Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn"

Transkript

1 Geografi Opgave 2 En opgave om kulturgeografi med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing Casper Vinding

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning side Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV side Bybebyggelse side Rural spredt 3.2 Rural samlet 3.3 Urban bebyggelse 3.4 Byudvikling 3.5 Tre bymodeller 4.0 Befolkningsudvikling side Erhverv side Erhvervsfordelingen 5.2 Indkomstfordelingen i Afslutning side Didaktiske overvejelser side Trinmål 7.2 Forløbets begrundelse 7.3 Undervisningsplan 7.4 Mindmap 8.0 Litteraturliste side Indledning I denne opgave kigger vi på det topografiske kort 1513 NV og forsøger at belyse de kulturgeografiske aspekter i området. Vi vil derfor komme ind på en række kulturgeografiske fagområder, herunder arealanvendelse, bybebyggelse, befolkningsudvikling og erhverv. Da kortet ligger i et krydsfelt af hele 5 kommuner; Egedal, Albertslund, Høje Taastrup, Ballerup, samt Roskilde Kommune, der tilhører Region Sjælland, har vi valgt primært at fokusere på Ballerup kommune, da Ballerup By umiddelbart også er det mest i øjenfaldne bybebyggelse på kortet. Kortet bærer præg af en del mindre og spredte byer som Stenløse, Værløse med flyvestationen, Herringløse, Måløv langs Frederikssundsvejen og som sagt Ballerup, der tydeligvis er områdets mest fremtrædende by. 2

3 Ballerup, der er en forstad til København, er placeret på Frederikssund-fingeren (jf. fingerplanen i afsnittet om byudvikling) og byens beliggenhed på grænsen mellem land og by, har i mange år været en vigtig årsag til byens store udvikling gennem de seneste 100 år. 2.0 Arealanvendelse på det topografiske kort 1513 I NV: Vi har på baggrund af observationer af det topografiske kort over Ballerup (1513 I NV) vurderet fordelingen af forskellige kategorier til at være som følger. Figur 1 Arealanvendelsen for det topografiske kort 1513 NV Figur 2 Arealanvendelsen for Danmark i år 2000 De mest markante forskelle man støder på, når man iagttager de to forskellige diagrammer, er mængden af agerland samt mængden af bebyggelse og veje. Her ser vi at hele 45 % (vores skøn) af området ved Ballerup er bebyggelse og veje, mens det på landsplan kun er 9,7 %. I forhold til Agerland er der i Ballerup kun 35 %, mens det på landsplan er 57,2 %. Der er altså en bemærkelsesværdi høj procentdel der er bybebyggelse, men det skal understreges at arealanvendelsen for det topografiske kort bygger på vores egne vurderinger, som på nogle punkter kan være tvivlsomme efter det er svært at udregne arealet af veje og parkeringspladser (http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/store_huller_i_data_over_arealanvendelsen_i_danmark/). En nærlæggende forklaring på den høje procentmæssige del af bebyggelse af relativ lave andel af agerland ligger i korts beliggenhed. Regionen er ikke langt fra København og Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor adskiller regionen sig fra landsgennemsittet (Clausen; 2006). 3.0 Bybebyggelse 3

4 På det topografiske kort over Ballerup (I NV 1513) kan man hurtigt danne sig et overblik over byerne i området. Blandt de største byer på kortet ses Stenløse, Smørumnedre, Måløv, Værløse, Skovlunde og Ballerup. Overordnet er de to vigtigste træk på kortet afslutningen af det sammenhængende bebyggede område fra København og ud til Ballerup/Værløse samt bebyggelsen langs Frederikssundsvejen. I dette afsnit vil bebyggelsen blive analyseret efter form, funktion og lokalisering, og vil derfor blive klassificeret som rural samlet, rural spredt og urban. 3.1 Rural spredt Begrebet dækker over gårde, husmandssteder og huse. På vores topografiske kort ser vi flere eksempler på bebyggelse, som kan karakteriseres som rural spredt en spredt landlig bebyggelse. Mest i kortets sydlige del, men også i den nordvestlige del. Eksempelvis Margrethelund SØ for Ledøje, ved Nybølle mellem Ledøje og Herringløse samt mellem Ganløse og Stenløse. 3.2 Rural samlet Begreber dækker over sommerhuse og landsbyer, hvor vi vil kigge nærmere på by-typen og deres alder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle få eksemplariske byer og kommer derfor ikke rundt om alle kortets byer, der kan betegnes som ruralt samlet. Herringsløse bynavnet menes at indeholde en afledning af et gammelt ord for skov harth. Løse er beslægtet med ordet lys og kan betyde lysning eller eng. Det er tidsmæssigt samhørende med lev og sted og fortæller om et oprindelsestidspunkt fra ca. 500-tallet. Herringsløses placering har været særdeles central i forhold til hovedfærdselsåre i området ligesom Søsum. (www.hh-lokalhistorie.dk) Smørumovre landsbyen er tydeligt en fortelandsby med gadekør i midten og gårdene liggende rundt om forten. Landsbyen er blevet stjerneudskiftet, hvilket ses tydeligt på alle tre nedenstående kort: Smørumovre Smørumovre Smørumovre

5 Knardrup byen kan dateres tilbage til 1250 (Knarræthorp). Endelsen er torp, der betyder udflytterby, og samlet betyder navnet udflytterby, hvor de har knarrer eller udflytterbyen hvortil der er sejlbart med knarrer altså et sted, hvor skibene kunne lægge til. Oprindelig gik landevejen mellem Ganløse og Måløv ind gennem byen, der havde både købmand og bager til at betjene både gennemrejsende kunder som byens egne beboere. Da vejen blev omlagt forsvandt grundlaget for forretningernes eksistens, og byen mistede et par væsentlige elementer i landsbylivet (www.stenlose.bibnet.dk). 3.3 Urban bebyggelse Denne form for bebyggelse dækker over om byen der kan betegnes som købstad, forstad, stationsby, bymæssig bebyggelse. Her kan man bl.a. se på byens funktion, beboelse er den høj eller lav, erhvervene hvor meget industri og service er der osv. Stenløse navnet afslører at byen sandsynligvis, er meget gammel, og måske kan dateres helt tilbage til år pga. endelsen løse. Det betyder bl.a. at byen ikke kan være opstået som en stationsby, da byen lå her før stationer (Geografi fag og undervisning s. 60), selvom byen i dag ud fra det topografiske kort mest af alt ligner en stationsby. Stationen har naturligvis haft stor betydning for byens udvikling da infrastrukturen og de muligheder jernbaner skaber for industrialisering. I dag er byen ud over stationen primært bestående af villakvarterer, en skole og et gymnasium. Skolen og gymnasiet har mindre tærskelværdi, fordi byen geografisk er relativ lille. (www.stenlose.bibnet.dk). Ganløse ligesom Stenløse fortæller navnet med endelsen løse at byen kan dateres tilbage til mellem Ganløse er en fortelandsby med forten og gadekæret midt i byen omgivet af små huse og yderst i en krans ligger gårdene. Forten er bevaret, og den gamle opbygning af byen kan stadig spores (www.stenlose.bibnet.dk). I byen finder vi en kro, en kirke og en skole. Der er ingen tegn på nogle store fabriksbygninger, disse kan findes i Toppevad umiddelbart syd for Ganløse. Der er relativ langt til den nærmeste større by (Ballerup), og arealet herimellem består primært af agerland. Derfor kan byen siges at være en landsby med villakvarterer og parceller. Ydermere kan man antage at byen er gået fra at være et landbrugssamfund til at være en soveby. Ballerup endelsen tyder på, at byen er opstået omkring år Oprindeligt bestod Ballerup af 24 gårde, byhuse samt kirke, skole og kro. I 1771 boede der 22 gårdmænd i byen, desuden var der præstegår og dommergård, hvor birkedommeren boede. I 1878 kom det første damptog til Ballerup, hvilke betød at omverdenen var kommet nærmere Ballerup var blevet en stationsby og med den nye S-togs strækning der blev indviet i 1949 kunne udviklingen for alvor gå i gang (www.alletorp.dk/ballerup). I dag er det den største by på kortet, hvor der både er mange boligkvarterer, almene boligbyggerier og større industrikvar- 5

6 terer, som ses på kortet som de store sorte firkanter. Infrastrukturen i Ballerup er karakteriseret ved mange indfaldsveje til selve byen samt stationen med S-togslinjen til København. Ballerup er vokset sammen med Skovlunde og der er her opstået en suburbaniseringszone. 3.4 Byudvikling Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor er det nærliggende med et afsnit om Københavns generelle byplanlægning. Særligt for Storkøbenhavns byudvikling er det Figur 4 DSBs kørerplan Figur 3 Fingerplanen 2007 man populært kalder for Fingerplanen. Det var den første danske byudviklingsplan som blev offentliggjort i Princippet bag var at koncentrere fremtidig byvækst om eksisterende og fremtidige S-baner i fem udløbere fra centralbyen, mens kilerne mellem de fem fingere skulle friholdes til landbrug m.m. og fritidsformål. De fem retninger fra Købenavn skulle gøres særligt lettilgængelige i forhold til transport- og handlemuligheder væk fra Københavns centrum. Man ser også tydeligt, hvordan DSB s S-togsforbindelser dækker hovedstadsområdet (figur 4). Her ser vi at både linje C og H kører til Ballerup, hvilke bl.a. får afgørende betydning for befolkningsudviklingen. Fingerplanen kan samlet set karakteriseres som en ambitiøs plan, hvor bolig, arbejde og fritid var tænkt sammen for bl.a. at begrænse trafikken. I 2007 kom en ny udgave af planen, Fingerplanen 2007, som stadig tager udgangspunkt i billedet af en hånd der skal sikre grønne områder, effektiv kollektiv trafik og attraktive bymiljøer. Fingerplanen 2007 deler Storkøbenhavn i: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (fingrene), de grønne kiler (luften mellem fingrene) og det øvrige hovedstadsområde (som ligger for enden af fingrene). Fingerplanen er som tidligere nævnt en særlig planlægning af byudviklingen i Storkøbenhavn. 6

7 3.5 Tre bymodeller For at perspektivere dette vil vi her nævne tre bymodeller, som mere siger noget generelt om byudvikling. Altså er dette et forsøg på at systematisere og generalisere de arealbenyttelsesmønstre, som kan iagttages i enhver by og dermed også Storkøbenhavn. Den koncentriske model (se figur 5) beskriver i mange tilfælde den første fase i en bys vækst. København er her ingen undtagelse, men med tiden udvikler næsten alle byer sig væk fra et koncentrisk mønster. Sektormodellen beskriver Storkøbenhavns Fingerplan ganske godt. Ud fra modellen vokser en by sig kileformet ud fra CBD (Central Business District) bl.a. langs transportlinjer. Det forhold, at industrikvarterer virker frastødende og at andre kvarterer for højstatus, fremmer den kileformede vækster, og modellen beskriver anden fase i en bys vækst ganske godt. Princippet fra den sidste Figur 5 De 3 bymodeller model, flerkernemodellen, gør sig også gældende for Storkøbenhavn. Her ser vi, at der er opstået aflastningscentre udenfor det gamle CBD (bl.a. Høje Tåstrup, Lyngby og Hundige). Mange industrikvarterer flyttes ligeledes også ud i nye industrikvarterer. Dermed brydes den gamle bystruktur med ét center og sektorer, der breder sig ud herfra. 4.0 Befolkningsudvikling Som vi kan se på kurvediagrammet (figur 6) har befolkningstilgangen i Ballerup Kommune været let stigende fra 4. kvartal i 2006 til 1. kvartal i 2011, hvilket viser en folkningsvækst på 2,77 % i den. Tilgangen er dog ikke af Figur 6 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) 7

8 fikant karakter, da den samlede befolkningstilvækst for Danmark i perioden ligger på omtrent samme niveau (2,46 %). Men kigger vi derimod længere tilbage i tiden, ser vi betydeligt større udsving i Kommunens befolkningstal (figur 7). Her ser vi en forholdsvis jævn befolkningsstigning i perioden fra 1900 til , men derefter sker der i perioden 1950 til ca.1971 en kraftig stigning. I denne periode oplever kommunen en befolkningstilvækst på personer (2099 i årligt gennemsnit), svarende til en tilvækst på hele 641 % - sammenlignet med 16,4 % tilvækst på landsplan i samme periode. Denne kraftige tilvækst må ses i lyset af etableringen af Frederikssundbanen (S-togslinjen fra Holte til Ballerup en del af fingerplanen se afsnittet om Figur 7 - Befolkningstilvæksten i Ballerup Kommune, (Danmarks Statistik) Figur 8 antallet af tilflyttere/fraflyttere i Ballerup Kommune byudvikling) i Denne forbindelse rykkede ikke blot Ballerup tættere på byen, men skabte samtidigt mulighed for mange børnefamilier (og andre), for at bosætte sig billigt i kommunen (da huspriserne i kommunen på tidspunktet var lave) og derfra pendle til Hovedstaden (www.ballerup.dk). Gennemgående har der de seneste mange år været en større tilflytning end fraflytning til Kommunen. Dette kan der være mange mærkbare årsager til; én tydelig kunne dog være, at der i region Hovedstaden beskæftiges 11,7 fuldtidsansatte pr. firma, mens der på landsplan blot beskæftiges 7,7 fuldtidsansatte pr. firma 1 Der frem til kommunereformen i 1970 hed Ballerup-Måløv Kommune (Ballerup.dk) 8

9 (www.dst.dk) altså en tydelig forskel i beskæftigelsesmønsteret. Dette betyder alt andet lige, at hovedstadsregionen har brug for større arbejdskraft end resten af landet. Dog ser vi en tydelig nedgang i tilflytninger/fraflytninger i 2009 (figur 8), som må tolkes som en direkte konsekvens af finanskrisen; selve krisen indtrådte mere eller mindre officielt i Danmark i starten af 2008, men blev i begyndelsen ikke taget helt alvorligt af den brede befolkning. Men i slutningen af 2008 begyndte befolkningen (og erhvervssektoren) for alvor at forstå omfanget af den store krise, hvorfor folk og ikke mindst bankerne begyndte at være langt mere påpasselige på boligmarkedet. Kigger vi på fordelingen af de to køn i kommunen (figur 9 og 10), ser vi ikke de store udsving. I Ballerup finder vi at der er 3,7 % flere kvinder end mænd - et tal der på landsplan ligger på 1,7 % (ligeledes i kvindernes favør) hvilket ikke kan kategoriseres som en signifikant forskel. Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, område, tid og køn Befolkningen primo Ballerup Mænd Kvinder Figur 9 - Fordelingen af mænd og kvinder, Ballerup Kommune anno 2011 (Danmarks Statistik) Befolkningens udvikling efter nytilgang/bestand, tid og køn Befolkningen primo Mænd Kvinder Figur 10 - Fordelingen af mænd og kvinder på landsplan anno 2011 (Danmarks Statistik) Fordelingen af levendefødte og døde i kommunen (figur 11), følger i generelle træk også udviklingen på landsplan (figur 12). Dog må det bemærkes at fødselsoverskuddet i Ballerup er svagt faldende - med et overskud på 81 i 2006 og 75 i 2008, lå overskuddet i 2011 på blot 11 individer. Figur 12 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet på Figur 11 Antal levendefødte, døde, samt fødselsoverskuddet for Ballerup Kommune, landsplan,

10 5.0 Erhverv Vi har valgt at klassificere erhvervene i tre hovedgrupper: de primære, sekundære og tertiære erhverv. Ballerup kommunes fordeling sammenlignes i afsnittet med landsgennemsnittet, og på baggrund at dette samt v.hj.a. et kig på indkomstfordelingen vurderes områdets potentiale. Vi vil for at vurdere, hvad de forskellige erhverv betyder for området, primært se på to forhold, nemlig hvor stor en andel af befolkningen, der er beskæftiget i erhvervet, og hvor stor en andel af området samlede produktion, erhvervet producerer. 5.1 Erhvervsfordelingen Ud fra figur 13 og 14 kan man se at erhvervsfordelingen af de tre erhvervsgrupper variere lidt i Ballerup i forhold til erhvervsfordelingen i hele Danmark. Der er således færre der procentmæssigt er beskæftiget i de primære og sekundære erhverv i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Der er derimod flere i de tertiære erhverv, hvilket man typisk vil forklare med Ballerups placering i forhold til København. Da Ballerup er en del af Storkøbenhavn, er variationen af erhvervsfordelingen i forhold til landsgennemsnittet ikke så bemærkelsesværdigt fordi der typisk findes flere erhverv inden for den tertiære erhvervsgruppe i en storby. Figur 13 Erhvervsfordelingen i Ballerup 2004 Figur 14 Erhversfordelingen i Danmark 5.2 Indkomstfordelingen i 2009 Indkomstfordelingen i Ballerup kommune varierer en smule fra landsgennemsnittet. Tendensen er at der bor flere i Ballerup kommune med højindkomster fra kr. og opefter, mens middelindkomsterne og lavindkomsterne procentvis er færre i Ballerup sammenlignet med landsplanet. Ud fra dette kan vi konkludere at kommuneren må være relativ rig, på trods af at vi ikke har undersøgt kommunens udgifter. 10

11 Figur 15 Indkomstfordelingen i Danmark og Ballerup Kommune 6.0 Afslutning De forskellige analyser og statistikker kan samles i en samlet karakteristik af området. Dette er en personlig vurdering, der tager udgangspunkt i de statistikker og figurer, der tidligere er blevet præsenteret i opgaven, og som kan ses i forhold til områdets rekreative og økonomiske udnyttelse. Mht. en karakteristik af de økonomiske potentialer for dette område vil man typisk kigge på parametre som befolkningssammensætningen, erhvervsfordelingen, indkomstfordelingen samt infrastrukturen. Her ser vi blandede udsigter for Ballerup kommune, fx vil ældrebyrdens pres få betydning i de kommende årtier, og med meget få unge mellem år kan se være svært at få det til at gå op. Man vil i Ballerup kommune med andre ord få en befolkningssammensætning, hvor meget få er ude på arbejdsmarkedet. Til gengæld ser det lyst ud i forhold til indkomst fordelingen Ballerup må siges at være en relativ rig kommune da de fleste indkomster ligger i den højere ende set i forhold til resten af landet. Mange indbyggere, næsten en tredjedel, tjener således mere kr. om året. Dette kan også ses i en direkte sammenhæng med den pågældende erhvervsfordeling. Ca. 88 % af Ballerups befolkning (ca. 4 % mere end på landsplan) er beskæftiget i den tertiære erhvervsgruppe, hvor lønningsniveauet generelt er højere end i de andre erhvervsgrupper. Vi har i dette område også en veludbygget infrastruktur gode forbindelser med offentlige transportmidler, bl.a. som følge af Fingerplanen, hvilket har stor betydning for regionens økonomiske udviklingspotentialer. I forhold til den rekreative udnyttelse af område i Ballerup må man ligeledes se på en række parametre. Vi kan ud fra den kommunale planlægning, der gælder både trafik, miljø, det sociale aspekt, bebyggelse, beplantning og rekreative områder, se en motivation for at gøre området mere rekreativt. Kommunen mener, at det er vigtigt, at fastholde oplevelsen af, hvordan de grønne kiler opdeler byområderne og derfor bør overgangen mellem byområder og landzonearealer markeres tydeligere. Det kan bl.a. betyde, at der nogle 11

12 steder skal ryddes op i beplantninger, så man får et bedre indtryk af de store landskabstræk, og altså kan se og opleve det naturgeografiske landskab. 7.0 Didaktiske overvejelser Undervisningsforløbet drejer sig om det afgrænsede område, som er defineret ud fra det topografiske kort 1513 i NV Ballerup. Undervisningsforløbet skal dog hurtigt trække nogle linjer ud fra netop dette område, så det faglige indhold perspektiveres til noget mere landsdækkende og noget mere generelt. Forløbet koncentrerer sig særligt om emnet by og bydannelse, men afdækker også begreber som urbanisering, erhverv samt befolkningsudvikling. Forløbet skal ses i forlængelse af et andet forløb, som har handlet om erhvervsudvikling overordnet og særligt i Danmark. Derudover er det hensigtsmæssigt at ligge forløbet efter et forløb omhandlende kortlæsning. Forløbet tager desuden udgangspunkt i følgende problemformuleringer: - Hvordan kan man måle regioners velstand? - Er der sammenhæng mellem levevilkår og erhvervsudvikling? - Hvad betyder urbaniseringen for københavnsområdet? 7.1 Trinmål Undervisningsforløbet skal dække følgende trinmål for 9. klasse: undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande - Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) - Kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder - Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande 7.2 Forløbets begrundelse Væsentlige geografiske spørgsmål rejses når man kigger på kort over befolkningens fordeling på Jorden. Spørgsmål som: hvorfor bosætter folk sig som de gør? Og hvordan og hvorfor ændrer bosætningsmønstret sig med tiden? Der tegner sig et mønster af områder som er tætbefolkede og områder som er tyndtbefolkede. Disse mønstre ses også regionalt og inde for lokale områder og dette undervisningsforløb søger at besvare centrale geografiske spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler: 12

13 - En tidssynsvinkel (fra landsbyer til købstæder, stationsbyer og industribyer, urbaniseringens faser m.m) - En rumlig synsvinkel (byernes fordelingsmønstre, byhierakier, bykvarterer m.m.) - En funktionel synsvinkel (tilgængelighed, infrastruktur, handel, servicecenterteori, industri m.m.) Synsvinklerne indgår i forklaringer på, hvorfor bebyggelsesmønstret ser ud som det gør, og hvad der skaber forandringer i mønstret. Nogle af de vigtige pointer er eksemplificeret med Ballerup, men der trækkes kontinuerligt tråde til et større perspektiv, og her afdækkes det generelle mønster for Københavns byudvikling. 7.3 Undervisningsplan Modul Temaer/emner arbejdsom- Aktiviteter Vigtige begreber råder 1 Forforstå- Forforståelse Cl-øvelser Kulturlandskabet else og over- Mindmap Rollelæsning Levevilkår gang fra forri- Problemstilling Hvad er natur og hvad er Erhvervsudvikling ge forløb Danmarks erhvervsudvikling menneskeskabt? Hvorfor og Primær, sekundær og (De tre hovederhverv) hvordan er det skabt? (kort- tertiær erhvervssektor læsning) (produktionskæde, råvarer, forarbejdede varer, service og handel) 2 Funktionel Erhverv Rollelæsning Byen som økonomisk synsvinkel Industri. Opgave indkøbsmuligheder landskab. Handel. Opgave - kvarterer Servicecenterteorien! Infrastruktur Infrastruktur kortlæsning og fagliglæsning 3 - Tidssyns- Byernes historiske vinkel Købstædernes og landsbyer- Befolkningspyramide, vinkel Byer og bosætning nes lokalisering og udvikling. industribyer, forstæder, Byudvikling - København Spor fra gamle dage (xplore). byudvikling. Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyramider by- eller landzone 4 Tidssyns- Urbaniseringsprocesser Analyse af befolkningspyra- Urbanisering, urbanise- vinkel mider. ringsprocesser, Byers funktion Des- og reurbanisering Undersøg byvæksten langs Push eller pull-faktor, 13

14 Erhvervssammensætninger og motorvejen. industrialisering arbejdsfordelingen Byers beliggenhed 5 Rumlig Verdens største byer Rollelæsning Megapolis synsvinkel Evaluering Bosætningsmønster Push eller pull-faktor 6 Ballerup Perspektivering til Ballerup og Teorierne ses i forhold til Bal- Fingerplanen. Evaluering omegn lerup. Københavns udvikling. Evaluering Befolkningspyramide. Aflevering af noter omkring Ballerup (analyse og vurdering) 7.4 Mindmap Dette undervisningsforløb påbegyndes med en udarbejdelse af et begrebskort. Dette startes allerede i første lektion, og tages gentagne gang op i løbet af forløbet. Mindmappet skal tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og skal desuden støtte deres forforståelse og motivation. Eleverne bliver efter en kort præsentation af emnet, hvor der gøres klart, hvad der skal arbejdes med og hvorfor, sat i gang med en individuel opgave. Her skal de forestille sig, hvad der kunne tænkes at være inden for de tre synsvinkler i forhold til forskellige byer. Til støtte for de udleveret følgende billeder: 14

15 Pga. denne øvelse er det i forhold til en progressionstænkning hensigtsmæssigt at placere forløbet efter et andet forløb, der retter sig direkte mod kortlæsning. Det er vigtigt at understrege, at intet svar er forkert, da øvelsen jo netop lægger op til, at eleverne skal skrive, hvad de tror og ikke, hvad de ved. Deres svar kan senere tages op, og der vil her være mulighed for at nuancere deres bud, v.hj.a. en mere teoretisk og faglig tilgang. Øvelsen struktureres efter en cl-struktur. Eleverne går rundt og fortæller hinanden, hvad de individuelt har svaret til ovenstående problemstillinger i forhold til billederne. Efterfølgende samles der op i et fælles klasseforum. Elevernes svar noteres. Mindmappet i sidste lektion foregår som en del af evalueringen for hele undervisningsforløbet. Dvs. at eleverne skal udarbejde et individuelt mindmap og efterfølgende sættes en diskussion i gang, hvor klassen skal ende op med et fælles mindmap, som opdeler begreberne hierarkisk og viser sammenhængen imellem dem. Det er vigtigt, at elevernes svar bliver optaget, og derfor er det vanskeligt at sige noget om, hvordan et sådan mindmap i sidste ende vil se ude, men vi har dog alligevel et bud: 15

16 16

17 8.0 Litteraturliste Primærlitteratur Andersen, Torben m.fl. 2006: Geografihåndbogen, Systime, 4. udgave Clausen, Ole B., Møller, Jens Peter og Tunebjerg, Troels 2007: Geografi Fag og undervisning, Geografforlaget, 3. udgave Sekundær litteratur Kristensen, Poul m.fl. 2011: Geografiundervisning Fagdidaktisk grundbog, geografiforlaget, 1. udgave 17

Øvelse 2: Et dansk naturområdes kulturgeografi

Øvelse 2: Et dansk naturområdes kulturgeografi Øvelse 2: Et dansk naturområdes kulturgeografi Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning...3 Øvelse 2:

Læs mere

Geografi 28.1 - opgave 2. Et dansk lokalområdes kulturgeografi

Geografi 28.1 - opgave 2. Et dansk lokalområdes kulturgeografi Geografi 28.1 - opgave 2 Et dansk lokalområdes kulturgeografi Arealanvendelse Det udvalgte område er præget af forskellige landskabstyper, dog er de generelle træk søer, åer, vandløb, mose- og vådområder.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL...

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Kulturlandskabet 1513 I NV

Kulturlandskabet 1513 I NV Kulturlandskabet 1513 I NV Indstillingsopgave 2 Katrine Larsen Mosbæk 30101211 Line Købmand Petersen 30281023 Lars Bo Hansen 30281002 Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE Esbjerg by befolk fra 20 Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ Befolkning Uddannelse Indkomst 012 mx100m). udviklingen fra centrum. OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE FORORD

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Seniorbosætning - et overset potentiale

Seniorbosætning - et overset potentiale Seniorbosætning - et overset potentiale KTC kredsmøde Holstebro den 27. februar 2015 Thomas Jensen, COWI 1 Intro Lidt om COWI 2 Intro Landdistriktsopgaver 3 KTC kredsmøde, 27. februar 2015 Bosætning og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017 Årsplan for geografi i 9. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere