Forten er bevaret, og den gamle opbygning af byen kan stadig spores ( I byen finder vi en kro, en kirke og en skole. Der er ingen tegn på nogle store fabriksbygninger, disse kan findes i Toppevad umiddelbart syd for Ganløse. Der er relativ langt til den nærmeste større by (Ballerup), og arealet herimellem består primært af agerland. Derfor kan byen siges at være en landsby med villakvarterer og parceller. Ydermere kan man antage at byen er gået fra at være et landbrugssamfund til at være en soveby. Ballerup endelsen tyder på, at byen er opstået omkring år Oprindeligt bestod Ballerup af 24 gårde, byhuse samt kirke, skole og kro. I 1771 boede der 22 gårdmænd i byen, desuden var der præstegår og dommergård, hvor birkedommeren boede. I 1878 kom det første damptog til Ballerup, hvilke betød at omverdenen var kommet nærmere Ballerup var blevet en stationsby og med den nye S-togs strækning der blev indviet i 1949 kunne udviklingen for alvor gå i gang ( I dag er det den største by på kortet, hvor der både er mange boligkvarterer, almene boligbyggerier og større industrikvar- 5

6 terer, som ses på kortet som de store sorte firkanter. Infrastrukturen i Ballerup er karakteriseret ved mange indfaldsveje til selve byen samt stationen med S-togslinjen til København. Ballerup er vokset sammen med Skovlunde og der er her opstået en suburbaniseringszone. 3.4 Byudvikling Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor er det nærliggende med et afsnit om Københavns generelle byplanlægning. Særligt for Storkøbenhavns byudvikling er det Figur 4 DSBs kørerplan Figur 3 Fingerplanen 2007 man populært kalder for Fingerplanen. Det var den første danske byudviklingsplan som blev offentliggjort i Princippet bag var at koncentrere fremtidig byvækst om eksisterende og fremtidige S-baner i fem udløbere fra centralbyen, mens kilerne mellem de fem fingere skulle friholdes til landbrug m.m. og fritidsformål. De fem retninger fra Købenavn skulle gøres særligt lettilgængelige i forhold til transport- og handlemuligheder væk fra Københavns centrum. Man ser også tydeligt, hvordan DSB s S-togsforbindelser dækker hovedstadsområdet (figur 4). Her ser vi at både linje C og H kører til Ballerup, hvilke bl.a. får afgørende betydning for befolkningsudviklingen. Fingerplanen kan samlet set karakteriseres som en ambitiøs plan, hvor bolig, arbejde og fritid var tænkt sammen for bl.a. at begrænse trafikken. I 2007 kom en ny udgave af planen, Fingerplanen 2007, som stadig tager udgangspunkt i billedet af en hånd der skal sikre grønne områder, effektiv kollektiv trafik og attraktive bymiljøer. Fingerplanen 2007 deler Storkøbenhavn i: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (fingrene), de grønne kiler (luften mellem fingrene) og det øvrige hovedstadsområde (som ligger for enden af fingrene). Fingerplanen er som tidligere nævnt en særlig planlægning af byudviklingen i Storkøbenhavn. 6

7 3.5 Tre bymodeller For at perspektivere dette vil vi her nævne tre bymodeller, som mere siger noget generelt om byudvikling. Altså er dette et forsøg på at systematisere og generalisere de arealbenyttelsesmønstre, som kan iagttages i enhver by og dermed også Storkøbenhavn. Den koncentriske model (se figur 5) beskriver i mange tilfælde den første fase i en bys vækst. København er her ingen undtagelse, men med tiden udvikler næsten alle byer sig væk fra et koncentrisk mønster. Sektormodellen beskriver Storkøbenhavns Fingerplan ganske godt. Ud fra modellen vokser en by sig kileformet ud fra CBD (Central Business District) bl.a. langs transportlinjer. Det forhold, at industrikvarterer virker frastødende og at andre kvarterer for højstatus, fremmer den kileformede vækster, og modellen beskriver anden fase i en bys vækst ganske godt. Princippet fra den sidste Figur 5 De 3 bymodeller model, flerkernemodellen, gør sig også gældende for Storkøbenhavn. Her ser vi, at der er opstået aflastningscentre udenfor det gamle CBD (bl.a. Høje Tåstrup, Lyngby og Hundige). Mange industrikvarterer flyttes ligeledes også ud i nye industrikvarterer. Dermed brydes den gamle bystruktur med ét center og sektorer, der breder sig ud herfra. 4.0 Befolkningsudvikling Som vi kan se på kurvediagrammet (figur 6) har befolkningstilgangen i Ballerup Kommune været let stigende fra 4. kvartal i 2006 til 1. kvartal i 2011, hvilket viser en folkningsvækst på 2,77 % i den. Tilgangen er dog ikke af Figur 6 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) 7

8 fikant karakter, da den samlede befolkningstilvækst for Danmark i perioden ligger på omtrent samme niveau (2,46 %). Men kigger vi derimod længere tilbage i tiden, ser vi betydeligt større udsving i Kommunens befolkningstal (figur 7). Her ser vi en forholdsvis jævn befolkningsstigning i perioden fra 1900 til , men derefter sker der i perioden 1950 til ca.1971 en kraftig stigning. I denne periode oplever kommunen en befolkningstilvækst på personer (2099 i årligt gennemsnit), svarende til en tilvækst på hele 641 % - sammenlignet med 16,4 % tilvækst på landsplan i samme periode. Denne kraftige tilvækst må ses i lyset af etableringen af Frederikssundbanen (S-togslinjen fra Holte til Ballerup en del af fingerplanen se afsnittet om Figur 7 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) Figur 8 antallet af tilflyttere/fraflyttere i Ballerup Kommune byudvikling) i Denne forbindelse rykkede ikke blot Ballerup tættere på byen, men skabte samtidigt mulighed for mange børnefamilier (og andre), for at bosætte sig billigt i kommunen (da huspriserne i kommunen på tidspunktet var lave) og derfra pendle til Hovedstaden ( Gennemgående har der de seneste mange år været en større tilflytning end fraflytning til Kommunen. Dette kan der være mange mærkbare årsager til; én tydelig kunne dog være, at der i region Hovedstaden beskæftiges 11,7 fuldtidsansatte pr. firma, mens der på landsplan blot beskæftiges 7,7 fuldtidsansatte pr. firma 1 Der frem til kommunereformen i 1970 hed Ballerup-Måløv Kommune (Ballerup.dk) 8

9 ( altså en tydelig forskel i beskæftigelsesmønsteret. Dette betyder alt andet lige, at hovedstadsregionen har brug for større arbejdskraft end resten af landet. Dog ser vi en tydelig nedgang i tilflytninger/fraflytninger i 2009 (figur 8), som må tolkes som en direkte konsekvens af finanskrisen; selve krisen indtrådte mere eller mindre officielt i Danmark i starten af 2008, men blev i begyndelsen ikke taget helt alvorligt af den brede befolkning. Men i slutningen af 2008 begyndte befolkningen (og erhvervssektoren) for alvor at forstå omfanget af den store krise, hvorfor folk og ikke mindst bankerne begyndte at være langt mere påpasselige på boligmarkedet. Kigger vi på fordelingen af de to køn i kommunen (figur 9 og 10), ser vi ikke de store udsving. I Ballerup finder vi at der er 3,7 % flere kvinder end mænd - et tal der på landsplan ligger på 1,7 % (ligeledes i kvindernes favør) hvilket ikke kan kategoriseres som en signifikant forskel. Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, område, tid og køn Befolkningen primo Ballerup Mænd Kvinder Figur 9 - Fordelingen af mænd og kvinder, Ballerup Kommune anno 2011 (Danmarks Statistik) Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, tid og køn Befolkningen primo Mænd Kvinder Figur 10 - Fordelingen af mænd og kvinder på landsplan anno 2011 (Danmarks Statistik) Fordelingen af levendefødte og døde i kommunen (figur 11), følger i generelle træk også udviklingen på landsplan (figur 12). Dog må det bemærkes at fødselsoverskuddet i Ballerup er svagt faldende - med et overskud på 81 i 2006 og 75 i 2008, lå overskuddet i 2011 på blot 11 individer. Figur 12 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet på Figur 11 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet for Ballerup Kommune, landsplan,

10 5.0 Erhverv Vi har valgt at klassificere erhvervene i tre hovedgrupper: de primære, sekundære og tertiære erhverv. Ballerup kommunes fordeling sammenlignes i afsnittet med landsgennemsnittet, og på baggrund at dette samt v.hj.a. et kig på indkomstfordelingen vurderes områdets potentiale. Vi vil for at vurdere, hvad de forskellige erhverv betyder for området, primært se på to forhold, nemlig hvor stor en andel af befolkningen, der er beskæftiget i erhvervet, og hvor stor en andel af området samlede produktion, erhvervet producerer. 5.1 Erhvervsfordelingen Ud fra figur 13 og 14 kan man se at erhvervsfordelingen af de tre erhvervsgrupper variere lidt i Ballerup i forhold til erhvervsfordelingen i hele Danmark. Der er således færre der procentmæssigt er beskæftiget i de primære og sekundære erhverv i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Der er derimod flere i de tertiære erhverv, hvilket man typisk vil forklare med Ballerups placering i forhold til København. Da Ballerup er en del af Storkøbenhavn, er variationen af erhvervsfordelingen i forhold til landsgennemsnittet ikke så bemærkelsesværdigt fordi der typisk findes flere erhverv inden for den tertiære erhvervsgruppe i en storby. Figur 13 Erhvervsfordelingen i Ballerup 2004 Figur 14 Erhversfordelingen i Danmark 5.2 Indkomstfordelingen i 2009 Indkomstfordelingen i Ballerup kommune varierer en smule fra landsgennemsnittet. Tendensen er at der bor flere i Ballerup kommune med højindkomster fra kr. og opefter, mens middelindkomsterne og lavindkomsterne procentvis er færre i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Ud fra dette kan vi konkludere at kommuneren må være relativ rig, på trods af at vi ikke har undersøgt kommunens udgifter. 10

11 Figur 15 Indkomstfordelingen i Danmark og Ballerup Kommune 6.0 Afslutning De forskellige analyser og statistikker kan samles i en samlet karakteristik af området. Dette er en personlig vurdering, der tager udgangspunkt i de statistikker og figurer, der tidligere er blevet præsenteret i opgaven, og som kan ses i forhold til områdets rekreative og økonomiske udnyttelse. Mht. en karakteristik af de økonomiske potentialer for dette område vil man typisk kigge på parametre som befolkningssammensætningen, erhvervsfordelingen, indkomstfordelingen samt infrastrukturen. Her ser vi blandede udsigter for Ballerup kommune, fx vil ældrebyrdens pres få betydning i de kommende årtier, og med meget få unge mellem år kan se være svært at få det til at gå op. Man vil i Ballerup kommune med andre ord få en befolkningssammensætning, hvor meget få er ude på arbejdsmarkedet. Til gengæld ser det lyst ud i forhold til indkomst fordelingen Ballerup må siges at være en relativ rig kommune da de fleste indkomster ligger i den højere ende set i forhold til resten af landet. Mange indbyggere, næsten en tredjedel, tjener således mere kr. om året. Dette kan også ses i en direkte sammenhæng med den pågældende erhvervsfordeling. Ca. 88 % af Ballerups befolkning (ca. 4 % mere end på landsplan) er beskæftiget i den tertiære erhvervsgruppe, hvor lønningsniveauet generelt er højere end i de andre erhvervsgrupper. Vi har i dette område også en veludbygget infrastruktur gode forbindelser med offentlige transportmidler, bl.a. som følge af Fingerplanen, hvilket har stor betydning for regionens økonomiske udviklingspotentialer. I forhold til den rekreative udnyttelse af område i Ballerup må man ligeledes se på en række parametre. Vi kan ud fra den kommunale planlægning, der gælder både trafik, miljø, det sociale aspekt, bebyggelse, beplantning og rekreative områder, se en motivation for at gøre området mere rekreativt. Kommunen mener, at det er vigtigt, at fastholde oplevelsen af, hvordan de grønne kiler opdeler byområderne og derfor bør overgangen mellem byområder og landzonearealer markeres tydeligere. Det kan bl.a. betyde, at der nogle 11

12 steder skal ryddes op i beplantninger, så man får et bedre indtryk af de store landskabstræk, og altså kan se og opleve det naturgeografiske landskab. 7.0 Didaktiske overvejelser Undervisningsforløbet drejer sig om det afgrænsede område, som er defineret ud fra det topografiske kort 1513 i NV Ballerup. Undervisningsforløbet skal dog hurtigt trække nogle linjer ud fra netop dette område, så det faglige indhold perspektiveres til noget mere landsdækkende og noget mere generelt. Forløbet koncentrerer sig særligt om emnet by og bydannelse, men afdækker også begreber som urbanisering, erhverv samt befolkningsudvikling. Forløbet skal ses i forlængelse af et andet forløb, som har handlet om erhvervsudvikling overordnet og særligt i Danmark. Derudover er det hensigtsmæssigt at ligge forløbet efter et forløb omhandlende kortlæsning. Forløbet tager desuden udgangspunkt i følgende problemformuleringer: - Hvordan kan man måle regioners velstand? - Er der sammenhæng mellem levevilkår og erhvervsudvikling? - Hvad betyder urbaniseringen for københavnsområdet? 7.1 Trinmål Undervisningsforløbet skal dække følgende trinmål for 9. klasse: undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande - Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) - Kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder - Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande 7.2 Forløbets begrundelse Væsentlige geografiske spørgsmål rejses når man kigger på kort over befolkningens fordeling på Jorden. Spørgsmål som: hvorfor bosætter folk sig som de gør? Og hvordan og hvorfor ændrer bosætningsmønstret sig med tiden? Der tegner sig et mønster af områder som er tætbefolkede og områder som er tyndtbefolkede. Disse mønstre ses også regionalt og inde for lokale områder og dette undervisningsforløb søger at besvare centrale geografiske spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler: 12

13 - En tidssynsvinkel (fra landsbyer til købstæder, stationsbyer og industribyer, urbaniseringens faser m.m) - En rumlig synsvinkel (byernes fordelingsmønstre, byhierakier, bykvarterer m.m.) - En funktionel synsvinkel (tilgængelighed, infrastruktur, handel, servicecenterteori, industri m.m.) Synsvinklerne indgår i forklaringer på, hvorfor bebyggelsesmønstret ser ud som det gør, og hvad der skaber forandringer i mønstret. Nogle af de vigtige pointer er eksemplificeret med Ballerup, men der trækkes kontinuerligt tråde til et større perspektiv, og her afdækkes det generelle mønster for Københavns byudvikling. 7.3 Undervisningsplan Modul Temaer/emner arbejdsom- Aktiviteter Vigtige begreber råder 1 Forforstå- Forforståelse Cl-øvelser Kulturlandskabet else og over- Mindmap Rollelæsning Levevilkår gang fra forri- Problemstilling Hvad er natur og hvad er Erhvervsudvikling ge forløb Danmarks erhvervsudvikling menneskeskabt? Hvorfor og Primær, sekundær og (De tre hovederhverv) hvordan er det skabt? (kort- tertiær erhvervssektor læsning) (produktionskæde, råvarer, forarbejdede varer, service og handel) 2 Funktionel Erhverv Rollelæsning Byen som økonomisk synsvinkel Industri. Opgave indkøbsmuligheder landskab. Handel. Opgave - kvarterer Servicecenterteorien! Infrastruktur Infrastruktur kortlæsning og fagliglæsning 3 - Tidssyns- Byernes historiske vinkel Købstædernes og landsbyer- Befolkningspyramide, vinkel Byer og bosætning nes lokalisering og udvikling. industribyer, forstæder, Byudvikling - København Spor fra gamle dage (xplore). byudvikling. Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyramider by- eller landzone 4 Tidssyns- Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyra- Urbanisering, urbanise- vinkel mider. ringsprocesser, Byers funktion Des- og reurbanisering Undersøg byvæksten langs Push eller pull-faktor, 13

14 Erhvervssammensætninger og motorvejen. industrialisering arbejdsfordelingen Byers beliggenhed 5 Rumlig Verdens største byer Rollelæsning Megapolis synsvinkel Evaluering Bosætningsmønster Push eller pull-faktor 6 Ballerup Perspektivering til Ballerup og Teorierne ses i forhold til Bal- Fingerplanen. Evaluering omegn lerup. Københavns udvikling. Evaluering Befolkningspyramide. Aflevering af noter omkring Ballerup (analyse og vurdering) 7.4 Mindmap Dette undervisningsforløb påbegyndes med en udarbejdelse af et begrebskort. Dette startes allerede i første lektion, og tages gentagne gang op i løbet af forløbet. Mindmappet skal tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og skal desuden støtte deres forforståelse og motivation. Eleverne bliver efter en kort præsentation af emnet, hvor der gøres klart, hvad der skal arbejdes med og hvorfor, sat i gang med en individuel opgave. Her skal de forestille sig, hvad der kunne tænkes at være inden for de tre synsvinkler i forhold til forskellige byer. Til støtte for de udleveret følgende billeder: 14

15 Pga. denne øvelse er det i forhold til en progressionstænkning hensigtsmæssigt at placere forløbet efter et andet forløb, der retter sig direkte mod kortlæsning. Det er vigtigt at understrege, at intet svar er forkert, da øvelsen jo netop lægger op til, at eleverne skal skrive, hvad de tror og ikke, hvad de ved. Deres svar kan senere tages op, og der vil her være mulighed for at nuancere deres bud, v.hj.a. en mere teoretisk og faglig tilgang. Øvelsen struktureres efter en cl-struktur. Eleverne går rundt og fortæller hinanden, hvad de individuelt har svaret til ovenstående problemstillinger i forhold til billederne. Efterfølgende samles der op i et fælles klasseforum. Elevernes svar noteres. Mindmappet i sidste lektion foregår som en del af evalueringen for hele undervisningsforløbet. Dvs. at eleverne skal udarbejde et individuelt mindmap og efterfølgende sættes en diskussion i gang, hvor klassen skal ende op med et fælles mindmap, som opdeler begreberne hierarkisk og viser sammenhængen imellem dem. Det er vigtigt, at elevernes svar bliver optaget, og derfor er det vanskeligt at sige noget om, hvordan et sådan mindmap i sidste ende vil se ude, men vi har dog alligevel et bud: 15

16 16

17 8.0 Litteraturliste Primærlitteratur Andersen, Torben m.fl. 2006: Geografihåndbogen, Systime, 4. udgave Clausen, Ole B., Møller, Jens Peter og Tunebjerg, Troels 2007: Geografi Fag og undervisning, Geografforlaget, 3. udgave Sekundær litteratur Kristensen, Poul m.fl. 2011: Geografiundervisning Fagdidaktisk grundbog, geografiforlaget, 1. udgave 17