Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn"

Transkript

1 Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing Casper Vinding

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning side Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV side Bybebyggelse side Rural spredt 3.2 Rural samlet 3.3 Urban bebyggelse 3.4 Byudvikling 3.5 Tre bymodeller 4.0 Befolkningsudvikling side Erhverv side Erhvervsfordelingen 5.2 Indkomstfordelingen i Afslutning side Didaktiske overvejelser side Trinmål 7.2 Forløbets begrundelse 7.3 Undervisningsplan 7.4 Mindmap 8.0 Litteraturliste side Indledning I denne opgave kigger vi på det topografiske kort 1513 NV og forsøger at belyse de kulturgeografiske aspekter i området. Vi vil derfor komme ind på en række kulturgeografiske fagområder, herunder arealanvendelse, bybebyggelse, befolkningsudvikling og erhverv. Da kortet ligger i et krydsfelt af hele 5 kommuner; Egedal, Albertslund, Høje Taastrup, Ballerup, samt Roskilde Kommune, der tilhører Region Sjælland, har vi valgt primært at fokusere på Ballerup kommune, da Ballerup By umiddelbart også er det mest i øjenfaldne bybebyggelse på kortet. Kortet bærer præg af en del mindre og spredte byer som Stenløse, Værløse med flyvestationen, Herringløse, Måløv langs Frederikssundsvejen og som sagt Ballerup, der tydeligvis er områdets mest fremtrædende by. 2

3 Ballerup, der er en forstad til København, er placeret på Frederikssund-fingeren (jf. fingerplanen i afsnittet om byudvikling) og byens beliggenhed på grænsen mellem land og by, har i mange år været en vigtig årsag til byens store udvikling gennem de seneste 100 år. 2.0 Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV: Vi har på baggrund af observationer af det topografiske kort over Ballerup (1513 I NV) vurderet fordelingen af forskellige kategorier til at være som følger. Figur 1 Arealanvendelsen for det topografiske kort 1513 NV Figur 2 Arealanvendelsen for Danmark i år 2000 De mest markante forskelle man støder på, når man iagttager de to forskellige diagrammer, er mængden af agerland samt mængden af bebyggelse og veje. Her ser vi at hele 45 % (vores skøn) af området ved Ballerup er bebyggelse og veje, mens det på landsplan kun er 9,7 %. I forhold til Agerland er der i Ballerup kun 35 %, mens det på landsplan er 57,2 %. Der er altså en bemærkelsesværdi høj procentdel der er bybebyggelse, men det skal understreges at arealanvendelsen for det topografiske kort bygger på vores egne vurderinger, som på nogle punkter kan være tvivlsomme efter det er svært at udregne arealet af veje og parkeringspladser (http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/store_huller_i_data_over_arealanvendelsen_i_danmark/). En nærlæggende forklaring på den høje procentmæssige del af bebyggelse af relativ lave andel af agerland ligger i korts beliggenhed. Regionen er ikke langt fra København og Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor adskiller regionen sig fra landsgennemsittet (Clausen; 2006). 3.0 Bybebyggelse 3

4 På det topografiske kort over Ballerup (I NV 1513) kan man hurtigt danne sig et overblik over byerne i området. Blandt de største byer på kortet ses Stenløse, Smørumnedre, Måløv, Værløse, Skovlunde og Ballerup. Overordnet er de to vigtigste træk på kortet afslutningen af det sammenhængende bebyggede område fra København og ud til Ballerup/Værløse samt bebyggelsen langs Frederikssundsvejen. I dette afsnit vil bebyggelsen blive analyseret efter form, funktion og lokalisering, og vil derfor blive klassificeret som rural samlet, rural spredt og urban. 3.1 Rural spredt Begrebet dækker over gårde, husmandssteder og huse. På vores topografiske kort ser vi flere eksempler på bebyggelse, som kan karakteriseres som rural spredt en spredt landlig bebyggelse. Mest i kortets sydlige del, men også i den nordvestlige del. Eksempelvis Margrethelund SØ for Ledøje, ved Nybølle mellem Ledøje og Herringløse samt mellem Ganløse og Stenløse. 3.2 Rural samlet Begreber dækker over sommerhuse og landsbyer, hvor vi vil kigge nærmere på by-typen og deres alder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle få eksemplariske byer og kommer derfor ikke rundt om alle kortets byer, der kan betegnes som ruralt samlet. Herringsløse bynavnet menes at indeholde en afledning af et gammelt ord for skov harth. Løse er beslægtet med ordet lys og kan betyde lysning eller eng. Det er tidsmæssigt samhørende med lev og sted og fortæller om et oprindelsestidspunkt fra ca. 500-tallet. Herringsløses placering har været særdeles central i forhold til hovedfærdselsåre i området ligesom Søsum. (www.hh-lokalhistorie.dk) Smørumovre landsbyen er tydeligt en fortelandsby med gadekør i midten og gårdene liggende rundt om forten. Landsbyen er blevet stjerneudskiftet, hvilket ses tydeligt på alle tre nedenstående kort: Smørumovre Smørumovre Smørumovre

5 Knardrup byen kan dateres tilbage til 1250 (Knarræthorp). Endelsen er torp, der betyder udflytterby, og samlet betyder navnet udflytterby, hvor de har knarrer eller udflytterbyen hvortil der er sejlbart med knarrer altså et sted, hvor skibene kunne lægge til. Oprindelig gik landevejen mellem Ganløse og Måløv ind gennem byen, der havde både købmand og bager til at betjene både gennemrejsende kunder som byens egne beboere. Da vejen blev omlagt forsvandt grundlaget for forretningernes eksistens, og byen mistede et par væsentlige elementer i landsbylivet (www.stenlose.bibnet.dk). 3.3 Urban bebyggelse Denne form for bebyggelse dækker over om byen der kan betegnes som købstad, forstad, stationsby, bymæssig bebyggelse. Her kan man bl.a. se på byens funktion, beboelse er den høj eller lav, erhvervene hvor meget industri og service er der osv. Stenløse navnet afslører at byen sandsynligvis, er meget gammel, og måske kan dateres helt tilbage til år pga. endelsen løse. Det betyder bl.a. at byen ikke kan være opstået som en stationsby, da byen lå her før stationer (Geografi fag og undervisning s. 60), selvom byen i dag ud fra det topografiske kort mest af alt ligner en stationsby. Stationen har naturligvis haft stor betydning for byens udvikling da infrastrukturen og de muligheder jernbaner skaber for industrialisering. I dag er byen ud over stationen primært bestående af villakvarterer, en skole og et gymnasium. Skolen og gymnasiet har mindre tærskelværdi, fordi byen geografisk er relativ lille. (www.stenlose.bibnet.dk). Ganløse ligesom Stenløse fortæller navnet med endelsen løse at byen kan dateres tilbage til mellem Ganløse er en fortelandsby med forten og gadekæret midt i byen omgivet af små huse og yderst i en krans ligger gårdene. Forten er bevaret, og den gamle opbygning af byen kan stadig spores (www.stenlose.bibnet.dk). I byen finder vi en kro, en kirke og en skole. Der er ingen tegn på nogle store fabriksbygninger, disse kan findes i Toppevad umiddelbart syd for Ganløse. Der er relativ langt til den nærmeste større by (Ballerup), og arealet herimellem består primært af agerland. Derfor kan byen siges at være en landsby med villakvarterer og parceller. Ydermere kan man antage at byen er gået fra at være et landbrugssamfund til at være en soveby. Ballerup endelsen tyder på, at byen er opstået omkring år Oprindeligt bestod Ballerup af 24 gårde, byhuse samt kirke, skole og kro. I 1771 boede der 22 gårdmænd i byen, desuden var der præstegår og dommergård, hvor birkedommeren boede. I 1878 kom det første damptog til Ballerup, hvilke betød at omverdenen var kommet nærmere Ballerup var blevet en stationsby og med den nye S-togs strækning der blev indviet i 1949 kunne udviklingen for alvor gå i gang (www.alletorp.dk/ballerup). I dag er det den største by på kortet, hvor der både er mange boligkvarterer, almene boligbyggerier og større industrikvar- 5

6 terer, som ses på kortet som de store sorte firkanter. Infrastrukturen i Ballerup er karakteriseret ved mange indfaldsveje til selve byen samt stationen med S-togslinjen til København. Ballerup er vokset sammen med Skovlunde og der er her opstået en suburbaniseringszone. 3.4 Byudvikling Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor er det nærliggende med et afsnit om Københavns generelle byplanlægning. Særligt for Storkøbenhavns byudvikling er det Figur 4 DSBs kørerplan Figur 3 Fingerplanen 2007 man populært kalder for Fingerplanen. Det var den første danske byudviklingsplan som blev offentliggjort i Princippet bag var at koncentrere fremtidig byvækst om eksisterende og fremtidige S-baner i fem udløbere fra centralbyen, mens kilerne mellem de fem fingere skulle friholdes til landbrug m.m. og fritidsformål. De fem retninger fra Købenavn skulle gøres særligt lettilgængelige i forhold til transport- og handlemuligheder væk fra Københavns centrum. Man ser også tydeligt, hvordan DSB s S-togsforbindelser dækker hovedstadsområdet (figur 4). Her ser vi at både linje C og H kører til Ballerup, hvilke bl.a. får afgørende betydning for befolkningsudviklingen. Fingerplanen kan samlet set karakteriseres som en ambitiøs plan, hvor bolig, arbejde og fritid var tænkt sammen for bl.a. at begrænse trafikken. I 2007 kom en ny udgave af planen, Fingerplanen 2007, som stadig tager udgangspunkt i billedet af en hånd der skal sikre grønne områder, effektiv kollektiv trafik og attraktive bymiljøer. Fingerplanen 2007 deler Storkøbenhavn i: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (fingrene), de grønne kiler (luften mellem fingrene) og det øvrige hovedstadsområde (som ligger for enden af fingrene). Fingerplanen er som tidligere nævnt en særlig planlægning af byudviklingen i Storkøbenhavn. 6

7 3.5 Tre bymodeller For at perspektivere dette vil vi her nævne tre bymodeller, som mere siger noget generelt om byudvikling. Altså er dette et forsøg på at systematisere og generalisere de arealbenyttelsesmønstre, som kan iagttages i enhver by og dermed også Storkøbenhavn. Den koncentriske model (se figur 5) beskriver i mange tilfælde den første fase i en bys vækst. København er her ingen undtagelse, men med tiden udvikler næsten alle byer sig væk fra et koncentrisk mønster. Sektormodellen beskriver Storkøbenhavns Fingerplan ganske godt. Ud fra modellen vokser en by sig kileformet ud fra CBD (Central Business District) bl.a. langs transportlinjer. Det forhold, at industrikvarterer virker frastødende og at andre kvarterer for højstatus, fremmer den kileformede vækster, og modellen beskriver anden fase i en bys vækst ganske godt. Princippet fra den sidste Figur 5 De 3 bymodeller model, flerkernemodellen, gør sig også gældende for Storkøbenhavn. Her ser vi, at der er opstået aflastningscentre udenfor det gamle CBD (bl.a. Høje Tåstrup, Lyngby og Hundige). Mange industrikvarterer flyttes ligeledes også ud i nye industrikvarterer. Dermed brydes den gamle bystruktur med ét center og sektorer, der breder sig ud herfra. 4.0 Befolkningsudvikling Som vi kan se på kurvediagrammet (figur 6) har befolkningstilgangen i Ballerup Kommune været let stigende fra 4. kvartal i 2006 til 1. kvartal i 2011, hvilket viser en folkningsvækst på 2,77 % i den. Tilgangen er dog ikke af Figur 6 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) 7

