LOKALPLAN BYFORNYELSESBESL UTNING KARRÉ 7 DANNEBROGSGADE-KVARTERET. Dybbølgade, Helgolandsgade, Dannebrogsgade og Fredericiagade

Transkript

1 LOKALPLAN BYFORNYELSESBESL UTNING DANNEBROGSGADE-KVARTERET KARRÉ 7 Dybbølgade, Helgolandsgade, Dannebrogsgade og Fredericiagade

2

3 Indledning Det hidtidige forløb Gennemførelse Hvad er SBS? Yderligere information Redegørelse Lokalplanens formål Lokalplan-området Lokalplan-områdets omgivelser Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Tegning Ideskitse Lokalplanen Formål... Område og zonestatus... Arealanvendelse... Udstykninger l... Bebyggelsens placering og omfang... Bebyggelsens udseende... Bevaring af bebyggelse... Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering... Tekniske anlæg... Miljø... Lejlighedssammenlægninger... Grundejerforening... Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... Retsvirkninger Vedtagelse Tmglysningskontorets bemærkninger Lokalplangrænse bilag nr. 1 Byggefelt for randbebyggelse m.v bilag nr Byfornyelsesbeslutning 1. Byfornyelsesområdets afgrænsning Rydningsarbejder Fællesarealer Vedtagelse... Tmglysningskontorets bemærkninger

4 I

5 Det hidtidige forløb Aalborg Kommune udsendte i marts 1991 et debatoplæg vedrøende byfornyelse i Dannebrogsgade-kvarteret. I den efterfølgende debatperiode på 3 måneder blev der afholdt et borgermøde samt 2 fremtidsværksteder -en slags idemøder for beboere. Der blev også nedsat nogle arbejdsgrupper, som drøftede de ønsker og forventninger man kunne have til kvarterets fremtid. Da perioden udløb den 21. juni 1991 havde kommunen modtaget 14 skriftlige indlæg fra grupper og enkeltpersoner, foruden de mange synspunkter, der var blevet fremsat på møderne. På baggrund af debatperioden i 1991 og høringsperioden på 2 måneder i foråret 1992 har Aalborg byråd nu endeligt godkendt nærværende byfomyelsesbeslutning og lokalplan. Byfomyelsesbeslutningen lægger op til forbedring af friarealerne i karré 7, der afgrænses af Fredericiagade, Dannebrogsgade, Helgolandsgade og Dybbølgade. Samtidig har Aalborg byråd vedtaget en kvarterplan (kommuneplantillæg nr. 1.18) som den overordnede plan forbyfornyelsen i Dannebrogsgade-kvarteret. Endvidere er der samtidig udarbejdet forslag til byfomyelsesbeslutning - spredt boligforbedring (nr. 1) - hvor følgende ejendomme i karré 7 er indeholdt: Matr. nr Fredericiagade Dannebrogsgade 34 Endvidere foreslås følgende ejendomme nedrevet: Matr. nr Helgolandsgade Endelig skal det bemærkes, at Dybbølgade i lokalplanforslag for karré 6 udlægges som lege- og opholdsareal samt parkering. Den 10. december 1991 blev der afholdt et møde, hvor alle ejere i karréen var inviteret, og den 20. januar 1992 blev der holdt et møde med lejeme. På disse møder blev der informeret om, hvordan man kan gennemføre friarealforbedringer, og der blev vist eksempler fra andre gårdanlæg. På mødet blev der fremsat en række kommentarer og ideer fra deltagerne. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som på et senere møde fortsatte drøftelseme. Dette møde mundede ud i et forslag til afgrænsning af det private fælles friareal, som danner basis for ideskitsen til friarealforbedring. Den 4. maj 1992 blev der udsendt et forslag, som var til høring i 8 uger. Der blev fremsendt 4 indsigelser. På den baggrund har Aalborg byråd truffet beslutning om byfomyelse. Udgifter til etablering af de fælles friarealer betales af stat og kommune. Kun den fremtidige drift og vedligeholdelse af arealet skal betales af ejere og lejere. Gennemførelse Gennemførelsen af byfomyelsesplanen forventes at kunne påbegyndes i efteråret Den nedsatte arbejdsgruppe vil til den tid blive inddraget i fastlæggelsen af det fælles friareals indhold. Når der er udarbejdet et gennemførelsesprojekt vil det blive sendt til ejere og lejere i karréen. Man har herefter endnu en periode, denne gang 6 uger, til at fremkomme med forslag og bemærkninger. 1

6 Efter udløbet af de 6 uger kan kommunen påbegynde arbejdet med etablering af friarealet. Dette forventes at kunne ske i begyndelse af 1993, og hvis der ikke indtræffer uventede begivenheder, vil det private fælles friareal og de retableringsarbejder, som følger med, kunne være færdigt i løbet af sommeren Hvad er SBS? Byfornyelsesbeslutningen er udarbejdet for Aalborg kommune af SBS Byfornyelse s.m.b.a. Selskabet har hjemsted i København, afdelingskontorer i Aalborg, Viborg og Åhus og arbejder med byfomyelse for en lang række kommuner over hele landet. Selskabet er almennyttigt. Yderligere information Ejere og lejere kan få yderligere information om byfomyelsen ved henvendelse til: SBS Byfornyelse s.m.b.a. Vesterbro Aalborg, tlf

7 Lokalplanens formål Lokalplanområde Lokalplanen fastlægger hovedtrækkene for den kommende byfornyelse i området. Herunder lægges retningslinieme for fomyelser eller forbedringer for den eksisterende bebyggelse. Desuden sikrer lokalplanen, at der kan etableres de private fælles friarealer, som skal medvirke til generel forbedring af mulighedeme for udendørs ophold. Lokalplanen og byfomyelsesbeslutningen omfatter karré nr. 7 i Dannebrogsgade-kvarteret. Denne karré afgrænses af Fredericiagade, Dannebrogsgade, Helgolandsgade og Dybbølgade. 3

8 Områdets randbebyggelse anvendes hovedsageligt til beboelse. Der findes dog en enkelt dagligvarebutik. Ejendommenes bagarealer er adskilt af plankeværker eller mure, og der findes en del bygninger, udhuse og skure. Nogle af bygningerne anvendes til beboelse, til erhverv eller som garager. Men de fleste bygninger, hegn og belægninger er i en dårlig stand. Enkelte gårde er dog velordnede og godt indrettede. Lokalplan-områdets ser omgivel- Den karré, der er omfattet af planen, ligger i et område hvor etageboliger er den dominerende arealanvendelse. Men foruden boligerne findes en del institutioner, lokalbutikker, liberale erhverv og håndværksvirksomheder. I karréen umiddelbart syd for lokalplanområdet ligger et ældrecenter - Fredericiagadecenteret, og der er anlagt to åbne pladser ud mod Fredericiagade. Langs de tre andre sider støder karréen op til egentlige boligområder, hvoraf den karré, der ligger mod nord dog har en særlig karakter med det tidligere Set. Joseph Hospital, som nu er ældreboliger. De omgivende gader benyttes i udstrakt grad til parkering, og afspejler tydeligt de parkeringsproblemer der eksisterer i kvarteret. Dannebrogsgade er desuden belastet af stærk trafik. Hjørnet Dannebrogsgade og Fredericiagade 4

9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen I kommuneplanen er lokalplanområdet omfattet af rammebestemmelserne for rammeområde D2, Absalonsgadekvarteret. I kommuneplanen er det ældre tætbyområde inddelt i fire lokalområder, der igen er inddelt i kvarterer. Nærværende lokalplan omfatter en karré, der ligger i Absalonsgade-kvarteret i lokalområdet Vestbyen-øst. I det følgende summeres kommuneplanens retningslinier for Absalonsgade-kvarteret, hvori lokalområdet ligger: Området er udlagt til boligformål med lokale institutioner og butikker samt enkelte ikkegenerende erhverv. Endvidere må bebyggelsesproeenten højst være 150 for hele karreen, og etageantallet for randbebyggelsen fastsættes ti1 2½-4½. Kvarterplan - kommuneplantillæg nr Bestemmelserne i kommuneplanen overførres til kommuneplantillægget med følgende ændringer: Som et mål for området søges Dybbølgade omlagt såedes, at gaden kan supplere områdets behov for opholdsarealer. Bestemmelsen i kommuneplanen om at der kan indrettes liberale erhverv i eksisterende beboelseslejligheder i Dannebrogsgadekvarteret er slettet i kommuneplantillægget. Målsætningen i kvarterplanen - kommuneplantillæg 1.18 for rammeområdet er at fastholde antallet af boliger samt at fremme en sammenlægning af små boliger til større boliger. Det sker ud fra ønsket om at at gøre området mere attraktivt for familier med børn samt for at begrænse beboemes parkeringsproblemer. Byfornyelsesplanlægning Byfomyelsesloven giver mulighed for at gennemføre en forbedring af de ældre, nedslidte byområders boliger og friarealer. Udgifter til gennemførelse af friareal forbedringer efter byfomyelsesloven betales normalt af stat og kommune. I kommuneplanen er der for byfomyelsen angivet en rækkefølgeplan, der er udarbejdet bl.a. på baggrund af vurdering af de byplan-, befolknings-, bolig-og friarealmæssige forhold. Denne lokalplan og byfomyelsesbeslutning er en opfølgning af Aalborg byråds beslutning om, at der skal ske en forbedring af områdets boliger og friarealer. Byfomyelsesindsatsen vil for denne karré primært rette sig mod friarealeme og tænkes gennemført i løbet af 1992/93. Hovedmålet er at sikre tilstrækkeligt store og gode opholdsarealer for områdets beboere samt nødvendige servicearealer for såvel boliger som erhverv i karrén. Miljøforhold For at sikre et rimeligt støjniveau i bebyggelsen fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer o.lign. Samtidig må støjniveauet fra trafik ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger 5

10 I og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer o.lign. Trafikstøj skal måles og beregnes ved LAeq (24) - det døgnævivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jfr. Miljøtyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984). I lokalplanområdet kan der være grunde, hvor der er risiko for forurening af grunden. Nærmere oplysning herom kan fås ved henvendelse til Aalborg kommune, miljøfdelingen. Inden et byggeri påbegyndes på disse grunde anbefales det, at der laves en vurdering af forureningsrisikoen. Ved nedrivning af bebyggelse anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af grunden. Konstateres der en forurening, skal miljøfdelingen informers. Genbrug af affald Aalborg kommune har iværksat genbrugsindsamling for papir og glas for alle husstande i kommunen, som beskrevet i regulativet for genbrugsindsamling. I tætbyområder indsamles via genbrugscontainere placeret tæt ved boliger. Desuden indsamles haveaffald til kompostering. Her opfordrer kommunen dog alle, der har mu- Iighed for det, til at kompostere på stedet. Derfor er der i lokalplanen indføjet bestemmelser om reservation af arealer til opstilling af genbrugscontainere og komposteringspladser. Evt. kan disse arealer indrettes i forbindelse med byfomyelsesarbejdeme, således at ejerlavet i den enkelte karré ikke senere vil få udgifter til evt. etablering. Aalborg byråd har desuden principbesluttet, at der skal indføres kildesortering af madaffald til genbrug i kommunen. Efter igangværende forsøg, vil byrådet tage stilling til evt. etablering af kildesorteringssystem ved alle husstande ved vedtagelse af nyt regulativ for dagrenovation. 6 Anlæg af friarealer og økonomi Forslaget til byfomyelsesbeslutning lægger op til, at der etableres et fælles opholdsareal i karréens midte. De bagbygninger, som hindrer etablering af rimelige friarealforhold eller er i en så dårlig stand, at de ikke kan bringes til at opfylde de krav, der må stilles til sådanne bygninger, foreslås nedrevet. Det drejer sig om bagbygninger, garager og udhuse/skure i Fredericiagade 10, 12,20 og 24, Dannebrogsgade 30, 32 og 34 samt Helgolandsgade 7,9, 11, 13, 17, 19, 21 og 23. Ideskitsen, som er beskrevet nedenfor, udgør et forslag til hvordan de fælles opholdsarealer kan disponeres. Dette vil der imidlertid blive arbejdet videre med, i nært samarbejde med beboeme, når der til sin tid skal udarbejdes et gennemførelsesprojekt. Beslutningen drejer sig kun om hovedtrækkene, d.v.s. afgrænsning af arealerne og nedrivningerne. Som nævnt i indledningen afholdes alle udgifter til etablering af de fælles friarealer af stat og kommune. Det drejer sig om nedrivningsudgifter, erstatninger til ejerne, indretning af anlægget O.S.V. De fremtidige driftsudgifter skal derimod betales af de enkelte ejendomme. Den samlede udgift til gennemførelse af byfornyelsesbeslutningen er anslået til mellem 4 og 4½ mio.kr. Nedrivning, retableringer og anlæg af friarealerne vil blive udført af SBS Byfomyelse s.m.b.a. for Aalborg kommune. Ideskitse Karré 7 er kendetegnet ved et meget stort gårdrum. ndre Med eksisterende bolig- og erhvervsbygninger som bevares i karréens midte, opdeles det fremtidige fæl1es friareal i 2 nogenlunde lige store arealer bundet sammen i en smal passage.

11 Det er hensigten at skabeet fælles friareal med en Når byfornyelsesbeslutningen er vedtaget, må meget grøn karakter. der herefter hverken retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med beslutningen, med mindre Fra alle private gårde er der adgang til friarealet, Aalborg byråd har meddelt tilladelse hertil. hvor frugttæer, bærbuske, vildroser og lyse Endvidere må der herefter heller ikke prioriteres pavillioner og pergolaer giver området et luftigt eller omprioriteres uden byrådets tilladelse hertil. og lyst præg. Afgrænsning mellem de private gårde og friarealet udgøres af hække i bøg eller lave hvidmalede stakitter. I begge dele etableres småbørnslegepladser, gode opholdskroge og der etableres containergårde og fællesskure. I den vestvendte del af karréen etableres tre private fællesgårde, der sikrer beboerne i bl.a. hjøneejendommene gode adgangsforhold til friarealet. Det foreløbige arealudlæg i friarealplanen er foretaget i samarbejde med den nedsatte beboergruppe, men skitseforslaget er at betragte som første udkast, så der vil blive rig mulighed for beboerindflydelse på gennemføelsesprojektet i efteråret Retslige forhold m.v. Det der skal foretages ifølge byfornyelsesbeslutningen, sker med hjemmel i byfornyelses- Ioven. Ejerne af de bygninger, der skal rives ned, kan rejse erstatningskrav for afståelsen. Erstatningernes størrelse fastsættes efter bygningemes faktiske værdi for ejerne. Der til blive optaget forhandlinger herom med de enkelte ejere. Mindre udhuse og skure til cykler m.v. der nedrives, vil i den udstrækning der er behov for, blive erstattet af nye. 7

12

13 Aalborg kommune, karré 7 Dybbølgade, Helgolandsgade, Dannebrogsgade-kvarteret Dannebrogsgade og Fredericiagade 1. Formål 1.1 Lokalplanen skal sikre, at der i området kan foretages byfornyelse, således: at der kan gennemføres opholds- og friarealforbedringer for lokalplanområdets beboere, at området kan anvendes til bolig-og erhvervsformål, at bebyggelsen gives et udseende, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området, at ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse, at bygninger opfgrænses på en sådan måde, at der skabes indtryk af et åbent gårdanlæg. Matr. nr. 1147, 1148, 1149, 1150, 1151, , 1154, 1155, 1156, 1157, 1158, 1159, 1160, 1161, 1162, 1163, 1164, 1165, 1166, Aalbrog bygrunde Aalborg bygrunde, ejerlejlh. nr Aalborg bygrunde, ejerlejlh. nr. 1-7 Aalborg bygrunde Aalborg bygrunde, ejerlejlh. nr. 1-8 Aalborg bygrunde 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. l og omfatter følgende matr.nr.: Matr. nr g, Aalborg bygrunde 1142 h, i, Aalborg bygrunde, ejerlejlh. nr. 1-10,21 og k, Aalborg bygrunde, ejerlejlh. nr og , , , , a, - - og del af off. vejareal fb samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål med de nedenfor anførte undtagelser, og der må kun opføres etagebebyggelse. 8

14 3.2 Inden for lokalplanområdet kan der indrettes lokaler (mødelokaler, institutioner m.v.) til brug for områdets beboere. 3.3 I randbebyggelsens stueetage kan der indrettes de for kvarterets daglige forsyning nødvendige butikker, mindre kontorer m.v. 3.4 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende rnindre, tekniske anlæg til kvarterets daglige forsyning, når disse ikke er til gene for beboere eller erhvervsdrivende. 4. Udstykninger 5.4 Udhuse, cykelskure og lignende mindre bygninger til brug for områdets beboere, kan opføres inden for de viste private og fælles friarealer, se bilag nr I eksisterende bebyggelse må boligarealet ikke forøges. Besternmelsen skal afhjælpe, at parkeringsproblemerne for områdets beboere ikke forværres, og at der kan etableres flere boliger i området, der er velegnede for familier med børn. Boligarealet i den enkelte ejendom kan sdledes forøges f.eks. ved udnyttelse af tagetager. Hvis der herved oprettes en eller flere selvstændige boliger, må der ske tilsvarende reduktion af boligarealet i bebyggelsen i øvrigt (f.eks. ved sammenlægning af 2 værelses lejligheder). Ingen bestemmelser udover eksisterende lovgivning. 6. Bebyggelsens udseende 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsesprocenten hele området. må ikke overstige 150 for 5.2 Ny bebyggelse skal opføes inden for de viste byggefelter med max. de angivne antal etager, se bilag nr. 2. Opførelsen kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelser i stk. 2 om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti. 5.3 Kælder må ikke have loftet beliggende mere end 1,25 mover terrain. 6.1 Ny bebyggelse skal udformes, så den i proportioner og materialer harmonerer med den eksisterende bebyggelse. 6.2 Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Der må ikke opsettes facadebeklædning træ. af f.eks. Vinduer skal fremtræde som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Tage skal udføres som ligebenede sadeltage med en hældning på grader. Se principskitsen næste side. 9

15 Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer Markiser må kun udføres over vindue i stueetagen. eller lignede materiale, som kan godkendes af De skal følge bygningens fagdeling og skal Aalborg kommune. udføres af stof, glas eller andet af Aalborg kommune godkendt materiale. Skiltning skal også 6.4 følge bygningens fagdeling. Døre og vinduer skal udføres i træ og skal fremstå med dækkende overflademaling. Se principskitsen nedenfor. 6.6 Der må ikke fremføres installationsanlæg, TV- 10

16 7. Bevaring af bebyggelse 7.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre, maling af facader samt skiltning. 8. Ubebyggede arealer 8.1 På det fælles opholdsareal, bortset fra arealer, som ligger nærmere randbebyggelsens gårdfacader end 7 m, må der ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger, der virker hindrende på områdets fælles udnyttelse. 8.2 Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm skal i princippet bevares. En nøjere vurdering af arten, træets fremtidige funktion og sundhedstilstand vil afgøre den endelige stillingtagen. 8.3 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. Der skal sikres areal til udendøs plads med fast belægning til stativer/containere til dagrenovation. Pladsen skal være 1 kvm for hver 3 lejligheder. Det skal sikres, at der kan indrettes plads med fast belægning til yderligere et affaldsstativ (1 kvm) pr. 3 lejligheder til opsamling af kildesorteret madaffald. Pladsen skal ligge tæt ved opgangen og der skal være direkte forbindelse med fast belægning i niveau til vej, hvortil renovationswesenets biler har adgang. På de fælles friarealer (nævnt i 8.1) skal der sikres mulighed for at afsætte et areal på 6 kvm med fast belægning til placering af papir- og glascontainere. Dette areal skal placeres ved vej, hvortil renovationsvæsenets biler har adgang, eller der skal være stiforbindelse med fast belægning til en sådan vejadgang. Ved anlæg af dette areal skal der foretages en visuel afskærmning, således at arealet fremtræder som en naturlig del af gå.rdmiljoet. På de fælles friarealer skal der sikres areal på minimum 4 kvm - og i øvrigt 1 kvm pr. 250 kvm beplantet fællesareal til komposteringsplads. 9. Veje, stier og parkering 9.1 Der udlægges areal til sti gennem området, som vist på bilag nr. 2. Stien udlægges i 2,5 m bredde. Afgørelser om udformning af vejforhold, der er omfattet af færdselsloves 100, kræver politiets samtykke. 9.2 Ved ny bebyggelse eller ved forøgelse af etagearealet i eksisterende bebyggelse udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 parkeringsbås for hver bolig og for hver 50 kvm erhvervsareal. Hvis det ikke er muligt at etablere det nødvendige antal parkeringspladser, indbetales parkeringsløsningsafgift for det manglende antal parkeringspladser til Aalborg kommune. 11

17 I 10. Tekniske anlæg 12. Lejlighedssammenlægninger 10.1 El-, telefon- og antenneforsyning skal fremføres i jordkabler. 11. Miljø 11.1 Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendøs opholdsarealer ved kontorer og lignende Ved ombygninger af ejendomme indenfor lokalplanområdet, der sker med udgangspunkt i byfornyelsesloven, tilstræbes sammenlægning af lejligheder således, at der ved sammenlægning af 1- eller 2-værelses lejligheder skabes flere familieboliger i området. Deter byrådets mål, området fornyes på en måde, der skaber grundlag for en bred beboersammensætning. Der er efter byrådets opfattelse for få større boliger i området, som er velegnede for familier med børn. Byrådet ønsker således, at der ved gennemførelse af boligforbedring efter byfornyelsesloven sker en vurdering af ejendommen byggemåde og indretning med henblik på evt. sammenlægning af lejligheder. Gården vlfredericiagade 18A 12

18 13. Grundejerforening 13.1 Iforbindelse med byfornyelsesbeslutning i henhold til 7 i byfornyelsesloven forpligtes ejerne af samtlige ejendomme i lokalplanområdet til at indtræde i et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de i afsnit 8.1 og 8.3 næwnte fælles friarealer. 14. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 14.1 Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug for: bebyggelsen er tilsluttet Aalborg kommunes fjernvarmenet, - det krævede antal parkeringspladser er anlagt, eller der er indbetalt parkeringsløsningsafgift til Aalborg kommune, - det til bebyggelsen krævede opholdsareal er anlagt. - det ved lydmålinger og beregninger er dokumenteret, at støjniveauet ikke overstiger de i pkt fastsatte støjgrænser. 13

19 Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort gælder følgende Retsvirkninger * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * L.ovligt brug af ejendommen kan fortsætte som hidtil. * * * * * * Grundejeme og brugeme har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. Byrådet kan dispenser fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at gennemføre planen. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentligt formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Hvis Lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. 14

20 15

21

22

23