Undersøgelse af anbragte børns skolegang 2014

Transkript

1 Undersøgelse af anbragte børns skolegang 2014

2 Indholdsfortegnelse UNDERSØGELSE 1 OG RESUMÉ... 5 MÅLGRUPPE... 7 METODE... 8 RESULTATER... 9 SPECIALKLASSER OG SÆRLIG STØTTE 9 FRITAGELSE - FRA HELE FAG I FAGRÆKKEN 10 FRITAGELSE REDUCERET TIMETAL 13 ALTERNATIV INDSATS TIL FRITAGELSE 15 FOLKESKOLENS 9. OG 10. KLASSEPRØVER 16 BØRNEHAVEKLASSERNE 17 HELHEDSVURDERING AF BØRNENE 18 DET RETTE SKOLETILBUD? 20 SKOLENS SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDSRÅDGIVER 22 Kolofon: Heidi Mortensen, Kvalitetsenheden August 2014 sagsnr /22

3 KABU-aftalen Undersøgelse 1 og 2 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen har i en årrække haft et formaliseret samarbejde om at sikre anbragte børns skolegang bedst muligt. Fra 2002 indgik kommunen i Socialministeriets kvalitetsprojekt, som fokuserede på kvalitet og dokumentation i anbringelsesarbejdet med udsatte børn og unge. Samarbejdet er udmøntet i den skriftlige KABU aftale (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). Af Regeringens sociale 2020-mål fremgår det bl.a., at: Mindst 50 procent af landets udsatte børn og unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år Udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune fra 2012 indebærer også et fornyet fokus på at sikre skolegang for udsatte børn og unge, og herunder også anbragte børn og unge. Dette bl.a. aktualiseret i den nyeste forskning på området, der peger på en god skolegang som den væsentligste faktor i at sikre de udsatte børns fremtid. De nye forskningsresultater har givet anledning til, at Aalborg Kommune har sat sig for at undersøge, hvordan de anbragte børn og unge er stillet skolemæssigt hos os. Hvad kan vi gøre for at sikre de anbragte børn endnu bedre, så de får den bedst mulige skolegang? KABU aftalen i Aalborg Kommune tydeliggør roller og ansvar mellem aktørerne på området, dvs. Familiegrupper, PPR, skole, UU og Den Centrale Visitation/Familieplejen. KABU aftalen beskriver, hvem der gør hvad ift. skoledelen, når et barn anbringes, og når der følges op på anbringelsen. Forskningen Den nyeste forskning af bl.a. Bo Vinnerljung viser, at børns skolegang er en særdeles vigtig faktor i forhold til at sikre udsatte børn et fremtidigt liv med lavere risiko for arbejdsløshed, misbrug, selvmord, kriminalitet, teenagegraviditet og psykisk sygdom. Samtidig viser forskningen behov for at gøre op med et velmenende men forfejlet paradigme, hvor udsatte børn og unge i for vid udstrækning skånes skolemæssigt, indtil de psykisk, personligt og socialt er klar til igen at modtage læring. Det nye paradigme bør fokusere på at have positive forventninger til, at barnet/den unge KAN noget, og udsatte børn skal ikke sættes i en position, hvor de læringsmæssigt kommer bagud i forhold til deres jævnaldrende. I 2013 blev 1. undersøgelse af anbragte børns skolegang gennemført. Undersøgelsens målgruppe var børn og unge på opholdssteder, der gik på interne skoler. Resultaterne var nedslående i forhold til f.eks. omfanget af fritagelser fra fag. Hertil kommer, at ud af 26 specialunderviste unge, havde 18 unge ikke været til Folkeskolens 9. eller 10. klasseprøver. 1. undersøgelse blev startskuddet til en række initiativer vedtaget i både Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget. Det forgangne år er blevet brugt til at føre disse ud i livet: 3/22

4 KABU aftalen er fastholdt med justeringer, herunder en præcisering af PPR`s inddragelse i forbindelse med handleplansudarbejdelse af skoleforhold ved anbringelse. Der fastsættes opfølgningsdato på bevilling til intern skolegang, og PPR deltager sammen med myndighedsrådgiver i et årligt revisitationsmøde på den interne skole, hvor der træffes beslutning om skolegang i det efterfølgende år. Der sker ikke visitation til opholdssted med intern skole, hvis ikke relevant PPR materiale og godkendelse foreligger i forbindelse med indstillingen (fritaget er fortsat anbringelser i akutte situationer). Der er indarbejdet 2 nye felter i statusskemaet vedrørende skolegang, så det fremgår, hvis barnet eller den unge er fritaget fra fag i folkeskolens fagrække. Det skal ligeledes fremgå, hvis der er fritagelse fra prøvedeltagelse. Der er foretaget en dyberegående gennemgang af undersøgelsens anbragte børn på opholdssteder, der går på intern skole i et samarbejde mellem PPR og Socialafdelingen, hvor der er opstillet konkrete mål for undervisningen for det enkelte barn eller ung. Der er arrangeret et fælles seminar i samarbejde med AAU om betydningen af undervisning og læring i behandlingen af udsatte børn. På seminaret var der oplæg fra bl.a. Bo Vinnerljung og Inge Bryderup. Der afholdes fortsat et årligt samarbejdsmøde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen, hvor KABU aftalen gennemgås for nye medarbejdere samt oplæg om nyeste forskning inden for området. 2. undersøgelse er gennemført blandt de anbragte børn på folkeskoler. Dette gælder 307 børn. Sidstnævnte tiltag er netop denne 2. undersøgelse. I den rapport, du nu sidder med, kan du læse om resultaterne af undersøgelsen. Først et kort resumé af 2. undersøgelse. 4/22

5 Resumé Her opridses indledningsvist hovedresultaterne af undersøgelsen, mens resten af rapporten beskriver resultaterne mere fyldestgørende. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på de anbragte børns skoler. Målgruppen er anbragte børn, der går i folkeskole. Der er opnået besvarelse for 298 ud af 307 børn, svarende til 97 %. Anbragte børn har det generelt sværere i skolen end deres jævnaldrende, og de anbragte børn fra Aalborg Kommune er ingen undtagelse. Halvdelen modtager støtte i skolen, og ¼ af børnene går i specialklasse. De anbragte børn, der går i almindelige folkeskoler, er i mindre grad fritaget fra undervisningen, end det var tilfældet i 1. undersøgelse på opholdsstedernes interne skoler. 13 % af børnene er fritaget fra hele fag i denne undersøgelse imod 38 % i 1. undersøgelse. 10 % har i 2. undersøgelse fag med nedsat timetal. Der er typisk sat en anden indsats i stedet af enten personlig, social eller faglig karakter. Fritagelserne sker alt for ofte uden den påkrævede pædagogisk psykologiske vurdering fra PPR, og der er usikkerhed omkring, at myndighedsrådgiver skal være med til at træffe beslutningen. De ældste elever i klasse skal inden for de næste par år afslutte folkeskolen. Omkring halvdelen af disse elever vurderes at kunne afslutte skolen med 9. eller 10. klasseprøver, og yderligere 1/3 vil kunne gå til prøverne i udvalgte fag. En mindre gruppe er i risiko for ikke at kunne gå til folkeskolens prøver. Efter folkeskolen skal de unge gerne videre i relevant ungdomsuddannelse. 31 % af de ældste elever vurderes at kunne starte på en ungdomsuddannelse, når den tid kommer, og yderligere 42 % af eleverne vil kunne starte med støtte. Igen er en mindre gruppe allerede nu i risiko for ikke at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. De mindste elever i børnehaveklassen har alle fået undervisning i de obligatoriske 6 indholdstemaer. Et par af børnehaveklasseleverne har ikke fået den obligatoriske sprogtest. I forhold til inklusion vurderes halvdelen af de anbragte skolebørn at være fuldt inkluderet i de sociale fællesskaber. Den resterende gruppe er inkluderet i mindre grad eller er ikke inkluderet. Helbredsmæssigt er børnene udsatte i forhold til psykiske gener og sygdom. Under halvdelen af børnene er vurderet til at være helt uden psykiske gener eller sygdom, der kan påvirke deres læring. Fysiske gener eller kroniske lidelser er i mindre omfang et problem, men der er børn, for hvem også det fysiske helbred giver problemer i forhold til læring. 5/22

6 Fagligt vurderes halvdelen af de anbragte skolebørn at klare sig dårligere end gennemsnittet i klassen. Størstedelen af skolerne vurderer, at det nuværende skoletilbud matcher barnets behov, men der er også over ¼, for hvem dette kun delvist er tilfældet og en lille gruppe, hvor skoletilbuddet slet ikke matcher barnets behov. Vurderingen af barnets trivsel og faglige præstationer hænger naturligvis sammen med vurderingen af, om barnet pt. er i det rette skoletilbud. Derudover spiller det også ind, om barnet modtager støtte i skolen, går i specialklasse eller er omfattet af fritagelser, hvilket typisk også er de børn, der klarer sig dårligst i skolen. Børn anbragt på opholdssteder, døgninstitution eller projektplejefamilie synes at have det sværest i skolen i forhold til børn i plejefamilie og især netværksplejefamilie. Dette hænger naturligvis sammen med målgruppen i de nævnte anbringelsestyper. I de tilfælde hvor skolens samarbejde med myndighedsrådgiver vurderes mindst velfungerende, er samtidig dér, hvor barnet er i størst vanskeligheder, hvilket selvfølgelig er meget uheldigt i forhold til i fællesskab at kunne finde de rigtige løsninger. Et væsentligt resultat i undersøgelsen er også, at der synes at være meget lidt synlighed omkring myndighedsrådgiveren på skolerne, og omkring 1/3 af skolerne ved ikke, hvem barnets myndighedsrådgiver er. Der opleves dog også færre vanskeligheder omkring de børn, hvor rådgiver er mere usynlig på skolen (og samarbejdet ikke vurderes decideret dårligt af skolen), og det kan være forklaringen på, at rådgiver ikke udgør en væsentlig del af barnets skoleliv. Undersøgelsens resultater er drøftet i fællesskab i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til opfølgning på undersøgelsen. 6/22

7 Målgruppe I denne 2. undersøgelse er målgruppen den gruppe anbragte børn, der undervises på en folkeskole, dvs. langt størstedelen af de anbragte børn. Børnene er anbragt i familiepleje, netværkspleje, opholdssteder eller døgninstitutioner. Børnene er anbragt af Aalborg Kommune, men kan være anbragt og gå i skole i alle dele af landet. Målgruppen i denne 2. undersøgelse dækker 307 børn i alt, mens 1. undersøgelse blandt elever på interne skoler sidste år omfattede 37 elever. De børn, der ikke indgår i 2. undersøgelse, er: Børn anbragt på opholdssted, som gik på intern skole (1. undersøgelse) Anbragte børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap (eksempler på skoler er Stjernehusene, Egebakken, Skibstedskolen og Center for Døvblindhed og Høretab) Anbragte børn, der ikke går i skole (f.eks. skoleudsatte små børn eller unge der har afsluttet folkeskolen) Anbragte børn/unge, der pt. ikke følger undervisningen (3 børn/unge, alle over 16 år) Her følger baggrundskarakteristika af de 307 børn, der indgår i undersøgelsen målgruppe: Barnets køn Antal Procent Pige % Dreng % Total % Barnets alder Antal Procent 6-8 år % 9-11 år % år % år % Total % 7/22

8 Anbringelsestype Antal Procent Familiepleje % Netværksplejefamilie % Familiepleje projekt 19 6 % Socialpædagogisk opholdssted 27 9 % Special døgninstitution % Egen bolig 1 0 % Total % Kommune for anbringelsessted Antal Procent Aalborg Kommune % Anden nordjysk kommune % Andre kommuner i DK 20 7 % Total % Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på de anbragte børns skoler. Dvs. en lærer eller anden kontaktperson tæt på barnet har udfyldt et skema pr. barn. Ud af målgruppen på 307 børn er der indhentet besvarelser for 298 børn, svarende til 97 %. Selve spørgeskemaet er konstrueret i et samarbejde mellem Socialafdelingen og Skoleforvaltningen (og herunder PPR) for at sikre, at spørgsmålene er relevante og dækkende. Inge Bryderup fra AAU har desuden været med til at kvalitetssikre spørgeskemaet. Spørgsmålene er ikke sammenfaldende med 1. undersøgelse, men nogle faktuelle oplysninger bl.a. om fritagelse kan sammenlignes. Invitationen til spørgeskemaundersøgelsen er udsendt pr. post i hht. reglerne omkring IT-sikkerhed. Selve dataindsamlingen er foregået elektronisk uden brug af personfølsomme oplysninger. Der er ligeledes sendt en påmindelse pr. post, inden der er ringet rundt til de skoler, hvor der manglede én eller flere besvarelser. Der har blandt skolerne både i og udenfor kommunen været stor opbakning til at besvare spørgeskemaerne. Én skole (uden for Aalborg Kommune) har afvist at deltage i undersøgelsen, og her går 5 ud af de 9 elever, der ikke er opnået besvarelse for. Inden spørgeskemaerne kunne udsendes til skolerne, har en lige så stor øvelse bestået i at finde oplysninger om, hvor børnene går i skole. Der findes ikke et centralt register herfor, og det har derfor været nødvendigt at indhente oplysningerne blandt alle anbringelsesstederne. Der har ligeledes været stor 8/22

9 opbakning til denne del af øvelsen, og det har kun i ganske få tilfælde været nødvendigt at tage kontakt til rådgiver for at få oplysningen. Med tanke på eventuelle fremtidige undersøgelser af anbragte børns skolegang, er det dog ønskeligt, at skoleoplysninger fremover er lettere tilgængelige, enten via DUBU eller ved register i PPR. Resultater Specialklasser og særlig støtte Gruppen af anbragte børn er i undersøgelsen kendetegnet ved at modtage massiv støtte i skolen. Uden vi kender niveauet for populationen af alle børn i folkeskolen, må det siges at være bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de anbragte børn modtager støtte i skolen. Hertil kommer, at godt ¼ af børnene går i specialklasse. Der er naturligvis for de fleste børn i specialklasse svaret, at de også modtager støtte, hvorfor der er et stort overlap mellem spørgsmålene. Modtager barnet støtte i skolen? Antal Procent Ja % Nej % Total % Går barnet i specialklasse? Antal Procent Ja % Nej % Total % 9/22

10 Fritagelse - fra hele fag i fagrækken Når eleven fritages fra undervisning kan der enten være tale om, at eleven fritages fra et helt fag i fagrækken, som de øvrige klassekammerater på det pågældende klassetrin deltager i. Eller der kan fritages i form af et reduceret timetal i et fag, men hvor eleven altså deltager noget af tiden. Fritagelse kan ske indenfor følgende rammer: I Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fremgår det: 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogiskpsykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervisning i stedet for det pågældende fag. Desuden gælder det pr Stk. 3. Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. I Serviceloven er kommunens opgaver under barnets anbringelse beskrevet. Kommunen har en del opgaver og beføjelser under en anbringelse, også i forhold til skole. Disse beføjelser er som udgangspunkt de samme, uanset om barnet er anbragt med eller uden samtykke. 68 b. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen jf Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnet eller den unges skolegang ( ) I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår det: 577. ( ) Hvis der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, som f.eks. valg af praktiserende læge, skole, indkøb af tøj og lignende, skal der ikke træffes afgørelse efter denne bestemmelse. Normalt vil det være ting, som den anbringende kommune i samarbejde med anbringelsesstedet beslutter om, men det bør overvejes hvilke af disse ting, som forældremyndighedsindehaveren med fordel kan få indflydelse på, så vedkommende stadig har indflydelse på sit barns liv og oplever sig som forælder. Anbringelsesstedet har mulighed for at handle inden for rammerne af kommunens beslutninger efter denne bestemmelse, men kan ikke beslutte, at et barn f.eks. skal vælge skoletilbud og lignende, da det alene er den anbringelse kommune, der kan træffe beslutninger efter servicelovens 68 b. Forældrene bevarer forældremyndigheden under anbringelsen, men i praksis har den anbringende kommune en vidtgående adgang til at træffe beslutning om barnets eller den unges forhold, når det er nødvendigt. ( ) 10/22

11 Det følger af ovenstående fra Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at når et barn skal fritages fra fag, skal det ske på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR, en lægeerklæring ift. nedsat tid samt et samtykke fra forældrene. Når der imidlertid er tale om et anbragt barn, ligger beslutningen hos myndighedsrådgiver jf. serviceloven. Selvom der således ikke kræves samtykke fra forældremyndigheden til fritagelse fra fag, når det er et anbragt barn, skal der stadig søges samarbejde med forældrene. Det er en opgave, der ligger hos myndighedsrådgiveren i Familiegruppen. I Aalborg Kommune er det besluttet, at reglerne for fritagelse også gælder alle elever i almenskolen og ikke kun elever i specialundervisning. Når det gælder fritagelse fra hele fag er der 13 % af eleverne i undersøgelsen, der er fritaget for ét eller flere fag i fagrækken. Der er svaret ikke relevant for en del børn i specialklasse, og børnehaveklassebørn indgår ikke i vurderingen af dette spørgsmål. Af de 36 børn, der er fritaget, går 25 i specialklasse, og yderligere 8 modtager støtte. I 1. undersøgelse på de interne skoler på opholdsstederne, var 38 % af eleverne fritaget fra ét eller flere fag. I denne 2. undersøgelse på almindelige folkeskoler er tallet 13 %. Forklaringen på forskellen skal naturligvis bl.a. findes i målgruppen på opholdsstederne og elevernes alder. Det er altovervejende de ældste børn/unge i målgruppen, der fritages. Forskellen kan også i nogle tilfælde skyldes manglende lærerkompetencer på de små, interne skoler, hvor der ikke nødvendigvis rådes over alle fagspecialister eller ikke i tilstrækkelig grad samarbejdes med de lokale folkeskoler herom. Er barnet fritaget fra hele fag i fagrækken på det pågældende klassetrin? Antal Procent Ja % Nej % Ikke relevant 10 4 % Total % Fritagelser fra hele fag skal typisk findes i fagene: 2. fremmedsprog Fysik/kemi Musik Der er færrest fritagelser i dansk og matematik, hvor kun 2 elever er fritaget, begge specialklasselever. Det er dog problematisk, da der ikke kan finde fritagelse sted i disse fag. Når skolelederen træffer beslutning om fritagelse skal det ske på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR. Som det ses i nedenstående sker det ikke i minimum 1/3 af fritagelserne. 11/22

12 Er beslutningen om fritagelse truffet på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR? Antal Procent Ja % Nej % Ved ikke 5 14 % Total % Fritagelsen kræver desuden beslutning fra myndighedsrådgiver, hvilket sker for 7 børn, som det ses i nedenstående. Skolerne inddrager typisk anbringelsesstedet i beslutningen om fritagelse. Vi ved ikke, om anbringelsesstedet så har forhørt sig om fritagelsen hos myndighedsrådgiver. Det er jf. nedenstående meget forskelligt, hvem skolen inddrager i beslutningen om fritagelse. Dette er måske ikke overraskende set i lyset af, at der i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand henvises til, at der skal indhentes samtykke fra forældrene. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 54 stk. 2, at bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed, kan skolen anse den, der har eleven i pleje for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Der kan altså være grund til at få slået fast, at myndighedsrådgiver skal træffe beslutningen om fritagelse fra undervisning af et anbragt barn. Hvem har givet samtykke til fritagelsen? (sæt evt. flere krydser) Antal Forældrene 13 Anbringelsessted 21 Barnets myndighedsrådgiver i Aalborg Kommune 7 Ingen samtykke 0 Ved ikke 6 12/22

13 Fritagelse reduceret timetal Der er lidt færre elever, der er fritaget med reduceret timetal, kun 10 %. Og af de 27 børn, der er fritaget, går 20 i specialklasse. Samtidig er 17 af eleverne gengangere dvs. de er både fritaget fra hele fag og deltager i andre fag med reduceret timetal. Er der fag, hvor barnet deltager, men med nedsat timetal? Antal Procent Ja % Nej % Ikke relevant 9 3 % Total % De fag, hvor der oftest reduceres i timetal er (modsat fritagelse fra hele fag): Engelsk Dansk Historie Matematik Kristendom Samfundsfag For de fleste børn, hvor timetallet er nedsat, ligger reduktionen i den lave ende på 0-2 lektioner om ugen. Der er enkelte børn, hvor reduktionen i timetal er ganske stor. Hvor meget er timetallet reduceret pr. uge? Antal Procent 0-2 lektioner % 3-5 lektioner 2 7 % 6-10 lektioner 4 15 % Mere end 10 lektioner 2 7 % Ved ikke 5 19 % Total % Ved reduceret timetal gør det sig i endnu højere grad gældende, at der ikke er en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR. Det er også karakteristisk, at en vis andel svarer ved ikke på spørgsmålet. 13/22

14 Er beslutningen om nedsat timetal truffet på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR? Antal Procent Ja % Nej % Ved ikke 5 19 % Total % Også ved nedsat timetal gælder det, at myndighedsrådgiver ikke altid er med i beslutningen. Hvem har givet samtykke til nedsat timetal? (sæt evt. flere krydser) Antal Forældrene 9 Anbringelsessted 12 Barnets myndighedsrådgiver i Aalborg Kommune 7 Ingen samtykke 3 Ved ikke 4 14/22

15 Alternativ indsats til fritagelse For langt størstedelen af de i alt 46 elever, der enten er fritaget fra hele fag eller har reduceret timetal, er der sat en anden indsats i stedet. Er der sat en anden indsats i stedet for fritagelse fra fag eller nedsat timetal? Antal Procent Ja % Nej 8 17 % Ved ikke 2 4 % Total % Opsummerende for de initiativer, som skolerne i denne undersøgelse har sat i stedet for fuldt timetal, følger her: Socialpædagogisk indsats omkring social og personlig udvikling, f.eks. relationsdannelse og social træning Træning i at komme i skole Trivselsperson/trivselsklasse, AKT Praktik i skolens øvrige enheder, f.eks. en kantine Fysisk træning/motorik Temaer inden for de fritagne fag Ekstra undervisning i de fag, eleven deltager i 15/22

16 Folkeskolens 9. og 10. klasseprøver For de ældste elever i klasse er spurgt til lærerens forventninger til elevens fremtid omkring prøvedeltagelse og efterfølgende ungdomsuddannelse. Der er altså tale om lærerens bedste bud i månederne frem imod 9. og 10. klasseprøverne og ikke et reelt billede af, hvilke af de ældste elever der faktisk er gået til prøverne. For elever i 7. og 8. klasse kan det være ekstra svært at foretage denne vurdering på nuværende tidspunkt. Resultaterne viser, at ca. halvdelen af eleverne vurderes at kunne afslutte skolen med 9. eller 10. klasseprøve, og yderligere 1/3 vil kunne gå til prøver i udvalgte fag. En gruppe på 16 elever er i fare for ikke at kunne komme til prøverne. Forventer du, at barnet vil afslutte skolen efter 9. eller 10. klasse med en afgangsprøve? Antal Procent Ja i alle fag % Ja i nogle fag % Nej % Ved ikke 4 4 % Total % På lidt længere sigt vurderes 31 % af eleverne i klasse at kunne starte på en ungdomsuddannelse, og yderligere 42 % med støtte. En gruppe på 15 elever vurderes ikke at kunne starte på en ungdomsuddannelse, heller ikke med støtte (heraf er 6 gengangere fra gruppen ovenover, der ikke vurderes at kunne tage Folkeskolens prøver). Forventer du, at barnet efter 9. eller 10. klasse vil kunne starte på en ungdomsuddannelse? Antal Procent Ja uden problemer % Ja med støtte % Nej % Ved ikke % Total % Der er altså her en gruppe af elever, hvor der allerede nu er en bekymring for deres skolemæssige fremtid og dermed jf. forskningen en bekymring for deres fremtid generelt. Spørgsmålet er, om man via en massiv indsats kan vende dette scenario og sikre, at de alle får en chance for uddannelse. For nogle af eleverne er der et par år at arbejde i, før de skal videre i uddannelsessystemet. 16/22

17 Børnehaveklasserne For de mindste børn i undersøgelsen, som i skoleåret 2013/2014 har gået i børnehaveklasse, er det andre temaer, der er relevante at undersøge. Nemlig særligt, om de har fået den obligatoriske sprogvurdering og fået undervisning i de 6 obligatoriske indholdstemaer: 1. Sprog og udtryksformer, 2. Natur og naturfaglige fænomener, 3. Det praktiske/musiske, 4. Bevægelse og motorik, 5. Sociale færdigheder og 6. Samvær og samarbejde. Der er et par børn i undersøgelsen, der ikke er sprogvurderet. Dette skal ske i starten af skoleåret, og af børnenes journaler fremgår, at de ikke er kommet til skolen senere i skoleåret, så dette kan ikke være forklaringen. Det må derfor ses som en mangel. Til gengæld har børnene modtaget undervisning i de 6 indholdstemaer, ligesom alle andre børn, og blot en enkelt lærer har svaret ved ikke. Er barnet blevet sprogvurderet i børnehaveklassen? Antal Procent Ja % Nej 3 16 % Ved ikke 0 0 % Total % Har barnet ved skoleårets afslutning modtaget undervisning i de 6 indholdstemaer i børnehaveklassen? Antal Procent Ja % Delvist 0 0 % Nej 0 0 % Ved ikke 1 5 % Total % 17/22

18 Helhedsvurdering af børnene Alle børnene er blevet vurderet ift. hvordan de trives og klarer sig i skolen. De områder, der er valgt ud, er inklusion, fysisk og psykisk helbred samt fagligt niveau i skolen. Skolerne er blevet bedt om at vurdere barnet ift. inklusion i sociale fællesskaber. Halvdelen af børnene vurderes at være fuldt ud inkluderede i de sociale fællesskaber, mens 43 % i mindre omfang er inkluderet i sociale fællesskaber. 6 % er ikke inkluderet i sociale fællesskaber. Inklusion i sociale fællesskaber Antal Procent Fuldt inkluderet i de sociale fællesskaber % I mindre omfang inkluderet i de sociale fællesskaber % Ikke inkluderet i sociale fællesskaber 19 6 % Ved ikke 1 0 % Total % Helbredsmæssigt er det særligt det psykiske helbred, der giver mange af børnene problemer i forhold til læring. Under halvdelen af børnene vurderes således at være helt uden psykiske gener eller sygdom, der kan påvirke deres læring. Der er dog også børn, for hvem det fysiske helbred giver problemer i forhold til læring. Det er dog her værd at huske på, at anbragte børn med vidtgående handicap ikke indgår i denne undersøgelse. Psykisk helbred Antal Procent Ingen problemer i forhold til læring % Psykiske gener, der påvirker læring % Psykisk sygdom eller diagnoser, der påvirker læring % Ved ikke 20 7 % Total % Fysisk helbred Antal Procent Ingen problemer i forhold til læring % Fysiske gener, der påvirker læring 13 4 % Kroniske lidelser eller handicap, der påvirker læring 17 6 % Ved ikke 11 4 % Total % Fagligt klarer halvdelen af børnene sig under gennemsnittet. Vi ved ikke, hvordan billedet ville se ud, hvis lærerne også havde vurderet alle andre elever i klassen, men resultatet synes dog alligevel ret markant. 18/22

19 Fagligt niveau generelt Antal Procent Over gennemsnit % Gennemsnitlig % Under gennemsnit % Ved ikke 3 1 % Total % Der er sammenhæng mellem helhedsvurderingerne af børnene ovenfor og en række parametre 1 : Specialklasse og støtte: børn med støtte eller i specialklasse er mindre inkluderede i de sociale fællesskaber, de er mere udfordret helbredsmæssigt i forhold til læring, og de klarer sig fagligt dårligere. Institutionstype: børn i netværksplejefamilie og dernæst plejefamilie vurderes højest i helhedsvurderingerne. Lavest vurderes børn i projektplejefamilie, socialpædagogisk opholdssted og special døgninstitution. Alder: De ældste børn/unge vurderes fagligt ringere i forhold til deres klassekammerater end de yngste anbragte børn. Det er kun på den faglige præstation, at der er forskel mellem aldersgrupperne. Køn: Pigerne vurderes bedre rustet i forhold til inklusion og psykisk helbred, samt marginalt bedre fagligt. Fysisk helbred er ens for piger og drenge. Frivillig/tvang: Der er ingen sammenhæng mellem helhedsvurdering og frivillighed i anbringelsen. Samarbejde med myndighedsrådgiver: De børn, der klarer sig dårligst fagligt og i forhold til inklusion, er samtidig de sager, hvor læreren vurderer samarbejdet med myndighedsrådgiver ringest. Fritagelse: De børn, der er fritaget fra hele fag eller har nedsat timetal, klarer sig markant dårligere i skolen. 1 Alle beskrevne sammenhænge er statistisk signifikante på minimum 95 % signifikansniveau, og de fleste sammenhænge er i tillæg hertil relativt stærke. 19/22

20 Det rette skoletilbud? Skolerne er blevet bedt om at vurdere, om det nuværende skoletilbud matcher barnets behov. Størstedelen af skolerne bekræfter dette, men der er også over ¼, der svarer delvist samt nogle få nej slet ikke. Vurderer du, at det nuværende skoletilbud matcher barnets behov? Antal Procent Ja i høj grad % Delvist % Nej slet ikke 8 3 % Ved ikke 2 1 % Total % Vurderingen af skoletilbuddet hænger sammen med helhedsvurderingerne på forrige side. Dvs. det nuværende skoletilbud vurderes i mindre grad at matche barnets behov i de tilfælde, hvor barnet vurderes lavt på faglighed, inklusion og fysisk/psykisk helbred. Derudover er der disse sammenhænge med hensyn til match i rette skoletilbud: Støtte: Børn, der modtager støtte i skolen, vurderes i mindre grad at modtage det rette skoletilbud. Specialklasse: Børn i specialklasse vurderes i høj grad at modtage det rette skoletilbud (dvs. modsat børn med støtte). Institutionstype: Børn i projektplejefamilie og special døgninstitution vurderes i mindre grad at modtage det rette skoletilbud. Alder: Der er ikke sammenhæng mellem alder og vurdering af skoletilbud Køn: Der er ikke sammenhæng mellem køn og vurdering af skoletilbud Frivillig/tvang: Der er ingen sammenhæng mellem vurdering af skoletilbuddet og frivillighed i anbringelsen. Samarbejde med myndighedsrådgiver: De børn, hvor skoletilbuddet ikke vurderes at matche, er samtidig de sager, hvor læreren vurderer samarbejdet med myndighedsrådgiver ringest. Fritagelse: De børn, der er fritaget fra hele fag, vurderes dårligst placeret skolemæssigt. Kommune: Der er ikke forskel på vurderingen af skoletilbud i Aalborg Kommune versus andre kommuner. I spørgeskemaets åbne besvarelser er der skrevet en del kommentarer til spørgsmålet om det rette skolematch. Her betones, at mange af børnene har omfattende problemer af personlig og adfærdsmæssig karakter, som det kan være svært at håndtere inden for skolens rammer. Bl.a. peges flere steder 20/22

21 på, at støttetimer og tilstrækkelige lærerressourcer er væsentligt, ligesom nogle fremhæver et behov for tæt voksenkontakt til eleven, struktur og et begrænset antal elever i klassen. Man kan forestille sig, at nogle af disse kommentarer evt. også kan gøre sig gældende for ikke-anbragte elever, jf. debatten om inklusion i folkeskolen. I kommentarerne skriver flere også, at eleven kun har gået på skolen i kort tid. Dette var også tydeligt ved denne undersøgelses indledningsvise indhentning af skoleoplysninger blandt anbringelsesstederne. Dette vidner om, at der er ganske mange skoleskift for de anbragte børn, hvilket i sig selv kan medføre brud i forhold til læring og opbygningen af relationer. Omvendt kan et skoleskift selvfølgelig være en nødvendig konsekvens af en ny anbringelse eller et sammenbrud i anbringelsen, ligesom et skoleskift nogle gange kan være det, der skal til, for at skabe bedre betingelser for læring for et barn. 21/22

22 Skolens samarbejde med myndighedsrådgiver Som det er ses i de foregående afsnit, er der en lidt kedelig tendens til, at dér hvor skolens samarbejde med barnets myndighedsrådgiver fra Familiegrupperne er mindst velfungerende, også er dér, hvor behovet er størst. Dvs. dér hvor barnet klarer sig dårligst fagligt og socialt, og dér hvor skolen også selv stiller spørgsmålstegn ved, om de kan tilbyde det rette match til barnets behov. Mest iøjnefaldende i nedenstående tabel er egentlig, at 1/3 af skolerne svarer ved ikke til vurderingen af samarbejde med myndighedsrådgiver, og de åbne besvarelser bærer præg af, at mange ikke ved, hvem denne myndighedsrådgiver er. Noget tyder altså på, at myndighedsrådgiveren ikke alle steder er synlig i forhold til barnets skole, eller at skolen ikke er bekendt med rådgivers arbejde omkring barnet. Blandt de børn, hvor skolen ikke kender til myndighedsrådgiveren, har barnet dog ikke så store problemer socialt og fagligt som andre steder, og det er måske netop derfor, at rådgiver tager mindre andel i barnets skoleliv. Hvordan vurderer du skolens samarbejde med barnets myndighedsrådgiver i Aalborg Kommune? Antal Procent Velfungerende % Delvist velfungerende % Ikke velfungerende 10 3 % Ved ikke % Total % På skolen nævnes ofte anbringelsesstedet som den kommunale enhed, kontakten omkring barnet går igennem, og der er i de åbne kommentarer en del ros til især engagerede plejefamilier. Der er også enkelte udtalelser omkring anbringelsesstederne, der kræver opfølgning efter undersøgelsen. 22/22