8 fikant karakter, da den samlede befolkningstilvækst for Danmark i perioden ligger på omtrent samme niveau (2,46 %). Men kigger vi derimod længere tilbage i tiden, ser vi betydeligt større udsving i Kommunens befolkningstal (figur 7). Her ser vi en forholdsvis jævn befolkningsstigning i perioden fra 1900 til , men derefter sker der i perioden 1950 til ca.1971 en kraftig stigning. I denne periode oplever kommunen en befolkningstilvækst på personer (2099 i årligt gennemsnit), svarende til en tilvækst på hele 641 % - sammenlignet med 16,4 % tilvækst på landsplan i samme periode. Denne kraftige tilvækst må ses i lyset af etableringen af Frederikssundbanen (S-togslinjen fra Holte til Ballerup en del af fingerplanen se afsnittet om Figur 7 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) Figur 8 antallet af tilflyttere/fraflyttere i Ballerup Kommune byudvikling) i Denne forbindelse rykkede ikke blot Ballerup tættere på byen, men skabte samtidigt mulighed for mange børnefamilier (og andre), for at bosætte sig billigt i kommunen (da huspriserne i kommunen på tidspunktet var lave) og derfra pendle til Hovedstaden (www.ballerup.dk). Gennemgående har der de seneste mange år været en større tilflytning end fraflytning til Kommunen. Dette kan der være mange mærkbare årsager til; én tydelig kunne dog være, at der i region Hovedstaden beskæftiges 11,7 fuldtidsansatte pr. firma, mens der på landsplan blot beskæftiges 7,7 fuldtidsansatte pr. firma 1 Der frem til kommunereformen i 1970 hed Ballerup-Måløv Kommune (Ballerup.dk) 8

9 (www.dst.dk) altså en tydelig forskel i beskæftigelsesmønsteret. Dette betyder alt andet lige, at hovedstadsregionen har brug for større arbejdskraft end resten af landet. Dog ser vi en tydelig nedgang i tilflytninger/fraflytninger i 2009 (figur 8), som må tolkes som en direkte konsekvens af finanskrisen; selve krisen indtrådte mere eller mindre officielt i Danmark i starten af 2008, men blev i begyndelsen ikke taget helt alvorligt af den brede befolkning. Men i slutningen af 2008 begyndte befolkningen (og erhvervssektoren) for alvor at forstå omfanget af den store krise, hvorfor folk og ikke mindst bankerne begyndte at være langt mere påpasselige på boligmarkedet. Kigger vi på fordelingen af de to køn i kommunen (figur 9 og 10), ser vi ikke de store udsving. I Ballerup finder vi at der er 3,7 % flere kvinder end mænd - et tal der på landsplan ligger på 1,7 % (ligeledes i kvindernes favør) hvilket ikke kan kategoriseres som en signifikant forskel. Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, område, tid og køn Befolkningen primo Ballerup Mænd Kvinder Figur 9 - Fordelingen af mænd og kvinder, Ballerup Kommune anno 2011 (Danmarks Statistik) Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, tid og køn Befolkningen primo Mænd Kvinder Figur 10 - Fordelingen af mænd og kvinder på landsplan anno 2011 (Danmarks Statistik) Fordelingen af levendefødte og døde i kommunen (figur 11), følger i generelle træk også udviklingen på landsplan (figur 12). Dog må det bemærkes at fødselsoverskuddet i Ballerup er svagt faldende - med et overskud på 81 i 2006 og 75 i 2008, lå overskuddet i 2011 på blot 11 individer. Figur 12 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet på Figur 11 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet for Ballerup Kommune, landsplan,

10 5.0 Erhverv Vi har valgt at klassificere erhvervene i tre hovedgrupper: de primære, sekundære og tertiære erhverv. Ballerup kommunes fordeling sammenlignes i afsnittet med landsgennemsnittet, og på baggrund at dette samt v.hj.a. et kig på indkomstfordelingen vurderes områdets potentiale. Vi vil for at vurdere, hvad de forskellige erhverv betyder for området, primært se på to forhold, nemlig hvor stor en andel af befolkningen, der er beskæftiget i erhvervet, og hvor stor en andel af området samlede produktion, erhvervet producerer. 5.1 Erhvervsfordelingen Ud fra figur 13 og 14 kan man se at erhvervsfordelingen af de tre erhvervsgrupper variere lidt i Ballerup i forhold til erhvervsfordelingen i hele Danmark. Der er således færre der procentmæssigt er beskæftiget i de primære og sekundære erhverv i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Der er derimod flere i de tertiære erhverv, hvilket man typisk vil forklare med Ballerups placering i forhold til København. Da Ballerup er en del af Storkøbenhavn, er variationen af erhvervsfordelingen i forhold til landsgennemsnittet ikke så bemærkelsesværdigt fordi der typisk findes flere erhverv inden for den tertiære erhvervsgruppe i en storby. Figur 13 Erhvervsfordelingen i Ballerup 2004 Figur 14 Erhversfordelingen i Danmark 5.2 Indkomstfordelingen i 2009 Indkomstfordelingen i Ballerup kommune varierer en smule fra landsgennemsnittet. Tendensen er at der bor flere i Ballerup kommune med højindkomster fra kr. og opefter, mens middelindkomsterne og lavindkomsterne procentvis er færre i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Ud fra dette kan vi konkludere at kommuneren må være relativ rig, på trods af at vi ikke har undersøgt kommunens udgifter. 10

11 Figur 15 Indkomstfordelingen i Danmark og Ballerup Kommune 6.0 Afslutning De forskellige analyser og statistikker kan samles i en samlet karakteristik af området. Dette er en personlig vurdering, der tager udgangspunkt i de statistikker og figurer, der tidligere er blevet præsenteret i opgaven, og som kan ses i forhold til områdets rekreative og økonomiske udnyttelse. Mht. en karakteristik af de økonomiske potentialer for dette område vil man typisk kigge på parametre som befolkningssammensætningen, erhvervsfordelingen, indkomstfordelingen samt infrastrukturen. Her ser vi blandede udsigter for Ballerup kommune, fx vil ældrebyrdens pres få betydning i de kommende årtier, og med meget få unge mellem år kan se være svært at få det til at gå op. Man vil i Ballerup kommune med andre ord få en befolkningssammensætning, hvor meget få er ude på arbejdsmarkedet. Til gengæld ser det lyst ud i forhold til indkomst fordelingen Ballerup må siges at være en relativ rig kommune da de fleste indkomster ligger i den højere ende set i forhold til resten af landet. Mange indbyggere, næsten en tredjedel, tjener således mere kr. om året. Dette kan også ses i en direkte sammenhæng med den pågældende erhvervsfordeling. Ca. 88 % af Ballerups befolkning (ca. 4 % mere end på landsplan) er beskæftiget i den tertiære erhvervsgruppe, hvor lønningsniveauet generelt er højere end i de andre erhvervsgrupper. Vi har i dette område også en veludbygget infrastruktur gode forbindelser med offentlige transportmidler, bl.a. som følge af Fingerplanen, hvilket har stor betydning for regionens økonomiske udviklingspotentialer. I forhold til den rekreative udnyttelse af område i Ballerup må man ligeledes se på en række parametre. Vi kan ud fra den kommunale planlægning, der gælder både trafik, miljø, det sociale aspekt, bebyggelse, beplantning og rekreative områder, se en motivation for at gøre området mere rekreativt. Kommunen mener, at det er vigtigt, at fastholde oplevelsen af, hvordan de grønne kiler opdeler byområderne og derfor bør overgangen mellem byområder og landzonearealer markeres tydeligere. Det kan bl.a. betyde, at der nogle 11

12 steder skal ryddes op i beplantninger, så man får et bedre indtryk af de store landskabstræk, og altså kan se og opleve det naturgeografiske landskab. 7.0 Didaktiske overvejelser Undervisningsforløbet drejer sig om det afgrænsede område, som er defineret ud fra det topografiske kort 1513 i NV Ballerup. Undervisningsforløbet skal dog hurtigt trække nogle linjer ud fra netop dette område, så det faglige indhold perspektiveres til noget mere landsdækkende og noget mere generelt. Forløbet koncentrerer sig særligt om emnet by og bydannelse, men afdækker også begreber som urbanisering, erhverv samt befolkningsudvikling. Forløbet skal ses i forlængelse af et andet forløb, som har handlet om erhvervsudvikling overordnet og særligt i Danmark. Derudover er det hensigtsmæssigt at ligge forløbet efter et forløb omhandlende kortlæsning. Forløbet tager desuden udgangspunkt i følgende problemformuleringer: - Hvordan kan man måle regioners velstand? - Er der sammenhæng mellem levevilkår og erhvervsudvikling? - Hvad betyder urbaniseringen for københavnsområdet? 7.1 Trinmål Undervisningsforløbet skal dække følgende trinmål for 9. klasse: undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande - Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) - Kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder - Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande 7.2 Forløbets begrundelse Væsentlige geografiske spørgsmål rejses når man kigger på kort over befolkningens fordeling på Jorden. Spørgsmål som: hvorfor bosætter folk sig som de gør? Og hvordan og hvorfor ændrer bosætningsmønstret sig med tiden? Der tegner sig et mønster af områder som er tætbefolkede og områder som er tyndtbefolkede. Disse mønstre ses også regionalt og inde for lokale områder og dette undervisningsforløb søger at besvare centrale geografiske spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler: 12

13 - En tidssynsvinkel (fra landsbyer til købstæder, stationsbyer og industribyer, urbaniseringens faser m.m) - En rumlig synsvinkel (byernes fordelingsmønstre, byhierakier, bykvarterer m.m.) - En funktionel synsvinkel (tilgængelighed, infrastruktur, handel, servicecenterteori, industri m.m.) Synsvinklerne indgår i forklaringer på, hvorfor bebyggelsesmønstret ser ud som det gør, og hvad der skaber forandringer i mønstret. Nogle af de vigtige pointer er eksemplificeret med Ballerup, men der trækkes kontinuerligt tråde til et større perspektiv, og her afdækkes det generelle mønster for Københavns byudvikling. 7.3 Undervisningsplan Modul Temaer/emner arbejdsom- Aktiviteter Vigtige begreber råder 1 Forforstå- Forforståelse Cl-øvelser Kulturlandskabet else og over- Mindmap Rollelæsning Levevilkår gang fra forri- Problemstilling Hvad er natur og hvad er Erhvervsudvikling ge forløb Danmarks erhvervsudvikling menneskeskabt? Hvorfor og Primær, sekundær og (De tre hovederhverv) hvordan er det skabt? (kort- tertiær erhvervssektor læsning) (produktionskæde, råvarer, forarbejdede varer, service og handel) 2 Funktionel Erhverv Rollelæsning Byen som økonomisk synsvinkel Industri. Opgave indkøbsmuligheder landskab. Handel. Opgave - kvarterer Servicecenterteorien! Infrastruktur Infrastruktur kortlæsning og fagliglæsning 3 - Tidssyns- Byernes historiske vinkel Købstædernes og landsbyer- Befolkningspyramide, vinkel Byer og bosætning nes lokalisering og udvikling. industribyer, forstæder, Byudvikling - København Spor fra gamle dage (xplore). byudvikling. Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyramider by- eller landzone 4 Tidssyns- Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyra- Urbanisering, urbanise- vinkel mider. ringsprocesser, Byers funktion Des- og reurbanisering Undersøg byvæksten langs Push eller pull-faktor, 13

14 Erhvervssammensætninger og motorvejen. industrialisering arbejdsfordelingen Byers beliggenhed 5 Rumlig Verdens største byer Rollelæsning Megapolis synsvinkel Evaluering Bosætningsmønster Push eller pull-faktor 6 Ballerup Perspektivering til Ballerup og Teorierne ses i forhold til Bal- Fingerplanen. Evaluering omegn lerup. Københavns udvikling. Evaluering Befolkningspyramide. Aflevering af noter omkring Ballerup (analyse og vurdering) 7.4 Mindmap Dette undervisningsforløb påbegyndes med en udarbejdelse af et begrebskort. Dette startes allerede i første lektion, og tages gentagne gang op i løbet af forløbet. Mindmappet skal tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og skal desuden støtte deres forforståelse og motivation. Eleverne bliver efter en kort præsentation af emnet, hvor der gøres klart, hvad der skal arbejdes med og hvorfor, sat i gang med en individuel opgave. Her skal de forestille sig, hvad der kunne tænkes at være inden for de tre synsvinkler i forhold til forskellige byer. Til støtte for de udleveret følgende billeder: 14

15 Pga. denne øvelse er det i forhold til en progressionstænkning hensigtsmæssigt at placere forløbet efter et andet forløb, der retter sig direkte mod kortlæsning. Det er vigtigt at understrege, at intet svar er forkert, da øvelsen jo netop lægger op til, at eleverne skal skrive, hvad de tror og ikke, hvad de ved. Deres svar kan senere tages op, og der vil her være mulighed for at nuancere deres bud, v.hj.a. en mere teoretisk og faglig tilgang. Øvelsen struktureres efter en cl-struktur. Eleverne går rundt og fortæller hinanden, hvad de individuelt har svaret til ovenstående problemstillinger i forhold til billederne. Efterfølgende samles der op i et fælles klasseforum. Elevernes svar noteres. Mindmappet i sidste lektion foregår som en del af evalueringen for hele undervisningsforløbet. Dvs. at eleverne skal udarbejde et individuelt mindmap og efterfølgende sættes en diskussion i gang, hvor klassen skal ende op med et fælles mindmap, som opdeler begreberne hierarkisk og viser sammenhængen imellem dem. Det er vigtigt, at elevernes svar bliver optaget, og derfor er det vanskeligt at sige noget om, hvordan et sådan mindmap i sidste ende vil se ude, men vi har dog alligevel et bud: 15

16 16

17 8.0 Litteraturliste Primærlitteratur Andersen, Torben m.fl. 2006: Geografihåndbogen, Systime, 4. udgave Clausen, Ole B., Møller, Jens Peter og Tunebjerg, Troels 2007: Geografi Fag og undervisning, Geografforlaget, 3. udgave Sekundær litteratur Kristensen, Poul m.fl. 2011: Geografiundervisning Fagdidaktisk grundbog, geografiforlaget, 1. udgave 17

Geografi 28.1 - opgave 2. Et dansk lokalområdes kulturgeografi

Geografi 28.1 - opgave 2. Et dansk lokalområdes kulturgeografi Geografi 28.1 - opgave 2 Et dansk lokalområdes kulturgeografi Arealanvendelse Det udvalgte område er præget af forskellige landskabstyper, dog er de generelle træk søer, åer, vandløb, mose- og vådområder.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

GEOGRAFI Opgave 2. En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn. Afleveret d. 3/05-2012. Udarbejdet af

GEOGRAFI Opgave 2. En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn. Afleveret d. 3/05-2012. Udarbejdet af GEOGRAFI Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Farum by og omegn Afleveret d. 3/05-2012 Udarbejdet af Simon Baudtler (30280711) Bettina Shiaumei Nielsen (30280721) (30280207) Institut

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station Del 1: Idé og vision 10079 Kontor- og boghotel på Sorø station Forslagshæfte Del 2: Idé og vision side 1 af 10 INTRO Stationsbygningerne på togstationerne i Danmark er

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD INDHOLD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Analyse af potentiel tilflytning

Analyse af potentiel tilflytning Den dansk-tyske forbindelse: Analyse af potentiel tilflytning 11 CityDesign A/S Maj 2013 Notat 11CityDesign 1 of 18 Indhold: side 0. Formål, undersøgelse og sammenfatning 2 1. Tønder i sammenligning med

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Oplev naturen i Egedal Kommune

Oplev naturen i Egedal Kommune Oplev naturen i Egedal Kommune Vandre- og cykelture Overalt i Egedal er der mange muligheder for at opleve naturen til fods eller på cykel. Der findes et omfattende net af cykel- og gangstier i de bymæssige

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere